Censorformandskabet Pædagoguddannelsen

Transkript

1 Å r s b e r e t n i n g / 1 2 Censorformandskabet Pædagoguddannelsen

2 Årsberetning 2011/2012 Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen 2 3 Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen Illustrationer: Børge Pugholm Layout og grafisk produktion: Hanne Nissen Udgivelse: Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen 2012

3 Indholdsfortegnelse Indledning Censorformandskabets arbejde Censorformandskabets sammensætning Allokering af censor Tema. 7-trins-skalaen hvordan virker den? Oversigt over censorrapporternes spørgsmål Censorernes samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Pædagogik Dansk, kultur og kommunikation - her går det godt Individ, Institution og Samfund Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Bachelorprojektet Ungdomspædagoguddannelsen

4 Indledning Censorformand Anders Hamming Pædagoguddannelsen er igennem det seneste år kommet mere i fokus. Uddannelsen er blevet evalueret og den af ministeren nedsatte følgegruppe har afgivet en række anbefalinger til en sikring af en endnu bedre pædagoguddannelse. Der har i medierne været fokuseret på problemer i professionen. Problemer som også har rejst krav i forhold til uddannelsen: pædagoger skal være bedre til at spotte problemer, truede børn, børn med sprogproblemer, afskaffe negativ social arv osv. Selv om det socialpædagogiske område også har været genstand for mediernes interesse, så har det stået i skyggen i forhold til den politiske dagsorden, der især handler om daginstitutionerne. I 2011 nedsatte den daværende undervisningsminister Tine Nedergaard en følgegruppe, som har været med til at fastlægge retningslinjerne for en evaluering af uddannelsen og i forlængelse af denne evaluering udarbejdet anbefalinger i forhold til det videre arbejde med uddannelsen. Evalueringen og følgegruppens anbefalinger blev offentliggjort i maj 2012, og det ser ud til, at der i efteråret vil være forhandlinger om en revision af uddannelsen. 7 Up in the Sky I foråret og hen over sommeren har uddannelsesstederne været engagerede i akkreditering af uddannelsen. I slutningen af august er akkrediteringsmaterialet blevet fremsendt til EVA, og i løbet af efteråret kører selve akkrediteringerne. Imens arbejder uddannelsesstederne med at skabe den bedst mulige uddannelse og afholde prøver, som både skal være med til at sikre kvaliteten af fremtidens pædagoger samt give de studerende fair vilkår i forhold til bedømmelsen.

5 Uddannelsen har nu 5 år på bagen og set fra Censorformandskabets vinkel er den på mange måder kommet godt i vej. Prøverne afvikles i langt de fleste tilfælde til censorernes tilfredshed, og det faglige niveau Disse rapporter er grundlaget for denne beretning og giver såvel Censorformandskabet, Uddannelsesministeriet og uddannelsesinstitutionerne værdifulde informationer i forhold til pædagoguddannelsen. er højt, hvilket afspejles i karakterniveauet. Der er tradition for, at Undervisningsministeriet anviser et tema, som I forbindelse med implementeringen af en ny uddannelse med nye fag arbejdes der løbende med at konstruere fagenes identitet og indhold. I forhold til bedømmelsesarbejdet er vi kommet et stykke ad vejen. Der er efterhånden stor konsensus om uddannelse og fag, når man læser man gerne ville have belyst i censorformandskabernes årlige beretning. Årets tema blev i slutningen af 2011 meldt af Undervisningsministeriet og Uddannelsesministeriet i fællesskab. For 2012 er temaet erfaringer med 7-trins-skalaen. censorrapporterne. Det er ikke muligt på baggrund af censorrapporterne at lave en erfaringsopsamling Men som evalueringen og følgegruppens anbefalinger også peger på, så volder især linjefagene store udfordringer, hvilket også vil fremgå af censornæstformændenes beretninger for de enkelte fag. i forhold til dette tema. Censorformandsskabet har der- for valgt at lave en undersøgelse bestående af en række fokusgruppe interviews med erfarne censorer. Denne undersøgelse danner baggrund for Niels Ejbye-Ernst s artikel om erfaringer med 7-trins-skalaen, som er I det forløbende undervisningsår har uddannelsen også skiftet ministerium. en væsentlig og central del af denne beretning. 8 Pædagoguddannelsen er sammen med en lang række erhvervsret- tede videregående uddannelser flyttet til det nye Uddannelsesministerium. Centrale embedsmænd, som arbejdede med pædagoguddannelsen i Undervisningsministeriet, er heldigvis flyttet med over i Uddannelsesministeriet. Det giver muligheder for kontinuitet i arbejdet, men flytningen betyder også nye muligheder og udfordringer. I forhold til den nye eksamensbekendtgørelse har det betydet større frihed til uddannelserne, at man ikke længere er bundet sammen med f.eks. ungdomsuddannelserne. Udfordringerne er især, at det kan være lidt svært at finde ud af hvem, der har ansvaret for hvad i ministeriet. Men kommer tid, kommer råd! I det forløbende år har 521 censorer medvirket i 1327 prøver og bedømt studerende. Der bliver løbende lavet en flot indsats af censorerne, som der er stor tilfredshed med. Censorerne er ifølge eksamensbekendtgørelsen forpligtigede til at afgive rapport 1, når de har afsluttet en censoropgave. Beretningens kerneafsnit er de enkelte censornæstformænds beretninger for deres respektive fag. Disse beretninger er udfærdiget på baggrund af censorernes rapporter. Vi har her et stort og interessant materiale, som giver os et godt billede af bedømmelsesarbejdet. Censorerne forholder sig i deres rapporter til 7 spørgsmål. De spørgsmål, som er af mere generel karakter, vil blive behandlet i et særskilt afsnit. Det drejer sig primært om censorernes samarbejde med eksamensadministrationerne og med Censorformandskabet/sekretariatet. Jeg vil trække et enkelt forhold frem, som er gennemgående tema i beretningerne fra censornæstformændene i uddannelsens 3 obligatoriske fag: Pædagogik; Dansk, kultur og kommunikation (DKK) og Individ, institution og samfund (IIS). Det drejer sig om, at der er en signifikant forskel på gennemsnitskaraktererne for rene skriftlige prøver og prøver som afsluttes med mundtlig 9 1 I daglig tale benævnt censorberetning.

