Grunden til dette var den nye folkeskolereform, som uden tvivl ville betyde længere skoledage for folkeskoleeleverne.

Transkript

1 Notat vedr. køreplanlægning for skoleåret 2014/2015 Version Proces og planlægning skoleåret 2014/15 Siden efteråret 2013 har der været fokus på planlægning af nye kommunale lokalruter i et samarbejde mellem Vej og Trafik og Velfærd/Dagtilbud og Skole samt FynBus. Grunden til dette var den nye folkeskolereform, som uden tvivl ville betyde længere skoledage for folkeskoleeleverne. Velfærd/Dagtilbud og Skole har derfor fra start prioriteret, at transporttiden til og fra skole skulle være så kort som mulig. Som følge heraf har en omlægning/optimering af samtlige busruter været nødvendig, og samtidig har alle folkeskolers ringetider været i spil, for at have mulighed for at lade samme lokalrute betjene flere skoler efter hinanden. Det lykkedes at få samtlige folkeskolers mødetider til at ligge mellem 8.00 og I foråret 2014 blev der afholdt møder med samtlige folkeskoler med repræsentanter fra både Vej og Trafik, Velfærd/Dagtilbud og Skole samt FynBus. Her var der specielt fokus på ringetider og skoledagens længde, idet skolerne var i gang med at planlægge næste års skema. Samtlige skoler har efter beslutning i Velfærd/Dagtilbud og Skole kun skoledage på præcis 6 eller 7 timer, og det er det køreplanerne er tilrettelagt efter. Konkret betyder det, at hvis der er ringetid kl. 8.10, har eleverne fri kl. hhv og Hvor der tidligere var hjemkørsel primært i tidsrummet kl , er der i dag hjemkørsel primært mellem kl Afgangene på den sidste tur ved skolerne kl. 16 er tilrettelagt efter ringetiderne i uddannelsescentret i Glamsbjerg. Folkeskoleeleverne har fået fri på dette tidspunkt, og denne afgang fungerer derfor som et tilbud til fritidsordningerne, hvilket tidligere har været efterspurgt. Det var et krav fra Velfærd/Dagtilbud og Skole at ringetiderne skulle ligge mellem kl.7.45 og kl for at eleverne ikke skulle få for sent fri. Mange skoler var dog ikke interesseret i at møde tidligere end kl begrundet i frygt for overlevelse af fritidsordning samt frygt for om pendler-lærere kunne nå at møde ind. En konsekvens af ændring af mødetider har enkelte steder betydet, at elever, som normalt har benyttet en regionalrute til skole, fordi de er bosiddende i et andet skoledistrikt længere væk, ikke kan komme i skole til tiden. Som eksempel kan nævnes elever der bor i Haarby, som går på Glamsbjergskolen eller Gummerup Skole. Før mødte eleverne kl 8.30, i dag møder de kl. 8.10, regionalruten ankommer efter kl Lovhjemmel: Folkeskolelovens 26 og bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen. Kommunens befordringsforpligtelse: Kommunen har pligt til at tilbyde fribefordring til elever i folkeskolen, hvis elevernes bopæl opfylder et afstandskriterium 1 i forhold til distriktsskolen, eller skolevejen vurderes som trafikfarlig. Dette gælder kun for elever, der benytter distriktsskolen. Benyttes det frie skolevalg, hvor eleven går på en anden skole end distriktsskolen, det være sig inden for eller uden for egen bopælskommune, frafalder kommunens pligt til at sørge for befordring, uanset længde og forholdene omkring skolevejen. Køreplanerne er derfor tilrettelagt efter de kørselsberettigede elever på distriktsskolerne. 1 Afstandskriteriet er for børn i klasse: 2,5 km klasse: 6 km klasse: 7 km 10. klasse: 9 km.

2 Kommunen kan opfylde sin befordringsforpligtigelse ved: 2 - at etablere befordring med skolebus eller lign. (f.eks. taxaordning), - henvise til lokale offentlige transportmidler og betale udgifter hertil, - lave en aftale med forældrene om egen befordring, mod at kommunen bidrager hertil med en med forældrene aftalt godtgørelse. Da taxaordninger tilrettelægges af Flextrafik i FynBus, kan der opstå samkørsel med andre borgere, som f.eks. telekørsel. Ordningen gælder derfor kun for det barn som er visiteret til ordningen, og det er derfor ikke muligt f.eks.: - at medtage ældre søskende, der ikke er befordringsberettigede, - nabo, der ikke er befordringsberettiget, - tage kammerater med hjem fra skole (de kan bestille en teletaxa for 12 kr., og sandsynligvis vil det betyde samkørsel i samme taxa, med mindre den er fyldt op), - at tage lillebror med i børnehave - selv om den ligger ved siden af - m.m. Jf. Folkeskoleloven er kommunen kun forpligtet til at sørge for befordring mellem distriktsskole og hjem (folkeregisteradresse). Ikke mellem hjem og f.eks. fritidsordning, fritidsinteresse, fritidsjob, bedsteforældre, legeaftaler, dagplejere mm. Såfremt en elevs forældre bor på hver sin adresse, er det den adresse, som eleven har folkeregisteradresse på, som er den gældende, uanset om man bor 7 dage hvert sted. Eksempel på klage vedr. taxaordning Et konkret sted i den nye køreplan, har administrationen valgt at afkorte en busrute med 14 min. pr. tur, ved at sørge for afhentning af en gruppe befordringsberettigede elever i taxa. Samtidig med, at dette afkorter transporttiden for de resterende elever i bussen med 14 minutter hver vej, er denne løsning billigere end ved at lade busruten klare afhentningen. Dertil kommer at en taxa ikke har det samme slid på vejen som en bus. Administrationen har desværre modtaget klager over denne ordning fra forældre til de elever, som hentes med taxa, da deres børn ikke længere har mulighed for at tage legekammerater med hjem fra skole, selv om de naturligvis har mulighed for at bestille en teletaxa senest 2 timer før afgang til 12 kr. Konfirmation I forbindelse med at byrådet i december 2011 besluttede at flytte 7. årgang fra 4 skoler, undersøgte daværende Skole og Dagtilbud, hvorvidt kommunen har pligt til at sørge for befordring til/fra konfirmationsforberedelse. Undervisningsministeriet, afdeling for grundskole og folkeoplysning fuldmægtig Mette Ploug Krølner oplyste, at kommunen ikke har pligt til at sørge for befordring af elever til og fra konfirmationsforberedelse. Der er derfor ikke planlagt kørsel efter dette, hverken for specialklasser, specialskoler eller folkeskoler. Ændring i de nye køreplaner Efter lukning af Flemløse Skole og Brahesholmskolen, har elever i disse distrikter, som alle andre, frit kunne vælge andre skoler. Som forældre er det dog ikke alle, der har været opmærksom på, at frit skolevalg er ensbetydende med, at befordringsretten bortfalder. Efter de nye køreplaner trådte i kraft efter sommeren 2014, og der var optimeret på alle ruter ud fra kørselsprincippet i henhold til Folkeskoleloven og med fokus på omløbstid, har dette specielt givet problemer for elever bosiddende i Voldtofte/Flemløse, som har valgt Gummerup Skole, og elever bosiddende i Ørsted, som har valgt Aarupskolen. Efter skolestart blev nogle af lokalruterne som følge heraf ændret, og kører nu igen omveje for at betjene børn til Aarupskolen og Gummerup Skole, på trods af at de bor i andre skoledistrikter, og derfor ikke er kørselsberettigede. 2 vi fjerner passus om 4. Der er kommet ny bekendtgørelse i august 2014 måske derfor, paragraffen ikke passede med nedenstående tekst) 2 Foreslår i øvrigt, at vi vedlægger lovstoffet som bilag. Bekendtgørelsen fylder ikke meget, og er forholdsvis overskuelig.

3 I princippet var der i køreplanlægningen lagt op til, at elever i Ørsted kunne benytte sig af regionalruten, som kører direkte fra Ørsted til Aarup. Dette fordi Ørstedeleverne ikke bor i skoledistriktet, og af den grund ikke har krav på fribefordring i henhold til Bekendtgørelsen om befordring af elever i folkeskolen. Med regionalruten ville Ørstedeleverne ankomme til skolens stoppested 45 min før ringetid, til gengæld tager turen kun 7 min. For elever med lokalruterne er det ofte omvendt, der køres i 45 min, og de ankommer 10 min før ringetid. (I øvrigt bemærkes det, at der ifølge bekendtgørelsens 5 må være op til 60 minutters ventetid på skolen både før og efter skoletid). Betaling for skolekort eller ej Den 26. juni 2007 vedtog byrådet, at alle folkeskoleelever gratis kunne få et buskort gældende til lokalruterne, ikke regionalruterne. Dvs. at såfremt det var muligt for en folkeskoleelev at benytte en lokalrute til skole, uanset om det var til distriktsskolen eller ej, skulle transporten være gratis. Vedr. fribefordring af friskoleelever, sendte byrådet sagen til drøftelse i BUU, med baggrund i en henvendelse fra friskolerne. Den 13. august 2007 indstillede BUU, at der ikke blev udstedt gratis buskort til elever på friskoler. Den 22. august 2007 støttede 3 medlemmer af økonomiudvalget indstillingen og 3 tog forbehold. Et medlem deltog ikke i behandlingen. Den 28. august 2007 besluttede et flertal på 16 medlemmer af byrådet at yde fribefordring til friskoleelever inden for kommunegrænsen. Den 25. september 2007 besluttede byrådet, at det skulle være muligt for friskoleelever at købe et årskort til lokalruterne for 385 kr. pr. år. Grunden til denne ændring var, at de 5 friskoler i skoleåret 2006/2007 samlet modtog et befordringstilskud fra staten på Hvis kommunen gav et direkte tilskud til befordring af friskoleeleverne, ville friskolerne miste hele dette beløb, selv om tilskuddet også skulle dække andre befordringsudgifter. Jurist Maria G. Plougheld har undersøgt dette og har svaret flg.: Det er ikke ændret i reglerne siden 2007, og det er derfor forsat muligt for kommunen at give friskoleeleverne mulighed for at benytte lokalruterne samt at købe et årskort hertil, jf. friskoleloven 17, stk. 5, jf. folkeskoleloven 26. Pris for månedskort er ca. 163 kr. pr. barn. Overvejelser om betaling i fremtiden I fremtiden kan kommunen overveje, om transporten fortsat skal være gratis for samtlige elever på lokalruterne. I forhold til folkeskoleloven og bekendtgørelsen, har kommunen som nævnt kun forpligtelse til at yde fribefordring, hvis elevernes bopæl opfylder et afstandskriterium i forhold til distriktsskolen, eller skolevejen vurderes som trafikfarlig. I begyndelsen bestilte alle skoler kun skolekort til de elever, som reelt brugte bussen til og fra skole. De seneste år er flere skoler således begyndt at bestille buskort til næsten samtlige elever, således at de kan benytte bussen til legeaftaler, fødselsdage m.m. Dette er der stor tilfredshed med blandt elever/forældre, men det betyder et mindre indtægtstab for kommunen. Dertil kommer, at der er et sundhedsaspekt i, om alle elever gratis skal kunne benytte bussen, uanset om de bor i cykel/gåafstand til skolen. At indføre betaling for de elever, der ikke har krav på fribefordring, kunne muligvis betyde et fald i passagerer, og dermed mulighed for kortere ruter med mindre materiel som taxa-tilfældet nævnt ovenfor.

4 Dermed er der mulighed for en mindre besparelse, men det vil samtidig opfattes som en væsentlig forringelse af serviceniveauet, for de elever der i dag benytter ruten gratis og som ikke opfylder kriterierne for fribefordring. Friskoleområdet Friskolebefordring har været til behandling på Miljø- og Teknikudvalg den 30. september 2014, hvor der blev besluttet følgende: Miljø- og Teknikudvalget drøftede sagen. Der optages dialog med Frøbjerg-Orte Friskole om mulighederne for betjening, hvis undervisningstiden koordineres med eksisterende kørsel. Det vurderes om der kan justeres på visse ruter, således at der om muligt frigives ressourcer til yderligere forbedringer. Det vurderes samtidig også om betjeningen af Glamsbjerg Friskole kan etableres som ønsket. Kørselstilrettelæggelse for skoleåret 2015/16 skal involvere dialog med såvel friskoler som folkeskoler. Efterfølgende er der afholdt møde med Frøbjerg-Orte Friskole og Fynbus og sagen behandlet igen i Miljø-og Teknikudvalget, som indstillede til Byrådet: at rute 751 forlænges med ½ omgang morgen og eftermiddag i resten af skoleåret at rute 470 forbliver uændret i forhold til Jordløse Friskole. at ruterne 430, 431, 432, 433 og 470 forbliver uændret i forhold til Glamsbjerg Friskole. at ordningen alene gælder indeværende skoleår. at der i januar 2015 lægges op til en politisk stillingtagen til betjening af folke- og friskoler, herunder serviceniveau. Serviceniveau 2015/16 Fremadrettet vil Assens Kommune prioritere følgende områder: -Omløbstiden skal være så kort som muligt (dette betyder, at ruter kan afkortes og busser erstattes af taxaordninger) - Ringetider på skoler skal være i tidsrummet kl og så tæt på kl som det er muligt i forhold til afviklingen trafikken (hvis alle skulle have ringetid kl skulle der mange busser på gaden, hvilket er bekosteligt der er det nødvendigt at skolerne har forskellige ringetider). - Der ydes kun befordring til elever, der er kørselsberettigede (dvs. benytter sin distriktsskole, er omfattet af farlig skolevej eller afstandskriteriet) - Der sigtes efter laveste mulige omkostninger (skal det med?) Assens Kommune har valgt at prioritere følgende områder, som kommunen ikke er forpligtet til, og som derfor er at betragte som ekstra service for borgerne i kommune: - I skoleåret 2014 er der oprettet en rute, hvorved elever fra SFO har mulighed for at blive befordret. Kommunen er ikke forpligtet til at befordre SFO-børn. - Buskort til alle lokalruterne, hvorved børn i yderdistrikterne har mulighed for gratis at tage fx legekammerater med hjem. Lovgrundlag er indsat nedenfor som bilag:

5 26 bekendtgørelse af lov om folkeskolen: 26. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen eller brobygningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a og kapitel 2 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og hjemmet eller dettes nærhed af 1) børn, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på klassetrin, 6 km på klassetrin, 7 km på klassetrin og 9 km i 10. klasse, og 2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever. Stk. 3. Under de i stk. 1 angivne betingelser skal kommunalbestyrelsen sørge for befordring af elever til og fra de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v., jf. 20, stk. 3 og 4. Det samme gælder for de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf. 48 a. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem skole og dagtilbud i henhold til lov om social service af elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v. Stk. 5. Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, bortset fra elever, der er henvist til undervisning i henhold til 5, stk. 6 og 7, og 22. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter også elever, der fortsætter skolegangen i en skole, hvortil eleven har været henvist i henhold til 5, stk. 7. Elever, der ved optagelsen i en skole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. 36, stk. 3, er henvist til undervisning i henhold til 5, stk. 7, er ikke omfattet af stk. 1. Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for elever, som optages i en anden skole, jf. 36, stk. 3. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis eleven gik på sin distriktsskole. Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordring. Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen I medfør af 26, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes: Generelle regler 1. Kommunalbestyrelsens pligt til at sørge for befordring, jf. folkeskolelovens 26, gælder i forhold til det hjem, hvor barnet er folkeregistreret. Forældre med fælles forældremyndighed og hver sin bopæl kan i de tilfælde, hvor et barn opholder sig lige meget hos begge forældre, og begge forældre bor i skoledistriktet, vælge, til hvilket af de to hjem befordringen skal ske. Hvis kun den ene af forældrene bor i skoledistriktet, gælder kommunens befordringsforpligtelse til dette hjem. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har alene pligt til at sørge for befordring af børn mellem skolefritidsordning og hjem, hvis det kan ske uden etablering af særskilt befordring og dermed uden merudgift for kommunen. 2. Ved opmåling af skolevejen medregnes normalt kun afstanden ad nærmeste offentligt tilgængelig vej eller sti, som eleverne kan færdes på til fods eller på cykel eller knallert hele året mellem hjemmet (udkørsel eller udgang) og den nærmeste indgang til skolens område. 3. Kommunalbestyrelsen afgør, om der skal ydes befordring efter folkeskolelovens 26, stk. 1, nr. 2, på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og evt. andre

6 konkrete omstændigheder. Kommunalbestyrelsen afgør, når det er relevant, spørgsmålet på grundlag af udtalelser om vejens farlighed fra politiet og vejmyndighederne. Stk. 2. Hvis det skønnes, at vejens farlighed gør befordring påkrævet hele skolevejen, påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for dette. 4. Før kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorledes den vil opfylde sin befordringsforpligtelse, skal kommunalbestyrelsen indhente udtalelse om ordningens nærmere tilrettelæggelse, herunder om ruter, opsamlingssteder, afgangstider og ventetider, fra de berørte skolebestyrelser. 5. Ventetiden på skolen i forbindelse med en af kommunalbestyrelsen etableret befordring må normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid. Kommunalbestyrelsens særlige befordringsforpligtelse for syge og invaliderede 6. Kommunalbestyrelsens befordringsforpligtelse for syge og invaliderede elever, jf. folkeskolelovens 26, stk. 2, kan opfyldes ved, at eleven, i det omfang eleven er i stand dertil, henvises til at benytte en for skolens øvrige elever etableret befordringsordning eller offentlig transport. Det er en betingelse, at eleven ikke derved får længere ventetid end sammenlagt 60 minutter dagligt. Om nødvendigt må der indrettes særskilt befordring mellem hjemmet og/eller skolen og nærmeste offentlige transport. Stk. 2. I det omfang eleven er i stand til at befordre sig til og fra skole ved egen hjælp, hvis der stilles en sygecykel, en kørestol eller lignende hjælpemiddel til elevens rådighed, kan kommunalbestyrelsen opfylde sin befordringsforpligtelse ved at afholde udgiften til anskaffelse og vedligeholdelse af det pågældende hjælpemiddel. Stk. 3. Hvis det er nødvendigt, at eleven følges til og fra skole, afholder kommunalbestyrelsen en eventuel udgift til ledsagerens befordring. 7. Er der tvivl om, hvorvidt en elev på grund af sygdom eller lignende selv kan befordre sig til og fra skole, kan kommunalbestyrelsen forlange en lægeerklæring. Udgiften til en lægeerklæring afholdes af bopælskommunen. Ikrafttræden 8. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde befordring i videre omfang end det, der er fastsat i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Stk. 1 kan ikke anvendes til at begunstige enkelte elever på baggrund af deres behov, med mindre det kan ske uden etablering af særskilt befordring og dermed uden merudgift for kommunen. 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995 om befordring af elever i folkeskolen ophæves. Undervisningsministeriet, den 20. juni 2014 Christine Antorini