1) Spise med Price (dansk madprogram)

Transkript

1 Indhold 1) Spise med Price (dansk madprogram) ) House M.D. (amerikansk tv-serie) ) Sex and the City the movie (amerikansk film) ) Wallander (svensk tv-film) ) Baronessen flytter ind (dansk tv-program) ) De Unge Mødres Drøm (dansk tv-program) ) Luksusfælden (dansk tv-program) ) Desperate Housewives (amerikansk tv-serie) ) Klovn (dansk tv-serie) ) Mænd der hader kvinder (svensk film)...18

2 1) Spise med Price (dansk madprogram) Instruktør: Anders Johansen Varighed: ca. 28 min Produktion: DR1 Land: Danmark År: Brødrene Adam og James Price er vokset op i et skuespillerhjem, hvor maden spillede den helt store hovedrolle. Ikke alene har de arvet den kunstneriske åre fra begge deres forældre - fra deres far, John, har de nemlig også fået den entusiastiske, smagsbegejstrede madglæde for såvel klassisk- som moderne kogekunst. Og det er netop denne, brødrene praktiserer med sikker hånd i det populære madprogram, Spise med Price, hvor opskrifter og tilberedning humoristisk garneres undervejs med små anekdoter om barndomshjemmet og tidligere kulinariske oplevelser. Og netop denne særlige sammenblanding har eftersigende medvirket til, at alle vil spise med Price - hvilket seertallene også afspejler. Programmet har f.eks. siden flytningen fra kanal klog (DR2) til moderkanalen (DR1) snart rundet den magiske million et tal der også betyder, at programmet tangerer til at være det mest sete kokkeprogram i dansk tv-historie (så længe man altså har tal for den slags). Men hvorfor er det egentlig, at programmet er så populært? I årtier har der jo eksisteret adskillige madprogrammer både før og samtidig med dette, men ingen har eftersigende haft helt samme gennemslagskraft. Dette, synes jeg, kunne være spændende at undersøge nærmere. Først og fremmest, hvad er et madprogram? Dvs. hvad definerer genren, og har den udviklet sig med tiden? Indenfor dette, hvor befinder Spise med Price sig? Er programmet f.eks. en hybrid og i så fald hvilken? Dernæst, hvem henvender programmet sig egentlig til, hvem ser det og hvorfor? Er programmet virkelig noget for enhver smag eller konnoterer f.eks. opskrifterne, madvarerne, holdningerne mm. noget ganske andet? Til at finde svar på dette har jeg tænkt mig at anvende de udvalgte teoretikere i den tilhørende litteraturliste. Grundet afsnittenes korte varighed forestiller jeg mig derudover at benytte mig af flere episoder til analysen ved at plukke eksemplerne ud der, hvor de optræder (tydeligst). Programmets tre sæsoner (30 episoder i alt) er fuldt tilgængelige via websitet dr.dk/price. Bourdieu, Pierre (1995): Distinktionen en sociologisk kritik af dømmekraften. Det lille Forlag, Frederiksberg. Carlsen, Helle Brønnum(2004): Æstetiske læreprocesser med hensyn til mad og måltider. København, Institut for Pædagogisk Filosofi Carlsen, Helle Brønnum(2008): Smagens selekterende sanselighed madens æstetiske

3 kommunikation. I Kulturo- Tidskrift for moderne kultur no. 26. København tilgængelig via Carlsen, John og Kirsten Frandsen(2005): Nytte- og livsstilsprogrammer på dansk tv, Working paper nr Århus, Center for kulturforskning, Aarhus Universitet Dahl, Henrik (2005): Hvis din nabo var en bil. Akademisk Forlag, København Larsen, Peter Harms (2003): De Levende Billeders Dramaturgi Bind 2 TV. DR Mediekultur #45 Livsstil og forbrug som tv-underholdning (hele tidsskriftet er tilgængeligt via sitet: Povlsen, Karen Klitgaard(2007): Smag, livsstil og madmagasiner. I Mediekultur vol. 42/43. Danmark, SMID Society of Media Researchers in Denmark Christensen, Christa Lykke(2008): Viden og ekspertise - I tv s livsstilsprogrammer, Arbejdspapir 1. København, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Christensen, C.L. (2008). Det gode liv livsstilsprogrammer på dansk tv. I H. Illeris & H. Christensen (red.): Visuel kultur viden, liv, politik. Multivers, København Raagaard, Katharina Thordis (2009): Madprogrammets sanselige smagskonstruktion. Specialeafhandling, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. (Tilgængeligt via: Strange, Niki: Perform, educate, entertain ingredients of the cookery programme genre I Geraghty, Christine & David Lusted (red.)(1998): The television studies book. Arnold, London

