OMBOLD. Gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte. - udbyttet for den enkelte. Bachelorprojekt 7. Semester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMBOLD. Gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte. - udbyttet for den enkelte. Bachelorprojekt 7. Semester"

Transkript

1 OMBOLD Gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte - udbyttet for den enkelte Bachelorprojekt 7. Semester Udarbejdet af: Mia Fritzen og Sara Rosing Vejleder: Anne Mette Markhus Udført: 28. aug jan Hold: SocS09Ros Socialrådgiveruddannelsen Roskilde University College Sjælland

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME...4 KAP. 1 INDLEDNING Problemformulering Afgrænsning Centrale begreber...7 KAP. 2 BESKRIVELSE AF OMBOLD (Sara Rosing) Organisationen Ombold Beskrivelse af målgruppen Hjemløselandsholdet og breddearbejde...10 KAP. 3 VIDENSKABSTEORETISKE OG METODISKE OVERVEJELSER (Mia Fritzen)...12 KAP. 4 EMPIRISKE UNDERSØGELSESMETODER (Mia Fritzen) Anvendte undersøgelsesmetoder Valg af informanter Beskrivelse af spillerne fra hjemløselandsholdet og de lokale træninger Beskrivelse af interviewpersonerne Fysiske rammer og interviewsituationen Etiske overvejelser Socialfaglige overvejelser Databearbejdning Analysestrategi og kodning Projektets generaliserbarhed og validitet...18 KAP. 5 PROJEKTETS TEORETISKE UDGANGSPUNKT (Sara Rosing) Pierre Bourdieu Habitus Felt Introduktion af kapitalerne

3 3 5.5 Social kapital Kulturel kapital Økonomisk kapital...21 KAP 6. ANALYSE & DISKUSSION Habitus (Mia Fritzen) Felt (Sara Rosing) Social kapital (Sara Rosing) Økonomisk kapital (Sara Rosing) Kulturel kapital (Mia Fritzen) Øvrigt udbytte (Mia Fritzen)...39 KAP 7. METODE- OG TEORIKRITIK (Sara Rosing)...39 KAP. 8 KONKLUSION...41 KAP. 9 - PERSPEKTIVERING...42 LITTERATURLISTE...44 BILAG 1-1. Observation BILAG 2-2. Observation BILAG 3-3. Observation BILAG 4-4. Observation BILAG 5-5. Observation BILAG 6-6. Observation BILAG 7-7. Observation BILAG 8 - Interviewguide BILAG 9 - Interview med Gunnar BILAG 10 - Interview med Michael BILAG 11 - Interview med Anders BILAG 12 - Interview med Bent BILAG 13 - Uformel samtale BILAG 14 - Notat fra Ombold BILAG 15 - Mail fra Ombold BILAG 16 - Mail fra Social- og Integrationsministeriet

4 4 RESUME Projektet omhandler Ombold, som er gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte. Vi har valgt at anskue det fra et individperspektiv og undersøge, hvordan det selvopfattede fysiske-, psykiske- og sociale udbytte under og efter deltagelsen i Ombold kommer til udtryk. Dette har vi gjort ud fra fire brugerinterview, hvorefter vi har sammenholdt oplysningerne med observationer af en landsholdstræning og seks lokale træninger. Af analysen fremkommer det, at spillerne via Bourdies begreber: Felt, habitus, social-, økonomisk- og kulturel kapital, har fået en vinding i alle fem kategorier ved deltagelsen. Det viser sig bl.a. i kraft af reduceret misbrug, øget sociale relationer, forbedret boligforhold, nye kompetencer bl.a. via trænerkurser, styrkede familierelationer, forbedrede psykiske forhold som f.eks. selvværd, stabilitet og livsglæde. Det kan dermed konkluderes, at deltagelsen i Ombold har medført et fysisk-, socialt- og psykisk udbytte for informanterne. SUMMARY The project is about "Ombold" which is street football for homeless and socially vulnerable people. We have chosen to look at an individual perspective and find out how self-perceived physical-, psychological- and social dividend during and after participation in Ombold is expressed. We have done this using four user interviews, where from the information is up against. We have compared these informations with the observations from one national team and six local practises. From the analysis it is apparent that the players, via Bourdieus concept, field, habitués, social-, financial- and cultural capital, have achieved a positive gain in five categories by participation. This is shown in a reduction in abuse, heightened social relations, improved residential status, new skills via coaching courses, strengthened family relations, improved psychological conditions as for example self-esteem, stability and joy of life. It can thereby be concluded that participation in Ombold gives a physical-, social- and psychological dividend for the informants. 4

