Barnløshed og parforhold. at passe på sig selv og hinanden

Transkript

1

2 Barnløshed og parforhold at passe på sig selv og hinanden

3 Nina Rikke Cederberg Barnløshed og parforhold at passe på sig selv og hinanden Frydenlund

4 Barnløshed og parforhold at passe på sig selv og hinanden Frydenlund og forfatteren, 2006 ISBN: Grafisk tilrettelæggelse: Marianne Burkhardt Omslag: Kristina Buk Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy- Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf Fax post@frydenlund.dk

5 Indhold Forord... 7 Børn en uadskillelig del af livet...13 Ønsket om børn...13 Sociale fællesskaber omkring børn...21 Barnløshed kulturelt, i myter, religion og eventyr...31 Barnløshed et privat eller offentligt anliggende?...31 Når barnløshed er en social og økonomisk katastrofe...36 Frugtbarhed i myter, riter og religion...41 Barnløshed i eventyr...47 Møde med barnløsheden...55 Rejsen begynder...55 I Krise...61 Eksistentiel angst og psykologiske forsvarsmekanismer...68 Krisens udfordringer...73 Individuelle faktorers betydning for håndteringen af barnløsheden...80 Hvor åben skal man være om sin situation?...85 Kønsroller, kønsidentitet og barnløshed...95 Er jeg så stadig en rigtig kvinde eller mand?...95 Kønsroller i forandring...97 Er barnløsheden sværere for kvinden? At genskabe sin identitet At leve som ufrivilligt barnløs Venteposition og ventetid Selve fertilitetsbehandlingen

6 Svære følelser Forbudte følelser Stress og depression At håndtere stress Parforholdet på prøve Fremtiden der blev væk Drømmekvinden og superhelten Det seksuelle samliv At reagere og sørge forskelligt Udvikling eller afvikling Skal man søge psykologisk hjælp? Når behandlingen lykkes Lykkelig gravid? Fødslen Fra barnløse til forældre Barn af fertilitetsbehandling Ud på den anden side At trække en streg i sandet Forældre gennem adoption Et liv uden egne børn Litteratur Barnløshed og parforhold

7 Forord»Jeg havde det sådan, at der ikke var noget der kunne erstatte ønsket om et barn. Så var det fuldstændig lige meget at have et godt job og et godt hjem. For der var ikke noget der kunne erstatte det. Jeg følte virkelig at livet ikke er noget værd uden et barn. Jeg havde mange tanker om, at hvis ikke vi fik et barn, så var livet meningsløst. Så kunne det hele være lige meget, for vi havde jo ikke det vi ønskede os allermest«. Charlotte Aldrig før i historien er der blevet registreret så mange danske kvinder, der har fået børn, som i dag. Hele 86% af kvinderne i en årgang vil i løbet af deres liv opleve at blive mor. Samtidig oplever stadig flere danske par at have så alvorlige problemer med fertiliteten, at de søger lægelig hjælp. Ifølge Danmarks Statitik henvises der hvert år på landsplan omkring 6600 par til speciallæger og fertilitetsklinikker. I 2003 var hver 25. nyfødte et såkaldt»reagensglasbarn«. Det er derfor ikke unaturligt, at ufrivillig barnløshed og de muligheder der findes for assisteret befrugtning er et tema, der med jævne mellemrum dukker op i medierne som genstand for diskussioner om etik og samfundsøkonomisk prioritering. Dette skyldes ikke mindst det faktum, at behandlingsmulighederne i forbindelse med barnløshed er en gren inden for medicinen, der er i hastig udvikling, hvilket ikke blot kræver en samfundsøkonomisk stillingtagen, men samtidig rejser en række etiske problemstillinger. Forplantningsteknologiens stadig mere avancerede teknikker til assisteret befrugtning rører nemlig ved vores helt grundlæggende opfattelse af, hvornår livet opstår, og med hvilken ret vi overhovedet går ind og manipulerer med livets begyndelse. Samtidig bliver de behandlere, der arbejder med de barn- 7

8 løse, stadig mere opmærksomme på, hvor stor en belastning barnløsheden og den medfølgende behandling er for det enkelte par ikke bare fysisk men også følelsesmæssigt og socialt. Hvilken betydning det kan have for et menneske og for et parforhold ikke at være i stand til at stifte familie og få børn, når ønsket er stort, ved kun for alvor de, der har haft problematikken inde på livet; som professionel i sundhedssektoren, som pårørende eller som ufrivilligt barnløs selv. For den uden forstående kan det være svært at forstå, hvor gennemgribende en indflydelse barnløsheden og den eventuelle behandling kan have på det barnløse pars hverdag og følelsesmæssige velbefindende. Dette skyldes først og fremmest, at de tab, der er forbundet med barnløshed, umiddelbart kan være svære at få øje på og dermed forstå. Barnløsheden udgør ikke en konkret og iøjnefaldende tragedie, som når vi mister en af vores nærmeste eller rammes af alvorlig sygdom. Men som det vil fremgå gennem bogen, repræsenterer mødet med barnløsheden en hel række tab med potentielt livslange konsekvenser, ligesom parforholdet for langt de flestes vedkommende kommer på en gevaldig prøve. Måske fordi barnløshed og fertilitetsbehandling kan være så kompliceret et problemkompleks at tage stilling til, er barnløse en patientgruppe, der jævnligt er genstand for heftig offentlig debat. For det første sættes der ofte spørgsmålstegn ved motiverne og drivkræfterne bag de barnløses ønske om biologiske børn. Hvor ønsket om at stifte familie kun i ganske særlige og iøjnefaldende tilfælde vækker kritik i forbindelse med de familier, der uden problemer bringer børn til verden, er barnløse som samlet gruppe, både af professionelle og lægfolk, blevet betragtet som alt lige fra følelsesmæssigt umodne mennesker til forkælede egoister, der i ønsket om fertilitetsbehandling i virkeligheden fortrænger underliggende problemer eller vægrer sig ved at konfrontere sig 8 Barnløshed og parforhold

9 med livets barske realiteter og den smerte, der kan være forbundet hermed. Det er naturligvis rigtigt, at et stort og brændende ønske om børn kan dække over konflikter eller tomhed enten i parforholdet eller hos den enkelte. På det område er barnløse i sagens natur en afspejling af menneskene i det omgivende samfund. For langt de fleste barnløse kræver mødet med barnløsheden imidlertid, at de i en meget høj grad bliver tvunget til at tage deres liv og grundlæggende værdier op til revision; både hver især og som par. Samtidig udgør livet som»barnløs i behandling«i sig selv en løbende konfrontation med smerte, tab og frustration. Det er ligeledes et faktum, at barnløse i dag ikke bare stiller sig til tåls med»naturens orden«og uden kamp indskriver sig i den gruppe af barnløse onkler og tanter, der har eksisteret til alle tider i alle samfund. Ikke at ville finde sig i naturens begrænsninger er imidlertid et kendetegn, der ikke er særligt for de barnløses måde at forholde sig til deres livssituation på. Det er snarere et kendetegn ved hele den moderne vestlige kulturs måde at betragte kroppen og menneskelivet på. I dag udføres rask væk en række»livsforbedrende«operationer, der har til hensigt at udsætte naturlige alderdomstegn eller livsstilsbetingede skavanker. Skavanker der, til andre tider og i andre kulturer, ville have været betragtet netop som en del af naturens orden. Barnløshed som fænomen har fået prædikat af luksusproblem, på linje med frustrationen over ikke at have råd til sit drømmehus eller at være lidt for tyk om livet. For de barnløse, for hvem ønsket om børn er af en fundamental anderledes karakter end ønsket om forbrugsgoder eller fysisk forfængelighed, virker en sådan holdning grænsende til det uanstændige og kalder på en undren over debatørernes egne livsværdier og mulige tingsliggørelse af børn. Hvorvidt barnløsheden defineres som sygdom eller livsvilkår og dermed luksusproblem er imidlertid ikke bare en strid om ord, men får konkret betydning for, hvorvidt fertilitetsbehandling betragtes som noget, der skal tilbydes Forord 9

10 inden for rammerne af det offentlige sygehusvæsen. På den samfundsøkonomiske scene må politikere og fagfolk i en prioritering af økonomiske ressourcer naturligvis vægte hensynet til livstruende sygdomme tungere. Men måske ville regnestykket se anderledes ud, hvis ufrivillig barnløshed blev holdt op imod de mange livsstilsbetingede sygdomme forårsaget af et helt livs usund levevis, eller skader erhvervet i forbindelse med sport og fritid? Sygdomme vi indtil nu, uden at stille spørgsmål, har behandlet inden for det offentlige sygehusvæsen. Som det ovenstående antyder, lader det sig ikke skjule, at forfatteren har sine egne holdninger til diskussionen om ufrivillig barnløshed. Denne bog er imidlertid ikke tænkt som et bidrag til den etiske og samfundsøkonomiske debat. Bogen forsøger derimod at tage udgangspunkt i den følelsesmæssige og praktiske virkelighed, der møder det barnløse par. En virkelighed hvor sorgen over den udeblevne familieforøgelse for mange hurtigt kommer til at fylde overraskende meget. Men samtidig en virkelighed, hvor stadig mere avancerede fertlitetsteknikker udvikles, og dermed på den ene side stiller det enkelte par over for store personlige valg og opslidende behandlinger, men samtidig udgør en potentiel chance for at få opfyldt ønsket om et eget genetisk eller biologisk barn.* I de senere år er der udkommet en række bøger med interviews og personlige beretninger fra personer, der modigt og ærligt deler ud af deres erfaringer med barnløshed, behandling og adoption til genkendelse og støtte for andre i samme situation. At få indblik i andre menneskers tanker og oplevelser med en problematik, man selv kender, er * Et genetisk barn er et barn, hvor begge forældrene er genetiske forældre (dvs. hvor barnet er blevet til via forældrenes egne æg og sædceller). Et biologisk barn er et barn, som moderen har båret og født, men hvor barnet er blevet til via sæd- og eller ægdonation. (I Danmark kræves det at mindst den ene af forældrene er genetisk forælder). 10 Barnløshed og parforhold

11 ofte utroligt berigende. I genkendelsen eller forundringen over forskelligheder kan man blive klogere på sig selv og finde frem til, hvordan man vil forholde sig til sin egen situation. Denne bog forsøger imidlertid at gå et skridt videre, idet den har til hensigt at komme bag om de mange følelser og reaktioner, det barnløse par kan møde hos sig selv og hinanden. Dette gøres ved så jordnært som muligt at hente inspiration fra relevante psykologiske og filosofiske traditioner. For at belyse barnløsheden som fænomen, trækkes der derud over tråde til andre kulturer, myter, religion og eventyr. Endelig belyses bogens temaer via interviewcitater med mennesker, der selv har eller har haft barnløsheden inde på livet. Bogen er skrevet i erkendelse af, at barnløshed, for de par der rammes, oftest er en yderst kompliceret og pinefuld livssituation. Der tages derfor afsæt i den følelsesmæssige frustration og smerte som mødet med barnløsheden kan udløse hos den enkelte og i parforholdet. Det er imidlertid ikke forfatterens hensigt at ynke de barnløse. Tværtimod er bogen tænkt som en brugsbog, hvor den barnløse, gennem bogens temaer og de tilhørende»arbejdsbokse«, kan få mod og inspiration til at arbejde med sin egen situation på en konstruktiv og fremadrettet måde. Det naturlige omdrejningspunkt for en bog om de følelsesmæssige konsekvenser af ufrivillig barnløshed er parret. Medmindre den ufrivilligt barnløse lever som single eller homoseksuel, med de særlige problemstillinger der er knyttet hertil, er barnløshed altid noget, der rammer både manden og kvinden i parforholdet. Dette uanset om grunden til barnløsheden er kendt eller ej, og hvorvidt ønsket om børn er lige stort hos begge parter. Barnløsheden rejser derud over en hel række eksistentielle spørgsmål til fremtiden og til måden at indrette og leve sit liv på; spørgsmål der kan sætte hele grundlaget for et parforhold på prøve. Fordi konfrontationen med de voldsomme følelser, Forord 11

12 tanker og oplevelser, som mødet med barnløsheden kan afføde, kan være svær at sætte sig ind i for den uden forstående, har partnerne samtidig så hårdt brug for at kunne støtte sig til hinanden. Dette kan vise sig at blive så stor en udfordring, at parforholdet efter en periode i barnløshedens følelsesmæssige karrusel ikke står til at redde. At passe på hinanden og parforholdet undervejs har imidlertid ikke blot betydning for den enkeltes velbefindende og parforholdets overlevelse, men er også afgørende for, hvor mange ressourcer parret efterfølgende har som kommende forældre. Set i det lys har den enkelte barnløse et ansvar i forhold til at få såvel sin egen som parrets historie på plads, ikke bare for sin egen og partnerens skyld, men for så vidt det lykkes at blive forældre, også over for det kommende barn, hvad enten det er genetisk, biologisk eller adopteret. 12 Barnløshed og parforhold

13 Børn en uadskillelig del af livet Ønsket om børn»jeg har haft lyst til at få børn, nærmest siden jeg selv var barn. Jeg har altid villet have børn, og det har virkelig været brændende. Jeg troede at jeg skulle dø, hvis jeg ikke skulle have børn; for så var livet ikke noget værd for mig. Så da jeg får den besked fra Rune om, at vi nok ikke kan få børn, der vælter hele min verden. Jeg skal pludselig forholde mig til, at jeg måske ikke får børn. Det har jeg altid tage for givet, for det får alle jo. Så det har vendt nogle ting og gør, at jeg ser livet en lille smule anderledes; det med børn, det er en gave. Det er ikke bare en selvfølgelighed at få et barn, man skal virkelig værne om det. Og man skal virkelig overveje: Hvorfor? Vi har jo virkelig skullet tage stilling til, hvorfor vi ville have børn: Hvad er det vi vil?«maria»ønsket om børn opstod meget meget tidligt i mit liv. Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville have børn, lige fra teenageralderen, hvor man så starter med sit sexliv. Og så har det jo hele tiden gået ud på, at man skulle undgå at få børn. Så derfor var det jo selvfølgelig meget indlysende for mig og for os, at: ja nu vil vi gerne have børn og så ville det bare komme, sådan ret hurtigt. Jeg havde sådan set slet ikke overvejet, at det ville komme til at tage tid på den måde«. Marianne For langt de fleste mennesker verden over udgør det at stifte familie og få børn en helt naturlig og fundamental del af livets gang. At blive forældre betragtes som en næsten uadskillelig del af det at blive voksen. På et helt overordnet plan er børn jo forudsætningen for menneskehedens fortsatte eksistens. Holdt vi som mennesker op med at formere os, ville vi ganske enkelt uddø som art så simpelt er det. 13

14 At voksne mennesker sætter børn i verden og dermed bringer slægten videre, indtager derfor verden over naturligt nok en central plads både i det enkelte individs selvforståelse og i samfundet generelt. Grundene eller motiverne til at få børn varierer imidlertid afgørende, alt efter hvilken kultur man befinder sig i. I den tredje verden er børn hele grundpillen i den enkelte families økonomi. At få børn udgør en regulær livsinvestering; børnene indgår fra de er ganske små i husholdning og markarbejde. Ligesom både drenge og piger indgår i et økonomisk system, der skaffer familien ekstra arbejdskraft i form af hustruer til sønnerne, eller værdier i form af brudepris for pigerne. Børn giver derud over status og magt til forældrene, ligesom det er børn og børnebørn, der udgør det praktiske og økonomiske sikkerhedsnet for samfundets ældre. I den vestlige del af verden er børnenes betydning primært følelsesmæssig. Børn bidrager ikke praktisk og økonomisk til husholdningen, men repræsenterer derimod betragtelige udgifter i en længere årrække. Børn har imidlertid en meget stærk symbolsk betydning og er i den moderne vestlige verden blevet nærmest synonym med kærlighed, glæde og samhørighed; både inden for den enkelte kernefamilie og set i et større samfundsmæssigt perspektiv. Sociologerne taler ligefrem om at familien, med to udearbejdende forældre og et forbrugsmønster, hvor vi køber frem for at være selvforsynende, er blevet tømt for praktiske funktioner. I stedet for at være sammen om dagligdagens praktiske opgaver, betragter vi familien som et helle, hvor man har fri, slapper af og tanker op følelsesmæssigt. I denne opfattelse af familien indtager børnene, en helt central placering, hvor det at være sammen om børnene og dele sorger og glæder om og med dem, i de fleste familier udgør selve omdrejningspunktet og formålet med samværet. I et samfund, der i høj grad er præget af flygtighed, hvor skilsmisser er blevet hverdagen for mange, og hvor vennekreds og job løbende udskiftes, udgør båndene mellem børn og deres forældre samtidig en af de få stabile og varige 14 Barnløshed og parforhold