TRIANGLEN - Danmark, Nepal og Uganda
|
|
- Hanna Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Idégrundlag for organisationen TRIANGLEN - Danmark, Nepal og Uganda Direkte en gruppe i Danmark støtter en udvalgt landsby i Nepal eller Uganda direkte. Pengene går ubeskåret. Ingen mellemled. Effektivt minimum administration. Ingen fordyrende led. Landsbysamarbejdet er eneste kerneaktivitet. Åbent Digital organisation, hvor alt foregår på internettet. Åben dialog via blogs. Total transparens. Innovativ udvikling. Direkte støtte En gruppe mennesker i Danmark - en familie, en klub, forening, personaleforening, fagforening, skole, eller et firma beslutter at forbedre livet for menneskene i en landsby i Uganda eller Nepal. Gruppen vælger præcis hvilken landsby, de vil støtte ud fra de forskellige landsbyprofiler på Trianglens hjemmeside. Gruppen i Danmark støtter derefter direkte den udvalgte landsby, og pengene går ubeskåret til aktiviteter, der forbedrer de fælles forhold i landsbyen eller tilgodeser de mest udsatte grupper. Det skal være nemt at støtte - og efter eget valg Effektivt Trianglen har skåret administration ned til et minimum ved at satse på frivilligt engagement, nul udgifter til kontorfaciliteter mv. Trianglen koncentrerer sig om én kerneaktivitet nemlig landsbysamarbejdet mellem grupper i Danmark og landsbyer i Nepal og Uganda. Der skal komme mest mulig forandring for pengene Åbenhed Trianglen er en åben digital organisation, hvor de danske bidragydere har mulighed for at holde jævnlig kontakt med 'deres' landsby via blogs. På trianglens hjemmeside vil grupperne i Danmark løbende få troværdig information om aktiviteterne i landsbyen og kan følge med i udviklingen. Trianglen arbejder på at sikre, at digitale platforme stilles til rådighed for landsbybeboerne, så alle parter mødes ligeværdigt på internettet. Desuden kan de danske bidragydere besøge landsbyen via Trianglens kontakter. Trianglens vision er, at alle parter i de tre lande: Danmark, Nepal og Uganda skal have udbytte af engagementet. Det skaber gennemsigtighed og tillid, og det giver indsigt i levevilkår, tanker og drømme hos mennesket, den enkelte landsbybeboer. Trianglen lægger også op til udveksling af erfaringer mellem de involverede landsbyer i Nepal og Uganda. Det skal være sjovt og lærerigt at engagere sig
2 Vision Trianglen vil bruge internettets muligheder for at skabe en direkte, åben og ligeværdig dialog, der fremmer ægte engagement og samarbejde i de tre lande. Det lokale demokrati i landsbyerne styrkes gennem beslutninger omkring konkrete forbedringer, og danskerne får mulighed for at bidrage til udvikling på en direkte måde, så det bliver tydeligt, at det nytter. Værdier Trianglen bygger på troværdighed, ligeværdighed, gennemsigtighed, fællesskab og engagement. Kerneprincipper er demokrati, socialt ligeværd og behovstyret udvikling. Målsætningen for samarbejdet De enkelte aktiviteter, som sættes i gang, når en gruppe i Danmark støtter en landsby i Nepal eller Uganda, sigter mod at styrke demokratiske processer i landsbyen, accept af social ligestilling og skabelse af bedre fysiske og økonomiske rammer. Aktiviteterne bestemmes af landsbybeboerne selv og ligger inden for følgende hovedområder: - Uddannelse - især for piger og kvinder - Sundhed - Fysiske forbedringer, herunder bedre landbrug Ved at landsbybeboerne vælger, hvad støtten skal gå til, bliver udviklingen behovsstyret frem for donorstyret. Samtidig styrkes lokaldemokratiet, idet beboerne skal træffe beslutninger om landsbyens fremtid i fællesskab. I både Nepal og Uganda er de demokratiske systemer unge og skrøbelige. Det er Trianglens udgangspunkt, at ligestilling, uddannelse, oplysning og adgang til basale fornødenheder som mad og vand er grundlaget for en demokratisk proces. Demokrati kan selvsagt ikke fungere i et samfund med