Rolighedsvej/Bülowsvej

Transkript

1 Rolighedsvej/Bülowsvej UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING Fra lukket forskningsmiljø til åben bycampus Konkurrenceprogram til en helhedsplan for Rolighedsvej bycampus på Frederiksberg JANUAR 2017

2 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Indhold Invitation og vision 4 Byområdet 7 Opgaven 8 Interessentinddragelse 12 Borgermøde 13 Planforudsætninger 14 Proces og tidsplan for parallelopdrag 16 Bilag

3 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Invitation og Vision Invitation og vision Rolighedsvej Bycampus skal være et åbent område der inviterer byen og lokalområdet indenfor samtidig med at det er et godt sted at bo, studere, dyrke idræt og arbejde. I samarbejde med Frederiksberg Kommune og NREP indbyder til et parallelopdrag om den fremtidige udformning og anvendelse af området mellem Rolighedsvej, Bülowsvej, Ågade og Den Grønne Sti samt forslag til udformning af grænseområder og overgange til de omkringliggende arealer. Besvarelsen skal indeholde et bud på en helhedsplan, der skal danne grundlag for den videre planlægning. Konkurrencen organiseres som et parallelopdrag, hvor 3 teams, med repræsentanter inden for byliv, byrum, arkitektur, landskab mv., deltager. Visionen er at skabe en bycampus Rolighedsvej Bycampus, som skal være en del af Frederiksberg Campus og være med til at understøtte Frederiksberg som en vidensby. Rolighedsvej Bycampus skal være et åbent område, der inviterer byen og lokalområdet indenfor, samtidig med at det er et godt sted at bo, studere, dyrke idræt og arbejde. Derfor skal området indeholde boliger, skole, idrætsfaciliteter og evt. mindre butikker. Endvidere skal der ske en udbygning af forbindelser gennem området, som sammen med Den Grønne Sti, gør området til en del af byen. Videreudviklingen af området skal ske som en balance mellem bevaring af områdets værdier og grønne træk og så fornyelse i form af nybyggeri. Der skal lægges vægt på kvalitet i arkitektur, byrum og flerbrugerfunktioner, så der opstår synergi mellem de forskellige funktioner, og ressourcerne udnyttes bedst muligt. Marianne Levinsen landskab. Foto: Carsten Ingemann Foto: 4 Marianne Levinsen landskab. Foto: Tao Lytzen5

4 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Byområdet Frederiksbergs særlige identitet Frederiksberg er en del af hovedstaden, men også sin helt egen en by i byen. En levende, tryg og grøn oase midt i storbyen. Karakterfulde, helstøbte bymiljøer af høj kvalitet er et særkende. En rigdom af detaljer og smukt patinerede materialer giver byen sin særligt smukke og tidsløse karakter. Bygningskulturens historiske lag på Frederiksberg bevares, og fortællingerne om dem søges styrket, når nye lag tilføres. Frederiksberg har en lang historie som uddannelses- og vidensby. Uddannelsesinstitutionerne ligger centralt placeret i byen og er en tydelig del af byens fysik og byliv. Campusområderne, de ældre såvel som de nye, er med til at skabe kvalitet og oplevelser i byens rum, og uddannelses-institutionernes grønne anlæg er vigtige rekreative områder i byen. Udviklingsområdet Området har været en del af Københavns Universitet og DTU og det campusliv, der har udspillet sig her. Stedets bygningsmasse fremstår som en blandet bebyggelse af markant forskellige bygningstyper. Her optræder nyere laboratorier, længer i én etage, klassiske tunge og bymæssige frederiksbergejendomme samt mere profane huse af varierende arkitektonisk kvalitet. Det omkringliggende kan karakteriseres som et tæt urbant byområde med store byarkitektoniske kvaliteter. Selve udviklingsområdet er afgrænset af Ågade, som er en stærkt trafikeret indfaldsvej til København og med et boligkvarter på den anden side af Åboulevarden. Mod øst Bülowsvej, som er præget af en bymæssig kontekst med et boligkvarter i klassisk karrébebyggelse. Mod syd Rolighedsvej, som har mere karakter af et åbent vejforløb, hvor Københavns Universitet campus er beliggende på den modsatte side af Rolighedsvej. Langs Rolighedsvej på den østlige side ned til Bülowsvej løber et grønt strøg med store flotte træer. På den vestlige side af området løber Den Grønne Sti, og der ligger en sportshal samt en del af Københavns Universitet holder til her. Dette naboområde er præget af universitetsbygninger og store grønne træer og grønne uderum. Trafikalt er udviklingsområdet godt betjent med stedets nærhed til flere metrostationer, Frederiksberg, Forum og den kommende station på Nuuks Plads, der ligger kun 300 m væk. Frederiksberg Kommune 6Foto: Eagle luftfoto 7

5 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Opgaven ÅBOULEVARD ÅGADE Opgaven for de deltagende teams er at udarbejde et bud på en helhedsplan for udviklingsområdet. Helhedsplanens hovedgreb skal skabe et grundlag for stedets videreudvikling og på en visionær måde beskrive stedets fremtidige udformning, og gerne i en arkitektonisk fremtræden, der både understreger og viderefører stedets byarkitektoniske kvaliteter. To bygninger skal bevares, og resten kan nedrives. De deltagende teams skal derudover give inspiration til, hvilke byfunktioner der giver værdi for de kommende beboere, brugere og områdets naboer samt hvorledes de forskellige funktioner spiller sammen og skaber fællesskaber. Der lægges vægt på den gode idé og et helhedsgreb, der understøtter visionen for området. Funktioner som skal placeres i området Der er allerede fastlagt en række funktioner, som skal placeres på udviklingsområdet. Følgende fastlagte funktioner skal placeres på området: Byskole der har plads til elever og et maks. grundareal på m 2. Skolen indeholder børnehave, skole og gymnasium og benytter de fælles idrætsfaciliteter, som skal placeres i området. Til inspiration se bilag 5. Moderne studieboliger/kollegie med plads til studerende som er under uddannelse på kortere, mellem eller længere videregående uddannelser, samt erhvervsskoler. Derudover vil der være et særligt miljø for studerende med en iværksætterdrøm. Til inspiration se bilag 3. Idrætsfaciliteter til skolebrug og organiseret idræt med et grundareal på m 2. Til inspiration se bilag 4. Potentielle funktioner som kan placeres på området: Familieboliger der understøtter områdets aktiviteter. Mindre butikker og serviceerhverv der kan understøtte livet på Rolighedsvej bycampus. De deltagende teams skal ud fra de valgte funktioner anskueliggøre områdets rummelighed, placering og indbyrdes synergi. Målet er at få en bycampus med balance mellem bo- og bykvalitet samt funktionernes indbyrdes synergi. Det er vigtigt, at helhedsplanen er økonomisk realiserbar. Der er to scenarier for placering af skolen, som begge skal belyses i den første fase af parallelopdraget, dvs. der arbejdes på to scenarier, hvor der så udvælges et scenarie efter første workshop, som der arbejdes videre med. Scenarie 1 Skolen skal primært placeres på Rolighedsvej ud til Bülowsvej og Den Grønne Sti. Den bevaringsværdige bygning mod Rolighedsvej skal indgå. Scenarie 2 Skolen skal primært placeres på hjørnet af Rolighedsvej og Den Grønne Sti. Den bevaringsværdige bygning mod Rolighedsvej skal indgå. BÜLOWSVEJ INGEMANNSVEJ Særlige boligform med fokus på fællesskab for "young professionals" mellem 25 og 40 år, med plads til beboere. Til inspiration se bilag 6. ROLIGHEDSVEJ 8 Bygninger der skal bevares 9

6 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Opgaven Der skal skabes et særligt sted via nye og blandede funktioner og boligformer, som understøtter det gode studenterliv. Opgaven er at vise: Hvordan der kan skabes et særligt sted via nye og blandede funktioner og boligformer, som understøtter det gode studenterliv. Hvordan der kan skabes byrum, med kvalitet og byliv for områdets fremtidige beboere, brugere og naboer på alle årstider og vise bylivet for flere tidspunkter af døgnet. En balance mellem hensynet til stedets historie og bevaringsværdige bygninger og hensynet til nybyggeri og funktioner med en stor arkitektonisk kvalitet. Hvordan udearealerne indbyder til ophold, aktiviteter og fællesskab både for fremtidige beboere, brugere og naboer, så der opstår campusliv på området, og der er synergi mellem de forskellige funktioner. En redegørelse for forslagets miljømæssige og sociale bæredygtighed. Hvordan området kobles op på Den Grønne Sti, så den bliver en del af området og herunder, hvordan der kan skabes nye forbindelser gennem området. Der skal være en sammenhæng mellem områdets uderum, idrætsfaciliteternes udearealer samt cykelruten. Hvordan der skabes et område der er åbent og imødekommen samtidig med at skolens sikkerhed håndteres i arkitekturen og udearealerne. Hvordan der kan arbejdes med kantzoner i forhold til både det offentlige gadeareal og campusområdets udearealer, så der skabes sammenhæng og gode overgange mellem offentlige og private zoner. Hvordan trafikstøj håndteres både inde og på udearealerne. Det arkitektoniske udtryk, som er målrettet de funktioner som er tilstede. Hvordan de trafikale forhold løses. Sammenhængen med de grønne træk fra de omkringliggende områder, og hvordan det grønne integreres i området og bliver bærende i udearealerne. 10 Foto: 11

7 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Interessentinddragelse Borgermøde Der er gennemført en interessentinddragelse med blandt andet "kaffemøder", hvor en række centrale interessenter med særlig interesse i udviklingsplanerne har haft mulighed for at bidrage med særlige viden og input til konkurrenceprogrammet. Nedenfor ses udvalgte citater fra de forskellige møder. UMEUS konceptet bygger på de studerendes interesse for fællesskab og deres præferencer i øvrigt. Det er et koncept, der fokuserer skarpt på kun at anvende ressourcerne der hvor det giver mening, og kun investere der hvor det giver værdi for de studerende. Derved sikres den laveste mulige absolutte husleje, hvilket er vigtigt for de studerende, til den højeste kvalitet set med de studerendes øjne. Der er blevet afholdt en åben borgerworkshop med rundvisning på området for naboer og andre interesserede. Her var der mulighed for dialog om visionsnotatet og for at komme med input til konkurrenceprogrammet. Nedenfor ses udvalgte citater inden for forskellige emner. Moderne studieboliger En bolig til når jeg bliver stor (10 årig nabo). Gerne et kollegie med fællesfaciliteter. Studenterhotel, gæstepladser til studerende, gerne med iværksætterprofil. UMEUS Prisen er alt afgørende. Der mangler integration mellem, hvor de studerende bor, og hvor de studerer og opholder sig derfor mangler vi virkelig studieboliger på Frederiksberg. Idrætsfaciliteter er et redskab til at få de studerende til at blive længere, og der er studenterforeninger, der understøtter idræt. Der er masser af organiseringer. UDDANNELSESINSTITUTIONERNE Etablering af flere studieboliger er det vigtigste (fra visionsnotatet). De studerende vil have det fint med at dele køkken og andre fælles faciliteter, hvis de blot har værelse med eget bad og toilet. Den absolutte husleje er vigtig for de studerende, da de har begrænset rådighedsbeløb. Om sommeren kunne det være fedt at læse udenfor. Hvis der blev skabt rum i uderummet - fx bænk med omkranset beplantning. Om sommeren vil mange trække ud og bruge faciliteter. De studerende bruger meget haven ved Københavns Universitet og Frederiksberg have. DE STUDERENDE UMEUS satser på værtskab til de studerende på stedet. Der vil være ansat en Community Manager, der er vært, og som man kan tilgå med stort og småt. Der etableres én fælles indgang for alle, hvorfra der er adgang til sammenhængende fællesarealer inklusiv en café som også er åben for naboerne. Grønne og hyggelige arealer uden trafik med lege- muligheder, hvor institutionerne kan gå tur. Gerne arealer der kan lukkes. Afgrænsede byrum. Institutionerne vil meget gerne gå over og kigge på arbejdende 'værksteder'/butikker, fx cykelsmed, bager eller lignende. Landsbystemning. Det vil være et stort tilskud, hvis institutionerne kan få adgang til indendørs sportsfaciliteter. DAGINSTITUTIONERNE Lige i nærområdet sker der ikke så meget, det skal man også gøre noget ved. Hvis der skal være erhverv, bør der være fokus på iværksætteri og mindre erhverv. Man skal ikke få en større virksomhed ind, som evt. også laver et lukket miljø. ERHVERV Det vil være vigtigt at der skabes en god sammenhæng både internt på grunden og til den omkringliggende by. At det bliver en område med de rigtige åbninger mod byen, et område med aktive kantzoner og med en indre sammenhæng, der syes rigtigt sammen. Et væsentligt element, er at skolen er genstand for strenge sikkerhedskrav, og at det derfor er vigtigt at sikringsforanstaltninger integreres naturligt i arkitektur og landskab. Ved at løse dette behændigt, kan det løses uden at skolen lukker sig om sig selv eller at det i dagligdagen opfattes som et element, der minder om frygt og utryghed. PRINS HENRIKS SKOLE Uddrag fra borgermøde Borgermøde afholdt: d kl Værter:, NREP, Frederiksberg Kommune og Rekommanderet. Der var ca. 50 deltagere. Opholdsarealer og åbenhed i forhold til nærområdet Forbipasserende skal kunne krydse området og ikke udelukkende bevæge sig langs stien. Super hvis det grønne præg kan bevares, og at der kan skabes et sammenhængende åbent udeareal. Forbindelse på tværs, grønne områder og mulighed for ophold i solen. Der skal være plads til leg og liv - på tværs af generationer. Indbyder til at komme ind, ophold, attraktion eller lignende. Opholdsareal der er skærmet af i forhold til trafikken omkring. Hyggeligt nærområde. Skole på området Tænk SFO, Klub og skole som en helhed. Gode forbindelser mellem inde og ude. Skolen skal fremstå åben på trods af høj sikkerhed. Øvrige anvendelser Mulighed for at spise mad, evt. fællesspisning, madfællesskab ligesom i kødbyen. Der skal være idrætsfaciliteter og ungdomsmiljø, gerne med kantine eller et sted at købe kaffe og lidt at spise. Andre kommentarer Vigtig at bevare de to bevaringsværdige bygninger. Skorstensbygning må gerne nedrives

8 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Planforudsætninger Planforudsætninger 240A Matriklen Grunden på hjørnet af Rolighedsvej, Bülowsvej og Ågade er beliggende på matrikelnummer: 13ed, 240a, 240c og 240d og har et areal på ca m². Matrikel 13ed ejes af og matrikel 240a, 240d og 240e ejes af Frederiksberg Kommune. Eksisterende plangrundlag Kommuneplan 2017: Rammeområde , og 6.R.1 Københavns Universitet- Frederiksberg Campus nord for Rolighedsvej øst for Den Grønne Sti. Se bilag 1. Den gældende lokalplan: Lokalplan 174. Bevaringsværdige træer Der er i og omkring projektområdet bevaringsværdige grønne træk og træer. De bevaringsværdige grønne træk er i særdeleshed langs Rolighedsvej, men også langs Bülowsvej, Ågade og Den Grønne Sti. Grønne træk ønskes bevaret og eventuelt forstærket i videst muligt omfang. Enkeltstående bevaringsværdige træer er markeret på bilag 7. Der kræves helt særlige argumenter for ikke at bevare disse. Andre træer og grønne træk kan med det rigtige projekt erstattes af nye træer og grønne elementer. 240B 122C Der tages udgangspunkt i Kommuneplan 2017, men hvis der er gode kvalitetsmæssige argumenter kan kommuneplanrammerne udfordres. Klimatilpasning Regnvand skal håndteres på egen grund og gerne, hvor LAR- løsningerne giver kvalitet til udearealerne. 222A Bevaringsværdige bygninger Kortet side 15 viser de bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplan 2017 og den gældende lokalplan 174. Anden relevant litteratur Frederiksbergstrategien Arkitekturpolitik 240D 240C 13ED 240E 18CG 18AG Foto: Frederiksberg Kommune 18AH 18CE 18AI 14 18AK 15

9 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Konkurrenceproces og tidsplan Proces og tidsplan for parallelopdrag TIDSPLAN FOR PARALLELOPDRAG Kick off møde FEBRUAR MARTS APRIL X Workshop 1 X Workshop 2 X Proces Konkurrencen udskrives som et samarbejde mellem NREP, Frederiksberg Kommune og. Følgende tre teams er indbudt til at komme med et bud på en helhedsplan for området. Der er lagt vægt på at de tre teams har kompetencer indenfor mødesteder, landskab, forbindelser, byrum, byliv og samspillet mellem forskellige funktioner Den gode idé der underbygger visionen om en åben bycampus, som forholder sig til det omkringliggende bymiljø og kobler byrum og funktioner sammen på en overbevisende måde. Kvaliteten i udearealerne, herunder mødesteder og synergi mellem de forskellige funktioner og brugere. Aflevering af helheldsplanen Præsentation X X 1. COBE 2. Entasis 3. Effekt Proces for parallelopdraget Kick off. møde uge 6 er fælles for alle teams Workshop 1 uge 9 er møde med hvert team for sig Workshop 2 uge 12 er møde med hvert team for sig Præsentation uge 14 hvert team præsenterer sin helhedsplan KICK OFF MØDE Intro til opgaven og processen samt rundtur på området. 1. WORKSHOP På workshop 1 skal de tre deltagende teams præsentere deres første bud på to scenarier med de to forskellige placeringer af skolen. For hver Scenari skal opstilles en liste med fordele og ulemper, med udgangspunkt i "Det gode Byliv". Det skal præsenteres for dommerne på workshoppen i form af en pp-præsentation. På workshoppen udpeger vurderingskomitéen, for hvert enkelt team, hvilken placering af skolen og dermed Scenariet teamet skal arbejde videre med. 2. WORKSHOP På workshoppen præsenteres, hvordan der er arbejdet videre med den udvalgte Scenarier fra workshop 1. Præsentationen er i form af pp-præsentation. PRÆSENTATION AF DEN ENDELIGE HELHEDSPLAN Hvert team præsenterer deres endelige bud på en helhedsplan for dommerkomitéen. Vurdering VURDERINGSKRITERIER Ved vurdering af helhedsplanerne vil der, ud over den i økonomisk henseende bedste udnyttelse, blive lagt vægt på følgende: At forslaget rummer miljømæssig og social bæredygtighed, grønne uderum og en kobling til Den Grønne Sti og de omkringliggende grønne områder. Forslagets arkitektoniske kvalitet, herunder balancen mellem de bevaringsværdige bygninger og nybyggeri samt at forslaget er realistisk og bygbart. Forslagene og resultater af workshops vil blive vurderet af vurderingskomité bestående af: Repræsentant for Repræsentant for Repræsentant for Frederiksberg Kommune (politiker) Repræsentant for Frederiksberg Kommune (politiker) Repræsentant for Frederiksberg Kommune (politiker) Repræsentant for NREP Repræsentant for NREP Repræsentant for Prins Henriks Skole Fagdommer, Michael Christensen, arkitekt MAA, Christensen & Co. Arkitekter Tilknyttet vurderingskomitéen og deltagere i workshops: Repræsentanter fra, NREP, Kuben Management. Frederiksberg Kommune og Prins Henriks Skole Afleveringskrav Der redegøres i tegninger og tekst både for de landskabelige og bygningsmæssige løsninger. Tegningerne skal være tydeligt aflæselige og give en klar opfattelse af opgaven. I forbindelse med den endelige aflevering forventes det, at der afleveres A0-plancher og 15 stk. A3-mapper samt en elektronisk udgave i pdf med følgende: Oversigtsplan - den bymæssige kontekst, forhold til omgivelserne og området som helhed 1:1000 Helhedsplan funktioner, trafik, parkering, grøn plan volumener 1:400 Byrumssnit i 1:100 med redegørelse for fælles opholdsarealer, forbindelser mv. Parkeringsdiagram med placering af p-pladser, køreareal og angivelser af p-pladser både for biler og cykler REDEGØRELSE Redegørelse for byliv. Redegørelse for rentabilitet, herunder bygbarhed, arealopgørelse, brugere Ret til ændringer forbeholdes. Forslaget skal ikke afleveres anonymt. Forslaget må ikke opklæbes på hårde plader, men kun på pap eller lignende. PLANCHER Plancherne må ikke overstige 1,2 m i højden og 3,2 m. i længden og skal opdeles i plancher med maks. bredde 0,8 m. Plancherne skal forsynes med en ophængningsplan samt elektronisk i pdf- format. MAPPER Beskrivelsen skal udføres som illustrerede A3-mapper, hvori plancherne optræder i en mindre målestok som bilag samt elektronisk i pdf format. MODEL Arbejdsmodel, der belyser rumligheder, skala og medtager den nære kontekst. Ovenstående materiale afleveres hos: Kuben Management Att. Rikke Lethare Nielsen Ellebjergvej 52, 2. sal 2450 København SV Vilkår for deltagelse VEDERLAG Der ydes et vederlag på kr kr. til hvert team. Vederlag dækker alle udgifter i forbindelse med udarbejdelse af forslag, deltagelse i workshops, fremlæggelse, modelbygning, brug af andre rådgivere mv. SPROG Konkurrencens sprog er dansk. KONKURRENCESEKRETÆR Kuben Management Ellebjergvej 52, 2. sal 2450 København SV Alle spørgsmål mv. skal rettes skriftligt på mail til Rikke Lethare Nielsen på rini@kubenman.dk. FORSIKRING Det indsendte materiale vil ikke blive forsikret. Deltagerne skal derfor opbevare en kopi af det indsendte materiale til brug for evt. genoptryk. RETTIGHEDER Rettighederne tilhører og NREP. Ophavsretten til de enkelte forslag forbliver hos forslagsstillerne. Materialet kan ikke offentliggøres uden NREP og Freja ejendommes tilladelse. kan ikke garantere, at de enkelte opdrag vil blive realiseret, men vil tilstræbe, at rådgivningsholdene bliver tilgodeset i den fremtidige proces. På baggrund af de indkomne forslag udarbejdes der en helhedsplan, der skal danne baggrund for den videre planproces

10 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Bilag 1 Kommuneplan 2017 Fortegnelse over bilag 1 FREDERIKSBERG KOMMUNEPLAN 2017 RAMMEBETINGELSER 19 2 VISIONSNOTAT 21 3 INSPIRATION TIL MODERNE STUDIEBOLIGER UMEUS 24 4 INSPIRATION TIL IDRÆTSFACILITETERNE 27 5 INSPIRATION TIL SKOLEN 29 6 INSPIRATION TIL MODERNE BOFORM FOR 'YOUNG PROFESSIONALS' 31 7 KORT MED BEVARINGSVÆRDIGE TRÆER 32 8 KORT OVER STØJNIVEAU I OMRÅDET 33 Frederiksberg Kommuneplan 2017 Rammebestemmelser Frederiksberg Kommuneplan kan findes her: Rammeområder Rammeområde Københavns Universitet Frederiksberg Campus nord f. Rolighedsvej vest for Den Grønne Sti. Supplerende bestemmelser Stationsnært kerneområde: Området med Københavns Universitet - Frederiksberg Campus. Bebyggelse over 6 etager forudsætter, at der foreligger et arkitektonisk velbegrundet projekt i sammenhæng med omgivelserne. Rammeområde 6.R.1 Den Grønne Sti Anvendelse Rekreative formål: cykel- og gangsti Anvendelse O-Offentlige formål Supplerende bestemmelser Kun bebyggelse, der knytter sig til områdets funktion Bebyggelsesprocent Maksimal bebyggelsesprocent: 110% Parkering kan indrettes fælles for rammeområderne 6.0.2, , og Bygningshøjde Maksimalt etageantal: 6-8 etager Der skal sikres areal til Den grønne Sti. *Byudvikling ved Københavns Universitet, Frederiksberg Campus. Supplerende bestemmelser Stationsnært kerneområde: Området med Københavns Universitet - Frederiksberg Campus. Bebyggelse over 6 etager forudsætter, at der foreligger et arkitektonisk velbegrundet projekt i sammenhæng med omgivelserne. Parkering kan indrettes fælles for rammeområderne 6.0.2, , og Der skal sikres areal til Den grønne Sti. *Byudvikling ved Københavns Universitet, Frederiksberg Campus. Generelle rammer Boliger Boliger skal være gennemlyste. Dog kan små boliger, såsom kollegieboliger og plejeboliger være ensidigt belyste, medmindre boligerne er nordvendte eller er beliggende ud mod en stærkt trafikerede vej og jernbane. Opholdsareal Opholdsareal for familieboliger: 50% Opholdsareal for ungdomsboliger: 30% Rammeområde Københavns Universitet Frederiksberg Campus nord f. Rolighedsvej vest for Den Grønne Sti. Anvendelse O-Offentlige formål Bebyggelsesprocent Maksimal bebyggelsesprocent: 160% Bygningshøjde Maksimalt etageantal: 6-8 etager. Opholdsareal for erhverv: 10% Opholdsareal for andre institutioner, erhverv og undervisning: 10% Parkering og trafik Bilparkering Kollegie-, studie- og ungdomsboliger: 1 plads pr. 200 m 2 Institutioner og undervisning: 1 plads pr. 150 m 2 Andre erhvervsformål: 1 plads pr. 50 m 2 Bebyggelsesprocent på over 150: 100% af parkeringen være under terræn

11 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Bilag 1 Kommuneplan 2017 (fortsat) Bilag 2 Visionsnotat Cykelparkering Kollegie-, studie- og ungdomsboliger: 2 pr. bolig Institutioner og undervisning: 1 pr 25 m 2 Andre erhvervsformål: 1 pr. 25m 2 Klimatilpasning Det forventes, at helhedsplanerne redegør for håndteringen af regnvand. Fra lukket forskningsmiljø til åben bycampus Området skal udvikles til en moderne, åben bycampus. Et sted hvor man kan forske, arbejde og bo. Det skal ske som en videreudvikling det eksisterende uddannelsesmiljø med vægt på kvalitet i arkitektur og byrum, der inviterer lokalområdet indenfor til bevægelse og rekreation. Ejendommen på Rolighedsvej 25 og Bülowsvej 27 har med en unik central beliggenhed på Frederiksberg og et grundreal på ca m 2 en størrelse, der giver fine betingelser for et byudviklingsprojekt af høj kvalitet. Kontorfællesskaber for mindre virksomheder Iværksætterfællesskaber Kulturelle aktiviteter, evt. som midlertidige funktioner i tilknytning til iværksættere eller studieliv generelt Idrætsfaciliteter Udviklingsproces Freja Ejendomme og samarbejdspartner samt Frederiksberg Kommune vil i fællesskab designe og facilitere en udviklingsproces, der afsøger muligheder og idéer for at skabe den bedste helhedsplan for et bæredygtigt nyt bycampus. Lokalområdets borgere og andre interessenter vil blive inddraget undervejs for at bidrage med idéer og forslag, så vi i fælleskab skaber de bedste løsninger. Området rummer kulturhistoriske værdier og grønne træk, der er bevaringsværdige og samtidig identitetsskabende. Udviklingen af området må derfor ske som en omdannelse, der er balanceret mellem bevaring af de kulturhistoriske værdier og fornyelse i form af nybyggeri. Der er mulighed for at tænke i helhedsløsninger, der kan integrere mange byfunktioner, samtidig med at området gøres tilgængeligt og den grønne karakter fastholdes. I tilknytning til Frederiksbergs vidensmiljø kan området danne ramme om nye læringsmiljøer, iværksætteri, videnserhverv og boliger primært med fokus på studerende. Gennem et integreret program for området vil det være muligt at designe løsninger, som kan anvendes til mange forskellige funktioner og brugere af ejendommen og dermed dels udnytte ressourcerne bedst muligt, dels skabe et aktivt og integreret campusmiljø. Denne udbygning kan, med flere nye byfunktioner, styrke områdets identitet og gøre det til en moderne bycampus, der inviterer byen og lokalområdet indenfor. Byintegrationen kan yderligere styrkes ved at udbygge forbindelser for fodgængere og cyklister, som sammen med Den grønne Sti kan blive til et endnu mere velfungerende netværk. Udvikling af området skal ske med udgangspunkt i Frederiksbergstrategiens visioner og målsætningerne for byudvikling i Kommuneplan Funktionerne i et moderne åbent campusområde kunne være: Studieboliger, boliger til forskere/gæstelærere, andre boliger Kollegium med iværksætterprofil Uddannelsesinstitutioner (fx skolefaciliteter, dog ikke statslige) Erhverv Publikumsorienterede funktioner, evt. detailhandel Udviklingsprocessen skal ske i dialog med borgere og andre interessenter og give en bred belysning af hvordan området kan udbygges og blive et levende byområde. Der udarbejdes et konkurrenceprogram, der skal danne grundlag for en konkurrence om en helhedsplan for området. I forbindelse med konkurrencen vil der blive nedsat en bedømmelseskomité med politisk deltagelse. Konkurrencen skal give flere bud på udformningen af en moderne bycampus med skole og undervisningsmuligheder, iværksætterfællesskaber, erhverv, studieboliger, boliger mv. Samtidig skal områdets eksisterende bebyggelse og beplantning vurderes i forhold til bevaring og muligheder for samspil med ny bebyggelse. Helhedsplanen vil danne grundlag for lokalplanlægning af området. Området har potentiale til at blive et aktiv lokalsamfundet og det er derfor vigtigt at inddrage nærområdet og andre interesserede i udviklingen fra begyndelsen i udarbejdelsen af programmet. Foreløbig procesplan Godkendt visionsnotat og procesplan Borgerdialog workshop, der skal give input til program Udarbejdelse af konkurrenceprogram Udvælgelse af rådgivere ved interview/prækvalificering Gennemførelse af konkurrence Dialog med borgere om helhedsplan Startredegørelse og lokalplan Frederiksberg som vidensby Som en del af Greater Copenhagen vil Frederiksberg bidrage til at fremme vækst, skabe arbejdspladser og medvirke til at gøre regionen mere konkurrencedygtig. En vigtigt bidrag til den udvikling findes inden for uddannelse og videnserhverv og Frederiksberg er her en del af samarbejdet Copenhagen Science Region

12 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Bilag 2 Visionsnotat (fortsat) Med to universiteter, sundhedsuddannelse og flere erhvervstekniske uddannelser med mere end studerende rummer Frederiksberg allerede en betydelig del af hovedstadens uddannelsestilbud. Men Frederiksberg vil gerne være endnu stærkere som vidensby og nogle af de områder, som kan styrkes, er iværksætterkultur, entreprenørskab og opstart af nye virksomheder på Frederiksberg. Den geografiske nærhed til uddannelsesinstitutionerne og netværket er meget vigtig og den kan være med til understøtte overgangen fra iværksætter til mere konsolideret virksomhed. En styrket iværksætterkultur kan også sikre flere virksomheder med tilknytning til Frederiksberg og flere nye arbejdspladser. Freja som grundejer A/S er et aktieselskab ejet af den danske stat, som har til opgave at udvikle og sælge de ejendomme, som staten ikke længere skal benytte, så der samlet set skabes størst mulig lønsomhed. Der lægges vægt på at udvikle den enkelte ejendom, så værdiforøgelse og nettogevinst går hånd i hånd med samfundshensyn, arkitektur og bæredygtighed. Freja belyser og udvikler ejendomme med fokus på at skabe grundlag for ny anvendelse i dialog med samarbejdspartnere og interessenter. Bygningsmassen er sammensat af mange forskellige bygningsvoluminer både ældre, heraf flere bevaringsværdige, og nyere bygninger, hvoraf nogle er præmierede. Tilsammen danner bygningerne en lidt lukket struktur med mindre rumdannelser og grønne lommer i mellem. Områdets grønne elementer indgår i en sammenhæng med det øvrige KU campusområde og skal ses som en del af Frederiksbergs samlede grønne struktur. Området er godt koblet på byens trafiknet og ligger meget tilgængeligt - flankeret af Den Grønne Sti og med god stationsnærhed, der forbedres yderligere, når Cityringen kommer i drift i Området er omfattet af Lokalplan 174 for undervisningsog forskningsinstitutioner ved Bülowsvej og Rolighedsvej, som præciserer at ny bebyggelse kræver udarbejdelse af en ny lokalplan. I Frederiksbergstrategien står om vidensbyen: Frederiksberg har en lang historie som uddannelses- og vidensby. Uddannelsesinstitutionerne ligger alle centralt placeret i byen og er en tydelig del af byens fysik og byliv. Campusområderne - de ældre såvel som de nye er med til at skabe kvalitet og oplevelser i byens rum og uddannelsesinstitutionernes grønne anlæg er vigtige rekreative områder i byen Fakta Grundareal: m 2 Samlet bygningsareal: m 2 heraf m 2 kælder og m 2 udnyttet tagetage. Eksisterende plangrundlag Kommuneplan 2013 Rammeområde 6.O.19 Københavns Universitet Frederiksberg Campus nord f. Rolighedsvej øst for Den Grønne Sti. Anvendelse: Offentlige formål i form af undervisningsog forskningsinstitutioner med tilknyttede faciliteter - herunder: servicefunktioner for studerende (idræts- og fritidsaktiviteter, kulturelle aktiviteter, caféer og andre sociale samlingssteder), boliger i form af kollegier - også for udenlandske studerende - samt gæsteboliger til gæstelærere og udvekslingsstuderende, erhvervskuvøser samt mulighed for etablering af forskerbyer og innovationsmiljøer. Maximal bebyggelsesprocent: 160% Maximalt etageantal 6-8 etager Stationsnært kerneområde I området er der bygninger, som er udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplan 2013 og præmierede. Kulturmiljø 6.1 Det Biovidenskabelige Fakultet/ Frederiksberg Campus Lokalplan 174 Lokalplan 174 for undervisnings- og forskningsinstitutioner ved Bülowsvej, Rolighedsvej mm. Maximal bebyggelsesprocent: 110% Opførelse af større, nyt byggeri i området forudsætter udarbejdelse af ny lokalplan Freja overtager og påbegynder udviklingsprocessen af ejendommen, mens den stadig benyttes af uddannelsesinstitutionerne. Således vil transformationen kunne begynde, så snart bygningerne er fraflyttet. Når en ejendom overgår til Freja er det fordi staten ikke længere ønsker at benytte ejendommen og der kan derfor ikke forventes placeret statslige institutioner på ejendommen i fremtiden. I store udviklingsprojekter som Rolighedsvej, er det afgørende for Freja at starte et samarbejde med en køber tidligt i processen, så det sikres at det projekt og den lokalplan, der udarbejdes også kan og vil blive realiseret. Freja og køber vil indgå som et team i samarbejdet med Frederiksberg Kommune indtil der er vedtaget en lokalplan. I Kommuneplan 2013 står: Frederiksberg ønsker at fremme uddannelsesinstitutionernes udviklingsmuligheder og prioriterer derfor arbejdet med at udvikle og integrere campusområderne højt Og videre: Campusområderne og de øvrige uddannelsesinstitutioner integreres yderligere med byen for at skabe muligheder for mødet mellem virksomheder, studerende og forskere Kort om projektområdet Området på Rolighedsvej 25 er som en del af det tidligere KVL, delvis omkranset af KU Science. Åboulevarden danner sammen med etagebebyggelsen langs Bülowvejs en slags ryg for området. Området er i dag omkranset af hegn og er ikke offentligt tilgængeligt. Byens campusområder er bundet sammen med metroen. Fra Frederiksberg Kommuneplan 2013, Vidensbyen

13 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Bilag 3 Studieboliger Inspiration til moderne studieboliger Umeus De studerendes præferencer Research viser at mange unge studerende gerne vil bo sammen med andre. Der er således en trend imod communal living, hvilket bekræftes af at den fortsatte popularitet af kollegier som f.eks. Egmont og Tietgen Kollegiet. Begge kollegier er bygget op omkring fællesskab på gangen og aktive fællesarealer. Research viser endvidere, at prioritet for de studerende er: At den absolutte pris ikke er for høj, at kollegiet ligger attraktivt i byen, at kollegiet har et godt socialt liv og at der er gode og velfungerende fællesarealer, f.eks. læsesal eller fitness rum. Research viser også, at størrelsen på værelset er mindre vigtig, særligt når de øvrige fællesarealer er prioriteret og fungerer. Visionen for UMEUS Tage det danske studiebolig marked til det næste niveau ved at introducere et koncept med fokus på fællesskab, communal living, med en klar og stærk identitet, som er drevet af professionel langsigtet operatør, så studerende ser UMEUS som stedet at bo, hvis de vil have den bedste platform for deres studier. Knivskarpt fokus på hvad der giver værdi for de studerende UMEUS konceptet bygger på de studerendes interesse for fællesskab og deres præferencer i øvrigt. Det er et koncept, der fokuserer skarpt på kun at anvende ressourcerne der hvor det giver mening, og kun investere der hvor det giver værdi for de studerende. Derved sikres den lavest mulige absolutte husleje, hvilket er vigtigt for de studerende, til den højeste kvalitet set med de studerendes øjne. Værelserne For at frigøre ressourcer gøres værelserne mindre end man ser i de 1-værelses ungdomsboliger der bygges i dag. Sidstnævnte vil typisk ikke have adgang til hverken fælleskøkken eller fællesarealer, udover vaskeri og evt. fælles mindre festlokale. Et UMEUS værelse vil dog stadig være mere attraktivt end de sammenlignelige værelser, fordi der samtidig tages en række greb for at sikre ekstra kvalitet i værelset. F.eks. specialmøbleres værelset på forhånd, inklusive seng, bord og tilstrækkelig garderobeplads. Derudover arbejdes der med større vinduer, loftshøjde højere end minimumshøjden samt at badeværelser indrettes på en indbydende måde. Fællesarealer De ressourcer der ikke anvendes i at bygge store værelser, investeres i stedet i gode fælleskøkkener, attraktive fælleslokaler, samt aktive udearealer. I bygningen vil der således være fælleskøkken på gangen for størsteparten af værelserne. For at sikre social skala vil der typisk være mellem personer pr køkken, da research har vist at f.eks. 10 personer er i underkanten til at skabe et større fællesskab, samt sikre at køkkenet er tilstrækkeligt aktivt med liv i løbet af dagen. Øvrige fællesarealer placeres typisk i stueplan, afhængig af den lokale kontekst bygningen/bygningerne indgår i. Typisk vil der være en fælles indgang med reception/cafe, en lounge/et multifunktionelt område i tilknytning til cafe, professionelt indrettet læsesal og professionelt indrettet lokaler til gruppearbejde, et fitnesslokale, fælles vaskeri, allokeret plads til egen cykelparkering. I større campusområder vil der naturligvis være flere fælles indgange, men det bør stadig tilstræbes at fællesfaciliteter placeres i den samme bygning. Caféen skal placeres så den understøtter bylivet og invitere områdets brugere og beboere indenfor. Servicekoncept Serviceniveauet i en UMEUS bygning vil være højere end man ser hos traditionelle ejendomsadministratorer eller viceværter. I receptionen i stueetagen vil der være imødekommende personale, der hjælper de studerende og besvarer deres spørgsmål. Der vil være en cafe drevet af de studerende, hvor beboerne og naboer kan købe kaffe, m.m. til attraktive priser. Derudover vil beboerne have mulighed for at tilkøbe f.eks. rengøring af eget værelse. Beboere Beboere på Campus Rolighedsvej/Bülowsvej er unge mennesker, som er under uddannelse på kortere, mellem eller videregående uddannelse, samt erhvervsskoler. Der vil således være både bachelor studerende som netop har startet deres uddannelse og skal flytte til byen, samt kandidatstuderende som er i gang med slutningen af deres uddannelse og evt. bor sammen med deres kæreste. På tværs af uddannelsesniveau vil en del af campus være indrettet til studerende med en iværksætterdrøm, som kan bo i kollegieboliger med studerende med den samme drøm og benytte fællesfaciliteter til at arbejde med deres iværksætterprojekt. Derudover kan en del af campus også indrettes til unge som vælger at læse videre på en Ph.d. Typer boliger Boligtyperne er kollegieværelset med adgang til fælleskøkken på gangen, kandidat og Ph.D. lejligheder (bolig med eget køkken) samt venne- og parlejligheder. Værelset. Illustrationer: UMEUS Fælleskøkken Læsesal og grupperum Café Indgang og lounge 24 25

14 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Bilag 3 Studieboliger (fortsat) Bilag 4 Idrætsfaciliteter Alle boligtyperne har adgang til de attraktive fællesarealer, og har eget bad/toilet. Arkitektur, byen og byrum Fokus på langtidsholdbar kvalitetsarkitektur som spiller sammen med de bevaringsværdige bygninger i området, og som byen og de studerende kan være stolt af. Samtidig er det vigtigt at der i materialevalg og løsning tages højde for at det økonomisk realiserbart med tanke på de studerendes ønske om at minimere den absolutte husleje. Den enkelte bygning skal danne en arkitektonisk helhed både alene og i sammenspil med de andre bygninger, som også sikrer variation, og samtidig skal bygningerne indgå i en bymæssig helhed sammen med omgivelserne. Bygningerne skal placeres så de samlet bidrager til visionen om en god bycampus. Udearealer på den samlede campus skal danne attraktive og varierede byrum, som både har øje for de studerendes ønsker og krav til ophold, men også inviterer byen indenfor og naturligt inviterer til møde med naboerne. Bygningsdybder og etage-højder Bygningsdybden kan variere imellem meter for de dele af bygningen der indeholder studieboliger, så der sikres mulighed for effektiv indretning med værelser på begge side af midtergang. Der arbejdes således ikke med svalegange, da de ikke underbygger fællesskabet. Da der arbejdes lidt højere indre loftshøjder end normen for at sikre en god rumfølelse så skal den frie etagehøjde være ca. 2,7 meter (gulv til loft). Stang typologien er den optimale bygningstypologi for studieboligkonceptet, da den er mere effektiv og således minimerer den absolutte husleje for de studerende. Se mere om konceptet på Ny idrætshal i området ved Rolighedsvej Input til program Nye idrætsfaciliteter perspektiver og potentialer Attraktive faciliteter og byrum til idræt, kultur og bevægelse har en central rolle i den helhedsorienterede byudvikling på Frederiksberg. Og der er store perspektiver i at integrere nye idrætsfaciliteter og især en ny idrætshal i det nye byområde ved Rolighedsvej, der udvikles fra universitets- og forskningsmiljø til et nyt, moderne campusområde med nye funktioner, læringsmiljøer, rekreative faciliteter, byrum og grønne forbindelser. Og med et ønske om liv i det nye byområde både om dagen, om aftenen og i weekenderne. Der er bl.a. oplagte samarbejdspotentialer med Prins Henriks Skole - i forhold til en ny idrætshals disponering og i forhold til at udnytte planforhold, brug og kapacitet optimalt. Der er også synergier ved at indtænke aktiviteter i uderummet og ved at bringe idrætshallens design, fysiske udtryk og udearealer i tæt samspil med områdets byrum i øvrigt - herunder den Grønne Sti og de forskellige nabobebyggelser. En sådan idrætshal bruges i dag til en lang række idrætsgrene, især holdidrætter, der kan benytte den store spilleflade (på godt 20 m x 40 m svarende til en håndboldbane) på langs og/eller på tværs. Og med en nødvendig sikkerhedsafstand og et udenoms-areal mellem bane og væg (inkl. evt. siddepladser langs væg) samt depoter tæt på bane ender man op med et fodaftryk for idrætshallen på minimum m 2. Samtidig vil der i hallen være en idrætsfaglig og kravspecificeret loftsfrihøjde på minimum 8 m. Det er fx holdidrætter som håndbold, volleyball, floorball, basketball, badminton, minitennis, indefodbold, futsal og gymnastik. Og flere af disse efterlyser en udvidelse af kapaciteten på Frederiksberg i form af flere baner og tider til træning, kampe og turneringer (såvel til børn og voksne som til bredden og eliten). En sådan idrætshal vil foruden de mere foreningsorganiserede idrætsgrene - også have potentialer i forhold til mange andre idræt- og bevægelsesaktiviteter bl.a. skoleidræt, firmaidræt, urban idræt, street-idræt, leg og helt nye idrætter). Idrætshallen og hallens nærmiljø skal skabe de fysiske rammer hertil. HVAD ER VIGTIGT FOR DE STUDERENDE? VÆRDIPARAMETRE Ny idrætshal hallens størrelse og målgruppe Det fysiske udgangspunkt er en idrætshal på minimum m 2 (brutto) med et nødvendigt 'fodaftryk' på minimum m 2. Idrætshallen skal opfylde de ønsker og krav, der er til hallens indhold, funktion, disponering, fagprofil, målgrupper, materiale og arkitektur samt snitflade til omgivelserne. Ny idrætshal rumdisponering og støttefaciliteter En stor idrætshal på minimum m 2 indeholder også fælles faciliteter som bl.a. omklædning, depoter, toiletter, fordelingsarealer, evt. elevator, rum til teknik/rengøring/ personale, møde- og klubrum og evt. café. I hallen kan der også etableres elektronisk hejsevæg, så 20 m x 40 m banearealet kan opdeles i 2-3 sale på tværs, så den kan bruges af flere brugere (idrætsforeninger, skoleklasser mv.) på samme tid. FÆLLESSKABET ER CENTRALT FÆLLESSKAB ER ALFA OMEGA INVESTÉR I GODE FÆLLESLOKALER OG TÆNK FÆLLESSKABET IND I DRIFTEN FÆLLESKØKKENET ER VIGTIGT DET PRIMÆRE SOCIALE RUM BYG FÆLLESSKABER OMKRING FEDE FÆLLESKØKKENER KOLLEGIET OG BYEN NÆRHED TIL BYEN VIGTIG FIND CENTRALE LOKATIONER VÆRELSET ER MINDRE VIGTIGT...MEN ABSOLUT PRIS ER VIGTIG! DET SEKUNDÆRE RUM LAV VÆRELSET SOM 'EGMONT 2.0' INVESTER ØVRIGE KVM I FÆLLESAREALER RENOMMÉ SKAL VÆRE COOL ORDENTLIGT DESIGN, BÅDE YDRE OG INDRE Illustration: Nøhr og Sigsgaard Arkitektfirma Illustration:? 26 27

15 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Bilag 4 Idrætsfaciliteter (fortsat) Bilag 5 Skolen Hertil kommer mulighed for fx mobil tribune/siddepladser langs hal-væggen, løbe- og opvarmningsareal i forbindelse med hallen og 1-3 aktivitetsrum (fx á 15 m x 15 m) til anden idræt og fysisk udfoldelse (fx til dans, yoga, fitness, kampsport, fægtning o.a.). Der kan også indarbejdes lokaler til andre formål (kultur, teater, erhverv m.m.). Mulighederne er mange - afhængig af konkret projekt og de fysiske planforhold. Eksisterende badmintonhal del af samlet plan løsning i nyt idrætsprojekt Kommunen ejer arealet under den ældre badmintonhal ved Den Grønne Sti. Hallen, der er på godt 800 m 2, ejes af Frederiksberg Badminton Klubs fond og huser i dag Frederiksberg Badminton Klub (FBK). Dette areal ønskes at indgå som del af den samlede planløsning for området. Derfor skal den samlede planløsning således indeholde både en ny idrætshals-facilitet og en hal-facilitet til FBK enten direkte sammenbygget eller i tilknytning til hinanden med evt. brug af fælles støttefaciliteter. De godt 800 m 2 er derfor udover de minimum m 2 (brutto) til selve idrætshallen, jf. ovenfor. Mulige løsningsscenarier vil skulle kvalificeres i det videre arbejde - i tæt dialog med Frederiksberg Badminton Klubs fond og FBK. Sammenspil med uderum, lokal attraktor og bæredygtige tiltag Idrætshallens indre organisering og miljø skal være åbent og stimulere til liv og til såvel formelle som uformelle mødesteder i og omkring hallen. Hallens udformning og udearealer skal interagere med det udendørs byrum og nærmiljø så idrætshallen integreres i den bymæssige kontekst og nærmiljøet. Der kan samtidig arbejdes med bl.a. aktive og sågar interaktive gavle og facader, aktivt tag, udendørs fitness og byrum som led i at skabe både organiseret og selvorganiseret liv i og omkring idrætshallen. Idrætshallen vil også understøtte det potentielle samspil mellem skoleliv, studieliv, ungdomsmiljøer, fritidsliv og idrætsfaciliteter, som er omdrejningspunkter for stadig flere børn og unges hverdagsliv. Samtidig skal idrætshallen kunne fungere som lokal attraktor - og danne ramme for fx lokale kulturdage, skole- og naboarrangementer, udstillinger, markeder mv. Og endvidere kan der tænkes i bæredygtige tiltag i planløsningen fx opsamling/genanvendelse af (regn)vand, solceller, grønne tagflader mv. Inspiration til en moderne byskole Ny Prins Henriks skole Prins Henriks skole er den ene af de to største internationale skoler i Danmark. Skolen er grundlagt i 1954 og skolens 886 elever repræsenterer mere end 40 nationaliteter, hvoraf 50% har dansk nationalitet. Prins Henriks skole er vokset ud af sine nuværende bygninger på Værnedamsvej, og med en ny skole ønsker man at skabe moderne rammer for fremtidens undervisning. En integreret del af Frederiksberg Med udgangspunkt i kulturel åbenhed, ønsker Prins Henriks skole at blive en integreret del af lokallivet på Frederiksberg. Det er visionen at skabe en moderne byskole, der spiller tæt sammen med den eksisterende by og som også bliver en del af det fremtidige campusområde. Grønne områder og bevaringsværdige træer og bygninger skal indgå i den fremtidige skole som kvalitetsskabende elementer, der underbygger skolens historiske placering og fremhæver skolens identitet som en både innovativ og traditionsbunden institution i hjertet af det grønne Frederiksberg. Skolens bygninger skal relatere sig til den omgivende by, hvor de markerer sig synlige fra vejen. Her åbner bygningerne sig mod gaden og skaber gode og trygge ankomstforhold for skolens brugere. bygning forbliver synlig fra vejen. Den nye skole skal skabe en harmonisk ramme om den eksisterende bygning og et forbindende atrium skal muliggøre et naturligt flow på tværs af skolens afdelinger. Byggefelt Byggefeltet placeres, så der opnås fornøden lysafstand til eksisterende og kommende byggemuligheder på tilstødende matrikler samt at indbliksgener minimeres. Bevaringsværdige træer skal, så vidt muligt, indgå i den fremtidige plan. Grøn profil Grønne udearealer med fornuftige lysforhold prioriteres højt. Skolen ønsker en grøn profil og bevaringsværdige træer skal integreres i skolens udearealer. Tagflader og terrasser ønskes ligeledes begrønnet. Tagarealer skal desuden indgå som en naturlig del af skolens øvrige udearealer. Fra skolegården skal der være naturlig adgang til bygningens tagflader, der forbindes på tværs af etager og forlænger skolegården op ad. De grønne udearealer kobles til den grønne cykelsti og åbner skolens arealer mod offentligheden. Fleksible Udearealer Fælles byrum og grønne arealer disponeres så der opnås kvalitet og velfungerende samspil mellem by og skole. Illustration: GPP Arkitekter Illustration:? Arkitektur Den nye skole skal være et identitetsskabende og moderne byggeri med fleksible planløsninger, flydende overgange mellem ude og inde og multifunktionelle rum og flader. Arkitekturen skal være demokratisk, tilgængelig og inkluderende og signalere både åbenhed og tryghed. Udformning og arkitektur skal indordne sig Frederiksberg Kommunes arkitekturpolitik, hvor gode materialer, lang holdbarhed, smuk patinering og detaljerigdom er nøgleord. Desuden skal byggeriet leve op til nutidens krav til klima, energi, økonomi og funktioner. Bygningsvolumen Skolen består af fire enheder, hhv. børnehave (Maternelleskolen), grundskole klasse, college klasse samt gymnasium. Børnehaven ønskes opført i én etage med direkte adgang til udearealer i stueplan. De resterende klasser placeres i bygningsvolumener på op til fem etager, med de yngste klasser nederst og de ældste øverst. Kobling til eksisterende bygning Det er et krav at den nye byskole skal knytte sig til den bevaringsværdige bygning mod Rolighedsvej, og at denne Der anlægges moderne, fleksible uderum til ophold og bevægelse på terræn og tagflader. Herunder bl.a. udendørs studiepladser, skolehaver til undervisning, opholdsrum med siddemuligheder, bevægelsesfremmende legeterræn og idrætsfaciliteter. Udearealerne skal fremstå som et sammenhængende forløb, men med mindre særskilte udearealer til hhv. børnehave, grundskole og college. Skolens udearealer anlægges i harmoni med den grønne cykelsti på campusområdets vestlige grænse og skal disponeres efter fleksibelt princip. Mulighederne for at idrætsfaciliteter og udearealer kan tages i brug uden for skolens åbningstider skal belyses. Idræt og bevægelse Det er væsentligt at skolen har umiddelbar eller nem adgang til de idrætsfaciliteter der etableres. Sikkerhed Skolen er genstand for strenge sikkerhedskrav til terrorsikring. Sikringsforanstaltninger skal derfor integreres naturligt i bygningens og udearealernes udformning, som værdiskabende elementer

16 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Bilag 5 Skolen (fortsat) Bilag 6 Boform Muligheden for en fleksibel planløsning, der muliggør dobbeltudnyttelse af enkelte af skolens faciliteter, skal undersøges. Det skal derfor belyses hvordan skolens kantine, idrætsfaciliteter og udearealer kan benyttes af borgere efter skoletid, uden at sikkerheden forringes for skolens brugere i det daglige. Ankomstforhold og parkering Et trygt ankomstområde med cykelparkering og kiss n ride for skolens brugere, placeres i forbindelse med hovedindgangen. Desuden etableres en separat serviceindgang med mulighed for vareindlevering. Trafikken her må ikke konflikte med sikkerheden for cyklister og gående ved skolens hovedindgang. Kravsspecifikationer GRUNDAREAL: M 2 BYGNINGSAREAL: M 2 INKL. EKS. BYGNING UDEAREALER: 50% AF = M 2 ANTAL ELEVER TOTAL: 886 MATERNELLE-SKOLEN: 170 GRUNDSKOLE KLASSE: 377 COLLEGE KLASSE: 239 GYMNASIUM: 100 Fysisk og visuel forbindelse mellem terræn og tagflade Multifunktionelle rum og flader Flydende forbindelse mellem inde- og uderum Inspiration til moderne boform for 'young professionals' 'Young professionals' præferencer Research viser at mange nyuddannede og iværksættere, typisk i alderen år, gerne vil blive boende i byen og har med deres entre på arbejdsmarkedet et behov for at få mest mulig ud af den tid de ikke er på arbejde og nyde livet. Denne målgruppe kaldes 'young professionals'. Derudover sætter 'young professionals' også stor pris på at møde nye ligesindede mennesker og være en del af et fællesskab. Ligesom blandt unge studerende, ses dette behov også blandt 'young professionals' i form af en trend mod communal living. Denne trend ses i de større internationale metropoler med koncepter som WeLive i New York og Washington eller The Collective i London. Derudover, viser research at 'young professionals' prioriterer: at deres bolig er fornuftigt prissat, at den ligger et godt sted i byen hvor der er leben, at den er fleksibel og uden bøvl, samt at der er adgang til velfungerende fællesarealer, f.eks. fitness og arbejdsstationer. Som med de studerende, prioriterer 'young professionals' også et lidt mindre privat boligareal for til gengæld at kunne bo på en bedre lokation og få adgang til en række fællesarealer og services. Visionen for boliger til unge nyuddannede Introducere en særlig boligform på Campus Rolighedsvej/ Bülowsvej målrettet 'young professionals' som er stærkt fokuseret på fællesskab og det gode liv. Indsatsen fokuseres på at lave boliger til 'young professionals', som understøtter at de kan leve deres liv, møde andre ligesindede og fokusere på de ting som er vigtige for dem. Det skal være boliger, som er fleksible og passer sammen med at de første år efter indtrædelse på arbejdsmarkedet ofte er en overgangsperiode mellem studielivet og dertilhørende boform og fasen, hvor der stiftes familie og boligbehovet går mod en større bolig, som også er mere permanent. Visionen er at 'young professionals', ser dette som stedet at bo, hvis de skal have den bedste base i overgangsperioden, fra deres indtræden på arbejdsmarkedet frem til at de er klar til at stifte familie. Boligerne Der arbejdes med effektive planløsninger for at frigøre kvadratmeter til attraktive fællesarealer. Alle boligerne vil have eget køkken, bad og toilet. Der tages en række greb for at sikre kvaliteten i boligerne, f.eks. via specialmøblering, inklusiv seng, borde, stole, samt garderobe. Derudover arbejdes der med større vinduer, loftshøjde højere end minimumshøjden samt at badeværelser indrettes på en indbydende måde. Boligtyperne er 1-2 værelseslejligheder som er indrettet til hhv. single-, venne- og parlejligheder. Alle boliger har adgang til attraktive fællesarealer. Fællesarealer Fokus på de veldesignede, effektive og mindre boliger, giver mulighed for at investere ekstra ressourcer ind i attraktive fællesarealer i form af f.eks. en restaurant/cafe, fælles dagligstue, hobbyrum, fitness, fælles vaskeri, samt allokeret plads til egen cykelparkering. Derudover vil der på Campus Rolighedsvej/Bülowsvej være et iværksættermiljø med arbejdsstationer, som det er oplagt at sammentænke med iværksættermiljøet for de studerende hos UMEUS. Fællesarealer placeres typisk i stueplan, afhængig af den lokale kontekst bygningen/bygningerne indgår i. Serviceret koncept Serviceniveauet i denne særlige boligform vil være højere end man ser hos traditionelle ejendomsadministratorer eller viceværter. Der vil være ansat imødekommende personale som har fokus på at understøtte fællesskabet, f.eks. ved at arrangere foredrag og sociale aktiviteter. Det serviceret koncept indeholder desuden praktiske services som f.eks. rengøring, tøjvask og delebilsordning. Beboere 'Young professionals', som vil bebo Campus Rolighedsvej/Bülowsvej, vil være iværksættere og nyuddannede med baggrund fra en række forskellige uddannelser (både Københavns Universitet, CBS, DTU, Musikkonservatoriet, ITU, Metropol, KEA mv.). Fælles for dem er at de gerne vil bo lige midt i byens puls og være forbundet til det dynamiske liv og de entreprenante muligheder, som opstår ved at bo dør om dør med ligesindede og studerende. Denne gruppes tilknytning til arbejdsmarkedet giver også interessante muligheder for at bygge bro og skabe forbindelser mellem nyuddannede, iværksættere og virksomheder samt offentlige institutioner i form af job, nye virksomheder mv. Byen, byrum og arkitektur Fokus på langtidsholdbar kvalitetsarkitektur som spiller sammen med de bevaringsværdige bygninger i området, og som byen og beboerne kan være stolte af. Samtidig er det vigtigt at der i materialevalg og løsning tages højde for at det økonomisk realiserbart. Den enkelte bygning skal danne en arkitektonisk helhed både alene og i sammenspil med de andre bygninger, som også sikrer variation, og samtidig skal bygningerne indgå i en bymæssig helhed sammen med omgivelserne. Bygningerne skal placeres så de samlet bidrager til visionen om en god bycampus. Udearealer på den samlede campus skal danne attraktive og varierede byrum, som både har øje for beboernes ønsker og krav til ophold, men også inviterer byen indenfor og naturligt inviterer til møde med naboerne

17 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Bilag 7 Bevaringsværdige træer Bilag 8 Støj Målestok: 1:750. Kilde: Vej, Park og Miljøafdelingen K.K / N.L BEVARINGSVÆRDIGE TRÆER ØVRIGE TRÆER I PROJEKTOMRÅDET TRÆER UDEN FOR PROJEKTOMRÅDET > 78 DB > 73 DB > 68 DB > 63 DB > 58 DB M 32 33

18 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag 34 Foto: Kontraframe 35

19 Info For yderligere oplysninger, kontakt venligst KUBEN MANAGEMENT ELLEBJERGVEJ 52, 2. SAL 2450 KØBENHAVN SV TLF MAIL WEB KUBENMAN.DK