Rammer. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Peter Plougmann Knudsen Sagsnr Ø Dato:

Transkript

1 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Peter Plougmann Knudsen Sagsnr Ø Dato: Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget 2017 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget for 2017 gives i dette notat en redegørelse for den demografiske udvikling, udfordringer og muligheder i budget og administrationens forslag til håndtering heraf. Rammer Børne- og Skoleudvalgets ramme Mio. kr., budgetårets priser Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 Budgetramme 1.249, , , ,0 Økonomisk politik -12,8-25,2-37,5-49,8 Regulering pba. demografi * 12,4 17,8 18,9 29,6 I alt 1.248, , , ,9 Mio. kr., budgetårets priser Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 Uddannelsesområdet 797,7 799,5 801,9 799,3 Tværgående enhed for læring 25,7 25,3 25,0 24,8 Dagtilbudsområdet 391,7 390,0 389,5 391,0 Ungeenheden ** 33,4 33,1 33,1 32,8 I alt 1.248, , , ,9 *Endelig afklaring afventer Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af demografi den 19. april ** Børne- og Skoleudvalget andel af Ungeenheden Demografi Antallet af 0-2-årige forventes at stige med 2 % fra 2016 til Stigningen forventes at fortsætte i de efterfølgende år. Antallet af 3-5-årige forventes at falde med 2 % fra 2016 til 2017 og med 4 % fra 2016 til 2019, hvorefter børnetallet forventes at stige og nå 2016-niveau i På skolebørnsområdet (6-16 år) forventes en årlig stigning på 1 % frem til 2020 hvorefter antallet forventes at stagnere. De overordnede udviklingstendenser vil tage sig forskelligt ud i kommunens forskellige områder og lokalsamfund. De væsentligste lokale forskelle er som følger: Antallet af 0-5-årige i 2020 forventes at være faldet med ca. 10 % i forhold til 2016-niveau i Egebjerg, Gedved, Nim og Torsted, imens der for samme periode forventes stigninger på % i Højvang, midtbyen (Midtby, Søndermark og Vestby) og Søvind. På skoleområdet forventes der fald på 5-10 % i Sdr. Vissing og Højvang, imens der i Dagnæs, Gedved, Hatting, Langmark, Lund og midtbyen forventes stigninger på %. Den forventede udvikling er vist i nedenstående figur, hvor de fuldt optrukne linjer viser den nyeste befolkningsprognose fra marts 2016, mens de stiplede linjer viser 1

2 befolkningsprognosen fra 2015, som var grundlaget for Børne- og Skoleudvalgets behandling af budget I sammenligning med befolkningsprognosen fra 2015 (de stiplede linjer i nedenstående figur), forventes i den nyeste befolkningsprognose en kraftigere stigning i antallet af 0-2-årige efter For de 3-5-årige forventer den nyeste befolkningsprognose lidt mindre udsving, indtil den i 2027 forventer samme børnetal som sidste års prognose. På skoleområdet viser den nyeste befolkningsprognose en lidt kraftigere stigning frem mod Horsens Kommune befolkningsprognose år, år, år, år, år, år, 2015 Udviklingen i børnetallet betyder, at der i 2017 og overslagsårene vil være stigende driftsudgifter til børnepasning og til undervisning af skolebørn. Børne- og Skoleudvalgets budget bliver reguleret i takt med udviklingen i børnetallet via den såkaldte demografimodel. Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler de økonomiske konsekvenser af den nye befolkningsprognose på mødet 19. april Udmøntning af økonomisk politik 1 % rammereduktion Det er en central strategisk målsætning med Horsens Kommunes økonomiske politik at skabe et langsigtet grundlag for sikker drift uden behov for pludselige opbremsninger og sideløbende at etablere råderum til politiske omprioriteringer. Det er samtidig en politisk forventning, at effekten af de kommunale ydelser skal opretholdes og styrkes. Den økonomiske politisk skal 2

3 således gennemføres ved effektiviseringer og produktivitetsforbedringer og ikke ved serviceforringelser for borgerne. Med henblik på at opnå de ønskede produktivitetsforbedringer i skoler og dagtilbud, er det nødvendigt, at der udmøntes rammereduktioner på de decentrale enheder. Derfor foreslås, at budgetrammerne for de decentrale enheder reduceres med 1 % i budgetforslag 2017 i forhold til det vedtagne budget for Kvoteflygtninge Ifølge Udlændingestyrelsens udmelding skal Horsens Kommune i 2016 modtage 222 flygtninge fra kvoten. Baseret på kommunens erfaringer med familiesammenføringer fra tidligere år medfører kvoten på 222 flygtninge, at kommunen kan forvente at modtage cirka 350 børn i løbet af 2016 og i begyndelsen af Det vides endnu ikke, hvilken alder og dermed hvilke behov de 350 børn har for dagtilbud og skole. Børne- og Skoleudvalget godkendte den 7. marts 2016 en ny model for tildeling af budget til modtagerklasser og modtagehold. Modellen frigør 5,3 mio. kr., som kan bidrage til finansiering af den nødvendige udvidelse af modtagerklasser som følge af et øget antal flygtninge og familiesammenføringer. Med topartsaftalen mellem regeringen og KL er der åbnet op for et tiltag, der kan sænke udgiften i forbindelse med den kommunale integrationsindsats. Klasseloftet for modtagerklasser hæves fra 12 til 15 elever, hvis det vurderes pædagogisk forsvarligt (og op til 18 hvis eleverne har overvejende samme sproglige baggrund). Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere behovet for modtageklasser/-hold i 2017, hvorfor ovenstående lovændring blot vil skabe rum for at de 5,3 mio. kr. kan række længere end tidligere forudsat. Muligheder Optimering af budgetter til fællesudgifter For at skabe forudsigelighed og grundlag for god økonomistyring er langt størstedelen af Børne- og Skoleudvalgets budget placeret hos de enkelte skoler og dagtilbud. Særlige indsatser, betalinger på tværs af kommunegrænser og indsatser på tværs af skoler og/eller dagtilbud afholdes dog af centrale konti. Ifm. budgetprocessen for budget blev det besluttet, at budgetterne til fællesudgifter skulle analyseres med henblik på at eventuelle mindreforbrug på fælleskonti kunne lægges ud til de decentrale enheder. Forventningerne til forbrug i peger i retningen af mindreforbrug på enkelte fælleskonti på dagtilbuds- og undervisningsområdet, jf. nedenstående tabel. 3

4 Budget 2017 Forventet forbrug 2017 Mulig besparelse 2017 Mulig besparelse 2018 Mulig besparelse 2019 Mulig besparelse 2020 Pulje til udvidet åbningstid i daginstitutioner 1,6 mio. kr. 1,0 mio. kr. 0,6 mio. kr. 0,6 mio. kr. 0,6 mio. kr. 0,6 mio. kr. Mindre kompensation for aldersreduktion i folkeskolen 0,5 mio. kr. 0,9 mio. kr. 1,3 mio. kr. 1,7 mio. kr. Uddannelsesstøtte for unge fra Endelave 0,3 mio. kr. 0,1 mio. kr. 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. Segregerede tilbud X,X mio. kr. X,X mio. kr. X,X mio. kr. X,X mio. kr. Udfasning af særtilskud 0,0 mio. kr. 2,8 mio. kr. 4,4 mio. kr. 5,3 mio. kr. I alt 1,3 mio. kr. 4,5 mio. kr. 6,5 mio. kr. 8,8 mio. kr. Udvidet åbningstid i daginstitutioner I 2015 havde 16 af 18 daginstitutioner udvidet åbningstid (i gennemsnit 3 timer pr. uge), hvilket medførte et samlet forbrug på 0,9 mio. kr. Mindre kompensation for aldersreduktion i folkeskolen Retten til aldersreduktion indebærer at lærere som senest 31. juli 2016 fylder 60 år har mulighed for at få reduceret arbejdstiden med 175 timer pr. år med fuld lønkompensation. Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelse af forslag til ny budgetmodel for skoleområdet i marts 2015 at afsætte en pulje på 2,0 mio. kr. til at kompensere skolerne for udgifter til lærere på aldersreduktion. Puljen udmøntes i forhold til antal årige lærere på skolerne. Antallet af lærere i aldersgruppen år falder fra skoleåret 2015/16 til skoleåret 2016/17, svarende til et fald i kompensationen til skolerne på 0,5 mio. kr. Den gruppe af lærere, der er omfattet af retten til aldersreduktion med fuld lønkompensation vil blive mindre i takt med at gruppe gradvist går på pension. I 2022 vil alle i gruppen have nået folkepensionsalder og dermed forventes ikke længere at være behov for kompensation for aldersreduktion, hvormed de resterende 1,5 mio. kr. vil være frigivet. Uddannelsesstøtte for unge fra Endelave Målgruppen er unge, der nødsages til at fraflytte Endelave for at fortsætte deres uddannelse efter folkeskolen (eller for at tage på efterskole). Målgruppen har været støt faldende siden 2010 og forventes ikke at vokse væsentligt. Forbrug i 2015 var 0,1 mio. kr. Segregerede tilbud på dagtilbuds- og skoleområdet Analyse er under udarbejdelse Udfasning af særtilskud i skolernes budgettildelingsmodel Med virkning fra skoleåret 2015/2016 trådte en ny tildelingsmodel på folkeskoleområdet i kraft. Som del af den nye tildelingsmodel besluttede Byrådet den 24. marts 2015, at der skulle afsættes 6,3 mio. kr. til indfasning af modellen. Særtilskuddet indførtes for at sikre, at ingen skoler mister mere end 2,9 pct. af budgettet i år 1. Det er i Børne- og Skoleudvalget den 1. februar 2016 besluttet at anvende 1,0 mio. kr. af de 6,3 mio. kr. til styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune. 4

5 Det foreslås, at særtilskuddet udfases med effekt fra skoleåret 2016/2017, hvilket vil skabe følgende provenu: Mio. kr og frem Provenu 0 2,8 4,4 5,3 Udfordringer Nøgletal om Horsens Kommune I nedenstående figurer er vist kort over kommunens placering i 2014 på nettodriftsudgifter pr. folkeskoleelev, karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve og nettodriftsudgifter pr. indskrevet barn i dagtilbud. 43 kommuner er billigere end Horsens Kommune og 49 kommuner præsterer bedre karaktergennemsnit end Horsens Kommune. Som sammenligningsgrundlag er Vejle Kommunes nøgletal fremhævet, da Horsens Kommune og Vejle Kommune ud fra en række parametre, så som størrelse, socioøkonomi og geografisk beliggenhed, er sammenlignelige kommuner. I sammenligning med Vejle kan det desuden påpeges, at Horsens Kommunes generelt har større skoler end Vejle Kommune. Som det ses står Horsens Kommune med et effektviseringspotentiale. Det er således muligt at drive effektiv folkeskole inden for de nuværende økonomiske rammer, selv med den fortsatte implementering af økonomisk politik. På trods af dette har en række folkeskoler svært ved at implementere folkeskolereformen inden for den nuværende økonomiske ramme. Der er derfor stor ledelsesmæssig fokus på effektiv økonomistyring af skolerne. Horsens Kommune rangerer som nummer 31, når det kommer til nettodriftsudgifter pr. indskrevet barn i dagtilbud. Vejle Kommune er nummer 6. 5

6 Horsens: kr./elev Vejle: kr./elev 43 kommuner er billigere end Horsens 54 kommuner er dyrere end Horsens 6

7 Vejle: Snit på 6,8, nr. 50 på listen og på vej op Horsens: Snit på 6,7, nr. 67 på listen og uændret 7

8 Horsens: kr./barn Vejle: kr./barn 30 kommuner er billigere end Horsens 67 kommuner er dyrere end Horsens 8

9 Dagplejen Dagplejen har i en årrække været udfordret af faldende børnetal med økonomiske udfordringer til følge. Igen i 2015 udviser dagplejen et merforbrug. Merforbruget på dagplejen skyldes et stadigt faldende børnetal samt et for højt antal dagplejepladser ift. efterspørgslen hos borgerne i Horsens Kommune. På trods af et skærpet ledelsesmæssigt fokus er der forsat store udfordringer med budgetoverholdelse, hvilket også må forventes at komme til udtryk i regnskabet for På baggrund af en analyse af dagplejen med fokus på udgiftsniveau, organisering og serviceniveau, er der igangsat en større tilpasning af dagplejen. Yderligere udfordringer - kvalitetsrapporter Kvalitetsrapporterne for dagtilbuds- og skoleområdet (hhv og skoleåret 2014/2015) afdækker følgende udfordringer: - Overgangen fra dagtilbud til skole - Tidlig indsats, sprog 0-2-årige % er ikke uddannelsesparate - "turboforløb" årige som ikke kommer i uddannelse 9