HoNOSCA. Health of the Nation Outcome Scales for Children and Adolescents (Resultatskalaer for folkesundheden for børn og unge)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HoNOSCA. Health of the Nation Outcome Scales for Children and Adolescents (Resultatskalaer for folkesundheden for børn og unge)"

Transkript

1 HoNOSCA Health of the Nation Outcome Scales for Children and Adolescents (Resultatskalaer for folkesundheden for børn og unge) Dansk oversættelse Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk afdeling V Hillerød Psykiatriske Sygehus Dyrehavevej Hillerød Danmark Tel: (+45) Fax: (+45) Den oprindelige engelske udgave: British Journal of Psychiatry (1999), 174, Forfattere: 1 SimonG. Gowers, 2 Richard C. Harrington, 2 Anna Whitton, 3 Anne Beevor, 3 Paul Lelliott, 4 Robert Jezzard and 3 J.K. Wing 1 University of Liverpool, Section of Adolescent Psychiatry; 2 University of Manchester, Section of Child and Adolescent Psychiatry, Royal Manchester Children's Hospital; 3 Royal College of Psychiatrists' Research Unit, London; 4 Department of Health, London 1

2 Kort oversigt over bedømmelsesvejledningen: 1. De 13 items rates i rækkefølgen fra 1 til 13. Derefter rates items hvis det skønnes nødvendigt. 2. Undlad at medtage oplysninger, der allerede er ratet i et tidligere item. 3. Bedøm kun det alvorligste problem der forekom i den ratede periode. 4. Alle skalatrin følger formatet 0 = intet problem 1 = mindre problem, der ikke kræver handling 2 = lettere problem, som dog er klart til stede 3 = moderat alvorligt problem 4 = alvorligt til meget alvorligt problem Hvis oplysningerne ikke er tilrådighed skrives 9 2

3 1. Problemer med forstyrrende, antisocial eller aggressiv adfærd Medtag adfærdsproblemer i forbindelse med alle forstyrrelser f.eks. hyperkinetisk forstyrrelse, depression, autisme, stoffer eller alkohol. Medtag fysisk eller verbal aggression (fx skubbe, slå, vandalisme, drille) eller fysisk eller seksuelt misbrug af andre børn. Medtag antisocial adfærd (fx stjæle, lyve, snyde) eller kontrær adfærd (fx udfordrende adfærd, modstand mod autoriteter, raserianfald ). Medtag ikke hyperaktiv adfærd af den type der er beskrevet i Item 2, skulkeri, rated i item 13, selvpåført skade, item 3. 1 Skænderier, krævende adfærd, grundløs irritabilitet og løgne i meget let grad. 2 Let men klart destruktiv og antisocial adfærd; lettere skader på ejendele, aggressivitet eller udfordrende adfærd. 3 Moderat alvorlig aggressivitet eller dyssocial adfærd såsom at slås, være konstant truende eller meget kontrær, mere alvorlig ødelæggelse af ting eller småkriminalitet. 4 Destruktiv i næsten alle aktiviteter eller mindst et alvorligt fysisk angreb på mennesker eller dyr eller alvorlig ødelæggelse af ting. 2. Problemer med overaktivitet, opmærksomhed eller koncentration Medtag overaktiv adfærd uanset årsag som f.eks. kunne være hyperkinetisk forstyrrelse, mani eller stofindtagelse. Medtag problemer som rastløshed, uro, koncentrationsvanskeligheder, uanset årsag, også depression. 1 Ganske let overaktivitet eller rastløshed mm. 2 Let men klar overaktivitet og/eller koncentrationsproblemer, men disse er i det store og hele under kontrol. 3 Middelstærk overaktivitet og/eller koncentrationsproblemer som nogen gange ikke kan styres. 4 Stærk overaktivitet og/eller problemer med at kunne koncentrere sig om en ting - disse er til stede i alt hvad patienten foretager sig og er næsten aldrig under kontrol. 3

4 3. Selvpåført skade, som ikke skyldes uheld/ulykke Medtag selvforskyldt skade såsom at slå sig selv, skære/snitte i sig selv, overdosis, forsøg på hængning, drukning og andre selvmordsforsøg. Medtag ikke kradsen eller kløen som følge af fysisk sygdom, som rates i item 6. Medtag ikke selvforskyldt skade p.g.a. uheld der fx skyldes svære indlærings-/ forståelsesproblemer eller fysiske handicaps, der rates i item 6. Sygdom eller skader p.g.a. stof - eller alkoholmisbrug rates i item 6. 1 Lejlighedsvis forekommende tanker om døden eller selvbeskadigelse som dog ikke fører til faktiske skader. Ingen faktisk selvbeskadigelse eller selvmordstanker. 2 Ufarlig selvbeskadigelse såsom ridsen af håndled, både med og uden selvmordstanker. 3 Moderat alvorlige selvmordshensigter (inklusive forberedende handlinger som fx at samle tabletter sammen) eller middelsvær ikke-farlig selvbeskadigelse (fx mindre overdosis). 4 Alvorligt suicidalforsøg (fx alvorlig overdosis) eller alvorlig forsætlig selvbeskadigelse. 4. Problemer med misbrug af alkohol, medicin eller opløsningsmidler Medtag problemer med alkohol-, stof- og opløsningsmiddelmisbrug under hensyntagen til alder og sociale (samfundsmæssige) normer. Medtag ikke aggressiv/destruktiv adfærd, der skyldes brug af alkohol eller stoffer, da dette bedømmes i Item 1. Medtag ikke fysisk sygdom eller funktionsnedsættelse, der skyldes brug af alkohol eller narkotika, da dette bedømmes i Item 6. 1 En vis indtagelse af alkohol eller stoffer, men inden for normerne for pågældende aldersgruppe. 2 Et let overforbrug af alkohol eller stoffer. 3 Moderat alvorlige problemer med alkohol- eller stofindtagelse, som klart falder uden for aldersnormerne. 4 Meget alvorlige problemer med indtagelse af alkohol eller stoffer der medfører afhængighed eller ødelægger funktionsevnen. 4

5 5. Problemer med boglige eller sproglige færdigheder Medtag problemer med læsning, stavning, regning, tale eller sprog som ses i forbindelse med alle forstyrrelse og problemer f.eks. visse specifikke udviklingsbestemte indlæringsproblemer eller fysiske funktions-nedsættelser som f.eks. hørenedsættelse. Børn med generelle indlæringsvanskeligheder skal ikke medtages medmindre deres funktionsniveau er lavere end det må forventes. Medtag forringede skolemæssige præstationer der skyldes følelsesmæssige eller adfærdsmæssige problemer. Medtag ikke midlertidige problemer der alene skyldes mangelfuld undervisning. 1 Lidt ringere præstationsevne, dog inden for normalområdet. 2 Lettere men tydeligt nedsat præstationsevne som er klinisk signifikant. 3 Moderat alvorlige problemer, er under det niveau der forventes i forhold til mental alder, tidligere præstationer eller fysisk handicap. 4 Alvorligt nedsat præstationsevne langt under det niveau der forventes i forhold til den mentale alder, tidligere præstationer eller fysisk handicap. 6. Fysisk sygdom eller problemer p.g.a. nedsat funktionsevne Medtag fysisk sygdom eller nedsat funktionsevne der helt eller delvis indskrænker bevægeevnen, nedsætter syn eller hørelse eller på anden måde påvirker det personlige funktionsniveau. Medtag bevægelsesforstyrrelser, bivirkninger fra lægeordineret medicin, somatiske følgevirkninger af stof-/alkoholindtagelse eller somatiske komplikationer som følge af psykiske forstyrrelser, f.eks. alvorligt vægttab. Medtag selvforskyldt skade der skyldes alvorlige indlærings- og forståelsesproblemer, fysisk handicap eller følgevirkninger af selvdestruktive handlinger som f.eks. at banke hovedet mod væg. Medtag ikke somatiske symptomer der ikke har organisk årsag og som rates i item 8. 0 Ingen funktionsnedsættelse som følge af fysisk helbredsproblem i den ratede periode 1 Mindre funktionsnedsættelse som følge af helbredsproblem i den ratede periode (f.eks. forkølelse, ikke-alvorligt fald mm.) 2 Fysisk helbredsproblem som medfører lettere men klar begrænsning af funktionsniveauet. 3 Moderat alvorlig grad af aktivitetsbegrænsning p.g.a. fysisk helbredsproblem. 4 Fuldstændig eller meget alvorlig funktionsnedsættelse p.g.a. fysisk helbredsproblem. 5