4 2) House M.D. (amerikansk tv-serie) Creator: David Shore (instruktør varierer) Land: USA År: Produktionsselskab: FOX Varighed: 45 min per afsnit (seks sæsoner) Medic, Kildare, M*A*S*H, ER og Grey s Anatomy. Listen over lægeserier er gennem tiden blevet lang vi har nemlig at gøre med en genre, der blev født helt tilbage i 1950 erne, og som stadig lever i bedste velgående den dag i dag. Dette betyder imidlertid ikke, at der ingen udvikling har været at spore. For selvom der altid har været et barn, der skulle reddes, en diagnose, der skulle stilles, eller den obligatoriske romance i linnedrummet, så er der sket ændringer med narrationen såvel som med TV-lægerne. Også derfor er seerne eftersigende aldrig blevet immune over for genren (jf. Anne Jerslev), der i 2004 fik en forfriskende saltvandsindsprøjtning i form af den sarkastiske, asociale doktor/diagnostiker (Gregory) House i serien af samme navn. Men hvorfor er det lige, at et såkaldt medical drama omhandlende en grov og uforskammet, haltende og pilleslugende læge med ekstremt dårlige bedside manners er blevet en af de mest populære tv-serier i vores tid? Hvorfor elsker folk House? Manden i hovedrollen bidrager tydeligvis til svaret, og jeg kunne derfor virkelig godt tænke mig at se nærmere på denne. For hvorfor gider vi overhovedet bruge 45 minutter i selskab med en distanceret, usympatisk idiot, der synes svær, for ikke at sige komplet umulig, at identificere sig med? Hvad er det ved karakteren House, der alligevel fornøjer og tiltrækker os? Hvad er han for en læge, og hvordan (og hvorfor) har lægerollen udviklet sig gennem tiden? Derudover vil jeg også tage temperaturen på selve genren og seriens narrative opbygning for hvad definerer egentlig det klassiske medical drama (i form af f.eks. setting, karakterer, plotlinjer), og følger House M.D. denne formel? Er serien en videreudvikling af genren, eller er den måske en helt ny type, der kun kan defineres i form af sig selv? For at finde svar på ovenstående vil jeg bl.a. benytte mig af nedenstående litteratur. Til analysen vil jeg derudover udvælge et enkelt eller få afsnit alt efter opgavens endelige formulering. Serien består indtil videre af seks sæsoner, der alle kan købes på DVD. Barnet, Elizabeth (2007): DISSECTING THE MEDICAL DRAMA, A Senior Honors Thesis Submitted to the Department of Communication of Boston College. Tilgængelig via: Bignell, Jonathan (2008): An introduction to television studies 2nd edition. Routledge, London and New York Challen, Paul (2007): The House that Hugh Laurie built: An Unauthorized Biography and Episode Guide. Visning af de første 46 sider tilgængelig via:

5 (Udsendelse på P1 Sundhed d. 23.dec Den sarkastiske asociale superlæge, vi elsker) Hallund, Laust (2008): Dr. House hospitalets Sherlock Holmes. Artikel tilgængelig via: Imre, Anikó (2009): Gender and quality television I Feminist Media Studies volume 9, issue 4 December 2009, Routledge. Tilgængelig via: Irwin, William; Jacoby, Henry (2008): House and Philosophy: Everybody Lies (The Blackwell Philosophy and Pop Culture Series) (indkøbt d. 10/5) Jacobs, Jason (2003): Body Trauma TV The new hospital dramas. British Film Institute, London (indkøbt d. 10/5) Larsen, Peter Harms (2003): De Levende Billeders Dramaturgi Bind 2 TV. DR Smith, Murray (1962): Engaging characters. Clarendon Press, Oxford ma.htm+medical+drama+genre&cd=7&hl=da&ct=clnk&gl=dk (US Medical dramas - A TELETRONIC CLASSIC TV HISTORY ARTICLE) Wilson, Leah (red.) (2007): House Unauthorized: Vasculitis, Clinic Duty, and Bad Bedside Manner. Smart Pop Series, Benbella Books (indkøbt d. 10/5)

6 3) Sex and the City the movie (amerikansk film) Instruktør: Michael Patrick King Land: USA År: 2008 Produktionsselskab: HBO Films, Newline Cinema Varighed: 145 min. Sex and the City er oprindelig en amerikansk tv-serie skabt af Darren Star til betalingskanalen HBO. Serien blev lanceret i 1998 og sluttede endeligt i efter sin sjette sæson. I USA gik serien fra kultstatus til vinder af utallige priser, og var i flere sæsoner den mest populære serie på amerikansk kabel-tv. Den er desuden blevet distribueret i Asien, Australien, New Zealand, Canada og over det meste af Europa, og har også her opnået betydelig popularitet og status. I Danmark er alle seriens seks sæsoner blevet vist adskillige gange på den reklamefinansierede betalingskanal TV3 og på søsterkanalen 3+. Serien er skabt med Candace Bushnell s roman Sex and the City som forlæg. Handlingen udspiller sig i New York, og har de fire overklasseveninder Carrie, Miranda, Samantha og Charlotte som de centrale personer. Som antydet i overskriften er det imidlertid ikke tv-serien, jeg vil koncentrere mig om i denne opgave. Derimod vil jeg kaste det analytiske blik på den første film, der opstod i kølvandet på tv-succesen. For hvad betyder det egentlig, når en sexet serie iklæder sig filmgenren? Kan den løfte arven, eller bliver den blot et trist komma, placeret efter det, der burde have været et punktum? Først og fremmest, hvordan er filmen konstrueret, og hvorledes fungerer den (i sig selv, men også i forhold til serien) i form af f.eks. genre, fortællemåde og stil. Er der forskelle/ligheder har dette betydning (og i så fald hvorfor?). Altså, ud over at være en succes, hvad består Sex and the City så af? Hvad er det helt nøjagtig, der tilfredsstiller seerne verden over? Er det et nyskabende koncept eller seriens kvinder, der kan høste æren for den enorme popularitet? Og sidst, hvad kan det eventuelt fortælle os om samfundet i dag? Jeg vil i forsøget på at løse opgaven benytte mig af nedenstående litteraturliste. Akass, Kim; McCabe, Janet (red.)(2004): Reading Sex and the City, I.B. Taurus Bignell, Jonathan (2008): An introduction to television studies 2nd edition. Routledge, London and New York Christensen, Jørgen Riber (2005): Open Windows: Remediation Strategies in Global Film Adaptions, Aalborg University Press Jermyn, Deborah (2009): Sex and the City, TV Milestones series, Wayne state University press, Detroit Karlshøj-Nielsen, Mia. Larsen, Didda Gry og Andersen, Gitte Våben (2003): Not for sjov et speciale om piger, identitet og tv-serier,speciale. Kommunikation. RUC. Tilgængelig via

7 Kozloff, Sarah (1988): Invisible Storytellers Voice-Over Narration in American Fiction Film. University of California Press. Berkeley and Los Angeles. Tilgængelig via %93+Voice- Over+Narration+in+American+Fiction+Film%E2%80%9D&source=bl&ots=3OvPd36ncw&sig=jvoHpdc5mRrG KlyULJXnnpqboN4&hl=da&ei=KF_ES7- ch8gwoosg9zwp&sa=x&oi=book_result&ct=result&resnum=3&ved=0cbmq6aewag#v=onepage&q&f=fa lse Pedersen, Annemette Gravgaard (2006): In the age of un-innocence sex, køn og kærlighed i Sex and the City. Speciale tilgængelig via: Thompson, Kristin (2003): Storytelling in Film and Television, Harvard University Press

8 4) Wallander (svensk tv-film) Instruktør: forskellige Land: Sverige År: (?) Produktionsselskab: Yellow Bird Film Varighed: 90 minutter per afsnit Henning Mankells bøger om den skånske kriminalkommissær, Kurt Wallander, er for længst blevet en verdenssucces. Seriens ti romaner er oversat til 38 sprog og solgt i mere end 25 millioner eksemplarer. Derudover er der produceret både film og tv på svensk såvel som på engelsk. I denne opgave er det dog kun den svenske tv-serie med Krister Henriksson i hovedrollen, der bliver genstand for analyse. Med et budget på 190 millioner svenske kroner var Wallander-serien det hidtil største tv-projekt i Skandinavien. Seriens første afsnit ( Inden frosten ) blev da også vist i biograferne, mens de resterende udspillede sig på tv. Inden frosten bygger ganske vist også på en kendt og elsket Mankell-roman, mens resten af historierne er skrevet direkte til tv. Det er imidlertid ikke adaptionsprocessen, jeg her er interesseret i, men tv-serien, som et værk i sig selv. Alligevel bliver mine spørgsmål på en måde almengyldige, idet jeg gennem Wallander bl.a. gerne vil undersøge den skandinaviske krimis succes. For hvorfor fænger krimien os og særligt den skandinaviske? Først og fremmest, hvordan er Wallander konstrueret? Kan man bestemme den nærmere inden for krimigenren, og i så fald, hvor placerer den sig? Analysen vil således være traditionel, idet jeg bl.a. kunne forestille mig at se på ting som format, karakterer, fortællemåde og æstetiske virkemidler. Derudover spiller seriens location også en rolle, for hvorfor er det lige, at forbrydelserne begås i den lille by Ystad hvad har den, som de større byer ikke har? Alt dette kan jeg dernæst forestille mig munde ud i en diskussion af, hvad Wallander og krimien vil fortælle i et bredere perspektiv. Ovenstående vil jeg søge svar på ved brug af nedenstående litteratur. Til analysen forestiller jeg mig derudover at udvælge et enkelt afsnit fra serien alt afhængig af opgavens endelige formulering. Wallander-serien kan købes på dvd. Agger, Gunhild (2005): Dansk tv-drama. Arvesølv og underholdning.samfundslitteratur, Frederiksberg Agger, Gunhild (2008): Krimitypologi kriterier og eksempler, arbejdspapir 8. Tilgængelig via: Agger, Gunhild; Waade, Anne Marit (red.) (2010): Den skandinaviske krimi: bestseller og blockbuster. Nordicom, Göteborgs Universitet, Göteborg Brooks, Peter (1992): Reading for the Plot. Clarendon Press, Oxford Christensen, Jørgen Riber; Hansen, Kim Toft (red.)(2010): Fingeraftryk: studier i krimi og det kriminelle. Aalborg Universitetsforlag, Aalborg

9 Rasmussen, Réné; Lykke, Anders (1995): Den sidste gode genre. Krimiens aktualitet. Klim, Århus

10 5) Baronessen flytter ind (dansk tv-program) Land: Danmark År: 2008 Produktionsselskab: Varighed: I Kanal 4 s programserie bytter Danmarks svar på Paris Hilton, baronesse Caroline Flemming, liv med en helt almindelig (arbejderklasse) familiemor. Så alt imens sidstnævnte indlogeres på Valdemar Slot, hvor hun kan læne sig tilbage og nyde det søde liv, overtager baronessen for en stund parcelhuset, hvor hun, iført lyserøde gummihandsker, fluks går i gang med at forbedre familiens triste (og almene) hverdagsliv. Som ambassadør for den gode smag retter hun således op og ændrer på alt lige fra familiens indretning, tøj, stil og manerer, hvorefter husmoderen igen returnerer til den helt store forløsning. Alt sammen i bedste make over-stil. Programmet i sig selv er som sådan ikke noget nyt. Men hvorfor er det egentlig, at Caroline Flemming bliver ophøjet til ekspert udi f.eks. husholdning, familieliv og parforhold? Hvorfor er det netop hende, der agerer redningsplanke for de overanstrengte husmødre og nedkørte familier? Som adelig burde hun jo derimod nærmere kategoriseres som en slags antiekspert i almindeligt hverdagsliv! Dette, synes jeg, kunne være interessant at undersøge. Først og fremmest hvor indskriver programmet sig genremæssigt? Er det et livsstilsprogram og i så fald, hvad betyder det? Hvad er programmets mission? At hjælpe den dårligere stillede, at komme tættere på en adelig (et brand), eller måske endda blot at udstille kontrasterne mellem rig og fattig, finkultur og lavkultur mm.? Altså, hvorfor ser folk programmet og hvem af hvilken årsag? Ligesom Anne Jerslev, mener jeg, at et (reality)programs eksistens er et udtryk for nogle tendenser i samfundet, der viser os noget om vores kultur og psykologi (Jerslev, 2004: 7ff). Derfor kunne jeg også forestille mig at inddrage en diskussion af dette; altså, hvad er denne forherligelse af kvindelige middel/overklasseidealer (på baggrund af arbejderklassens offentlige nedrakning) et udtryk for? For at finde svar på ovenstående vil jeg benytte mig af teoretikerne præsenteret i litteraturlisten. Derudover forestiller jeg mig enten at udvælge et enkelt afsnit til analyse, eller eksempler fra flere alt afhængig af opgavens endelige formulering. Programserien er tilgængelig via:nutv.dk, hvor man kan købe sig adgang til alle 18 afsnit. Bourdieu, Pierre (1995): Distinktionen en sociologisk kritik af dømmekraften. Det lille Forlag, Frederiksberg. Carlsen, John og Kirsten Frandsen(2005): Nytte- og livsstilsprogrammer på dansk tv, Working paper nr Århus, Center for kulturforskning, Aarhus Universitet Christensen, Christa Lykke(2008): Viden og ekspertise - I tv s livsstilsprogrammer, Arbejdspapir 1. København, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Faber, Stine Thidemann: (2008) På jagt efter klasse, Ph.d. afhandling, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet

11 Giddens, Anthony (1996): Modernitet og selvidentitet. 6. Oplag. Hans Reitzels Forlag A/S, København Jerslev, Anne (2000): Nu ets affekt - refleksioner over realismeformer og nu-tiden i fjernsynet - og især om det såkaldte reality-tv. Foredrag på seminaret Virkelighedshunger, Københavns Universitet d. 27. april Tilgængelig via: Jerslev, Anne (2004): Vi ses på tv, medier og intimitet, Gyldendal, København Krogholm, Claus (2008): Paris is the message artikel tilgængelig via: Pedersen, Annemette Gravgaard (2008): Baronessen på nullermændsjagt artikel tilgængelig via: Skeggs, Beverly; Adkins, Lisa (red.)(2004): Feminism after Bourdieu. Blackwell Publishing Ltd., Oxford (er endnu ikke kommet på biblioteket)

12 6) De Unge Mødres Drøm (dansk tv-program) Land: Danmark År: 2010 Produktionsselskab: Sand TV Varighed: Docusoapen De Unge Mødre er kendt af de fleste. Tv-programmet er da også Kanal 4s absolutte flagskib, der flere gange om ugen trækker nysgerrige seere til, når der gives et blik ind i mødrenes problemfyldte hverdag. Med tiden har det sågar udviklet sig til at være den længst kørende reality-dokumentarserie i dansk tv s historie, og det tyder ikke på, at den endnu har i sinde at stoppe. Det kan altså være svært at komme uden om De Unge Mødres popularitet. Også derfor forsøgte manden bag (tv-produceren Kaare Sand) sig i foråret 2010 med en spin off af serien han skulle jo være et skarn for ikke udmalke pigerne og skumme fløden af al den succes! I februar tonede tre af de mest populære mødre derfor også frem på skærmen igen, men denne gang i programmet De Unge Mødres Drøm. Her får Kristina og 2x Camilla hjælp til at få opfyldt hver deres store drøm, hvad enten det drejer sig om at tabe sig, finde og ikke mindst bevare kærligheden. Og modsat dagligdagen i De Unge Mødre så skal de ikke længere klare det hele selv derimod får de løbende råd og vejledning af tre eksperter inden for feltet. Således tegnede det hele altså til at blive endnu en succes, der kunne sikre kanalen en større share på onsdagens sendeflade, idet programmet blev søsat lige inden flagskibet. Men noget ramte skævt. Ser man på seertallene for de 12 uger, hvor programmet blev sendt (17/2-5/5), så er der nemlig stor forskel på de to udsendelser (jf. Gallups tv meter tal). Hvor tv-succesen fortsat rangerer højt på listen med seere per afsnit, så ligger dens spin off nemlig noget lavere med kun Således var der altså en forskel på hele seere, svarende til en tredjedel, hvilket må siges at være en betydelig del procentmæssigt. I denne opgave finder jeg det derfor interessant at undersøge, hvorfor dette er/var tilfældet. Jeg vil således foretage en selvstændig analyse af De Unge Mødres Drøm, men samtidig holde det op mod De Unge Mødre. Således vil forskelle og ligheder også blive fremhævet. Først og fremmest vil jeg forsøge at genrebestemme programmet nærmere; er det en docusoap ligesom dens forgænger eller noget ganske andet? Hvad definerer programmet, hvordan er det konstrueret og hvad er det specielle for denne slags tv? Og dernæst, hvad er det, der fascinerer folk i De Unge Mødre og hvorfor hænger denne ikke ved i udvalgte program? For at finde svar på ovenstående vil jeg benytte mig af den tilhørende litteraturliste. Derudover forestiller jeg mig at anvende et enkelt afsnit af programserien til analyse, men evt. skele til andre også. Alle 12 afsnit er tilgængelige via nutv.dk, hvor man dog skal betale for fornøjelsen. Bondebjerg, Ib (2006): Dokumentarisme og fakta i Stig Hjarvard: Dansk Tv s historie. Forlaget samfundslitteratur (s )

13 Bondebjerg, Ib (2008): Virkelighedens fortællinger den danske tv-dokumentarismes historie. Forlaget samfundslitteratur Bondebjerg, Ib: Hvor kommer reality-tv fra? På Bondebjerg, Ib: Med politiet i virkeligheden reality-tv og kriminalitet på Christensen, Christa Lykke(2008): Viden og ekspertise - I tv s livsstilsprogrammer, Arbejdspapir 1. København, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Giddens, Anthony (2004): Modernitet og selvidentitet: selvet og samfundet under sen-moderniteten. Hans Reitzel Hjarvard, Stig : Seernes reality på Horsbøl, Gitte; Meldgaard, Jette Harboe (2005): Reality når verden er autentisk i følelserne i fokus (s ) i Jørgen Asmussen (red.): Faktiske tekster fra sagprosa til reality. Systime academic. Jerslev, Anne (2000): Nu ets affekt - refleksioner over realismeformer og nu-tiden i fjernsynet - og især om det såkaldte reality-tv. Foredrag på seminaret Virkelighedshunger, Københavns Universitet d. 27. april Tilgængelig via: Jerslev, Anne (2004): Vi ses på tv medier og intimitet. Gyldendal Pedersen, Nanna Kristine; Meisingset, Marie: Det har været en øjenåbner for et samfund, jeg ikke kender til på Thompson, John B.: Medierne og moderniteten en samfundsteori om medierne. Hans Reitzels Forlag. 2001

14 7) Luksusfælden (dansk tv-program) Land: Danmark År: Produktionsselskab: Meter film og tv Varighed: 60 min.(med reklamer) Finanskrisen kradser, og den store forbrugsfest er slut. Dette har en indvirkning på danskerne, såvel som på tv-programmerne. Et livsstilsprogram i dag handler nemlig ikke længere kun om at indrette bolig eller anlægge ny have, men også om at sætte tæring efter næring. Og det er netop dette to økonomiske eksperter hjælper danskerne med i Luksusfælden, hvor kriseramte familier er kommet i pengemæssigt uføre. Men hvis livsstilsprogrammet som genre har taget en drejning væk fra det gængse (og hvad er det?), hvor vender det sig så i stedet hen, og ikke mindst hvorfor? Er det service-tv eller underholdning eller måske en hybrid af begge? Og hvordan kommer dette til udtryk? TV3 er som bekendt ikke underlagt samme public service-forpligtelser som eksempelvis DR, hvorfor programmet også er atypisk for sin kanal, idet det formidler en slags hjælp til selvhjælp. I stedet er der nærmere tradition for ekstrem- og følelses-tv, og det kunne derfor også være interessant at se nærmere på, om disse to modpoler er blevet rykket sammen. Dernæst kommer, hvad det er for en viden, Luksusfælden formidler, og hvordan det gøres? I denne forbindelse forestiller jeg mig ligeledes at kaste et blik på eksperterne og deres rolle. Til analysen forestiller jeg mig at udvælge et enkelt afsnit. Dog kan det blive nødvendigt at inddrage eksempler fra andre, hvis de ikke er at spore i det enkelte. 3. Sæson er pt. tilgængelig via ViasatOnDemand, hvor man dog skal betale for at se et afsnit. Bording, Mikkel (2008): Se, vi kan men vi gør det ikke. Artikel i Information. Tilgængelig via: Carlsen, John og Kirsten Frandsen(2005): Nytte- og livsstilsprogrammer på dansk tv, Working paper nr Århus, Center for kulturforskning, Aarhus Universitet Larsen, Peter Harms (2003): De Levende Billeders Dramaturgi Bind 2 TV. DR Mediekultur #45 Livsstil og forbrug som tv-underholdning (hele tidsskriftet er tilgængeligt via sitet: Christensen, Christa Lykke(2008): Viden og ekspertise - I tv s livsstilsprogrammer, Arbejdspapir 1. København, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Christensen, C.L. (2008). Det gode liv livsstilsprogrammer på dansk tv. I H. Illeris & H. Christensen (red.): Visuel kultur viden, liv, politik. Multivers, København

15 8) Desperate Housewives (amerikansk tv-serie) Land: USA År: Produktionsselskab: Cherry Alley Productions, Touchstone Television, ABC Studios Varighed: ca. 45 min. Per afsnit Desperate Housewives er en amerikansk tv-serie skabt af Marc Cherry. Serien tog sin fart i 2004 og kører stadig på fuld blus i dag seks sæsoner senere (og med en syvende i vente!). Fortællingen om husmødrene på villavejen Wisteria Lane tog over umiddelbart efter succesen Sex and the City, og udfyldte således et hul for det seriehungrende kvindelige publikum. Eller gjorde den? Historien har i hvert fald rykket sig på flere måder; fysisk fra by til forstad, statusmæssigt fra single- til familieliv og sikkert også kvindemæssigt, men hvordan? Og kan dette evt. siges at afspejle sig i vores samfund? Tager man udgangspunkt i titlerne, så kunne det tyde på, at tendensen er gået i retning af nul sex og stor desperation, men er dette tilfældet? For var desperate husmødre ikke sådan noget, der hørte 1950 erne til? Og kom husmødrene ikke til værdighed igen allerede i 1980 erne? Er det mon på tide med et nyt opgør med husmoderrollen? Seriens succes kunne tyde på det. For hvad handler serien egentlig om? Jeg vil i denne opgave foretage en klassisk værkanalyse, idet jeg vil se nærmere på faktorer som format, genre, fortællemåde samt æstetiske og filmsproglige virkemidler. Derudover kunne det ligeledes være interessant at undersøge kvindernes rolle som de uregerlige husmødre for er det et opgør med postfeministernes forestillinger om kvinderollen? Agger, Gunhild (2005): Dansk tv-drama. Arvesølv og underholdning. Samfundslitteratur, Frederiksberg Bignell, Jonathan (2008): An introduction to television studies 2nd edition. Routledge, London and New York Friedan, Betty (1992): The feminine mystique. Penguin Books ltd., London (er endnu ikke kommet på biblioteket) Gill, Rosalind; Herdieckerhoff, Elena (red.) (2006): Feminist Media Studies: Rewriting the Romance New femininities in chick lit?, Volume 6 issue 4, Routledge Lauridsen, Palle Schantz (2009): Omegnshistorier. Forstæderne i filmen filmen i forstæderne, i: KOSMORAMA Tidsskrift for filmkunst og filmkultur (red. Schepelern, Peter et al.), 2009, nr. 244, Det Danske Filminstitut/ Museum & Cinematek Marc, David (1997): Comic Visions: Television Comedy and American Culture, 1989, 2nd ed., Blackwell Publishing Limited McCabe, Janet; Akass, Kim(red.) (2006): Reading Desperate Housewives Beyond the white picket fence. I.B. Taurus, New York Neale, Steve og Krutnik, Frank (1990): Popular Film and Television Comedy, 1990, Routledge

16 Wilson, Leah (red.) (2006): Welcome to Wisteria Lane: On America s Favorite Desperate Housewives. Smart Pop Series

17 9) Klovn (dansk tv-serie) Instruktører: Mikkel Nørgaard og Niels Gråbøl Land: Danmark År: 2005 Produktionsselskab: Zentropa Varighed: ca. 25 minutter per afsnit Klovn. Jeg krummer mine tæer bare ved tanken. Jeg både elsker og hader det pinligheden, den evige suspense og til sidst latterfremkaldelsen. Og jeg er bestemt ikke den eneste tv-serien tog nemlig Danmark med storm for få år tilbage, hvor den startede som et friskt pust på TV2 Zulu, men udviklede sig til en hvirvelvind, der luftede satiren og komikken over det ganske land. Hele seks sæsoner udviklede serien sig til, for danskerne ville hele tiden have mere. Men hvorfor blev serien egentlig sådan en succes? Hvad var det, der var så sjovt? Tv-serien annonceres som en komedieserie/sitcom. Således forstår man altså allerede ved disse benævnelser, at der er tale om noget morsomt, noget vi skal grine af Men hvad er det så egentlig, det morsomme? Hvad er det ved netop denne serie, der får os til at holde os på maverne og klaske os på lårene, mens tårerne triller ned ad kinderne, for nu at skære det lovligt tydeligt ud? Dette, synes jeg, kunne være interessant at se nærmere på. Jeg vil i denne opgave derfor foretage en traditionel værkanalyse, hvor jeg vil se nærmere på faktorer som; genren, formatet, fortællemåden, karaktererne samt de filmsproglige virkemidler alt sammen for at finde ud af, hvad der definerer Klovn, og hvorfor det er så morsomt. Hertil kommer også, at Klovn præsenteres som værende baseret på virkelige hændelser men hvad gør det ved indholdet? Og hvad er underholdning i det hele taget? Og klovnen, Frank betyder det noget, at karakteren læner sig op af Hvams virkelige person og i så fald, hvilket? Agger, Gunhild (2005): Dansk tv-drama. Arvesølv og underholdning. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur Grodal, Torben (2000): Filmoplevelse En indføring i filmteori. København, Institut for film- og medievidenskab (er endnu ikke kommet på biblioteket) Hjarvard, Stig (red.)(2006): Dansk tv s historie. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur Jerslev, Anne (2006): Hvem er Hvam? Artikel tilgængelig via: Larsen, Peter Harms (2003): De levende billeders dramaturgi bind 2 TV. U.s., DR Schepelern, Peter (2005): 10 danske tv-serier. I EKKO, nr. 30, november-december.

18 10) Mænd der hader kvinder (svensk film) Instruktør: Niels Arden Oplev Originaltitel: Män som hatar kvinnor Land: Sverige År: 2009 Produktionsselskab: Yellow Bird i samarbejde med Sveriges Television, Nordisk Film og ZDF Enterprises Varighed: 150 min. Krimier findes der masser af både i papirform, på tv og i biografen. Alligevel er det dog få, der har opnået ligeså stor succes, som fortællingen om Mænd der hader kvinder. Filmen, som jeg i denne opgave vil beskæftige mig med, har bogen af samme navn fra 2006 som forlæg. Med denne indtog den svenske forfatter, Stieg Larsson, overbevisende bestsellerlisten, og opnåede dermed posthum anerkendelse efter sin pludselige død i Tre år senere fulgte derfor heller ikke overraskende den første spillefilm i Millenium-trilogien, instrueret af danske Niels Arden Oplev, der ligeledes blev en blockbuster. Men hvorfor fungerer fortællingen om det atypiske makkerpars, Blomkvist og Salander, opklaringsarbejde i Hedestad egentlig så godt? For ligner den ikke bare den gængse krimi, hvor et mord bliver begået, en opklaring finder sted, og kaos derved igen erstattes af fredfyldt harmoni? Noget siger mig, at det ikke helt er tilfældet. Jeg vil i denne opgave derfor først og fremmest foretage en analyse af filmens fortælling: Hvordan er historien skruet sammen? Trækker den tråde fra tidligere krimifiktioner? Er den konstrueret over en traditionel gådeformel, eller er genreudformningen en helt ny? I så fald det sidste skulle være tilfældet, hvordan adskiller historien sig så fra andre forfatteres genrekonstituerende univers (hvis man altså kan det)? Og er det mon muligt at afgrænse den yderligere genremæssigt? Hvilken tendens er Mænd der hader kvinder en del af? Derudover kunne jeg forestille mig at inddrage andre relevante faktorer for fortællingens succes, så som karaktererne. Ligeledes vil jeg også komme ind på det samfundsmæssige aspekt, idet krimien som genre har ry for at tvinge seeren/læseren til at reflektere over sådanne problemer. Agger, Gunhild (2005): Dansk tv-drama. Arvesølv og underholdning. Samfundslitteratur, Frederiksberg Agger, Gunhild (2008): Krimitypologi kriterier og eksempler, arbejdspapir 8. Tilgængelig via: Agger, Gunhild; Waade, Anne Marit (red.) (2010): Den skandinaviske krimi: bestseller og blockbuster. Nordicom, Göteborgs Universitet, Göteborg Brooks, Peter (1992): Reading for the Plot. Clarendon Press, Oxford Christensen, Jørgen Riber; Hansen, Kim Toft (red.)(2010): Fingeraftryk: studier i krimi og det kriminelle. Aalborg Universitetsforlag, Aalborg