HoNOSCA. Health of the Nation Outcome Scales for Children and Adolescents (Resultatskalaer for folkesundheden for børn og unge)
|
|
- Agnete Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HoNOSCA Health of the Nation Outcome Scales for Children and Adolescents (Resultatskalaer for folkesundheden for børn og unge) Dansk oversættelse Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk afdeling V Hillerød Psykiatriske Sygehus Dyrehavevej Hillerød Danmark Tel: (+45) Fax: (+45) Den oprindelige engelske udgave: British Journal of Psychiatry (1999), 174, Forfattere: 1 SimonG. Gowers, 2 Richard C. Harrington, 2 Anna Whitton, 3 Anne Beevor, 3 Paul Lelliott, 4 Robert Jezzard and 3 J.K. Wing 1 University of Liverpool, Section of Adolescent Psychiatry; 2 University of Manchester, Section of Child and Adolescent Psychiatry, Royal Manchester Children's Hospital; 3 Royal College of Psychiatrists' Research Unit, London; 4 Department of Health, London 1
2 Kort oversigt over bedømmelsesvejledningen: 1. De 13 items rates i rækkefølgen fra 1 til 13. Derefter rates items hvis det skønnes nødvendigt. 2. Undlad at medtage oplysninger, der allerede er ratet i et tidligere item. 3. Bedøm kun det alvorligste problem der forekom i den ratede periode. 4. Alle skalatrin følger formatet 0 = intet problem 1 = mindre problem, der ikke kræver handling 2 = lettere problem, som dog er klart til stede 3 = moderat alvorligt problem 4 = alvorligt til meget alvorligt problem Hvis oplysningerne ikke er tilrådighed skrives 9 2
3 1. Problemer med forstyrrende, antisocial eller aggressiv adfærd Medtag adfærdsproblemer i forbindelse med alle forstyrrelser f.eks. hyperkinetisk forstyrrelse, depression, autisme, stoffer eller alkohol. Medtag fysisk eller verbal aggression (fx skubbe, slå, vandalisme, drille) eller fysisk eller seksuelt misbrug af andre børn. Medtag antisocial adfærd (fx stjæle, lyve, snyde) eller kontrær adfærd (fx udfordrende adfærd, modstand mod autoriteter, raserianfald ). Medtag ikke hyperaktiv adfærd af den type der er beskrevet i Item 2, skulkeri, rated i item 13, selvpåført skade, item 3. 1 Skænderier, krævende adfærd, grundløs irritabilitet og løgne i meget let grad. 2 Let men klart destruktiv og antisocial adfærd; lettere skader på ejendele, aggressivitet eller udfordrende adfærd. 3 Moderat alvorlig aggressivitet eller dyssocial adfærd såsom at slås, være konstant truende eller meget kontrær, mere alvorlig ødelæggelse af ting eller småkriminalitet. 4 Destruktiv i næsten alle aktiviteter eller mindst et alvorligt fysisk angreb på mennesker eller dyr eller alvorlig ødelæggelse af ting. 2. Problemer med overaktivitet, opmærksomhed eller koncentration Medtag overaktiv adfærd uanset årsag som f.eks. kunne være hyperkinetisk forstyrrelse, mani eller stofindtagelse. Medtag problemer som rastløshed, uro, koncentrationsvanskeligheder, uanset årsag, også depression. 1 Ganske let overaktivitet eller rastløshed mm. 2 Let men klar overaktivitet og/eller koncentrationsproblemer, men disse er i det store og hele under kontrol. 3 Middelstærk overaktivitet og/eller koncentrationsproblemer som nogen gange ikke kan styres. 4 Stærk overaktivitet og/eller problemer med at kunne koncentrere sig om en ting - disse er til stede i alt hvad patienten foretager sig og er næsten aldrig under kontrol. 3
4 3. Selvpåført skade, som ikke skyldes uheld/ulykke Medtag selvforskyldt skade såsom at slå sig selv, skære/snitte i sig selv, overdosis, forsøg på hængning, drukning og andre selvmordsforsøg. Medtag ikke kradsen eller kløen som følge af fysisk sygdom, som rates i item 6. Medtag ikke selvforskyldt skade p.g.a. uheld der fx skyldes svære indlærings-/ forståelsesproblemer eller fysiske handicaps, der rates i item 6. Sygdom eller skader p.g.a. stof - eller alkoholmisbrug rates i item 6. 1 Lejlighedsvis forekommende tanker om døden eller selvbeskadigelse som dog ikke fører til faktiske skader. Ingen faktisk selvbeskadigelse eller selvmordstanker. 2 Ufarlig selvbeskadigelse såsom ridsen af håndled, både med og uden selvmordstanker. 3 Moderat alvorlige selvmordshensigter (inklusive forberedende handlinger som fx at samle tabletter sammen) eller middelsvær ikke-farlig selvbeskadigelse (fx mindre overdosis). 4 Alvorligt suicidalforsøg (fx alvorlig overdosis) eller alvorlig forsætlig selvbeskadigelse. 4. Problemer med misbrug af alkohol, medicin eller opløsningsmidler Medtag problemer med alkohol-, stof- og opløsningsmiddelmisbrug under hensyntagen til alder og sociale (samfundsmæssige) normer. Medtag ikke aggressiv/destruktiv adfærd, der skyldes brug af alkohol eller stoffer, da dette bedømmes i Item 1. Medtag ikke fysisk sygdom eller funktionsnedsættelse, der skyldes brug af alkohol eller narkotika, da dette bedømmes i Item 6. 1 En vis indtagelse af alkohol eller stoffer, men inden for normerne for pågældende aldersgruppe. 2 Et let overforbrug af alkohol eller stoffer. 3 Moderat alvorlige problemer med alkohol- eller stofindtagelse, som klart falder uden for aldersnormerne. 4 Meget alvorlige problemer med indtagelse af alkohol eller stoffer der medfører afhængighed eller ødelægger funktionsevnen. 4
5 5. Problemer med boglige eller sproglige færdigheder Medtag problemer med læsning, stavning, regning, tale eller sprog som ses i forbindelse med alle forstyrrelse og problemer f.eks. visse specifikke udviklingsbestemte indlæringsproblemer eller fysiske funktions-nedsættelser som f.eks. hørenedsættelse. Børn med generelle indlæringsvanskeligheder skal ikke medtages medmindre deres funktionsniveau er lavere end det må forventes. Medtag forringede skolemæssige præstationer der skyldes følelsesmæssige eller adfærdsmæssige problemer. Medtag ikke midlertidige problemer der alene skyldes mangelfuld undervisning. 1 Lidt ringere præstationsevne, dog inden for normalområdet. 2 Lettere men tydeligt nedsat præstationsevne som er klinisk signifikant. 3 Moderat alvorlige problemer, er under det niveau der forventes i forhold til mental alder, tidligere præstationer eller fysisk handicap. 4 Alvorligt nedsat præstationsevne langt under det niveau der forventes i forhold til den mentale alder, tidligere præstationer eller fysisk handicap. 6. Fysisk sygdom eller problemer p.g.a. nedsat funktionsevne Medtag fysisk sygdom eller nedsat funktionsevne der helt eller delvis indskrænker bevægeevnen, nedsætter syn eller hørelse eller på anden måde påvirker det personlige funktionsniveau. Medtag bevægelsesforstyrrelser, bivirkninger fra lægeordineret medicin, somatiske følgevirkninger af stof-/alkoholindtagelse eller somatiske komplikationer som følge af psykiske forstyrrelser, f.eks. alvorligt vægttab. Medtag selvforskyldt skade der skyldes alvorlige indlærings- og forståelsesproblemer, fysisk handicap eller følgevirkninger af selvdestruktive handlinger som f.eks. at banke hovedet mod væg. Medtag ikke somatiske symptomer der ikke har organisk årsag og som rates i item 8. 0 Ingen funktionsnedsættelse som følge af fysisk helbredsproblem i den ratede periode 1 Mindre funktionsnedsættelse som følge af helbredsproblem i den ratede periode (f.eks. forkølelse, ikke-alvorligt fald mm.) 2 Fysisk helbredsproblem som medfører lettere men klar begrænsning af funktionsniveauet. 3 Moderat alvorlig grad af aktivitetsbegrænsning p.g.a. fysisk helbredsproblem. 4 Fuldstændig eller meget alvorlig funktionsnedsættelse p.g.a. fysisk helbredsproblem. 5
6 7. Problemer i forbindelse med hallucinationer, vrangforestillinger eller perceptionsforstyrrelser Medtag hallucinationer, vrangforestillinger eller abnorme perceptioner uanset diagnose. Medtag sær og bizar adfærd i forbindelse med hallucinationer og vrangforestillinger. Medtag problemer med andre abnorme perceptioner så som illusioner eller pseudohallucinationer eller overvurderede forestillinger som f.eks. forvrænget kropsopfattelse, mistænksomhed eller paranoide tanker. Medtag ikke destruktiv eller aggressiv adfærd i forbindelse med hallucinationer eller vrangforestillinger der rates i item 1. Overaktiv adfærd i forbindelse med hallucinationer eller vrangforestillinger rates i item 2. 0 Ingen tegn på tanke- eller perceptionsforstyrrelser i den ratede periode. 1 Let sære eller excentriske overbevisninger der ikke er inden for sociale normer. 2 Tanke- eller perceptionsforstyrrelser er til stede (f.eks. paranoide tanker, illusioner, vrangforestillinger eller forvrænget kropsopfattelse) men der er kun lettere gener eller de viser sig kun i ringe omfang ved bizar adfærd, d.v.s. klinisk til stede, men kun i let grad. 3 Ret optaget af tanke- eller perceptionsforstyrrelser eller vrangforestillinger; hallucinationer der giver stærke gener og/eller viser sig i åbenlys bizar adfærd. 4. Psykisk tilstand og adfærd er alvorligt og negativt påvirket af vrangforestillinger eller hallucinationer eller perceptionsforstyrrelser, der stærkt påvirker barnet/den unge eller andre. 8. Problemer med somatiske symptomer uden organisk årsag Medtag problemer med gastro-intestinale symptomer såsom opkastninger der ikke har organisk årsag eller kardio-vaskulære symptomer, neurologiske symptomer, enuresis der ikke har organisk årsag, enkoprese, søvnproblemer eller kronisk træthed. Medtag ikke bevægelsesforstyrrelser som tics, der rates i item 6 eller fysiske sygdomme som komplicerer somatiske symptomer der ikke har organisk årsag og som rates i item 6. 0 Intet problem af nævnte art i den ratede periode 1 Kun mindre problemer, såsom lejlighedsvis forekommende enuresis, mindre søvnproblemer, hoved- eller mavepine uden organisk årsag. 2 Lettere, men klart problem med ikke-organiske somatiske symptomer. 3 Moderat alvorligt problem, symptomerne medfører en vis grad af begrænsning i visse aktiviteter. 4 Meget alvorligt eller symptomerne influerer på de fleste aktiviteter. Barnet er gennemgribende alvorligt eller negativt alvorligt påvirket. 6
7 9. Problemer med emotionelle og dertil relaterede symptomer Her rates kun det mest alvorlige kliniske problem der ikke er ratet i det foregående. Medtag depression, angst, bekymringer, frygt, fobier, tvangstanker eller tvangshandlinger i forbindelse med en hvilken som helst klinisk tilstand, inkl. spiseforstyrrelser. Medtag ikke aggressiv, destruktiv eller overaktiv adfærd der tilskrives angst eller fobier, der rates i item 1. Medtag ikke fysiske komplikationer af psykiske forstyrrelser, såsom alvorligt vægttab der rates i item 6. 0 Ingen tegn på depression, angst, bekymringer eller fobi i den ratede periode. 1 Lidt angst eller trist eller lette stemningssvingninger. 2 Let men klart emotionelt symptom er klinisk til stede, men er ikke dominerende. 3 Moderat alvorlige emotionelle symptomer, som er fuldstændig dominerende, påvirker visse aktiviteter og er, i det mindste sommetider, ikke under kontrol. 4 Alvorlige emotionelle symptomer, der påvirker alle aktiviteter og næsten altid er ukontrollable. 10. Problemer med relationer til jævnaldrene Medtag problemer med skolekammerater og sociale netværk. Problemer i forbindelse med aktiv eller passiv tilbagetrækning fra sociale relationer, problemer med påtrængende adfærd eller med evnen til at kunne skabe tilfredsstillende relationer til jævnaldrene. Medtag social afvisning som følge af den unges aggressive eller mobbende adfærd. Medtag ikke aggressiv adfærd eller mobning der rates i item 1 eller problemer med familie eller søskende der rates i item Forbigående eller mindre problemer; nu og da kan der forekomme social tilbagetrækning. 2 Lette men tydelige problemer med at indgå eller bevare relationer til jævnaldrene. Problemer der skaber gener p.g.a. social tilbagetrækning, påtrængenhed, afvisning eller den fordi den unge bliver mobbet. 3 Moderat alvorlige problemer der skyldes aktiv eller passiv tilbagetrækning fra sociale relationer, påtrængenhed og/eller relationer der giver ringe/ingen trøst eller støtte: f.eks. p.g.a. alvorlig mobning. 4 Meget alvorlig social isolation uden venner p.g.a. manglende evne til at kommunikere på socialt plan og/eller tilbagetrækning fra sociale relationer. 7
8 11. Problemer med selvhjulpenhed og selvstændighed Her rates det overordnede funktionsniveau i forhold til normen for kronologisk alder, f.eks. problemer med basale færdigheder som at spise selv, at vaske sig, klæde sig på, gå på toilet samt komplekse færdigheder som at administrere sine penge, rejse alene, gå på indkøb mm. Medtag ringe funktionsniveau der skyldes manglende motivation, humør eller andre forstyrrelser. Medtag ikke mangel på muligheder for at bruge eksisterende evner og færdigheder som det kan ses i en overrestriktiv familie - dette rates i item 12; enuresis og enkoprese rates i item 8. 0 Ingen problemer i den ratede periode; god funktionsevne på alle områder. 1 Kun mindre problemer, f.eks. usoigneret, uorganiseret. 2 Rimelig selvhjulpen, men mangler en eller flere komplekse færdigheder (se ovenfor). 3 Har større problemer på et eller flere områder inden for personlig pleje (at spise, vaske sig, klæde sig på) eller mangler en række komplekse færdigheder. 4 Alvorlig funktionsnedsættelse på alle eller næsten alle områder inden for den personlige pleje og/eller komplekse færdigheder. 12. Problemer med familieliv og relationer Medtag forældre-barn problemer eller problemer med søskende. Medtag relationer til plejeforældre, sagsbehandlere/pædagoger når barnet er anbragt i pleje eller på døgninstitution. Medtag relationerne i hjemmet i familier hvor forældrene/søskende lever adskilt. Forældres eventuelle personlighedsmæssige problemer, psykisk sygdom og ægteskabelige problemer bør kun rates, hvis disse påvirker barnet. Medtag problemer med følelsesmæssig misbrug som f.eks. dårlig kommunikation, skænderier, verbal og fysisk fjendtlighed, kritik og nedgørelse, forsømmelse/afvisning, overrestriktivitet og seksuel og/eller fysisk misbrug. Medtag søskendejalousi eller at blive fysisk eller seksuelt misbrugt af en bror eller søster. Medtag problemer med overinvolvering og overbeskyttelse. Medtag problemer i forbindelse med smertelige tab i familien der fører til ændringer i barnets/den unges liv. Medtag ikke aggressiv adfærd der rates i item 1. 0 Ingen problemer i den ratede periode 1 Mindre eller forbigående problemer 2 Lette men klare problemer, f.eks. enkelte episoder af forsømmelse eller fjendtlighed eller overinvolvering eller overbeskyttelse. 3 Moderat alvorlige problemer, f.eks. forsømmelse, misbrug, fjendtlighed. Problemer i forbindelse med at familien går i opløsning, bortfald af nær omsorgsperson eller radikale ændringer i barnets liv. 4 Alvorlige problemer, fordi barnet føler sig som eller er blevet gjort til syndebuk, misbrugt eller alvorligt forsømt af familie eller omsorgsperson. 8
9 13. Mangelfuldt fremmøde i skolen Medtag når barnet skulker, nægter at gå i skole, eller er blevet sendt hjem eller bortvist fra skole, uanset årsag. Medtag skolegangen i den skole barnet går i på rating-tidspunktet. f.eks. undervisning i hospitalsregi, hjemmeundervisning osv. Hvis der er skoleferie på rating-tidspunktet skal de sidste to uger inden ferien rates. 0 Ingen problemer af denne art i den ratede periode. 1 Mindre problemer, kommer f.eks. for sent til to eller flere timer. 2 Klare, men lette problemer, barnet er f.eks. gået glip af en del timer, fordi det har skulket eller nægtet at gå i skole. 3 Markante problemer, har haft fravær flere dage i den ratede periode. 4 Alvorlige problemer, fravær de fleste eller alle dage. Hjemsendelse, fuldstændig bortvisning eller bortvisning i kortere eller længere tid, uanset årsag i den ratede periode. 9
10 Sektion B Item 14 og 15 vedrører børns, forældres eller omsorgspersoners problemer der skyldes manglende information eller manglende adgang til hjælp. De måler ikke direkte barnets psykiske sundhedstilstand, men ændringer af disse forhold kan på længere sigt være gavnlige for barnet. 14. Problemer med hensyn til viden om eller forståelse for karakteren af barnets/den unges vanskeligheder (i de forudgående to uger) Medtag mangel på tilgængelig nyttig information eller forståelse for barnet/den unge, forældrene eller omsorgspersonen. Medtag manglende forklaring af hvad diagnosen betyder, hvad problemet kan skyldes eller hvordan prognosen er. 0 Ingen problemer af denne art i den ratede periode. Forældrene/ omsorgspersonerne har fået fyldestgørende information om barnets problemer. 1 Kun mindre problemer. 2 Let men klart problem. 3 Moderat alvorlige problemer. Forældrene/omsorgspersonerne har meget ringe viden eller fejlagtig opfattelse af problemet, hvilket medfører vanskeligheder som f.eks. forvirring eller selvbebrejdelser. 4 Meget alvorligt problem. Forældrene har ingen forståelse for hvad deres barn fejler. 15. Problemer med manglende information om tilbud eller om håndtering af barnets/den unges vanskeligheder Medtag mangel på tilgængelig information for forældrene, omsorgspersonen eller henvisende instans. Medtag mangel på information om den bedste form for hjælp, som f.eks. omsorgsforanstaltninger, pædagogiske foranstaltninger, aflastningsfamilier eller specialundervisning. 0 Ingen problemer i den ratede periode. Behovet for de nødvendige tilbud er blevet identificeret. 1 Kun mindre problemer. 2 Let men klart problem. 3 Moderat alvorlige problemer. Forældrene/omsorgspersonerne har fået meget lidt information om hensigstmæssige tilbud eller fagpersonerne er usikre på hvor barnet bør behandles. 4 Meget alvorligt problem. Forældrene har ikke fået nogen som helst information om hensigtsmæssige tilbud eller fagpersonerne ved ikke hvor barnet bør behandles. 10
11 HoNOSCA Scoringsark Skala fra 0-4 Ved ikke = 9 Sektion A 1 Destruktiv, antisocial eller aggressiv adfærd 2 Overaktivitet, opmærksomhed og koncentration 3 Selvpåført skade som ikke skyldes uheld/ulykke 4 Misbrug af alkohol, opløsningsmidler eller stoffer 5 Boglige eller sproglige færdigheder 6 Fysisk sygdom eller nedsat funktionsevne 7 Hallucinationer og vrangforestillinger 8 Ikke-organiske somatiske symptomer 9 Emotionelle og relaterede problemer 10 Relationer til jævnaldrene 11 Tage vare på sig selv og selvstændighed 12 Familieliv og relationer 13 Mangelfuldt fremmøde i skolen Sektion A - Total score Sektion B 14 Manglende viden problemernes art 15 Manglende information - hjælpe- og behandlingsmuligheder Sektion A & B - Total score 11
HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden)
HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) Dansk oversættelse Juni 1997 Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk Sygehus Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Danmark Tel: (+45)
Læs mereFunktionsskala for børn og unge
Funktionsskala for børn og unge Forældre-rating Produceret med support fra Janssen. WEISS SKALA TIL VURDERING AF FUNKTIONSNEDSÆTTELSE (WFIRS) Formål At evaluere personens reelle funktionsevne. At give
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereFunktionsevnevurderingsredskab
Funktionsevnevurderingsredskab Om funktionsevnevurderingsredskabet (FEVS) FEVS anvendes af sagsbehandlere til at vurdere borgernes funktionsniveau, og benyttes ved vurderinger efter 85, 107 og 108. Sagsbehandleren
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereAdfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008
Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på
Læs mereIndsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold.
Indsatspakker 2014-15 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller
Læs mereIndsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.
Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereIndsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.
Indsatspakker 2016-2017 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107
Læs mereInterview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød
Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs mereEvidence-based medicine: Measurement based mental care
Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereSIP-Åben: Forkortelser i søjlediagrammer i de individuelle rapporter
SIP-Åben: Forkortelser i søjlediagrammer i de individuelle rapporter Indholdsfortegnelse SIP-Åben (ung-indskrivning)... 2 SIP-Åben (ung-udskrivning)... 3 SIP-Åben (kontaktperson-indskrivning)... 6 SIP-Åben
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereFOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Som spæd: urolig, søvnproblemer, spiseproblemer,
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereTilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE
CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereUNGE OG DEPRESSION Hovedgaard
UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs merePsykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Psykoedukation om depression Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Psykoedukation om depression Dagens program: 1) Velkommen og præsentation af dagens program 2) Oplæg om symptomer på
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereAngst, tristhed og livskvalitet
Angst, tristhed og livskvalitet Hos børn og unge med handicap, hjerneskade og multible psykiatriske diagnoser Børne-og ungdomspsykiater Anne Overgaard Pedersen Program Min baggrund Børn med multible psykiatriske
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereRating Scale for Bipolar Depression (BDRS)
Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan
Læs mereHamilton Angstskala (HAM-A 14 )
Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*
Læs mereWHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21
WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereBILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse
Årsag til Henvendelsen (angiv baggrunden for borgerens henvendelse) BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA Dato: Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitets-nedsættelse,
Læs mereSkizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden
Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case
Læs mereNOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.
NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereBørn med særlige behov og inklusion. Tine Basse Fisker
Børn med særlige behov og inklusion Tine Basse Fisker Diagnoser eller børn i vanskeligheder Pædagogik Hvorfor? Hvordan? Aleksander Emma Diagnoser Børn der er noget med Gråzonebarn Barn med risikoprofil
Læs merePSP - Personal and Social Performance Scale G U I D E T I L F U N K T I O N S B E S T E M M E L S E
G U I D E T I L F U N K T I O N S B E S T E M M E L S E PSP - Personal and Social Performance Scale Forløbsprogram for mennesker med bipolar affektiv sindslidelse I N T E R V I E W G U I D E I N T R O
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereRapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)
Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1
Læs mereOverordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?
Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs mereRELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION
RELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION Et forløb over 3 formiddage i efteråret 2018 for ansatte i UngiAarhus Undervisere: Gritt Graugaard Bonde, Marianne Schødt Thorlund
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereMænds depressive lidelser. Per Torpdahl
Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereUNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
Læs mereLivet med ADHD/ADD. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt
Livet med ADHD/ADD Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt Dagens program Præsentation Medicin for ADHD/ADD Pause 10 min Kost Gruppedrøftelse Afrunding 3 Psykiatri og Social MEDICIN Børne- og
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereVold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn
Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereADHD/ADD - Medicin og kost. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt
ADHD/ADD - Medicin og kost Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul 2:
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereUnge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
Læs mereIntervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.
Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013
Læs mereOversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang
Journal nr.: 12/4444 Dato: 12. september 2016 Udarbejdet af: Økonomi- og planlægningsfunktionen Notat 2. kvartal 2016 Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang I tabel 1 fremgår belægningsprocenten
Læs mere2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD
20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker
Læs mereLivet med ADHD/ADD. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt
Livet med ADHD/ADD Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? - pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et gruppeforløb foråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet august 2012 af Irene Bendtsen og Manja Jurkofsky 1 RESUME.....3 MÅLGRUPPE... 4 FORMÅLET MED KURSET... 4 OPBYGNING
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereHoNOS Årsrapport for 2006
Psykiatrisk Sygehus Nordsjælland Hillerød Voksenpsykiatrisk Enhed Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Afsnit Psykiatrisk Forskningsenhed Clinimetrics Centre in Mental Health Telefon 4829 4829 Direkte 4829 3253
Læs mereNordjysk Praksisdag 2016
Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereDANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende
DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereBegrebshåndbog. Beskrivelse af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge
Begrebshåndbog af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Forord Denne begrebshåndbog skal være et understøttende
Læs mereScore Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål
Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereSådan spotter du stress og mistrivsel
Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe
Læs mereDenne profil tilhører:
Pædiatrisk Smerteprofil Dansk oversættelse Socialstyrelsen 2013 Denne profil tilhører: Baggrund for den pædiatriske smerteprofil Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der er særligt udviklet til
Læs merePATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A)
PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) Barnets/den unges fulde navn Cpr-nr. Fødested Er der behov for tolk Nej: Ja: Hvis ja, hvilket sprog Hvem har forældremyndigheden Fælles: Mor: Far: Mors fulde navn Cpr-nr.
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mere