Merudgifter til opførelse af dagtilbudsbyggeri forhøjelse af rammebeløb. BØRN OG UNGE Budget og Regnskab Aarhus Kommune

Transkript

1 Merudgifter til opførelse af dagtilbudsbyggeri forhøjelse af rammebeløb Resume Til en fortsat sikring af pasningsgarantien udmøntes et fast rammebeløb pr. gruppe på 3,0 mio. kr. i 2017-priser til at bygge nye dagtilbudsafdelinger. Rammebeløbet har været uændret korrigeret for prisfremskrivningen i mere end 20 år. I den periode er bygningsreglementet skærpet fire gange og fra 2020 indtræder en femte skærpelse. Børn og Unge foreslår derfor, at rammebeløbet hæves med 10 % pr. gruppe for at kunne bygge tidssvarende dagtilbudsafdelinger inden for lovens krav. Med en kompenserende 10 % forøgelse vil Aarhus Kommune fortsat bygge billigere end i sammenlignelige kommuner, og dagtilbudsbyggeri vil fortsat blive tildelt færre anlægsmidler, end hvad byrådet har afsat til f.eks. at bygge nyt administrationskontor til Teknik og Miljø i Gellerup. Indledning Børn og Unges rammebeløb til opførelse af dagtilbud er i mere end 20 år ikke blevet revideret. Siden 1990 erne er rammen alene blevet fremskrevet i hovedsagen med prisfremskrivningen. Det står i kontrast til, at der i 1998, 2008, 2010 og 2015 er sket stramninger af bygningsreglementet. Dette har medført stigende krav til bygningernes rumvolumen, vægtykkelse og tekniske installationer m.v. for at leve op til forhøjede krav til energieffektivitet, stigende brandkrav og stigende krav til indeklimaet herunder mere omkostningstunge ventilationsløsninger. Hertil kommer et ønske om en stigende digitalisering af dagtilbuddene. Side 1 af 5 BØRN OG UNGE Budget og Regnskab Aarhus Kommune Budget og Regnskab Planlægning Grøndalsvej 2, Viby 8000 Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Direkte lahen@aarhus.dk Sag: 17/ Sagsbehandler: Lars Hennelund Jacob Hansen Beuschau Børn og Unges standardbyggeprogram for daginstitutioner fra 2005 tager afsæt i, at Aarhus Kommune byggede 3-gruppers dagtilbud med fuld montering og etablering af legeplads. I de senere år er sket en udvikling hen imod større dagtilbudsafdelinger på 4-6 grupper, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med det uændrede niveau for rammebeløbet og de nuværende bygningsmæssige krav. Der har samtidig været en udvikling henimod et beskåret niveau for montering og legepladsetablering i forhold til tidligere. I vedlagte notat fra ekstern rådgiver er der søgt givet et historisk rids over de stramninger af bygningsreglementet, der er sket. Det er vurderingen i notatet, at merudgifterne fra 2008 til 2015-kravene svarer til en udgiftsstigning på ca. 20 %. Bygningerne er dels blevet dyrere pr. kvadratmeter af skærpede myndighedskrav vedrørende brandsikkerhed, lydforhold (akustik) og tilgængelighed

2 samt flere tekniske installationer. Men bygningerne er også blevet dyrere, fordi det nettoareal, man har til rådighed til børnene pr. bruttokvadratmeter, er blevet mindre grundet tykkere vægge som følge af stigende isoleringskrav og flere tekniske installationer. Side 2 af 5 Fra 2020 træder et nyt bygningsreglement i kraft, som yderligere strammer kravene. Det kan særligt for mindre byggeri som dagtilbudsbygninger betyde, at der herudover skal investeres i alternative energikilder for at leve op til energikravene, som det vurderes i vedlagte notat kun vanskeligt kan gøres samfundsøkonomisk gunstigt, forudsat der prioriteres større anlægsinvesteringer. Børn og Unge anbefaler på den baggrund, at rammebeløbet til opførelse af dagtilbudsbyggeri hæves fra 3,1 mio. kr. per gruppe ( års børn eller års børn) til 3,4 mio. kr. (2018 pl). Dette vil medføre en merudgift på ca. 30 mio. kr. i budgetperioden i Denne merudgift kan finansieres inden for rammen afsat til demografisk udbygningsbehov i budgetperioden, idet det fremgår af bilaget Pladsbehov 2018 og Skoleudbygningsbehov på baggrund af 2016-prognosen til afdelingernes budget , at der i budgetperioden til sikring af pasningsgarantien og skoleudbygning samlet er mindreudgifter for ca. 33 mio. kr. På længere sigt vil forhøjelsen af rammebeløbet indgå i tilpasning af midler til den demografiske udbygning på Børn og Unges område til det fremtidige behov for udbygning til fortsat sikring af pasningsgarantien. Benchmarking af byggepriser Borgmesterens Afdeling har anmodet Børn og Unge om at udarbejde benchmark i forhold til dagtilbudsbyggeri. Det er svært at finde egnede benchmarks fra andre kommuner. Det skyldes, at andre kommuners anlægsbevillingsindstillinger ligesom Aarhus Kommunes egne indstillinger er skrevet på et overordnet niveau, hvor det kan være svært at afkode, hvad der egentligt bygges, hvor stor en del af udgiften der kan henføres til forskellige dele af anlægget mv. På grund af krisen og det på landsplan faldende børnetal har der også været et ret begrænset byggeri af nye dagtilbud på bar mark de senere år. I Aarhus er rammen til en gruppe på 3,0 mio. kr. i 2017 priser. Dette betyder, at der bevilges 3,0 mio. kr. for hver gang, der oprettes års pladser eller års pladser. De 3,0 mio. kr. skal dække både jordarbejder, legepladsindretning, montering (inventar og legeredskaber), projektering og håndværkerudgifterne.

3 Aarhus Kommunes byggeprogram tilsiger, at der bør bygges ca. 200 m 2 pr. gruppe, hvilket giver et anlægsbudget på ca kr. pr. kvadratmeter. I et udsnit af dagtilbudsbyggerier fra 1980 erne frem til i dag er der i praksis opført ca. 170 m 2 pr. gruppe svarende til ca kr./m 2. Side 3 af 5 Der er i perioden ikke sket en ændring i bruttoareal pr. barn. Men der er sket et fald i bygningens materialekvalitet og nettoareal pr. barn samtidig med, at institutionsvolumen er vokset, forstået som en bevægelse fra 3-gruppers institutioner hen i mod 6 og konkret i Gellerup en 12-gruppers institution. Nedenfor er der foretaget et benchmark til andre kommuner ud fra de eksempler, det er lykkedes at finde. Alle egnede eksempler, der er fundet, er taget med (det vil sige nybyggeri, der ikke ligger i selvstændig bygning). Benchmarket fremgår af nedenstående tabel. Der er dog fravalgt eksempler fra Københavns Kommune, da de fundne eksempler giver en væsentligt højere kvadratmeterpris, som dels skyldes håndværkerudgifterne og dels den interne organisationsform i Københavns Kommune. Tabel 1. Anlægsudgifter omregnet til pris pr. gruppe (beløb i 2017 priser) Bevillingsår Oprindelig pris 2017-pris Pris pr. gruppe Ballerup Allerød Randers Horsens Esbjerg Standardramme pr. gruppe i Aarhus Kommune Som det ses er udgifterne i Ballerup og Allerød markant over Aarhus Kommunes ramme på området. Udgifterne i Randers og Horsens ligger på et niveau svarende til det, Børn og Unge foreslår rammen i Aarhus hævet til. I Esbjerg (Tjæreborg) ligger rammen på niveau med det Aarhus Kommune har i dag. Byggeriet i Esbjerg er fra 2015, og der er tale om en storinstitution med 8 grupper, hvilket alt andet lige reducerer marginaludgiften pr. gruppe. Generelt vil man videre forvente, at byggeomkostningerne i Aarhus er højere end i Esbjerg på grund af den megen byggeaktivitet i Aarhus-området. Byggeriet i Randers er fra 2010, og der er også her tale om relativt stor institution på 6 grupper. Byggeriet i Horsens er fra 2012 og er på 7 grupper. Det kan således konkluderes, at rammen til dagtilbudsbyggeri ligger lavt i Aarhus. Dette vil også være tilfældet, hvis rammen hæves med de 10 %, Børn og Unge har foreslået.

4 Nedenfor ses et benchmark til andre typer byggeri internt Aarhus Kommune. Dels ses rammen til administrationsbyggeriet i Gellerup, dels den såkaldte murstensramme til almene ældre- og handicapboliger. Side 4 af 5 Sammenligning af kr/m Administrationsbygning i Gellerup Ældre- og handicapbyggeri - budgettal/murstensramme n Dagtilbud budget jf. byggeprogram 0 Det ses, at dagtilbudsbyggeri er den type byggeri, der i Aarhus Kommune tildeles den mindste anlægsramme, og der således bruges væsentligt flere anlægsmidler pr. kvadratmeter på byggeri til administrative medarbejdere, end der bruges ved byggeri til dagtilbud i Aarhus Kommune. Selv hvis Børn og Unges ønske om en kompenserende hævelse af rammebeløbet med 10 % imødekommes, vil dagtilbudsbyggeriet fortsat være billigere end det administrative byggeri og lavere end eller på niveau med ældre- og handicapbyggeriet (afhængigt af den konkrete omsætning fra budget/byggeprogram til faktisk byggeri). Muligheder for driftsfinansiering af merudgifter til anlæg De nyere byggerier er billigere at varme op end ældre byggerier. Modsat betyder de strammere krav til rumvolumen, vægge, brandalarmering, ventilation og andre tekniske installationer, at der bruges mere strøm på drift af disse installationer. Samtidigt betyder de mange installationer, at udgifterne til eftersyn og vedligeholdelse af disse er markant større i nye bygninger end i gamle bygninger. Børn og Unge vurderer derfor ikke, at der er en driftsbesparelse ved nye dagtilbud, der kan bruges til finansiering af øgede udgifter til anlæg. En evt. driftsbesparelse vil i øvrigt også være gældende for de andre typer byggeri i ovenstående benchmark.

5 De midler Børn og Unge modtager fra kassen i form af budgetmodellen svarer i dag stort set til de udgifter, Børn og Unge har ved oprettelse af de nye dagtilbud. Dette gælder dog ikke for alle dele af tildelingen, idet midlerne til ekstra pædagogisk personale i ydertimerne ikke indgår i budgetmodellen, hvorfor samme kronebeløb deles ud til flere og flere børn. Der er således ikke et råderum mellem tildeling og budgetmodellen, der kan anvendes til finansiering af et løft af anlægsrammen. Side 5 af 5 Konsekvenser hvis rammebeløbet ikke hæves Såfremt Aarhus Byråd vælger at fastholde den nuværende anlægsramme, vil det være nødvendigt at foretage justeringer af byggeprogrammet. Børn og Unge vil derfor tage kontakt til BUPL og øvrige interessenter på området med henblik på tilpasning af byggeprogrammet. Børn og Unges dagtilbudsbyggeri er allerede udfordret af de stigende byggeomkostninger i relation til det uforandrede rammebeløb. Blandt de forslag man kunne overveje for at reducere byggeomkostningerne i lyset af de stigende myndighedskrav kunne være: Forøgelse af antallet af grupper i hvert byggeri fra 4-6 til et højere bundniveau for antallet af grupper pr. dagtilbudsafdeling. Nedskalering af hensyn til arkitektonisk udtryk for at sikre så meget nettoareal i forhold til bruttoareal som mulig. Det forudsætter, at der fra stadsarkitektens side fremadrettet ikke stilles udgiftsdrivende krav til arkitekturen i forbindelse med godkendelse af byggetilladelse. Fx betyder mange knaster eller langstrakte bygninger, at nettoarealet bliver mindre, end hvis man bygger i rette linjer og mere kvadratisk. Dette kan sætte yderligere begrænsninger i, hvilke grunde Børn og unge kan bygge på, men kan være nødvendigt for at overholde ramme beløbet. Opgivelse af at bygge dagtilbud i Midtbyen med mindre der meddeles særlig bevilling hertil. En yderligere reduktion i niveauet i forhold til montering og legeplads-indretning. En reduktion i antallet af kvadratmeter pr. barn. Reduktion i ikke-lovbestemte installationer som fx it-kabling. Efter en sådan drøftelse vil Børn og Unge fremsende de nødvendige tilpasninger til byrådet i form af en byrådsindstilling. Bilag: Notat fra Johansen og Rasmussen arkitekter Notat vedr. energikrav og ændret brutto-/nettoforhold samt brand og akustik