6 prøve. På fagprøver i helhed er forskellen på 1,16 og på de enkelte fag svinger det mellem 0,8 og 1,17. Det problematiske er ikke nødvendigvis, at der kan være forskel på skriftlige og mundtlige prøvers karaktergennemsnit. Det hænger normalt sammen med, at det er to forskellige udtryksformer og at det skriftlige udtryk for mange studerende stiller større krav til dem. I DKK peges der også på, at det kan være svært for de studerende at vise, at de lever op til fagets krav i en ren skriftlig prøve. Men det jeg vil fokusere på, er det problematiske i, at det for de studerende er et vilkårligt forhold, om man afslutter faget med en ren skriftlig prøve og dermed sandsynligvis en lavere karakter, eller om man afslutter med en mundtlig prøve/i de fleste tilfælde nok en kombinationsprøve og efter al sandsynlighed får en højere karakter. Det afhænger alene af om man er studerende på det ene eller det andet uddannelsessted, eller om man skal til intern eller ekstern prøve. Man kan stille spørgsmålstegn ved om det er en fair og lige bedømmelse de studerende er udsat for Gns. karakter i IIS Gns. karakter i Pædagogik Gns. karakter i DKK Gns. karakter i alle fagprøver Gns. karakter i hele udd. Skriftlige prøver 6,68 6,98 6,72 6,78 6,78 Mundtlige prøver 7,48 7,97 7,89 7,94 8,12 Pr. 31. august 2012 er der afholdt de sidste prøver på 1992 pædagoguddannelsen. Der har løbende været enkelte eller få studerende til afsluttende prøver og bacheloreksamen på uddannelsen. Censorformandskabet har også påtaget sig opgaven at stille med censorer til to akademiuddannelser Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen og Ungdomspædagoguddannelsen. I forhold til Ungdoms- og Voksenunderviseruddannelsen har der været en enkelt allokering i november I forhold til Ungdomspædagoguddannelsen er der stigende aktiviteter, hvilket vil blive belyst i et særskilt kapitel.

7 Censorformandskabets arbejde Censorformand Anders Hamming Censorformandskabet har i undervisningsåret afholdt 7 endagsmøder og 1 todagesmøde. Censorformanden har holdt møde med ledernetværket for pædagoguddannelsen den 23. september 2011, hvor en række aktuelle emner blev diskuteret. Censorformand Anders Hamming har deltaget i følgegruppen for pædagoguddannelsens arbejde. I maj 2012 fremlagde følgegruppen en række anbefalinger til justeringer af uddannelsen på baggrund af en større evaluering udarbejdet af Rambøll. Censorformandskabet havde valgt at lade evalueringen af uddannelsen og følgegruppens anbefalinger være tema for årets møde med censorerne. Vi havde i god tid indkaldt til møde i Odense i april måned i den sikre forvisning, at evaluering og anbefalinger ville være offentliggjort på dette tidspunkt. Desværre går det ikke altid så hurtigt, idet evaluering og anbefalinger først blev offentliggjort primo maj. Vi var derfor nødt til at flytte det planlagte møde med forholdsvis kort varsel og dermed skuffe en stor gruppe censorer, som havde tilmeldt sig. 13 Toppen a poppen Det lykkedes at gennemføre mødet i begyndelsen af juni 2012 med deltagelse af ca. 80 censorer. Et pænt fremmøde trods alt, når vi tager både mødeflytningen og at det var midt i en travl eksamensperiode i betragtning. På mødet præsenterede Studiechef Peter Møller Pedersen fra VIAUC evalueringen og gav spændende bud på, hvad fremtiden kan bringe.

8 Den 19. juni 2012 afholdt ministeriet en konference i Århus, hvor evaluering og anbefalinger blev præsenteret. Uddannelsesminister Morten Østergaard og Undervisningsminister Christine Antorini deltog i konferencen. Fra Censorformandskabet deltog Brian Krogh Lassen, Marianne Bech Larsen, Henriette Vognsgaard, Torben Munkholm og Anders Hamming. Der blev desværre ikke meldt meget nyt ud fra uddannelsesministeren om hvilke planer man har for uddannelsen, men efterfølgende ser det ud til, at der hen over efteråret vil være politiske forhandlinger omkring revision af uddannelsen. I løbet af året har Censorformandskabet afgivet høringssvar i forhold til den nye eksamensbekendtgørelse, og censorformand Anders Hamming har deltaget i et møde med embedsmænd fra ministerierne i forbindelse med forberedelsen af den nye eksamensbekendtgørelse. Censorformandskabet får løbende henvendelser fra personer, der ønsker at være censorer på uddannelsen. Interessen er stor og vi håber disse stadig er interesserede, når næste beskikkelsesrunde løber af stablen primo Censornæstformand Torben Munkholm arbejder løbende med at redigere Censorformandskabets hjemmeside, så denne kan servicere censorer og uddannelsesinstitutioner med relevant og aktuelt materiale. Censorformandskabets sammensætning FORMAND Bachelorprojekt (intern) Pædagogik (intern) Individ, institution og samfund (intern) Anders Refslund Hamming Nebelvej Esbjerg N Marianne Bech Larsen Fynsgade 3, st 6700 Esbjerg Torben Munkholm Korshøjen Risskov T: M: anha@ucsyd.dk T: M: mabl@ucsyd.dk T: M: tmu@viauc.dk Dansk, kultur og Henriette Vognsgaard T: kommunikation Alexandragade 4, 1. tv. M: hevh@ucl.dk Censorformanden og censornæstformændene har løbende været i dialog med uddannelsessteder og censorer i forbindelse med konkrete (intern) 5000 Odense C Sundhed, krop og be- Brian Krogh Lassen T: spørgsmål/problemstillinger. M: brla@viauc.dk 15 vægelse (intern) Udtryk, musik og drama (intern) Værksted, natur og teknik (intern) Bachelorprojekt (aftager) Vilhelmsborgvænget Beder Sonja Svendsen Wilstersgade 27, Århus C Niels Ejbye-Ernst Virupvej Hjortshøj Birthe Bøhm Hermanshøj 14 B 8800 Viborg T: M: ssv@viauc.dk T: M: nee@viauc.dk T: M: birtheotto@ gmail.com

9 Allokering af censor Frem til midten af februar 2012 foregik allokeringen af censorer gennem et først til mølle princip. Typisk fik 10 censorer tilbudt en konkret allokering, og opgaven blev tildelt den, der først meldte positivt tilbage. Opgaverne blev tilbudt de censorer, som havde haft færrest allokeringer. For at sige det mildt, det var det store samtaleemne i den periode, når man mødte censorer og det fyldte hen over vinteren meget i censorrapporterne. Der var stor frustration over først til mølle princippet, hvor censorer oplevede, at de nærmest skulle vogte over deres mail 24/7 for at have en chance for blive allokeret som censorer. Henover efteråret og vinteren blev der arbejdet med nye allokeringsprincipper. I dag tilbydes allokeringerne stadig til grupper af 10 censorer ad gangen, og det er stadig de censorer, som har haft færrest allokeringer, opgjort efter antal studerende, som først får tilbudt opgaverne. Men i stedet for først til mølle, har censorerne nu 24 timer til at respondere på tilbuddet. Efter 24 timer tildeles opgaven den af de positive respondenter, som har haft færrest allokeringer. Hvad censorerne ikke kan se er, at når de får opgaven tilbudt, har den måske allerede været forbi andre censorer. 17 Take it or leave it Heldigvis kan man se i de censorrapporter, som er udfærdiget i foråret og til sommereksamen, at de nye allokeringsprincipper har betydet færre frustrationer. Det giver sig både i form af positive udsagn, men ikke mindst, så skriver censorerne ikke nær så meget om allokeringer i slutningen af året. Vi håber det nye allokeringsprincip fortsat vil fungere godt. Der er på nuværende tidspunkt 720 censorer, hvor af de 521 været allokerede 1 eller flere gange. Antallet af gange en censor bliver allokeret påvirkes af flere forhold. Ud over hvor tit man selv responderer på til-