diskrimination af dele af befolkningen. Manglende uddannelse og analfabetisme skaber mulighed for korruption og dårlig regeringsførelse. Og hvor der ikke er mad og vand, vil der ikke være overskud til de demokratiske processer. Trianglen vil styrke kendskabet til civile rettigheder og støtte selvorganisering. Fattige og udsatte grupper styrkes til at påvirke beslutningstagere og politikere til forbedrede levevilkår. Trianglen prioriterer, gennem danske grupper, at landsbyerne får støtte til projekter, som - skaber konkrete løsninger på akutte problemer i landsbyen - sikrer børns mulighed for skolegang (især for piger), uden hensyn til social status eller familiens økonomi, og skaber mulighed for oplysning og læring til voksne. - forbedrer landbrugsmetoder og fremmer forskellige former for indtægtsgivende virksomhed, samt sikrer et godt miljø med adgang til toiletter og rent vand. I særligt kritiske situationer også indkøb af fødevarer eller fx. midler til jordforbedring. - fremmer lige behandling af alle indbyggere og styrker lokalsamfundets indsats mod diskrimination af kvinder, kasteløse, etniske minoriteter, fattige, ældre og andre udsatte grupper som fx. enkeltindivider og familier, der er påvirket af hiv/aids. 2
3 Bygger på demokrati Hver landsby vælger en komité på 5-7 medlemmer. Når komiteen har debatteret og prioriteret de indkomne forslag til forbedringer, indkaldes til et fællesmøde. Alle landsbybeboere er således med til at diskutere og beslutte, hvordan pengene fra Danmark skal anvendes. Komiteen er også ansvarlig for gennemførelsen af de valgte aktiviteter. Trianglen sikrer, at komiteen repræsenterer alle lag i samfundet med en ligelig kønsfordeling. Det medfører ikke honorar eller andre særlige goder at blive valgt til komiteen. Støtte gennem flere år Trianglen lægger op til, at den danske gruppe støtter en landsby gennem en årrække, fordi det giver mulighed for langsigtet planlægning i landsbyen, og samtidigt et langvarigt gensidigt engagement mellem de involverede danskere, nepalesere og ugandere. Det koster kr. om året at støtte en landsby. Pengene går ubeskåret til den udvalgte landsby kr. er ikke meget, set med danske øjne, men erfaringen viser, at få midler kan ændre meget, både hvad angår de menneskelige relationer og det fysiske miljø. Ved at støtte aktiviteter i en landsby er det muligt at styrke både økonomien, landsbyfællesskabet og ansvaret for de mest udsatte i landsbyen. Ét enkelt bidrag En landsby kan også støttes med enkeltstående beløb, så et konkret ønske fra en allerede etableret landsbykomite kan opfyldes. Det er også muligt at støtte Trianglens administrative arbejde med et enkeltstående beløb, som går til de allermest mest nødvendige udgifter såsom bankgebyrer, porto, kommunikation og IT. Trianglen er på stedet Trianglens repræsentant i Nepal, Rabin Bogati, og i Uganda, David Owiidi, står for kontakten til landsbyen, valg af komité, overvågning af de demokratiske beslutningsprocesser, gennemførelsen af det valgte projekt, samt kommunikationen til Danmark. Trianglens repræsentanter sikrer endvidere rutiner med regnskabsaflæggelse, arkivering og rapportering. For dette arbejde modtager repræsentanterne et vederlag. Trianglen arbejder gennem lokale civile organisationer, som er veletablerede i lokalsamfundene, og som støtter med træning og logistik for at sikre bæredygtighed og gennemsigtighed. Resultaterne evalueres hvert år gennem besøg og samtaler i landsbyerne. For kr. kan den danske gruppe fx. sørge for, at - en skole får tag over hovedet, eller at der bygges et nyt klasseværelse - skolen forsynes med vand og toiletter, hvilket kan være medvirkende til, at flere piger fortsætter i skolen også efter års alderen - landsbyens unge får en sportsplads og sportsrekvisitter - 50 hiv-smittede får bedre livskvalitet gennem viden om behandling og mindre udstødelse fra de øvrige landsbybeboere. 3
4 - 10 kasteløse piger kommer i skole og har dermed bedre muligheder at få lønnede jobs og bryde den sociale arv eller for at slippe for tidligt ægteskab og alt for tidlige børnefødsler - skrald fjernes og varige affaldsløsninger iværksættes, evt. med kompostering og udnyttelse af biogas - kvindegrupper styrkes gennem konkrete arbejdsopgaver og indtægtsgivende aktiviteter, f.eks. mindre husdyrhold træer plantes til produktion af foder, frugt og brænde - forbedre landbrugsmetoder til hjælp for øget produktion af fødevarer Eksempler på andre aktiviteter: Støtte til forbedring af børns skolegang (materialer/lærerkapacitet) Støtte til etablering af forsamlingshus/mini-bibliotek Produktion af radioprogrammer om specifikke emner, der optager landsbyen Aktiviteter, der bryder tabuer om hiv/aids og reducerer diskrimination af hivsmittede Frokostordning i skolen Styrkelse af afsætningsmuligheder for landsbyens afgrøder eller produkter Iværksættelse af mikrokreditordninger Børnepasning til gavn for syge og svækkede mødre Elektricitet til skolen - evt. solcelleanlæg Anskaffelse af pigecykler, så pigerne undgår at skulle bede drengene om tjensteydelser, såsom lifts. Ydelser, der ofte skal betales med sex. Debat om og tilstræbt holdningsændring i forhold til omskæring af piger Lokalfestival med workshops om miljø, hiv/aids etc. samt musik og anden underholdning Fællesmøder med foredragsholdere om f.eks. demokratiske rettigheder og problemerne omkring diskrimination Kampagne over for myndigheder om forbedring af vandingssystemer, markveje eller lign. Folkene bag Trianglen Trianglen er startet af cand.polit. Christian Kruse og journalist Gertrud Bjørning, som begge har boet og arbejdet i henholdsvis Nepal og Uganda. De har begge arbejdet med udvikling i over 25 år, og deres udviklingskompetencer ligger især inden for naturforvaltning, miljø, mikrokredit, kønsligestilling, medier og hiv/aids. De har stor indsigt i levevilkårene i de to lande og ved, at man med relativt små midler markant kan ændre livskvaliteten for et stort antal mennesker. De distrikter, Trianglen arbejder i - Tororo Distrikt i det østlige Uganda og Syangja i Nepal - er områder, som de hver især har arbejdet i gennem mange år. Begge har de masser af lokale kontakter, et stort netværk til andre organisationer, og de har fuld tillid til, at partnerne kan få det bedste ud af hver en øre, der sendes fra Danmark. Også Maria Ploug Petersen, der har en kandidatgrad i Afrika- og udviklingsstudier, er frivillig konsulent i Trianglen. Hun har arbejdet i længere perioder i både Nepal og Uganda. 4
5 Trianglen som organisation Trianglen er registreret som en almennyttig forening, hvor generalforsamlingen udpeger bestyrelsen. I øvrigt henvises til vedtægterne. Trianglen i Danmark arbejder med frivillig arbejdskraft og uden udgifter til kontorfaciliteter etc. Uganda en landsby I Uganda koncentrerer vi os om Tororo District i den østlige del af landet. Op mod grænsen til Kenya. Landsbyen Ngeta B ligger ca. 15 km fra Tororo by. Her bor 616 mennesker - fordelt på 108 familier - spredt over et stort område. Den lille markedsplads ved hovedvejen er ca. 6 km væk. Der er ingen biler i området, blot nogle få cykler til mændene. Sundhedsklinikken er et lille hus med en enkelt sygehjælper. En læge træffes i huset et par timer om ugen. Der står fem pakker med medicin på de ellers tomme hylder. Her er én skole, og indtil for to år siden skulle børnene gå eller cykle 15 km for at komme i en Secondary School (8. kl. til 3.g). Det betød, at meget få børn fik mere end 7 års skolegang. En kvinde fra hovedstaden har af egen drift startet en mellemskole/gymnasium i landsbyen. Her mangler dog klasseværelser, vinduer, skoleborde, toiletter, faglokaler og spisesal, fordi søgningen er meget større end ventet og midlerne begrænsede. I landsbyen findes hverken elektricitet, vand ved husene eller ordentlige toiletter. Ej heller noget samlingssted for beboerne - bortset fra græsplænen foran den nye skole. Fattigdommen er påtrængende, og mange kan ikke sende deres børn i skole. Ganske vist er undervisningen i skolen gratis, men her skal stadig betales skoleuniformer, sko, stilehæfter, blyanter og frokost. I Ngeta er der mange enker, hvis mænd er døde af aids. Enkerne er oftest selv hivsmittede, og ca. 25 af disse kvinder har organiseret sig i en støttegruppe. De hjælper hinanden i marken, når nogen er syge, de udveksler erfaringer om hiv-medicin, og de kæmper mod den daglige diskriminering i landsbyen. "Der går de levende lig," råber de unge mænd, når kvinderne samles. Mange børn er smittet med hiv ved fødslen eller via modermælk. Disse børn er særligt sårbare på grund af mangel på den livsforlængende hiv-medicin, og deres helbred er ringe. Nepal I Nepal er Syangja distriktet udpeget som et af indsatsområderne. Landsbyerne her rummer typisk 50 til 100 familier, hvoraf omkring en femtedel er kasteløse, de såkaldte Dalitter, eller urørlige. Kastesystemet er officielt afskaffet i Nepal, men på landet trives det fortsat, og diskriminationen af de kasteløse er på mange måder værre end apartheid. Den foregår til stadighed i landsbyen, og fornedrelsen er et konstant element i dagligdagen. Der er dog en øget forståelse for systemets urimelighed, og det er erfaringen, at der med ekstern hjælp kan gøres meget for at afbøde de værste konsekvenser af kastesystemet. Diskrimination af kvinder er ligeledes udbredt, og det er derfor et krav fra Trianglens side, at der i landsbykomiteen er mindst 3 kvinder og mindst 2 Dalitter. Hiv/aids er ikke et stort problem i Syangja, men andre sygdomme og sult får mange familier til at bukke under. Som i Uganda er de fattiges manglende evne til at sende børnene i skole et stort problem, som gør det vanskeligt at se en vej ud af fattigdommen. Det gælder navnlig for pigerne, som uden skolegang må se frem til et liv som deres mødres, som 5
6 analfabeter, diskriminerede og med en stor børneflok. Trianglens første sonderinger har da også vist, at støtte til skolegang for fattige familiers døtre har høj prioritet, når anvendelsen af de danske midler diskuteres. Christian Kruse Gertrud Bjørning Maria Ploug Petersen marts
FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:
FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden
Læs mereFNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:
FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden
Læs mereHvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2
Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for
Læs mere2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.
Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereLys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.
Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle
Læs mereFNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:
FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden
Læs mereStil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi
Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereFra fødsel til ungdom sådan arbejder vi
Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereBæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller
AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens
Læs mereDet bedste i verden er håb
Det bedste i verden er håb 1 I mit arbejde som generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp ser jeg, hvordan en lille håndsrækning kan ændre livet for verdens fattigste familier. Ofte har familiens ældste
Læs mereFrivillighåndbog Om Mødrehjælpen
Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i
Læs mereVi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger...
Flere børn i skole Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger... Hvem er UNICEF I dag er UNICEF verdens største hjælpeorganisation for børn. Vi arbejder med nødhjælp,
Læs mereDANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER
DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION Siden 1954 har Dansk Kherwara Mission drevet et skolearbejde i Kherwara i Indien. Kherwara er en lille by på 12.000 indbyggere, der ligger
Læs mereBenin S KO L E S Y S T E M
Benin Alliance BENIN Den vestafrikanske republik, Benin (tidligere Dahomey), grænser op til Nigeria mod øst, til Burkina Faso og Niger mod nord, til Togo mod vest og til Guinea-bugten mod syd. Hovedstaden
Læs mereDanmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika
Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereVERDE. fra fattigdom til fremtid
K A P VERDE fra fattigdom til fremtid NU KAN KAP VERDE SELV Det er en glædelig begivenhed i BØRNEfondens 45-årige historie, at vi nu kan afslutte vores arbejde i Kap Verde. Vores lange, seje træk har bidraget
Læs mereUndervisning i brugen af Cornell-noten
Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier
Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereSTRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE
STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde
Læs mereInterviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)
Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.
Læs mereÆldrepolitik. Mision, visioner, værdier, grundholdningen og mål på Ældreområdet
Ældrepolitik Mision, visioner, værdier, grundholdningen og mål på Ældreområdet Ældre & Omsorg Ældreområdet er under forandring, og kravene til ældreservice udvikler sig hastigt i disse år. Flere ældre
Læs mereBed og mærk fællesskabet!
Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert
Læs mereMUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev
Kære Venner af Mushemba Foundation og Trinity Skolen, Så er det igen blevet tid til et nyhedsbrev fra Mushemba folket. Det vi gerne vil dele med jer i dette nyhedsbrev, er bare en brøkdel af alt det, der
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST
ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereGLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE
s GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE Globalisering og social dumping Mange af den private servicesektors arbejdsgivere er multinationale selskaber eller indgår i globale værdikæder. Offentlig service
Læs mereALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereIntegration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring
Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan
Læs mereVÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL
VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved
Læs mereBliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp
Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige
Læs mereuden HIV Et liv Brug af filmen og det skriftlige materiale
Et liv uden HIV Brug af filmen og det skriftlige materiale Målgruppen er folkeskolens ældste klasser, efterskole- og højskoleelever, gymnasieelever og elever i andre ungdomsuddannelser. Filmen lægger op
Læs mereForside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen
Handicappolitik 2018 Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken
Læs mereVENSKABSPROJEKT. Et bedre liv for konfliktramte familier på landet. Venskabsprojekt i Etiopien MAJ 2019
VENSKABSPROJEKT MAJ 2019 Et bedre liv for konfliktramte familier på landet Venskabsprojekt i Etiopien Marie Sjødin Græsholm, Afdelingernes Internationale Arbejde rødekors.dk 1 INDHOLD 1 Baggrund om Etiopien...
Læs mereINDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018
Handicappolitik 2018 INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken i Horsens Kommune Målgrupper Handicapbegrebet Handicapkonventionen fra De Forenede Nationer Vision, værdier og menneskesyn Fokus o Børn,
Læs mereDanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care
DanAid DanAdopt Danish Society for International Child Care 29. oktober 2014 Dan-Aid er DanAdopts hjælpeafdeling, hvis opgave bl.a. er at indsamle penge til humanitære formål i de lande, hvor DanAdopt
Læs mereDen vestafrikanske republik,
Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her
Læs mereDjøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.
God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mereDa fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver
Da fædrene kom på banen Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Hvad ved vi Om faderskab og fædre At kvinder og mænd er forskellige men indtil videre har det været spredt og atomiseret med forskning i
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereAC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN
AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER
Læs mereFOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015
FOLKEKIRKENS VisioN Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp Plan 2011-2015 DENMARK DEL 1 FORMÅL, VISION, VÆRDIER OG MÅL VISION AND PLAN 2011-2015, PART 1 2A) Folkekirkens Nødhjælps formål 3 Folkekirkens Nødhjælps
Læs mereVirksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:
DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereFAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION
FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2 INDHOLD 4 6 8 12 14 15 1. FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2. INDSATSOMRÅDER 3. FREMTIDIGE MULIGHEDER 4. SAMARBEJDE MED FAVRSKOV KOMMUNE 5. ORGANISERING 6. KONTAKTOPLYSNINGER
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereNATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011
Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs mereSubmission #50 Roskilde Kommune
Side 1 af 5 OPLYSNINGER OM ANSØGER Navn på ansøger Lisa Mailand / Frivilligcenter Roskilde Ansøgers adresse Jernbanegade 21A Vejnavn og nr. Postnummer og by 4000 Roskilde Telefonnummer 21169026 Mail frivilligcenter@roskilde.dk
Læs mereDjøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.
Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer
Læs mereVærdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS
Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få
Læs mereDen vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten
Mali Alliance MALI Den vestafrikanske republik, Mali, grænser op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten og Guinea mod syd samt Senegal og Mauretanien mod vest. Hovedstaden
Læs mereKommunen skal have en sundhedsprofil med højere uddannelsesniveau og fortsat fokus på KRAM indsatserne
Spørgsmål 1. Hvilken position ønsker vi at være i om 5 år, når det gælder sundhed i bred forstand? Brainstorming At der er bevægelse over alt i vor kommune! At vi gør noget aktivt for at minimere de skader
Læs mereJann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark
For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereThomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk
Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning
Læs mereSundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober
Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereKap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM
Kap Verde Alliance KAP VERDE Den lille, klippefyldte ø-republik, Kap Verde, ligger i Atlanterhavet ud for Vestafrikas kyst. Befolkningen på 426.998 mennesker bor fordelt på i alt ni øer, der er af vulkansk
Læs mereFrivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk
Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision
Læs mereTAK FOR JERES STØTTE I 2018!
Årsrapport 2018 TAK FOR JERES STØTTE I 2018! Kære læser Hjerteligt tak til alle jer, som har støttet arbejdet i 2018! Uden jer var Aktion Børnehjælps arbejde med uddannelse, sundhed og fødevaresikkerhed
Læs mereSTRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læs mereHVAD ER ET GODT ÆLDRELIV?
KL S DEBATOPLÆG OM ET GODT ÆLDRELIV MARTS 2019 DEBATOPLÆG HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV? SAMLING AF DEBATSPØRGSMÅL 2 Forord KL 1. udgave, 1. oplag 2019 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk:
Læs mereFrivillighed skal kun tjene den gode sag
Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme
Læs mereEfterskoleforeningen 20. Januar 2015
Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental
Læs mereHUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.
HUSK BØRNS STEMMER KÆRE BYRÅDSKANDIDAT Ved det forestående kommunalvalg er børn og unge en stor gruppe i samfundet, som står uden en stemme. Det betyder, at de ikke har nogen indflydelse på de politiske
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereStrategi for frivillighed i. Compana Gymnastikforening
Strategi for frivillighed i Compana Gymnastikforening 2014 1 Indledning Vi har valgt at lave en strategi for rekruttering: Inden for en kort årrække skal der ske et generationsskifte i bestyrelsen Vi vil
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereTemadag om frivillige på bibliotekerne
Temadag om frivillige på bibliotekerne Facilitator: Marie Baad Holdt, chefkonsulent i Ingerfair, marie@ingerfair.dk 11.00 12.00: Tendenser i frivilligheden 6 typer frivilligt engagement Motiver og barriere
Læs mereParforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13
Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereLIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse
HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereGrundlovstale Pia Olsen Dyhr
Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene
Læs mereØg bedriftens sociale kapital
Øg bedriftens sociale kapital Kvægkongres 2019, professor Bæredygtig Produktion, Aalborg Universitet København Det sociale menneske Vi har indbygget i vores gener at være et socialt dyr Det moderne menneske
Læs mereÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE
SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mere