På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.:

Transkript

1 Referater fra censormøder i Århus og København foråret Deltagere i alt i de to censormøder: 27 censorer Århus den 27/ Deltagere i alt i 1. runde: 3 og 2.runde: 7 København den 24/ Deltagere i alt i 1.runde: 5 og 2.runde: 12 Vedr. dagsorden for de to censormøder; se nedenstående bilag Referat fra Århus den 27/ I første runde af censormødet deltog to censorer fra UC er, mens en tredje deltog som ekstern censor. I anden runde var der alene repræsentation fra allerede beskikkede eksterne censorer eller interesserede eks. fra aftagerside, der ønskede at blive beskikkede censorer. Det nedenfor refererede skal, som Århus referatet, ses som udtryk for temaer, der fremkom på møderne og referatet kan således ikke tolkes som dækkende perspektiver, jeg som referent deler, eller subsidiært er uenig i. På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.: - Hvordan er proceduren for ny/genbeskikkelse, og hvornår beskikkes der på ny? - Hvordan etableres der et netværk for censorer i faget specialpædagogik? - Øget kommunikation mellem censorer og censornæstformandskab ønskes muliggjort bl.a. via en årsberetning, der også eks. omfatter informationer om, hvordan uddannelsen aktuelt varetages i UC regi, ligesom der efter censur bør være mulighed for at kommentere den lokale studieordning - Er der mulighed for, at censorer bruges inden censur gennemføres, og hvordan udvikles der i det hele taget et tæt samarbejde mellem aftagere og producenter? - Faget bør have nogle præcise og delvist fælles litteratur referencer inkl. en kanontidsskriftliste, således at der etableres en vis homogenitet i fagets profil på trods af de noget forskellige studieordninger - Hvordan, og på hvilket grundlag, kan UC erne formulere og etablere undervisning i dette nye fag, og hvordan skal man forholde sig til begrebet forskningsinformering? - Specialpædagogik i relation til beslægtede fag som KLM og specialpædagogik i forhold til de andre pædagogiske fag i læreruddannelsen; der kunne være grund til bekymring for, at fagets identitet opsluges af disse andre fag måske suppleret med dansk og matematik. For at undgå dette er det en god ide at skele til, hvordan faget i Tyskland, og i særdeleshed i Norge gennem de sidste 10 år, er blevet positioneret med en klar selvstændig profil - Hvad er identiteten for faget Specialpædagogik i forhold til nærmeste beslægtede professionsuddannelser som eks. pædagoguddannelsen? Med dette spørgsmål peges på nødvendigheden af, at der gennemføres en præcisering af forskellige, beslægtede og fælles kerneområder for de forskellige uddannelser 1

2 - Den kommende Nyborgkonference om specialpædagogik i den lange forening nævnes som en mulig anledning til, at der afholdes - eller påbegyndes planlægning af en arbejdskonference for interesserede i faget. Referat fra København den 24/ I første runde deltog alene interne censorer og altså ansatte i UC regi. Denne runde kom naturligt nok derfor i høj grad til at kredse om undervisningsrelaterede temaer og udfordringer i forbindelse med at positionere dette nye liniefag. I anden runde var det til gengæld næsten udelukkende eksterne censorer, der deltog, hvorfor temaerne i denne runde overvejende relateres til et ekstern censor perspektiv. Det nedenfor refererede skal, som Københavner referatet, ses som udtryk for temaer, der fremkom på møderne, og dermed kan referatet således ikke tolkes som perspektiver, jeg som referent, deler eller subsidiært er uenig i. På begge disse møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen vedr. følgende pkt.: - Hvordan specialiserer man sig til at varetage undervisning i dette nye fag? - Hvem har legale aktier i det nye fag set i forhold til, at andre fag som dansk og matematik selv har en forpligtigelse til at dække specialpædagogiske temaer? - Hvordan og af hvem skal det afgøres hvilke undervisere - og hvilke fag, der skal repræsenteres i lærergruppen i specialpædagogik? - Hvilke krav kan og skal der stilles til det akademiske niveau, og hvordan undgås en latent fare for at undervisningsniveauet bliver på et husmandsniveau? - Hvordan etableres faget i relation til eks. fagene dansk og matematik, og hvordan klædes faget i det hele taget på? - Da CKF nationalt og lokalt er meget omfattende og meget brede bør det overvejes hvordan målene i CKF opfyldes? - Mange har interesser i dette felt, ligesom der er flere agendaer som eks. inklusion med interesse i faget, og i hvilket omfang skal disse bevægelser og temaer opfanges i undervisning og eksamination i faget? - En yderligere præcisering af fagets identitet er nødvendig for at få blotlagt og bearbejdet fælder og dilemmaer relateret til etableringen af faget? - Det synes nødvendigt at der gennemføres en arbejdskonference evt. i forbindelse med Nyborg Strand mødet i den lange forening i april - Der bør etableres en konference for faget på nettet, hvor der etableres mulighed for en løbende debat - og samtidig profilering af faget - Der bør etableres et samarbejde med relevante videncentre som eks. Center for dysleksi, NVIE (nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion), Center for autisme, Center for AD/HD etc. - Vedr. eksamensafholdelse blev der sat fokus på nødvendigheden af eks. at afklare forholdet mellem det skriftlige og det mundtlige i forbindelse med eksamen. Et andet eksamensrelateret tema var spørgsmålet om, hvad censor må spørge ind til i forhold til, om det alene er det specifikt valgte tema, eller om det er faget som helhed, der må spørges til, set ud fra den betragtning, at det er en liniefagseksamen og ikke en projektopgave, der eksaminers i 2

3 - Det er spørgsmålet, hvad der definerer forholdet mellem det skriftlige og det mundtlige i forbindelse med spørgsmålet om; kan en skriftlig opgave snakkes hjem altså kan en god mundtlig præstation trække en ikke bestået skriftlig præstation over bestågrænsen? - Hvordan inddrages empiri i eksamens - eller bacheloropgaven, og hvordan defineres empiri, og er (praktik)erfaringer tilstrækkelig som reference til praksis? - Endnu engang, og fuldstændig som i censorrapport efter censorrapport, pointeres det, at der ikke er afsat tilstrækkelig tid til at censorerne får mulighed for at forberede sig ordentligt til eksamen i form af eks. at have den nødvendige tid til læsning af eksamens - og bacheloropgaver - Der peges på behovet for et fælles stormøde for censorer og undervisere kunne være produktivt for genstarten af faget i UC regi - Der peges på et ønske om etablering af en lukket konference på EMU for undervisere i faget specialpædagogik - Hvordan skal dette nye liniefag specialpædagogik og dets position opfattes i forhold til et fag som det etablerede dansk som andet sprog? - Er den aktuelle tilmelding til det nye liniefag på niveau med tilmeldingen til det gamle speciale C, og hvilke tendenser gemmer der sig i øvrigt bag den gruppe af studerende der vælger liniefaget specialpædagogik? Sammenfatning af de to referater i formuleringen af forslag til initiativer Ikke underligt afspejler de mange kommentarer og gode forslag, dels behovene på UC - og underviser side, dels behovene på aftagerside og det vigtige udefra blik. Sammenfattende og som gennemgående temaer fra de i alt fire møder kan det konkluderes, at følgende initiativer er efterspurgte: - Etablering af et sted i cyberspace med mulighed for at kommunikere internt i censorkorpset OG eksternt med undervisere i faget, således at fagets identitet kan fastlægges og udvikles i en dialog mellem producenter og aftagere af bachelorer med kompetencer på det specialpædagogiske felt - Gennemførelse af en arbejdskonference for undervisere i faget i løbet af foråret 2009 eller i det tidlige efterår 2009, med mulighed for deltagelse af eksterne censorer som repræsentanter for aftagerside, hvor der sættes fokus på fagets identitet og forholdet mellem fagets identitet i UC regi og aftagerbehov. Herudover vil det i den forbindelse være relevant at drøfte muligheden for et dynamisk samarbejde mellem producent - og aftagerside i forbindelse med krav om empirisk dokumentation i fag, opgaver og eksamensopgaver, samt etablering af kontakt til videncentre - Præciseringer af en række forhold omkring gennemførelse af eksamen, CKF i forhold til litteratur, fagets indhold og empiriske aktiviteter, samt fagets videnskabelige forankring, synes nødvendige - Under alle omstændigheder er det oplagt, at det, med det store antal tilmeldinger til dette nye liniefag, der betyder, at specialpædagogik bliver det fjerde største liniefag, bliver nødvendigt at beskikke mange nye censorer og specifikt eksterne censorer. 3

4 Som censornæstformand er det oplagt, at jeg i regi af Censorformandsskabet går i gang med at undersøge mulighederne for iværksættelse af de foreslåede initiativer. Jeg siger foreløbig mange tak til de eksternt og internt beskikkede censorer der mødte om til årets censormøder. Som det forhåbentligt fremgår ovenstående er det ikke engagement, opmærksomhed og iderigdom i forhold til hvad der bør gøres, det skorter på. Venlig hilsen Christian Quvang Censornæstformand Bilag Dagsorden for de to møder; se næste side 4

5 Censormøder 2009; 1. og 2. runde Dagsorden 1 Velkomst & det praktiske - Tider & skift - Kaffe mv. - Dækning af udgifter til transport mv. 2 Præsentation 3 Status på den nye læreruddannelse og det nye fag Specialpædagogik - Antal foreløbige tilmeldinger - Plejede og de nye forpligtende muligheder - Studiestart 4 CKF og studieordning; en kommentar om sammenhæng og betydning 5 Beskikkelse af interne og eksterne censorer 6 Censorallokering; fordeling og tildeling af censur 7 Liniefagseksamen & Bacheloreksamen 8 Karakterer og karaktergivning med den nye karakterskala 9 Censorrapporter og tema for censorrapporter 10 Kommunikation mellem censorer, censornæstformand og Censorformandskab 11 Evt. 5

6 Links og informationer på: Censorformandskabets årsberetning: Censorvejledning: Vejledning i bedømmelse af Bacheloropgaven: 6