10 bud, så har det også stor betydning, at censorerne har et forskelligt antal beskikkelser og bliver derfor tilbudt forskellige mængder af censoropgaver. Nogle censorer er beskikket i 2-3 af de store fag med mange prøver og har samtidig bachelorbeskikkelse i disse fag. Disse censorer vil selvfølgelig blive tilbudt langt flere prøver end en censor, der kun er beskikket i et enkelt linjefag. En faktor som forstærker dette, er det forhold, at ved ca. 50 % af alle censorbestillinger til bacheloreksamener har institutionerne angivet pædagogikcensorer som første prioritet. Det nye allokeringsprincip synes at give en bedre fordeling af censoropgaver på de enkelte censorer; men vi har stadig en udfordring i forhold til at få flest mulige censorer i spil, således at en censor typisk har minimum 2-3 allokeringer om året. Vi må dog fortsat skuffe de censorer, som ønsker 2-3 allokeringer om måneden. Det er ikke muligt, og det har aldrig været vores intention

11 Tema. 7-trins-skalaen hvordan virker den? Censornæstformand Niels Ejbye-Ernst I 2012 har Undervisningsministeriet bedt censorformandskaberne at sætte fokus på 7-trins-skalaen, som har været i brug siden Artiklen vil afdække hvilke styrker, svagheder eller interessante problemstillinger censorer fra pædagoguddannelsens forskellige fag har fundet i forbindelse med de sidste 4-5 års praksis med 7-trins-skalaen i pædagoguddannelsen. Skalaen blev indført for at gøre det danske karaktersystem internationalt sammenligneligt, idet det danske 13 tal, topkarakteren, var en undtagelseskarakter der ikke blev uddelt ret ofte, og derfor gjorde det svært for danske studerende, der søgte adgang til internationale topuniversiteter, hvor kravet var et gennemsnit bestående udelukkende af topkarakterer. Med 7-trins-skalaen skulle det også blive nemmere at omregne danske karakterer til ECTS-skalaen. I 7-trins-skalaen er der ingen undtagelseskarakterer 2. Her er det hensigten, at karaktererne på sigt fordeles efter en normalfordeling, når samtlige karakterer i hele landet sammenholdes. 21 Karakterskalaens stipulerede normalfordeling af de studerende der består pædagoguddannelsen No matter where you are Karakterskala Normalfordeling % 25 % 30 % 25 % 10 % Iagttaget ud fra denne synsvinkel er karakterskalaen, nationalt og over en årrække, relativ. Samtidigt er det hensigten, at skalaen i den konkrete brug er absolut ud fra beskrivelserne af de enkelte karakterer i forhold til fagets og uddannelsens mål. For at lave en absolut karakterskala er det derfor nødvendigt, at beskrivelserne af karaktererne er tydelige, og at målbeskri skalaen havde karakteren 13 som undtagelseskarakter.

12 velserne for fagene i uddannelsesforløbet er klare og overskuelige. Den nye skala stiller således store krav til tilrettelæggelse af prøver lokalt, således at lokale fortolkninger af fagene gennem viden-, færdigheds-, og kompetencemål forholder sig til og korresponderer med overordnede fagbeskrivelser. Metodiske valg I undersøgelsen af holdninger til 7-trins-skalaen valgte Censorformandsskabet metodisk at bruge gruppeinterviews, hvor respondenterne blev udvalgt ud fra ensartede kriterier. Følgende kriterier har været styrende: -- Censorer der har haft flest mulige eksamener indenfor seneste år. -- Både mænd og kvinder fra hvert fag. -- Både interne og eksterne censorer fra faget. -- Der udvælges to censorer pr fag. -- Geografisk hensyn (max. 50 km fra stedet hvor interviewet foregår). Du bedes nedskrive 2-3 korte praksisfortællinger der viser styrker, svagheder eller særlige problemer du har oplevet ved 7-trins-skalaen. En praksisfortælling rummer som andre fortællinger indledning og orientering, et begivenhedsforløb og en pointe, som i dette tilfælde omhandler styrker, svagheder eller interessante problemstillinger. Du skal altså kort finde nogle begivenhedsforløb fra dit censorarbejde som du gerne vil fortælle og drøfte sammen med andre censorer. (fra brev til censorerne) I de efterfølgende semistrukturerede gruppeinterviews, som hver varede 90 minutter, har censornæstformændene og censorerne åbnet og undersøgt de problemstillinger, der lå i praksisfortællingerne, og som afslutning af hver fortælling har fortælleren eller censornæstformanden summeret problemstillingerne op. De tre interviews er blevet transskriberet og bearbejdet gennem kategoriseringer/kodning for at kunne systematisere og fortolke generelle problemstillinger i forbindelse med karaktergivning (med 7-trins-skalaen). 22 Det kvalitative arbejde tilstræber ikke repræsentativitet. Gennem arbejdet 23 er vi interesseret i at finde interessante og væsentlige problemstil- Temaer i undersøgelsen linger angående 7-trins-skalaen, som fremadrettet kan bruges af censorer Gennem praksisberetningerne blev der diskuteret en række temaer som i arbejdet med prøver i pædagoguddannelsen. For at opnå en form her skal belyses. For at lette overblikket præsenteres temaerne indled- for gruppesynergi i de forskellige interviews, sammensatte vi interviews ningsvis. grupper således, at censorer fra pædagogik og bachelorprojektet blev 1. Pædagoguddannelsen - Den er så bred! en fokusgruppe på 4, censorer fra IIS og DKK blev en fokusgruppe på Diskussioner af problemer i 7-trins-skalaen og censorer fra linjefagene (UMD, SKB, VNT) blev en fokusgruppe på A. Eksterne årsager 6 censorer. De udvalgte censorer har alle haft et stort antal studerende B. Refleksioner over skalaen til eksamen indenfor deres fag gennem det sidste år. Materialet er således C. Topkarakterer baseret på baggrund af praksisfortællinger, interviews og samta- D. Karaktererne fire og syv le med 14 aktive censorer med eksaminander tilsammen i E. Bundkarakterer 2011/ Er der behov for vejledende karakterbeskrivelser For at åbne de forskellige gruppeinterviews bedst muligt, blev alle censorer Gode ting ved skalaen bedt om at nedskrive 2-3 praksisberetninger, som skulle bruges Diverse temaer: Forskelle i studieordninger, de studerende for at fokusere på censorers problemstillinger. I et brev til censorerne medbringer talepapirer, den korte eksamenstid, eksaminators rolle, blev en praksisfortælling kort beskrevet som flg: forskellige videnformer til eksamen, skriftlig/mundtlig prøve.

13 1. Det er så bredt! I de tre interviews kommer censorerne mange gange ind på, at pædagoguddannelsen spænder over forskellige målgrupper, at pædagoguddannelsens fag er meget store, og at begge dele vanskeliggør klare og overskuelige centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) og tydelige beskrivelser af, hvilke kompetencer den færdiguddannede pædagog skal have. Dette vanskeliggør den absolutte karaktergivning baseret på skalaen: Fremragende A, fortrinlig B, god C, jævn D, tilstrækkelig E og utilstrækkelig F og F minus. Pædagoguddannelsens nye fag er i flere tilfælde præget af, at de er konstrueret på baggrund af uddannelsen før Faget DKK (Dansk, kultur og kommunikation) er et eksempel. En censor siger: Der er jeg enig med dig, der er eddermanme mange muligheder i DKK, altså virkelig, fordi det er tre universitetsfag hver, altså dansk, kultur og kommunikation, altså, det er så bredt. 3 Da pædagoguddannelsen samtidig altid har været udformet lokalt af selvstændige undervisere og undervisningssteder, er det ikke sikkert at et fag fortolkes ensartet på forskellige uddannelsessteder. I faget Værksted, natur og teknik fremhæves, at der nogle steder eksamineres i faget som om det var to forskellige fag fra den tidligere pædagoguddannelse: Okay, så den studerende har selv afgrænset. Jeg har endda oplevet at så er der en underviser, der kun tager alle dem der har noget med natur og så er der en anden underviser, der kun tager alle dem med det kunstneriske fag og dem med teknik, de er der slet ikke. Og så bliver censor sådan en der skal agere i forhold til alt det. Flere censorer argumenterer mod 7-trins-skalaen ud fra følgende overvejelser: Jeg mener at syvtrinsskalaen generelt ikke egner sig til at dække den faglige mangfoldighed, der er i så bred en uddannelse som pædagoguddannelsen, altså det at temaer, indhold og faglig tilgang brede sig ud Pointen i citatet er, at det ikke er muligt at bedømme mangler, når der under denne her autoritetsfrie, hvad skal man sige, mulighed som de 24 er så bredt formulerede CKF er og kompetencemål. Set ud fra danskfaglige, studerende har for at agere rundt i forskellige institutionstyper og for- 25 kulturfaglige eller kommunikationsfaglige beskrivelser i hvert af de skellige teorier. tre universitetsfag, vil der være væsentlige mangler i enhver præstation Her argumenterer en censor for at 7-trins-skalaen er for unuanceret i i pædagoguddannelsen. en uddannelse, hvor der er meget store fag, meget forskellige målgrup- per og vidt forskellige institutionsformer. Manglen på nuancer uddybes Vores uddannelse er måske skruet sådan sammen så det nogle gange i censorernes diskussion af karakteren 7. kan være svært at finde ud af hvad der er manglerne. Siger en censor i faget pædagogik i en drøftelse af en case, hvor der er tvivl om den studerende 2. Diskussion af problemer med 7-trins-skalaen skal have 00 eller 7. A. Eksterne årsager Tilsvarende kritiseres linjefagene for at være overfladiske: Censorerne peger i to gruppeinterviews på at de studerende er blevet mere fokuseret på at få høje karakterer. I dag er der en del studerende, Det er så bredt, kan man sige, linjefagene, fordi de bliver aldrig nogensinde der vælger pædagoguddannelsen for at læse videre på Institut for Ud- fag. Du skal sidde og finde ud af om de kan lave nogle aktiviteter, dannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og et 7 tal i stedet spille noget musik med nogle børn og lave noget teater med nogle børn for et 10 tal kan have stor betydning for det videre studie. og de skal beskrive det på seks sider, det kan vel ikke lade sig gøre. 3 Alle citater er blevet rettet til så de fremstår tydeligere i skriftsprog, under hensyntagen og i respekt for hvad der er blevet sagt som en helhed i teksten omkring citatet.

14 Der er faktisk rigtig stor forskel på et tital og et syvtal, når man regner den samlede gennemsnitskarakter ud, og det skal man jo slet ikke tage fejl af, der er meget stor forskel. Og det ved de studerende ganske udmærket godt. B. Refleksioner over skalaen En absolut karakterskala? I de tre interviews er censorerne enige om, at 7-trins-skalaen er dårligt beskrevet. Beskrivelserne af de enkelte karakterer er svære at omsætte i forhold til fagenes mål, og fagenes mål er ofte meget åbne og konkrete: Selv om 7 tallet skal forstås som en god præstation betyder tallet et pres på det studiegennemsnit, der er forudsætning for videre studier. Flere censorer argumenterer for en skala, der ikke indeholder de numeriske spring der findes mellem 4 tallet, 7 tallet og 10 tallet. Jeg synes egentlig at det der måske kunne være den største forbedring overhovedet ved karakterskalaen hvis det var et bogstav a, b, c, d, f eller en 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, der stopper vi ikke. Sådan at man ikke kommer ud i de der store spring, det synes jeg egentlig ville være det, der var bedst. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre 26 I ECTS sammenhænge er der som bekendt tale om ABCDEF, og F minus. Her kan man tale om, at der ikke er længere mellem A og B end C og D. Ved det numeriske system har jeg imidlertid oplevet, det har vi været inde på, at det kan være vanskeligt at holde fokus på den taksonomi der knytter sig til hhv. tilstrækkelig, god, jævn, fremragende, ved tolvtallet ikke, der er der ofte tale om en irrelevant dimensionering, som fokuserer på, hvordan man skal udtrykke fornemmelsen af forskel på afstanden mellem fx ti og tolv, syv og ti. Jeg kunne derfor ønske mig, at vi kunne forlade den numeriske og gå over til ECTS skalaen. Begrundelsen for at undgå de numeriske spring er primært emotionelle, idet det formuleres, at det er synd for de studerende, at de får forringet deres gennemsnit markant, når de fx får karakterer. grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Censorerne har i de fleste udsagn svært ved at acceptere det der kaldes en mangelskala. Det fremhæves som negativt at skulle fremhæve mangler for et 10 tal eller et 7 tal. Det fremhæves ligeledes, at forskellen mellem få uvæsentlige mangler og nogle mindre væsentlige mangler er for diffus, og at forskellen mellem nogle mindre væsentlige mangler og en del mangler også volder besvær. Samtidigt fremhæves det, at de fleste voteringer forløber problemløst. En del mangler, mindre væsentlige mangler, og der oplever jeg stadigvæk en stor diskussion imellem eksaminator og censor. Hvad er det? Altså den der en del og mindre væsentlige og mange væsentlige og adskillelige, det diskuterer vi tit.(iis) 27

