Undervisningsplan for social- og sundhedsassistentuddannelsen ved Randers Social- og Sundhedsskole. Gældende fra november 2010

Transkript

1 Undervisningsplan for social- og sundhedsassistentuddannelsen ved Gældende fra november 2010

2 Indholdsfortegnelse 1 RANDERS SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLE PRAKTISKE OPLYSNINGER OM SKOLEN PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN TRIN OPTAGELSE PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN VURDERING AF ELEVENS KOMPETENCER SOCIAL OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSENS FORMÅL SOCIAL OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSENS OPBYGNING OMRÅDE FAG OG GRUNDFAG PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSASSISTENT UDDANNELSEN VALGFRIT SPECIALEFAG VALGFAG PRAKTIKUDDANNELSEN ELEVENS PERSONLIGE UDDANNELSESBOG LÆRINGSAKTIVITETER OVERSIGT OVER TEMAER TEMA 1: INTRODUKTION TEMA 2: UDVIKLING, LÆRING OG SOCIALISERING TEMA 3: KROPPEN, SUNDHED OG OMSORG TEMA 4: IDENTITET, MESTRING OG KOMMUNIKATION TEMA 5: KULTUR OG SAMFUND TEMA 6: IMMOBILITET TEMA 7: ARBEJDSORGANISERING, ARBEJDSMILJØ OG KONFLIKTHÅNDTERING TEMA 8: SUNDHED OG BEVÆGELSE TEMA 9: LYD OG LYS TEMA 10: SOCIAL OG SUNDHEDSASSISTENTEN OG DE NATURFAGLIGE METODER TEMA 11: MØDET MED PSYKIATRIEN TEMA 12: AT LEVE MED EN SINDSLIDELSE TEMA 13: MØDET MED MENNESKER MED SINDSLIDELSER TEMA 14 ALDRING OG AFHÆNGIGHED TEMA 15: MØDET MED MENNESKER I ET AFHÆNGIGT HVERDAGSLIV AFSLUTTENDE PROJEKT VALGFRIE SPECIALEFAG OVERSIGT OVER VALGFRIE SPECIALEFAG BESKRIVELSE AF VALGFRIE SPECIALEFAG VALGFAG UDDANNELSESBEKENDTGØRELSE UDDANNELSESORDNING FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN... 93

3 1 1.1 Praktiske oplysninger om skolen Praktiske oplysninger om skolen, dagligdagen på skolen og uddannelserne finder du på skolens hjemmeside Her finder du også oplysninger om elevens arbejdstid, regler for fremmøde, regler for orlov samt procedure for klager. I undervisningsplanen refereres og henvises til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 163 bekendtgørelse om uddannelsen i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, Omsorg og Pædagogik. Bekendtgørelse 901 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Bekendtgørelse 1016 bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Bekendtgørelse nr. 876 af 07/07/2010 bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse. Bekendtgørelse 882 om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne samt ændringsbekendtgørelse. 1.2 Pædagogiske og didaktiske overvejelser Uddannelsen tilrettelægges i en vekselvirkning mellem skole- og praktikperioder med udgangspunkt i den enkelte elevs motivation, erfaringer og forudsætninger. I tilrettelæggelsen af uddannelsen anvendes forskellige metoder og undervisningsmidler i et samarbejde mellem underviser/praktikvejleder og elev. Vekselvirkningen giver eleven mulighed for at gøre konkrete faglige og praktiske erfaringer, reflektere over disse samt at arbejde med teori og medtænke dette i konkret praksis. Den enkelte elev skal opleve sammenhængen mellem skole- og praktikperioder som meningsfuld, og de forskellige dele skal gensidigt supplere og understøtte hinanden. I skole- og praktikperioder lægges der vægt på, at den enkelte elev får mulighed for at udpege og drøfte uddannelsens kerneområder, dilemmaer og modsætninger med henblik på at reflektere over uddannelsens indhold, lære at agere i modsætninger og at håndtere valgsituationer. Uddannelsen tilrettelægges således, at informationsteknologien og internationale aspekter indgår som en naturlig del i undervisningen. Eleven skal gennem uddannelsen udvikle erhvervsfaglige kompetencer med henblik på aktiv deltagelse i et arbejdsliv, hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår. Eleven skal udvikle forståelse for samt få lyst og interesse for videre uddannelse. Læringsaktiviteterne tilrettelægges med progression således, at mere simple arbejdsprocesser afløses af mere komplekse processer, hvilket indebærer, at eleven hele tiden videreudvikler egne kompetencer. Den fagligt funderede selvtillid og elevens selvværd udvikles løbende i forbindelse med udvikling af de personlige og faglige kompetencer.

4 Elevens evne til at reflektere over egne læreprocesser, til at udvikle bevidsthed om læreprocessernes mening, mål og indhold understøttes aktivt i uddannelsen gennem elevens arbejde med den personlige uddannelsesplan samt individuel vejledning i skoleperioderne og i praktikperioderne Tematiseret undervisning En del af skoleundervisningen organiseres i temaer, hvor fagene understøtter hinanden. Den tematiske undervisning tager udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde (5.1.1 i uddannelsesordningen af 15. marts 2010). Udgangspunktet for den tematiske undervisning er praksisrelaterede situationer, som bearbejdes med henblik på at styrke elevens forståelse af tværfaglige sammenhænge samt udvikling af personlige kompetencer. Den enkelte elev skal have mulighed for at fordybe sig i temaer og emner, der er relevante og eksemplariske for fagområderne. Elever, der har fået godskrivning for enkelte grundfag eller områdefag er forpligtet til at følge den tematiserede undervisningen, hvor i faget indgår. Temaerne skal give mulighed for, at eleven arbejder opsøgende, undersøgende, analyserende og reflekterende Læringsmiljø på skolen Der etableres et læringsmiljø, hvor læringsmulighederne for den enkelte elev er alsidige og fleksible. Det centrale i læringsmiljøet er, at eleven indgår i et forpligtende fællesskab. Den enkelte elev skal have mulighed for at arbejde med de læringsaktiviteter, der passer til eleven med hensyn til udfordring, indhold, niveau og måder at lære på. I et fleksibelt læringsmiljø fordres plads til elevrefleksion, hvor eleven bevidst arbejder med at udvikle viden om egne læreprocesser. Undervisningen på tilrettelægges og gennemføres af fagligt og pædagogisk kompetente undervisere. En uges undervisning svarer til 30 lektioner med tilhørende forberedelse, hvilket for eleven giver 37 timers arbejdsuge. Ud over de fastlagte undervisningslektioner tilbydes eleven mulighed for at deltage i en række læringsaktiviteter, så som lektiecafé, studiegruppe og kontaktlærersamarbejde. Undervisningen ved gennemføres som planlagt. Ved eventuelt fravær af underviser vikarierer en af underviserteamets øvrige undervisere Personlige kompetencer Undervisningen og elevens arbejde med at nå de faglige mål i uddannelsen tilrettelægges, så eleven samtidig understøttes i at udvikle sine personlige kompetencer. Skoleundervisningen og praktikuddannelsen skal tilrettelægges således, at eleverne udvikler personlige kompetencer, som er relevante for udførelsen af erhvervsfunktionen.

5 Eleven skal gennem undervisningen og praktikuddannelsen udvikle følgende personlige kompetencer: 1. Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. 2. Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde. 3. Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis. 4. Evnen til at kunne indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer 5. Indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer. 6. Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser 7. Evnen til at kunne håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed. 8. Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt evne til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer. 9. Kunne anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces. I vurderingen af personlige kompetencer tages der højde for elevens motivation og vilje til at udvikle disse gennem hele uddannelsen (kap. 4.1 i uddannelsesordningen af 15. marts 2010). De personlige kompetencer handler i høj grad om evnen til at forandre sig og være åben overfor læring og udvikling, og de personlige kompetencer handler om at kunne indgå i gensidigt givende relationer med andre mennesker. Skoleuddannelsen og praktikuddannelsen tilrettelægges således, at eleven får mulighed for at udvikle sine personlige kompetencer Kontaktlærer Den enkelte elev får tilknyttet en kontaktlærer i hele uddannelsesforløbet (BEK ). Formålet med kontaktlærerfunktionen er at understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udvikling i uddannelsesforløbet. I løbet af uddannelsesforløbet afholder kontaktlæreren løbende uddannelsessamtaler med den enkelte elev med afsæt i elevens uddannelsesplan. Kontaktlæreren koordinerer ligeledes klassens aktiviteter og fælles aftaler Specialpædagogisk bistand Skolen tilbyder specialpædagogisk hjælp til de elever, der har behov for det. Skolen har tilknyttet en specialpædagogisk koordinator, hvis opgave er at understøtte og fastholde elever med særlige pædagogiske behov i uddannelserne. Der kan tilbydes specialpædagogisk bistand i form af screening af elever med læse/skriveproblemer ekstra undervisning lektiehjælp ekstra praktikbesøg

6 særlig personlig rådgivning hjælpemidler i form af lydbøger, IT - rygsæk etc. særlige vilkår i forbindelse med prøveafvikling Se i øvrigt: Uddannelsesvejledning Skolen tilbyder eleven vejledning om gennemførelse af den valgte uddannelse. Vejledningen tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen som individuel eller kollektiv vejledning, der gensidigt støtter og supplerer hinanden. (BEK nr og 10, Bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse). Den individuelle vejledning tager udgangspunkt i elevens personlige forudsætninger og i formålet, indholdet og strukturen af den uddannelse, som eleven er tilmeldt eller begyndt på. Den individuelle vejledning indeholder vejledning om valg af fag, fagniveauer, kurser, særlige moduler, specialeretninger, praktikforløb m.v., der indgår i den enkelte uddannelse, samt vejledning om faglige og personlige forhold, der har betydning for, at eleven kan gennemføre den valgte uddannelse. Der henvises i øvrigt til Bekendtgørelse nr. 876 om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse. Se i øvrigt: Mentor og psykolog Mentor har tilknyttet mentorer, hvis primære opgave er at støtte elever, der i en periode har brug for særlig støtte til at håndtere problemer af personlig eller social karakter, der har indflydelse på elevens mulighed for at gennemføre den påbegyndte uddannelse. Mentor kan kontaktes direkte eller efter aftale med kontaktlærer eller uddannelsesvejleder. Se i øvrigt: Psykolog Eleverne kan tilbydes psykologisk bistand gennem en psykologisk rådgivning, som er tilknyttet ungdomsuddannelserne i Randers, dvs. Randers Tekniske Skole, Handelsskolen Minerva og Randers Social- og Sundhedsskole. Der er psykologer ansat ved rådgivningen. Hovedformålet med samtalerne er at hjælpe elever med henblik på at gennemføre uddannelsen. Psykologerne kan kontaktes efter henvisning fra uddannelsesvejleder eller mentor. Se i øvrigt:

7 1.2.8 To-sprogskoordinator Skolen har tilknyttet en to-sprogskoordinator, som har til opgave at yde en ekstra indsats for at rekruttere to-sprogede elever til uddannelserne og at støtte og fastholde disse elever i deres uddannelsesforløb og derved medvirke til, at to-sprogede elever gennemfører uddannelsen på normeret tid. To-sprogskoordinatoren har mulighed for at yde særlig individuel vejledning for tosprogede elever under skoleuddannelsen, men også i praktikuddannelsen i form af ekstra praktikbesøg. Se i øvrigt: Kompetencevurdering Skolen udarbejder inden for de første 14 dage af uddannelsen en personlig uddannelsesplan til eleven. Den personlige uddannelsesplan udarbejdes bl.a. på grundlag af elevens forudgående skolegang og beskæftigelse. Planen omfatter en konkret vurdering af elevens forudsætninger i forhold til den primært ønskede uddannelse, herunder et evt. behov for supplerende undervisning. Vurderingen af elevens kompetencer foretages ud fra Formelle kompetencer kompetencer eleven har papir på. Realkompetencevurdering af elevens uformelle kompetencer Elevens mulighed for at gennemføre uddannelsen Vurdering af om der er behov for tiltag i form af specialpædagogisk støtte, ændret uddannelseslængde, behov for supplerende undervisning etc. Faglige kompetencer vurderes løbende i den daglige undervisning med udgangspunkt i den beskrevne evaluering i temabeskrivelserne for de enkelte uddannelser. Faglige kompetencer vurderes også i forbindelse med skolevejledninger, standpunktsbedømmelser og prøver, herunder den afsluttende mundtlige prøve. Skoleuddannelsen og praktikuddannelsen skal i sin opbygning og planlægning tage hensyn til, at eleven skal have mulighed for at udvikle sine personlige kompetencer, således at disse understøtter udvikling af erhvervsfaglig kompetence. Dette er en løbende proces under hele uddannelsesforløbet og indgår naturligt i den daglige undervisningsplanlægning og i kontaktlærersamtaler. De personlige kompetencer indgår i den løbende evaluering af undervisningen, praktikerklæringer og i bedømmelsen af eleven i den afsluttende prøve. Den personlige uddannelsesplan fremgår af Elevplan. 1.3 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser Skolens bedømmelsesplan har til formål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt og vejledning i forhold til dette (BEK , stk. 6). Skolens bedømmelsesplan består af 5 dele, der skal dokumentere de faglige og personlige kompetencer, eleven har erhvervet i uddannelsen:

8 1) den løbende evaluering 2) skolevejledninger 3) praktikerklæringer i praktikuddannelsen (gælder ikke grundforløb) 4) standpunktsbedømmelser eller prøver i områdefag og grundfag 5) en afsluttende prøve (BEK og 35) Eleven vil løbende få en bedømmelse af sit standpunkt og sin udvikling gennem uddannelsesforløbet. Den løbende evaluering vil foregå i den daglige undervisning og vil fremgå af temabeskrivelserne for de enkelte uddannelser. I slutningen af hver skoleperiode vil der blive udarbejdet en skolevejledning, der udtrykker elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål for skoleperioden, og der vil være en vurdering af eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i praktikken. På tilsvarende vis vil der i slutningen af hver praktikperiode blive udarbejdet en praktikerklæring. I slutningen af uddannelsesforløbet gives standpunktskarakterer eller der aflægges prøve i områdefag eller grundfag. Dette er nærmere beskrevet i skolens prøvebestemmelser. Se i øvrigt: Skoleuddannelsen Evaluering sker løbende i den daglige undervisning og tager afsæt i temabeskrivelserne for de enkelte uddannelser. Evalueringen skal bl.a. danne baggrund for skolevejledning ved afslutningen af en skoleperiode (BEK ) Standpunktskaraktererne i skolevejledningen i den næstsidste skoleperiode er den afsluttende standpunktskarakter i fagene med mindre andet er aftalt i forhold til elevens uddannelsesplan. Ved bedømmelse af prøver og ved standpunktsbedømmelse af områdefag og grundfag samt ved uddannelsens afsluttende prøve anvendes den til enhver tid gældende bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. (BEK stk. 4) Prøver og standpunktsbedømmelser er bestået, når eleven har opnået den til enhver tid gældende mindstekarakter. Prøver med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige. (BEK ) Prøverne afvikles på dansk. (BEK ) Opgaver ved prøver stilles af den enkelte institution. (BEK ) Prøven tager udgangspunkt i målene for faget. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering (BEK , stk. 4).

9 1.3.2 Adgang til prøve Eleven aflægger prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende undervisningsforløb eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af reglerne om de enkelte uddannelser. Institutionen afgør, om eleven har opfyldt betingelsen (BEK ) Eleven indstilles til prøve såfremt de af de respektive skoler beskrevne skriftlige opgaver er afleveret, samt når eleven har haft et tilfredsstillende fremmøde. For at elever kan aflægge den afsluttende prøve, skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02, ingen af karaktererne må være -03. Valgfri specialefag skal være bedømt Bestået (avanceret niveau). Standpunktsbedømmelsen i praktikuddannelsen (Praktikerklæringen) skal være bedømt Godkendt. Afsluttende prøver afholdes efter reglerne i 34 og 35. BEK Prøvers antal, placering samt standpunktsbedømmelser Undervisningsministeriet udtrækker områdefag og grundfag til prøve se nærmere beskrivelse under den enkelte uddannelse. De øvrige område- og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse. Standpunktsbedømmelsen i områdefag foregår på 3. skoleperiode. Standpunktsbedømmelsen i grundfag foregår på 2. skoleperiode. Elever og lærere må først 5 uger inden prøvens afholdelse få meddelt, hvilket fag der er udtrukket til prøve. Grundfag: Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i det pågældende grundfag. Grundfagsprøven afvikles på 3. skoleperiode. (Bekendtgørelse af ændring af bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne) Områdefag: Prøven i det udtrukne områdefag er mundtlig. Områdefagsprøven afvikles i starten af sidste skoleperiode. Områdefagsprøven er mundtlig og tidsrammen for prøven er 30 minutter pr. elev inklusiv votering. Eksaminationen er individuel. Afsluttende prøve: Uddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve, der har til formål at vurdere og dokumentere elevens tilegnelse af de faglige og personlige kompetencer. Den afsluttende prøve afvikles i slutningen af uddannelsen. Den afsluttende prøve er mundtlig og varer 30 minutter pr. elev inklusiv votering. Den afsluttende prøve sker på baggrund af et længerevarende projektarbejde. Projektet indgår ikke i bedømmelsen, men danner udelukkende grundlag for eksaminationen. Eksaminationen er individuel.

10 1.3.4 Skolevejledninger Skolen udsteder en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden efter afslutning af den enkelte skoleperiode. Skolevejledningen danner baggrund for eventuel revision af elevens uddannelsesplan (BEK stk.1). Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved skoleopholdets afslutning i henhold til skolens undervisningsplan (BEK stk. 2). I skolevejledningen anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i praktikvirksomheden. (BEK stk.3.) Ved uddannelsens afslutning skal eleven have en standpunktskarakter i alle grundfag og områdefag. Standpunktskaraktererne i skolevejledningen i den næstsidste skoleperiode er den afsluttende standpunktskarakter i fagene med mindre andet er aftalt i forhold til elevens uddannelsesplan Prøvebestemmelser Prøvebestemmelser og lærervejledning til samme ligger på skolens hjemmeside på

11 2 Social- og sundhedsuddannelsen trin Optagelse på social- og sundhedsassistentuddannelsen Elever, der har gennemført trin 1, social- og sundhedshjælper, eller har tilsvarende kvalifikationer erhvervet gennem uddannelse eller arbejdserfaring eller en kombination heraf af mindst 1 år og 2 måneders varighed, eller elever, der har kvalifikationer erhvervet i udlandet, svarende til ovennævnte kvalifikationer, har adgang til optagelse på hovedforløbets trin 2, social- og sundhedsassistent. 2.3 Vurdering af elevens kompetencer Inden udarbejdelse af elevens individuelle uddannelsesplan foretages en vurdering af elevens kompetencer ud fra Formelle kompetencer kompetencer eleven har papir på Realkompetencevurdering af elevens uformelle kompetencer Elevens mulighed for at gennemføre uddannelsen Vurdering af om der er behov for tiltag i form af specialpædagogisk støtte, ændret uddannelseslængde, behov for supplerende undervisning etc Godskrivning for dele af uddannelsen Elever har ret til at få godskrivning for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Godskrivning meddeles af skolen inden indgåelse af eventuel ansættelsesaftale. Godskrivning for dele af praktikuddannelsen gives på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område eller beslægtede beskæftigelsesområder. Godskrivning for dele af skoleundervisningen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning, eller på baggrund af realkompetencer, der står mål med grundfag og områdefag på de relevante niveauer. Godskrivning for prøver kan ikke gives for en hel uddannelse eller for centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen ikke kan anses for gennemført. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning eleven har fået godskrivning for (BEK stk.4) Elever på tilbydes supplerende valgfag eller specialefag. Undervisningen tilrettelægges som selvstændige forløb med mulighed for vejledning. Eleven har følgende muligheder Eleven kan vælge et eller flere valgfag Eleven kan vælge et eller flere specialefag Elever med særlige behov kan, efter aftale med sin kontaktlærer, arbejde målrettet på at forbedre sit standpunkt i øvrige fag

12 2.4 Social- og sundhedsassistentuddannelsens formål Social og sundhedsassistentuddannelsens overordnede formål er, at eleven opnår viden og færdigheder indenfor en række kompetenceområder. Eleven skal gennem uddannelsen udvikle følgende kompetencer: (Bekendtgørelsen kap 4.1) Faglige kompetencer 1. formidle beslutninger, der er af betydning for borgeren og dennes pårørende samt yde den nødvendige støtte og vejledning på baggrund heraf under hensyntagen til regler om tavshedspligt, 2. alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre, reflektere over og udvikle arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i forhold til gældende regler og lovgivning på området, 3. anvende it-systemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse, faglig formidling og dokumentation af eget arbejde, 4. udøve arbejdet som social- og sundhedsassistent i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger ansvaret som fag- og myndighedsperson, 5. identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre, evaluere og udvikle grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret, 6. arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til de almindeligst forekommende sygdomme, herunder i forhold til institutionsinfektioner, 7. selvstændigt og i samarbejde med andre varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift og administration samt observere virkningen af den igangsatte behandling med henblik på at yde en kvalificeret sundheds- og sygepleje, 8. planlægge, igangsætte, evaluere og udvikle sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter både for enkeltpersoner og grupper med sigte på borgerens rehabiliteringsproces ud fra en aktivitetsanalyse, alene og i samarbejde med kollegaer og borgere, 9. indhente og formidle informationer om statslige, regionale, kommunale og private servicetilbud, herunder relevante love og regler inden for områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp til borgere samt med respekt for den enkeltes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret, vejlede borgerne i at anvende tilbuddene og 10. selvstændigt arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende, samt medvirke til at udvikle arbejdspladsen så forebyggelse af vold bliver et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere Personlige kompetencer Undervisningen og elevens arbejde med at nå de faglige mål i uddannelsen tilrettelægges, så eleven samtidig understøttes i at udvikle sine personlige kompetencer.

13 Skoleundervisningen og praktikuddannelsen skal tilrettelægges således, at eleverne udvikler personlige kompetencer, som er relevante for udførelsen af erhvervsfunktionen. Eleven skal gennem uddannelsen udvikle følgende personlige kompetencer: 10. Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. 11. Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde. 12. Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis. 13. Evnen til ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning. 14. Indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer. 15. Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser samt til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed. 16. Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt evne til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer. 17. Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces. I vurderingen af personlige kompetencer tages der højde for elevens motivation og vilje til at udvikle disse gennem hele uddannelsen. (kap. 4.1 i uddannelsesordningen af 16. april 2008) De personlige kompetencer handler i høj grad om evnen til at forandre sig og være åben over for læring og udvikling, og de personlige kompetencer handler om at kunne indgå i gensidigt givende relationer med andre mennesker. 2.5 Social- og sundhedsassistentuddannelsens opbygning Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) er en vekseluddannelse med 4 skoleperioder og 3 praktikperioder. Uddannelsen tager 20 måneder, heraf udgør skoleuddannelsen 32 uger. Social- og sundhedsassistentuddannelsen ser således ud: Undervisningen på skolen består af områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag. Områdefagene og de valgfrie specialefag er centrale for at udvikle elevens erhvervsfaglige kompetencer. Grundfagene er almene og grundlæggende i forhold til uddannelsens

14 faglige kompetencer. Valgfag og specialefag bidrager til udviklingen af elevens specifikke faglige og personlige kompetencer Skoleuddannelsen Skoleuddannelsen er organiseret i temaer, hvor områdefag og grundfag understøtter hinanden. Udgangspunktet for den tematiske undervisning varierer mellem teoretiske oplæg, praksisrelaterede opgaver, samt projektorganiseret arbejde, med henblik på at styrke elevens specifikke faglige kompetencer og elevens forståelse af tværfaglige sammenhænge samt udvikling af personlige kompetencer. (insp udd. ordning af 2009) Projektarbejde som arbejdsform indgår som en central del af skoleuddannelsen hvor igennem den enkelte elev får mulighed for at fordybe sig i temaer og emner, der er relevante og eksemplariske for fagområderne. Projekterne giver mulighed for, at eleven arbejder opsøgende, undersøgende, analyserende og reflekterende. SMTTE- modellen anvendes som en gennemgående metode med henblik på udviklingen af såvel faglige som personlige kompetencer (Frode Boye Andersen. Tegn er noget vi bestemmer ). 2.6 Område fag og grundfag på social og sundhedsassistent uddannelsen Områdefag Sundheds- og sygeplejefag Medicinske fag Social- og samfundsfag 2 Pædagogik med psykologi 2 Kultur og aktivitetsfag Grundfag Dansk Naturfag 6 uger 4 uger 4 uger 4 uger 3 uger 2 uger 4 uger Anden undervisning Valgfrit specialefag fra fagrækken Valgfag Engelsk som tilvalg 2 uger 1 uge 2 uger Grundfagsniveauer Uddannelsens niveau for de tre grundfag er henholdsvis: Dansk Engelsk C D

15 Naturfag C Eleven har mulighed for at vælge andre niveauer, dog skal niveauet være et trin højere, end det niveau eleven sidst har bestået. Eleven får vejledning i forbindelse med valg af niveau. I vejledningen indgår hvilke overvejelser eleven har i forhold til videreuddannelse. I nogle tilfælde kan eleven på et senere tidspunkt i uddannelsen vælge et andet niveau. Det vil altid ske i samråd med underviseren. Valget skrives i elevens uddannelsesplan. Ændring af niveau kan ikke ske efter, at der er udtrukket fag til eksamen. 2.7 Valgfrit specialefag På social- og sundhedsassistentuddannelsen skal eleverne bestå minimum to specialefag Der kan udbydes valgfrit specialefag af 1 uges varighed i følgende emner: folkesundhed og sundhedsfremme socialpædagogik ældrepædagogik kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Ledelse og organisation Rehabilitering Det valgfrie specialefag vurderes bestået/ikke bestået. Det er kompetencegivende og udbydes både internt og eksternt på skolen. Se nærmere beskrivelse af de valgfrie specialefag i afsnit 4 og på Valgfag I social- og sundhedsassistentuddannelsen er der afsat 1 uge til valgfag. I denne uge kan eleven vælge mellem forskellige valgfag, som skolen har udviklet. Valgfagsrækken og beskrivelsen af valgfagene findes på skolens hjemmeside Valgfag er ikke formelt kompetencegivende, men er med til at udvikle elevens faglige og personlige kompetencer og afsluttes ikke med bedømmelse. Elever på social og sundhedsassistentuddannelsen skal minimum gennemføre 1. valgfag 2.9 Praktikuddannelsen Formål

16 Praktikuddannelsen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området. Tilrettelæggelse Den samlede praktikuddannelse består af praktikperioder inden for hvert af følgende områder: Praktik 1: Det somatiske område. Praktik 2: Det psykiatriske område. Praktik 3: Det primærkommunale område Praktikuddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i elevens personlige uddannelsesplan. Hele praktikuddannelsen (praktik 1, praktik 2, praktik 3) tilrettelægges ud fra uddannelsens samlede praktikmål. Praktikuddannelsen tilrettelægges endvidere således, at eleven støttes i at arbejde: Opsøgende og undersøgende, analyserende og reflekterende Skolen og praktikstederne indgår i et forpligtende samarbejde som supplerer og understøtter elevens oplevelse af helhed og meningsfuldhed i uddannelsen. Skolen og praktikuddannelsen uddyber kendskabet til hinandens kulturer ved løbende drøftelse af læringssyn, begreber og faglige metoder Standpunktsbedømmelse i praktikken Ved afslutning af en praktikperiode afgiver praktikstedet en praktikerklæring. Heraf fremgår vurderingen af elevens standpunkt i forhold til de enkelte praktikmål, samt bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. Praktikmålene vurderes ud fra taksonomien: Begynder niveau Rutineret niveau Avanceret niveau Praktik 1 Ved afslutning af Praktik 1 afgiver praktikstedet en standpunktsbedømmelse af de samlede mål. Det forventes at eleven i praktik 1 kan nå målene på begynderniveau Begynder niveau: At eleven kan udføre en opgave i en kendt situation eller under vejledning i en ukendt situation. Der lægges vægt på elevens evne til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveau grundlægges selvstændighed i opgaveløsning. Praktik 2 Ved afslutning af Praktik 2 afgiver praktikstedet en standpunktsbedømmelse af de samlede mål. Det forventes at eleven i praktik 2 kan nå målene på rutineret niveau.

17 Rutineret niveau: At eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller løse et problem i kendte situationer og omgivelser alene eller i samarbejde med andre. På rutineret niveau lægges vægt på udvikling af evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Praktik 3 Ved afslutning af Praktik 3 afgiver praktikstedet en standpunktsbedømmelse af de samlede mål. Det forventes at eleven i praktik 3 kan nå målene på avanceret niveau. Avanceret niveau: At eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave, kan løse et problem også i ikke-rutine situationer alene eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. På avanceret niveau lægges vægt på udvikling af evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige opgaver og problemer Praktik i udlandet Det er muligt at afvikle dele af praktikuddannelsen i udlandet. Praktikophold i udlandet tilrettelægges individuelt Praktikmål for uddannelsen til social- og sundhedsassistent (trin 2) 1. selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde med borgeren og i respekt for dennes livsudfoldelse og livskvalitet samt igangsætte, vurdere og vejlede om muligheder, der understøtter og styrker borgerens/borgernes selvværd, 2. selvstændigt observere fysiske, psykiske og socialbetingede sygdommes symptomer og vurdere og redegøre for sine observationer i forbindelse dermed, 3. identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer og selvbestemmelsesret, 4. arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til de almindeligst forekommende infektionssygdomme og institutionsinfektioner, 5. identificere uhensigtsmæssigheder i miljøet, der har betydning for sundhed og trivsel, samt vurdere og vejlede om hensigtsmæssige miljøvalg i forhold til borgeren under hensyntagen til arbejdsstedets miljøpolitik, 6. selvstændigt og i samarbejde med andre varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift og -administration, 7. formidle informationer om såvel regionale, kommunale som private servicetilbud, herunder relevante love og regler inden for områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp, samt vejlede borgerne i at anvende tilbuddene med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret, 8. arbejde ud fra overordnede målsætninger, det lokale værdigrundlag og voldspolitik samt formulere og vurdere disses betydning for eget uddannelsesforløb og

18 social- og sundhedsassistentens rolle og arbejdsområde og på den baggrund vejlede borgeren/borgere, 9. anvende elektroniske kommunikationssystemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse og dokumentation, 10. planlægge, vurdere, vejlede og evaluere vejledningen og samarbejdet med borgere og andre samarbejdspartnere, 11. vælge og igangsætte aktiviteter i samarbejde med den enkelte borger eller grupper af borgere med henblik på at vedligeholde, genoptræne og styrke den enkeltes psykiske og fysiske sundhed, 12. indsamle information om, vurdere og igangsætte sociale, kulturelle og kreative aktiviteter for den enkelte borger eller for grupper af borgere i forhold til de generelle og lokale aktivitetstilbud samt efterfølgende reflektere over aktivitetens betydning for borgeren, 13. selvstændigt vurdere, anvende og redegøre for hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og egen fysiske formåen, 14. arbejde alene og tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen rolle samt støtte og vejlede elever og andre samarbejdspartnere i relation til arbejdsmiljøet og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning, herunder særligt med henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen og 15. selvstændigt og i samarbejde med andre udføre omsorgsrettede og sygeplejemæssige opgaver, herunder udvikle bevidsthed om og åbenhed over for at indgå aktivt i tværfagligt samarbejde. Praktikuddannelsen er yderligere beskrevet i pjecen: retningslinjer for praktikuddannelsen Elevens personlige uddannelsesbog Elevens personlige uddannelsesbog er med til at fastholde elevens faglige og personlige læringsmål og er et samarbejdsredskab mellem elev, kontaktlærer og praktikvejleder. Elevens personlige uddannelsesplan udarbejdes elektronisk på elevplan. Uddannelsesbogen skal indeholde elevens uddannelsesplan med oplysninger om: Hvilket uddannelsesforløb eleven planlægger at gennemføre Grundfagsniveau Realkompetence-afklaring og eventuelle fritagelser for undervisning/praktik Skole-praktikplan Uddannelsesbogen skal også indeholde: Elevens personlige formål med uddannelsen Oplæg til og referater af kontaktlærersamtaler og praktiksamtaler Uddannelsesbogen er samtidig elevens styringsredskab til:

19 At blive bevidst om egen læring At blive bevidst om egne faglige og personlige kompetencer At forberede egen udviklingsproces og arbejde metodisk med denne At evaluere egen udviklingsproces Eleven kan på assistentuddannelsen frit vælge metode til sit arbejde med uddannelsesbogen. Eleven bliver præsenteret for følgende to styringsredskaber/modeller. Modellerne skal støtte eleven i at sætte sig faglige og personlige mål. SMTTE Læringsplanen

20 1: SMTTE modellen

21 2: Læringsplan Modellen er beskrevet i bogen Personlige kompetencer, Lissi Hansen m. fl., Munksgård. Her kan eleven finde inspiration til arbejdet med målene. Elevens arbejde med uddannelsesplanen sker i samarbejde med kontaktlæreren. Kontaktlærersamtaler Der er afsat tid i skoleuddannelsen til kontaktlærersamtaler og løbende samarbejde mellem elev og kontaktlærer. Formålet med samtalerne er at støtte elevens faglige og personlige udvikling gennem uddannelsen og støtte eleven i at sætte sig udviklingsmål. Udarbejdelse af skolevejledninger indgår også som en del af kontaktlærersamtalerne.

22 3 Læringsaktiviteter 3.2 Oversigt over temaer 1. skoleperiode 16 uger Tema Indhold Antal dage /lektioner 1 Introduktion 8 dage 2 Udvikling, læring og socialisering 3 dage 3 Kroppen, sundhed og omsorg 25 dage Stop op dag * 1 dag 4 Identitet, mestring og kommunikation 5 dage 5 Kultur og samfund, incl. 5 lekt. fra dansk *** 5 dage + 2 lektioner 6 Immobilitet 9 dage 7 Arbejdsorganisering, arbejdsmiljø og konflikthåndtering 8 dage + 5 lektioner 8 Sundhed og bevægelse 2 dage + 4 lektioner Læring teori og praktik ** 2 dage +1 lektion Valgfag / engelsk 10 dage * Klassens kultur og læringsmiljø sættes på dagsordnen ** Der afsættes tid til at forberede eleven på den kommende praktik herunder vejlede eleven i arbejdet med egen uddannelsesplan og SMTTE. Eleven støttes i den proces det er at skabe sammenhæng mellem skole og praktik uddannelsen herunder anvendelsen af metoder til teori /praksis refleksioner. Valgfag. Eleven vælger engelsk eller et valgfag ud fra den af skolen udbudte valgfagsrække. *** Dansk indgår i 1. skoleperiode med 36 lektioner heraf 5 som tematiseret undervisning med samfundsfag under tema 5, på 2 skoleperiode med 15 lektioner hvor der afgives standpunkt. På 3. skoleperiode afvikles grundfagseksamen.

23 2. skoleperiode 7 uger Tema Indhold Antal dage /lektioner 9 Lyd og Lys 1 dag 10 Social- og sundhedsassistentens naturfaglige metoder 11 Mødet med psykiatrien 7 dage 2 dage + 4 lektioner 12 At leve med en sindslidelse 4 dage + 3 lektioner 13 Mødet med mennesker med sindslidelser 7 dage Læring teori og praksis ** 2 lektioner Valgfag Specialefag Dansk 5 dage 5 dage 2 dage + 3 lektioner 3. skoleperiode 5 uger Tema Indhold Intro 3. skoleperiode og grundfagseksamen Antal dage /lektioner 5 dage 14 Aldring og afhængighed 6 dage 15 Mødet med mennesker i et afhængigt hverdagsliv Specialefag Læring teori og praksis ** 8 dage + 4 lektioner 5 dage 2 lektioner 4. skoleperiode 4 uger Tema Indhold Områdefags eksamen + forberedelse Antal dage /lektioner 6 dage 16 Afsluttende projekt + eksamen og afslutning 14 dage

24 3.3 Tema 1: Introduktion Formål Elev og lærer præsentationer samt etablering af klassen. At gøre eleven bekendt med uddannelsens kompetencebegreb, indhold og metoder. Under introduktionsperioden introduceres til og åbnes op for det fortsatte arbejde med uddannelsens personlige kompetencemål. Der arbejdes med kompetencemål nr. 9 Metode Den teoretiske undervisning vil primært være lærerstyret og tage udgangspunkt i elevens egne erfaringer og forståelse af de præsenterede begreber. I naturfag anvendes primært eksperimentel undervisning understøttet af korte teori oplæg. Der arbejdes løbende med dokumentation gennem portefoliometode Eleverne introduceres til IT og skolens læringsplatform gennem selvstændig opgaveløsning Indhold Diverse praktiske informationer Uddannelsesordning 2009 Undervisningsplanen for assistentuddannelsen Basale IT- kundskaber samt FC I dette tema skal eleven arbejde med at: tilegne sig viden om det naturvidenskabelige menneskesyn, det humanvidenskabelige menneskesyn, det socialmedicinske menneskesyn og det samfundsvidenskabelige menneskesyn. tilegne sig forståelse af social- og sundhedsassistentens helhedssyn og kompetence begrebet anvende SMTTE-modellen som styringsredskab tilegne sig indsigt i egen læringsstil med udgangspunkt i Dunn og Dunn samt Kolb læringscirkel

25 3.3.2 Evaluering Når temaet afsluttes skal eleven: kunne skelne mellem de forskellige menneskesyn med afsæt i en case have forståelse for anvendelse af helhedssynet kunne anvende skolens elektroniske læringsplatform udvise nysgerrighed i forhold til anvendelse af it-redskaber Kunne reflektere over egen læringsstil Have forståelse for undervisningsplanen som et væsentligt redskab ift. egen uddannelsesplan. I dette tema skal eleven i naturfag arbejde med: Repetition af grundlæggende kemi Portfoliometoden som dokumentation Blodet. Der arbejdes med blodets kolloidosmotiske tryk, intra- og extracellulære væsker samt osmose og diffusion. Faglige beregninger. Der arbejdes eksempelvis med opløsningers koncentration, herunder molaritet, masseprocent og volumenprocent. Væsker og tryk. Der arbejdes med blandt andet blodets sammensætning og de enkelte elementers funktion samt det hydrostatiske tryk, (blodtryk, væskebalance m.m.) Mål, naturfag Mål 2, niveau D Mål 2, niveau C Mål 3, niveau D Mål 3, niveau C Mål 4, niveau D Mål 4, niveau C Mål 8, niveau D Mål 8, niveau C med sikkerhed kan anvende matematiske udtryk og beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, anvende matematik som et redskab til at danne modeller, der kan beskrive naturvidenskabelige fænomener og problemstillinger metodisk korrekt kan arbejde eksperimentelt med faget gennem f.eks. forsøg, undersøgelse, eksperiment, observation eller iagttagelse, og uddrage væsentlige konklusioner heraf, forstå samspillet mellem teori og eksperimentelt arbejde og opnå en selvstændig og undersøgende adfærd i forbindelse hermed selvstændigt kan planlægge, gennemføre og vurdere eksperimentelt arbejde planlægge, gennemføre og vurdere eksperimentelt arbejde med anvendelse af laboratorieudstyr eller andet relevant udstyr Kan udvælge og anvende relevante it-værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning og behandling, databehandling og præsentation Dokumentere det naturfaglige arbejde gennem at registrere og efterbehandle data og iagttagelser smat beskrive eksperimenter Evaluering, naturfag Når temaet afsluttes skal eleven:

26 have viden om stoffers opbygning: ioner og ionbindinger, kovalente bindinger og molekyler og det periodiske systems opbygning. have indsigt i det kolloidosmotiske tryk og i cellers opbygning og funktion, herunder transportformer over cellemembranen. have indsigt i nervecellers opbygning og funktion, herunder nerveledning samt natriumkaliumpumpens funktion kunne foretage beregninger af molaritet. have viden om hypotoniske, isotoniske og hypertoniske væsker. have forståelse for naturfaglige metoder i forhold til eksperimentelt arbejde. 3.4 Tema 2: Udvikling, læring og Socialisering Formål At udvikle elevens læringskompetencer, ved at gøre eleven bevidst om egne studievaner, læringsprocesser og læringsstil. Menneskets udvikling og modning, fysisk, psykisk og socialt, er omdrejningspunktet for den teoretiske undervisning. Temaet åbner for at eleven kan arbejde med de personlige kompetencer. Metode Den teoretiske undervisning vil være primært lærerstyret og tage udgangspunkt i elevens egne erfaringer og forståelse af de præsenterede begreber. Refleksionsøvelser samt case-materiale i form af film og skrift er udgangspunkt for analysearbejde individuelt og i grupper Indhold, pædagogik med psykologi I dette tema skal eleven, i pædagogik med psykologi, arbejde med: at tilegne sig viden om de psykologiske retninger. at tilegne sig viden om udviklingspsykologiske teorier. Udviklingspsykologien repræsenteres ved de psykodynamiske teoretikere: M. Mahler, E. Erikson, J. Bowlby og Daniel Stern samt Dion Sommer. at tilegne sig viden om T. Ziehes teori om psykiske læreprocesser samt Jean Piaget teori om kognitive læreprocesser Mål, pædagogik med psykologi Mål B opnå viden om menneskets normale psykosociale udvikling for at kunne vurdere, evaluere og reflektere over den enkeltes forudsætninger og udviklingsmuligheder.

27 3.4.4 Evaluering, pædagogik med psykologi Når temaet afsluttes skal eleven: kunne referere til én udvalgt udviklingspsykologisk teori i forbindelse med casearbejde. kunne reflektere over udviklingspsykologiens betydning som forståelsesramme Indhold, social- og samfundsfag I dette tema skal eleven, i social- og samfundsfag, arbejde med: at tilegne sig indsigt i sociologiske/samfundsfaglige grundtemaer. at tilegne sig indsigt i, hvordan samfundsstrukturelle forhold virker rammesættende for individets sociale udvikling og identitetsdannelse til forskellige tider. Der tages udgangspunkt i de centrale elementer af Anthony Giddens' modernitetsteori, herunder opdelingen af samfundsepoker i det traditionelle, det industrielle og det postindustrielle/senmoderne samfund. at tilegne sig viden om socialiseringsprocesser med udgangspunkt i Georg Herbert Meads nøglebegreber. At tilegne sig viden om familiens forandringer med afsæt i Per Schultz Jørgensen Mål, social- og samfundsfag Mål C opnå indsigt i forskellige samfundsgruppers levevilkår og livsformer, herunder kulturelle og religiøse baggrunde, for at opnå forståelse for disse forholds betydning for den enkelte, Evaluering, social- og samfundsfag Når temaet afsluttes skal eleven: have kendskab til samfundsudviklingens betydning for det enkelte menneskes socialisering, herunder familiens ændrede funktion i socialiseringsprocessen Indhold, medicinske fag I dette tema skal eleven, i naturfag, arbejde med: at tilegne sig indsigt i nervesystemets funktion, opbygning og modning. Eleven skal arbejde med den korrekte udtale af faglige begreber og latinske udtryk.

28 Mål, medicinske fag Mål B opnår indsigt i sansernes betydning for at kunne danne sig et helhedsindtryk af borgerens situation samt kunne vurdere og redegøre for observationerne, Mål D opnår viden om menneskets opbygning og funktion, herunder samspillet mellem de forskellige organsystemer Evaluering, medicinske fag Når temaet afsluttes skal eleven: have forståelse for nervesystemets modning. have viden om nervesystemets opbygning og kunne redegøre for nerveimpulsens udbredelse. kunne gengive natrium/kalium balancen gennem tegninger.

29 3.5 Tema 3: Kroppen, sundhed og omsorg Formål Eleven introduceres til de grundlæggende teorier og metoder inden for temaets fag, herigennem opnår eleverne viden om det raske menneskes funktion og opbygning. Ved den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen udvikler eleven begyndende forståelse for kommunikationens betydning for samarbejdet (personlige kompetencer mål 3 og 4) I temaet arbejdes med kompetencemål 11, 12 og 13 Metode Den teoretiske undervisning vil være primært lærestyret og tage udgangspunkt i elevens egne erfaringer og evne til at kunne forklare de præsenterede begreber. Arbejdsspørgsmål og mere visuelle fremstillingsøvelser understøtter elevernes læring. Casemateriale i form af film og skrift er udgangspunkt for analysearbejde individuelt og i grupper. Varierende IT- redskaber anvendes til at understøtte elevernes læring. Læringen i naturfag er baseret på eksperimentel undervisning. Der afholdes en værkstedsdag, hvor eleven skal foretage div. målinger af værdier i forbindelse med fysisk aktivitet. I kultur og aktivitet anvendes varierende undervisningsmetoder, der inddrager aktivitet og leg som formidlingsformer. Dansk integreres i teamet så den teoretiske indholdsside understøttes af dansk analyse Indhold, medicinske fag I dette tema skal eleven i medicinske fag arbejde med at: tilegne sig viden om menneskets opbygning og funktion samt samspillet mellem de forskellige organsystemer. I forhold til sanser arbejdes der specielt med temperatur, føle og lugtesans. tilegne sig kendskab til almindeligt forekomne somatiske sygdommes symptomer, årsager og pleje- og behandlingsformer. tilegne sig viden om immunsystemet og infektionspatologi. tilegne sig viden om almen lægemiddellære. tilegne sig et fagsprog og øve sig i latinske udtryk Mål, medicinske fag Mål A opnår indsigt i almen lægemiddellære, herunder indtagelse, omsætning og udskillelse af lægemidler, for at kunne varetage sygeplejemæssige opgaver omkring medicinadministration,