Undervisningsplan for. den pædagogiske assistentuddannelse. ved. Randers Social- og Sundhedsskole

Transkript

1 Undervisningsplan for den pædagogiske assistentuddannelse ved Randers Social- og Sundhedsskole Gældende fra 1. august

2 Indholdsfortegnelse 1 GENERELT OM RANDERS SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLE PRAKTISKE OPLYSNINGER OM SKOLEN PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER VURDERING AF ELEVENS KOMPETENCER DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE OPTAGELSE PÅ DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE FRITAGELSE FOR DELE AF UDDANNELSEN DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSES OPBYGNING GRUNDFAGSNIVEAUER VALGFRIT SPECIALEFAG VALGFAG BEDØMMELSESPLAN PRAKTIKUDDANNELSEN ELEVENS PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN LÆRINGSAKTIVITETER OVERSIGT OVER TEMAER TEMA 1: INTRODUKTION TIL DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENT UDDANNELSE TEMA 2: LEG TEMA 3: MEDIEKULTUR TEMA 4: BØRN OG BARNDOM IGENNEM TIDERNE TEMA 5: KROP, SUNDHED OG LIVSKVALITET TEMA 6: KULTURMØDE TEMA 7: KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE TEMA 8: NATURFAGLIGHED I DEN PÆDAGOGISKE HVERDAG TEMA 9: PRAKTIKKEN KALDER TEMA 10: IAGTTAGELSER OG ANALYSER AF PÆDAGOGISK PRAKSIS TEMA 11: DET SÆRLIGE OG DET ANDERLEDES TEMA 12: FORTÆLLINGER OG UDTRYKSFORMER TEMA 13: FORBEREDELSE TIL 2. PRAKTIKPERIODE TEMA 14: DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENT SOM FAGPERSON AFSLUTTENDE PROJEKT VALGFRIE SPECIALEFAG OVERSIGT OVER VALGFRIE SPECIALEFAG VALGFRIT SPECIALEFAG: ÆSTETISKE UDTRYKSFORMER VALGFRIT SPECIALEFAG: BØRN OG NATUR VALGFRIT SPECIALEFAG: FOLKESUNDHED OG SUNDHEDSFREMME ( TRIN 2) VALGFRIT SPECIALEFAG: KOST OG BEVÆGELSE (TRIN 2) VALGFRI SPECIALEFAG: SOCIALPÆDAGOGIK VALGFRIT SPECIALEFAG: SPECIALPÆDAGOGIK VALGFAG OVERSIGT OVER VALGFAG ENGELSK, NIVEAU F, E OG D NATURFAG, NIVEAU F KREATIVITET OG FLOW KOMMUNIKATION SOM KULTURBÆRER

3 5.7 MAD OG MOTION INTERNATIONALISERING OMSORG OG MAGT IVÆRKSÆTTERI OG INNOVATION UDDANNELSESBEKENDTGØRELSE BILAG UDDANNELSESORDNING FOR UDDANNELSEN TIL PÆDAGOGISK ASSISTENT

4 1 Generelt om Randers Social- og Sundhedsskole 1.1 Praktiske oplysninger om skolen Praktiske oplysninger om skolen, dagligdagen på skolen og uddannelserne finder du på skolens hjemmeside Oplysninger om elevens arbejdstid. Regler for fremmøde. Regler for orlov. Procedure for klager. I afsnit 2 generelt om Randers Social- og Sundhedsskole er henvist til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 1518 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse 766 bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bekendtgørelse 298 bekendtgørelse om vejledning af gennemførelse af uddannelser Bekendtgørelse af ændring af bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne 1.2 Pædagogiske og didaktiske overvejelser Uddannelsen tilrettelægges i en vekselvirkning mellem skole- og praktikperioder med udgangspunkt i den enkelte elevs motivation, erfaringer og forudsætninger. I tilrettelæggelsen af uddannelsen anvendes forskellige metoder og undervisningsmidler i et samarbejde mellem underviser/praktikvejleder og elev. Vekselvirkningen giver eleven mulighed for at gøre konkrete faglige og praktiske erfaringer, reflektere over disse samt at arbejde med teori og medtænke dette i konkret praksis. Den enkelte elev skal opleve sammenhængen mellem skole- og praktikperioder som meningsfuld, og de forskellige dele skal gensidigt supplere og understøtte hinanden. I skoleog praktikperioder lægges der vægt på, at den enkelte elev får mulighed for at udpege og drøfte uddannelsens kerneområder, dilemmaer og modsætninger med henblik på at reflektere over uddannelsens indhold, lære at agere i modsætninger og at håndtere valgsituationer. Uddannelsen tilrettelægges således, at informationsteknologien og internationale aspekter indgår som en naturlig del i undervisningen. Eleven skal gennem uddannelsen udvikle erhvervsfaglige kompetencer med henblik på aktiv deltagelse i et arbejdsliv, hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår. Eleven skal udvikle forståelse for samt få lyst og interesse for videre uddannelse. Læringsaktiviteterne tilrettelægges med progression således, at mere simple arbejdsprocesser afløses af mere komplekse processer, hvilket indebærer, at eleven hele tiden videreudvikler egne kompetencer. Den fagligt funderede selvtillid og elevens selvværd udvikles løbende i forbindelse med udvikling af de personlige og faglige kompetencer. Elevens evne til at reflektere over egne læreprocesser, til at udvikle bevidsthed om læreprocessernes mening, mål og indhold understøttes aktivt i uddannelsen gennem elevens arbejde med den personlige uddannelsesplan samt individuel vejledning i skoleperioderne og i praktikperioderne. 4

5 1.2.1 Tematiseret undervisning En del af skoleundervisningen organiseres i temaer, hvor fagene understøtter hinanden. Den tematiske undervisning tager udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. (5.1.1 i udd.ordn. af 9.juli 2008) Udgangspunktet for den tematiske undervisning er praksisrelaterede situationer, som bearbejdes med henblik på at styrke elevens forståelse af tværfaglige sammenhænge samt udvikling af personlige kompetencer. Den enkelte elev skal have mulighed for at fordybe sig i temaer og emner, der er relevante og eksemplariske for fagområderne. Elever, der har fået godskrivning for enkelte grundfag eller områdefag er forpligtet til at følge den tematiserede undervisningen, hvor i faget indgår. Temaerne skal give mulighed for, at eleven arbejder opsøgende, undersøgende, analyserende og reflekterende Læringsmiljø på skolen Der etableres et læringsmiljø, hvor læringsmulighederne for den enkelte elev er alsidige og fleksible. Det centrale i læringsmiljøet er, at eleven indgår i et forpligtende fællesskab. Den enkelte elev skal have mulighed for at arbejde med de læringsaktiviteter, der passer til eleven med hensyn til udfordring, indhold, niveau og måder at lære på. I et fleksibelt læringsmiljø fordres plads til elevrefleksion, hvor eleven bevidst arbejder med at udvikle viden om egne læreprocesser. Undervisningen på Randers Social- og Sundhedsskole tilrettelægges og gennemføres af fagligt og pædagogisk kompetente undervisere. En uges undervisning svarer til 30 lektioner med tilhørende forberedelse, hvilket for eleven giver 37 timers arbejdsuge. Ud over de fastlagte undervisningslektioner tilbydes eleven mulighed for at deltage i en række læringsaktiviteter, så som lektiecafé, IT-café, studiegruppe, kontaktlærersamtale, besøg af kontaktlæreren i praktikperioden. Undervisningen ved Randers Social- og Sundhedsskole gennemføres som planlagt. Ved eventuelt fravær af underviser vikarierer en af underviserteamets øvrige undervisere eller timerne gives som erstatningstimer på et senere tidspunkt Personlige kompetencer Undervisningen og elevens arbejde med at nå de faglige mål i uddannelsen tilrettelægges, så eleven samtidig understøttes i at udvikle sine personlige kompetencer. Skoleundervisningen og praktikuddannelsen skal tilrettelægges således, at eleverne udvikler personlige kompetencer, som er relevante for udførelsen af erhvervsfunktionen. Eleven skal gennem undervisningen og praktikuddannelsen udvikle følgende personlige kompetencer: 1. Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. 2. Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde. 5

6 3. Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis. 4. Evnen til ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning. 5. Indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer. 6. Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser samt til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed. 7. Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt evne til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer. 8. Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen læringsog udviklingsproces. I vurderingen af personlige kompetencer tages der højde for elevens motivation og vilje til at udvikle disse gennem hele uddannelsen. (kap. 4.1 i uddannelsesordningen af 9.juli 2008) De personlige kompetencer handler i høj grad om evnen til at forandre sig og være åben overfor læring og udvikling, og de personlige kompetencer handler om at kunne indgå i gensidigt givende relationer med andre mennesker. Skoleuddannelsen og praktikuddannelsen tilrettelægges således, at eleven får mulighed for at udvikle sine personlige kompetencer Kontaktlærer Den enkelte elev får tilknyttet en kontaktlærer i hele uddannelsesforløbet (BEK ). Formålet med kontaktlærerfunktionen er at understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udvikling i uddannelsesforløbet. I løbet af uddannelsesforløbet afholder kontaktlæreren løbende uddannelsessamtaler med den enkelte elev med afsæt i elevens uddannelsesplan og kontaktlæreren afholder praktikbesøg hos den enkelte elev under praktikken i samarbejde med elev og praktikvejleder. Kontaktlæreren koordinerer ligeledes klassens aktiviteter og fælles aftaler Specialpædagogisk bistand Skolen tilbyder specialpædagogisk hjælp til de elever, der har behov for det. Skolen har tilknyttet en specialpædagogisk koordinator, hvis opgave er at understøtte og fastholde elever med særlige pædagogiske behov i uddannelserne. Skolen vil fremover også have tilknyttet en læsevejleder, som kan tilbyde screening af eleverne og understøtte elever med læse/skrivevanskligheder. Der kan tilbydes specialpædagogisk bistand i form af ekstra undervisning lektiehjælp ekstra praktikbesøg særlig personlig rådgivning hjælpemidler i form af lydbøger, IT - rygsæk etc. særlige vilkår i forbindelse med prøveafvikling Se i øvrigt: 6

7 1.2.6 Uddannelsesvejledning Skolen tilbyder eleven vejledning om gennemførelse af den valgte uddannelse. Vejledningen tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen som individuel eller kollektiv vejledning, der gensidigt støtter og supplerer hinanden. (BEK nr.298 2) Bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område. Den individuelle vejledning tager udgangspunkt i elevens personlige forudsætninger og i formålet, indholdet og strukturen af den uddannelse, som eleven er tilmeldt eller begyndt på. (BEK nr.298 3). Den individuelle vejledning indeholder vejledning om valg af fag, fagniveauer, kurser, særlige moduler, specialeretninger, praktikforløb m.v., der indgår i den enkelte uddannelse, samt vejledning om faglige og personlige forhold, der har betydning for, at eleven kan gennemføre den valgte uddannelse. Der henvises i øvrigt til Bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område. Se i øvrigt: Adgang til psykolog og mentor Mentor Randers Social og Sundhedsskole har tilknyttet mentorer, hvis primære opgave er at støtte elever, der i en periode har brug for særlig støtte til at håndtere problemer af personlig eller social karakter, der har indflydelse på elevens mulighed for at gennemføre den påbegyndte uddannelse. Mentor kan kontaktes direkte eller efter aftale med kontaktlærer eller uddannelsesvejleder. (BEK ) Se i øvrigt: Psykolog Eleverne kan tilbydes psykologisk bistand gennem en psykologisk rådgivning, som er tilknyttet ungdomsuddannelserne i Randers, dvs. Randers Tekniske Skole, Handelsskolen Minerva og Randers Social- og Sundhedsskole. Der er to psykologer ansat ved rådgivningen. Hovedformålet med samtalerne er at hjælpe elever som mistrives til at få det bedre og forebygge, at problemerne tager til og bliver for store. Psykologerne kan kontaktes efter henvisning fra uddannelsesvejleder eller mentor (BEK ) Se i øvrigt: To-sprogskoordinator Skolen har tilknyttet en to-sprogskoordinator, som har til opgave at yde en ekstra indsats for at rekruttere to-sprogede til uddannelserne og at støtte og fastholde to-sprogede elever i deres uddannelsesforløb og derved medvirke til, at to-sprogede elever gennemfører uddannelsen på normeret tid. To-sprogskoordinatoren har mulighed for at yde særlig individuel vejledning for to-sprogede elever under skoleuddannelsen, men også i praktikuddannelsen i form af ekstra praktikbesøg. Se i øvrigt: 7

8 1.2.9 Realkompetencevurdering Skolen har et tilbud til den enkelte elev om realkompetencevurdering i forbindelse med uddannelsesstart.(bek ) En realkompetencevurdering kan afklare elevens mulighed for merit i forhold til dele af fagene eller dele uddannelsen. En realkompetencevurdering kan medføre en kvalificering af den enkelte elevs uddannelsesplan. 1.3 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser Skolens bedømmelsesplan har til formål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt og vejledning i forhold til dette (BEK ). Skolens bedømmelsesplan består af 5 dele, der skal dokumentere de faglige og personlige kompetencer, eleven har erhvervet i uddannelsen: 1) den løbende evaluering 2) skolevejledninger 3) praktikerklæringer i praktikuddannelsen 4) standpunktsbedømmelser eller prøver i områdefag og grundfag 5) en afsluttende prøve (BEK og 35) Eleven vil løbende få en bedømmelse af sit standpunkt og sin udvikling gennem uddannelsesforløbet. Den løbende evaluering vil foregå i den daglige undervisning og vil fremgå af temabeskrivelserne for de enkelte uddannelser. I slutningen af hver skoleperiode vil der blive udarbejdet en skolevejledning, der udtrykker elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål for skoleperioden, og der vil være en vurdering af eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i praktikken. På tilsvarende vis vil der i slutningen af hver praktikperiode blive udarbejdet en praktikerklæring. I slutningen af uddannelsesforløbet gives standpunktskarakterer eller der aflægges prøve i områdefag eller grundfag. Dette er nærmere beskrevet i skolens prøvebestemmelser. Se i øvrigt: I slutningen af uddannelsen vil der være en bedømmelse i form af en afsluttende prøve. Beskrivelse af bedømmelsesplanen for det aktuelle uddannelsesniveau kan ses i afsnittet om uddannelsen Skoleuddannelsen Den løbende evaluering skal bl.a. danne grundlag for udstedelse af skolevejledning ved afslutningen af en skoleperiode (BEK stk.1.) Den løbende evaluering sker i den daglige undervisning og tager afsæt i temabeskrivelserne for de enkelte uddannelser. 8

9 Standpunktskaraktererne i skolevejledningen i den næstsidste skoleperiode er den afsluttende standpunktskarakter i fagene med mindre andet er aftalt i forhold til elevens uddannelsesplan. Ved bedømmelse af prøver og ved standpunktsbedømmelse af områdefag og grundfag samt ved uddannelsens afsluttende prøve anvendes den til enhver tid gældende bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. (BEK stk.4.) Prøver og standpunktsbedømmelser er bestået, når eleven har opnået den til enhver tid gældende mindstekarakter. Prøver med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige. (BEK ) Prøverne afvikles på dansk. (BEK ) Opgaver ved prøver stilles af den enkelte institution. (BEK 766 3) Prøven tager udgangspunkt i målene for faget. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. (BEK ) Adgang til prøve Eleven aflægger prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende undervisningsforløb eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af reglerne om de enkelte uddannelser. Institutionen afgør, om eleven har opfyldt betingelsen (BEK 766 8) Eleven indstilles til prøve såfremt de af de respektive skoler beskrevne skriftlige opgaver er afleveret, samt når eleven har haft et tilfredsstillende fremmøde. For at elever kan aflægge den afsluttende prøve, skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02, ingen af karaktererne må være -03. Valgfri specialefag skal være bedømt Bestået. (avanceret niveau) Standpunktsbedømmelsen i praktikuddannelsen (Praktikerklæringen) skal være bedømt Godkendt. Afsluttende prøver afholdes efter reglerne i 34 og 35. BEK Prøvers antal, placering samt standpunktsbedømmelser Undervisningsministeriet udtrækker områdefag og grundfag til prøve se nærmere beskrivelse under den enkelte uddannelse. De øvrige område- og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse. Elever og lærere må først 5 uger inden prøvens afholdelse få meddelt, hvilket fag der er udtrukket til prøve. Prøven i det udtrukne områdefag er mundtlig. Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i det pågældende grundfag. (Bekendtgørelse af ændring af bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne) Grundfaget engelsk afsluttes med en standpunktsbedømmelse. 9

10 Uddannelserne afsluttes med en mundtlig prøve, der har til formål at vurdere og dokumentere elevens tilegnelse af de faglige og personlige kompetencer, som den enkelte uddannelse har som formål. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen ved den afsluttende prøve. Tidspunktet for afvikling af grundfagsprøven er beskrevet under den enkelte uddannelse. Områdefagsprøven afvikles i starten af sidste skoleperiode. Den afsluttende prøve afvikles i slutningen af uddannelsen. Områdefagsprøven er mundtlig og tidsrammen for prøven er 30 minutter pr. elev inklusive votering. Eksaminationen er individuel. Den afsluttende prøve er mundtlig og varer 30 minutter pr. elev inklusive votering. Det afsluttende projekt indgår ikke i bedømmelsen, men danner udelukkende grundlag for eksaminationen. Eksaminationen er individuel Skolevejledninger Skolen udsteder en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden efter afslutning af den enkelte skoleperiode. Skolevejledningen danner baggrund for eventuel revision af elevens uddannelsesplan ( BEK stk.1.) Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved skoleopholdets afslutning i henhold til skolens undervisningsplan.( BEK stk.2.) I skolevejledningen anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i praktikvirksomheden. (BEK stk.3.) Ved uddannelsens afslutning skal eleven have en standpunktskarakter i alle grundfag og områdefag. Standpunktskaraktererne i skolevejledningen i den næstsidste skoleperiode er den afsluttende standpunktskarakter i fagene med mindre andet er aftalt i forhold til elevens uddannelsesplan Prøvebestemmelser Generelle prøvebestemmelser ligger på skolens hjemmeside på: Lærervejledningen til skolens prøvebestemmelser ligger på skolens hjemmeside på: Vurdering af elevens kompetencer Inden udarbejdelse af elevens individuelle uddannelsesplan foretages en vurdering af elevens kompetencer ud fra Formelle kompetencer kompetencer eleven har papir på. Realkompetencevurdering af elevens uformelle kompetencer 10

11 Elevens mulighed for at gennemføre uddannelsen Vurdering af om der er behov for tiltag i form af specialpædagogisk støtte, ændret uddannelseslængde, behov for supplerende undervisning etc. Faglige kompetencer vurderes løbende i den daglige undervisning med udgangspunkt i den beskrevne evaluering i temabeskrivelserne for de enkelte uddannelser. Faglige kompetencer vurderes også i forbindelse med skolevejledninger, standpunktsbedømmelser og prøver, herunder den afsluttende mundtlige prøve. Skoleuddannelsen og praktikuddannelsen skal i sin opbygning og planlægning tage hensyn til, at eleven skal have mulighed for at udvikle sine personlige kompetencer, således at disse understøtter udvikling af erhvervsfaglig kompetence. Dette er en løbende proces under hele uddannelsesforløbet og indgår naturligt i den daglige undervisningsplanlægning og i kontaktlærersamtaler. De personlige kompetencer indgår i den løbende evaluering af undervisningen, praktikerklæringer og i bedømmelsen af eleven i den afsluttende prøve 11

12 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Optagelse på den pædagogiske assistentuddannelse Elever, der har mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven eller har anden relevant erfaring, der svarer til ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet, har adgang til optagelse på hovedforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse uden forud erhvervet grundforløbsbevis. Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik med kompetence til hovedforløbene tandklinikassistent, social- og sundhedsuddannelsen og hospitalsteknisk assistent, kan påbegynde hovedforløbet til pædagogisk assistent uden supplering. 2.3 Fritagelse for dele af uddannelsen Elever har ret til at få fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Fritagelse meddeles af skolen inden indgåelse af eventuel ansættelsesaftale. Fritagelse for dele af praktikuddannelsen gives på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område eller beslægtede beskæftigelsesområder. Elever med minimum 1 års erfaring fra området (omsorgs- og børneområdet) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med normalt 50 %. Elever med minimum 2 års erfaring fra området (omsorgs- og børneområdet) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %. Fritagelse for dele af skoleundervisningen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning, eller på baggrund af realkompetencer, der står mål med grundfag og områdefag på de relevante niveauer. Fritagelse for prøver kan ikke gives for en hel uddannelse eller for centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen ikke kan anses for gennemført. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning eleven fritages for (BEK stk.4) Skolen tilbyder undervisning i fritagne grundfag på et højere niveau. Engelsk tilbydes dog højest på D-niveau og dansk og naturfag på C-niveau. Ønsker eleven undervisning på højere niveau end de nævnte kan der indgås samarbejdsaftaler med andre erhvervsuddannelsesinstitutioner. 2.4 Den pædagogiske assistentuddannelses opbygning Den pædagogiske assistentuddannelse er en vekseluddannelse med 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Uddannelsen tager 2 år og 9½ måned, heraf udgør skoleuddannelsen 54 uger. Den pædagogiske assistentuddannelse ser således ud: Skole 1 34 uger Praktik 1 26 uger Skole 2 13 uger Praktik 2 26 uger Skole 3 7 uger 12

13 Undervisningen på skolen består af områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag. Områdefagene og de valgfrie specialefag er centrale for at udvikle elevens erhvervsfaglige kompetencer. Grundfagene er almene og grundlæggende i forhold til uddannelsens faglige kompetencer. Valgfag bidrager til udviklingen af elevens faglige og personlige kompetencer Varighed af de enkelte fag Timeantallet er angivet i uger, men fagene er spredt ud over hele uddannelsen. Områdefag Pædagogik Kultur og aktivitet Bevægelse og idræt Sundhedsfag Sprog, kommunikation og psykologi 9 uger 9 uger 6 uger 5 uger 7 uger Grundfag Dansk Samfundsfag Engelsk Anden undervisning Valgfrit specialefag fra fagrækken Valgfag 6 uger 6 uger 2 uger 2 uger 2 uger 2.5 Grundfagsniveauer Uddannelsens niveau for de tre grundfag er henholdsvis: Dansk Engelsk C E Samfundsfag C Eleven har mulighed for at vælge andre niveauer, dog skal niveauet være mindst uddannelsens niveau for grundfag. Eleven får vejledning i forbindelse med valg af niveau. I vejledningen indgår hvilke overvejelser eleven har i forhold til videreuddannelse. Der er mulighed for at fravælge engelsk og erstatte det med et valgfag eller et valgfrit specialefag. Engelsk er dermed ikke obligatorisk, men nødvendigt, hvis man på et tidspunkt vil fortsætte i uddannelsessystemet. Det gælder f.eks. hvis man ønsker at bruge sin uddannelse som pædagogisk assistent som et skridt på vejen til at blive pædagog eller til en anden mellemlang videregående uddannelse. I nogle tilfælde kan eleven på et senere tidspunkt vælge et andet niveau i uddannelsen. 13

14 Grundfagsniveauerne skrives i elevens uddannelsesplan. Ændring af niveau kan ikke ske efter, at der er udtrukket fag til eksamen. 2.6 Valgfrit specialefag På den pædagogiske assistentuddannelse kan der minimum vælges to valgfrie specialefag Der kan udbydes valgfrit specialefag af 1 uges varighed i følgende emner: folkesundhed og sundhedsfremme socialpædagogik specialpædagogik Kost og bevægelse Æstetiske udtryksformer Børn og natur Det valgfrie specialefag vurderes bestået/ikke bestået. Bestået svarer til avanceret niveau. Det er kompetencegivende og udbydes både internt og eksternt på skolen. Se nærmere beskrivelse af de valgfrie specialefag i afsnit 5 og på Valgfag I den pædagogiske assistentuddannelse er der afsat 2 uger til valgfag. I denne uge kan eleven vælge mellem forskellige valgfag, som skolen har udviklet. Valgfagsrækken og beskrivelsen af valgfagene findes på skolens hjemmeside og i afsnit 5 i dette dokument. Valgfag er ikke formelt kompetencegivende, men er med til at udvikle elevens faglige og personlige kompetencer og afsluttes ikke med bedømmelse. 2.8 Bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen for den pædagogiske assistentuddannelse er omfattet af skolens generelle bedømmelsesplan m.h.t. løbende evaluering, skolevejledninger, praktikerklæringer, standpunktsbedømmelser eller prøve i grundfag og områdefag og en afsluttende prøve.(afsnit 2.3) Prøver og standpunktsbedømmelser i skoleuddannelsen: Undervisningsministeriet udtrækker ét områdefag og ét af grundfagene dansk eller samfundsfag til prøve. De øvrige område- og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse. Elever og undervisere må først 5 uger inden prøvens afholdelse få meddelt, hvilket fag der er udtrukket til prøve. Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i det pågældende grundfag.(jf. grundfagsbekendtgørelsen) Områdefagsprøven er mundtlig og følger skolens prøvebestemmelser for afvikling af prøve i områdefag. Den pædagogiske assistentuddannelse afsluttes med en mundtlig prøve, der har til formål at vurdere og dokumentere elevens tilegnelse af de faglige og personlige kompetencer, som den enkelte uddannelse har som formål. 14

15 Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen ved den afsluttende prøve. Grundfagsprøven afvikles i starten af sidste skoleperiode. Tidsrammen for grundfagsprøven fremgår af bestemmelserne i grundfagsbekendtgørelsen. Områdefagsprøven afvikles i starten af sidste skoleperiode. Prøven er mundtlig og tidsrammen for prøven er 30 minutter pr. elev inkl. votering. Eksaminationen er individuel. Den afsluttende prøve afvikles i slutningen af uddannelsen. Prøve er mundtlig og varer 30 minutter pr. elev inkl. votering. Det afsluttende projekt indgår ikke i bedømmelsen, men danner udelukkende grundlag for eksaminationen. Eksaminationen er individuel. 15

16 2.9 Praktikuddannelsen Formål Formålet med praktikuddannelsen er, at eleven under vejledning afprøver, reflekterer over og udvikler sine faglige og personlige kompetencer. Formålet er ligeledes, at eleven i praktikuddannelsen udvikler sin forståelse for sin særlige rolle som fagperson inden for det pædagogiske område Tilrettelæggelse Den samlede praktikuddannelse består normalt af 2 praktikperioder, hvor eleven får forskellige og varierede erfaringer med forskellige målgrupper inden for dag- eller døgninstitution, dagpleje, skoleområdet eller andre pædagogiske tilbud. Praktikuddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i elevens personlige uddannelsesplan, hvor eleven under hele uddannelsen formulerer og evaluerer faglige og personlige mål i samarbejde med praktikvejleder og kontaktlærer. Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at eleven støttes i at arbejde: Opsøgende og undersøgende, analyserende og reflekterende Hele praktikuddannelsen (praktik 1, praktik 2.)tilrettelægges ud fra uddannelsens samlede praktikmål. Skolen og praktikstederne indgår i et forpligtende samarbejde som supplerer og understøtter elevens oplevelse af helhed og meningsfuldhed i uddannelsen. Skolen og praktikuddannelsen uddyber kendskabet til hinandens kulturer ved løbende drøftelse af læringssyn, begreber og faglige metoder Standpunktsbedømmelse i praktikken Ved afslutning af en praktikperiode afgiver praktikstedet en praktikerklæring. Her af fremgår vurderingen af elevens standpunkt i forhold til de enkelte praktikmål, samt bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: Begynder niveau Rutineret niveau Avanceret niveau Praktik 1 I praktik 1 begynder eleven at arbejde med de samlede mål for praktikuddannelsen. Eleven forventes at nå målene på begynderniveau. Der er tale om et vejledende niveau. Hvor langt eleven når i arbejdet med målene er individuelt og vil afhænge af elevens forudsætninger, elevens individuelle mål og praktikstedets læringsmuligheder. Elevens arbejde med at nå de samlede praktikmål på begynderniveau betyder: at eleven kan udføre en opgave i en kendt situation eller under vejledning i en ukendt situation På begynderniveau lægges vægt på lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveau grundlægges selvstændighed i opgaveløsningen. 16

17 Ved afslutning af praktik 1 afgiver praktikstedet en vejledende standpunktsbedømmelse. (Praktikerklæring) Praktik 2 I praktik 2 arbejder eleven videre med at nå de samlede mål for praktikuddannelsen på henholdsvis et rutineret og et avanceret niveau. Elevens arbejde med at nå de samlede praktikmål på rutineret niveau betyder: at eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller løse et problem i kendte situationer og omgivelser alene eller i samarbejde med andre På rutineret niveau lægges vægt på udvikling af evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Elevens arbejde med at nå de samlede praktikmål på avanceret niveau betyder: at eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave, kan løse et problem også i ikke-rutine situationer alene eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art På avanceret niveau lægges der vægt på udvikling af evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Ved afslutning af praktik 2 afgiver praktikstedet en standpunktsbedømmelse (praktikerklæring) vurderet i forhold til et avanceret niveau Praktik i udlandet Det er muligt at afvikle dele af praktikuddannelsen i udlandet. Praktikophold i udlandet tilrettelægges individuelt Praktikbesøg Eleven vil i hver praktikperiode modtage besøg fra skolen, som udgangspunkt vil det være elevens kontaktlærer. Der kan endvidere tilbydes yderlige besøg ved behov. Formålet er at understøtte elevens læring og udvikling såvel fagligt som personligt. Der afsættes typisk 45 min til besøget. Elevens vejleder deltager i samtalen. Kontaktlæreren er ansvarlig for at planlægge tidspunktet for praktikbesøget. Eleven sender dagsorden for praktikbesøget til kontaktlærer og vejleder inden besøget. Praktikvejlederen er ansvarlig for at finde et egnet lokale til at afholde samtalen i Praktikmål for uddannelsen til pædagogisk assistent 1. planlægge, fagligt begrunde, gennemføre samt formidle praktisk pædagogisk 17

18 arbejde inden for den pædagogiske assistents kompetenceområde 2. planlægge, sætte rammer for og afvikle inkluderende aktiviteter, som udfordrer barnet, den unge og den voksnes alsidige fysiske, psykiske, sproglige og sociale udvikling uanset funktionsevne 3. tage udgangspunkt i borgerens oplevede behov for hjælp, støtte, vejledning og rådgivning og yde denne på en værdig og respektfuld måde 4. arbejde målrettet med aktiviteter som fremmer medbestemmelse, medansvar, selvstændighed samt evne til at indgå i forpligtende fællesskaber, 5. arbejde målrettet med aktiviteter, der understøtter og stimulerer børn, unge og voksne til varierede udtryksmåder, sproglig udvikling og sproglig kreativitet samt bistå ved sprogvurdering af børn 6. planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter der motiverer til fysisk udfoldelse og glæde ved bevægelse, formidle informationer om såvel regionale, kom - munale som private aktivitetstilbud til børn, unge og voksne med særligt behov 7. deltage i og bidrage til dialogen om det enkelte barns, unges eller voksnes udvikling, såvel som tilbuddets pædagogiske udvikling generelt 8. indgå i samarbejdet med forældre, pårørende, kollegaer og andre professionelle, samt færdighed i at formidle pædagogiske overvejelser til samme målgrupper 9. arbejde forebyggende og sundhedsfremmende i udøvelsen af det pædagogiske arbejde 10. anvende elektroniske kommunikationssystemer og digitale medier til informationssøgning, formidling, samarbejde og dokumentation og som en naturlig del af den kulturelle formidling i det pædagogiske arbejde 11. forstå og forholde sig til praktikstedets opgaver og funktioner i samfundet 12. planlægge og gennemføre aktiviteter og andre pædagogiske tiltag med udgangspunkt i de pædagogiske lære- og handleplaner, samt færdighed i at observere, evaluere effekten af aktiviteterne til brug for evt. revision af planerne 13. Deltage i arbejdet med børnemiljøvurderinger i dagtilbud for børn 14. arbejde ud fra gældende lovgivning og retningslinjer for tavsheds-, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse, samt og dels kommunalbestyrelsens fastsatte serviceniveau og mål. 15. Anvende konflikthåndteringsstrategier for at yde støtte, vejledning og rådgiv - ning på en respektfuld og anerkendende måde 16. arbejde alene og tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen rolle i relation til arbejdsmiljøet og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning, herunder særligt med henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen. 18

19 2.10 Elevens personlige uddannelsesplan Elevens personlige uddannelsesplan er med til at fastholde elevens faglige og personlige læringsmål og er et samarbejdsredskab mellem elev, kontaktlærer og praktikvejleder. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om: Hvilket uddannelsesforløb eleven planlægger at gennemføre Elevens personlige formål med uddannelsen Grundfagsniveau Realkompetence-afklaring og eventuelle fritagelser for undervisning/praktik Skole-praktikplan Oplæg til kontaktlærersamtaler og praktiksamtaler Uddannelsesplanen er samtidig elevens styringsredskab til: At blive bevidst om egen læring At blive bevidst om egne faglige og personlige kompetencer At forberede egen udviklingsproces og arbejde metodisk med denne At evaluere egen udviklingsproces 19

20 3 Læringsaktiviteter 3.2 Oversigt over temaer 1. skoleperiode (34 uger inkl. 2 valgfag) Tema Tema titel Uger Tema 1 Introduktion til den pædagogiske assistent uddannelse 3 uger Tema 2 Leg 6 uger Tema 3 Mediekultur 2 uger Tema 4 Børn og barndom igennem tiderne 2 uger Tema 5 Krop, sundhed og livskvalitet 6 uger Tema 6 Kulturmøde 1 uge Tema 7 Kommunikation og samarbejde 7 uger Tema 8 Naturfaglighed i den pædagogiske hverdag 2 uger Tema 9 Praktikken kalder 3 uger 2. skoleperiode (13 uger) Tema Tema titel Uger Tema 10 Iagttagelser og analyser af pædagogisk praksis 3 uger Valgfrit specialefag 1 uge Tema 11 Det særlige og det anderledes 5 uger Tema 12 Fortællinger og udtryksformer 2 uger Valgfrit specialefag 1 uge Tema 13 Forberedelse til 2. praktikperiode 1 uge 3. skoleperiode Tema Tema titel Uger Tema 14 Den pædagogiske assistent som fagperson 3 uger Repetition af områdefag og grundfag 2 uger Eksamen/speciale/projekt 2 uger 20

21 3.3 Tema 1: Introduktion til den pædagogiske assistent uddannelse Varighed: 3 uger Formål: Formålet med temaet er at introducere eleverne for den pædagogiske assistent uddannelse og de enkelte fag, samt at give eleverne en begyndende forståelse for, hvad det vil sige at være pædagogisk assistent. Eleverne skal introduceres for studieteknik og projektarbejdsformen, og formålet er desuden, at eleverne bliver bevidste om betydningen af deres egen personlige kommunikation, samt deres rolle i forhold til samarbejdsrelationer i grupper. Formålet er endvidere, at elevernes ressourcer og måder at lære på belyses, og det vil bl.a. foregå ved en realkompetencevurdering af den enkelte elev. Indhold: Eleverne vil blive introduceret til uddannelsen og de enkelte fag, og eleverne vil desuden få indsigt i, hvordan skolen og uddannelsen fungerer, herunder bl.a. introduktion til skolens IT system og biblioteket, samt IT i uddannelsen, arbejdsformer og studieteknikker. Ved en kort gennemgang af uddannelsesordningen og undervisningsplanen vil eleverne få en indføring i, hvordan de kan få flere oplysninger om bl.a. kompetencemål og fagmål. Der udføres i løbet af temaet en realkompetencevurdering. Fagundervisning: Pædagogik: Eleverne vil blive introduceret til, hvad det vil sige at være pædagogisk assistent og pædagogikkens historie : Opnår viden om pædagogikkens historie og dens betydning for bo- og dagtilbuddene i Danmark. Bevægelse og idræt: Elverne vil blive præsenteret for faget igennem fysiske aktiviteter og lege : Opnår indsigt i betydningen af kropslig udfoldelse for at kunne igangsætte og skabe interesse for fysiske aktiviteter hos børn, unge og voksne. Kultur og aktivitets fag: Eleverne vil blive introduceret til faget igennem praktiske opgaver. : 21

22 Opnår indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge æstetiske, musiske og praktiske forløb. Sprog, kommunikation og psykologi: Der vil især blive arbejdet med kommunikative principper og samarbejdsmetoder, der har betydning for, hvordan man arbejder sammen i en gruppe : Opnår viden om samarbejdsrelationer og gruppeprocesser samt indsigt i egen rolle i disse. Sundhedsfag Faget vil blive introduceret Opnår viden om børns fysiske og motoriske udvikling og anvende denne viden i det pædagogiske arbejde. Dansk: Eleven bliver introduceret til studieteknikker og faget gennem læse- og skriveøvelser. I den forbindelse introduktion af IT-værktøjer som skriveprogram og netsøgning : Anvende relevante tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge Anvende IT til relevant kommunikation og informationssøgning Samfundsfag: Faget vil blive introduceret afdække forudsætninger for egne og andres samfundsmæssige synspunkter og handlinger Metode: Undervisningen vil både bestå af gruppebaserede opgaver/øvelser og individuelle opgaver/øvelser, derudover vil der være læreroplæg, mindre tværfagligt projekt og en ekskursion. Der vil i løbet af temaet blive arbejdet med forskellige læringsstile, og realkompetencevurderingen vil bl.a. foregå ved at arbejde med elevens kompetencemappe. Evaluering: Når temaet er slut skal eleven: 22

23 udvise en begyndende forståelse for, hvad der er uddannelsens og de enkelte fags formål og indhold udvise en begyndende forståelse for sine egne læreprocesser og ressourcer have viden om studieteknik og projektarbejdsformen have kendskab til betydningen af sin egen personlige kommunikation kunne fornemme sin egen rolle i samarbejdsrelationer og gruppeprocesser samt have kendskab til kommunikative redskaber, der kan være medvirkende til at optimere disse udvise begyndende anvendelse af it i uddannelsen have arbejdet med sin realkompetencevurdering Evalueringsform: Ved en kontaktlærersamtale udarbejdes der bl.a. på baggrund af realkompetencevurderingen en personlig uddannelsesplan for den enkelte elev. 23

24 3.4 Tema 2: Leg Varighed: 6 uger Formål: At eleverne får en indsigt i legens betydning for børns udvikling, og at eleverne tilegner sig færdigheder i at skabe de optimale rammer for leg, samt færdigheder i at iagttage børns leg. Formålet er endvidere, at eleverne kan planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter og legeforløb for og med børn eller voksne. Indehold: Teorier om leg og legens betydning for børns udvikling, samt legens betydning for både børn og voksnes trivsel. Desuden vil der blive undervist i observationsmetoder, legeanalyser samt planlægning, afvikling og evaluering af legeaktiviteter. Fagundervisning Pædagogik Der vil blive undervist i legeteorier og legens betydning for udviklingen af børns sociale kompetencer og intelligens, herunder vil de pædagogiske tanker bag leg og læring blive inddraget. Der vil både være fokus på de situationer, hvor børn selv leger, og de situationer, hvor voksne er involverede i børns leg. Desuden skal eleverne arbejde med observationer og analyser af børns leg, og de vil blive introduceret til arbejdet med pædagogiske læreplaner. Eleven opnår viden om pædagogikkens historie og dens betydning for bo- og dagtilbuddene i Danmark opnår viden om teorier om psykiske og kognitive læreprocesser for at kunne understøtte den enkeltes behov og udviklingsmuligheder opnår viden om væsentlige medvirkende faktorer til den normale socialiseringsproces og for integrationsprocessen af såvel mennesker med handicap som udsatte grupper opnår kendskab til, hvordan dagplejehjemmets aktiviteter, en fast voksenkontakt og en lille børnegruppe kan fremme pædagogiske mål i en aldersdifferentieret børnegruppe, under hensyntagen til det enkelte barns behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder opnår viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære- og handleplaner og børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbudets øvrige personale medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde. 24

25 Sprog, kommunikation og psykologi Eleverne vil blive præsenteret for teorier om børns udvikling, samt legens betydning for børns psykosociale udvikling. Sprogstimulering igennem leg og børns sproglige udvikling vil blive berørt, og eleverne vil komme til at arbejde med iagttagelser, beskrivelser og analyser af leg. : Eleven opnår indsigt i menneskets normale psykosociale udvikling for at kunne vurdere, evaluere og reflektere over den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn. opnår indsigt i udviklingspsykologiske teorier, forskellige psykologiske retninger og deres betydning for forståelsen af det enkelte menneske identitetsdannelse og identitetsoplevelse opnår viden om, hvordan børn og voksne kan motiveres og udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler Kultur og aktivitet Der vil blive arbejdet med fantasi og kreativitet, legens rammer og genstande ude og inde, samt musik og bevægelse. Eleven kan selvstændigt arbejde med at skabe rammer for leg, oplevelser og aktivitet, som udfordrer barnets den unges og den voksnes fantasi, kreativitet og alsidige udvikling opnår indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge æstetiske, musiske og praktiske forløb Bevægelse og idræt Der vil især blive arbejdet med igangsættelse, afvikling og evaluering af fysiske aktiviteter med børn, unge og voksne, og der vil især være fokus på skabelsen af motivation og engagement : Eleven Opnår indsigt i betydningen af kropslig udfoldelse for at kunne igangsætte og skabe interesse for fysiske aktiviteter hos børn, unge og voksne. Opnår indsigt i, hvad der motiverer til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne samt færdighed i gennem leg og dialog at motivere til bevægelse og idræt 25

26 Sundhedsfag Børns fysiske og motoriske udvikling, samt sanseintegration Eleven Opnår viden om børns fysiske og motoriske udvikling og anvende denne viden i det pædagogiske arbejde. Dansk Der vil blive arbejdet med tekster og skriftlighed relevant for temaet Eleven kan læse systematisk samt med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og eftertanke tekster af en høj grad af sproglig og indholdsmæssig kompleksitet foretage en metodisk analyse og perspektivering samt give en begrundet vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer anvende relevant læsestrategi i forhold til teksttyper og læseformål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge Samfundsfag Der vil især blive arbejdet med forholdet imellem individet og samfundet samt børne- og familiepolitik. Eleven kan afdække politiske beslutningsprocesser og politisk adfærd, herunder grundlæggende politiske strukturer, politiske ideologier og partier, gøre rede for, hvordan forskelle i levevilkår, i kulturel baggrund og i religion afspejles i politiske handlinger Metode Undervisningen vil veksle imellem læreroplæg, legeaktiviteter og tværfaglige projekter herunder planlægning, afvikling og evaluering af legeaktiviteter for børn eller voksne. Evaluering: Når temaet er slut skal eleven; have indsigt i legens betydning for børns udvikling 26

27 have praktiske færdigheder i at skabe gode rammer for børns leg, og de skal kunne planlægge, gennemføre og evaluere lege og aktiviteter for børn og voksne Eleven skal gennem leg kunne motivere andre til bevægelse og idræt. Ligeledes skal eleven være i stand til at igangsætte aktiviteter for andre børn, unge og voksne Eleven skal kunne anlægge forskellige psykologiske perspektiver på det at lege og således kunne analysere og evaluere legeaktiviteter fra en psykologisk synsvinkel. Eleven skal ligeledes have fornemmelse for, hvordan han/ hun igennem leg kan motivere til sproglig udvikling have kendskab til forskellige tekstgenres behandling af områder inden for temaet have kendskab til forskellige politiske opfattelser af børne- og familiepolitik samt en begyndende forståelse for det politiske system, herunder politiske partier og ideologier. Have opnået viden om barnets forskellige muligheder for at fremme sociale kompetencer via legen have grundlæggende kendskab til legens betydning og fast voksenkontakt i en lille børnegruppe i dagplejehjemmet have viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære- og handleplaner i det pædagogiske arbejde Evalueringsform: Eleverne vil i forbindelse med evalueringen af den større aktivitet, som de selv skal tilrettelægge og afvikle i den sidste del af temaet, modtage en mundtlig tilbagemelding fra de undervisere, som er til stede under afviklingen og/eller evalueringen af aktiviteten. 27

28 3.5 Tema 3: Mediekultur Varighed: 2 uger Formål At eleverne får kendskab til mediekultur og mediers placering generelt i det danske samfund, samt mediers betydning i børns dagligdag, herunder i det pædagogiske arbejde. Formålet er endvidere, at eleverne kan pege på strategier til anvendelse af de digitale medier i det pædagogiske arbejde, og at de kan anvende de digitale medier i det pædagogiske arbejde. Indhold: Temaet omhandler massemedier og andre mediebaserede kommunikationsformer, og der vil være fokus på, hvilken betydning mediekulturen har for børn og voksne, samt de politiske beslutningsprocesser og den magt medierne har i disse processer. Derudover omhandler temaet de digitale mediers muligheder i det pædagogiske arbejde. Fagundervisning Dansk Der vil blive arbejdet med de forskellige medier og deres udtryksform, samt afsender og modtagerforhold. Der vil desuden blive arbejdet med genrekendskab og analyse og vurdering af udvalgte eksempler. Eleven kan anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt, korrekt, klart, præcist og varieret i erhvervs-faglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, reflektere over og redegøre for sprogets brug og funktion i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, herunder samspillet mellem forskellige teksttypers indhold, form, funktion og kontekst, foretage en metodisk analyse og perspektivering samt give en begrundet vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer, Samfundsfag Der vil blive arbejdet med at analysere og vurdere mediekulturens/nyhedsformidlingens samfundsmæssige betydning herunder mediernes magt og betydning for de politiske beslutningsprocesser og den offentlige meningsdannelse. Eleven kan afdække politiske beslutningsprocesser og politisk adfærd, herunder grundlæggende politiske strukturer, politiske ideologier og partier afdække sammenhæng mellem samfundsøkonomiske problemstillinger og politisk styring 28