Referat fra 3. netværksmøde d. 14. juni 2007 på Kofoeds Skole, KBH S

Transkript

1 BIBLIOTEKSCENTER FOR INTEGRATION BiblioteksCenter for Integrations kvinde/pigenetværk Referat fra 3. netværksmøde d. 14. juni 2007 på Kofoeds Skole, KBH S Deltagere: Elsine Espensen, Kvinderådet, Nadja Christy, Kvindeprojekt/Dansk Flygtningehjælp, Lis V. Hjort og Leyla Gülec, Ældre Sagen og Dansk Flygtningehjælp, Signe Jarvad, Pigeklubprojektet, Dansk Flygtningehjælp, Tina Jensen og Rita Dahlberg Kofoeds Skole, Jette Sørensen og Kirsten Præstegård, Sundby Bibliotek, Susanne Jørgensen, Kvarterhuset, Sundby, Bente Weisbjerg og Marie Bondo Gravesen Odense Centralbibliotek, Marianne Ellert, Albertslund Bibliotek, Lisbeth Vibe Utzon, Karin Kuld Jensen, Pernille Ruben Hansen, Anne Mette Bejch, Birgith Rasmussen, Susanne Carugati, Kringlebakken, Lone Hedelund, Gellerup Bibliotek, Leena Månsson, Malmø Stadsbibliotek, Annam Al Hayali, Projektleder for NVKA, Charlotte Frank Thuesen, Aktivitetshuset Lindholm, Doris Petersen, Roskilde Bibliotek, Karen Kristensen, Furesø Bibliotekerne, Lillian Nørgård, Ballerup Bibliotek, Nelima Lassen, Projektrådgivningen i København, Shahin Laghai, konsulent, Vera Eckhardt, Eva s Ark, Kambiz Hormoozi, København Kommunes Biblioteker, Charlotte Wedenborg, Projekt Liv, Ida Schrøder og Benedikte Kragh-Schwarz, SBCI. Afbud: Ann Poulsen, Biblioteksstyrelsen, Hanne Andersen, Roskilde Bibliotek, Kari Helena Partapuoli, Indvandrer KvindeCentret på Nørrebro, Hanne Larsen, Frederiksberg Bibliotek, Inger Frydendahl, Biblioteksstyrelsen, Julie Cold, Integrationsministeriet, Lillan Grützmeier, Vejle Centralbibliotek, Lisbeth Nielsen, Frivilliggruppen Nykøbing Falster, Maria Moustgård, Næstved Bibliotek, Suzzanne Sofia Potempa, Gymnastikforeningen Referent: Benedikte Kragh-Schwarz, SBCI STATSBIBLIOTEKET JYSKE BANK TLF OC-OMRÅDET CVR/SE: FAX BIBLIOTEKSCENTER FOR INTEGRATION EAN: E-POST: SBCI@STATSBIBLIOTEKET.DK OVERGADEN OVEN VANDET 58A, 3. SAL DK-1415 KØBENHAVN K DENMARK

2 Dagsorden: Vi starter dagen med at blive vist rundt på Kofoedsskole. Rundvisningen sluttes af med en kop kaffe i mødelokalet, så vi kan gå direkte videre til dagens program Hurtig præsentationsrunde og dagens program Signe Jarvad fra Dansk Flygtningehjælp fortæller om, hvordan de skaber kontakt til de unge piger, som deltager i deres pigeklubber Snak på tværs af bordene om kommunikation der skaber kontakt til den yngste målgruppe Frokost Vera Eckardt fra Eva s Ark fortæller om, hvordan de skaber kontakt til kvinderne, som deltager i aktiviteterne hos Eva s Ark Snak på tværs af bordene om kommunikation der skaber kontakt til den midterste målgruppe Lis Hjort og Leyla Gülec fra Ældre Sagen fortæller om, hvordan de skaber kontakt til de ældre, som deltager i aktiviteterne Snak på tværs af bordene om kommunikation der skaber kontakt til den ældste målgruppe Opsamling og næste møde Referat Dagens tema Kommunikation til tre forskellige aldersgrupper af kvinder med anden etnisk baggrund tiltrak rigtig mange deltagere. 33 af Kvinde/pigenetværkets medlemmer mødtes en dejlig sommerformiddag på Amager til et tætpakket program på Kofoeds Skole. Vi startede med en spændende rundvisning på skolen ved sektionsleder Karin Larsen, som gav en engageret og god introduktion til skolens mangeartede aktiviteter for arbejdsløse og socialt udsatte grupper. Forskellige typer værksteder, tøjgenbrug og -udlevering, sportshal og særlige aktiviteter for grønlændere var blot enkelte af Skolens tilbud. Herefter gik vi over til dagens egentlige program efter en kort velkomst ved Ida Schrøder og en præsentationsrunde. Ida kunne bl.a. informere om, at netværket siden sidst har fået yderligere 5 nye medlemmer. I den forbindelse mindede hun om den detaljerede liste over medlemmerne og deres projekter, og opfordrede til, at alle udfylder skemaet med beskrivelser af deres institutions igangværende aktiviteter. På den måde får alle i 2 af 8

3 netværket bedre kendskab til hinanden og kan i langt højere grad drage nytte af deltagernes forskellige indgange til og viden om det fælles fokus integration af kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk. Ida takkede også Signe Jarvad og Elsine Espersen for deres hjælp med planlægningen af dagens program. Temaet for dagen var Kommunikation, der skaber kontakt til forskellige aldersgrupper gode og dårlige erfaringer med at skabe kontakt til målgrupperne om forskelle og ligheder mellem at skabe kontakt til de helt unge, midtergruppen og den ældre gruppe af kvinder. Kontakt til de helt unge piger ved Signe Jarvad Signe er projektleder på Dansk Flygtningehjælps(DF) 2-årige pigeklubprojekt, hvor målet er at udvikle metoder til etablering af pigeklubber for piger fra år i udsatte boligområder. Den viden, der skal til for at opnå metodeudviklingen, opnås gennem praksisudvikling konkret etablering af 21 klubber rundt i hele landet, der oprettes og drives af DF s lokale frivilliggrupper. Kontaktmetodens essens For at sikre pigeklubbernes forankring i lokalområdet lægger DF stor vægt på, at etableringen af den første kontakt til de enkelte piger foregår lokalt. Derfor benyttes en opsøgende og direkte personlige kontakt som den altovervejende metode til at skabe kontakt opgaven udføres af nøglepersoner, der er kendt og respekterede i lokalområdet. Nøglepersonen deltager kun i opstarten af klubberne, hvor hun stemmer dørklokker i det valgte boligområde. Den personlige henvendelse ledsages af en kort skriftlig information en flyer om klubben og en på forhånd planlagt aktivitetsplan for den første periode. Erfaringer med, hvad der får pigerne til komme i klubberne: - nøglepersonen skal ikke blot være kendt i området men også have nærmere tilknytning til og være respekteret i området - kontakten etableres på hjemmebanen, ved hjemmets dør. Informationsmøder f.eks. i skoleregi fungerer ikke - nøglepersonerne vælger hvilke familier, der kontaktes - åbenhed over for forældrene, som føler sig inddraget ved, at kontakten sker i hjemmet - den allerede planlagte aktivitetsplan giver et troværdigt billede af klubben og betyder at forældrene kan forstå, hvad en klub er det giver tryghed, at det er gode /sunde aktiviteter - fastholdelse af pigernes engagement sker gennem opbygning af fællesskabsfølelse SMS mødeindkaldelser og medlemskort og personlig medansvar for fælles regler og den efterfølgende programplanlægning - de første aktiviteter foregår i klubbens lokaler, så pigerne lærer stedet og de andre at kende. Derefter kan der være aktiviteter ude af huset, hvor f.eks. forskellige sportsaktiviteter er populære - skriftlig information i form af kortfattet flyer til familien og længere brochure til samarbejdspartnere 3 af 8

4 - de frivillige, der driver klubberne, er fra 18 år og op. DF satser gerne på blandede grupper, aldersmæssigt og m.h.t. etnisk baggrund. Der deltager som regel 6-8 frivillige pr aften ikke for mange, da pigerne skal kunne få et personligt forhold til dem - de frivillige bliver forberedt til arbejdet gennem kurser, bl.a. i konfliktløsning på hverdagsplan og gennem en DF håndbog - klubben er åben 1 aften/uge - en klub kan have mellem piger tilknyttet - hverken drengene eller uledsagede flygtningebørn er defineret som målgruppe - forankringen efter projektperioden sikres gennem de lokale frivilliggrupper og DF s regionale konsulenter, der kontinuerligt støttes af DF på forskellige måder - erfaringen viser også, at der ikke skabes kløfter til de sædvanlige betalingsaktiviteter og klubber for unge, da DF s pigeklubber udelukkende henvender sig til piger, der ikke ellers ville deltage i lokalområdets generelle aktiviteter. Pigeklubberne kan tværtimod medvirke til at åbne dørene til nogle af disse aktiviteter. Kontakt til mellemgruppen ved Vera Eckardt fra Eva s Ark Dagens andet oplæg blev givet af Vera Eckardt fra Eva s Ark. Dette er en lille organisation, hvor Vera er eneste fastansatte og til dagligt arbejder sammen med en gruppe af frivillige. Det er formelt set en forening med medlemmer og en bestyrelse, som er baseret på støtte fra Integrationsministeriet. Eva s Ark arbejder ud fra en erklæret feministisk vinkel på aktiviteterne og er udsprunget af folkeoplysningstankegangen, hvor et af målene er at styrke kvinderne til selv at agere i ude i samfundet, f.eks. i form af selv at kunne bruge biblioteket. Det er hjælp til selvhjælp/empowerment, der er fokus på og aktiviteterne er baseret på det uformelle samvær og ideen om læring gennem samtale. Målgruppen Det er en bredt sammensat gruppe af kvinder, Eva s Ark har kontakt til. De ser sig selv som borgere i Danmark de er rigtigt nysgerrige over for deres medmennesker og samfundet og ska ikke integreres men har behov for hjælp til at navigere i samfundet. Til dette formål har Vera oprettet et minibibliotek med håndbøger, ordbøger, sprogkurser mv. og der trænes dansk igennem samtale. Også andre relevante færdigheder gennemgås på en uformel facon f.eks. indfødsretstesten. Mange af kvinderne lever ret isoleret fra det danske samfund, også selv om de er i job som f.eks. rengøring. De får ingen viden om, hvordan livet leves her. En vigtig del af aktiviteterne er derfor også at tage dem med ud til den type aktiviteter, danskerne er optaget af som f.eks. koncerter eller Tivoli. Vera vil gerne vise kvinderne, at selv om man er træt og har dagen fuld af praktiske gøremål, kan man få mere energi af at deltage i sådanne aktiviteter. Kontakten til målgruppen etableres gennem følgende kanaler: - annoncer i gratisaviserne - det giver god respons - direkte personlig kontakt gennem eksisterende deltagere, frivillige og bestyrelsen 4 af 8

5 - information via andre institutioner, hvor der kan ske en personlig, mundtlig formidling, f.eks. sprogcentre, Kofoeds Skole og lignende. Bibliotekerne er her ikke så egnede, da budskabet gerne skal personligt formidles. - skriftlig information findes i form af en kortfattet folder henvendt til brugerne og en længere tekst til samarbejdspartnere. Metode i aktiviteterne Ifølge Vera har vi et demokratisk og oplysende samfund, hvor vi selv har pligt til at søge de informationer, vi har brug for. Men man skal jo vide, hvilke informationer, man har brug for i hvilke sammenhænge og hvad konsekvenserne er ved manglende information.. Hovedformålet er at sætte rammerne for læring gennem ligeværdig samtale. Deltagerne skal derfor kunne dansk på et vist niveau for at få noget ud af at deltage. Men sprogcentre kan f.eks. komme med hele hold for at deltage i samtalerne. For at fastholde ligeværdigheden foregår aktiviteterne uformelt og der er ingen mødepligt. Værdier som respekt og troværdighed sættes højt. Centret er bevidst placeret i City (selv om det er dyrt), så kvinderne har en grund til at komme ud af ghettoerne. Det er gratis at komme og gratis at deltage i aktiviteterne. Hvis man vil bidrage, kan man tegne et støttemedlemskab. Kvinderne kan tage børn med, hvis det er en betingelse for deres deltagelse men Vera ønsker ikke at oprette et særligt børnerum, der inviterer til for mange børn. Kvinderne påskønner den ro, der er uden børn. Snak om udfordringerne Med den nuværende dokumentations- og evalueringskulturer det vanskeligere at få støtte, da denne form for aktiviteter er vanskelig at dokumentere. Der bør udvikles en anden form for evalueringskultur, der respekterer og accepterer andre mere kvalitative succeskriterier. Lis Hjort henviste her til den nye trend i USA, hvor de kvalitative kriterier dækkes gennem storytelling. Dokumentationen fås ved at optage synspunkterne som stories. Kambiz pointerede betydningen af at inddrage mændene, når der skulle informeres om stedet, så de kan være med til at støtte deres deltagelse. Vera var enig og understregede, at hun ikke oplever meget direkte modstand fra mændene. Det er det uforpligtende, der hjælper på muligheden for at komme. Der skal ikke så mange aftaler til. Ind i mellem laves også arrangementer, hvor mænd kan deltage, og de bliver annonceret meget klart for ikke at skabe misforståelser. Afslutningsvis informerede Vera om en kommende artikel i familiebladet Søndag, hvor hun på baggrund af sin kontakt til de etniske kvinder, der mangler et sted at gå hen for at finde roen til fordybelse, bebrejder bibliotekerne for ikke at være mere opmærksomme på brugen af læsesalene på byens biblioteker: Der er en hørm af mænd og varmestue som afholder disse kvinder fra at bruge dette oplagte offentlige, åbne rum. Læs mere om Eva s Ark 5 af 8

6 Kontakt til den ældre gruppe ved Lis Hjort og Leyla Gülec Sidste punkt på dagsordenen var et oplæg fra Lis Hjort og Leyla Gülec fra Ældre Sagen, som fokuserede på kontakten til ældre etniske minoriteter. Lis og Leyla arbejder med et ældreprojekt, som er et samarbejdsprojekt mellem Ældre Sagen og Dansk Flygtningehjælp, baseret på lokale frivilliggrupper rundt i landet. Baggrunden for projektet er, at den etniske ældre gruppe er støt voksende, og at de ældre har eller får vanskeligt ved at orientere sig i samfundet enten fordi de aldrig har haft brug for det eller fordi de mister færdigheder som ældre. Projektet har defineret følgende behov: - starte aktiviteter for de ældre i grupper - skabe kontakt til de isolerede ældre - formidle viden om at blive gammel i et fremmed land/ Danmark både over for de ældre og over for deres slægtninge, som ofte føler sig lige så lost i konfrontationen med den nye situation. Den kontakt går ofte via de etniske foreninger - formidle viden til andre institutioner om de særlige forhold omkring de etniske ældre Målgruppen I Ældre Sagen har man valgt at kalde disse 1. generations indvandrere og flygtninge for pionere, fordi de er kommet til et helt nyt land, som de har brugt deres liv på at navigere i og forstå. Leyla gjorde opmærksom på, at i mange af indvandrer- og flygtningegruppernes kulturer er man allerede som 50+ betragtet som ældre. Ofte står de ældre alene med udfordringen om at håndtere situationen som ældre. Ofte er der ingen tradition for at planlægge alderdommen som blandt danskerne. De har også i høj grad regnet med at deres tilværelse i familien blot kunne fortsætte sammen med børn og børnebørn. Dette er dog efterhånden en sjældenhed, fordi børnene arbejder, har travlt og ikke har boligforhold med plads til de ældre. Da de ældre sjældent har tradition for selv at opsøge informationer og oplysning om deres situation og ofte ikke ved, hvad de skal søge efter er deres børn ofte de primære formidlere om situationen som ældre i Danmark. Det kan betyde, at de ældre lider autoritetstab, idet de nu er afhængige af deres børn. Tilsvarende kan det være vanskeligt for deres børn at håndtere den nye situation, da det er en æressag at tage sig af de ældre, men svært at leve op til grundet de danske og travle omstændigheder. Det kan også være svært at få børnene med på, at det vil være godt for deres ældre familiemedlemmer at deltage i Ældre Sagens aktiviteter. Kontakten til ældre med etnisk minoritetsbaggrund Det er med denne viden i baghovedet, at Lis og Leyla tager ud og kontakter de ældre og deres familier. Det er derfor også nogle af de samme metoder Ældre Sagen benytter, som Signe fortalte om i forbindelse med DF d pigeklubber. Ældre Sagen bruger også nøglepersoner, der er kendte, ansete og tillidsvækkende i lokalmiljøerne og som henvender sig direkte i etniske foreninger og uformelle mødesteder med deres informationer, som også omfatter vejledning i, hvordan de kan oprette egne klubber for de ældre. 6 af 8

7 Nøglepersonernes funktion er også ofte at fungere som formidlere eller mæglere. De undersøger de ældres behov for aktiviteter og kobler dem derefter med frivilliggrupper, som gerne vil gøre noget for gruppen af ældre. Lis og Leyla s roller bliver derfor at skabe trygge og tillidsvækkende rammer for samværet og derefter kan man starte mere udadgående aktiviteter som udflugter. Etableringen kræver tid, tillid og tålmodighed. Leyla understregede, at den personlige kontakt gerne skal være den primære, men den kan ikke stå alene. Der skal efterfølgende ligge noget på skrift, der kan fastholde budskabet. Dårlige erfaringer med oversættelser Leyla gav et eksempel, der illustrerer, hvor vigtigt det er, at den pågældende gruppes brug af sproget indtænkes i oversættelse: I forbindelse med produktionen af en folder valgte Leyla at starte med den tyrkiske tekst og oversætte den til dansk frem for den normale fremgang, hvor oversættelsen sker fra dansk til tyrkisk. Ved den direkte oversættelse til dansk blev teksten helt uforståelig i ordvalg og tone. På tyrkisk fungerede den fint, men den samme tekst kunne altså ikke bruges til de danske besøgsvenner, som den også var tiltænkt. Kun ved myndighedstekster kan man fastholde den direkte oversættelse. I andre situationer må det blive forskellige tekster på basis af samme indhold. Snak om andre udfordringer Kønsopdelte grupper er også et af de mere vanskelige områder men oplyses deltagerne om baggrunden for dette, accepterer de det. Med erfaringerne fra Århus anførte Kambiz, at de kønsopdelte grupperinger er meget etnisk bestemt. Nogle grupper, f.eks. vietnameserne blander sig gerne på tværs af køn. I Vollsmose Biblioteks Mosekonerne s klub, drøftes dette spørgsmål også. Her har man lavet etnisk opdelte men kønsblandede aktiviteter for de ældre. Erfaringerne i bl.a. Århus viser også, at efter en indkøring kan grupperne køre aktiviteterne selv. Projektet Liv i familien køres nu af de etniske grupper selv. Til afslutning slog Lis Hjort et slag for filmen om det at blive gammel i et fremmed land En mors historie. Den har været vist i en del biblioteker for nogle år tilbage, men kan stadig bruges i aktiviteter med ældre. Læs mere om En mors historie. Næste møde Sidste punkt på dagsordenen var fastlæggelse af næste møde. Ifølge rammerne for netværket skal det næste møde være et temamøde, med eksterne oplægsholdere og åbent for andre end netværkets medlemmer. De fleste til mødet ønskede dog, at der skulle afholdes et almindeligt netværksmøde inden da. Det blev besluttet, at tema for dette møde skal være finansiering/fundraising og evaluering. Det søges afholdt i september. Kirsten Præstegård, Sundby Bibliotek og Charlotte Frank Thuesen fra Aktivitetshuset Lindholm deltager i planlægningen. 7 af 8

8 Der er forslag om at holde temadagen sammen med SBCI s Læringsnetværk, som har foreslået temaet tværsektoriale partnerskaber. Derudover blev det besluttet at forslaget fra sidste netværksmøde i kvinde/pigenetværket om at have Læringsaktiviteter for kvinder som tema, stadig er aktuelt. Temadagen forventes afholdt i oktober/ november. 8 af 8