5 5 KAP. 1 INDLEDNING Der skønnes at være mellem og hjemløse i Danmark årligt 1. I 2011 blev der i uge 6 registreret personer 2, hvilket svarer til en stigning på 6% siden Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvorfor nogen bliver hjemløse, da der kan være mange elementer, som spiller ind, eksempelvis strukturelle forhold, eksklusion fra arbejds- og boligmarkedet samt individuelle problemstillinger, hvilket f.eks. kan være familierelateret problemer, utilstrækkeligt netværk, misbrug, fysiske- og psykiske sygdomme 4. De fleste hjemløse er mænd, mere præcist 77% 5 og er yngre eller middelaldrende 6 bl.a. som følge af høj dødelighed 7. Størstedelen af de hjemløse er på overførselsindkomst 8 og opholder sig i hovedstaden eller i større byer 9. Vanskeligere er det at gøre antallet af socialt udsatte op, da dette har en løs officiel definition 10. Begrebet strækker sig over alt fra personer med svær psykiske sygdom, prostituerede, stof- og alkoholmisbrugere, voldsramte m.m 11. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 2012, at i Danmark har et skadeligt forbrug af alkohol, hvoraf er alkoholafhængige 12. Pga. kompleksiteten i de hjemløse og socialt udsattes problemstillinger er det vanskeligt at opgøre de samfundsmæssige omkostninger for målgruppen. Alene overforbrug af alkohol 13 havde i 2010 kommunale omkostninger på 3,1 mia. kr. Dertil kommer yderligere omkostninger, som ikke har været mulige at opgøre samt betydelige regionale sundhedsudgifter. 14 Disse udgifter er vel og mærket udelukkende forbundet med overforbrug af alkohol. Af yderligere omkostninger tilknyttet målgruppen kan bl.a. nævnes overførselsindkomster, herberger, natvarmestuer, bostøtte, alternative plejehjem, omkostninger forbundet med kriminalitet, sociale væresteder samt evt. anbringelser af børn. Målgruppens sammensatte problemer medfører en særlig stor risiko for, at de falder udenfor systemet, idet de hverken passer ind i den ene eller anden kategori. Eksempelvis angives at 29% hjemløse både har et misbrug og en psykisk sygdom. 15 Disse sammensatte problemer gør f.eks. at hjemløse ikke kan hjælpes ud af deres problematikker blot ved at give dem en bolig, hvorfor der er behov for alternative tilgange. Gadefodbold, som henvender sig til målgruppen hjemløse og socialt udsatte, er et eksempel på en alternativ tilgang. Bag tilbuddet står 1 Lauritzen m.fl. (2011): s Dette tal dækker over de personer, som har været i kontakt med det sociale system. Der er derfor risiko for et vist mørketal, da det må antages, at der er nogen, der ikke har været i kontakt med det sociale system. 3 Lauritzen m.fl. (2011): s Ibid.; s Ibid.; s Ibid.; s Ibid.; s Ibid.; s Ibid.; s Se centrale begreber 11 Social- og integrationsministeriet: 12 Sundhedsstyrelsen (2012): s drikker over genstandsgrænsen Sundhedsstyrelsen (2012): s Sundhedsstyrelsen (2012): s Lauritzen m.fl. (2011): s. 82 5

6 6 Ombold, hvis formål er at skabe idrætstilbud til en målgruppe, der ifølge organisationen ellers kan have vanskeligt ved at benytte sig at almene tilbud 16. Dette underbygges af Statens Institut for Folkesundhed, der i en undersøgelse har påvist en social ulighed i hvem, der udfører fysisk aktivitet. Undersøgelsen viser at desto højere uddannelse, desto højere aktivitetsniveau 17. Målgruppen, hjemløse og socialt udsatte, er særligt eksponeret for at have en lav eller ingen uddannelse, i og med de kan have vanskeligt ved at begå sig i uddannelsesmæssige sammenhænge 18. Ydermere er et lavt aktivitetsniveau problematisk, da WHO har påvist store sundhedsmæssige effekter ved fysisk aktivitet, såvel fysiske som psykiske. Undersøgelsen har bl.a. påvist, at de psykiske resultater kan være en reducering af depression-, stress- og angstsymptomer, samt at motion muligvis kan medvirke til andre sociale og psykiske forbedringer. Der kan her være tale om opbygning af sociale færdigheder, dannelse af et positivt selvbillede og selvværd, samt forbedring af livskvaliteten 19. Undersøgelser af Ombold har hovedsageligt haft et fysiologisk perspektiv på aktiviteterne. Institut for Idræt på Københavns Universitet har bl.a. fortaget en række tests på deltagere fra forskellige grene af Ombold. Hovedkonklusionerne i de fysiske undersøgelser var, at målgruppens forhøjede risiko for tidlig død blev sænket, samt at aktiviteten havde en betydelig sundhedsmæssig effekt i form af reduceret fedtprocent, lavere blodtryk, forbedret kondital og større muskelmasse. 20 Eftersom gadefodbolden har vist sig at give positive resultater, er Ombold netop blevet bevilget nye projektmidler over en 3-årig periode. Socialog integrationsminister Karen Hækkerup og satspuljeordførerne bakker op om Ombold og to øvrige projekter, der skaber en kobling mellem idrætsforeninger og særlige idrætstilbud til socialt udsatte. Der er derfor blevet bevilget 19,3 mio. kr. til disse i november På trods af de bevist positive effekter, er der fortsat behov for fagligt fokus på området. Særligt indenfor andre fagområder, er det begrænset, hvad der er foretaget af forskning. Birgitte Krustrup fra Institut for Idræt på Københavns Universitet har skrevet en afhandling, hvor det sociale aspekt inddrages, men igen kombineres dette med det fysiologiske aspekt. I den sociale del fremhæver hun, at fodbolden er velegnet til dannelsen af social kapital, idet deltagerne er samlet i små grupper og har mulighed for at være en del af et fællesskab. Der er dog fortsat uligevægt i de fysiologiske og sociologiske undersøgelser, og vi finder det derfor 16 Ombold: 17 Statens Institut for Folkesundhed: 18 CASA: 19 WHO: sund-by-net.dk/uploads/tx_ttproducts/datasheet/fysisk_aktivitet_og_sundhed_i_europa_-_evidens_og_handling WHO.pdf 20 Københavns universitet: 21 Ombold: 6