6 7. Problemer i forbindelse med hallucinationer, vrangforestillinger eller perceptionsforstyrrelser Medtag hallucinationer, vrangforestillinger eller abnorme perceptioner uanset diagnose. Medtag sær og bizar adfærd i forbindelse med hallucinationer og vrangforestillinger. Medtag problemer med andre abnorme perceptioner så som illusioner eller pseudohallucinationer eller overvurderede forestillinger som f.eks. forvrænget kropsopfattelse, mistænksomhed eller paranoide tanker. Medtag ikke destruktiv eller aggressiv adfærd i forbindelse med hallucinationer eller vrangforestillinger der rates i item 1. Overaktiv adfærd i forbindelse med hallucinationer eller vrangforestillinger rates i item 2. 0 Ingen tegn på tanke- eller perceptionsforstyrrelser i den ratede periode. 1 Let sære eller excentriske overbevisninger der ikke er inden for sociale normer. 2 Tanke- eller perceptionsforstyrrelser er til stede (f.eks. paranoide tanker, illusioner, vrangforestillinger eller forvrænget kropsopfattelse) men der er kun lettere gener eller de viser sig kun i ringe omfang ved bizar adfærd, d.v.s. klinisk til stede, men kun i let grad. 3 Ret optaget af tanke- eller perceptionsforstyrrelser eller vrangforestillinger; hallucinationer der giver stærke gener og/eller viser sig i åbenlys bizar adfærd. 4. Psykisk tilstand og adfærd er alvorligt og negativt påvirket af vrangforestillinger eller hallucinationer eller perceptionsforstyrrelser, der stærkt påvirker barnet/den unge eller andre. 8. Problemer med somatiske symptomer uden organisk årsag Medtag problemer med gastro-intestinale symptomer såsom opkastninger der ikke har organisk årsag eller kardio-vaskulære symptomer, neurologiske symptomer, enuresis der ikke har organisk årsag, enkoprese, søvnproblemer eller kronisk træthed. Medtag ikke bevægelsesforstyrrelser som tics, der rates i item 6 eller fysiske sygdomme som komplicerer somatiske symptomer der ikke har organisk årsag og som rates i item 6. 0 Intet problem af nævnte art i den ratede periode 1 Kun mindre problemer, såsom lejlighedsvis forekommende enuresis, mindre søvnproblemer, hoved- eller mavepine uden organisk årsag. 2 Lettere, men klart problem med ikke-organiske somatiske symptomer. 3 Moderat alvorligt problem, symptomerne medfører en vis grad af begrænsning i visse aktiviteter. 4 Meget alvorligt eller symptomerne influerer på de fleste aktiviteter. Barnet er gennemgribende alvorligt eller negativt alvorligt påvirket. 6

7 9. Problemer med emotionelle og dertil relaterede symptomer Her rates kun det mest alvorlige kliniske problem der ikke er ratet i det foregående. Medtag depression, angst, bekymringer, frygt, fobier, tvangstanker eller tvangshandlinger i forbindelse med en hvilken som helst klinisk tilstand, inkl. spiseforstyrrelser. Medtag ikke aggressiv, destruktiv eller overaktiv adfærd der tilskrives angst eller fobier, der rates i item 1. Medtag ikke fysiske komplikationer af psykiske forstyrrelser, såsom alvorligt vægttab der rates i item 6. 0 Ingen tegn på depression, angst, bekymringer eller fobi i den ratede periode. 1 Lidt angst eller trist eller lette stemningssvingninger. 2 Let men klart emotionelt symptom er klinisk til stede, men er ikke dominerende. 3 Moderat alvorlige emotionelle symptomer, som er fuldstændig dominerende, påvirker visse aktiviteter og er, i det mindste sommetider, ikke under kontrol. 4 Alvorlige emotionelle symptomer, der påvirker alle aktiviteter og næsten altid er ukontrollable. 10. Problemer med relationer til jævnaldrene Medtag problemer med skolekammerater og sociale netværk. Problemer i forbindelse med aktiv eller passiv tilbagetrækning fra sociale relationer, problemer med påtrængende adfærd eller med evnen til at kunne skabe tilfredsstillende relationer til jævnaldrene. Medtag social afvisning som følge af den unges aggressive eller mobbende adfærd. Medtag ikke aggressiv adfærd eller mobning der rates i item 1 eller problemer med familie eller søskende der rates i item Forbigående eller mindre problemer; nu og da kan der forekomme social tilbagetrækning. 2 Lette men tydelige problemer med at indgå eller bevare relationer til jævnaldrene. Problemer der skaber gener p.g.a. social tilbagetrækning, påtrængenhed, afvisning eller den fordi den unge bliver mobbet. 3 Moderat alvorlige problemer der skyldes aktiv eller passiv tilbagetrækning fra sociale relationer, påtrængenhed og/eller relationer der giver ringe/ingen trøst eller støtte: f.eks. p.g.a. alvorlig mobning. 4 Meget alvorlig social isolation uden venner p.g.a. manglende evne til at kommunikere på socialt plan og/eller tilbagetrækning fra sociale relationer. 7

8 11. Problemer med selvhjulpenhed og selvstændighed Her rates det overordnede funktionsniveau i forhold til normen for kronologisk alder, f.eks. problemer med basale færdigheder som at spise selv, at vaske sig, klæde sig på, gå på toilet samt komplekse færdigheder som at administrere sine penge, rejse alene, gå på indkøb mm. Medtag ringe funktionsniveau der skyldes manglende motivation, humør eller andre forstyrrelser. Medtag ikke mangel på muligheder for at bruge eksisterende evner og færdigheder som det kan ses i en overrestriktiv familie - dette rates i item 12; enuresis og enkoprese rates i item 8. 0 Ingen problemer i den ratede periode; god funktionsevne på alle områder. 1 Kun mindre problemer, f.eks. usoigneret, uorganiseret. 2 Rimelig selvhjulpen, men mangler en eller flere komplekse færdigheder (se ovenfor). 3 Har større problemer på et eller flere områder inden for personlig pleje (at spise, vaske sig, klæde sig på) eller mangler en række komplekse færdigheder. 4 Alvorlig funktionsnedsættelse på alle eller næsten alle områder inden for den personlige pleje og/eller komplekse færdigheder. 12. Problemer med familieliv og relationer Medtag forældre-barn problemer eller problemer med søskende. Medtag relationer til plejeforældre, sagsbehandlere/pædagoger når barnet er anbragt i pleje eller på døgninstitution. Medtag relationerne i hjemmet i familier hvor forældrene/søskende lever adskilt. Forældres eventuelle personlighedsmæssige problemer, psykisk sygdom og ægteskabelige problemer bør kun rates, hvis disse påvirker barnet. Medtag problemer med følelsesmæssig misbrug som f.eks. dårlig kommunikation, skænderier, verbal og fysisk fjendtlighed, kritik og nedgørelse, forsømmelse/afvisning, overrestriktivitet og seksuel og/eller fysisk misbrug. Medtag søskendejalousi eller at blive fysisk eller seksuelt misbrugt af en bror eller søster. Medtag problemer med overinvolvering og overbeskyttelse. Medtag problemer i forbindelse med smertelige tab i familien der fører til ændringer i barnets/den unges liv. Medtag ikke aggressiv adfærd der rates i item 1. 0 Ingen problemer i den ratede periode 1 Mindre eller forbigående problemer 2 Lette men klare problemer, f.eks. enkelte episoder af forsømmelse eller fjendtlighed eller overinvolvering eller overbeskyttelse. 3 Moderat alvorlige problemer, f.eks. forsømmelse, misbrug, fjendtlighed. Problemer i forbindelse med at familien går i opløsning, bortfald af nær omsorgsperson eller radikale ændringer i barnets liv. 4 Alvorlige problemer, fordi barnet føler sig som eller er blevet gjort til syndebuk, misbrugt eller alvorligt forsømt af familie eller omsorgsperson. 8

9 13. Mangelfuldt fremmøde i skolen Medtag når barnet skulker, nægter at gå i skole, eller er blevet sendt hjem eller bortvist fra skole, uanset årsag. Medtag skolegangen i den skole barnet går i på rating-tidspunktet. f.eks. undervisning i hospitalsregi, hjemmeundervisning osv. Hvis der er skoleferie på rating-tidspunktet skal de sidste to uger inden ferien rates. 0 Ingen problemer af denne art i den ratede periode. 1 Mindre problemer, kommer f.eks. for sent til to eller flere timer. 2 Klare, men lette problemer, barnet er f.eks. gået glip af en del timer, fordi det har skulket eller nægtet at gå i skole. 3 Markante problemer, har haft fravær flere dage i den ratede periode. 4 Alvorlige problemer, fravær de fleste eller alle dage. Hjemsendelse, fuldstændig bortvisning eller bortvisning i kortere eller længere tid, uanset årsag i den ratede periode. 9

10 Sektion B Item 14 og 15 vedrører børns, forældres eller omsorgspersoners problemer der skyldes manglende information eller manglende adgang til hjælp. De måler ikke direkte barnets psykiske sundhedstilstand, men ændringer af disse forhold kan på længere sigt være gavnlige for barnet. 14. Problemer med hensyn til viden om eller forståelse for karakteren af barnets/den unges vanskeligheder (i de forudgående to uger) Medtag mangel på tilgængelig nyttig information eller forståelse for barnet/den unge, forældrene eller omsorgspersonen. Medtag manglende forklaring af hvad diagnosen betyder, hvad problemet kan skyldes eller hvordan prognosen er. 0 Ingen problemer af denne art i den ratede periode. Forældrene/ omsorgspersonerne har fået fyldestgørende information om barnets problemer. 1 Kun mindre problemer. 2 Let men klart problem. 3 Moderat alvorlige problemer. Forældrene/omsorgspersonerne har meget ringe viden eller fejlagtig opfattelse af problemet, hvilket medfører vanskeligheder som f.eks. forvirring eller selvbebrejdelser. 4 Meget alvorligt problem. Forældrene har ingen forståelse for hvad deres barn fejler. 15. Problemer med manglende information om tilbud eller om håndtering af barnets/den unges vanskeligheder Medtag mangel på tilgængelig information for forældrene, omsorgspersonen eller henvisende instans. Medtag mangel på information om den bedste form for hjælp, som f.eks. omsorgsforanstaltninger, pædagogiske foranstaltninger, aflastningsfamilier eller specialundervisning. 0 Ingen problemer i den ratede periode. Behovet for de nødvendige tilbud er blevet identificeret. 1 Kun mindre problemer. 2 Let men klart problem. 3 Moderat alvorlige problemer. Forældrene/omsorgspersonerne har fået meget lidt information om hensigstmæssige tilbud eller fagpersonerne er usikre på hvor barnet bør behandles. 4 Meget alvorligt problem. Forældrene har ikke fået nogen som helst information om hensigtsmæssige tilbud eller fagpersonerne ved ikke hvor barnet bør behandles. 10

11 HoNOSCA Scoringsark Skala fra 0-4 Ved ikke = 9 Sektion A 1 Destruktiv, antisocial eller aggressiv adfærd 2 Overaktivitet, opmærksomhed og koncentration 3 Selvpåført skade som ikke skyldes uheld/ulykke 4 Misbrug af alkohol, opløsningsmidler eller stoffer 5 Boglige eller sproglige færdigheder 6 Fysisk sygdom eller nedsat funktionsevne 7 Hallucinationer og vrangforestillinger 8 Ikke-organiske somatiske symptomer 9 Emotionelle og relaterede problemer 10 Relationer til jævnaldrene 11 Tage vare på sig selv og selvstændighed 12 Familieliv og relationer 13 Mangelfuldt fremmøde i skolen Sektion A - Total score Sektion B 14 Manglende viden problemernes art 15 Manglende information - hjælpe- og behandlingsmuligheder Sektion A & B - Total score 11

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden)

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) Dansk oversættelse Juni 1997 Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk Sygehus Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Danmark Tel: (+45)

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Funktionsevnevurderingsredskab

Funktionsevnevurderingsredskab Funktionsevnevurderingsredskab Om funktionsevnevurderingsredskabet (FEVS) FEVS anvendes af sagsbehandlere til at vurdere borgernes funktionsniveau, og benyttes ved vurderinger efter 85, 107 og 108. Sagsbehandleren

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold.

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold. Indsatspakker 2014-15 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller

Læs mere

Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.

Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,

Læs mere

SIP-Åben: Forkortelser i søjlediagrammer i de individuelle rapporter

SIP-Åben: Forkortelser i søjlediagrammer i de individuelle rapporter SIP-Åben: Forkortelser i søjlediagrammer i de individuelle rapporter Indholdsfortegnelse SIP-Åben (ung-indskrivning)... 2 SIP-Åben (ung-udskrivning)... 3 SIP-Åben (kontaktperson-indskrivning)... 6 SIP-Åben

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatspakker 2016-2017 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Som spæd: urolig, søvnproblemer, spiseproblemer,

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden? Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse

BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse Årsag til Henvendelsen (angiv baggrunden for borgerens henvendelse) BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA Dato: Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitets-nedsættelse,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Børn med særlige behov og inklusion. Tine Basse Fisker

Børn med særlige behov og inklusion. Tine Basse Fisker Børn med særlige behov og inklusion Tine Basse Fisker Diagnoser eller børn i vanskeligheder Pædagogik Hvorfor? Hvordan? Aleksander Emma Diagnoser Børn der er noget med Gråzonebarn Barn med risikoprofil

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et gruppeforløb foråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet august 2012 af Irene Bendtsen og Manja Jurkofsky 1 RESUME.....3 MÅLGRUPPE... 4 FORMÅLET MED KURSET... 4 OPBYGNING

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

PSP - Personal and Social Performance Scale G U I D E T I L F U N K T I O N S B E S T E M M E L S E

PSP - Personal and Social Performance Scale G U I D E T I L F U N K T I O N S B E S T E M M E L S E G U I D E T I L F U N K T I O N S B E S T E M M E L S E PSP - Personal and Social Performance Scale Forløbsprogram for mennesker med bipolar affektiv sindslidelse I N T E R V I E W G U I D E I N T R O

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Begrebshåndbog. Beskrivelse af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge

Begrebshåndbog. Beskrivelse af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge Begrebshåndbog af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Forord Denne begrebshåndbog skal være et understøttende

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Denne profil tilhører:

Denne profil tilhører: Pædiatrisk Smerteprofil Dansk oversættelse Socialstyrelsen 2013 Denne profil tilhører: Baggrund for den pædiatriske smerteprofil Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der er særligt udviklet til

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Begrebshåndbog Beskrivelse af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge

Begrebshåndbog Beskrivelse af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING Forord Denne begrebshåndbog er et understøttende element i arbejdet med effektvurdering på området

Læs mere

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og Udredningsskema Årsag til henvendelsen [mulighed for at angive baggrunden for s henvendelse] [Oplysninger kan generes fra felt i sagsåbningsskema] Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse,

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Sådan spotter du stress og mistrivsel

Sådan spotter du stress og mistrivsel Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe

Læs mere

HoNOS Årsrapport for 2006

HoNOS Årsrapport for 2006 Psykiatrisk Sygehus Nordsjælland Hillerød Voksenpsykiatrisk Enhed Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Afsnit Psykiatrisk Forskningsenhed Clinimetrics Centre in Mental Health Telefon 4829 4829 Direkte 4829 3253

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk

Læs mere

Center for Senhjerneskade

Center for Senhjerneskade Beskrivelse af ydelsespakker Tekst Basis regionsyddanmark.dk Februar 2014 For alle pakker gælder det, at indsatsen skal bidrage til, at borgeren oplever øget mestring af sociale, emotionelle, fysiske,

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Specialcenter Krohaven, Aflastning, Bryndumvej 12, 6715 Esbjerg er en del af Esbjerg kommunes Specialcenter.

Specialcenter Krohaven, Aflastning, Bryndumvej 12, 6715 Esbjerg er en del af Esbjerg kommunes Specialcenter. Bøge Alle 4a, Ribe Servicebeskrivelse Specialcenter Krohaven aflastning Specialcenter Krohaven, Aflastning, Bryndumvej 12, 6715 Esbjerg er en del af Esbjerg kommunes Specialcenter. Specialcentret, Bøge

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere