Redegørelse. Vedrørende klimatilpasningsprojekter i Frederikssund Forsyning. Pernille Aagaard Truelsen. Advokat, Ph.D. Åboulevarden 49, 4.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse. Vedrørende klimatilpasningsprojekter i Frederikssund Forsyning. Pernille Aagaard Truelsen. Advokat, Ph.D. Åboulevarden 49, 4."

Transkript

1 Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon: Telefax: J.nr Redegørelse Vedrørende klimatilpasningsprojekter i Frederikssund Forsyning Version 9. maj 2014

2 Indhold 1. Indledning Sammenfatning Medfinansieringsordningen Udtræden af kloakfællesskabet Udtræden som led i medfinansieringsprojekt Planlægningsmæssige forhold De retlige rammer for medfinansieringsprojekter Generelt om medfinansieringsordningen Projekter omfattet af medfinansieringsbekendtgørelsen Projekttyper Særligt om fordelingen af omkostninger til drift af render og wadier Ejerskabet til projektet og projektanlæggene Arealerhvervelse med henblik på etablering af projektanlæg Afgrænsningen af flere parter og projekter i samme medfinansieringsprojekt Beslutningen om at medfinansiere et projekt Aftalen mellem projektejeren og spildevandsselskabet Omkostningseffektivitet Kommunal beslutning og forholdet til spildevandsplanen Kommunal risikokortlægning Ansøgning til Forsyningssekretariatet Generelt og tidsfrist for ansøgning Projektbeskrivelsen Budget for medfinansieringsprojektet Beskrivelse og overslag angående traditionel spildevandsløsning Beregning af omkostningseffektivitet Kommunal beslutning og aftalen mellem spildevandsselskabet og projektejeren Oversigt over ansøgningsmaterialet Alternativ til medfinansiering spildevandstekniske anlæg med supplerende formål De retlige rammer for grundejernes udtrædelse af kloakfællesskabet Tilladelse til udtrædelse - spildvandsbekendtgørelsen Det økonomiske opgør ved udtræden betalingsloven Udtræden af kloakfællesskabet som et led i et medfinansieringsprojekt Generelt side 2 af 28

3 6.2 Grundejerens adgang til at tillede tag- og overfladevand til vejareal eller rekreative arealer Den myndighedsmæssige behandling i forbindelse med tilslutning til projektanlægget (anlæg i terræn, som ikke har karakter af et spildevandsanlæg) Planlægningsmæssige forhold Spildevandsplanen Lokalplanlægning Myndighedstilladelser, der er påkrævet til gennemførelse af scenarie Tilladelser til projektets gennemførelse side 3 af 28

4 1. Indledning På Frederikssund Forsynings vegne har EnviDan bedt Advokatfirmaet Energi & Miljø om at udarbejde en redegørelse angående medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i forbindelse med Frederikssund Forsynings Strategi for afløbssystemet i Jægerspris By. Redegørelsen indeholder en beskrivelse af: de juridiske rammer i forbindelse med medfinansieringsprojekter i vejarealer. hvilke juridiske muligheder, der forekommer i relation til tilslutning af private ejendommes tag- og overfladevand til åbne anlæg /anlæg i terræn. de juridiske forhold i forhold til private ejendommes frakobling fra fælleskloakken for tag- og overfladevand. de planlægningsmæssige forhold. hvilke myndighedstilladelser, der kræves til gennemførelse af rapportens scenarie 3. I det følgende findes i afsnit 2 en sammenfatning af redegørelsens konklusioner. I afsnit 3 beskrives de retlige rammer vedrørende medfinansieringsprojekter, ligesom de retlige rammer vedrørende grundejernes udtræden af kloakfællesskabet er beskrevet i afsnit 4. I afsnit 5 beskrives de juridiske forhold i forbindelse med medfinansieringsprojekter, hvor grundejernes udtrædelse er en del af projektet. I afsnit 6 beskrives forholdet til kommunens planlægning. Sluttelig i afsnit 7 findes en oversigt over, hvilke myndighedsafgørelser, der er nødvendige til udmøntningen af scenarie 3 i EnviDans rapport fra februar Sammenfatning 2.1 Medfinansieringsordningen Medfinansieringsordningen blev indført sidste år som led i udmøntningen af en politisk aftale. Det er hensigten med ordningen at gøre det muligt lovgivningsmæssigt at integrere løsninger til håndtering af tag- og overfladevand i projekter, som ligger uden for spildevandsselskabets ansvarsområde. Ifølge medfinansieringsbekendtgørelsen kan der ske medfinansiering af projekter i veje, rekreative arealer og vandløb. For projekter i veje kan spildevandsselskabet betale samtlige udgifter, som er nødvendige af hensyn til håndteringen af tag- og overfladevand dog maksimalt 75% af investeringsomkostningerne, hvis aftalen om medfinansiering mellem spildevandsselskabet og projektejeren indgås efter 1. januar side 4 af 28

5 Medfinansieringsordningen indebærer, at spildevandsselskabets rolle alene er finansiering det vil sige at betale til projektanlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Projektanlægget skal ejes, drives og vedligeholdes af projektejeren. Projektejeren leverer arealerne, hvorpå projektet skal gennemføres. Projektejeren kan i visse tilfælde henregne omkostningerne til arealerhvervelse i budgettet for et medfinansieringsprojekt, men det er udgangspunktet, at spildevandsselskabet ikke kan medfinansiere disse omkostninger. Spildevandsselskabet træffer selv beslutningen om deltagelse i projektet. Ønsker spildevandsselskabet at deltage i projektet, skal der indgås en privatretlig aftale mellem spildevandsselskabet og projektejeren i overensstemmelse med bekendtgørelsens 12. Det er som udgangspunkt op til parterne selv at afgrænse identiteten af et medfinansieringsprojekt, da bekendtgørelsen fx ikke indeholder regler om, hvor mange delprojekter et samlet projekt må indeholde eller hvor mange projektejere, der må være. Gennemførelsen af et medfinansieringsprojekt kræver, at projektet er omkostningseffektivt. Spildevandsselskabet må således ikke betale mere til et projekt, end en traditionel spildevandsteknisk løsning fx separation af kloaksystemet ville have kostet. Dette gælder også i tilfælde, hvor medfinansieringsprojektets realisering viser sig at være dyrere end anslået. Det er ligeledes et krav, at der er truffet en kommunal beslutning om, at det er hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt at gennemføre medfinansieringsprojektet. Efter 1. januar 2015 kan der endvidere kun udarbejdes medfinansieringsprojekter i områder, hvor den kommunale risikokortlægning har påvist et behov for afhjælpning. Både den kommunale beslutning og risikokortlægningen bør fremadrettet indarbejdes i spildevandsplanen. Spildevandsselskabet ansøger Forsyningssekretariatet om tillæg til prisloftet i forbindelse med medfinansieringsprojektets realisering. Ansøgningen udarbejdes efter Forsyningssekretariatets retningslinjer, herunder sekretariatets vejledning Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014 og frem, der er opdateret i april Udtræden af kloakfællesskabet Når en ejendom én gang er tilsluttet kloakfællesskabet, kræves der en ophævelse af tilslutningspligten og tilslutningsretten efter spildevandsbekendtgørelsens 11. Ophævelsen kan foretaget helt eller delvist fx således at ophævelsen kun gælder i forhold til tag- og overfladevand. Afgørelsen om ophævelse af en ejendoms tilslutningspligt og ret efter spildevandsbekendtgørelsens 11 træffes af kommunen under hensyntagen til spildevandsplan- side 5 af 28

6 lægningen, grundejerens forhold, spildevandsforsyningens økonomi og drift samt miljøhensyn i øvrigt. Afgørelsen kan ikke træffes, med mindre der er enighed imellem spildevandsselskabet og de berørte grundejere om grundejernes udtræden af kloakfællesskabet. Det er endvidere en forudsætning for en ejendoms udtræden af kloakfællesskabet, at kommunen forinden har meddelt tilladelse til en alternativ bortskaffelse af den del af spildevandet, der udtrædes for. I forbindelse med udtræden kan der tilbagebetales tilslutningsbidrag efter betalingslovens regler herunder dog maksimalt op til 40% af det på udtrædelsestidspunktet gældende standardtilslutningsbidrag, hvis der kun udtrædes for tag- og overfladevand. Tilbagebetalingsbeløbet må dog fastsættes konkret ud fra spildevandsselskabets økonomiske forhold. Udtrædes der endvidere kun for en del af tag- og overfladevandet, må en eventuel tilbagebetaling ske forholdsmæssigt. Retsvirkningerne af en grundejers udtrædelse er, at grundejeren ikke længere har ret til at bortlede det spildevand, der er udtrådt for, til kloaksystemet. Dette spildevand skal håndteres i overensstemmelse med den tilladelse, der er opnået herfor fx til nedsivning eller udledning til grøft, vandløb mv. 2.3 Udtræden som led i medfinansieringsprojekt Der gælder samme juridiske rammer for et medfinansieringsprojekt, der som et element indeholder grundejernes udtræden for tag- og overfladevand, ligesom grundejernes udtræden skal overholde betingelserne i spildevandsbekendtgørelsens 11. Hvis det i et medfinansieringsprojekt er forudsat, at ejendomme frakobles for tag- og overfladevand, kan projektet ikke etablere en egentlig alternativ spildevandsløsning for de frakoblede ejendomme. Det er grundejerens eget ansvar at håndtere tag- og overflade på egen ejendom, hvis denne frakobles for tag- og overfladevand. Selvom projektanlægget ikke må etableres som projektanlæg til at håndtere tag- og overfladevand fra de enkelte grundejere, er det ikke udelukket, at grundejerne får adgang til at tilslutte et nødoverløb fra en nedsivningsløsning eller regnvandsbed til projektanlægget. Tilslutning af nødoverløb anses ikke som tilslutning til et spildevandsanlæg. Der kan skabes et økonomisk incitament for grundejere til at deltage i et frakoblingsprojekt, hvis det besluttes, at der både tilbagebetales tilslutningsbidrag, og at denne samtidig har mulighed for at tilslutte nødoverløb til projektanlægget. side 6 af 28

7 2.4 Planlægningsmæssige forhold Spildevandsplanen bør tilpasses i forhold til medfinansieringsprojekter, dels således at den kommunale risikokortlægning indarbejdes i spildevandsplanen, og dels således at den kommunale beslutning vedrørende et konkret medfinansieringsprojekt indarbejdes i spildevandsplanen fx som et tillæg. Dette kan ske, når der er indgået en endelig aftale om projektet imellem spildevandsselskabet og projektejeren. Kommunen kan dog ikke anvende spildevandsplanlægningen til at gennemtvinge et medfinansieringsprojekt, som spildevandsselskabet eller en (privat) projektejer ikke ønsker at gennemføre. Realiseringen af et medfinansieringsprojekt vil sjældent i sig selv kræve en ændring af lokalplanlægningen, da etableringen af projektanlæggene sjældent vil være lokalplanpligtige. Dog kan ændring af lokalplanlægningen være hensigtsmæssig, hvis kommunen ønsker at ændre arealanvendelsen fx at ændre lavtliggende områder fra byggegrunde til rekreative arealer med henblik på gennemførelsen af et medfinansieringsprojekt eller ved at stille krav om permabel belægning. 3. De retlige rammer for medfinansieringsprojekter 3.1 Generelt om medfinansieringsordningen Reglerne for spildevandsselskabers betaling til medfinansieringsprojekter blev indført i betalingslovens 1, stk. 5 og 6, med ikrafttræden 31. januar 2013 som et led i udmøntningen af Regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for Medfinansieringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 89 af 30. januar 2013) blev herefter udstedt med henblik på at udmønte bestemmelserne i praksis. Ifølge lovbemærkningerne til de nye bestemmelser i betalingsloven skal medfinansieringsprojekter forstås som kommunale eller private projekter, som tjener til at aflaste spildevandsforsyningsselskabets indsats til håndtering af tag- og overfladevand i forhold til navnlig veje, vandløb og rekreative arealer [vores fremhævelse]. Det er hertil anført, at det ofte kan være økonomisk fordelagtigt at integrere løsninger til håndtering af tag- og overfladevand i projekter, som ligger uden for et spildevandsselskabs ansvarsområde, frem for at håndtere tag- og overfladevandet i traditionelle spildevandstekniske løsninger som fx udvidelse af kloaknettet ved hjælp af større rør eller bassiner. Udgangspunktet må dog være, at såfremt spildevandsselskabet skal medfinansiere et projekt, skal projektet angå forhold vedrørende tag- og overfladevand, der er selskabet vedkommende. I forhold til medfinansieringsprojekter fremgår det af de nye bestemmelser i betalingslovens 1, stk. 5 og 6, at der i spildevandstaksterne alene kan indregnes udgifter, som er nødvendige af hensyn til spildevandsselskabets håndtering af tag- og overfla- side 7 af 28

8 devand. Forsyningssekretariatet har dog i sin praksis hidtil været relativ liberal med hensyn til, hvad sekretariatet vil godkende som en nødvendig omkostning til håndtering af tag- og overfladevand. De nye bestemmelser skaber dermed mulighed for, at Frederikssund Forsyning kan medfinansiere anlæg, som ikke er ejet af spildevandsselskabet, herunder også anlæg som ikke er spildevandsanlæg, men som tjener til aflastning af kloaksystemet angående tag- og overfladevand. Modsat skal etablering af almindelige spildevandsanlæg til brug for spildevandsselskabets drift op til det fastsatte serviceniveau for Frederikssund Forsyning stadig finansieres over spildevandsselskabets takster som hidtil. Anlæg, der udelukkende håndterer vand, som ikke angår eller aflaster Frederikssund Forsynings opgave med håndtering af tag- og overfladevand op til det fastsatte serviceniveau, kan heller ikke udføres som et medfinansieringsprojekt. Med hensyn til kommunens rolle i et eventuelt medfinansieringsprojekt følger det af vandsektorlovens 15, stk. 1, at kommunen ikke må deltage i aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning. Som følge heraf skal kommunens rolle bestå i varetagelse af andre kommunale interesser, herunder i relation til kommunale veje fx skybrudssikring eller rekreative hensyn mv. Kommunen meddeler endvidere de fornødne tilladelser til gennemførelsen af projekter i sin egenskab af myndighed. Tilsvarende kan berørte grundejere fx i form af en grundejerforening eller boligselskaber deltage i et medfinansieringsprojekt med henblik på håndteringen af tag- og overfladevand på private fællesveje eller på rekreative arealer, der ejes af foreningen. Da et medfinansieringsprojekt ifølge bekendtgørelsen skal finansieres både af spildevandsselskabet og en privat part og/eller kommunen, skal et medfinansieringsprojekt derfor dels indeholde elementer, som angår/aflaster spildevandsselskabets opgave i forbindelse med håndtering af tag- og overfladevand, og dels noget andet det vil sige et eller flere elementer, som varetager andre kommunale eller private hensyn. 3.2 Projekter omfattet af medfinansieringsbekendtgørelsen Projekttyper Ifølge medfinansieringsbekendtgørelsen kan der ske medfinansiering af følgende typer af projekter: Projekter i vandløb i landzone, sommerhusområder (pr. 1. januar 2015) eller projekter i rekreative områder (bekendtgørelsens 3) Projekter i vandløb i byzone eller projekter i veje (bekendtgørelsens 4) Frederikssund Forsyning kan således ikke bidrage til finansieringen af andre typer af projekter, eksempelvis projekter om lokal afledning af regnvand på private grunde, der ikke har karakter af rekreative områder. side 8 af 28

9 Ifølge bekendtgørelsens 3, er det alene meromkostningerne ved et projekt i rekreative områder, som Frederikssund Forsyning kan dække. Meromkostningsprincippet indebærer, at projektet skal ses i sammenligning med, hvad det pågældende anlæg ville have kostet uden de tiltag, der alene tjener et klimatilpasningsformål (fx aflaster kloaksystemet). Et projekt i vejareal efter bekendtgørelsens 4 indebærer derimod, at samtlige omkostninger skal fordeles mellem Frederikssund Forsyning og vejejeren. I medfinansieringsbekendtgørelsen skelnes der ikke imellem kommunale veje og private fællesveje, hvorfor der er mulighed for at gennemføre medfinansieringsprojekter i begge. I forhold til vejprojekter betaler Frederikssund Forsyning alle omkostninger, som er nødvendige af hensyn til håndteringen af tag- og overfladevand, herunder omkostninger til investering, drift og vedligeholdelse. Med samtlige omkostninger kan fx også forstås omkostninger til eventuelle projektændringer, der er nødvendige af hensyn til håndteringen af tag- og overfladevand. Indgås der først en aftale om medfinansiering efter 1. januar 2015, kan spildevandsselskabet dog højest betale 75% af de samlede investeringsomkostninger, der er nødvendige for håndtering af tag- og overfladevand. Begrænsningen gælder derimod ikke for omkostninger til drift og vedligeholdelse. I det følgende beskrives alene de juridiske rammer vedrørende projekter omfattet af bekendtgørelsens Særligt om fordelingen af omkostninger til drift af render og wadier Frederikssund Forsyning har særligt bedt om en redegørelse for fordelingen af driftsomkostninger til render og wadier i forhold til medfinansieringsbekendtgørelsens regler. Vi forstår det således, at der med render og wadier skal forstås anlæg, der har til hovedformål at transportere tag- og overfladevand, dog således at der kan ske en vis nedsivning eller fordampning af vandet i anlægget under transporten og eventuelt en begrænset rensning i et sandfang eller lignende. Hvis anlæggene dimensioneres ud over spildevandsselskabets serviceniveau fx til håndtering af skybrudshændelser vil anlæggene varetage formål, der ligger uden for spildevandsselskabets almindelige driftsopgaver, hvilket i sig selv vil gøre anlæggene egnede til et medfinansieringsprojekt. Anlæggene kan derudover have en vis rekreativ karakter afhængig af fx belægningen eller beplantningen, hvilket heller ikke umiddelbart er hensyn, som spildevandsselskabet kan varetage. I forhold til omkostningsfordelingen mellem projektejeren og spildevandsselskabet må det indledningsvist afklares, om en rende eller wadi skal placeres på et rekreativt om- side 9 af 28

10 råde eller i vejareal henholdsvis om anlægget er omfattet af medfinansieringsbekendtgørelsens 3 eller 4. Angående den generelle omkostningsfordeling mellem spildevandsselskabet og projektejeren fremgår der følgende i punkt i Forsyningssekretariatets vejledning Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014 og frem, der er opdateret i april 2014: For projekter omfattet af 4 kan spildevandsforsyningsselskabet i modsætning til projekter omfattet af 3 betale for alle omkostninger, der er nødvendige for håndteringen af tag- og overfladevand. Ifølge Naturstyrelsens vejledende notat er forskellen, at selskabet efter 4 kan medfinansiere alle omkostninger, der har ren forsyningsmæssig interesse eller en forholdsmæssig andel af omkostninger af blandet forsyningsmæssig og kommunal/privat interesse. Efter 3 kan selskabet alene medfinansiere de meromkostninger, der er forbundet med, at projektet bliver dimensioneret til at håndtere tagog overfladevand. Det er meget vigtigt, at selskabet grundigt begrunder den valgte omkostningsfordeling, herunder hvorfor selskabet skal afholde de fordelte omkostningsposter. I den forbindelse er det ligeledes vigtigt at have for øje, at spildevandsselskabet efter både 3 og 4 kun kan medfinansiere de projektkomponenter, der er nødvendige for, at projektet kan håndtere tag- og overfladevand. Omkostninger forbundet med f.eks. forbedring af trafiksikkerhedsmæssige forhold, belysning, beplantning, græsslåning mv. vil derfor fortsat skulle afholdes af projektejer, idet disse aktiviteter ikke er nødvendige for, at projektet kan håndtere tag- og overfladevand. Omkostninger som kan fordeles forholdsmæssigt mellem projektparterne kan f.eks. være omkostninger til projektering og gravearbejde. I forbindelse med vurderingen af, hvilke omkostninger, der kan karakteriseres som værende nødvendige af hensyn til håndteringen af tag- og overfladevand, skal der lægges vægt på, at håndteringen af tag- og overfladevand ikke ville kunne finde sted, eller at det mulige serviceniveau for projektet ville blive væsentligt forringet, hvis de pågældende omkostninger ikke blev afholdt. Det kan heraf udledes, at hvis en rende eller wadi placeres i vejareal efter bekendtgørelsens 4, kan spildevandsselskabet medfinansiere alle anlægs- og driftsomkostninger, der vurderes at have en ren forsyningsmæssig interesse og en forholdsmæssig andel af omkostninger, der tjener både et forsyningsmæssigt og et kommunalt/privat formål. Omkostningerne, der skal medfinansieres, skal dog være nødvendige til håndteringen af tag- og overfladevand op til selskabets serviceniveau. Generelt må det betyde, at hvis hovedformålet med en rende eller wadi i et vejareal er at bortlede tag- og overfladevand op til spildevandsselskabets serviceniveau, er det sandsynligt, at spildevandsselskabet også kan betale størstedelen af anlægs- og side 10 af 28

11 driftsomkostningerne. Det gælder i hvert fald den del af anlægs- og driftsomkostningerne, som kan henføres direkte til anlæggets funktion, hvorimod anlægs- og driftsomkostninger, som alene betales til æstetiske eller rekreative formål, ikke kan medfinansieres eksempelvis omkostninger til græsslåning eller beplantning med planter (med mindre planterne har betydning for anlæggets funktion). Der må samtidig foretages en forholdsmæssig fordeling af anlægs- og driftsomkostningerne imellem spildevandsselskabet og projektejeren, så spildevandsselskabet ikke kommer til at betale de omkostninger, der anslås i forhold til rendens eller wadiens funktion som skybrudssikring eller lignende håndtering af vand på terræn over spildevandsselskabets serviceniveau. Den endelige afgørelse af, hvilke omkostninger til drift og vedligeholdelse af en rende eller wadi, spildevandsselskabet kan betale, beror i den sidste ende på en konkret vurdering udgiftspost for udgiftspost Ejerskabet til projektet og projektanlæggene Det er udgangspunktet ifølge medfinansieringsbekendtgørelsen, at ejerskabet til medfinansieringsprojektet skal være enten kommunalt eller privat. For projekter i vejarealer efter bekendtgørelsens 4 vil vejejeren således udgøre projektejeren i medfinansieringsbekendtgørelsens forstand uanset om vejejeren er kommunen angående kommunevejene eller en grundejerforening eller tilsvarende privat part angående private fællesveje. Projektejerens rolle er at eje, drive og vedligeholde projektet, hvorimod spildevandsselskabet blot skal betale projektejeren for de dele af projektet, der vedrører håndteringen af tag- og overfladevand. Det fremgår således af punkt 1.1 og 1.2 i Forsyningssekretariatets vejledning, at: Spildevandsselskabernes mulighed for medfinansiering gælder både kommunale og private klimatilpasningsprojekter og dækker både projektejers anlægs- og driftsomkostninger, uden at spildevandsselskaberne dog kommer til at eje de nye anlæg, der er omfattet af projekterne. Det er kommunen eller den private aktør, der som projektejer skal eje og drive disse anlæg. Spildevandsselskabernes deltagelse i klimatilpasningsprojekter begrænses af reglerne for tilknyttede aktiviteter, jf. medfinansieringsbekendtgørelsens 13. Dette betyder blandt andet, at spildevandsselskaberne ikke har mulighed for at overtage projekterne fra projektejer og kun i nogle tilfælde har mulighed for at drive projektet for projektejer. Denne mulighed for at deltage i driften af et projekt begrænses således af reglerne om tilknyttede aktiviteter. [ ] side 11 af 28

12 Ved klimatilpasning gennem et alternativt projekt forstås et klimatilpasningsprojekt, som spildevandsselskaberne kan indgå med kommunen eller en privat aktør, når projektet skal håndtere tag- og overfladevand. Det centrale er, at spildevandselskaberne ikke ejer projektet eller de omfattede anlæg, men i stedet medfinansierer projektejers klimatilpasningsprojekt. At ejerskabet til et projektanlæg ikke kan overføres til spildevandsselskabet følger ligeledes af Forsyningssekretariatets praksis. Se hertil blandt andet sekretariatets af afgørelse af 26. juni 2013 om Aarhus Å. I afgørelsen anfører sekretariatet følgende derom: Af den fremsendte aftale mellem selskabet og kommunen fremgår det, at parterne er enige om, at det er mest hensigtsmæssigt, at anlægges drives af selskabet. Endvidere er parterne enige om, at det er mest optimalt, at det fremtidige ejerskab af anlægget er forankret hos selskabet. I den forbindelse skal det oplyses, at selskabet alene kan varetage driften af anlægget, såfremt dette ligger inden for rammerne i bekendtgørelsen om tilknyttede aktiviteter. Dog vil det ikke være muligt for selskabet at overtage anlægget, idet det ikke vil være omfattet af selskabets primære aktiviteter i henhold til prisloftsbekendtgørelsen og ville være i strid med medfinansieringsbekendtgørelsen. Det kan umiddelbart udledes af vejledningen og sekretariatets praksis, at projektejeren skal eje projektanlæggene. Med projektanlæggene skal forstås de fysiske anlæg, der er omfattet af et medfinansieringsprojekt. Spildevandsselskabet må udelukkende betale til projektanlæggene for den del af anlæggene, som angår projektanlæggenes opgave med håndtering af tag- og overfladevand, og må kun mod betaling medvirke til at drive projektanlæggene på projektejerens vegne inden for rammerne af selskabets tilknyttede aktiviteter, jf. bestemmelserne herom i bekendtgørelse nr af 14. oktober 2010 med senere ændringer. Spildevandsselskabet må derimod ikke eje projektanlæg, som forudsætningsvis har en anden karakter end spildevandsanlæg, jf. definitionen heraf i spildevandsbekendtgørelsens 4, stk. 7, fordi projektanlægget også skal tjene andre formål end blot spildevandsselskabets håndtering af tag- og overfladevand fx rekreative formål eller opnåelse af et højere serviceniveau end spildevandsselskabets spildevandsanlæg ( skybrudsveje eller lignende). Hvis et projektanlæg udelukkende udgør et spildevandsanlæg, uden at anlægget også varetager andre formål, bør anlægget således ikke indgå i et medfinansieringsprojekt, da spildevandsselskabet lovligt kan etablere sådanne anlæg i forvejen. For projekter med kommunal deltagelse er det endvidere afgørende, at projektanlæggene tjener andre formål end spildevandsanlæg, da kommuner ikke må drive almindelige spildevandsanlæg efter vandsektorlovens 15, stk. 1, jf. også afsnit 3.1. side 12 af 28

13 Reguleringen af spildevandsselskabets betaling for anvendelsen af projektejerens projektanlæg skal foretages i parternes aftale, jf. mere herom nedenfor i afsnit Arealerhvervelse med henblik på etablering af projektanlæg Det er ikke reguleret i medfinansieringsbekendtgørelsen, hvordan en projektejer kan komme i besiddelse af de arealer, hvorpå et projekt skal realiseres. I forhold til projekter i og på veje afhænger dette spørgsmål af reglerne i vejlovgivningen for vejudlæg mv. For projekter på rekreative arealer efter medfinansieringsbekendtgørelsens 3 gælder der ingen særlige regler for, hvordan der erhverves de tilstrækkelige arealer til gennemførelsen af et projekt. Arealerne må umiddelbart kunne erhverves ved frivillige aftaler med grundejerne. For en kommune skal der være en kommunal interesse i et areal, der erhverves, hvorfor det er væsentligt, at arealer, der erhverves af en kommune med henblik på gennemførelsen af et medfinansieringsprojekt, ligeledes varetager saglige kommunale hensyn fx af rekreativ karakter. Det er umiddelbart usikkert, om arealer til et medfinansieringsprojekt ligeledes kan erhverves ved ekspropriation efter miljøbeskyttelseslovens 58. Denne bestemmelse angår efter sin ordlyd udelukkende ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg. Da bestemmelsen efter praksis imidlertid anvendes forholdsvis bredt til fordel for både anlæg til nedsivning og udledning, er det imidlertid ikke utænkeligt, at projektanlæg kan sidestilles med spildevandsanlæg i miljøbeskyttelseslovens forstand. Købesummen eller arealerstatningen kan eventuelt kunne henføres til investeringsomkostningerne for projektet. Men omkostningerne til arealerhvervelse kan ikke medfinansieres af spildevandsselskabet, da køb af areal ikke udgør en meromkostning i relation til projekter på rekreative arealer efter medfinansieringsbekendtgørelsens 3. Når først et areal er erhvervet af projektejeren, kan det indgå i et medfinansieringsprojekt på lige fod med projektejerens øvrige arealer, der skal anvendes til projektet. Det betyder navnlig, at erhvervelse af et areal ikke får indflydelse på drifts- og vedligeholdelsesudgifterne til et medfinansieringsprojekt, herunder på fordelingen heraf imellem projektejeren og spildevandsselskabet Afgrænsningen af flere parter og projekter i samme medfinansieringsprojekt Medfinansieringsbekendtgørelsen indeholder udelukkende en regulering af, hvilke udgifter, spildevandsselskaber må afholde i forbindelse med udmøntningen af medfinansieringsprojekter. side 13 af 28

14 I bekendtgørelsen nævnes derfor udelukkende to parter; henholdsvis spildevandsselskabet og projektejeren. Udgangspunktet efter bekendtgørelsen er således, at hvert projekt kun har to parter. Spørgsmålet er herefter, om eksempelvis et samlet klimatilpasningsprojekt, som både indeholder projekter i kommunale veje og i private fællesveje, skal deles op i to dele et vejprojekt for kommunen og et vejprojekt for den private vejejer. Det fremgår af Forsyningssekretariatets vejledning om Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014 og frem, april 2014, at der ikke er noget til hinder for, at et klimatilpasningsprojekt kan indeholde delprojekter i både rekreative områder og i vejarealer, således at projektet samlet set er omfattet af både 3 og 4 i bekendtgørelsen. Omkostningerne til projektet skal i givet fald opdeles efter den del af projektet, som hører under 3 (rekreative områder) og den del, som hører under 4 (vejarealer). I lyset af bekendtgørelsens regler om udgiftsfordeling vurderer vi heller ikke, at der er noget til hinder for, at der på projektejersiden optræder flere parter (fx både kommunen og en eller flere private parter), hvis dette er mest praktisk af hensyn til projektets integrerede karakter, økonomi eller lignende, så længe fordelingen af udgifter i forhold til Frederikssund Forsyning er uændret. Den indbyrdes fordeling af ejerskab til projektet og etableringsudgifter imellem projektejerne vil dog i så fald skulle aftales nærmere imellem disse parter. Rammerne for denne aftale mellem de to eller flere projektejere er ikke reguleret nærmere i bekendtgørelsen, men må således bero på de faktiske forhold samt under hensyntagen til, at kommunen skal overholde de almindelige kommunalretlige regler, hvorefter kommunen som udgangspunkt ikke kan give tilskud til private. Ud fra en ren juridisk betragtning er det dog enklest i forhold til reglerne i medfinansieringsbekendtgørelsen at adskille projekter således, at der alene består én projektejer. Herved undgås en stillingtagen til projektejernes indbyrdes forhold. Adskillelsen betyder, at der skal indgås en særskilt aftale og udarbejdes en særskilt indberetning til Forsyningssekretariatet for hver af projekterne Beslutningen om at medfinansiere et projekt Det fremgår direkte af bekendtgørelsens 11, at det er spildevandsselskabet, som afgør, om selskabet ønsker at medfinansiere et klimatilpasningsprojekt. Hvis spildevandsselskabet ikke ønsker at tage del i et projekt, står det projektejeren frit for at gennemføre projektet herunder også uden de dele, der angår håndtering af tag- og overfladevand men i så fald skal projektejeren selv betale for projektets realisering og efterfølgende drift og vedligeholdelse. side 14 af 28

15 3.2.7 Aftalen mellem projektejeren og spildevandsselskabet Ifølge medfinansieringsbekendtgørelsen skal der indgås en aftale mellem projektejeren og spildevandsselskabet om medfinansieringsprojektet. Aftalen skal regulere spildevandsselskabets medfinansiering af projektejerens projektanlæg for den del, som angår varetagelsen af selskabets opgave med håndtering af tag- og overfladevand. Det er derfor udgangspunktet, at parternes aftale skal løbe i hele projektanlæggenes levetid. Efter aftalens udløb (eller opsigelse) må spildevandsselskabet sørge for en alternativ håndtering af tag- og overfladevandet. Aftalen skal ifølge bekendtgørelsens 12 som minimum indeholde følgende oplysninger: 1. Projektejers udførelse, drift og vedligeholdelse af projektet. 2. De forventede omkostninger opdelt på investerings-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. 3. Hvilke omkostningsposter, der betales af spildevandsforsyningsselskabet, og hvilke omkostningsposter, der betales af projektejer, herunder hvem der bærer risikoen for forskellige typer fordyrelser. Vurderingen foretages på baggrund af opgørelse af nutidsværdier. 4. Spildevandsforsyningsselskabets betaling til projektejer. 5. Det serviceniveau, som søges opnået med projektet og projektets forventede levetid, herunder formålet med projektet. 6. Projektejers og spildevandsforsyningsselskabets opsigelsesvarsel. 7. Hvad der skal ske ved ophør af projektet, herunder tilbagebetaling. 8. Øvrige oplysninger til brug for opnåelse af tillæg til prisloftet. I forhold til risikoen for fordyrelser (nr. 3 på listen ovenfor) kan spildevandsselskabet ikke i aftalen forpligte sig til at betale for fordyrelser, som gør omkostningerne til medfinansieringsprojektet større, end hvad de samlede omkostninger til den traditionelle spildevandsløsning ville have været. Sådanne fordyrelser bærer projektejeren derfor risikoen for. Da der er tale om en privatretlig aftale imellem projektejeren og spildevandsselskabet, skal der forholdes til aftalens ophør ved opsigelse eller misligholdelse, jf. også nr. 6 og 7. Der bør i tilfælde af aftalens opsigelse tages højde for, at spildevandsselskabet skal finde en alternativ løsning til håndtering af tag- og overfladevand, ligesom der skal tages højde for, at projektejeren risikerer et tab for de projektanlæg, der ikke er fuldt afskrevet på opsigelsestidspunktet. Ifølge Forsyningssekretariatets vejledning skal det endvidere fremgå eksplicit af parternes aftale, hvilken finansieringsform, projektejer har valgt for projektets investeringsomkostninger det vil sige, om der er tale om låne- eller kontantfinansiering. Er der tale om lånefinansiering, skal lånets afdragsperiode fremgå af aftalen. Er der i stedet tale om kontantfinansiering, skal parterne aftale en afdragsperiode på mellem side 15 af 28

16 10 og 25 år. Projektejers renteomkostninger kan udelukkende medfinansieres, hvis projektet lånefinansieres. Naturstyrelsen har udarbejdet en standardaftale vedrørende medfinansieringsprojekter, som vedlægges denne redegørelse i kopi. Det anbefales generelt, at Frederikssund Forsyning i videst mulige omfang anvender standardaftalens bestemmelser og opbygning også af hensyn til at lette mulighederne for Forsyningssekretariatets godkendelse af medfinansieringen af projektet Omkostningseffektivitet Det følger af betalingslovens 1, stk. 5, at det er en betingelse for gennemførelsen af et medfinansieringsprojekt, at projektet samlet set ikke er dyrere end en traditionel spildevandsteknisk løsning. Med henblik på at dokumentere, at kravet om omkostningseffektivitet overholdes, skal der udarbejdes en beskrivelse og et overslag for den sædvanlige afhjælpning, som lever op til samme serviceniveau som projektet fx udvidelse af kloaksystemet. Overslaget angående udgifterne til etablering af den traditionelle spildevandsløsning må ikke efter et samlet skøn være mindre end de budgetterede udgifter til medfinansieringsprojektets gennemførelse Kommunal beslutning og forholdet til spildevandsplanen Det følger af medfinansieringsbekendtgørelsens 8, at der skal foreligge en kommunal beslutning om, at medfinansieringsprojektet fra kommunal side anses som hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt. Bestemmelsen gælder både for kommunale og private projekter. Denne beslutning skal også indgå i det materiale, som vedlægges ansøgningen om et tillæg til prisloftet. Konkret kan den kommunale beslutning vedtages i spildevandsplanen eller i et tillæg hertil, jf. også miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens 5, stk. 1, nr. 3. Ifølge Naturstyrelsens vejledning af 7. februar 2013 kan beslutningen også foreligge i en anden form fx ved et brev fra forvaltningen, hvis der foreligger den fornødne delegation hertil fra kommunalbestyrelsen til forvaltningen. Selv om det ifølge bekendtgørelsens 8 ikke er et krav, at den kommunale beslutning alene består i en ændring af spildevandsplanen, anbefales det alligevel, at beslutningen indarbejdes i spildevandsplanen. Det fremgår således af spildevandsbekendtgørelsens 5, stk. 1, nr. 3, at spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om projekter, som medfinansieres. Hvis ikke spildevandsplanen, henholdsvis et tillæg hertil, er endelig vedtaget på det tidspunkt, side 16 af 28

17 hvor ansøgning om medfinansiering indsendes til Forsyningssekretariatet, bør forslag hertil ifølge vejledningen i det mindste være sendt i høring Kommunal risikokortlægning Efter den 1. januar 2015 må spildevandsselskaber kun medfinansiere projekter, hvis den kommunale risikokortlægning har påvist et behov for afhjælpning. Et projektanlæg kan dog fysisk være beliggende uden for et udpeget risikoområde, hvis anlægget tjener til afhjælpning af kapacitetsproblemer inden for risikoområdet. 3.3 Ansøgning til Forsyningssekretariatet Generelt og tidsfrist for ansøgning Frederikssund Forsyning skal fremsende ansøgning om medfinansiering til Forsyningssekretariatet senest den 15. april for, at et projekt kan indgå i selskabets prisloft for det kommende år. Det er udgangspunktet, at alle oplysninger til brug for vurderingen af projektet skal være indsendt til Forsyningssekretariatet inden denne dato dog kan den kommunale beslutning undtagelsesvist eftersendes frem til den 1. juni. Forsyningssekretariatets stillingtagen til indberetninger til prisloftet for det følgende år kan imidlertid først forventes at foreligge i løbet af efteråret (inden 15. september) Projektbeskrivelsen Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af det valgte projekt, jf. medfinansieringsbekendtgørelsens 6. Beskrivelsen skal være så udførlig som mulig. Af Forsyningssekretariatets vejledning om klimatilpasningsprojekter fremgår det, at projektbeskrivelsen skal indeholde oplysninger om projektets formål, tiltag, placering og levetid. Endvidere skal det fremgå, hvilket serviceniveau, der søges opnået, samt oplysning om, hvordan projektet opnår dette serviceniveau gennem den fulde levetid Budget for medfinansieringsprojektet Frederikssund Forsynings ansøgning skal endvidere indeholde et budget for medfinansieringsprojektet, som i Forsyningssekretariatets vejledning er benævnt som det alternative projekt. Budgettet skal være fordelt på omkostninger til investering, drift og vedligeholdelse, jf. medfinansieringsbekendtgørelsens 6, stk. 1, nr. 1. side 17 af 28

18 Budgettet skal være opdelt på funktionsniveau, så det fremgår, hvilke aktiver og aktiviteter, de forskellige omkostninger omfatter. Der skal redegøres nærmere for større budgetposter, som spildevandsselskabet skal betale. I forbindelse med budgettet skal Frederikssund Forsyning foretage en begrundet fordeling af omkostningerne mellem spildevandsselskabet og projektejeren det vil sige kommunen og/eller en privat vejejer fx en grundejerforening. Udgiftsfordelingen skal ske i forhold til projektets karakter. For projekter i veje kan det samtidig være afgørende for fordelingen af investeringsomkostningerne, om aftalen mellem Frederikssund Forsyning og projektejeren indgås før eller efter 1. januar 2015, jf. ovenfor. Ved vurderingen af, hvilke omkostninger, der kan karakteriseres som nødvendige af hensyn til håndteringen af tag- og overfladevand, lægges der vægt på, at håndteringen af tag- og overfladevand ikke ville kunne finde sted, eller at serviceniveauet ville blive væsentligt forringet, hvis de pågældende omkostninger ikke blev afholdt Beskrivelse og overslag angående traditionel spildevandsløsning Ansøgningsmaterialet til Forsyningssekretariatet skal indeholde en beskrivelse og en overslagsberegning af omkostningerne til den billigst mulige løsning ved sædvanlig afhjælpning, som indeholder det samme serviceniveau som det alternative projekt, jf. medfinansieringsbekendtgørelsens 6, stk. 1, nr. 1, og 6, stk. 2. Oplysningerne skal anvendes til at vurdere, om det alternative projekt er omkostningseffektivt i forhold til den billigst mulige sædvanlige afhjælpningsløsning. Konkret skal ansøgningsmaterialet indeholde en kort beskrivelse af den billigst mulige sædvanlige afhjælpningsløsning, som opfylder samme serviceniveau som ofte består af en udbygning af det eksisterende kloaksystem. Samtidig skal der foreligge et overslag over anlægs- og driftsomkostningerne til den traditionelle løsning og en kort redegørelse for beregningen af disse omkostninger Beregning af omkostningseffektivitet Det følger af medfinansieringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, at der i ansøgningsmaterialet skal ske en sammenligning af det alternative projekt og den sædvanlige afhjælpning. Sammenligningen skal ske ved at opgøre og sammenligne nutidsværdierne af de to projekter. Herved beregnes, hvor meget selskabet ville kunne låne i dag for at finansiere alle betalinger til et projekt i hele projektets levetid til en given rentesats. side 18 af 28

19 Den diskonteringsrente, som skal anvendes til beregningen for den sædvanlige afhjælpningsløsning, er i bekendtgørelsens 6, stk. 2, fastsat til at være selskabets forventede effektive lånerente. Hermed forstås den pålydende rente inklusive alle omkostninger i forbindelse med lånet. I ansøgningsmaterialet skal spildevandsselskabet redegøre for den forventede effektive lånerente fx i form af dokumentation vedrørende tidligere lån, et indhentet lånetilbud mv. Af Forsyningssekretariatets vejledning om klimatilpasningsprojekter fremgår det, at der til afgørelsen af, hvilket projekt, der er mest omkostningseffektivt, skal der anvendes den årlige ækvivalente annuitetsmetode (Equivalent Annual Annuity, EAA). Her beregnes, hvad den årlige betaling til et projekt vil være i den situation, hvor projektet ville blive gentaget i det uendelige. Forsyningssekretariatet har endvidere udarbejdet et indberetningsskema, som skal indleveres til sekretariatet i udfyldt stand Kommunal beslutning og aftalen mellem spildevandsselskabet og projektejeren Som anført i afsnit og skal aftalen mellem spildevandsselskabet og projektejeren og den kommunale beslutning indgå i ansøgningen til Forsyningssekretariatet Oversigt over ansøgningsmaterialet Samlet set skal ansøgningsmaterialet til Forsyningssekretariatet indeholde følgende: Projektbeskrivelse af medfinansieringsprojektet eventuelt inklusiv dokumentation for zonestatus og kommunal risikokortlægning Budget for medfinansieringsprojektet herunder et budget på funktionsniveau og en begrundelse for omkostningsfordelingen imellem spildevandsselskabet og projektejeren Projektbeskrivelse og overslagsberegning for den sædvanlige afhjælpning (den traditionelle spildevandsløsning) Beregning af omkostningseffektivitet inklusiv en redegørelse for den forventede effektive lånerente og et udfyldt indberetningsskema Kommunal beslutning Aftale mellem spildevandsselskabet og projektejeren Eventuelt andet relevant materiale side 19 af 28

20 På dette grundlag kan Frederikssund Forsyning ansøge Forsyningssekretariatet om, at omkostningerne til medfinansiering af et klimatilpasningsprojekt udmøntes i et tillæg til spildevandsselskabets prisloft. 4. Alternativ til medfinansiering spildevandstekniske anlæg med supplerende formål Et alternativ til gennemførelsen af klimatilpasningsprojekter efter medfinansieringsbekendtgørelsens regler kan være at etablere de pågældende anlæg som egentlige spildvandsanlæg med delt formål, således som det blandt andet kendes fra Rabalder Parken i Roskilde. I Rabalder Parken blev kloakeringen for tag- og overfladevand i et byomdannelsesområde etableret via åbne grøfter og forsinkelsesbassin, hvor grundejer (Roskilde Kommune) valgte at lave aftale med Roskilde Spildevand A/S om, at kommunen kunne beklæde grøften med beton, således at den i tørvejr kunne fungere som skateboardrampe. Endvidere aftalte Roskilde Kommune med Roskilde Spildevand, at forsinkelsesbassinet fik en særlig arkitektonisk rekreativ udformning. Merudgifterne til bassinets arkitektoniske og rekreative udformning blev finansieret af Roskilde Kommune som bygherre. Konkret indebærer denne løsning, at der etableres et anlæg, som både fungerer som et traditionelt spildevandsanlæg og som noget andet fx en skateboardrampe som i Rabalder Parkens tilfælde. Anlægsudgifterne deles mellem spildevandsselskabet og den anden part for den resterende del. Ligeledes deles udgifterne til vedligeholdelse mellem parterne efter en forholdsmæssig fordelingsnøgle. En forudsætning for at lave en aftale om et delt spildevandsteknisk anlæg er, at spildevandsselskabet skal være ejer af anlægget. Konkret betyder det, at der kan bestå en udstykningspligt for arealejeren fx i tilfælde hvor dele af deres ejendom skal udstykkes til etablering af (større) tekniske anlæg. I andre tilfælde må arealejeren tåle, at der tinglyses en servitut på arealet, som giver spildevandsselskabet ret til at have anlægget liggende. Spildevandsselskabet må ved en aftale om et delt spildevandsteknisk anlæg fortsat kun finansiere etableringen, driften og vedligeholdelse af de dele af anlægget, som er spildevandsmæssig begrundet. Såfremt arealejeren ønsker, at anlægget skal have en bestemt udformning - eksempelvis ud fra en række arkitektoniske hensyn - er det arealejeren selv, som må afholde omkostningerne herved. Ligeledes er det arealejeren, som må afholde omkostningerne til opnåelsen af et andet serviceniveau end det, der er fastsat for spildevandsselskabet. For så vidt angår vejbede, grøfter, render og wadier vil disse anlæg dog næppe kunne etableres som et delt spildevandsteknisk anlæg, hvis anlægget skal etableres i offentligt vejareal. Alene kommuner må være ejer af et offentligt vejareal. Hvis kommunen er villig hertil, vil der muligvis kunne foretages udstykning fra vejarealet. side 20 af 28

21 Det skal understreges, at sådanne aftaler mellem et spildevandsselskab og en bygherre/grundejer om, at spildevandsanlæg også er noget andet, ikke kræver godkendelse af Forsyningssekretariatet og dermed heller ikke er underlagt rammerne i medfinansieringsbekendtgørelsen. Hvis parterne kan blive enige, er en sådan aftale dermed administrativ væsentlig enklere. 5. De retlige rammer for grundejernes udtrædelse af kloakfællesskabet 5.1 Tilladelse til udtrædelse - spildvandsbekendtgørelsen I dette afsnit belyses de juridiske rammer for private grundejeres udtræden af kloakfællesskabet for så vidt angår tag- og overfladevand med henblik på, at grundejerne herefter selv etablerer egen regnvandsløsning på egne arealer. Det kan eksempelvis ske ved nedsivning og/eller udledning direkte til recipient. Ifølge 28, stk. 4, i miljøbeskyttelsesloven er der tilslutningspligt og -ret til kloakken for en ejendom i et kloakopland, når der er skabt fysisk tilslutningsmulighed det vil sige, når der er ført en stikledning frem til ejendommens grundgrænse. Tilslutningsretten omfatter såvel husspildevand som tag- og overfladevand, hvis det af spildevandsplanen fremgår, at ejendommen er kloakeret for såvel husspildevand som tag- og overfladevand. Når ejendommen først er tilsluttet kloakfællesskabet, kræver det en ophævelse af tilslutningspligten og -retten for, at ejendommen kan frakobles kloakken igen. Det er kommunen, der skal træffe afgørelse om ophævelsen, og grundejeren skal samtykke i ophævelsen. Ophævelsen af tilslutningspligten og -retten kan ske delvist, således at der kun sker ophævelse for tag- og overfladevand, hvorefter de pågældende ejendomme stadig vil være tilsluttet kloakken for husspildevandet (det sorte spildevand). De nærmere regler for hel eller delvis udtræden af kloakfællesskabet findes i 11 i spildevandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 11. december 2007). Ifølge spildevandsbekendtgørelsens 11, stk. 1, skal kommunen forinden ejendommens udtræden af kloakfællesskabet for tag- og overfladevand påse, at følgende krav er opfyldt: Spildevandsplanen skal give mulighed for udtrædelse i det konkrete kloakopland, jf. miljøbeskyttelseslovens 32, stk. 1, nr. 2. Der skal være enighed om udtrædelsen imellem grundejeren og kommunalbestyrelsen det vil sige, at udtrædelsen af kloakfællesskabet skal ske frivilligt fra de berørte grundejeres side. side 21 af 28

22 Der må i forbindelse med udtrædelsen ikke ske en væsentlig forringelse af spildevandsselskabets samlede økonomi. Spildevandsselskabet skal fortsat kunne fungere teknisk forsvarligt efter udtrædelsen. For at de berørte ejendomme skal kunne udtræde af kloakfællesskabet for tag- og overfladevand, kræves det imidlertid også, at kommunen forinden har meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning af tag- og overfladevandet fx en nedsivnings- og/eller udledningstilladelse. En tilladelse til alternativ bortskaffelse kan som udgangspunkt meddeles efter spildevandsbekendtgørelsens 11, stk. 2, hvis følgende forudsætninger er opfyldt: Vandplanens mål for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande samt mål for anvendelsen og beskyttelsen af grundvandet tilsidesættes ikke. Udlederkravene i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 8 om udledning fra offentlige renseanlæg fastholdes, uanset at der sker reduktion i spildevandsselskabets godkendte kapacitet. Den samlede spildevandsmængde renses ikke dårligere end hidtil. Det kan blandt andet udledes heraf, at meddelelsen af en tilladelse til alternativ bortskaffelse af tag- og overfladevand for de ejendomme, der udtræder, skal vurderes i lyset af håndteringen af den samlede spildevandsmængde i spildevandsselskabets forsyningsområde. En tilladelse til alternativ bortskaffelse kan bestå i nedsivning. I relation til nedsivning findes der en lempelig bestemmelse om tilladelse til afledning af tag- og overfladevand til nedsivningsanlæg i spildevandsbekendtgørelsens 30: Tilladelse til afledning af tag- og overfladevand til nedsivningsanlæg, hvortil der ikke afledes husspildevand eller procesvand, kan meddeles, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Afstanden til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav til drikkevandskvalitet, er mindst 25 meter, 2) nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener, eller gener i øvrigt, 3) afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter, og 4) tag- og overfladevand kommer ikke fra offentlige veje, jernbaner eller befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler. I forhold til afstandskravet i bestemmelsens nr. 3 kræves der en sædvanlig udledningstilladelse efter spildevandsbekendtgørelsens kapitel 7, hvis der ønskes etableret et nedsivningsanlæg nærmere end 25 meter fra vandløb, søer eller havet. Samlet kan det konkluderes, at hvis grundejeren vil søge om at udtræde af kloakfællesskabet for tag- og overfladevand, og kommunen er villig til at meddele tilladelse til side 22 af 28

23 udtræden, og tilladelse til alternativ bortskaffelse af den enkelte grundejers tag- og overfladevand kan opnås, vil den enkelte grundejers tag- og overfladevand kunne afkobles kloaknettet. Retsvirkningen af, at grundejerne får ophævet sin tilslutningspligt og -ret for tag- og overfladevand, er, at deres ejendomme fysisk skal frakobles kloaknettet for denne del af spildevandet. Grundejerne er herefter selv ansvarlige for håndteringen af tag- og overfladevandet. Samtidig hermed frigøres spildevandsselskabet for sin forsyningspligt i relation til denne del af ejendommenes spildevand. 5.2 Det økonomiske opgør ved udtræden betalingsloven Grundejere, som udtræder af kloakfællesskabet, kan under visse betingelser få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget. Muligheden for at få tilbagebetalt dele af tilslutningsbidraget kan skabe incitament hos den enkelte grundejer for at udtræde af kloaknettet. Ifølge Frederikssund Forsynings betalingsvedtægt, afsnit F, kan der ske tilbagebetaling af op til 40% af det på udtrædelsestidspunktet gældende standardtilslutningsbidrag, når en ejendom udtræder for tag- og overfladevand. Størrelsen af en eventuel tilbagebetaling skal således fastsættes konkret, men kan under ingen omstændigheder være større end 40% af det tilslutningsbidrag, som gælder pr. udtrædelsen. Bestemmelsen er en udmøntning af 4a, stk. 1 og 2, i betalingsloven. Det skal understreges, at der ikke er hjemmel i betalingsloven til at give de grundejere, som udtræder af kloakforsyningen for tag- og overfladevand, anden rabat. Således kan der ikke gives rabat på de løbende ydelser (vandafledningsbidraget), da beregningen heraf er uafhængig af, hvorvidt grundejerne tilleder tag- og overfladevand til kloaksystemet, jf. betalingslovens 2a, stk. 2. Dog er det muligt i forhold til de grundejere, som genanvender regnvand til toiletskyld og vask, og hvor regnvandet opsamles i VA-godkendte anlæg, at nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag af regnvandsforbruget, jf. betalingslovens 2b, stk. 3. Der er heller ikke hjemmel til, at spildevandsselskabet eller kommunen på anden måde kan yde tilskud til grundejere, der udtræder for tag- og overfladevand. Et sådant tilskud vil have karakter af en begunstigelse af enkeltpersoner, hvilket er i strid med kommunalfuldmagten. Se til sammenligning Statsforvaltningens afgørelse til Allerød Kommune, som vil give tilskud til hævning af en grundejers hus som alternativ til etablering af et forsinkelsesbassin. Tilskuddet var i strid med kommunalfuldmagten, selvom det var en billigere løsning for kloakforsyningen frem for at anlægge nyt forsinkelsesbassin. 6. Udtræden af kloakfællesskabet som et led i et medfinansieringsprojekt side 23 af 28

24 6.1 Generelt I dette afsnit beskrives det, hvilke forhold, som gør sig gældende i forhold til medfinansieringsprojekter, hvor grundejernes frakobling af tag- og overfladevand indgår som et led i projektet. De juridiske rammer for medfinansieringsprojekt, som indeholder frakobling, er de samme, som gælder for øvrige medfinansieringsprojekter, jf. også beskrivelse heraf i punkt 3 ovenfor. Det betyder navnlig, at projektet med frakoblingen på samme måde som øvrige medfinansieringsprojekter skal være omkostningseffektivt i forhold til en traditionel spildevandsløsning. Det bør i den forbindelse vurderes konkret, om eventuelle udgifter til tilbagebetaling af tilslutningsbidrag har karakter af investeringsomkostninger til medfinansieringsprojektet. I forhold til, hvilke projekter der generelt kan medfinansieres, er Forsyningssekretariatets praksis dog relativt lempelig. Det er således efter vores vurdering sandsynligt, at der kan gennemføres et medfinansieringsprojekt, hvor det indgår som et led i projektet, at de berørte grundejere skal udtræde for tag- og overfladevand fx ved etableringen af et eget regnvandsbed eller lignende med overløb til projektanlægget, alternativt nedsivningsløsning med overløb. 6.2 Grundejerens adgang til at tillede tag- og overfladevand til vejareal eller rekreative arealer Udgangspunktet efter byggelovgivningen er, at grundejeren ikke har afledningsret af tag- og overfladevand til naboarealer, uanset om naboarealer består af vejarealer, rekreative arelaer m.v. Hvis der indgås en aftale mellem grundejeren og kommunen om, at denne afkobler tag- og overfladevand fra kloakken, har grundejeren som udgangspunkt pligt til selv at håndtere tag- og overfladevand på egen ejendom. Hvis kommunen etablerer en løsning for grundejeren, hvor dennes tag- og overfladevand i stedet tilledes et projekt i et vejareal eller rekreativt areal, bliver projektanlægget reelt et spildevandsanlæg. Da kommuner ikke må drive spildevandsforsyningsvirksomhed, må et medfinansieringsprojekt ikke etableres med henblik på, at kommunen overtager grundejerens forpligtigelse til at håndtere tag- og overfladevand. Det vil endvidere være i strid med det kommunalretlige forbud mod begunstigelse af den enkelte på fællesskabets bekostning, såfremt et projektanlæg, som medfinansieres af vandselskabet, dimensioneres efter at skulle håndtere grundejerens tag- og overfaldevand, særligt når grundejeren også får tilbagebetalt dele af tilslutningsbidraget. Hvis grundejeren derimod etablerer egen løsning til håndtering af tag- og overfaldevand, men med mulighed for nødoverløb til f.eks. det projektanlæg, der etableres i side 24 af 28

25 vejareal efter medfinansieringsbekendtgørelsen, bliver projektanlægget ikke af den årsag et spildevandsanlæg. Til sammenligning kan henvises til Østre Landsrets dom optrykt i MAD , hvor landsretten fastslog, at nødoverløb fra en ejendom til en grøft ikke medførte, at ejendommen kunne anses for tilsluttet offentlig kloak. Sagen angik en tvist om, hvorvidt ejeren af ejendommen kunne pålægges at betale tilslutningsbidrag ved tilslutning af kloak, eller om ejendommen allerede måtte anses som tilsluttet via nødoverløbet. 6.3 Den myndighedsmæssige behandling i forbindelse med tilslutning til projektanlægget (anlæg i terræn, som ikke har karakter af et spildevandsanlæg) Det følger af spildevandsbekendtgørelsens 11, at grundejerens frakobling skal ske frivilligt. Derfor vil kommunen næppe kunne påbyde frakoblingen ved et påbud eller lignende med hjemmel i miljøbekendtgørelsens 30. Da projektanlægget heller ikke forudsættes at have karakter af et sædvanligt spildevandsanlæg, har grundejerens tilslutning af nødoverløb til projektanlægget heller ikke karakter af en separering af kloak i sædvanlig forstand, hvortil grundejeren har tilslutningspligt. Kommunens tilladelse til frakobling af tag- og overfladevand forudsætter samtidig, at en grundejer har fået meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse af vandet. Det vil dermed være udgangspunktet, at projektanlægget skal etableres først, hvorefter grundejeren efter aftale med spildevandsselskabet kan frakoble sig kloaksystemet for tag- og overfladevand. Etableringen af et projektanlæg, som alene skal nedsive tag- og overfladevand, kræver alene en nedsivningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19. Hvis projektanlægget dels skal nedsive, dels skal udlede tag- og overfladevand til recipient, skal det være såvel en nedsivnings- og udledningstilladelse efter henholdsvis miljøbeskyttelseslovens 19 og 28 for det samlede anlæg. Udledningstilladelsen meddeles i forhold til oplandet, hvor projektanlægget er beliggende, hvorfor der i tilladelsen er taget højde for de arealer, der udledes tag- og overfladevand fra. Oplysningerne herom er også nødvendige med henblik på dimensioneringen af projektanlægget. Efter meddelelsen af udledningstilladelsen til projektejeren kræves der ikke en udledningstilladelse fra hver ejendom, som har nødoverløb, som tilsluttes projektanlægget. Udledningstilladelsen kræves dog kun, hvis projektanlægget skal udlede spildevand til vandløb, søer eller havet det vil i praksis sige, hvis al vandet ikke skal nedsives. Da grundejernes spildevandsforhold også ændres i forbindelse med frakoblingen fra kloakken, må det forudsættes, at grundejerne hver især ligeledes skal have meddelt en tilladelse fra kommunen til udledning og/eller nedsivning af tag- og overfladevandet. side 25 af 28

26 7. Planlægningsmæssige forhold 7.1 Spildevandsplanen Den kommunale risikokortlægning i forhold til oversvømmelse, som udarbejdes af spildevandsselskabet til kommunen i medfør af miljøbeskyttelseslovens 32a og spildevandsbekendtgørelsens 7a, bør indarbejdes i spildevandsplanlægningen. Risikokortlægningen har fremadrettet betydning for, hvilke projekter, spildevandsselskabet lovligt kan medfinansiere, jf. medfinansieringsbekendtgørelsens 9. Konkrete medfinansieringsprojekter, som spildevandsselskabet og projektejeren har indgået aftale om, bør kommunen ligeledes indarbejde i spildevandsplanen, jf. spildevandsbekendtgørelsens 5, stk. 1, nr. 3: De eksisterende og planlagte projekter til håndtering af tag- og overfladevand, som spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens 2, stk. 1, vil betale for efter reglerne i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter. Projekter til håndtering af tagog overfladevand kan tidligst omfattes af spildevandsplanen eller tillæg hertil, når der foreligger aftale mellem projektejer og spildevandsforsyningsselskab, jf. 12 i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand. Det bemærkes dog, at spildevandsplanen ikke er direkte bindende udadtil heller ikke for spildevandsselskabet hvorfor oplysningerne om, at der skal gennemføres et medfinansieringsprojekt i spildevandsplanen, ikke uden videre kan erstatte aftalen imellem spildevandsselskabet og projektejeren. Hvis der indgås en aftale om gennemførelsen af et medfinansieringsprojekt, bør spildevandsplanen tilrettes i overensstemmelse hermed fx i et tillæg. 7.2 Lokalplanlægning Arealanvendelsen i forbindelse med gennemførelsen af et medfinansieringsprojekt må ikke stride imod den for området gældende lokalplanlægning. Gennemførelsen af medfinansieringsprojekter vil sjældent indebære etableringen af lokalplanpligtige anlæg, hvorfor der formentlig kun undtagelsesvist vil opstå et behov for at tilpasse lokalplanlægningen til projektet. Hvis den gældende arealanvendelse skal ændres fx med henblik på at ændre eksisterende (lavtliggende) byggefelter til rekreative arealer eller lignende kan der være et behov for at ændre den eksisterende lokalplanlægning. Tilsvarende kan det for ubebyggede områder fx nye boligområder være hensigtsmæssigt at tilpasse lokalplanlægningen i forhold til et klimatilpasningsprojekt. I den forbindelse har det siden 2012 været muligt at inddrage klimatilpasning som et gene- side 26 af 28

27 relt hensyn i lokalplanlægningen. Lokalplanlægning angående klimatilpasning skal dog konkret ske i overensstemmelse med lokalplankataloget i planlovens 15, stk. 2, som udtømmende indeholder de emner, som kommunen kan lokalplanlægge for. Lokalplankataloget blev ikke udvidet ved lovændringen i Umiddelbart er der ikke noget til hinder for, at kommunen laver en (klima-) temalokalplan for et eksisterende boligområde mv., som ændrer den eksisterende arealanvendelse med henblik på gennemførelsen af et klimatilpasningsprojekt. F.eks. krav om, at alle belægninger etableres som permeable beløgninger. Ifølge planlovens 18 skaber vedtagelsen af en lokalplan imidlertid ingen handlepligt for de berørte grundejere, som derfor lovligt kan fortsætte den eksisterende anvendelse af deres ejendomme. Lokalplanens bestemmelser vil derfor først kunne håndhæves, når en ejendom ændrer anvendelse, f.eks. ved nybyggeri på områder, som er lokalplanlagt, men endnu ikke bebygget. Ud fra en nærmere gennemgang af lokalplanlægningen må det dermed samlet set vurderes konkret, om der er et behov for at ændre lokalplanlægningen med henblik på realiseringen af et medfinansieringsprojekt. Ændringen bør i så fald foretages for at skabe en mere hensigtsmæssig arealanvendelse, hvorimod den blotte etablering af projektanlæg sjældent vil kræve en lokalplan. Som eksempel kunne der laves en temalokalplan om permeable belægninger. 8. Myndighedstilladelser, der er påkrævet til gennemførelse af scenarie Tilladelser til projektets gennemførelse På det foreliggende grundlag er det vores bedømmelse, at der skal ansøges om følgende myndighedstilladelser til gennemførelse af scenarie 3: Det terrænbaserede system i EnviDans rapport af februar Tilladelse til udtrædelse af kloakfællesskabet for grundejeres tag- og overfladevand. o Tilladelsen meddeles af kommunen efter spildevandsbekendtgørelsens 11 til grundejeren efter grundejerens ansøgning. 2. Tilladelse til udtrædelse af kloakfællesskabet for vejvand. o Tilladelsen meddeles af kommunen efter spildevandsbekendtgørelsens 11 til vejejeren efter vejejerens ansøgning. 3. Tilladelse til nedsivning både til projektanlæg og til grundejere, som skal nedsive regnvand på egen grund. o Tilladelsen meddeles af kommunen efter miljøbeskyttelseslovens 19 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 12 til grundejer og projektejer. side 27 af 28

28 4. Udledningstilladelse til projektanlæg med udledning til fjorden eller grundejere, hvis regnvand skal udledes i en grøft eller et vandløb. o Tilladelsen meddeles af kommunen efter miljøbeskyttelseslovens 28 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 7. Hvis en grundejer endvidere ønsker at genanvende regnvand fra regnvandstønder i husholdningen til toiletskyl og tøjvask, kræves en tilladelse efter bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Tilladelsen forudsætter, at anlæg til opsamling af regnvand til brug for wc-skyl og tøjvask er udført i overensstemmelse med gældende rørcenteranvisning. Tilladelsen meddeles af kommunen. Ovenfor er der alene beskrevet de myndighedstilladelser, som umiddelbart relaterer sig til projektets gennemførelse. Derudover kan etableringen af de påtænkte anlæg kræve yderligere tilladelser efter anden særlig lovgivning herunder fx naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven eller vejloven. Ligeledes kan arbejdet med anlæggenes etablering kræve tilladelser fx gravetilladelser eller lignende. På det foreliggende grundlag er det samtidig usikkert, om der kræves en VVM screening til etableringen af nogle af de påtænkte projektanlæg. side 28 af 28

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Bilag til. IDEKATALOG FOR ØSTBYPARKEN - klimatilpasning af en almen bydel

Bilag til. IDEKATALOG FOR ØSTBYPARKEN - klimatilpasning af en almen bydel Bilag til IDEKATALOG FOR ØSTBYPARKEN - klimatilpasning af en almen bydel Boligforeningen ØsterBO VEJLE SPILDEVAND Vejle Spildevand A/S Vejle Kommune Rambøll GBL Notat REDEGØRELSE FOR JURIDISKE MULIGHEDER

Læs mere

Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014 og frem Forsyningssekretariatets indberetningsvejledning

Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014 og frem Forsyningssekretariatets indberetningsvejledning Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014 og frem Forsyningssekretariatets indberetningsvejledning Opdateret april 2014 Maria Rossmann mar@kfst.dk 4171 5194 Helena Berg

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014

Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014 7. januar 2014 Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014 Klima-Konference VandPlus 8. januar 2014 Bue Rømer Tidemann Forsyningssekretariatet SPILDEVANDSSELSKABERNES MEDFINANSIERING

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Aftale om grøn omstilling Kommunerne vil i 2013: løfte investeringerne i klimatilpasning med

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg. www.energiogmiljo.

Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg. www.energiogmiljo. Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg 1 Klimatilpasning nu er det op til kommunerne!.. Vi er kommet meget hurtigt

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Notat Emne: Til: Kopi til: Lystrup, Aarhus Kommune - Klimatilpasning Forsyningssekretariatet Aarhus Kommune Den 15. april 2014 Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Aarhus

Læs mere

Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter

Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter Klikovand Seminar 20. februar 2013 Malte Lisberg Jensen Forsyningssekretariatet ANLÆG ELLER DRIFT - HVOR LANGT KAN MAN GÅ 1 Spildevandsselskaberne

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Thisted Vand A/S. Betalingsvedtægt

Thisted Vand A/S. Betalingsvedtægt Thisted Vand A/S Betalingsvedtægt 1 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1... 3 Vedtægtens område... 3 Kapitel 2... 3 Thisted Vand A/S budget og regnskab... 3 Kapitel 3... 4 Thisted Vand A/S indtægter... 4 A.

Læs mere

Betalingsvedtægt for Svendborg Spildevand A/S Kapitel 1 Vedtægtens område 2 Kapitel 2 Budget og regnskab 3 Kapitel 3 Indtægter 4 3.

Betalingsvedtægt for Svendborg Spildevand A/S Kapitel 1 Vedtægtens område 2 Kapitel 2 Budget og regnskab 3 Kapitel 3 Indtægter 4 3. Betalingsvedtægt for Svendborg Spildevand A/S Kapitel 1 Vedtægtens område 2 Kapitel 2 Budget og regnskab 3 Kapitel 3 Indtægter 4 3.1 Tilslutningsbidrag 4 3.2 Vandafledningsbidrag 7 3.3 Særbidrag 9 3.4

Læs mere

Betalingsvedtægt for. Hjørring Vandselskab A/S

Betalingsvedtægt for. Hjørring Vandselskab A/S Betalingsvedtægt for Hjørring Vandselskab A/S Ikrafttrædelse dato 25 maj 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord Lovgrundlag og omfang 4 Kapitel 1 Vedtægtens område 4 1.1 Generelt 4 1.2 Vandselskabets anlæg

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S

BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S 1 INDHOLD 1 VEDTÆGTENS OMRÅDE... 1 2 HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S BUDGET OG REGNSKAB... 4 3 HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S INDTÆGTER...5 4 PRIVATE

Læs mere

Betalingsvedtægt for Randers Kommunes spildevandsanlæg

Betalingsvedtægt for Randers Kommunes spildevandsanlæg Randers Kommune Betalingsvedtægt for Randers Kommunes spildevandsanlæg Revideret december 2006 Med virkning fra 1. januar 2007 Indholdsfortegnelse Forord Lovgrundlag og omfang... 3 Kapitel 1 Vedtægtens

Læs mere

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013 Informationsmøde 04.04.2013 1 Dagsorden 1. Velkomst v./ Finn Ellegaard a. Valg af ordstyrer og referent b. Introduktion 2. Lovgrundlag mv. for kloakeringen v./halsnæs Kommune Team Miljø 3. Spildevandskloakeringen

Læs mere

VESTFORSYNING SPILDEVAND A/S BETALINGSVEDTÆGT

VESTFORSYNING SPILDEVAND A/S BETALINGSVEDTÆGT VESTFORSYNING SPILDEVAND A/S BETALINGSVEDTÆGT Indholdsfortegnelse Indhold side Indledning 1 Kapitel 1, Vedtægtens område 1 Kapitel 2, Definitioner 1 Kapitel 3, Afgrænsning af Vestforsyning Spildevand A/S

Læs mere

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159978 TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND 1. INDLEDNING Vordingborg

Læs mere

Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune

Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune Forsyningen juli 2007 B E T A L I N G S V E D T Æ G T S i d e 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.0 Vedtægtens område...

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg. under. Hedensted Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg. under. Hedensted Spildevand A/S Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg under Hedensted Spildevand A/S Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg under Hedensted Spildevand A/S. 1. Vedtægtens område. 2. Hedensted Spildevand A/S s budget og

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

KLIKOVANDs juridiske hovedspørgsmål. ret og vrang i klimatilpasningen

KLIKOVANDs juridiske hovedspørgsmål. ret og vrang i klimatilpasningen s juridiske hovedspørgsmål ret og vrang i klimatilpasningen December 2014 Indhold 1. Indledning og læsevejledning... 4 2 Introduktion til klimatilpasning... 6 2.1 Hvem har ansvaret for klimatilpasning?...

Læs mere

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg I medfør af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 med senere ændringer, har bestyrelsen i Rebild

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

Betalingsvedtægt. Spildevand

Betalingsvedtægt. Spildevand Betalingsvedtægt Spildevand Udgave: 1. januar 2015 Indholdsfortegnelse 3.1 Tilslutningsbidrag 3 3.1.1 Bidragets størrelse 3 3.1.2 Supplerende tilslutningsbidrag 4 3.1.3 Forfaldstidspunkt 4 3.1.4 Pristalsregulering

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Betalingsvedtægt for Rødovre Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Rødovre Spildevand A/S Betalingsvedtægt for Rødovre Spildevand A/S Indledning I medfør af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001 har Rødovre Kommunalbestyrelse vedtaget

Læs mere

Betalingsvedtægt for Vallensbæk Kloakforsyning A/S 2015

Betalingsvedtægt for Vallensbæk Kloakforsyning A/S 2015 Betalingsvedtægt for Vallensbæk Kloakforsyning A/S 2015 Indledning I medfør af lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (betalingsloven), har Vallensbæk Kloakforsyning

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Betalingsvedtægt for Hillerød Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Hillerød Spildevand A/S Betalingsvedtægt for Hillerød Spildevand A/S Hillerød Spildevand A/S er en virksomhed i den samlede koncern Hillerød Forsyning, som består af følgende virksomheder: Hillerød Forsyning Holding A/S, Hillerød

Læs mere

HOLBÆK SPILDEVAND A/S. Betalingsvedtægt for Holbæk Spildevand A/S

HOLBÆK SPILDEVAND A/S. Betalingsvedtægt for Holbæk Spildevand A/S HOLBÆK SPILDEVAND A/S Betalingsvedtægt for Holbæk Spildevand A/S Gældende fra 1. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 Forord... 3 Kapitel 1: Grundlag for vedtægten... 4 Kapitel 2: Vedtægtens

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Industrivej 1 3700 Rønne Telefon: 5690 5600 post@bornholmsforsyning.dk www.bornholmsforsyning.dk. Betalingsvedtægt. for Bornholms Spildevand A/S

Industrivej 1 3700 Rønne Telefon: 5690 5600 post@bornholmsforsyning.dk www.bornholmsforsyning.dk. Betalingsvedtægt. for Bornholms Spildevand A/S Industrivej 1 3700 Rønne Telefon: 5690 5600 post@bornholmsforsyning.dk www.bornholmsforsyning.dk Betalingsvedtægt for Bornholms Spildevand A/S 1. januar 2014 Indhold 1 Vedtægtens område... 3 2 Budget og

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

klimasikring i grundejerens afløbssystem

klimasikring i grundejerens afløbssystem Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10355 - 26 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13

Læs mere

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged 17. oktober 2013 Sag 12/05625 / CF E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Revideret afgørelse om kommunale rådighedsbeløb

Læs mere

Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Roskilde Kommune

Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Roskilde Kommune Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Roskilde Kommune Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Roskilde Kommune I medfør af lov om betalingsregler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.716

Læs mere

Klimatilpasning i praksis juraen som medspiller dansk byplan laboratorium den 14. januar 2015 Indlæg af Jens Flensborg) www.energiogmiljo.

Klimatilpasning i praksis juraen som medspiller dansk byplan laboratorium den 14. januar 2015 Indlæg af Jens Flensborg) www.energiogmiljo. Klimatilpasning i praksis juraen som medspiller dansk byplan laboratorium den 14. januar 2015 Indlæg af Jens Flensborg) 1 Disposition Klimatilpasning i planlægning og planloven Kommuneplan og klimatilpasningsplan

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. 12. 2014. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND ALBERTSLUND A/S

BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND ALBERTSLUND A/S BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND ALBERTSLUND A/S 1 INDHOLD 1 DEFINITIONER...3 2 VEDTÆGTENS OMRÅDE...5 3 SELSKABETS BUDGET OG REGNSKAB...6 4 SELSKABETS INDTÆGTER... 7 5 TILSLUTNINGSBIDRAG...8 6 VANDAFLEDNINGSBIDRAG...

Læs mere

Betalingsvedtægt for Haderslev Spildevand a/s - 2015

Betalingsvedtægt for Haderslev Spildevand a/s - 2015 Betalingsvedtægt for Haderslev Spildevand a/s - 2015 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 2. Område... 3 3. Budget og regnskab... 3 4. Indtægter... 3 4.1 Tilslutningsbidrag... 4 4.2 Vandafledningsbidrag...

Læs mere

Kapitel 3. Kloakforsyningens indtægter. Kloakforsyningens udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, særbidrag samt vejbidrag.

Kapitel 3. Kloakforsyningens indtægter. Kloakforsyningens udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, særbidrag samt vejbidrag. Betalingsvedtægt for Frederikssund kommunale Kloakforsyning I medfør af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001, har Kommunalbestyrelsen vedtaget

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Betalingsvedtægt for Haderslev Spildevand a/s

Betalingsvedtægt for Haderslev Spildevand a/s Betalingsvedtægt for Haderslev Spildevand a/s Vedtægt 2011, revideret 2013 Indholdsfortegnelse 1 Vedtægtens grundlag... 3 2 Vedtægtens område... 3 3 Budget og regnskab... 3 4 Indtægter... 4 4.1 Tilslutningsbidrag...

Læs mere

Vand og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 3480 Fredensborg. Sagsnr. 15/8562 17.

Vand og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 3480 Fredensborg. Sagsnr. 15/8562 17. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 348 Fredensborg and og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk Sagsnr. 15/8562 17. marts 215 Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand til sø og

Læs mere

Betalingsvedtægt 2014

Betalingsvedtægt 2014 Betalingsvedtægt 2014 1 INDLEDNING... 4 KAPITEL 1. ORGANISATION... 4 KAPITEL 2. DEFINITIONER... 4 KAPITEL 3. VEDTÆGTENS OMRÅDE... 6 A. FORSYNINGSOMRÅDER... 6 B. TILSLUTNING... 6 KAPITEL 4. FORSYNINGENS

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

f o r L a n g e l a n d S p i l d e v a n d A p S S p i l d e v a n d s f o r s y n i n g s s e l s k a b

f o r L a n g e l a n d S p i l d e v a n d A p S S p i l d e v a n d s f o r s y n i n g s s e l s k a b B e t a l i n g s v e d t æ g t f o r L a n g e l a n d S p i l d e v a n d A p S S p i l d e v a n d s f o r s y n i n g s s e l s k a b F o t o : R u d k ø b i n g R e n s e a n l æ g G æ l d e n d e

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Slagelse Kommune Att. Bo Gabe 31. oktober 2013 Sag 12/05627 / CF E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Hillerød Kommune Att. Martin Lund 22. oktober 2013 Sag 12/05584 / CF E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører tilsyn

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

ENERGIFORSYNINGEN BETALINGSVEDTÆGT FOR KØGE AFLØB A/S. Med virkning fra den 1. januar 2012

ENERGIFORSYNINGEN BETALINGSVEDTÆGT FOR KØGE AFLØB A/S. Med virkning fra den 1. januar 2012 ENERGIFORSYNINGEN BETALINGSVEDTÆGT FOR KØGE AFLØB A/S Med virkning fra den 1. januar 2012 Side2 1. INDLEDNING I medfør af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 633

Læs mere

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010 Orientering om kloakering af SANDET Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape 29. april 2010 # 1 Hvorfor kloakering af SANDET? Fordi: - Nedsivning ikke er mulig - Spildevandet forurener Arresø - Risiko

Læs mere

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen 24. september 2013 Sag 12/05619 / CF E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører

Læs mere

Guide til indberetning til prisloft 2015

Guide til indberetning til prisloft 2015 Guide til indberetning til prisloft 2015 Guide til indberetning til prisloft 2015 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN

Læs mere

Halsnæs Kommune tilslutningsbidrag til offentlig kloak

Halsnæs Kommune tilslutningsbidrag til offentlig kloak Halsnæs Kommune tilslutningsbidrag til offentlig kloak Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune ikke har handlet ulovligt ved at opkræve det fulde tilslutningsbidrag ved offentlig

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

Betalingsvedtægt. for. spildevand. ved. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S

Betalingsvedtægt. for. spildevand. ved. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S Betalingsvedtægt for spildevand ved Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S 2 Indholdsfortegnelse 0. Introduktion til Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg under Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S. 4 1.

Læs mere

Betalingsvedtægt for Håndtering af spildevand

Betalingsvedtægt for Håndtering af spildevand Betalingsvedtægt for Håndtering af spildevand Forord I Egedal Kommune udføres den overordnede håndtering af spildevand af Egedal Forsyning. Egedal Forsyning er organiseret i en række aktieselskaber. Spildevandsanlægget

Læs mere

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith 24. september 2013 Sag 12/05607 / CF E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

ADMINISTRATIONSPRAKSIS

ADMINISTRATIONSPRAKSIS Betalingsvedtægt for kloakforsyning i Faxe kommune Side 1 DEFINITIONER 1 Ad 1 VEDTÆGTENS OMRÅDE 1 Ad 2 KLOAKFORSYNINGENS BUDGET OG REGNSKAB 2 Ad 2.1. ADMINISTRATIONSBIDRAG 2 Ad 2.2. FORRENTNING 2 Ad 3

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Spildevandskloakering i dit område

Spildevandskloakering i dit område Spildevandskloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område spildevandskloakeres. Det nye kloaksystem vil blive etableret

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT FOR SPILDEVANDSANLÆG JAMMERBUGT FORSYNING A/S - 2014

BETALINGSVEDTÆGT FOR SPILDEVANDSANLÆG JAMMERBUGT FORSYNING A/S - 2014 Side 2 af 19 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 1 Vedtægtens område... 4 2 Budget og regnskab... 5 3 Forsyningens indtægter... 5 3.1 Tilslutningsbidrag... 5 3.1.1 Tilslutningsbidragets størrelse... 6

Læs mere

Nedsivning af husspildevand

Nedsivning af husspildevand Nedsivning af husspildevand Revideret november 2010 Vejledning Før du etablerer nedsivningsanlæg Indhent faglig bistand Kontakt en autoriseret kloakmester, som skal vurdere, om jordbunden på ejendommen

Læs mere

Betalingsvedtægt for kloakforsyning i Faxe kommune

Betalingsvedtægt for kloakforsyning i Faxe kommune Betalingsvedtægt for kloakforsyning i Faxe kommune Betalingsvedtægt for kloakforsyningen i Faxe Kommune 1. januar 2007 Indholdsfortegnelse SIDE 1 VEDTÆGTENS OMRÅDE 1 2 KLOAKFORSYNINGENS BUDGET OG REGNSKAB

Læs mere

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Aftenens program - Velkomst og indledning ved Peter B. Andreasen, direktør Langeland Forsyning - Kloakering af sommerhusområderne

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Att. Leif Damgaard. E-mail: ld@ltk.dk; stj@ltk.dk; miljoplan@ltk.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune Att. Leif Damgaard. E-mail: ld@ltk.dk; stj@ltk.dk; miljoplan@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune Att. Leif Damgaard 6. januar 2014 Sag / CF E-mail: ld@ltk.dk; stj@ltk.dk; miljoplan@ltk.dk Revideret afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 med fradrag for efterbetaling

Læs mere

Udtræden af kloakopland. v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune

Udtræden af kloakopland. v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune Udtræden af kloakopland v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune Mulighed for udtræden af kloakopland mht. regnvand Kan det bruges som planlægningsværktøj i spildevandsplanlægning? Hvilke problemstillinger skal

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014 Kloakfornyelse i Svejstrup Borgermøde 12. august 2014 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal Favrskov Spildevand

Læs mere

VESTFORSYNING SPILDEVAND A/S BETALINGSVEDTÆGT

VESTFORSYNING SPILDEVAND A/S BETALINGSVEDTÆGT VESTFORSYNING SPILDEVAND A/S BETALINGSVEDTÆGT gældende pr. 1. januar 2014 Indholdsfortegnelse Indhold side Indledning 1 Kapitel 1, Vedtægtens område 1 Kapitel 2, Definitioner 1 Kapitel 3, Afgrænsning af

Læs mere

Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Afgørelse

Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Afgørelse Fredericia Kommune Att. Karsten Damm 20. januar 2014 Sag 12/05565 / CF E-mail: karsten.damm@fredericia.dk; kommunen@fredericia.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand

Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand 2015 Aarhus Vand A/S Indholdsfortegnelse Forord 1. BETALINGSVEDTÆGTENS OMRÅDE... 5 2. BUDGET OG REGNSKAB FOR SPILDEVANDSHÅNDTERING... 5 3. BIDRAG FOR SPILDEVANDSHÅNDTERING...

Læs mere

Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand

Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand Indholdsfortegnelse Forord 1. Betalingsvedtægtens område 4 2. Budget og regnskab for spildevandshåndtering 4 3. Indtægter vedrørende spildevandshåndtering

Læs mere

Spildevandsforsyningsselskabet i Nyborg Kommune

Spildevandsforsyningsselskabet i Nyborg Kommune Betalingsvedtægt for NFS Spildevand A/S Spildevandsforsyningsselskabet i Nyborg Kommune December 2010 Indholdsfortegnelse 1 Vedtægtens område... 3 2 NFS Spildevand A/S` budget og regnskab... 3 3 NFS Spildevand

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk.

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4408-00265 Ref. todue Den 23. april 2015 Spørgsmål og vejledende svar nr. 2 om regler om afdragsordninger og minimumsfrist i forbindelse med påbud om

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Helsingør Kommune Att. Lonnie Goldbæk. E-mail: Lgol1@helsingør.dk; vea54@helsingor.dk; oes@helsingor.dk

Helsingør Kommune Att. Lonnie Goldbæk. E-mail: Lgol1@helsingør.dk; vea54@helsingor.dk; oes@helsingor.dk Helsingør Kommune Att. Lonnie Goldbæk 31. oktober 2013 Sag 12/05581 / CF E-mail: Lgol1@helsingør.dk; vea54@helsingor.dk; oes@helsingor.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere