Skoledistriktsgrænser

Transkript

1 1 Arbejdsgruppe 3 Kommissorium: Arbejdsgruppen skal sagligt beskrive såvel fordele som ulemper herunder kulegrave, analysere og vurdere. Arbejdsgruppen skal ikke anbefale, konkludere eller indstille. Redegørelsen må maksimum fylde 10 sider. Redegørelsen fra arbejdsgruppen vil indgå i høringsmaterialet. Arbejdsgrupperne fastsætter i øvrigt selv deres kommissorium. Deltagere: 1. Lene Thorsen, Vemb Skole, skolebestyrelsesmedlem 2. Thorkild Maagaard, Ulfborg Skole, skolebestyrelsesmedlem (har været forhindret i at deltage i alle møder) 3. Gunhild Sigaard Hansen, Ryde Skole, skolebestyrelsesmedlem 4. Peter Frøjk, Mejrup skole, skolebestyrelsesmedlem 5. Michael Jensen, Sct. Jørgens Skole, skolebestyrelsesmedlem 6. Ole Bøndergaard, Idom-Råsted Skole, skoleleder 7. Ruby Krarup, Rolf Krake Skolen, skoleleder

2 2 Indholdsfortegnelse: Side 2: Indholdsfortegnelse og forord Side 3: og frit skolevalg Side 5: Skolestørrelser og udnyttelse af eksisterende bygningsmasse Side 6: Skoleveje og befordring af elever Side 6: Nærhedsprincippet og søskendekriterier Side 7: Afsluttende bemærkninger Side 8: Bilag 1. Forord: Arbejdsudvalget har afholdt 4 møder. Arbejdet har taget udgangspunkt i det fælles kommissorium og de spørgsmål, der er fremkommet på dialogmøderne. Spørgsmålene har udvalget valgt at gruppere i 4 temaer, og det videre arbejde har efterfølgende taget udgangspunkt heri. Det skal ikke skjules, at det har været en vanskelig opgave for arbejdsgruppen. Især har det været vanskeligt at skille analyseopgaven om skoledistriktsgrænser fra de øvrige emner i den overordnede skolestrukturdebat. Spørgsmålet om skoledistrikter er mere relevant, når skolernes opgaveløsning er fastlagt vedr. 7. klasse, 10. kl. og alle specialordninger. Udgangspunktet for drøftelserne i arbejdsgruppen har været de eksisterende skoler med den nuværende opgavefordeling skolerne imellem. Det vil være værd at undersøge, hvordan man kan styrke de eksisterende skoledistrikter, før man tager politisk stilling til at ændre dem. Det anbefales, at daginstitutioner medtænkes i de politiske drøftelser, da der er erfaring for, at forældre, der ikke bor i skoledistriktet, i en vis omfang søger den skole, som deres barns børnehave samarbejder med.

3 3 1. og frit skolevalg Spørgsmål fra dialogmøderne: 1. Kan de gældende bestemmelser vedr. distriktsgrænser opblødes? 2. Er der, og skal der være, reelt frit skolevalg? 3. Hvad sker der, hvis man ophæver skoledistriktsgrænserne? 4. Kan man forestille sig bufferzoner (ex 10 km.) med frit skolevalg? 5. Flydende grænser? 6. Har distrikterne nogen betydning? 7. Kunne man i områderne op til de gamle kommunegrænser indføre frit skolevalg? 8. Skal der være skoledistriktsgrænser? 9. Frit skolevalg? 10. Nuværende grænser bør i det mindste justeres, hvor de ikke efterleves i praksis Er der sådanne uhensigtsmæssigheder? 11. Giver bortfald af kommunegrænserne anledning til overvejelser om ændring af skoledistriktsgrænser? 12. Kan enkelt-elever tvangsflyttes? (for at skabe mere forskellighed i de enkelte klasser) Arbejdsudvalget peger på flg. fordele ved fastlagte distriktsgrænser: Administrativ indskrivning ved en skole. Mange skoler har allerede nu indarbejdet egne indskrivningsprocedurer, hvor man bl.a. fra skolens side henvender sig direkte til de forældre, der er oplistet på den adressebaserede udtræksliste fra folkeregisteret. Tilhørsforhold til en skole. Forældre har garanti for barnets optagelse på distriktsskolen og kan engagere sig i skolen og dens virksomhed. Prognosetal for en længere årrække. Planlægningsmæssigt er det en fordel, at der kan udtrækkes prognoser over udviklingen i skolernes elevtal. Befordring af skoleelever iflg. Skoleloven. I folkeskolelovens 26 stk. 6 nævnes begrebet distriktsskole: Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen (se bilag 1) Bufferzoner og flydende grænser kan være relevant mellem byskoler. Der foregår allerede nu ved indskrivningen en vis trafik af elever på tværs af de eksisterende distriktsgrænser. Udnytte den eksisterende bygningsmasse ved at tilpasse distriktsgrænserne. Lave distriktsjusteringer ved faldende børnetal såvel som ved stigende børnetal se næste punkt.

4 4 Distriktsgrænser har man for at kunne flytte dem. Ved at operere med faste distriktsgrænser har man mulighed for en løbende justering af grænserne med henblik på at udnytte den eksisterende bygningsmasse optimalt. For få år tilbage benyttede man sig af denne mulighed og justerede distriktsgrænsen mellem Skave Skole og Borbjerg Skole (Trabjerg-området) Ulemper ved fastlagte distriktsgrænser: Distriktsgrænser kan flyttes. Derved kan der opstå usikkerhed om skoletilhørsforhold for de familier, der er bosiddende i distrikternes yderområder. Frit skolevalg Ved helt at fjerne distriktsgrænser indføres i princippet et frit skolevalg. Fordelene herved: Brugertilfredshed. Forældrene kan søge de skoler, som man har lyst til og heri ligger også muligheden for fravalg, hvis man ikke er tilfreds med varen. Fleksibilitet i forhold til at imødekomme forældreønsker. Høj profilering af skolerne. Skolerne kommer i et konkurrenceforhold om kunderne og må profilere sig som eksempelvis efterskolerne. Ulemper ved frit skolevalg uden begrænsninger: Resursestyring vanskeliggøres. Optimal udnyttelse af eksisterende bygninger vanskeliggøres. Nogle skoler bliver store andre skoler affolkes. Risiko for en mindre alsidig elevsammensætning til skade for integrationen. Frit skolevalg med begrænsning Der henvises til retningslinjer gældende for gammel Holstebro vedr. begrænsning om optagelse i anden skole end skoledistriktet : Barnet kan optages i en skole uden for distriktet, hvis der er plads på skolen, og hvis klassekvotienten ikke overstiger 24. Hvis alle ønsker om optagelse af børn uden for distriktet ikke kan imødekommes, optages

5 5 først de børn, der i forvejen har søskende på skolen (kun søskende, der på skolestarttidspunktet går i bh.kl. 7. klasse medregnes) dernæst de børn, der har kortest afstand til skolen 2. Skolestørrelser og udnyttelse af eksisterende bygningsmasse Spørgsmål fra dialogmøderne: 1. Hvordan udnytter man den eksisterende bygningsmasse bedst muligt? 2. Hvornår er/bliver en skole for stor? 3. Hvornår er/bliver en skole for lille? 4. Kan elevtallet øges på de små skoler ved at flytte distriktsgrænserne, også til gavn for større skoler, som herved får mere rum (hjemklasser til alle)? For at udnytte den eksisterende bygningsmasse bedst muligt, bør der ses på de nuværende distriktsgrænser både i Holstebro by og i landområderne. Følgende områder har særlig interesse: Trekantsområdet Sct. Jørgen Skole og Nørrelandsskolen. Området Birkelundskolen og Ellebækskolen. Området mellem Mejrup skole og Skave Skole. Distriktsgrænserne mellem Vemb Skole, Ulfborg Skole og Staby Skole. Halgård skoledistrikt. Området øst for Vinderup by Skolestørrelser bør vurderes i relation til antallet af elever på en årgang. Mange samlæsningstimer stiller store krav til differentiering af undervisningen og små klasser mindsker muligheden for social samspil med jævnaldrende. De økonomiske betragtninger (udgifter pr. elev) er også en faktor, der betyder noget set i lyset af kommunes økonomi. Eksempelvis Sevel, Herrup og Vinderup, hvilket prognosetallene viser. Distrikter kan flyttes/udvides omkring de mindre skoler; men dette vil kun flytte meget få elever, da der ikke er mange børn i landområderne.

6 6 3. Skoleveje og befordring af elever Spørgsmål fra dialogmøderne: 1. Øger flere elever på vejene risikoen for trafikulykker? 2. Kan man lave skolebusruter fælles for flere skoledistrikter? 3. Hvor går grænsen med hensyn til transport? Folkeskoleloven fastsætter rammer for transport af elever til distriktskolen (se bilag 1) Uhensigtsmæssigheder ved nuværende skolebusordninger bør kulegraves. Holstebro-ordningen skal nyvurderes. Det skal overordnet besluttes, hvordan skolebusordningen skal være. Fælles busruter kan være en fornuftig løsning; men det er uhensigtsmæssigt med lang køretid til skolen. Nuværende cykelstier kan medtænkes som skolevejsforbindelser, og det er tillige hensigtsmæssigt at etablere nye cykelstier, hvor der er behov. Forældretransport af elever til skoler skaber usikre skoleveje for cyklende og gående. Måske kan billigere evt. gratis skolebuskort fjerne incitamentet til at befordre egne børn i bil. 4. Nærhedsprincip og søskendekriterier Spørgsmål fra dialogmøderne: 1. Kan nærhedsprincippet praktiseres? 2. Kontinuitet for elever og forældre? skal en families børn gå i samme skole? 3. Er der den bygningsmasse, der skal til for at sikre nærhedsprincippet? 4. Hvilke klassetrin/alderstrin skal tilgodeses? Nærhedsprincippet betyder det, at børn skal have adgang til den nærmeste skole fra bopælen, eller er det de gamle sognegrænser, der pr. tradition afstikker skoledistriktsgrænserne? Som distrikterne er nu er nærmeste skole ikke altid distriktsskole. Fordele ved at ophæve sognegrænser som distriktsgrænser er en bedre mulighed for at udnytte den eksisterende bygningsmasse og mulighed for idrætsudfoldelse og kulturmøder på tværs af de gamle kommunegrænser. Ulemper ved at ophæve sognegrænser er brud på traditioner og sammenhold samt modstand mod at afgive suverænitet. Søskendekriteriet for elever i grundskolen bør bevares som nu.

7 7 Afsluttende bemærkninger: Arbejdsudvalget er bekendt med det elektroniske værktøj kaldet GIS, der kan bruges til udpegning og justering af skoledistrikter. Af tidsmæssige årsager hos afdelingen i Teknisk Forvaltning har arbejdsudvalget desværre kun haft mulighed for at få en ganske overfladisk indsigt i værktøjets muligheder. Arbejdsudvalget anbefaler, at der ved kommende arbejdsopgaver med justeringer af skoledistrikter tages højde for de muligheder dette elektronisk værktøj indeholder. Forvaltning eller decentrale arbejdsgrupper, der skal arbejde med skoledistrikter bør etablere et tæt samarbejde med GIS-koordinator Ole Kristensen, Teknisk Forvaltning.

8 8 Bilag Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed af 1) børn, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på klassetrin, 6 km på klassetrin, 7 km på klassetrin og 9 km i 10. klasse, og 2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever. Stk. 3. Under de i stk. 1 angivne betingelser skal kommunalbestyrelsen sørge for befordring af elever til og fra de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v., jf. 20, stk. 3 og 4. Det samme gælder for de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf. 48 a. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem skole og dagtilbud i henhold til lov om social service af elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v. Stk. 5. Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller v ed at godtgøre deres udgifter til egen befordring. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, bortset fra elever, der er henvist til undervisning i henhold til 5, stk. 7 og 8, og 22. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter også elever, der fortsætter skolegangen i en skole, hvortil eleven har været henvist i henhold til 5, stk. 8. Elever, der ved optagelsen i en skole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. 36, stk. 3, er henvist til undervisning i henhold til 5, stk. 8, er ikke omfattet af stk. 1. Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordring. Holstebro-ordningen: Som et tilbud, der ligger ud over skolelovens bestemmelser om lovpligtig skolebørnsbefordring, har Holstebro Kommune fastsat følgende: A. Alle elever på klassetrin, som har en skolevejslængde mellem 4 og 6 km kan, såfremt forældrene anmoder om det, få udstedt årskort således, at Holstebro Kommune betaler halvdelen af kortets pris. Samme tilbud gælder for elever på 7. klassetrin, som har en skolevejslængde mellem 5 og 7 km. B. For elever, som på grund af skolevæsenets struktur går i skole i et andet skoledistrikt end hjemskolens, betaler Holstebro Kommune befordringen (gælder hovedsagelig for elever på klassetrin, men omfatter tillige det tidligere skoledistrikt for Hogager Skole). C. For elever i skolernes overbygninger, som ikke har rimelig mulighed for at benytte de fastlagte lokalruter, kan der ydes en såkaldt cykelgodtgørelse, som er fastsat til 700 kr. pr. skoleår. Cykelgodtgørelsen kan kun ydes, såfremt skolevejens længde overstiger de i 26 anførte kilometerafstande for og 10. klassetrin, henholdsvis 7 og 9 km. Afgørelse om, hvorvidt cykelgodtgørelse vil kunne ydes, træffes af skolens ledelse.

9 9