15 Der ligger ligeledes en del debat om forskellen mellem karakteren 4 og karakteren 7. Her er sonderingen fra skalaen en del mangler og adskillige væsentlige mangler. I de tilfælde hvor censorer fortolker karakter taksonomien og operationaliserer denne, er det ofte gennem selvstændige fortolkninger af mere generel karakter fx: -- En fremragende præstation skal indeholde refleksioner på mikro-, mesa- og makro niveau (IIS) -- En fremragende præstation skal indeholde et analytisk niveau med en personlig stillingtagen og en diskussion (pædagogik) -- En fremragende præstation skal vise, at den studerende kan forvalte sin x-faktor (UMD) 4 En censor formulerer sig om mangler gennem følgende billeder: Ud og se med DSB. Hvor går det hen ad? Bliver det der, eller står vedkomne af et par steder under vejs. Og et par små steder at stå af under vejs, det er okay, der kan vi godt stadigvæk være på et tolv. Hvis Jeg tager fat i karaktererne syv og ti, fordi det er meget dem, der i sig selv skal rumme og kan rumme mest. Det er fordi, der er tre trin imellem dem, kan man sige ikke, fra fire op til syv, eller fra syv og til ti. Og det samme er der for syvtallets vedkomne til fire, ikke. For de studerende så fremstår syvtallet, nogle gange, i hvert fald her, som et mindre godt resultat. Gennemsnittet for en uddannelse skulle være på 7,00 efter Undervisningsministeriets estimerede normalfordeling af karaktererne. I pædagoguddannelsen er gennemsnittet i 2011 på 7,69 og i 2012 på 7,94. De fleste af de studerende har gået på gymnasiet, hvor landsgennemsnittet ligger på 6,9 (i 2011 og 2012). Så tidligere har mange af de studerende der går på pædagoguddannelsen fået 02, 4 og 7, idet de ofte ikke har ret høje adgangsgennemsnit til pædagoguddannelsen, hvor de fleste uddannelsessteder ikke har adgangskrav 6. De steder hvor et gennemsnit er adgangsgivende i 2012 er det under karakteren 7. det bliver stået af på et sådan lidt mere vigtige stationer fagligt, først og 28 fremmest altså, det er det faglige der, der i hvert fald er i højsædet hele Censorerne diskuterer også om der er gået inflation i karaktererne 29 tiden, jamen så er vi allerede på et tital vil jeg sige. Og bliver det bekræftet med det stigende gennemsnit, som også kan ses i dette års beretning. yderligere med et, enkelt svung af den forkerte slags mere, så er At der måske er en begyndende inflation i det her, som jeg synes man vi nede på et syvtal. skal forholde sig til. Jeg har ikke lige svaret på det, fordi jeg tror de enkelte Eksemplerne viser hvor personlige fortolkningerne af mangler er, og karakterer er givet i den bedste mening. Men det er i hvert fald et hvor forholdsvis svært det er at sammenholde den absolutte skala med andet grundlag end det oprindeligt var tænkt. Og det kan enten føre til mål fra de forskellige fag. Der er langt fra fagenes afsluttende kompetencemål at man begynder at diskutere syvskalaen igen, eller at vi i censorsammelsesregler, og centrale kundskabs- og færdigheder til de brugbare bedømmenhæng begynder at diskutere, at vi umærkeligt er begyndt, at flytte som bliver formuleret i en samtale mellem ligestillede. grænsen for hvornår de enkelte karakterer skal gives. En relativ bedømmelse nationalt og over tid? Censorerne diskuterer også karaktergivning som ifølge Undervisningsministeriet skal fordele sig over den estimerede normalkurve for studerende der består 5. Det fremhæves en del gange, at karakterer under 10 kan være svære at give: 4 De tre eksempler fra transskriptionen er omskrevet af NEE 5 Med 10 % 12 taller, 25 % 10 taller, 35 % 7 taller, 25 % 4 taller og 10 % 02 taller 7-trins-skalaen og 13-skalaen I diskussionerne mellem censorerne bliver sammenligningerne mellem de to karakterskalaer fremhævet i alle interviews. Selv om grundlaget for karaktergivning med 7-trins-skalaen er formuleret som absolut ud fra fagmål og karakterbeskrivelser, er sammenligning et stort problem. 6 Det at der ikke er høje gennemsnitskrav betyder ikke nødvendigvis at studerende på pædagoguddannelsen har lave karakterer. Men selv uddannelser hvor adgangskravet er meget højt forventes at ligge på den stipulerede normalfordeling.

16 Censorerne har alle brugt 13-skalaen i mange år, og bruger den sammenligning som Undervisningsministeriet lavede i 2007.( kvuc.dk/log/file/pdf/karakterer.pdf) C. Topkarakterer I to interviews fremhæves det gennem tre praksisfortællinger, at karakteren 12 ikke er høj nok. Den kan ud fra informanternes fortolkning ikke rumme den særlige/sublime eller kunstneriske præstation i tilstrækkelig Diskussionerne af omsætning er præget af personlige fortolkninger: grad. Hvis man skal konvertere om, og der er det jo at syvtallet er otte og ni ikke, og titallet er bare ti. Jeg synes bare de dækker meget mere, og vi har brug for en diskussion af, hvad er det, de dækker. Altså for mig at se så dækker titallet ikke bare det gamle tital, men vel længere ned, ikke, Undtagelseskarakteren (tidligere 13) mangler efter censorernes udsagn. To af fortællingerne kommer fra faget UMD, som har pædagoguddannelsens højeste karaktergennemsnit (8,3), mens en kommer fra DKK. og tager noget af det gamle nital med sig ikke. Vi må derfor enes om karakteren 12. Underforstået, vi ville gerne have For mig at se, så mangler vi en præcisering af disse to karakterer (10 og 12), som jo egentlig dækker de tidligere 8, 9, 10, 11 og 13, ikke? Og givet tretten, men det kan vi ikke. Så det er en kritik af 7-trins-skalaen, hvad det forhold angår. skulle gerne være ud fra en ressourcetænkning i stedet for mangler. Der mangler her et fjortental til at kunne give det ekstra der. Fordi tolv Det er den rigtig meget og det er jo faktisk der hvor jeg oplever på den er fantastisk bred og vi mangler det sublime. gamle karakterskala at vi ligger helt fra 8 til 11 i den karakter (10 NEE) 30 der og der er altså stor niveauforskel synes jeg at jeg kan mærke. Men det er med blødende hjerte, hvis det er sådan, at jeg synes den studerende skulle have haft 9 eller 8, i hvert fald 8, og så vi bliver nødt til at give 7. Så det, der i virkeligheden er problemet, det er lige præcis, det her der handler omkring det kunstneriske i vores fag, som vi nogle gange kan give noget for, og som kan have særlig betydning som kan opveje noget andet, overfor noget mere mekanisk. 31 Når jeg sådan kigger på skalaen syv, fire det er lig med et gammeldags syvtal ikke, hvis man ser med den her skala, hvor de, hvor det er oversat og så et syvtal, det er en otte-ni og et lille tital. Censorerne savner 13 tallet, som blev udskiftet, fordi det var en undtagelseskarakter i den tidligere skala, der gav problemer for studerende, der gerne ville sammenligne deres gennemsnit med studerende fra andre europæiske lande. Det fremgår af citaterne, der er hentet fra alle de 3 interviews, at der må være en vis usikkerhed, når disse udsagn står uimodsagte i en forsamling af erfarne censorer med mange censuropgaver. Der er en del eksempler på, at specielt karakteren 7 opfattes som 7 i 13-skalaen. Det kan måske indgå i forklaringen af det ret høje gennemsnit pædagoguddannelsen har. At karakteren 7 i den nye skala også er et lille tital eller at karakteren 10 tager noget af det gamle 9 tal med sig viser, at fortolkningerne ikke er lavet på baggrund af grundtanken i skalaen 7. D. Karaktererne fire og syv Karakteren 7 indgår i de fleste praksisfortællinger enten koblet sammen med en karakter over eller en karakter under. I mange rapporter fortælles, at de studerende ikke bliver glade for karakteren 7. En studerende har ydet en gennemsnitlig præstation og eksaminator og jeg enes hurtigt om at give karakteren syv. Den studerende modta- 7 Fremragende A, fortrinlig B, god C, jævn D, tilstrækkelig E og utilstrækkelig F.

17 ger efterfølgende karakteren med en blanding af kedafdethed og vrede, og kan ikke overbevises om at karakteren er udtryk for en gennemsnitspræstation. Diskussionen af en del mangler og mindre væsentlige mangler volder problemer, og opfattes modsætningsfyldt. Det blev diskuteret, hvordan en god opgave kan have en del mangler i et interview. Jeg kunne også have skrevet, jeg har oplevet så mange gange at det med at få syv, det er, det opleves som en dårlig karakter. Som jeg synes er noget af det værste at sidde og arbejde med, det er at, det er det at der er noget, der hedder en del mangler fordi, altså, I rapporterne fortælles om studerende, som bliver meget fortørnede hvad skal man pege på som en mangel? over at få karakteren 7, sågar om studerende, som klager over karakteren. Censorerne er enige om, at karakteren 7 rummer meget mere end de andre karakterer, dette begrundes med afstanden til henholdsvis karakteren Og fra den gode til den fortrinlige, det er helt klart at den fortrinlige er langt bedre end den gode, men den gode er altså stadigvæk en god opgave, ikke, og den kan fremstå på forskellige niveauer. 4 og 10, som indrammer 7 tallet. E. Bundkarakterer Jeg tager fat i karaktererne syv og ti, fordi at, det er meget dem, der i sig selv skal rumme og kan rumme mest. Det er fordi, der er tre trin imellem dem, kan man sige ikke, fra fire op til, eller fra syv og til ti. Og Karakteren -3 eller F minus gives ikke ret tit (16 gange i sidste periode). Censorerne vil ikke graduere den utilstrækkelige præstation og i alle interviews diskuteres denne karakter. det samme er der for syvtallets vedkomne til fire, ikke. For de studerende 32 så fremstår syvtallet, nogle gange, i hvert fald her, som et mindre godt resultat. 7-trins-skalaens sondering mellem en jævn, en god og en fortrinlig præstation indgår ikke i debatten, og tallet 7 associerer til en jævn præstation, som er fortolkningen i den tidligere brugte karakterskala. Eksaminator og jeg er enige om at efter bekendtgørelsens beskrivelse af præstationen til minus tre, men jeg nægter af etiske grunde at give den karakter. Vi enes om karakteren nul nul. Begrundelse: jeg vil sammenligne det, at give karakteren minus tre med at sparke til et menneske der allerede ligger ned. Og det vil jeg af, igen, etiske grunde ikke være med til. Det nægter jeg. 33 Jamen altså karakteren syv er jo en god karakter. Det er jo bare tallet, der er problemet, tror jeg et eller andet sted. Fordi hvorfor skal man sparke til en der ligger ned, man har ligesom givet budskabet. Vi så sidder med det lille syvtal og med det store syvtal og jeg har i mit baghoved, qua at jeg jo er både opdraget, studeret og undervist og været censor under den gamle trettenskala, at her burde der måske have været et niveauforskel som den nuværende skala ikke giver mulighed for. Jeg sådan også er af den gamle skole, men det kunne være rart engang imellem at kunne give et otte eller et ni ikke? Den anden ting, det var det her med at der både er nul nul og så er der et minus tre. Altså kan man graduere dumpning. Eller utilstrækkelighed og det kan man vel ikke, synes vi. Af etiske grunde afvises det at graduere utilstrækkelighed, selv om den tidligere skala rummede en mere nuanceret utilstrækkeligheds begrundelse (00, 03, 5).

18 Censorerne foreslår i tre tilfælde at sløjfe minus 3 og indføre gradueringer mellem karakteren 7 og karakteren 10. sige i de her få, få tilfælde hvor der har været sådan en bredde i vores syn på, hvad hedder det, karaktergivningen, jeg ville rigtig gerne have haft den her. Ja, altså med hensyn til det sidste at der er et tretal, det synes jeg, altså, det er lige præcis det tal, der sidder helt forkert placeret. Hvis der skal være et tal mere i den skala, så skal det op og ligge imellem syv og ti. 4. Positive udtalelser rettet mod 7-trins-skalaen Det er lutter kritiske eller problematiske praksisfortællinger de 14 censorer har fremlagt, og selve brugen af fortællinger støtter måske også at Sammenhængen mellem ECTS skalaen og 7-trins-skalaen forsvandt i flere diskussioner. fremhæve det usædvanlige, det der afviger fra de harmoniske og konsensusprægede eksamensforløb, som mange censorrapporter fremhæver. 3. Vejledende karakterbeskrivelser I alle interviews spørges til behovet for vejledende karakterbeskrivelser. Der er et par eksempler på at censorer reflekterer over positive sider ved brugen af 7-trins-skalaen. Censorerne nikker til mere nuancerede beskrivelser, og specielt fremhæves at beskrivelser baseret på ressourcer er at foretrække frem for mangler. Når det så er sagt, fordi jeg vil godt sige noget pænt om den her skala. Så vil jeg så sige at, et eller andet sted så synes jeg, at jeg måske oplever at karaktererne et stykke hen ad vejen er blevet mere retfærdige. Altså 34 Så en præcisering kunne være i form af vejledende karakterbeskrivelse, men med en ressourcetænkning frem for en mangeltænkning. jeg synes, bredden gør at man bliver mere skarpe på, på, jamen skal det være den ene eller skal det være. 35 Jamen jeg hører egentlig at I mere eller mindre er enige i problematikken og at vi netop også skal kigge fremadrettet på det og så få en klar præcisering af de karakterer. Selv om praksisberetningerne alle henviser til oplevede problemer siger censorerne, at der i de fleste tilfælde ikke er problemer med fastsættelse af karakterer. I de problematiske situationer vil de vejledende karakterbeskrivelser være til hjælp. Jamen altså mit svar er at der er støtte at hente i målene og det er så det vi gør og jeg ville da være åben for at de mål måske kunne beskrives lidt mere præcist. Langt hen ad vejen vil jeg ikke have brug for den (vejledende karakterbeskrivelse, NEE), fordi så foregår det jo i en, i en dialogform men jeg vil Jeg synes der er mere faglig argumenteren end der måske var ved trettenskalaen. 5. Diverse temaer som diskussionen også rejste I to interviews fremhæves, at karakterfastsættelse kan besværes af at fagene i pædagoguddannelsen stadig fortolkes forskelligt på forskellige uddannelsessteder. Studieordninger kan fx tillade specialisering indenfor linjefag, eller fortolke sider af fagene selv om det afviger fra CKF er og kompetencemål. Der blev fremhævet eksempler på at fortolke linjefag lokalt, som to tidligere fag i den gamle uddannelse, og fastholde en opdeling i fx værksted- og naturfag indenfor faget VNT. Det blev også fremhævet specielt om linjefagene, at de forskellige studieordninger vægter procedureviden vidt forskelligt. I nogle eksaminationer indgår der demonstration, hvor de studerende fx spiller, agerer,

19 viser eksempler eller demonstrerer kunnen, mens der i andre studieordninger indenfor samme fag kun indgår en mundtlig eksamen. Ved indsamling af det empiriske grundlag for artiklen er der brugt gruppeinterviews på baggrund af praksisberetninger. Praksisberetningerne kan betyde, at censorerne ser mere kritisk på skalaen i interviewene, På nogle uddannelsessteder kan de studerende til en afsluttende eksamen medbringe et større manuskript, som bruges flittigt under diskussion, mens det andre steder kun er tilladt at medbringe en disposition. end i forbindelse med eksamenssituationen, og censorerne fremhæver også flere gange, at der ikke almindeligvis er så mange problemer. Praksisberetningerne og den narrative form betyder også, at interviewene indledes indenfor fortællingens univers i stedet for en teoretisering Flere censorer beklagede sig over, at eksamenstiden bliver stadig kortere, og at grundlaget for at give en absolut karakter dermed smuldrer. Nogle fag (IIS og DKK) har indført skriftlige eksamener i stedet for mundtlige eksamener. Det betyder for faget DKK, at det ikke er muligt for de studerende at inddrage konkret materiale, digitalt materiale eller af forskellige karakterskalaers beskaffenhed. Der er fx ikke indgået diskussioner om relative eller absolutte skalaer, mangel- eller ressourcetænkning, ECTS skala, harmonisering eller andet. Interviewet tager afsæt i den samtale, der foregår mellem erfarne censorer, der taler ud fra den viden om karakterskalaen de bringer i spil i situationen. andet. Det betød også, at der ved et interview blev diskuteret om fremtiden skal åbne for andre former for eksamener, hvor fx digital port folio eller blogs kan inddrages. Betragtet ud fra de tre gruppeinterview fungerer skalaen ikke som en absolut skala, hvor karakterer kan begrundes ud fra taksonomien: fremragende, fortrinlig, godt, jævnt, tilstrækkelig og utilstrækkeligt gradueret Det er påfaldende hvordan skriftlige eksamener vurderes lavere end i to kategorier. 36 mundtlige eksamener. Gennemsnittet i skriftlige eksamener indenfor IIS 37 er 6,68 og mundtlig er gennemsnittet 7,48, for DKK skriftligt 6,72 og mundtligt 7,89 og for pædagogik skriftligt 6,98 og mundtligt 7,97. Altså jeg synes generelt det er højt, det er nemmere, hvad skal man sige, at få en højere karakter for en mundtlig eksamen. De fleste af de 14 censorer bruger i ret høj grad den tidligere skalas karakterbenævnelser til at orientere sig indenfor 7-trins-skalaen. Tidligere tiders fortolkninger spiller en stor rolle i diskussionen af praksisberetningerne. Når topkarakteren savnes skyldes det, at den tilstræbte harmonisering ikke er accepteret eller forstået. Og når karakteren 7 For det første ligger man en karakter lavere, halvanden karakter lavere, hvis det er skriftligt, der er noget der tyder på, det har vi diskuteret, altså hvad kan vi faktisk bedømme dem fra, kan vi bedømme den studerende ud fra et skriftligt materiale, når vi kigger på faget. omtales tvetydigt, kan det skyldes, at der ikke sonderes mellem jævn, god, fortrinligt som skalaen tilstræber. Syvtallet ses som et problem, fordi det sænker de studerendes karaktergennemsnit, som set med de studerendes perspektiv betyder et problem. Set med en karakter skala optik skal karaktererne netop bruges til at selektere, og diverse former for Sammenfatning 7-trins-skalaen har fungeret i ca. 5 år. Interviews med 14 erfarne censorer, hvoraf halvdelen er undervisere på pædagoguddannelsen og halvdelen er eksterne, viser at der stadig er problemer med at bruge skalaen efter hensigten. omsætning af karakterer udarbejdet af Undervisningsministeriet viser, at 7 i gennemsnit er et godt gennemsnit (ca. 8,5 omregnet fra 13-skala 8 ). De studerende har for manges vedkommende været vant til at få lavere karakterer i gymnasiet, idet gennemsnittet her er lige under 7 (2011, 2012). De fleste af vores studerende i pædagoguddannelsen har sikkert 8

20 ikke haft karakterer over landsgennemsnittet, idet optaget på langt de fleste pædagoguddannelser er frit eller med et meget lavt gennemsnit. De fleste af de studerende i pædagoguddannelsen i dag er tidligere blevet bedømt efter 7-trins-skalaen, så den utilfredshed censorerne påpeger der opstår, når de studerende får karakteren 7 eller derunder, kan være opstået gennem studiet i arbejde med uddannelsen. Skalaen fungerer heller ikke godt som en relativ skala, idet gennemsnittet er stigende. I 2010 var gennemsnittet for alle prøver 7,50, i 2011 var gennemsnittet 7,69 og i 2012 er gennemsnittet 7,94. Linjefagene og bachelorprojektet vurderes højest i uddannelsen. Bachelor Pædagogik DKK IIS SKB UMD VNT Total Censorerne kritiserer karaktergivningen på baggrund af CKF og kompetencemål for at være umulig ud fra uddannelsens store bredde, men det fremgår også af alle interviews, at der normalt ikke er de store problemer med karaktergivning, selv om det ud fra dette materiale ser ud til overvejende at foregå gennem tidligere praksis med 13-skalaen. Det kan diskuteres om karaktergivning ikke altid består af at undersøge mangler i forholdet til en fremragende præstation. De 14 censorer fremhævede mangelbegrebet som et problem, som ikke blev modsagt ved noget interview. At beskrive et menneske gennem mangler er langt fra den diskurs om pædagogisk arbejde og det menneskesyn der præger den danske pædagoguddannelse. Karaktergivning betyder selektion og i pædagoguddannelsen selekteres de studerende til et højere gen *?* 7,79* 6,92* 7,45* 8,44* 7,85* 7,50* nemsnit end det gennemsnit de kommer fra i gymnasiet eller HF. Stigningen ,40 7,50 7,30 6,70 7,94 8,00 7,60 7,69 af gennemsnits karaktererne forekommer i samme periode, som timetallet i uddannelserne er faldet markant. Det er et paradoks, der ,60 7,80 7,78 7,03 7,95 8,33 7,99 7,94 trænger til at blive undersøgt. 38 *Bemærk at der i 2010 var ret få prøver i den nye uddannelse, som 39 først slår igennem i Det rejser spørgsmål om der er sammenhæng mellem karakterer og timetallet i en uddannelse? Karakter Er den stigning vi ser fra og igen fra tilfældig, eller vil tendensen fortsætte igen i 2013? Stipulerede normalfordeling -- Er gennemsnitskarakteren fra de studerende fra adgangsgivende uddannelse steget i perioden så det er forklaringen? Fordeling 5,5 15,7 30,5 27,9 19,0 Der er flere faktorer, der kunne være interessante at belyse nærmere. 2011/12 Karakterfordeling i uddannelsen i 2012 sat i forhold til estimeret fordeling. Det fremgår af ovenstående figur, at afvigelserne fra stipulerede normalfordeling specielt ligger ved karaktererne 02, 4 og 12. Sammentællingen er ikke helt sammenlignelig, idet fordelingen 2011/12 rummer 98,6 % af alle prøver, idet ca. 1,4 % ikke bestod prøverne. I den stipulerede normalfordeling iagttages kun studerende, der består pædagoguddannelsen. Flere af censorerne ser positivt på, at der for fremtiden laves vejledende karakterbeskrivelser, selv om enkelte fremhævede, at det let kunne begrænse uddannelsen at formulere yderligere på de ret åbne beskrivelser der ligger pt. Der var enighed om, at CKF og kompetencemål er en ringe støtte, hvis der er uenighed om karaktererne. Der er grundlag for at diskutere karakterskala og karaktergivning på kommende censormøder.

21 Oversigt over censorrapporternes spørgsmål Censorernes samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Censorformand Anders Hamming 1. Orientering: Kommentarer og vurdering vedr. eksamens-administrationens Samarbejdet mellem censorer og institutionerne orientering f.eks. gældende regler, studieordning (herunder Generelt er der stor tilfredshed med institutionernes orientering og informati- CKF er), planlægning, pensum mv. on til censorerne, men der er også en række kritiske kommentarer og vurderinger. I de kritiske kommentarer er der problemer, som går igen. Langt de fleste informationer til censorerne er til rådighed via institutionernes hjemmesider, 2. Eksamensgrundlaget: Kommentarer og vurdering vedr. eksamensgrundlaget f.eks. retningslinier vedr. udarbejdelse af opgaver, eksamensspørgsmål mv. hvilket i langt de fleste tilfælde virker ganske udmærket. Men sammenlignet med tidligere år, er der forholdsvis mange censorer, der kommenterer problemer med at finde rundt på nye hjemmesider eller at de modtager link fra institutionerne, 3. Fagligt niveau: Kommentarer og vurdering vedr. eksaminandernes som ikke virker. Det kunne se ud, som om de mange fusioner/ faglige niveau i f.t. udd.bek. mål ( 1) samt fagbeskrivelser. sammenlægninger af uddannelsessteder har været en stor udfordring på dette område. Ofte skal censorerne finde vej ned igennem hierarkisk opbyggede 4. Forhold: Kommentarer og vurdering vedr. forhold, som påvirker muligheden hjemmesider. Enkelte steder kræver det lidt detektiv arbejde at finde vej. Der 40 for at sikre eksaminanderne en ensartet og retfærdig be- har formodentlig også været en række omrokeringer af opgaverne med at ad- 41 handling samt en pålidelig bedømmelse i overensstemmelse med ministrere eksamen, hvilket helt naturligt har betydet, at der er censorer, som gældende regler. har oplevet en anden service end de har været vant til. Man må regne med, at mange af disse forhold allerede er ved at falde på plads. 5. Votering: Kommentarer og vurdering vedr. voteringsprocedurernes hensigtsmæssighed i f.t. målevaluering. 6. Censorformandskab og sekretariat: Kommentarer og vurdering vedr. censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning f.eks. hjemmesider, sagsvejledning, beskikkelse, allokering mv. 7. De nye fag: Kommentarer og vurdering vedr. dine erfaringer med de(t) nye fag ved prøven. Vi vil opfordre til, at institutionerne fortsat er de enkelte censorer behjælpelige med relevante informationer i forhold til studieordninger, eksamensbestemmelser, time- og køresedler osv. Et link der virker, gør samarbejdet mere glidende. Det skal understreges, at langt de fleste censorer er godt tilfredse med samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. Vi anbefaler at de enkelte uddannelsessteder systematisk samler op på de relevante censorers kommentarer, således at man kan optimere arbejdet med eksamen. Samarbejdet mellem censorer og Censorformandskabet/sekretariatet Der er meget stor tilfredshed med Censorformandskabet og især sekretariatets arbejde. Censorerne oplever, at de får en positiv og serviceminded behandling. Der skal også fra Censorformandskabet lyde en stor ros til sekretariatets dygtige medarbejdere og ikke mindst Jette Møller, som servicerer Censorformandskabet på bedste vis.