Anbefalinger til træning af KOL patienter
|
|
- Andrea Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbefalinger vedr. Træning til patienter med KOL Henrik Hansen Fysioterapeut, Stud.scient.san Sundhedscenter Østerbro Københavns Kommune Anbefalinger til træning af KOL patienter 1
2 International evidens niveau Dansk evidens niveau 2
3 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Træningsformer: Gang- eller cykeltræning Evt. suppleret m. cirkeltræning, styrketræning, balancetræning, funktionel træning fokus på energibesparende adfærd, hjælpemidler, og hjemmetræning. Frekvens: mindste 4x/uge, heraf mindst 2x/uge m. supervision fra fysioterapeut. Sessionsvarighed på mindst 20-30min Intensitet: 60-90% af Vo2-max Sundhedsstyrelsen. KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Sundhedsstyrelsen 2007 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Varighed: Mindst 7uger Organisering: 8-10 personer pr. hold Særlige hensyn: BMI<20,5kg/m², vægtkontrol og proteindrik supplementation, evt. nedsætte træningsintensitet/ energiforbrug. Sundhedsstyrelsen. KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Sundhedsstyrelsen
4 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Vedligeholdende træning: Det er meningen, at træningen skal fortsætte hjemme i form af daglig selvtræning. Vedligeholdelsestræningen kan suppleres med ugentlige eller månedlige superviserede træningssessioner. For at sikre at programmet har langtidseffekt, bør de patienter, som har gennemført programmet, følges/ kontrolleres af egen læge, eventuelt i samarbejde med sygehusafdeling for at sikre, at de får tilbudt og følger en vedligeholdelsestræning. Komponenterne i vedligeholdelsestræning bør være de samme som under det initiale træningsprogram. Sundhedsstyrelsen. KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Sundhedsstyrelsen 2007 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Hvem skal tilbydes denne træning? Patienter med let og moderat KOL bør opfordres til at dyrke motion: Fx gå ture, cykle, gå stavgang, deltage i boldspil eller lignende aktiviteter, hvor store muskelgrupper aktiveres. Patienter med moderat KOL bør have mulighed for at blive henvist til fysisk træning. Individuelt tilrettelagt fysisk træning, som led i et KOLrehabiliteringsprogram, bør tilbydes til patienter, som i stabilfasen af sygdommen har så svær åndenød, at de er hæmmet i deres daglige aktiviteter (svarende til grad 3 og derover på MRC-dyspnø-skalaen). Sundhedsstyrelsen. KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Sundhedsstyrelsen
5 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Hvem skal tilbydes denne træning? Patienter med let og moderat KOL bør opfordres til at dyrke motion: Fx gå ture, cykle, gå stavgang, deltage i boldspil eller lignende aktiviteter, hvor store muskelgrupper aktiveres. Patienter med moderat KOL bør have mulighed for at blive henvist til fysisk træning. Individuelt tilrettelagt fysisk træning, som led i et KOLrehabiliteringsprogram, bør tilbydes til patienter, som i stabilfasen af sygdommen har så svær åndenød, at de er hæmmet i deres daglige aktiviteter (svarende til grad 3 og derover på MRC-dyspnø-skalaen). Sundhedsstyrelsen. KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Sundhedsstyrelsen 2007 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Hvem skal tilbydes denne træning? Patienterne skal helst ikke have sygdomme i bevægeapparatet, som begrænser funktionsniveauet i så stor en grad, at det er bevægeapparatet og ikke åndenød, som er den limiterende faktor. Patienter med ustabil angina pectoris eller hæmodynamisk betydende aortaklapstenose bør ikke deltage på grund af risiko for hjerteiskæmi og besvimelser. Patienter med udtalt svimmelhed, betydende sensoriske eller motoriske handicaps, demens eller terminal malign sygdom kan heller ikke deltage i et KOL-rehabiliteringsprogram. Patienter, som er indlagt på grund af KOL-eksacerbation, udgør en særlig gruppe. Så snart tilstanden er stabiliseret, bør disse patienter også opfordres til at bevæge sig så meget som muligt og kan godt deltage i lette fysiske øvelser under indlæggelsen. 5
6 DSAM- anbefalinger Dansk Selskab for Almen Medicin Indledende helbredssamtale og test af arbejdskapacitet. Individuelt tilrettelagt træning. Mindst syv ugers forløb, to gange træning ugentligt. Undervisning i tilknytning til træningen. Tilbud om proteinholdig drik efter træningsseancen. Daglig gangtræning hjemme, hvor træningsdagbog udfyldes, belastning anføres på baggrund af Borgs skala for åndenød (stile mod niveau 7) Træningen fortsættes på egen hånd efter endt forløb evt. på return kurser. Der skal trænes mindst 3-4 gange om ugen. Hver session skal vare mindst minutter. Det anbefales at udholdenhedstræning foregår med en intensitet, som svarer til mellem 60 og 90 % af den maksimale iltoptagelse. Mindst 2 af de ugentlige træningsseancer bør fi nde sted under supervision. Træningsprogrammet bør strække sig over mindst 7 uger. Det anbefales, at der trænes i hold på 8-10 patienter. I forbindelse med funktionstræning skal der også fokuseres på energibesparende adfærd og på brug af hjælpemidler, Brorson S, Gorlén T et al Danske Fysioterapeuters kliniske retningslinjer til patienter med KOL Kromann J, Olsen TT et al
7 Danske Fysioterapeuters kliniske retningslinjer til patienter med KOL Træningsformer: Cykling Trappegang Roning Gang Koordinationsøvelser Interval træning Styrketræning 60% á 1RM (ca RM) Respirations øvelser Frekvens: Mindst 2x/uge á minutter. Superviseret v fysioterapeut Intensitet: 60-80% af Vo2-max i mindst 20 minutter. Kromann J, Olsen TT et al Danske Fysioterapeuters kliniske retningslinjer til patienter med KOL Varighed: Ved moderat KOL mindst 7 ugers varighed Ved svær KOL 3-6 måneders varighed Organisering: Individuelle hensyn evt. på hold. Særlige hensyn: Monitorering ved lav saturation Evt. ilt supplementation Kromann J, Olsen TT et al
8 Danske Fysioterapeuters kliniske retningslinjer til patienter med KOL Kromann J, Olsen TT et al GOLD- Guidelines Global intiative for chronic Obstructive Lunge Disease The educational and exercise components of rehabilitation are conducted in groups, normally with 6-8 individuals per class. (evidence D) Benefits have been seen in patients with a wide range of disability, although those who are chair- bound are unlikely to respond even to home visiting programs (evidence A) The minimum length of an effective rehabilitation program is 6 weeks, the longer the program continues the more effective results (evidence B) Global intiative for chronic Obstructive Lunge Disease
9 GOLD- Guidelines Global intiative for chronic Obstructive Lunge Disease Duration: 10-45min per session (optimum duration has not been investigated sufficient) Intensity from 50% peak oxygen consumption to maximum tolerated. Type og exercises: Walking training to symptom-limites maximum-rest and repeat for 20min. Endurance training to 60-80% of maximum Vo2. Accomplised by continuous or interval exercise programme. Strength training Global intiative for chronic Obstructive Lunge Disease 2008 NICE-rekomendationer National Institute of Clinical Excellence ff Thorax 2004 (59);
10 NICE-rekomendationer National Institute of Clinical Excellence The introduction of rehabilitation becomes appropriate when patients become aware of their disability (Evidence IV) There is currently no justification for selection on the basis of age, impairment, disability, smoking status or use of oxygen. Some patients with serious co-morbidity such as cardiac or locomotor disability may not benefit as much (Evidence IV) Thorax 2004 (59); NICE-rekomendationer National Institute of Clinical Excellence Thorax 2004 (59);
11 Opfølgning af KOL patienten Sundhedsstyrelsen. KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Sundhedsstyrelsen 2007 KOL- rehabilitering Sundhedsstyrelsen. KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Sundhedsstyrelsen
12 Referencer Global intiative for chronic Obstructive Lunge Disease. Global strategy for the diagnosis, management, and prevention of chronic obstructive pulmonary disease. Updated NICE. Managing stable COPD. Thorax 2004 (59); The National Collaborating Centre for Chronic Conditions. Chronic obstructive pulmonary Disease - Management of chronic obstructive pulmonary disease in adults in primary and secondary care. The National Collaborating Centre for Chronic Conditions 2004: Sundhedsstyrelsen. KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Sundhedsstyrelsen 2007 Brorson S, Gorlén T et al. KOL i almen praksis diagnostik, behandling, opfølgning, rehabilitering. Dansk selskab for almen medicin Kromann J, Olsen TT et al. Klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Kronisk obstruktiv lunge sygdom. Danske fysioterapeuter 2009, version 2. Test til patienter med KOL Henrik Hansen Fysioterapeut, Stud.scient.san Sundhedscenter Østerbro Københavns Kommune 12
13 6-minute walk test Udviklet i Amerika i start 1980 erne, inspireret fra 12-minutters coopers test. Mest anvendte test i Amerika, på patient grupper med KOL, Hjerteiskæmi og hjerteinsufficiens. Korrelations koefficient (0,51-0,81) med GOLD standard Vo2-max cykeltest. Brown et al Minimal Clinically importance difference (MCID) 54m (95%CI: 37-71m) (n=112). Redelmeier et al minute walk test Brown et al
14 6-minute walk test Brown et al minute walk test Brown et al
15 6-minute walk test Chetta et al Minute walk test Faktorer der påvirker til kortere gang distancen: Lav kropshøjde (korte ben) Alder Høj kropsvægt Kvindeligt køn Kognitive dysfunktioner Kort gangbane (dvs. mange stop og drejninger Kroniske sygdomme i hjerte og lunger Slidgigt Chetta et al
16 6 Minute walk test Faktorer der påvirker til længere gang distancen: Høj kropshøjde (lange ben) Alder normal kropsvægt Mandligt køn Høj motivation Optimal gangbane Indlæringseffekt Ilt supplement symptom lindrende medicin indtag (kort tids) Chetta et al Minute walk test Udstyr: Test protokol* Stop ur* To kegler* Afmålt gang bane* Triptæller ell. andet Borg anstrengelse og dyspnø skala Pulsoxymeter Evt. Ilt-supplementation. Evt. Medicin 16
17 Shuttle walk test (SWT) SWT udviklet i England start 90 erne. Pandang til 6-min walk test, med formål et eliminerer bias (motivation, instruktion etc.) Maksimal test Korrelations koefficient (0,73-0,88) med GOLD standard Vo2-max cykeltest. Korrelations koefficient (0,70-0,91) med 6-min walk. Der findes INGEN referenceramme til normal befolkning. Shuttle walk test The patient has to walk up and down a 10-meter course, with the walking speed dictated by a prerecorded audio signal played on a cassette recorder. The course is identified by 2 traffic cones set 0.5 m from either end to avoid the need for abrupt changes in direction. The walking pace is increased by 0.17 m/s every minute, and the test is concluded when an individual is no longer able to keep up the pace or stops because of symptoms. There are a maximum of 12 stages and the primary outcome is the walked distance Therefore, the SWT is an incremental and progressive test, which stresses the individual to a symptom-limited maximal performance. Singh et al
18 Shuttle walk test The ESWT is an endurance field test with an externally controlled constant walking speed to achieve standardization of exercise intensity and to give patients the opportunity to sustain exertion until limited by symptoms. The constant walking speed for the ESWT is calculated as 85% of the maximum sustainable walking speed from the ISWT, which is a preparatory test for the ESWT. The primary measurement during the ESWT is the walking time in seconds. Other measurements include heart rate, oxygen saturation and dyspnea perception. Chetta et al Shuttle walk test (SWT) Udstyr: Test protokol* Trip tæller ell. andet Stop ur* To kegler* Afmålt gang bane* Borg dyspnø skala* Pulsoxymeter(*) Evt. Ilt-supplementation. Evt. Medicin 18
19 Borg skalaer 6-min walk versus SWT 6-min walk: Nemmere at administrerer Ligner dagligdags aktiviteter Subjektivt pace Shuttle walk test: Maksimal udtrætning Korrelerer bedre med Vo2- max GOLD-test Mere sensitiv overfor forbedringer ifm. interventioner Ligner hårde dagligdags aktiviteter ex. gå på trapper. Objektivt pace 19
20 Borg-15 RPE Indirekte test/ submaksimal test, udviklet til at estimerer Vo2-max. Anvendeligt til at estimere optimal træningsintensitet på konditionscykler. Korrelations koefficient (0,78) med GOLD Vo2-max test (direkte test) Styrke v. test er puls uafhængighed Svagheder:- Udviklet på japanske mænd, i alderen 20-64år. - Kræver dyr konditionscykel - usikkerhed på ca. 10% på estimat. Borg-15 RPE Der skal køres med en pedalfrekvens på 60 RPM hele testen igennem. Der startes på 15 eller 30 watt, og belastningen øges med 15 watt hvert minut. I slutningen af hvert minut laves 'snakketest' og vurderingen på Borg RPE noteres. Snakkegrænsen er der, hvor talen er hørbart forstyrret af åndedrættet. Når Borg 15 nås, stoppes testen, og det noteres, hvor mange watt personen nåede op på. På dansk kan man benytte en standardiseret tekst, der oplæst varer ca. 10 sekunder 20
21 Borg-15 RPE Snakke test: Formålet med denne cykeltest er at finde ud af, hvordan din kondition er. Du skal derfor cykle med en gradvis større belastning indtil du synes det føles anstrengende. Udstyr: Test cykel med watt-output Borg anstrengelses skala Standardiseret læse test Plenum diskussion Hvilke test anvender I ved testning af KOL-ptt? Hvilke overvejelser har i gjort omkring valg af test? Hvilke fordel og ulemper oplever I ved de anvendte test? 21
22 Referencer Brown CD, Wise RA. Field Tests of Exercise in COPD: The Six-Minute Walk Test and the Shuttle Walk Test. COPD 2007 (4): Enright P. The six-minute walk test. Respir care 2003 (8): Redelmeier DA, Bayoumi AM, et al Interpreting small differences in functional status: the Six Minute Walk test in chronic lung disease patients. Am J Respir Crit Care Med 1997 (4): Chetta A, Giovanna P et al. The Walking Capacity Assessment in the Respiratory Patient. Respiration 2009 (77): Singh SJ, Morgan MD et al. Development of a shuttle walking test of disability in patients with chronic airways obstruction. Thorax 1992 (47): Okura T, Tanak K. A unique method for predicting cardiorespiratoty ftiness using rating og perceived exertion. Appl Human Sci 2001 (5): Evidens for konditions- og styrketræning, samt praksis eksempler Henrik Hansen Fysioterapeut, Stud.scient.san Sundhedscenter Østerbro Københavns Kommune 22
23 Evidens for udholdenheds- og styrketræning til KOL-ptt. Udholdenheds- og styrketræning har følgende positive effekter: Forbedret overlevelse Forbedret livskvalitet Forbedret ADL Forbedret mestring af sygdom Forbedret oplevelse af dyspnø Forbedret aerob udholdenhed Forbedret muskelstyrke Forbedret centralt (%lungerne) og perifert kredsløb Cambach et al. W 1997, Finnnerty JP 2001, Lacasse Y et al. 2002, Mador MJ et al. 2004, O Shea SD 2009, Cyklus af fysiske, sociale og psykosociale konsekvenser ved KOL Tab af fysisk formåen KOL Dyspnø/ udtrætning Inaktivitet/ immobilitet Depresion Social isolation 23
24 Fysiologiske effekter ved udholdenheds træning til KOL ptt. Intensitet svarende til 35-85% af VO2-max Varighed fra 10 til 60minutter afhængig af træningsform og intensitet Frekvens fra 2-5x uge afhængig af træningstilstand og intensitet. Klarlund B et al Fysiologiske effekter ved udholdenheds træning til KOL ptt. Klarlund B et al
25 Fysiologiske effekter ved udholdenheds træning til KOL ptt. Centrale effekter Respiration: - Respirationsmusklernes udholdenhed og styrke øges Kredsløb: - Hjertetskapilærtæthed øges - Hjertets kontraktionsevne øges (hypertrofi af hjertevæg) - Slagvolume øges i hvile, v. sub- og maksimalt arbejde - Pulsfrekvens falder ifm. fysisk aktivitet - Minutvolumen stige - Blodvolumen stiger - Blodtryk falder Klarlund B et al Fysiologiske effekter ved udholdenheds træning til KOL ptt. Centrale effekter Respiration: - Respirationsmusklernes udholdenhed og styrke øges Kredsløb: - Hjertetskapilærtæthed øges - Hjertets kontraktionsevne øges (hypertrofi af hjertevæg) - Slagvolume øges i hvile, v. sub- og maksimalt arbejde - Pulsfrekvens falder ifm. fysisk aktivitet - Minutvolumen stige - Blodvolumen stiger - Blodtryk falder Klarlund B et al
26 Fysiologiske effekter ved udholdenheds træning til KOL ptt. Perifere effekter - Mitokondrie antal og størrelse øges - Øget oxidativ enzym aktivitet - Øget antal kapillærer pr. muskelfiber - Blodtilførelse til musklerne øges - Mælkesyreproduktion ved submaksimalt arbejde falder - Andet Klarlund B et al Fysiologiske effekter ved udholdenheds træning til KOL ptt. Perifere effekter - Mitokondrie antal og størrelse øges - Øget oxidativ enzym aktivitet - Øget antal kapillærer pr. muskelfiber - Blodtilførelse til musklerne øges - Mælkesyreproduktion ved submaksimalt arbejde falder - Andet Klarlund B et al
27 Fysiologiske effekter ved Styrketræning til KOL ptt. Progressiv styrketræning: 60-80% af 1RM 1-4 sæt á 8-15 gentagelser 2-3 træningspas pr. uge i mindst 12 uger Vægten opjusteres hver 2-4 uge Træning af store muskelgrupper Feigenbaum, Matthew S, Pollock et al; Prescription of resistance training for health and disease; Med Sci Sports exerc. Vol. 31(1); January 1999: p Mazzeo RS, Tanakah; Exercise prescription for the elderly, current recomendation; sport med vol 31(11); 2001; p Vedligeholdende styrketræning: 60-80% af 1RM 1-4 sæt á 8-15 gentagelser Et træningspas pr. uge Træning af store muskelgrupper Feigenbaum, Matthew S, Pollock et al; Prescription of resistance training for health and disease; Med Sci Sports exerc. Vol. 31(1); January 1999: p Fysiologiske effekter ved Styrketræning til KOL ptt. Muskler og sener Fibertypesammensætning -Type1, type 2a og type2x fibre Muskelgruppens tværsnit - Antal muskelfibre - Fibrenes tværsnit - Arkitektur (penationsvinkel) Vægtstangsarm - Sene udspring/ hæfte Centralnervesystemet Aktivering (motor cortex) - Antal motoriske enheder - Fyringsfrekvens - neurale drive Sammenspillet imellem agonister og antagonister. (neural inhibering af den excentriske kontraktion) Koordinering og teknik Klarlund B et al
28 Fysiologiske effekter ved Styrketræning til KOL ptt. Klarlund B et al Fysiologiske effekter ved Styrketræning til KOL ptt. muskelfiber Satellit celle Klarlund B et al
29 Fysiologiske effekter ved Styrketræning til KOL ptt. Nervesystemet kan opfattes som en kæde: Motorisk cortex/ CNS rygmarv/nervetråde muskler-sener Kvaliteten bestemmes af: 1. Hjernen evne til for programmering 2. Evne til at afsende og lede signaler 3. Musklens evne til at udvikle kraft 4. Biomekaniske forhold Klarlund B et al Træningsinterventioner Inkluderede: -FEV1% af forventet 40-44% - n=24 (n=13 styrke + konditionstræning vs. 11 konditionstræning) - hold á 4-5 deltager Intervention: - Cykeltræning 50% af Vo2-max, i 20 min - Gangtræning på løbebånd i 15min svarende til BORG dyspnø 5 - styrketræning (benstræk, leg curl, brystpres, pulldown) 1-3 sæt á 10RM m. intensitet på 60% af 1RM Varighed og Frekvens: - 8 uger, 3x ugt af 1 times varighed, kompliance >90% Mador MJ et al
30 Træningsinterventioner Mador MJ et al Træningsinterventioner Mador MJ et al
31 Træningsinterventioner Inkluderede: -FEV1% af forventet 41,2% (SD:19,2) -Middelalder på 70år - n=65 (n=36 intervention vs. n=29 kontrol) Intervention: - 10min opvarmning og nedvarmning. - Svingøvelser, benspark, Benløft. - Gangtræning ell. Cykeltræning. - Hjemmetræning 5x ugt. 10min gangtræning Varighed og Frekvens: - 6 uger, 1x ugt af 1 times varighed. Finnnerty JP et al Træningsinterventioner Finnnerty JP et al
32 Træningsinterventioner Inkluderede: -FEV1% af forventet 77% -Middelalder på 52år - n=66 (n=37 intervention vs. n=29 kontrol) personer pr. hold Intervention: - intensitet 60-75% af VO2-max - trappetræning - Gangtræning ell. Cykeltræning. - Varighed og Frekvens: - 3 måneder, 2x ugt af 90min varighed. Cambach W et al Træningsinterventioner Cambach W et al
33 Træning i Sundhedscenter Østerbro Varighed: 7uger træning, 2xugt. á 1½ times varighed. Organisering: Op til 12 personer pr. hold, 2 fagpersoner deltager Særlige hensyn: BMI<20,5kg/m², vægtkontrol og proteindrik supplementation, Co-morbidteter (hjerte insuff./iskæmi, diabetes 2, andet) Træning i Sundhedscenter Østerbro Træningsopbygning: Grundtræning (25min): bevægelighedsøvelser, sving, sparks, gang, chase, lunt, balance øvelser, fartlege, cirkeltræningsøvelser, udspænding mv. Specifik Gangtræning (10min): maksimal ganghastighed/ tempo skal ikke kunne holdes mere end 5min, monitorering m. stopur, notering af tid og BORG dyspnø ved gangophør Respirationsøvelser (10min): PLB/puste øvelser, fokus på vejrtrækning/ abdominal respiration, støde teknik. Cykeltræning/ styrketræning (30min): Cykeltræning individuel belastning 12 min, ell. Intervaltræning, monitorering m. stopur, BORG RPE, BORG dyspnø. Styrketræning (8-12RM á 2sæt), (benpres, benstræk, armnedtræk, brystpres. Afrunding (10min): Udlevering af protein drik, snak om energibesparende adfærd, hjælpemidler, hjemmetræning og vedligeholdende træningstilbud. 33
34 Referencer Høst D, Beyer N. Kliniske retningslinjer for fysisk træning til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungelidelse - et på Bispebjerg Hospital og Sundhedscenter Østerbro. SIKS Klarlund B, Saltin B. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen Kromann J, Olsen TT et al. Klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Kronisk obstruktiv lunge sygdom. Danske fysioterapeuter 2009, version 2. O Shea SD, Taylor NF et al. Progressive Resistance Exercise Improves Muscle Strength and May Improve Elements of Performance of Daily Activities for People With COPD: A Systematic Review. Chest 2009 Epub Mador MJ, Bozkanat E et al. Endurance and Strength Training in Patients with COPD. Chest 2004 (125): Finnnerty JP, Keeping I et al. The Effectiveness of Outpatient Pulmonary Rehabilitation in Chronic Lung Disease. Chest 2001 (119): Cambach W, Chadwick-Straver RVM et al.the effects of a community-based pulmonary rehabilitation programme on exercise tolerance and quality of life: a randomized controlled trial. Eur Respir J, 1997; 10: Lacasse Y, Brosseau et al. Pulmonary rehabilitation for chronic obstructive pulmonary disease. Cochrane database systematic review 2002 (3):CD
Træning af patienter med KOL. Undervisningsplan. Definition af KOL. Stefan Clausen. Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens
Træning af patienter med KOL Stefan Clausen Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens 1 Undervisningsplan Lektion 1: Arbejdet med patienter med KOL; problemstillinger ud fra erfaringer i det daglige arbejde
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereTest til patienter med KOL
Test til patienter med KOL Henrik Hansen Faglig konsulent, Danske Fysioterapeuter Fysioterapeut, Cand.scient.san Agenda Hvilke test er let tilgængelige og anvendelige? Hvilke test anbefaler Danske Fysioterapeuter.
Læs mereStyrketræning i praksis. - Et oplæg til inspiration og debat
Styrketræning i praksis - Et oplæg til inspiration og debat Dagens Program Introduktion Definition Guidelines og anbefalinger ved styrketræning til ældre Styrketræning i praksis RM-test / Powertræning
Læs mereStyrketræning i teori & praksis
Styrketræning i teori & praksis Et oplæg til inspiration og debat Fysioterapeut Henrik Hansen Dagens Program Aldring og funktionsevne. Definition af styrketræning Aldring og sarcopeni Fysiologiske effekter
Læs mereKOL-REHABILITERING Korsika 2016
KOL-REHABILITERING Korsika 2016 Tid til død afhængig af graden af selvrapporteret fysisk aktivitet hos KOL-patienter (Østerbro undersøgelsen) Thorax 2006;61,771-8 Det største problem er åndenøden Åndenød
Læs merekliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters
Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette
Læs mereHjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Læs mereFysisk træning for hjertepatienter
Patientinformation Fysisk træning for hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Ambulatorium, Fysioterapien Hjerterehabiliteringsklinikken 1 2 rev. okt. 2010 Fysisk træning for hjertepatienter
Læs mereHøjintens træning for løbere
Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer
Læs mereHjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereDanske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Læs mereFitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning
Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål
Læs mereVelkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus
Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på
Læs mereGrundtræning. Hvad er grundtræning?
Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning
Læs mereMotion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen
Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Agenda Kort om evidensen fysisk træning efter en Hjerte-karsygdom IHD CHF Atrieflimren Online rådgivning Fysisk
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereTest af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter
Test af hjertepatienter Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Plan Lidt om begreberne Hvad er det vi gerne vil undersøge? Hvad findes der
Læs mereInspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi
Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi Barbara Brocki Fysioterapeut, ph.d studerende Indhold Rationale for IMT Undersøgelse
Læs merefysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom
Praktisk vejledning i fysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Peter Lange (formand) Eva Brøndum Klaus Phanareth Thomas Ringbæk D
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,
Læs mereDagens instruktør. Britta Boe Andersen
Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereMotion. for polioramte
Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereTræningsintensitet. HOLD 1 + HOLD 2 (n=34)
Fremmøde træning HOLD 1: Træningsgruppe, N=15 67-98% af træningen 89% i gennemsnit HOLD 2: Træningsgruppe, N=19 80-100% af træningen 92% i gennemsnit Kontrolgruppe, N=15 46-100% (6 på 100) 88% i gennemsnit
Læs mereVærktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere
Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk hos ældre borgere Nina Beyer, ekstern lektor,, PhD Forskningsenhed for Musculoskeletal Rehabilitering & Institut for Idrætsmedicin tsmedicin, Bispebjerg
Læs mere03-06-2013. www.motion-online.dk
Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning
Læs mereOpfølgning på rehabilitering øger livskvalitet og gangdistance
Side 1 Fag og Forskning november 2009 Faglig artikel Af Lise Bernhard, fysioterapeut¹, Marie Lavesen, sygeplejerske², Linette Kofod, fysioterapeut³, Trine Stauning Rasmussen, fysioterapeut 4, 1 Fysio-
Læs mereHvordan får man raske ældre til at træne
Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet
Læs mereTelemedicinsk træning for patienter med svær KOL
Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund
Læs mereKonditionstræning. Hvad er konditionstræning? Hvad er et normalt konditial? Officielle anbefalinger? Formål med konditionstræning?
Konditionstræning Hvad er konditionstræning? Hvad er et normalt konditial? Officielle anbefalinger? Formål med konditionstræning? 1 Hvad er konditionstræning? (aerob trænining) Dynamisk arbejde med store
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereCMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm
CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor
Læs mereside 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008
side 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008 Erik Friang er ved at vurdere sin åndenød ved hjælp af Borg CR10 skala i forbindelse med træningen. På Århus Sygehus har fysioteraputerne god erfaring med at anvende
Læs mereEffekt af rehabilitering til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse
Side 1 Fag og Forskning oktober 2008 Faglig artikel Af fysioterapeut Karina Poulsen, Odense Universitetshospital : fafo.fysio.dk Effekt af rehabilitering til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse
Læs mereErnærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereTræningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen
Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende
Læs mereTræning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?
Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Henning Langberg Professor, Dr.med. Phd, cand. Scient. fysioterapeut CopenRehab Institute for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Effekt
Læs mereGodthåb Trim. Pulstræning
Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj
Læs mereLØBETRÆNING. - Teori og praksis
LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)
Læs mereFysisk Form i Specialskolen
Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK. MOTION for polioramte
SPECIALHOSPITALET.DK MOTION for polioramte 2 MOTION FOR POLIORAMTE Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereIdræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard
Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard *Hvor langt kan man ifølge forskningen nå fysisk og funktionsmæssigt med fysisk træning of idræt selv langt op i alderen? *Hvad er forskellene
Læs mereLogbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. www.ballerupfys.dk. Banegårdspladsen 5
Logbog Apopleksihold Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup Fysioterapi & TræningsCenter Banegårdspladsen
Læs mereLogbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk
Logbog Apopleksihold Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup Fysioterapi & TræningsCenter Banegårdspladsen
Læs merewww.leading.mono.net
Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder
Læs mereFysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv
Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe
Læs mereFysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Læs mereBevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com
Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være
Læs mereAerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning
Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,
Læs mereVægtaflastet træningsprojekt
Vægtaflastet træningsprojekt Unge med erhvervet hjerneskade - sammen skaber vi udvikling Børnefysioterapeut Birgitte Sommer Ålborg 18/6-2015 Baggrund og min rolle.. Projekt for voksne med erhvervet hjerneskade
Læs mereSnakketesten. Hjerteforeningens temadag for Hjertefysioterapeuter
Snakketesten Hjerteforeningens temadag for Hjertefysioterapeuter The Talk Test Udviklet i USA i 1930 til idrætsudøvere mhp. at vurdere træningsintensitet. Climb no faster than you can talk Personen vurderer
Læs mereTræning til KOL. Modul 1: september 2018 Modul 2: 26. november 2018
Træning til KOL Modul 1: 24. 26. september 2018 Modul 2: 26. november 2018 Hvidovre Hospital, undervisningsbygningen, Kettegårds Alle 30, 2650 Hvidovre Ide og formål Der er stærk dokumentation for, at
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereVægtaflastet træningsprojekt
Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:
Læs merea Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft
a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION
Læs mereFysisk Form i Specialskolen
Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereTest til hjertepatienter
Test til hjertepatienter Inter-tester reliabilitet af : Submaximal arbejdstest på ergometercykel med taletærskel som intensitetsindikator Aarhus University Hospital Mette Krintel Petersen, Fysioterapeut,
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereSKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation
SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener
Læs mereIntro til CrossGymLøb
Intro til CrossGymLøb CrossGym er funktionel træning der bl.a. er bygget på olympiske vægtløft, redskabsgymnastik, styrketræning, frie kropsøvelser øvelser og kredsløbstræning. Træningsformen er bl.a.
Læs mereVelkommen til kræftrehabilitering. Information om fysisk aktivitet under og efter behandling
Velkommen til kræftrehabilitering Information om fysisk aktivitet under og efter behandling Velkommen til kræftrehabilitering i Guldborgsund Rehabilitering Guldborgsund Kommune tilbyder kræftrehabilitering
Læs mereEt aktivt liv med Myastenia Gravis
Et aktivt liv med Myastenia Gravis V. fysioterapeut Inge Bjerregaard RCFM Hvad vil du gerne kunne fysisk i hverdagen Snak med sidemanden i to min. hver Dagligdag Fritid Arbejde / Uddannelse Myastenia Gravis
Læs mereKolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport
Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1: Resume Titel: Klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Forfattergruppe Forfattergruppe: Signe Versterre, fysioterapeut, Neurologisk afdeling,
Læs mereNational klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor
Fokuserede spørgsmål (PICOs) National klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor Indhold PICO 1 Bør ældre med
Læs mereTræning med demensramte
Træning med demensramte Effekter ved træning med demensramte Hvilken træning anbefales Sundheds- og idrætskonsulent Karin Schultz, Ældre Sagen Om ADEX forskningsprojektet Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg
Læs mereOSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital
OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereEffekt af intensiv genoptræning på. Livsstilscenter Brædstrup
Effekt af intensiv genoptræning på Publikationsdato: 4/9-2019 Indsamling af data er sket i 2018 Forfatter: Stian Langgård Jørgensen, fysioterapeut Introduktion Livstilscenter Brædstrup er en afdeling på
Læs mereTræn dig op til at løbe 5 kilometer
Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente
Læs mereLogbog. Parkinsonhold. Navn: Ballerup Fysioterapi. 19
Logbog Parkinsonhold Navn: Ballerup Fysioterapi Parkinsonhold Banegårdspladsen i Ballerup 5 Fysioterapi 2750 Ballerup 19 www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup
Læs mereKOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE
KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE Peter Lange Disposition Rehabilitering: plads i den samlede KOL behandling Fysisk træning: den vigtigste del af programmet Hvad er et godt rehabiliteringsprogram?
Læs mereMejdal Gymnastik- og Idrætsklub
Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub Amatørteater Badminton Gymnastik Fodbold Håndbold Motion Onsdagsklub Petanque Tennis Move 1665 Aktivitetsmedlemmer Hjemsted: Mejdal-Hallen, 7500 Holstebro Mejdal G.I.K.
Læs mereKonditionstestning. Hvad er kondition? Kondition Testning, træning og metoder. O 2 ind. O 2 ud. Morten Zacho Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet
Kondition Testning, træning og metoder Morten Zacho Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet Laboratorie baseret forskning Kommune baseret forskning orskningsbaseret undervisning og formidling til sundhedsprofessionelle
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereHvorfor styrketræning?
Hvorfor styrketræning? I dag ville man nok sige, at alle idrætsgrene, ja alle mennesker, burde lave en eller anden form for styrketræning. Kapitel 1 Jeg bliver motiveret af at vide hvorfor jeg netop træner,
Læs mereLogbog. Parkinsonhold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk
Logbog Parkinsonhold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17
Læs mereTil: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen
11. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for KOL Rehabilitering Til: Sundhedsstyrelsen Vi har med stor interesse læst den nationale kliniske retningslinje for KOLrehabilitering og kvitterer
Læs mereTræningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2017 Bente Kristensen
Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2017 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende
Læs merejfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk
Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet
Læs mereFysisk træning. Energiforbrug 252
Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt
Læs mereMotion som forebyggelse og medicin, hvordan?
Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereHVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer
AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2015/2016 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,
Læs merePowerfull Running. Program:
Powerfull Running Program: Dato: Mødested kl. 18:00 15. aug Dagnæs stadion 22. aug Caroline Lunden v/kunstmuseet. 29. aug Husodde Strand v/campingpladsen 5. sept Bygholm sø. v/campingpladsen Lovbyvej 19.
Læs mereKan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke?
Kan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke? Rikke Steen Krawcyk, PhD, MSc., PT 8. Oktober 2019 Overordnet formål Hvordan faciliteres patienter med et lille stroke til fysisk træning tidligt
Læs mere30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.
Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man
Læs mereSøgeprotokol for opdatering på NKR 10 KOL
Søgeprotokol for opdatering på NKR 10 KOL Projekttitel/aspekt Opdateret søgning på NKR for KOL - Primærlitteratur Projektleder / fagkonsulent Henriette Callesen / Camilla Koch Ryrsø Søgespecialist Kirsten
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE FOR FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED RYGSØJLEGIGT FOKUS PÅ MORBUS BECHTEREW.
QUICK GUIDE. KLINISK RETNINGSLINJE FOR FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED RYGSØJLEGIGT FOKUS PÅ MORBUS BECHTEREW. UDFORMNING AF ANBEFALINGER. Arbejdsgruppen har sammenfattet den kliniske retningslinje med de
Læs mereEgenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic
Læs mereInterval/tempoløb hvordan skelner jeg?
Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen
Læs mereLogbog. Apopleksihold. Navn: 3650 Ølstykke. Ølstykke Fysioterapi. olstykkefys.dk. Johannedalsvej 17
Logbog Apopleksihold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17
Læs mereNational klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL
National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL 2014 Titel: National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit
Læs mereLet intensitet/restitutions træning:
N1 Let intensitet/restitutions træning: Anvendes til begyndere som opstart hvor kroppen tilvænnes til belastningen ved løb. I starten vil begynderen skifte mellem at løbe og gå. Senere vil denne intensitet
Læs mere