Hvem har ansvaret? Hvem tager ansvaret?

Transkript

1 Velkommen!

2 Hvem har ansvaret? Hvem tager ansvaret? Chefkonsulent Anders Harbo, DI 02. dec. 10

3 Dagens program

4 Program Kl Sundhed på arbejdspladsen v/chefkonsulent Anders Harbo, DI Kl Gør sundhedsbølgen medarbej- derensyg? v/forsker Nanna Mik-Meyer, CBS Kl Paneldebat Medarbejdernes Livsstil: Bør virksomheden blande sig? Kl Frokost Kl Lær af frontløberne workshoprunde 1 Kl Lær af frontløberne workshoprunde 2 Kl Sundhedsfremme og jura konkrete cases og erfaringer v/underdirektør Anders Søndergaard Larsen, DI Kl Kaffepause Kl Ledelsesdilemmaer Kl Den sunde straf v/christian Bitz Kl Virksomhedens valg v/chefkonsulent Anders Harbo, DI Kl Green Lounge tid til snak og smag

5 DI's konference om Anders Harbo sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Hvem har ansvaret? Hvem tager ansvaret?

6 Anders Harbo DI's konference om sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Sundhedsfremme - Virksomhedens eller den enkeltes ansvar? 6

7 Anders Harbo DI's konference om sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Kan vi motivere uden at stigmatisere? 7

8 Anders Harbo DI's konference om sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Er sundhedsfremme en investering eller en omkostning? 8

9 Anders Harbo Hvor stort er problemet? DI's konference om sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Har arbejdet med sundhedsfremme en positiv effekt på sygefraværet? 9

10 Anders Harbo DI's konference om sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Det handler også om den daglige indsats Er vi lige så dygtige til at sikre, at vi er "fit for fight, som vi er til at sikre kompetenceudviklingen? 10

11 Anders Harbo DI's konference om sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Og livskvaliteten Vi har brug for, at alle arbejder længere end til de 60 år, men er vi både i stand til det og parate til det? 11 Nyt fra Danmarks Statistik Maj 08 11

12 Anders Harbo DI's konference om sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Det her er en dag, hvor vi sætter fokus på dilemmaerne! Vi lægger vægt på at skabe dialog om de dilemmaer, som vi støder på i arbejdet med sundhedsfremme Vi ser sundhedsfremme som et led i virksomhedens strategier og planer Vi mener, det er centralt, at den enkelte virksomhed får skabt sammenhæng mellem værdier og skikke i virksomheden og de konkrete indsatser for sundhedsfremme Vi vil gerne bruge dagen til at være i dialog med jer alle - og at I alle får lejlighed til at tale med hinanden om både udfordringer og erfaringer. 12

13 Anders Harbo DI's konference om sundhed på arbejdspladsen 02. dec råd om arbejdet med dilemmaer 1. Der er aldrig kun ét rigtigt svar 2. Der er derimod de svar, som man kan blive enige om i den konkrete situation 3. Dialogen og evnen til som leder at engagere medarbejderne i dialogen er et stærkt værktøj, når det gælder håndteringen af de sundhedsmæssige dilemmaer 4. Under alle omstændigheder må lederen træffe en beslutning! 13

14 Anders Harbo DI's konference om sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Vi fejrer hinanden Du har fødselsdag og netop nu har I sundhedsuge på jeres arbejdsplads. Hvad tager du med til kollegerne? Slik til alle det har I altid gjort og det synes du selv er så hyggeligt! Gulerodskage en opskrift som du selv synes smager godt, og så er den heller ikke helt usund! Ingenting det her er en glimrende lejlighed til at få gjort op med en rigtig usund skik! 14

15 Anders Harbo DI's konference om sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Velkommen til alle Til en engagerende dialog om sundhed på arbejdspladsen 15

16 Sådan deltager du i debatten Afstemning Send SMS til 1245 Skriv DI efterfulgt af A, B eller C (fx DI A el. di a) Indsæt mellemrum mellem DI og bogstav. Det koster alm. SMS-takst. Stil spørgsmål Send SMS til 1245 Skriv DI efterfulgt af dit spørgsmål. Husk at der er kun plads til 160 tegn. Dit spørgsmål bliver vist på skærmen til venstre, når du har sendt det. 16

17 Gør sundhedsbølgen medarbejderen syg? Nanna Mik-Meyer, ph.d., Lektor ved institut for organisation, CBS

18 Gør sundhedsbølgen medarbejderen syg? Nanna Mik-Meyer, ph.d. Lektor ved Institut for Organisation, CBS

19 Mit forskningsmæssige afsæt Post doc. om overvægtige medarbejdere/borgere Aktuel forskning om sundhedens indtog i vestlige samfund At være rene og sunde borgere

20 Sundhedens rolle i dag Sundhed som religion/meta værdi i samfundet? Sundhed som ubestemthedens politik? The somatic individual (Rose)

21 Hvorfor er der fokus på sundhed i dag? I småbørnsinstitutioner I skoler I private og offentlige arbejdspladser Kort sagt: I alle de sfærer vi bevæger os i

22 Vi kategoriserer dagligt I forhold til ydre tegn: mand/kvinde, sort/hvid, ung/gammel I forhold til social status: forældre/enlig, i arbejde/arbejdsløs, rig/fattig I forhold til vores sundhedstilstand: sund/usund, fysisk aktiv/fysisk inaktiv, syg/rask

23 Nutidens normale borger/medarbejder Dominerende nyliberale værdier Ansvar Frihed Kontrol Motivation Vilje Dvs. fokus på individet

24 Den sunde medarbejder, det sunde barn, den sunde klient En reduktionsproces, som er helt afhængig af den sociale kontekst (blandt andre: dominerende værdier)

25 Normalitet og afvigelse afvigere (de uansvarlige, ukontrollerede, viljesvage borgere) Normalitet (den ansvarsfulde, kontrollerede, viljestærke borger)

26 Normalitet Den normale borger/medarbejder: er ansvarlig, i kontrol, i stand til at styre sig selv, aktiv (men hvem gives/tager retten til at vurderer hvad ansvarlighed, udvise kontrol, kunne styre sig, være aktiv er?) Personer med selvforskyldte livsstilssygdomme: ude af kontrol, inaktive, ude af stand til at styre sig selv Overvægtige, rygere, livsnydere. Dobbelt proces: De ekskluderes (som problemer) og inkluderes (som modtagere af div. tilbud i både offentligt og privat regi)

27 Sundhed i virksomhedregi flere hensyn (logikker): et økonomisk hensyn (sunde medarbejdere er mindre syge) et pædagogisk hensyn (sunde medarbejdere er mere motiverede medarbejdere) et omsorgs hensyn (sunde medarbejdere har det bedre)

28 Sundhed og normativitet ubestemthedens politik Sundhed og have det bedre Sundhed og udvise motivation Sundhed og alt det gode

29 Sundhed og ulighed KRAM faktorer og social klasser i DK Hvem spiser dårligt (K), hvem ryger (R), hvem drikker for meget alkohol (A) og hvem motionerer ikke (M)?

30 Sundhedens argument er det stærke argument Sundhed er også de stærkes argument

31 Tak for jeres opmærksomhed! Relevante publikationer for oplægget: Mik-Meyer, N. (2008) Ledelse i intimsfæren. I: C. Sløk & K. Villadsen Velfærdsledelse: Ledelse og styring i den selvstyrede velfærdsstat. København: Hans Reitzels Forlag. Mik-Meyer, N. (2009) Sundhed i et sociologisk perspektiv: moralens indtog. I. J. Helder og A. Hagel Sundhedsledelse. København: Hans Reitzels Forlag. Mik-Meyer, N. (2009) Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser. København: Samfundslitteratur. Mik-Meyer, N. (2010) An Illness of One s Own. Power and the negotiation of identity among social workers, doctors and patients without a bio-medical diagnosis, Journal of Power 3 (2) Mik-Meyer, N. (2010) Putting the Right Face on a Wrong Body: An initial interpretation of fat identities in social work organizations, Qualitative Social Work, vol.3 Mik-Meyer, N. (2010) Min helt egen sygdom. Forhandling af sygdomsidentitet blandt sagsbehandlere, læger og patienter med diffuse lidelser. I: S. Brinkmann Det diagnosticerede liv - Sygdom uden grænser. Århus: Klim. Fuldstændig publikationsliste, se

32 Tak for jeres opmærksomhed! Relevante publikationer for oplægget: Mik-Meyer, N. (2008) Ledelse i intimsfæren. I: C. Sløk & K. Villadsen Velfærdsledelse: Ledelse og styring i den selvstyrede velfærdsstat. København: Hans Reitzels Forlag. Mik-Meyer, N. (2009) Sundhed i et sociologisk perspektiv: moralens indtog. I. J. Helder og A. Hagel Sundhedsledelse. København: Hans Reitzels Forlag. Mik-Meyer, N. (2009) Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser. København: Samfundslitteratur. Mik-Meyer, N. (2010) An Illness of One s Own. Power and the negotiation of identity among social workers, doctors and patients without a bio-medical diagnosis, Journal of Power 3 (2) Mik-Meyer, N. (2010) Putting the Right Face on a Wrong Body: An initial interpretation of fat identities in social work organizations, Qualitative Social Work, vol.3 Mik-Meyer, N. (2010) Min helt egen sygdom. Forhandling af sygdomsidentitet blandt sagsbehandlere, læger og patienter med diffuse lidelser. I: S. Brinkmann Det diagnosticerede liv - Sygdom uden grænser. Århus: Klim. Fuldstændig publikationsliste, se

33 Paneldebat

34 Dilemmaer DI's konference om sundhed 02. dec. 10 Ondt i ryggen Per er IT specialist og har arbejdet godt og oplagt i virksomheden i en række år. På det seneste er han begyndt at tale om, at han har ondt i ryggen, og du er som hans leder også blevet opmærksom på, at han rejser og sætter sig med besvær. Per er gennem årene blevet noget stor og du er overbevist om, at det vil hjælpe godt på ryggen, hvis Per tabte kg. Hvad vælger du at gøre som chef? A Der er brug for, at I idet hele taget bliver mere opmærksomme på overvægt og spisevaner, så derfor sætter du gang i at bl.a. kantinen skal servere en mere sund menu, og at der bliver startet en intern kampagne omkring overvægt og spisevaner B Ingenting du synes det må være hans eget ansvar, og at du ikke skal blande dig i, hvordan Per lever sit liv, selvom du har lidt ondt af ham. C Du tager fat i Per og taler med ham om i al fortrolighed at det vil være en stor fordel for ham at tabe sig. Hans rygsmerter skyldes ganske givet, at han vejer alt for meget. Så du foreslår ham direkte at starte på en kontrolleret diæt med hjælp fra en kostvejleder. 34

35 Paneldebat Direktør Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed Bestyrelsesmedlem Anders P. Gantzhorn, Adipositasforeningen Arbejdsmiljøkonsulent Jan Lorentzen, DI Head of HR, Jannie Trabjerg, Vattenfall A/S

36 Morten Grønbæk Uddannet læge 1988 Ph.d. og dr. med. om alkohols negative og positive helbredseffekter 1996 og 2000 Direktør og professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Motions- og Ernæringsrådet Forebyggelseskommissionen Det Nationale Forebyggelsesråd Side 36

37 Om os Hvem er vi? Vi er en frivillig non-profit forening, der arbejder for retten til et godt liv og ordentlige vilkår for de overvægtige i Danmark. Vi udvikler vi og har en række tilbud, som overvægtige og professionelle kan benytte sig af. Vi har tilknyttet en række ressourcepersoner fra forskellige fagområder; forskere, læge/speciallæge, psykoterapeut, samlivs- og seksualrådgiver etc. Hvorfor har vi en berettigelse? I Danmark er der 1,3 millioner overvægtige I Danmark er svært overvægtige

38 Om os Hvad laver vi? Bigkids.dk Seriøst og brugbart tilbud til familier med overvægtige børn Bryd Tyngdeloven Informationskampagne for åben dialog om overvægt Patientstøtte Støtte til svært overvægtige indlagt på et sygehus En Sund Snak Ledelsesprogram; respektfuld dialog med overvægtige medarbejdere NUMO Udvikler & gennemfører uddannelsen Vægtstoprådgiver

39 Sundhed på arbejdspladsen Head of Human Resource, Vattenfall A/S Ansvarlig for Health & safety Erfaring med Arbejdsmiljø gennem: Certificeringer Sikkerhedsorganisationen Undervisning Tidligere beskæftigelse Danish Crown EUC Nord Vattenfall AB

40 Sundhed på arbejdspladsen Vattenfall koncernen Ansatte Nettoomsætning på ca. 200 mia. SEK Europas femtestørste elproducent og største varmeproducent Vattenfall A/S 750 Ansatte Nettoomsætning ca. 6 mia. DKR Producerer el og varme på Kraftværkerne: Fynsværket Amagerværket Nordjyllandsværket Driver og ejer 349 Vindmøller i DK Ejer 60 % af Horns rev Commitment indeks på 82 Work-life balance indeks på 54 Vind Kernekraft Gas Biomasse Kul Bølger Vand Vattenfall AB 11

41 Jan Lorentzen DI's konference om sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Hvem har ansvaret Virksomheden har ansvaret for at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men.. Medarbejderen har det primære ansvar for at tilegne sig en livsstil, der er sundhedsfremmende og som bidrager til at sikre, at han/hun kan passe sit arbejde. Lederen har retten til at gribe ind, såfremt medarbejderen har et for højt sygefravær eller en for lav produktivitet. 41

42 Jan Lorentzen DI's konference om sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Hvem tager ansvaret Stort set alle virksomheder har sundhedsordninger, men. Der mangler fortsat videnskabelig evidens for, hvad der virker og ikke virker Programmer, som integrerer sundhedsfremme i arbejdsmiljøarbejdet, er mest effektive Både ledelse og medarbejdere skal bakke op om indsatsen 42

43 Frokost Vi mødes efter frokost i de workshoplokaler, som fremgår af listerne i deltagermapperne

44 Sundhedsfremme og jura konkrete cases og erfaringer Underdirektør Anders Søndergaard Larsen, DI

45 Dilemmaer DI's konference om sundhed 02. dec. 10 Den ensomme ryger Hans er en af de garvede i afdelingen, og han har aldrig lagt skjult på, at han godt kan lide at få sig en smøg nogle gange i løbet af dagen. Men efterhånden er han den eneste, som ryger i arbejdstiden og flere af kollegerne er begyndt at drille ham måske fordi de synes, han har for mange pauser i løbet af dagen. En dag kommer Hans til dig, som er hans chef, for at fortælle, at han føler sig udsat for mobning. Og at det faktisk har stået på længe. A Du synes selv, at tobak er noget skidt, og har længe undret dig over, at Hans ikke for længst er holdt op med at ryge. Efter jul skal han alligevel helt uden for bygningen for at kunne ryge ingen rygekabiner længere. Så det fortæller du ham. B C Du synes, at det er uforskammet af kollegerne. Du kan godt nok heller ikke selv lide røg, og har aldrig røget, men det undskylder jo ikke den dårlige tone. Derfor beslutter du at tage emnet op på jeres næste teammøde for at få stoppet mobberiet. Du har tit set, at Hans tager en rygepause og kan godt se, at det ikke er helt retfærdigt over for de kolleger, som ikke ryger. Så du går i gang med at diskutere med Hans, om han ikke kan begrænse rygningen lidt og i hvert fald lade være med at holde så mange pauser i løbet af dagen. 45

46 Anders Søndergaard Larsen Sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Den sunde arbejdsplads - personalemæssige udfordringer

47 Anders Søndergaard Larsen Sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Hvorfor sundhed på arbejdspladsen? Samfundsniveau Virksomhedsniveau Medarbejderniveau 47

48 Anders Søndergaard Larsen Sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Hvem har ansvaret? Virksomheden Medarbejderen 48

49 Anders Søndergaard Larsen Sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Medarbejderens ansvar Udføre arbejde sikkert og hensigtsmæssigt 49

50 Anders Søndergaard Larsen Sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Virksomhedens ansvar Skal overholde lovgivning og overenskomst og kan etablere sundhedsordninger 50

51 Anders Søndergaard Larsen Sundhed på arbejdspladsen 02. dec

52 Anders Søndergaard Larsen Sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Udfordringer ved sundhedsordninger Ledelse Ansættelses ret Løn 52

53 Anders Søndergaard Larsen Sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Ledelsesmæssige udfordringer Driftsmæssige hensyn - har medarbejderen ret til privatliv i arbejdstiden? 53

58 Anders Søndergaard Larsen Sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Ansættelsesretlige udfordringer Saglighed - kan medarbejderen udføre sit arbejde? 58

62 Anders Søndergaard Larsen Sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Lønmæssige udfordringer Sundhed i lønpakken - et ubetinget gode? 62

67 Anders Søndergaard Larsen Sundhed på arbejdspladsen 02. dec. 10 Hvad kan vi lære? Driftsmæssige hensyn Saglighed Dialog 67

68 Ledelsesdilemmaer: Hvor tæt kan jeg gå på medarbejderens motions- og kostvaner? Dialog med deltagerne

69 Dilemmaer DI's konference om sundhed 02. dec. 10 Du skal da med til DHL stafetten i år? Din chef har lige sendt dig endnu en , som opfordrer dig til at melde dig til årets stafet. I plejer i virksomheden at stille med 3 hold, men du har altid holdt dig uden for. Faktisk kan du ikke lide at løbe, og du tvivler stærkt på, at du orker at træne dig op til årets løb. På den anden side synes du det er svært at sige nej til chefen. Hvad vælger du at sige til din chef? A Du ignorerer en og håber på, at det snart vil være overstået det der med årets stafet. Imens kollegerne taler om forberedelserne, så forholder du dig bare stille og tavs. B Du finder løbeskoene frem og starter lidt træning. Man kan vel altid løbe 5 km bare man bruger tid nok. Det er jo karrierefremmende at vise flaget! C Du tager fat i chefen og siger til ham, at du synes det er fint, at firmaet kan stille med 3 hold, og at du gerne vil ud og heppe, men du bryder dig ikke om at løbe og er ikke indstillet på at begynde at træne. 69

70 Dilemmaer DI's konference om sundhed 02. dec. 10 Det er nu så hyggeligt fredag eftermiddag I SU har der været en længere debat om sundhed på arbejdspladsen, og der er blevet vedtaget en sundhedspolitik, som lægger vægt på, at alle på arbejdspladsen er med til at støtte og udvikle en mere sund livsstil på arbejdspladsen. Bl.a. skal der arbejdes mere bevidst med, at udbuddet i kantinen skal være sundere. I den afdeling, som du er leder af, har I en tradition for, at den sidste halve time om fredagen bruges til på en fornøjelig måde at gøre status på den forgangne uge. Og i den forbindelse har I altid fået lidt chips og en øl eller et glas rødvin. Så hvad vil du nu gøre? A Du beslutter at begrænse udskænkningen lidt. Det er udmærket at sende et klart signal til medarbejderne om at sundhed er vigtig. For eftertiden kun øl og vin ved månedsafslutningen. B Du synes ikke selv, det skader sundheden med et enkelt glas, men når nu SU har besluttet en politik på området, så skal den følges. Så du meddeler kort på det første møde, at der ikke længere vil blive serveret vin og øl, men alene kaffe og vand. C Du sætter stor pris på fredagsmøderne og er helt sikker på, at de har en stor betydning for moralen i afdelingen. Det er en glad og fornøjelig måde at slutte ugen på, så I fortsætter traditionen med chips og en øl eller et glas vin. 70

71 Christian Bitz Den sunde straf

72 Den sunde straf

73

74

75

76 Sundhed kan ikke aflæses på badevægten!

77 MyteBitz er: Mørk chokolade giver faste bryster!

78 Sukkerpolitik?

79

80

81

82 MyteBitz er: Motion er effektivt til at tabe sig

83 Lyst til sundhed

84 christianbitz.co m

85 Dilemmaer DI's konference om sundhed 02. dec. 10 Grøn mad i kantinen Du sidder i kantineudvalget, hvor I har besluttet, at kantinen skal have en mere grøn og sund profil. Nu skal I have aftalt mere konkret, hvad det skal betyde sammen med de ansvarlige for kantinedriften. Hvad er du selv mest stemt for? A Når det kommer til stykket, så synes du faktisk, at kantinen allerede er ret god, og at der er et passende bredt udbud. Og dem, der vil spise sundt, kan jo altid tage noget af det grønne. Nej, der skal være plads til alle. Også til dem der godt kan lide biksemaden om torsdagen. B Nu gælder det om at være skarp. Det er utroligt vigtigt, at kantinen får en sund og grøn profil. Alt for mange blandt kollegerne spiser alt for dårligt og tit også for meget. Det er ikke sundt, og det skal der gøres noget ved. Så lyst brød og mayonnaise hører ikke længere til i kantinen. C Du er nu mest optaget af, at økonomien skal være i orden og det kniber gevaldigt at få kantinen til at løbe rundt. Så det er godt med en mere sund profil, men den skal kunne betale sig. Så du vil lytte meget til, om nu råvarer mv. kan købes til en god nok pris og at fremstillingen ikke begynder at tage mere tid. 85

86 DI's konference om Anders Harbo sundhed på arbejdspladsen 02. dec afsluttende betragtninger Anders Harbo, DI