7 7 væsentligt med yderligere fokus på evt. sociale og psykiske samfundsmæssige såvel som individuelle vindinger ved gadefodbolden. De individuelle vindinger vil vi forsøge at komme nærmere i nærværende projekt. 1.1 Problemformulering Hvordan kommer det selvopfattede fysiske, psykiske og sociale udbytte under og efter deltagelsen i Ombold til udtryk set ud fra fire brugerinterview, og hvorledes kan observationer af træningerne underbygge dele af dette udbytte? 1.2 Afgrænsning Vi har af geografiske årsager valgt at fokusere på Ombold i Københavnsområdet og har derved afgrænset os fra de øvrige landsdele. Dette gav os mulighed for at observere træningerne og møde spillerne inden udførelse af interview. Vi har valgt at koncentrere os om to spillere fra de lokale træninger og to tidligere landsholdsspillere. Valget af de fire informanter, frem for en større undersøgelse, blev truffet pga. den tidsmæssige ramme i forhold til projektet. Der har været en naturlig afgrænsning mht. informanternes køn, idet der kun har deltaget én kvinde en gang under vores observationsperiode. Det har ikke været muligt at få etableret kontakt til den mest udsatte gruppe spillere, som på nuværende tidspunkt ikke deltager i træningerne grundet sværere misbrug og hjemløshed. Vi har desuden afgrænset os fra dele af breddearbejdet i Ombold herunder stævner og de hold, der er tilknyttet herberger, misbrugscentre m.m. På trods af at der er en række forskellige definitioner af hjemløshed, har vi valgt ikke at skelne blandt disse. Samtidig har vi valgt ikke at differencere i sværhedsgraden af de individuelle problemstillinger, som spillerne havde inden deltagelsen i Ombold. Eftersom der allerede er foretaget en række fysiologiske undersøgelser og disse målinger ikke er indenfor vores felt, vil vi ikke gå dybere ind i denne del. Desuden har vi foretaget en afgrænsning i forhold til Ombolds tidligere projekt Matchbold. 1.3 Centrale begreber Navnet Ombold: Organisationen har fået navnet Ombold, idet ordet i fodboldverdenen betyder, at bolden gives op igen. Dette gøres i tilfælde af tvivl om retten til bolden. At en bold spilles om giver ny mulighed for at erhverve sig bolden. Spilleren er i en sådan situation uden skyld og får en ny chance for at fortsætte eller starte forfra Ombold: Ombold.dk/om-Ombold/ 7

8 8 Hjemløshed: Definitionen af hjemløshed er baseret på ETHOS 23 -klassifikation, udarbejdet af FEANTSA 24, for at skabe en fælles europæisk definition. Definitionen bygger på den fysiske, juridiske og sociale dimension 25. ETHOS begrebslige definition er: Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boligalternativer, eller som bor midlertidig og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. Ifølge Ombold deltager gadehjemløse ikke i aktiviteterne, da de eftersigende er for svage. Dette stemmer dog ikke helt overens med en af de fire informanter, idet han boede på gaden indtil 6. observation. Socialt udsatte: Ifølge Social- og Integrationsministeriet er der ingen specifik definition af socialt udsatte i den danske lovgivning. De henviser til Lov om Social Service (SEL), som giver personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ret til hjælp, jf. 81. De oplyser, at borgere med særlige sociale problemer eksempelvis kan være hjemløse, prostituerede, stof- og alkoholmisbrugere, voldsramte og mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb 26. Der står endvidere på deres hjemmeside: Den sociale deroute, der typisk kendetegner deres liv, foregår ofte uden kontakt med det offentlige system. Og problemerne og deres årsager er tit komplekse. For eksempel er en person måske ikke alene hjemløs, men også sindslidende 27. Ombold benytter sig af Socialministeriets tidligere definition på socialt udsatte: Personer der lever i samfundets yderkanter, personer der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne. Misbrug: Vi har valgt at tage udgangspunkt i WHO s definition på misbrug. Ifølge denne definition er: En misbruger den, der indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang, at vedkommendes afhængighed fører til mærkbare psykiske forstyrrelser, nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk European Typology on Homelessness and Housing Exclusion 24 European Federation of National Organisations Working with the Homeless 25 Lauritzen m.fl. (2011): s Se bilag 16, s Social- og integrationsministeriet: 28 Sundhedsstyrelsen: 8

9 9 KAP. 2 BESKRIVELSE AF OMBOLD 2.1 Organisationen Ombold Ombold er en selvejende institution fra , hvis primære formål er at skabe idrætstilbud til hjemløse og andre socialt udsatte, der kan have svært ved at benytte sig af ordinære idrætsforeninger. Af barrierer, der afholder målgruppen fra at benytte de gængse tilbud, kan ifølge Ombold være at de ikke føler sig hjemme i de etablerede idrætsforeninger, og at foreningerne ikke er gearet til at tage sig af de sociale opgaver, der ofte følger i kølvandet 30. Med gadefodbold som middel ønsker Ombold at give målgruppen mulighed for at dyrke idræt og samtidig skabe positiv omtale gennem et mere nuanceret billede af hjemløse og socialt udsatte 31. Ombold er inddelt i to grene, et hjemløselandshold og breddearbejde 32, hvilket vi vil beskrive nærmere nedenfor. At det netop er fodbold der anvendes skyldes, at det er en holdsport, 33 som er nem at organisere, ikke er så ressourcekrævende og er en sport som mange har kendskab til. I organisationen er der desuden fastsat regler omkring et alkoholfritmiljø, hvor det hverken er tilladt for spillerne at være påvirkede under træningerne eller for publikum at indtage alkohol. Organisationen har valgt navnet Ombold, da de ønsker at målgruppen skal have en ny chance i livet 34. Finansieringen af Ombold bygger på støtte fra private fonde, sponsorater og en række kommuner, hvilket primært er Københavns og Frederiksberg Kommune 35. Den kommunale støtte bygger på en forpligtigelse overfor målgruppen jf. SEL 1 til: at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. Formålet med dette tilbud til målgruppen er jf. SEL 1 stk. 2: at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Derudover har Ombold netop fået tildelt midler fra Social- og Integrationsministeriet til at forankre tilbuddet i almindelige idrætsforeninger, hvilket gælder fra udgangen af 2012 og 3 år frem. Tidligere har hjemløselandsholdet fået en årlig bevilling på 1,3 mio. kr. fra Socialministeriet. Eftersom denne bevilling er ophørt, har det medført en række ændringer i organisationen. Udover den ulønnede professionelle bestyrelse har der tidligere været repræsenteret en række forskellige faggrupper i organisationen, herunder landsholdstræner, dokumentationsmedarbejder, socialrådgiver, 29 Ombold: 30 Ombold: 31 Se bilag 14, s Ibid., s Se bilag 13, s Ombold: 35 Se bilag 15, s. 91 9

