Mere sundhedsfaglighed i den offentlige debat om barnløshed, forebyggelse og behandling
|
|
- Michael Schmidt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mere sundhedsfaglighed i den offentlige debat om barnløshed, forebyggelse og behandling I marts 2011 besluttede en gruppe fagpersoner inden for fertilitetsområdet sig for at danne et forum, der ville diskutere samspillet mellem fertilitet og samfund. Udgangspunktet var en konstatering af, at der blandt danskerne er en del myter, misforståelser og fordomme om behandling af ufrivilligt barnløse, og at disse dels står i vejen for mere hensigtsmæssig samfundsorganisering på området og dels er en byrde for patienterne. Arbejdsgruppen besluttede derfor at skabe bedre forståelse for fertilitetsområdet, blandt andet ved at sikre at faglige argumenter bliver hørt i den offentlige debat, og derigennem få aflivet de myter, misforståelser og fordomme, der betyder at behandling af ufrivillig barnløshed bliver mødt med urimelig skepsis i den almene befolkning. Der er to overordnede målsætninger for arbejdsgruppen: - at skabe større forståelse for området - at forebygge infertilitet Gruppen består af: - Jakob Ingerslev, professor, overlæge, dr. med. ved Fertilitetsklinikken/Center for Præimplantationsdiagnostik, Aarhus Universitetshospital. - Karin Erb, chefbiolog ved Fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital, formand for Dansk Fertilitetsselskab. - Anja Pinborg, overlæge, dr. med. ved Rigshospitalets Fertilitetsklinik, præsident for Nordic Fertility Society. - Lone Schmidt, lektor, dr.med., ph.d. ved Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Søren Ziebe, dr.med., cand.scient., klinikchef og chefbiolog ved Rigshospitalets Fertilitetsklinik. Målgruppen for informationen er selvsagt til kvinder og mænd i den reproduktive alder og deres familier, men i virkeligheden i lige så høj grad foreninger, organisationer, politikere, medier, jordemødre og andre sundhedsfaglige personer. Dette dokument samler gruppens overordnede tanker på området, og det er håbet at andre fagpersoner, der arbejder med forskellige aspekter af fertilitet, kan tilslutte sig de grundlæggende tanker og vil have lyst til at bidrage til en mere saglig debat med deres ekspertise. Gruppen 1
2 mødes ca. fire gange om året og inviterer repræsentanter for andre faggrupper eller organisationer med interesse for ufrivillig barnløshed for at udveksle synspunkter - evt. med henblik på et fremtidigt samarbejde. Det har ført til meget frugtbare diskussioner, og der er stor enighed om vigtigheden af at højne fagligheden i den brede diskussion om fertilitet. Nedenfor er myter og fakta kort beskrevet efterfulgt af nogle anbefalinger til, hvad vi som samfund kan gøre for at forebygge barnløshed. Myter, misforståelser og fordomme omkring infertilitet Infertilitet er en sjældenhed. Infertilitet er selvforskyldt pga. usund livsstil med rygning, for lidt motion m.m. Fertilitetsbehandlinger er en garanti for graviditet. Hvis man lever sundt og motionerer, kan man få børn til man er langt oppe i årene. Hovedparten af dem, der får fertilitetsbehandlinger er enlige eller lesbiske. Fertilitetsbehandlinger skader fosteret/barnet. Ufrivillig barnløshed er et luksusproblem, som ikke vedkommer samfundet. Fakta omkring infertilitet Infertilitet er ikke en sjældenhed: Infertilitet er langt fra en sjældenhed, men kan pga. dens hyppige forekomst karakteriseres som en folkesygdom. Ifølge WHO defineres infertilitet som en reproduktiv sygdom kendetegnet ved manglende evne til at blive gravid inden for et år. Mellem pct. af alle par, der har forsøgt at få børn, oplever på et tidspunkt infertilitet i en periode eller vedvarende. Omkring 3-6 pct. af 45-årige kvinder er ufrivilligt barnløse pga. egen og/eller partners infertilitet, og yderligere 4-6 pct. har pga. infertilitet fået færre børn end ønsket. Flere og flere par venter med at få børn til kvinden er over 30 år, hvilket øger behovet for behandling, da flere kvinder så har en nedsat evne til at blive gravid. I dag kommer 8-10 pct. af de nyfødte danskere til verden takket være fertilitetsbehandlinger pga. manglende frugtbarhed hos forældrene. Trods disse tal er det kun ca. 70 pct. af de kvinder, som modtager fertilitetsbehandling, der føder et barn. Det faldende fødselstal er en samfundsmæssig udfordring der kræver betydelig mere fokus på infertilitet, end hvad der aktuelt er tilfældet. 2
3 Infertilitet er ikke selvforskyldt: Mange er af den opfattelse, at infertilitet er selvforskyldt. Fakta er, at de ufrugtbare par generelt har opført sig som de frugtbare. Den gruppe mennesker, som oplever infertilitet fører generelt ikke en anderledes livsstil end den øvrige befolkning. Men der er en række hensyn, som man kan tage både personligt og samfundsmæssigt, som kan medvirke til at hindre, at antallet af fertilitetsbehandlinger fortsat stiger. Et samfundsmæssigt tiltag er fx at informere om vigtigheden af at begynde at få børn, når kvinden er i 20 erne eller starten af trediverne. Fertilitetsbehandlinger er ikke en garanti for graviditet: Fertilitetsbehandling giver mulighed for at opnå en graviditet på trods af nedsat fertilitet. Men der er ingen garantier. Hvis kvindens æg er blevet for gamle kan ingen fertilitetsklinik hjælpe. På fertilitetsklinikkerne opnår ca. 70 pct. af alle par fødsel efter behandling, mens det trods behandling ikke lykkes for omkring 30 pct. Dertil kommer, at der ikke er ubegrænset adgang til fertilitetsbehandlinger, idet der kun ydes tilskud til sammenlagt tre offentlige behandlinger med assisteret befrugtning indtil kvinden er 40 år. Den lovmæssige grænse for al fertilitetsbehandling i Danmark er, at kvinden ikke må være fyldt 45 år. Hvis man lever sundt og motionerer, kan man få børn til man er langt oppe i årene: Det er ikke en selvfølge, at kvinder og par kan blive gravide bare fordi, kvinden har regelmæssig ægløsning. Kvindens alder spiller en stor rolle. Det første barn i en familie fødes i dag af en kvinde på ca. 30 år. For 30 år siden var alderen for førstegangsfødende omkring 23 år, og denne udskydelse af børnefødslerne er utvivlsomt en af de væsentligste grunde til, at flere kvinder har problemer med infertilitet. En 35-årig kvinde er i gennemsnit dobbelt så lang tid om at opnå en graviditet sammenlignet med en 25-årig kvinde. Nogle af de ældste kvinder bliver ikke gravide på trods af lang tids forsøg. Blandt dem, der gennemgår fertilitetsbehandling, er resultatet også afhængigt af kvindens alder. Undersøgelser har vist, at 75 pct. af kvinderne, der var yngre end 35 år ved første behandlingsforsøg, fik mindst et barn. Men blandt de kvinder, som var ældre end 35 år ved påbegyndelse af første behandling, havde kun godt halvdelen fået et barn. Den gennemsnitlig overgangsalder for kvinder i Danmark er 52 år, men allerede 10 år før er kvinders æg-reserve så lav, at deres chance for at blive gravide og føde er minimal. 3
4 Hovedparten af dem, der får fertilitetsbehandlinger er enlige eller lesbiske: Der udføres ikke flest fertilitetsbehandlinger på kvinder uden mandlig partner. Et fåtal af dem, der modtager fertilitetsbehandlinger er enlige eller lesbiske. I 2011 blev kun 6,2 pct. af alle IVF behandlingerne på de offentlige klinikker udført på kvinder uden mandlig partner. Fertilitetsbehandlinger skader fosteret/barnet: Det er meget uheldigt, at myterne omkring misdannelser af fosteret/barnet i forbindelse med fertilitetsbehandlinger fortsat eksisterer. De misdannelser der i ganske få tilfælde kan forekomme, skyldes for langt hovedparten faktorer hos forældrene, som fertilitetsbehandling ikke har nogen indflydelse på. Det har længe været offentligt kendt, at der var denne let øgede risiko for misdannelser, blandt børn født efter fertilitetsbehandling. En ny, stor svensk undersøgelse med børn, født efter fertilitetsbehandling i årene 2001 til 2007, viser, at risikoen for misdannelser generelt er blevet mindre i den yngre generation født fra i forhold til den ældre generation født fra Alt tyder altså på, at risikoen for misdannelser blandt børn født efter assisteret befrugtning er blevet mindre med årene. Dette skyldes ikke mindst færre tvillinger pga. oplægning af kun ét befrugtet æg ved assisteret befrugtning. Ufrivillig barnløshed er et luksusproblem, som ikke vedkommer samfundet. Det kræver i dag en fødselsrate på 2,1 barn pr. familie at opretholde befolkningens aktuelle størrelse, men danskerne har siden begyndelsen af 1970'erne født færre børn end dette. Bundniveauet på 1,4 blev nået i 1983, og siden begyndelsen af 1990'erne har tallet svinget omkring 1,8 børn per familie. Det seneste tal fra 2011 viser en fødselsrate på 1,76 - og det inkluderer også de børn, der laves på fertilitetsklinikkerne. Lige nu er det de små årgange fra 1980'erne, der kun får godt 1,7 børn pr. familie. Resultatet er en fødselsårgang der, i 2011, for første gang siden 1988, udgør færre end børn. Her er vel at mærke inkluderet de omkring børn, der er blevet undfanget efter hjælp fra behandlingssystemet. Og i 2012 var fødselsårgangen endnu mindre. Her blev i alt børn født, hvoraf blev undfanget ved hjælp af behandlingssystemet. De lave fødselsrater og små fødselsårgange betyder blandt andet, at tendensen med flere ældre i befolkningen fortsætter. Mens cirka 10 pct. af befolkningen var over 65 år i 1960, er 15 pct. af danske mænd og 18 pct. af danske kvinder over denne alder i 2011, og andelen af ældre forventes at stige til næsten 23 pct. mænd og 25 pct. kvinder i Det er en stor og tung opgave at finansiere for de arbejdsdygtige, men langtfra talstærke årgange. 4
5 Små årgange er og bliver dyrt for det danske samfund. Nok resulterer færre børn i offentlige besparelser på kort sigt, hvor der kan spares på udgifter til barsel, børnepasning, skolegang og uddannelse. Og i nogle tilfælde også udgifter forbundet med fertilitetsbehandling. Men det er kun en stakket frist. På længere sigt taler vi tabt arbejdskraft og manglende skatteindtægter. Beregninger fra Danmark har vist, at vi hver i gennemsnit bidrager med godt 1 million kroner til statskassen i løbet af et helt livsforløb, trods udgifter til uddannelse, sundhed, pension mv. Disse indtægter vil fremover, hvis vi ikke får reduceret antallet af ufrivilligt barnløse, gå tabt for et samfund, som i høj grad har brug for dem. Så ufrivillig barnløshed i høj grad et problem, der vedkommer samfundet. Øget fokus på infertilitet På baggrund af ovenstående er det arbejdsgruppens ønske, at det skal være nemmere at udbrede kendskabet til fakta omkring barnløshed samt at forebygge sygdommen. Forebyggelse af infertilitet omfatter 1) at befolkningen får en øget viden om frugtbarhed og om risikofaktorer for infertilitet og 2) at de forskellige individ-relaterede og miljømæssige risikofaktorer reduceres og 3) at samfundet understøtter muligheden for en tidligere familiedannelse. Det er vigtigt, at der til befolkningen bliver udbredt mere viden om, hvad der forårsager sygdommen. Jo mere vi hver især ved om vores egen biologi, jo bedre kan vi træffe de nødvendige valg omkring børn, uddannelse, partner, bolig osv. som vi alle skal igennem. Og jo bedre kan vi som forældre støtte vores voksne børn, når de skal træffe deres valg. Infertilitet rammer hele familien. Når vi træffer vores valg, er der en lang række faktorer, som man skal være opmærksomme på. Noget så personligt som alder er en meget væsentlig faktor. Danskerne er simpelthen for gamle, når de kommer frem til den del af livet, hvor de ønsker at få børn. Først er der lige et par ting, der skal være på plads, inden de planlægger at få børn: et uddannelsesforløb, der bliver længere og længere med en tilsvarende dårlig økonomi, så en passende bopæl, en god indkomst og fast arbejde, og så er mange i de store byområder over 30 år før de begynder familiedannelsen. Det betyder især for kvinders vedkommende, at frugtbarheden svækkes med rekordfart i de kommende år. Og det gælder også i forhold til at opnå et positivt resultat i forbindelse med fertilitetsbehandlinger. Forebyggelse af infertilitet i det stadig voksende antal, som vi oplever i dag, skal altså ske både gennem nogle samfundsmæssige valg og prioriteringer, men 5
6 også gennem personlige og familiære valg. Oplysning omkring disse valg er afgørende for muligheden for at reducere forekomsten af infertilitet. 6
Etablering af tænketanken Nordic Center for Fertility Awareness NorFA
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 282 Offentligt Etablering af tænketanken Nordic Center for Fertility Awareness NorFA Ufrivillig barnløshed, et omfattende problem i de nordiske lande
Læs mere(In)fertilitet en udfordring i det forebyggende arbejde
SUND (In)fertilitet en udfordring i det forebyggende arbejde Lone Schmidt Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Søren Ziebe Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet National Konference om Seksuel
Læs mereFertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet
Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel
Læs mereNylige overskrifter fra
Hvordan ser det ud med fertiliteten demografisk set? Oplæg på Miljøstyrelsens workshop om: Undervisningsmateriale om fertilitet 4. marts 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for
Læs mereSkal vi opgive at være blandt de bedste i verden?
Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk
Læs mereReciprok translokation
Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,
Læs mere[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.
[ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi
Læs mereINTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET
INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?
Læs mereFertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S
FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,
Læs mereDFS akademikermøde. 4. Oktober 2011 Arrangør: OUH
DFS akademikermøde 4. Oktober 2011 Arrangør: OUH DFS akademikermøde 16.00 16.05: Velkomst ved Karin Erb 1. session: HPV-virus, ordstyrer Jens Fedder 16.05 16.35: HPV-virus en introduktion Professor Ole
Læs mereAssisteret reproduktion 2016
ÅRSRAPPORT 2016 Assisteret reproduktion 2016 IVF-registeret - Tal og Analyse Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereDenne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.
Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren
Læs mereInternational Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion
Læs mereSURROGATMODERSKAB OG FERTILITETSBEHANDLING - ARGUMENTER FOR OG IMOD EN LEGALISERING
SURROGATMODERSKAB OG FERTILITETSBEHANDLING - ARGUMENTER FOR OG IMOD EN LEGALISERING DANSK FERTILITETSSELSKABS ÅRSMØDE 11.-12. MARTS 2017 Ved Professor (MSO) i Etik Thomas Søbirk Petersen Roskilde Universitet
Læs mereDansk Demografisk Forening 29. oktober 2008
Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget
Læs mereUfrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning
Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids
Læs merehos kvindelige frisører
hos kvindelige Karin Sørig Hougaard, NFA Skader på evnen til at få børn Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få sundt og levedygtigt afkom Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Reproduktionscyklus
Læs mereAssisteret reproduktion 2017
ÅRSRAPPORT 2017 Assisteret reproduktion 2017 IVF-registeret - Tal og Analyse Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereF FAMILIEPROJEKTET en del af Dansk Råstof
F FAMILIEPROJEKTET en del af Dansk Råstof - en - ethvert barn har ret til en familie 2 Baggrund Der er i højere grad blevet fokus på informationsdeling, individuel patientbehandling og involvering, hvilket
Læs mereFå, men gode råd til dig,
0 Få, men gode råd til dig, der kender en Forlaget publist DER LÆNGES EFTER AT BLIVE FORÆLDER Pjecen er skrevet af sociolog og coach Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn.
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mere"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål
Læs mereUden en far om familiedannelse efter fertilitetsbehandling blandt enlige kvinder og lesbiske par
Uden en far om familiedannelse efter fertilitetsbehandling blandt enlige kvinder og lesbiske par Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Leder af forskningsgruppen om Reproduktiv sundhed
Læs mereSundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret
Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg
Læs mereArbejdsmiljø og sunde børn
100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereLivsstil og frugtbarhed
Merck Serono is a Livsstil og frugtbarhed Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? division of Merck Fertilitet og livsstil A5 0113 FINAL.indd 1 18/01/13 13.14 Er der noget vi selv kan
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereFertilitetsinstruks, 2015.
Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt
Læs mereFamiliedannelse efter assisteret befrugtning
Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereBehandling for ufrivillig barnløshed
Når I skal i behandling for ufrivillig barnløshed, afhænger behandlingsmetoderne af årsagen til jeres I denne pjece kan I læse generel information om de forskellige behandlingsmetoder. Præcis hvordan jeres
Læs mereDSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at:
Idet Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) takker for muligheden for at bidrage med input til fremtidens forskningsbehov og potentialer, følger nedenfor den strategi som for os synes centralt
Læs mereBlastocystdyrkning viste fine fremskridt og ikke mindst forbedrede resultater efter brug af nedfrosne embryoner/blastocyster.
ÅRSRAPPORT 2015 Forord Hermed foreligger den 11. årsrapport fra Fertilitetsklinikken Dronninglund, Klinik Kvinde-Barn- Urinvejskirurgi. Aalborg Universitetshospital. Klinikken blev oprettet 2004 og påbegyndte
Læs mereFertilitetsinstruks, 2013.
Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,
Læs mereSpørgsmål til diskussion
2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede
Læs mereTelefonisk interview med Lene Løvschall, intern kommunikationskonsulent ved Københavns Kommune. Dato: 31-03/2016.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Telefonisk interview med Lene Løvschall, intern kommunikationskonsulent ved Københavns Kommune. Dato: 31-03/2016.
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereguide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når ønskebarnet ikke kommer af sig selv sider øg chancerne for graviditet
NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når guide ønskebarnet ikke kommer af sig selv 16 sider Behandling af barnløshed øg chancerne for graviditet Fup og Fakta om de gode råd Jeg blev meget ked
Læs mereFamiliedannelse. efter sæd- eller ægdonation
Familiedannelse efter sæd- eller ægdonation 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 6 Donationsformer 8 Antal behandlinger efter donation i Danmark 10 Om at anvende donorsæd 12 Hvad siger loven om faderskab
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Forår 2013
Det Medicinske Selskab i København > Forår 2013 > Sæsonplan for forår 2013 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 5. februar 2013 Kl. 20.00 Klinikchef, professor, overlæge, dr.
Læs mereFakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse
Læs mereSamrådsspørgsmål SUU alm. del. - Tale til besvarelse af spørgsmål AU den 10. november 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 171 Offentligt 10. november 2016 J.nr. 16-0831147 Moms, Afgifter og Told KER Samrådsspørgsmål SUU alm. del - Tale til besvarelse
Læs mereIndholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...
Læs mereAssisteret Reproduktion
Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2015 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2015
GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.
Læs mereInfertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet
Infertilitet sygdomme der ikke forebygges Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Politikkens prognose PS. Der er heldigvis en regnefejl på faktor 10 fødselstallet er 55.000 hvilket
Læs mereTandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje
Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereFrivillighåndbog Om Mødrehjælpen
Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i
Læs mereTine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina
Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereSeminar om æg- og sæddonation
FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det
Læs mereHAR DU TALT DINE ÆG I DAG? Fertilitetskampagne fra Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen maj 2016
HAR DU TALT DINE ÆG I DAG? Fertilitetskampagne fra Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen maj 2016 Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns Kommune ønskede en indsats, der berører
Læs mereTidsbegrænset førtidspension giver store gevinster
Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereRegion Hovedstaden. Graviditet og fødsel
Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mereAssisteret Reproduktion
Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2014 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:
Læs mereMin krop VIDENSARK: Alderens store betydning for fertilitet. > Se video
VIDENSARK: Min krop At få børn er for mange et helt naturligt skridt på et tidspunkt i deres liv. Nogle mener endda, at det er meningen med livet. Men der er forskellige faktorer, der afgør, om et par
Læs mereDR LIGETIL Opgaver til Din geniale krop: Voksenliv
Opgave 1: Substantiver (Navneord) Læs først denne artikel: https://www.dr.dk/ligetil/voksenlivet-kan-give-baade-kaerlighed-stressog-boern Substantiver er ord, der betegner: levende væsner (for eksempel
Læs mereBilag 3: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. familiekurser
Bilag 3: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. familiekurser Baggrund Samarbejdsaftale om forældreuddannelse Aftale parter Baggrund Aalborg Kommune og Region Nordjylland
Læs mereVONWILLEBRANDSSYGDOM,
VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt
1 Deltagerinformation om videnskabeligt projekt om mulig sammenhæng mellem fertilitetsbehandling og Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt Projektets titel: Undersøgelse af mulig
Læs mereDansk Fertilitetsselskabs Årsmøde marts 2018 Comwell Hotel Middelfart
Dansk Fertilitetsselskabs Årsmøde 10. 11. marts 2018 Comwell Hotel Middelfart Arrangør: Fertilitetsenheden Aalborg Universitetshospital Program for Dansk Fertilitetsselskabs Årsmøde 10.-11. marts 2018
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed
Læs mereFERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL. Region Syddanmark
FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Side 2 af 8 INDLEDNING Formålet med denne årsrapport er at give udenforstående en fyldig redegørelse for Fertilitetsklinikkens
Læs mereSp 1:Fosterbevægelser
Sp 1:Fosterbevægelser A. De fleste gravide vil have registreret fosterbevægelser fra: Uge 16 uge 20 uge 24 uge 28 B. Antallet af fosterbevægelser aftager normalt efter 34 uge Sp 2: Episiotomi Hvilke(t)
Læs mereUNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI
UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereFordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.
GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten
Læs mereuge for uge KALENDER
JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle
Læs mereIVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling
IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling Kontaktperson: Indledning Cand.scient. Lone Mortensen, direkte 7222 7615, lmo@sst.dk Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens
Læs mereAssisteret Reproduktion
Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2013 IVF - registeret Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright: Statens Serum Institut
Læs mereBARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D
GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen
Læs mereDSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET
DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereBilag 1: Tabeller og grafer til sagsfremstilling om opfølgning på Familieiværksætterne.
Bilag 1: Tabeller og grafer til sagsfremstilling om opfølgning på Familieiværksætterne. Fremmøde og frafaldsstatistik Invitationerne til Familieiværksætterne udsendes kun til mødrene, der så modtager en
Læs mereHøring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret
NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger
Læs mereBefolkningsprognose 2015
Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse
Læs mereSkilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.
Læs mereFertilitetsrådgivningen Øresund. Bevar frugtbarheden. Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre?
Fertilitetsrådgivningen Øresund Bevar frugtbarheden Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre? Indhold Fertilitet og frugtbarhed... 4 Vær tålmodig, at blive gravid kan tage tid!... 5 Menstruationscyklus...
Læs mereInterview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?
Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor
Læs mereProjekt Ønskebarn. En bog om ufrivillig barnløshed. Læge Helle Pilgaard
Projekt Ønskebarn En bog om ufrivillig barnløshed Læge Helle Pilgaard [ ] P R O J E K T Ø N S K E B A R N - e n b o g o m b a r n l ø s h e d Læge Helle Pilgaard 3 [ ] Projekt Ønskebarn - en bog om barnløshed.
Læs merePolitikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning
April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt
Læs meregraviditet Guide Sådan øger du dine chancer for sider Behandling af barnløshed Øg chancerne for graviditet Fakta og gode råd
Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan øger du dine chancer for graviditet Behandling af barnløshed Øg chancerne for graviditet Fakta og gode råd 28 sider Når
Læs mereDansk Fertilitetsselskabs 20 års jubilæum. DFS årsmøde Hotel Nyborg Strand Lørdag den 11. marts 2017
K Dansk Fertilitetsselskabs 20 års jubilæum DFS årsmøde Hotel Nyborg Strand Lørdag den 11. marts 2017 Dansk Fertilitetsselskabs 20 års jubilæum DFS årsmøde Hotel Nyborg Strand Lørdag den 11. marts 2017
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. I i forbindelse med 1.
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017
Regeringen 27. november 2013 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mere