10 10 økonomimedarbejder, socialpædagoger og idrætskonsulenter. Der er pt. to ansatte i sekretariatet samt 18 trænere som enten er lønnet eller tilknyttet på frivillige basis Beskrivelse af målgruppen Ombolds målgruppe er hjemløse og andre socialt udsatte, herunder misbrugere, sindslidende og mennesker i vanskelige livssituationer og med komplekse problemstillinger. Af problemstillinger kan nævnes massive sociale problemer såsom misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom, helbredsproblemer, arbejdsløshed, kriminalitet og dårlig økonomi. Kendetegnet for gruppen er oftest fysisk inaktivitet og ingen tilknytning til traditionelle idrætsforeninger. En årsag til at hjemløse og socialt udsatte ikke kan benytte sig af de gængse idrætstilbud, kan ifølge Ombold være, at gruppen mangler sociale kompetencer, der er nødvendige for at begå sig i disse sammenhænge. Desuden begrundes det med, at almindelige idrætsforeninger ikke kan rumme målgruppen og deres særlige problemstillinger. 37 Hovedparten af målgruppen modtager kontanthjælp 38 jf. Lov om Aktiv Socialpolitik 1, hvilket også gør sig gældende informanterne 39. Beskrivelsen af målgruppen gælder både landsholdsspillere og spillerne fra de lokale træninger i breddearbejdet. 2.3 Hjemløselandsholdet og breddearbejde Breddearbejde herunder de lokale træninger Ombold s seneste tiltag er Ombold Lokalt, hvilket startede i maj I 9 større byer landet over er der blevet etableret ugentlige lokale træninger, som er gratis for alle indenfor målgruppen 41. I København er der f.eks. tale om to ugentlige træninger; mandag på Kofoeds Skole, Kbh. S. og tirsdag i Fodboldfabrikken, Kbh. V. Som udgangspunkt er det tiltænkt, at to medarbejdere fra forskellige væresteder eller herberger skal stå for træningen 42. Ombold frikøber medarbejderne til træningen og lidt opsøgende arbejde, hvilket ofte vil sige 3 ½ time om ugen. I Kbh. V. er der tre trænere som består af to mere ressourcestærke spillere på frivillig basis samt en frikøbt herbergsmedarbejder og i Kbh. S. er der to trænere, en spiller og en værestedsmedarbejder. Ombolds breddearbejde består desuden af 8 landsdækkende stævner årligt, hvor der er åben tilmelding for holdene, som hver især er tilknyttet misbrugscentre, herberger, bosteder m.m. Af årlige arrangementer kan bl.a nævnes 36 Se bilag 14, s Ibid., s Ibid., s Se bilag 9 s. 60, 10 s. 72, 11 s. 82 og 12 s Se bilag 3, s Se bilag 14, s Se bilag 3, s

11 11 sjællandsk, fynsk- og jysk mesterskab og DM, som hver har en tilslutning på spillere 43. Hjemløselandsholdet Ombold er mest kendt for sit hjemløselandshold, både i målgruppens kredse og i den øvrige befolkning. Der er i øjeblikket ved at ske en række ændringer, hvorfor det kun har været muligt at beskrive forholdene for hjemløselandsholdet indtil december Landsholdet har bestået af udvalgte hjemløse eller tidligere hjemløse, der har deltaget i et 10 måneders intensivt socialpædagogisk gruppeforløb 44. Udtagelsen blev foretaget af landsholdstræneren, en socialrådgiver og en idrætskonsulent 45 bl.a. udfra de bedste sportslige præstationer blandt alle deltagere i Ombolds årlige gadefodboldsstævner. Udtagelsen var ydermere baseret på spillerens forandringsparathed, altså hvorvidt vedkommende var klar til at arbejde med sine individuelle problemstillinger 46, hvor der eksempelvis har været tale om misbrug, hjemløshed, kriminalitet og anden form for marginaliseret tilværelse 47. Landsholdsforløbet bestod af en række aktiviteter herunder ugentlig træning efterfulgt af fællesspisning, fitness, dans, trænerkursus, højskole ophold, månedlig weekendophold/træningslejr i Sorø med to daglige træninger og diskussions-temaer, fysiske test m.m 48. Afslutningsvis eskalerede det 10 måneders forløb med deltagelsen i VM i gadefodbold 49, der i år var i Mexico. Udover det sportslige mål om en god placering til VM, er det sociale mål at skabe forandring hos den enkelte ved at arbejde med deres individuelle problemstillinger 50. Ombold beskriver det således: I bund og grund handler Homeless World Cup og hjemløselandsholdet ikke om at vinde på fodboldbanen det handler om at vinde udenfor. Vi er stolte af drengene, ikke bare fordi de spiller flot fodbold, men pga. af den indstilling, de har vist udenfor banen ( ), det virkelige mål har været at overkomme de personlige udfordringer, som de hver især har kæmpet med. 51 Ombold er bekendt med, at alle ikke er kommet videre via landsholdsforløbet, men de mener dog ikke, at forløbet har været uden afkast. Ombold beskriver det således: Alligevel mener Ombold ikke, at forløbet på hjemløselandsholdet er spildt for de spillere, som ikke lige klarer den og f.eks. falder tilbage i et liv med misbrug. Spillerne har fået vigtige erfaringer og 43 Se bilag 14, s Evaluering af Ombolds landsholdsprojekt 2009, s Ibid., s Se bilag 14, s Evaluering af Ombolds landsholdsprojekt 2009, s Ibid.,, s Arrangeres af Homeless World Cup 50 Se bilag 14, s Ombold: 11

12 12 oplevelser som ikke forsvinder, og som kan hjælpe dem senere i livet. Og de har fået troen på, at det kan lade sig gøre at komme ud på den anden side. 52 KAP. 3 VIDENSKABSTEORETISKE OG METODISKE OVERVEJELSER I projektet har vi valgt at tage udgangspunkt i den kvalitative 53 metode til at belyse vores problemformulering, idet vi ville belyse de individuelle nuancer. Vi har benyttet den induktive 54 tilgang til indsamling af empiri, herunder både observationer og interview. Vores observationer bygger på metoden observatør som deltager, hvilket bl.a. betyder at forskeren tager ud for at foretage observationer, hvor de observerede er bekendt med at de indgår i en undersøgelse 55. Hensigten med observationerne er i bedste tilfælde at komme bag kulisserne og forstå den undersøgte gruppes verden ud fra dens eget perspektiv. Derved kan de sociale spilleregler blive synliggjorte og de ellers usynlige interaktioner og selvfølgelige fænomener. 56 Under observationerne deltog vi ikke i træningen, hvilket var et bevidst valg for ikke at påvirke samspillet mere end nødvendigt. Vi var opmærksomme på den gensidige påvirkning mellem forskeren og de observerede, eftersom det har indvirkning på, hvordan de observerede agerer 57. Dog valgte vi at interagere med spillerne udenfor banen ved bl.a. at small talke, spille bordfodbold, spise frokost og drikke the/kaffe sammen, for at skabe tillid inden interviewene. Både under og efter observationerne tog vi notater af det observerede, først som feltnotater og derefter uddybede vi det i en detaljeret udgave. For at have en mere åben tilgang overfor informanterne, havde vi bevidst valgt ikke at fastlægge os på bestemte teorier på forhånd. Vores empiriindsamling var bygget på den fænomenologiske 58 tilgang, ved at vi satte vores egen forforståelse i parentes og objektivt spurgte ind til informantens personlige perspektiv og livsverden. I interviewudførelsen har vi anvendt lineære, cirkulære og refleksive spørgsmål 59. Vi har valgt lineære spørgsmål til at få kendskab til grundlæggende informationer om informanten, og cirkulære spørgsmål til at få en uddybet viden om nogle udvalgte emner. Derudover har vi valgt at anvende refleksive spørgsmål til at sætte nogle tanker i gang hos informanten om holdninger og hypotetiske emner. Da den fænomenologiske tilgang udelukkende er beskrivende, har vi i analysen anvendt den hermeneutiske 60 tilgang til at fortolke og forstå informanternes udsagn. For at forstå en del af teksten, må man tage 52 Ombold: 53 Kruuse (2011): s Thagaard (2004): s Kruuse (2011): s. 25 og Alexandra Instituttet: 57 Den Store Danske: 58 Kvale (1997): s Tomm (1992): s Kvale (1997): s

13 13 hensyn til tekstens helhed, og omvendt når man kun til en forståelse af helheden gennem en forståelse af delene 61. KAP. 4 EMPIRISKE UNDERSØGELSESMETODER 4.1 Anvendte undersøgelsesmetoder I projektet har der været benyttet flere forskellige former for undersøgelsesmetoder. Først tog vi telefonisk kontakt til Ombolds sekretariat, hvor vi fik grundlæggende viden omkring projektet. I undersøgelsesmetoderne er der blevet lagt vægt på at skabe tillid, i og med at tillid er en vigtig forudsætning for at skabe kontakt og få udbytte heraf 62. Derfor valgte vi at observere træninger, hvorigennem vi fik skabt kontakt til spillerne. Vi valgte at observere en landsholdstræning, fire træninger i Kbh. V. og to træninger i Kbh. S., så vi begge gensidigt kunne se hinanden an, og samtidig med en forhåbning om at øge udbyttet af interviewene via denne fremgangsmåde. Derudover gav det os mulighed for at se spillerne i deres eget miljø og forsøge at komme bag kulisserne, hvilket også gav os en grundlæggende viden, som vi kunne anvende i interviewene. Vi var dog opmærksomme på, at observationerne udelukkende kunne give os et billede af den ydre adfærd. Efterfølgende udførte vi fire kvalitative brugerinterview; to af interviewaftalerne til informanterne blev lavet ved træningerne, én blev vi henvist til af sekretariatet og derudover henviste en spiller os videre til en anden interesseret. Forinden interviewene havde vi udarbejdet nogle semistrukturede interviewsguides, som vi benyttede til påmindelse om de overordnede emner. Vi gjorde spillerne opmærksomme på, at spørgsmålene ikke nødvendigvis skulle følges, men at det var det, som de fandt væsentligt, der var i fokus. Idet vi havde den fænomenologiske tilgang, var vi særligt opmærksomme på vores egen interviewerrolle, som ikke skulle være for fremtrædende. I forløbet havde vi desuden et møde med sekretariatet, hvor vi havde en uformel snak omkring organisationen, historikken, formålet og udbyttet, som vi herefter lavede et baggrundsnotat af. Efter indsamlingen af hovedempirien og udarbejdelsen af de indledende kapitler, gav vi Ombold mulighed for at gennemlæse og kommentere afsnittet om organisationen. Vi valgte at transskribere alle interviewene for at simplificere analysebearbejdningen. Afslutningsvis tog vi ud til endnu en træning, for at sige tak for deltagelsen og farvel til spillerne. Fordelene ved den kvalitative metode er bl.a. dens fleksibilitet ved, at man kan omformulere spørgsmålet og derved sikre informantens forståelse. Derudover har man mulighed for at tilpasse spørgsmålene undervejs i interviewet alt efter informantens udsagn og fokus. 61 Jacobsen (2007): s Posborg (2009): s

14 14 Metoden er derfor at foretrække i denne sammenhæng frem for den noget mere rigide kvantitative tilgang. Samtidig er det muligt at få individuelle nuancer og gå i dybden. Tilliden er et vigtigt element, som kan opnås i det kvalitative interview ved f.eks. at samtale inden interviewet. Endvidere er der mulighed for at aflæse den nonverbale kommunikation såvel som den verbale. Udfordringerne ved denne fremgangsmåde er, at der kan forekomme irrelevant information samt, at det kan være meget tidskrævende. Den kvalitative metode kendetegnes ved at indhente bløddata Valg af informanter For at opbygge tillid har vi valgt at tage ud til træninger og være iblandt brugergruppen før eventuelle interview. Efterfølgende har vi valgt bestemte spillere ud fra forskellige træninger, i forhåbning om at få individer, som er på differencerede niveauer i livet. Det har dog ikke været muligt at skaffe kontakt til de sværest stillede spillere. Spillere med svære psykiske problemer og/eller hjemløse med svære misbrugsproblemer deltager efter sigende ikke i de lokale træninger på nuværende tidspunkt 64. Derfor tilhører de fire informanter en lidt bedre stillet gruppe. 4.3 Beskrivelse af spillerne fra hjemløselandsholdet og de lokale træninger Under observationerne ses et nuanceret billede af målgruppen. Aldersmæssigt er landsholdsspillerne fra starten af 20 erne til starten af 40 erne 65, hvorimod spillerne fra de lokale træninger har lidt højere skel, idet gennemsnitsalderen generelt er højere og enkelte spillere er i slut 50 erne 66. Udseendemæssigt er spillerne meget forskellige. Der er muskuløse som spinkle, nogle er høje, andre er lave og nogle er dækkede med store tatoveringer. 67 Spillernes er forskelligt klædt. De fleste spiller i træningstøj, dog er andre med cowboybukser, strikbluser, veste og huer 68. De færreste af spillerne ejer et par indendørssko 69. Nogle af landsholdsspillerne og trænerne er iført tøj, hvorpå der står trykt Ombold eller Træner Beskrivelse af interviewpersonerne Vi er bekendt med informanternes rigtige navne, men vi har af etiske årsager valgt at anonymiserer disse og i stedet anvende andre navne. 63 Harboe (2008): s Se bilag 4, s Se bilag 1, s Se bilag 4, s Se bilag 1, s Se bilag 6, s Se bilag 2, s Se bilag 1, s

15 15 Bent Bent er i starten af 50 erne og bor i København. Han har tidligere været hjemløs af flere omgange fra ungdomsårene og til nu, hvor han boede på gaden f.eks. på kirkegårde og bænke. Han har netop fået tildelt en 1-værelses lejlighed gennem Københavns Kommunes Hjemløseenhed. Bent modtager kontanthjælp og har søgt førtidspension, men han har i gennem hele livet arbejdet i kortvarige ansættelser. I perioder har han haft et stort alkohol indtag. Bent har et voksent barn, som han jævnligt har kontakt med. Han har været med i Ombold fra begyndelsen, hvor han samlede et herbergshold og fungerede som træner. Efterfølgende har han været på hjemløselandsholdet ad to omgange. Bent har igennem hele perioden været aktiv og har hjulpet til med det praktiske arbejde i Ombold. 71 Anders Anders er i starten af 40 erne og er netop flyttet på et herberg i København. Inden da boede han på gaden i 3 ½ år. Anders har modtaget kontanthjælp de sidste 15 år og forventer ikke at komme på arbejdsmarkedet igen pga. stor gæld til det offentlige. I de tidlige voksenår var han bl.a. ude at sejle og havde et selvstændigt servicefirma med flere ansatte, som gik konkurs. Han har haft et stort alkoholindtag, men det er i dag væsentlig reduceret. Han kommer i dag dagligt til et aktiveringstilbud i København, men har tidligere mest opholdt sig i et skur med andre fra nabolaget. Anders har 7 børn, men har pt. ingen kontakt med disse pga. manglende bopæl. Han har i et lille års tid været med i Ombold som gadeplanspiller. 72 Michael Michael er i starten af 40 erne og bor i København. Han har tidligere haft et alkohol- og stofmisbrug, men han har i dag været alkoholfri i knap ½ år. Michael har været hjemløs over flere omgange i sammenlagt i 2 ½ år, hvor han har boet på herberg, dog har han aldrig boet på gaden. Nu har han en 1-værelses lejlighed. Pt. lever Michael af kontanthjælp og sort arbejde, men han vil dog meget gerne i beskæftigelse, hvilket han har haft det meste af livet. Michael har gæld til det offentlige. Han har 1 barn, som han har samvær med hver anden weekend, og derudover har han kontakt til sin familie. Michael har deltaget i Ombold siden 2007, og han har været med på hjemløselandsholdet ad to omgange. Han har i kort tid spillet på gadeplan. 73 Gunnar Gunnar er i slutningen af 40 erne og bor i en forstad til København. Han har tidligere været hjemløs i 8 år over to omgange, hvor han bl.a. sov i et strandtelt, på hotel, i en arbejdsbil, på 71 Se bilag 12, s. 83 ff. 72 Se bilag 11, s. 79 ff. 73 Se bilag 10, s. 66 ff. 15

16 16 herberg og hos bekendte. Hos sidstnævnte sov han bl.a. på en altan sammen med to andre. Gunnar modtager kontanthjælp og har søgt om førtidspension. Han tog i sine ungdomsår en praktisk uddannelse og arbejdede derefter indenfor feltet i 6 år. Pga. nedslidning ophørte det, og han har efterfølgende arbejdet bl.a. i servicebranchen i en årrække. Han har 3 børn, som han har samvær med flere gange ugentligt. Gunnar har tidligere haft et alkoholmisbrug, men han har i dag været på antabus i over 4 år. Han har spillet på gadeplan i sammenlagt 2 år, dog med flere års mellemrum, og startede i sommers som frivillig træner til de lokale træninger Fysiske rammer og interviewsituationen Rammer for interviewene blev valgt efter informanternes ønske. For Gunnars vedkommende var der tale om faciliteterne efter træning, hvor vi benyttede os af sofaarrangementerne i receptionen. I lokalet var der andre tilstede, men støjen fra disse havde umiddelbart ikke nogen større indvirkning på udsagnene. For at skabe en hyggelig stemning havde vi medbragt kage og købte kaffe. Interviewet havde en varighed på knap 2 timer delt over to gange. Michael foreslog by og sted, og vi fandt derefter en afsides café i et storcenter i området. Efter køb af kaffe placerede vi os i de behagelige sofaer på stedet. Interviewet varede 2 timer, hvoraf den første time var uforstyrret udover enkelte forbipasserende. I den anden halvdel af interviewet kom andre kunder dertil. Under selve interviewet var der en let stemning, og han snakkede videre selv efter diktafonen var slukket. Med Anders havde vi aftalt tid og sted på hans daglige aktiveringssted, men han var ikke at finde, da han var ude af huset. Efter nogen ventetid ankom han i al hast, afhentede hurtigt sin frokost, som han indtog under interviewet. Interviewet havde en varighed på ½ time, da han havde en anden aftale herefter, hvilket tempoet i interviewet også bar præg af. I kaffestuen, vi befandt os i, var der under det meste af interviewet andre spisende tilstede samt forbipasserende. Bent inviterede os hjem i sin 1- værelses lejlighed, hvor han bød på the og vores medbragte småkager kom på bordet. Til at starte med sad vi i køkkenet, men bevægede os efter nogen tid ind i stuen, hvor han på sin computer viste os billeder og videoklip fra sin tid i Ombold. Besøget havde en varighed på over 3 timer. Bent havde stor interesse i at fortælle sin historie. Afslutningsvis opfordrede han os til at komme igen. 4.6 Etiske overvejelser Til trods for at vi inden brugerinterviewene allerede havde mødt nogle af informanterne, valgte vi indledende inden hvert interview at give en kort introduktion af os selv, projektet samt formålet med interviewet. Derudover gjorde vi informanterne opmærksomme på, at det 74 Se bilag 9, s. 58 ff. 16

17 17 til enhver tid var muligt at sige til, hvis der var behov for pauser, der var dele vedkommende ikke ønskede at svare på eller hvis der var noget som de fandt uklart eller ønskede uddybet. Tilladelse til at anvende diktafon samt offentliggørelse blev indhentet, og vi gjorde informanterne opmærksomme på, at det ville blive anonymiseret i form af andre navne og andre informationer såsom stednavne, der kunne identificere vedkommende. Dernæst udfyldte vi feltarbejdsaftalerne i fællesskab og tilføjede de netop indgåede aftaler. 4.7 Socialfaglige overvejelser Når det tilstræbes at opnå optimale forhold for en god kommunikation 75 i arbejdet med svært udsatte grupper, er det i særdeleshed vigtigt at gøre sig nogle socialfaglige overvejelser. Vi havde derfor fokus på vores sprogbrug ved udformningen af interviewguidene samt i selve interviewsituationen, den nonverbale kommunikation 76, nedtonet påklædning samt de gode retningslinjer for interview 77. De gode retningslinjer indebærer bl.a. kun at have én pointe pr. spørgsmål for at mindske evt. utryghed for informanten. Desuden var vi opmærksomme på, hvordan vi omtalte interviewene overfor spillerne. Frem for at benytte ordet interview spurgte vi, om de havde lyst til at snakke med os, og at vi forventede, at det havde en varighed på mindst 1 time. Derudover havde vi fokus på, at spillerne ikke skulle have nogle udgifter forbundet med interviewet. Derfor betalte vi en kop kaffe til de to spillere, som vi mødtes med under cafélignende forhold og medbragte lidt kage til interviewet, hvor vedkommende havde inviteret os hjem til sig. 4.8 Databearbejdning Eftersom alle interviewene blev optaget på diktafon, havde vi efterfølgende mulighed for at transskribere disse. Lydoptagelserne gjorde det muligt at udarbejde en detaljeret gennemgang af interviewene, hvilket også gav flere nuancer i udsagnene. Derved var det også muligt at gengive tonefald og pauser, og at se udsagnene i denne kontekst 78. Vi oplevede, at udsagn pludselig kunne få en anden betydning ved gennemgang af det sagte. Transskriptionerne gav desuden mulighed for at anvende direkte citater i analysen. Endvidere valgte vi at skrive feltnotater under observationerne og efterfølgende udarbejde en detaljeret beskrivelse. 4.9 Analysestrategi og kodning Vi har benyttet os af farvekodning til at danne os et overblik over de transskriberede interview. Farvekodning betyder, at transskriptionerne er inddelt i en række kategorier med 75 Andersen (2002): s Ibid., s Kvale (1997): s Ibid., s

18 18 hver sin tilknyttede farve. Det vil sige, at vi har givet hver informant en bestemt farve, og herefter kategoriseret udsagnene under fysisk-, psykisk-, socialt udbytte m.m. I analysen har vi arbejdet ud fra disse kategorier, hvor vi har inddraget citater fra transskriptionerne og empiri fra observationerne. Vi har anonymiseret informanterne ved at give dem andre navne, og vi har derved haft mulighed for at navngive citaterne i analysen. Ved at bruge denne fremgangsmåde har det været muligt at holde de forskellige udsagn op mod hinanden Projektets generaliserbarhed og validitet Under behandlingen af empirien har vi haft i mente, at empirien bygger på individuelle forhold, hvorfor det er svært generaliserbart. På trods af at det er vanskeligt at generalisere ud fra de fire kvalitative interview, er det dog muligt at se en tendens, idet der er nogle væsentlige dele, der går igen i samtlige interview. I kraft af at vi har valgt at observere, har vi fået en større kontaktflade til spillerne, hvilket har gjort det muligt at se om udvalgte dele af udbyttet, såsom glæden ved fodbolden, også gør sig gældende for de observerede. Ved både at anvende undersøgelsesmetoderne observationer og kvalitative interview, havde vi mulighed for at triangulere imellem disse og teorien. Dermed blev validiteten øget. KAP. 5 PROJEKTETS TEORETISKE UDGANGSPUNKT Vi har valgt at inddrage dele af Pierre Bourdieus teori for bedst muligt at kunne besvare problemformuleringen omkring det selvopfattede fysiske, psykiske og sociale udbytte for de fire informanter under og efter forløbet i Ombold. Vi vil anvende Bourdieus begreber habitus, felt og forskellige kapitaler, idet hans begreber kan synliggøre informanternes udbytte. 5.1 Pierre Bourdieu Bourdieu ( ) blev en af de mest betydningsfulde sociologer i det 20. århundrede 79. Han undersøgte de samfundsmæssige og sociale forhold, som præger individet, og han arbejdede på at forene teori og praksis 80. Ifølge Bourdieu indgår individer altid i sociale relationer og i samfund, som på en eller anden måde er inddelt i hierarki 81. Bourdieu opererede i sin teori med begreberne habitus, felt og kapital Habitus Individer bliver påvirket af det samfund og i den historiske tid, de lever i 83. I kraft af individers oprindelse og erfaringer i det sociale rum vil de udvikle en forskellig habitus Wilken (2007): s Jerlang (2009): s Wilken (2007): s Jerlang (2009): s Ibid., s Järvinen (2004): s

19 19 Habitus defineres som det, mennesker gør med udgangspunkt i deres forståelse af den situation, de er i 85. Alle de sociale erfaringer, som et individ får, optages og lagres i kroppen, hvilket udgør individets habitus. Derfor definerede Bourdieu habitus som en kropsligt lagret erfaring. Alle de sociale erfaringer bruger individet til at møde verden med. 86 Da det sociale liv er uforudsigeligt, må individet improvisere sig gennem tilværelsen. Individets habitus er afgørende for dets måde at opfatte, forstå og handle på. Der er tale om, at individet handler ud fra nogle for-forståelser. 87 I og med at habitus udvikles gennem individets sociale erfaringer, er habitusen ikke statisk. Den påvirkes og udvikles gennem hele livet. 88 Selvom habitus er i konstant udvikling og derved dynamisk 89, bliver den dog mest påvirket i starten af individets sociale liv 90. Habitus er på samme tid individuel, kollektiv og samfundsmæssig. Den er individuel, idet den udvikles gennem individets tidligere erfaringer, og grundet at alle individer har en unik livshistorie. Habitus er også individuel, i og med at individet både påvirkes i det sociale rum og samtidig præger de sociale relationer, det indgår i. Desuden er habitus også kollektiv, da den tilegnes i et socialt miljø, hvor der oftest er en samhørighed og en fælles forståelse. Desuden er habitus samfundsmæssig, idet den påvirkes af det samfund, individet lever i Felt Ifølge Bourdieu består samfundet af flere felter i det sociale rum. Hvert felt har hver deres logik, magtrelationer og krav, hvilket adskiller de forskellige felter fra hinanden. 92 Felter kan beskrives som sociale arenaer, som praksis udspiller sig indenfor 93. For at få adgang til et givent felt, skal individet ifølge Bourdieu besidde bestemte former for kapital i form af eksempelvis kvalifikationer og egenskaber. For eksempel kan et individs habitus udvikles til at passe til et bestemt felt ved at få et fodbold-trænerkursus. Det vil give individet nogle kompetencer og viden til at træne et fodboldhold. Dog kan kundskab og indsigt i fodbold i et felt være en kapital, men i et andet felt vil denne viden ikke have relevans. 94 Bourdieu beskriver feltbegrebet således: Den sociale virkelighed eksisterer så at sige to gange, i tingene og i sindene, i felterne og i habitus, udenfor og indeni agenterne. 95 I hvert felt 85 Wilken (2007): s Jerlang (2009): s Wilken (2007): s Jerlang (2009): s Wilken (2011): s Järvinen (2004): s Wilken (2007): s Jerlang (2009): s Wilken (2007): s Jerlang (2009): s Wilken (2011): s

20 20 deltager individer ifølge Bourdieu i en række sociale kampe om magt og indflydelse 96 både internt og i forhold til andre felter 97. Derfor gælder det i felterne om at være i besiddelse af kapital 98. Bourdieu hævder, at det sociale rum er hierarkisk inddelt efter felters grad af kapital. Desto mere kapital et felt er i besiddelse af, desto højere placering i det sociale rum Introduktion af kapitalerne Ifølge Bourdieu findes der flere forskellige slags magt i et samfund, som er knyttet til forskellige kapitalformer 100. Han opererede med tre former for kapital; økonomisk kapital, social kapital og kulturel kapital. 101 Bourdieu så samfundet som et socialt rum bestående af relationer mellem individer, som befinder sig i bestemte positioner. Positionerne bestemmes af, hvor meget kapital, individerne er i besiddelse af. 102 Ifølge Bourdieu kan individer og sociale grupper få status og magt gennem de forskellige kapitalformer, idet disse bliver tillagt en værdi. I det sociale rum bliver disse værditilskrivninger og fordelinger af kapitalformer accepteret som naturlige og nærmest uundgåelige. 103 Der er ingen klare skillelinjer mellem kapitalerne, eftersom de gensidigt kan omdannes til andre kapitalformer 104. Økonomisk kapital kan eksempelvis omveksles til både social kapital og kulturel kapital, i og med det forøger individets muligheder for at deltage i aktiviteter såsom teaterforestillinger, familieudflugter, koncerter og uddannelse. Det samme gør sig gældende for de øvrige kapitaler. Kapitalformerne kan ifølge Bourdieu anvendes til at analysere status, magt og social position i samfundet. Besiddelse af kapital kan være ensbetydende med at have magt 105, hvilket samtidig kan give status Social kapital Social kapital henviser til det udbytte, individet får gennem sine relationer og forbindelser. Det gælder relationer til familie, venner, kollegaer og interesseorganisationer. 107 Eftersom social kapital består af relationer mellem individer, kan kapitalen være svær at få øje på. Dog kan den have synlige effekter. 108 Derudover refererer denne kapitalform også til potentielle ressourcer, som individet kan komme i besiddelse af gennem sit netværk og forbindelser Wilken (2007): s Järvinen (2004): s Wilken (2007): s Pedersen (2010): s Wilken (2007): s Jerlang (2009): s Järvinen (2004): s Wilken (2007): s Ibid., s Pedersen (2010): s Jerlang (2009): s Wilken (2007): s Svendsen (2006): s Hegedal (2007): s

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier BILAG 1 Fortroligt BILAG 2 Fortroligt BILAG 3 Interviewguide Spørgeramme i kategorier 1. Fakta (Hvem og hvad? både Conny Ericon og Unisans som virksomhed) 2. Oplevelser og oplevelsesøkonomi generelt i

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Grundlæggende rammer

Grundlæggende rammer Grundlæggende rammer 2 Kære læser! Fodbolden er blevet kaldt verdens bedste legetøj. Det kan vi godt skrive under på, men for at fodbolden også i regi af SSIF Fodbold skal være verdens bedste legetøj,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 23. oktober 2008 Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling 1. Resume Den 1. juli 2007

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere