OMBOLD. Gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte. - udbyttet for den enkelte. Bachelorprojekt 7. Semester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMBOLD. Gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte. - udbyttet for den enkelte. Bachelorprojekt 7. Semester"

Transkript

1 OMBOLD Gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte - udbyttet for den enkelte Bachelorprojekt 7. Semester Udarbejdet af: Mia Fritzen og Sara Rosing Vejleder: Anne Mette Markhus Udført: 28. aug jan Hold: SocS09Ros Socialrådgiveruddannelsen Roskilde University College Sjælland

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME...4 KAP. 1 INDLEDNING Problemformulering Afgrænsning Centrale begreber...7 KAP. 2 BESKRIVELSE AF OMBOLD (Sara Rosing) Organisationen Ombold Beskrivelse af målgruppen Hjemløselandsholdet og breddearbejde...10 KAP. 3 VIDENSKABSTEORETISKE OG METODISKE OVERVEJELSER (Mia Fritzen)...12 KAP. 4 EMPIRISKE UNDERSØGELSESMETODER (Mia Fritzen) Anvendte undersøgelsesmetoder Valg af informanter Beskrivelse af spillerne fra hjemløselandsholdet og de lokale træninger Beskrivelse af interviewpersonerne Fysiske rammer og interviewsituationen Etiske overvejelser Socialfaglige overvejelser Databearbejdning Analysestrategi og kodning Projektets generaliserbarhed og validitet...18 KAP. 5 PROJEKTETS TEORETISKE UDGANGSPUNKT (Sara Rosing) Pierre Bourdieu Habitus Felt Introduktion af kapitalerne

3 3 5.5 Social kapital Kulturel kapital Økonomisk kapital...21 KAP 6. ANALYSE & DISKUSSION Habitus (Mia Fritzen) Felt (Sara Rosing) Social kapital (Sara Rosing) Økonomisk kapital (Sara Rosing) Kulturel kapital (Mia Fritzen) Øvrigt udbytte (Mia Fritzen)...39 KAP 7. METODE- OG TEORIKRITIK (Sara Rosing)...39 KAP. 8 KONKLUSION...41 KAP. 9 - PERSPEKTIVERING...42 LITTERATURLISTE...44 BILAG 1-1. Observation BILAG 2-2. Observation BILAG 3-3. Observation BILAG 4-4. Observation BILAG 5-5. Observation BILAG 6-6. Observation BILAG 7-7. Observation BILAG 8 - Interviewguide BILAG 9 - Interview med Gunnar BILAG 10 - Interview med Michael BILAG 11 - Interview med Anders BILAG 12 - Interview med Bent BILAG 13 - Uformel samtale BILAG 14 - Notat fra Ombold BILAG 15 - Mail fra Ombold BILAG 16 - Mail fra Social- og Integrationsministeriet

4 4 RESUME Projektet omhandler Ombold, som er gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte. Vi har valgt at anskue det fra et individperspektiv og undersøge, hvordan det selvopfattede fysiske-, psykiske- og sociale udbytte under og efter deltagelsen i Ombold kommer til udtryk. Dette har vi gjort ud fra fire brugerinterview, hvorefter vi har sammenholdt oplysningerne med observationer af en landsholdstræning og seks lokale træninger. Af analysen fremkommer det, at spillerne via Bourdies begreber: Felt, habitus, social-, økonomisk- og kulturel kapital, har fået en vinding i alle fem kategorier ved deltagelsen. Det viser sig bl.a. i kraft af reduceret misbrug, øget sociale relationer, forbedret boligforhold, nye kompetencer bl.a. via trænerkurser, styrkede familierelationer, forbedrede psykiske forhold som f.eks. selvværd, stabilitet og livsglæde. Det kan dermed konkluderes, at deltagelsen i Ombold har medført et fysisk-, socialt- og psykisk udbytte for informanterne. SUMMARY The project is about "Ombold" which is street football for homeless and socially vulnerable people. We have chosen to look at an individual perspective and find out how self-perceived physical-, psychological- and social dividend during and after participation in Ombold is expressed. We have done this using four user interviews, where from the information is up against. We have compared these informations with the observations from one national team and six local practises. From the analysis it is apparent that the players, via Bourdieus concept, field, habitués, social-, financial- and cultural capital, have achieved a positive gain in five categories by participation. This is shown in a reduction in abuse, heightened social relations, improved residential status, new skills via coaching courses, strengthened family relations, improved psychological conditions as for example self-esteem, stability and joy of life. It can thereby be concluded that participation in Ombold gives a physical-, social- and psychological dividend for the informants. 4

5 5 KAP. 1 INDLEDNING Der skønnes at være mellem og hjemløse i Danmark årligt 1. I 2011 blev der i uge 6 registreret personer 2, hvilket svarer til en stigning på 6% siden Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvorfor nogen bliver hjemløse, da der kan være mange elementer, som spiller ind, eksempelvis strukturelle forhold, eksklusion fra arbejds- og boligmarkedet samt individuelle problemstillinger, hvilket f.eks. kan være familierelateret problemer, utilstrækkeligt netværk, misbrug, fysiske- og psykiske sygdomme 4. De fleste hjemløse er mænd, mere præcist 77% 5 og er yngre eller middelaldrende 6 bl.a. som følge af høj dødelighed 7. Størstedelen af de hjemløse er på overførselsindkomst 8 og opholder sig i hovedstaden eller i større byer 9. Vanskeligere er det at gøre antallet af socialt udsatte op, da dette har en løs officiel definition 10. Begrebet strækker sig over alt fra personer med svær psykiske sygdom, prostituerede, stof- og alkoholmisbrugere, voldsramte m.m 11. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 2012, at i Danmark har et skadeligt forbrug af alkohol, hvoraf er alkoholafhængige 12. Pga. kompleksiteten i de hjemløse og socialt udsattes problemstillinger er det vanskeligt at opgøre de samfundsmæssige omkostninger for målgruppen. Alene overforbrug af alkohol 13 havde i 2010 kommunale omkostninger på 3,1 mia. kr. Dertil kommer yderligere omkostninger, som ikke har været mulige at opgøre samt betydelige regionale sundhedsudgifter. 14 Disse udgifter er vel og mærket udelukkende forbundet med overforbrug af alkohol. Af yderligere omkostninger tilknyttet målgruppen kan bl.a. nævnes overførselsindkomster, herberger, natvarmestuer, bostøtte, alternative plejehjem, omkostninger forbundet med kriminalitet, sociale væresteder samt evt. anbringelser af børn. Målgruppens sammensatte problemer medfører en særlig stor risiko for, at de falder udenfor systemet, idet de hverken passer ind i den ene eller anden kategori. Eksempelvis angives at 29% hjemløse både har et misbrug og en psykisk sygdom. 15 Disse sammensatte problemer gør f.eks. at hjemløse ikke kan hjælpes ud af deres problematikker blot ved at give dem en bolig, hvorfor der er behov for alternative tilgange. Gadefodbold, som henvender sig til målgruppen hjemløse og socialt udsatte, er et eksempel på en alternativ tilgang. Bag tilbuddet står 1 Lauritzen m.fl. (2011): s Dette tal dækker over de personer, som har været i kontakt med det sociale system. Der er derfor risiko for et vist mørketal, da det må antages, at der er nogen, der ikke har været i kontakt med det sociale system. 3 Lauritzen m.fl. (2011): s Ibid.; s Ibid.; s Ibid.; s Ibid.; s Ibid.; s Ibid.; s Se centrale begreber 11 Social- og integrationsministeriet: 12 Sundhedsstyrelsen (2012): s drikker over genstandsgrænsen Sundhedsstyrelsen (2012): s Sundhedsstyrelsen (2012): s Lauritzen m.fl. (2011): s. 82 5

6 6 Ombold, hvis formål er at skabe idrætstilbud til en målgruppe, der ifølge organisationen ellers kan have vanskeligt ved at benytte sig at almene tilbud 16. Dette underbygges af Statens Institut for Folkesundhed, der i en undersøgelse har påvist en social ulighed i hvem, der udfører fysisk aktivitet. Undersøgelsen viser at desto højere uddannelse, desto højere aktivitetsniveau 17. Målgruppen, hjemløse og socialt udsatte, er særligt eksponeret for at have en lav eller ingen uddannelse, i og med de kan have vanskeligt ved at begå sig i uddannelsesmæssige sammenhænge 18. Ydermere er et lavt aktivitetsniveau problematisk, da WHO har påvist store sundhedsmæssige effekter ved fysisk aktivitet, såvel fysiske som psykiske. Undersøgelsen har bl.a. påvist, at de psykiske resultater kan være en reducering af depression-, stress- og angstsymptomer, samt at motion muligvis kan medvirke til andre sociale og psykiske forbedringer. Der kan her være tale om opbygning af sociale færdigheder, dannelse af et positivt selvbillede og selvværd, samt forbedring af livskvaliteten 19. Undersøgelser af Ombold har hovedsageligt haft et fysiologisk perspektiv på aktiviteterne. Institut for Idræt på Københavns Universitet har bl.a. fortaget en række tests på deltagere fra forskellige grene af Ombold. Hovedkonklusionerne i de fysiske undersøgelser var, at målgruppens forhøjede risiko for tidlig død blev sænket, samt at aktiviteten havde en betydelig sundhedsmæssig effekt i form af reduceret fedtprocent, lavere blodtryk, forbedret kondital og større muskelmasse. 20 Eftersom gadefodbolden har vist sig at give positive resultater, er Ombold netop blevet bevilget nye projektmidler over en 3-årig periode. Socialog integrationsminister Karen Hækkerup og satspuljeordførerne bakker op om Ombold og to øvrige projekter, der skaber en kobling mellem idrætsforeninger og særlige idrætstilbud til socialt udsatte. Der er derfor blevet bevilget 19,3 mio. kr. til disse i november På trods af de bevist positive effekter, er der fortsat behov for fagligt fokus på området. Særligt indenfor andre fagområder, er det begrænset, hvad der er foretaget af forskning. Birgitte Krustrup fra Institut for Idræt på Københavns Universitet har skrevet en afhandling, hvor det sociale aspekt inddrages, men igen kombineres dette med det fysiologiske aspekt. I den sociale del fremhæver hun, at fodbolden er velegnet til dannelsen af social kapital, idet deltagerne er samlet i små grupper og har mulighed for at være en del af et fællesskab. Der er dog fortsat uligevægt i de fysiologiske og sociologiske undersøgelser, og vi finder det derfor 16 Ombold: 17 Statens Institut for Folkesundhed: 18 CASA: 19 WHO: sund-by-net.dk/uploads/tx_ttproducts/datasheet/fysisk_aktivitet_og_sundhed_i_europa_-_evidens_og_handling WHO.pdf 20 Københavns universitet: 21 Ombold: 6

7 7 væsentligt med yderligere fokus på evt. sociale og psykiske samfundsmæssige såvel som individuelle vindinger ved gadefodbolden. De individuelle vindinger vil vi forsøge at komme nærmere i nærværende projekt. 1.1 Problemformulering Hvordan kommer det selvopfattede fysiske, psykiske og sociale udbytte under og efter deltagelsen i Ombold til udtryk set ud fra fire brugerinterview, og hvorledes kan observationer af træningerne underbygge dele af dette udbytte? 1.2 Afgrænsning Vi har af geografiske årsager valgt at fokusere på Ombold i Københavnsområdet og har derved afgrænset os fra de øvrige landsdele. Dette gav os mulighed for at observere træningerne og møde spillerne inden udførelse af interview. Vi har valgt at koncentrere os om to spillere fra de lokale træninger og to tidligere landsholdsspillere. Valget af de fire informanter, frem for en større undersøgelse, blev truffet pga. den tidsmæssige ramme i forhold til projektet. Der har været en naturlig afgrænsning mht. informanternes køn, idet der kun har deltaget én kvinde en gang under vores observationsperiode. Det har ikke været muligt at få etableret kontakt til den mest udsatte gruppe spillere, som på nuværende tidspunkt ikke deltager i træningerne grundet sværere misbrug og hjemløshed. Vi har desuden afgrænset os fra dele af breddearbejdet i Ombold herunder stævner og de hold, der er tilknyttet herberger, misbrugscentre m.m. På trods af at der er en række forskellige definitioner af hjemløshed, har vi valgt ikke at skelne blandt disse. Samtidig har vi valgt ikke at differencere i sværhedsgraden af de individuelle problemstillinger, som spillerne havde inden deltagelsen i Ombold. Eftersom der allerede er foretaget en række fysiologiske undersøgelser og disse målinger ikke er indenfor vores felt, vil vi ikke gå dybere ind i denne del. Desuden har vi foretaget en afgrænsning i forhold til Ombolds tidligere projekt Matchbold. 1.3 Centrale begreber Navnet Ombold: Organisationen har fået navnet Ombold, idet ordet i fodboldverdenen betyder, at bolden gives op igen. Dette gøres i tilfælde af tvivl om retten til bolden. At en bold spilles om giver ny mulighed for at erhverve sig bolden. Spilleren er i en sådan situation uden skyld og får en ny chance for at fortsætte eller starte forfra Ombold: Ombold.dk/om-Ombold/ 7

8 8 Hjemløshed: Definitionen af hjemløshed er baseret på ETHOS 23 -klassifikation, udarbejdet af FEANTSA 24, for at skabe en fælles europæisk definition. Definitionen bygger på den fysiske, juridiske og sociale dimension 25. ETHOS begrebslige definition er: Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boligalternativer, eller som bor midlertidig og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. Ifølge Ombold deltager gadehjemløse ikke i aktiviteterne, da de eftersigende er for svage. Dette stemmer dog ikke helt overens med en af de fire informanter, idet han boede på gaden indtil 6. observation. Socialt udsatte: Ifølge Social- og Integrationsministeriet er der ingen specifik definition af socialt udsatte i den danske lovgivning. De henviser til Lov om Social Service (SEL), som giver personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ret til hjælp, jf. 81. De oplyser, at borgere med særlige sociale problemer eksempelvis kan være hjemløse, prostituerede, stof- og alkoholmisbrugere, voldsramte og mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb 26. Der står endvidere på deres hjemmeside: Den sociale deroute, der typisk kendetegner deres liv, foregår ofte uden kontakt med det offentlige system. Og problemerne og deres årsager er tit komplekse. For eksempel er en person måske ikke alene hjemløs, men også sindslidende 27. Ombold benytter sig af Socialministeriets tidligere definition på socialt udsatte: Personer der lever i samfundets yderkanter, personer der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne. Misbrug: Vi har valgt at tage udgangspunkt i WHO s definition på misbrug. Ifølge denne definition er: En misbruger den, der indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang, at vedkommendes afhængighed fører til mærkbare psykiske forstyrrelser, nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk European Typology on Homelessness and Housing Exclusion 24 European Federation of National Organisations Working with the Homeless 25 Lauritzen m.fl. (2011): s Se bilag 16, s Social- og integrationsministeriet: 28 Sundhedsstyrelsen: 8

9 9 KAP. 2 BESKRIVELSE AF OMBOLD 2.1 Organisationen Ombold Ombold er en selvejende institution fra , hvis primære formål er at skabe idrætstilbud til hjemløse og andre socialt udsatte, der kan have svært ved at benytte sig af ordinære idrætsforeninger. Af barrierer, der afholder målgruppen fra at benytte de gængse tilbud, kan ifølge Ombold være at de ikke føler sig hjemme i de etablerede idrætsforeninger, og at foreningerne ikke er gearet til at tage sig af de sociale opgaver, der ofte følger i kølvandet 30. Med gadefodbold som middel ønsker Ombold at give målgruppen mulighed for at dyrke idræt og samtidig skabe positiv omtale gennem et mere nuanceret billede af hjemløse og socialt udsatte 31. Ombold er inddelt i to grene, et hjemløselandshold og breddearbejde 32, hvilket vi vil beskrive nærmere nedenfor. At det netop er fodbold der anvendes skyldes, at det er en holdsport, 33 som er nem at organisere, ikke er så ressourcekrævende og er en sport som mange har kendskab til. I organisationen er der desuden fastsat regler omkring et alkoholfritmiljø, hvor det hverken er tilladt for spillerne at være påvirkede under træningerne eller for publikum at indtage alkohol. Organisationen har valgt navnet Ombold, da de ønsker at målgruppen skal have en ny chance i livet 34. Finansieringen af Ombold bygger på støtte fra private fonde, sponsorater og en række kommuner, hvilket primært er Københavns og Frederiksberg Kommune 35. Den kommunale støtte bygger på en forpligtigelse overfor målgruppen jf. SEL 1 til: at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. Formålet med dette tilbud til målgruppen er jf. SEL 1 stk. 2: at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Derudover har Ombold netop fået tildelt midler fra Social- og Integrationsministeriet til at forankre tilbuddet i almindelige idrætsforeninger, hvilket gælder fra udgangen af 2012 og 3 år frem. Tidligere har hjemløselandsholdet fået en årlig bevilling på 1,3 mio. kr. fra Socialministeriet. Eftersom denne bevilling er ophørt, har det medført en række ændringer i organisationen. Udover den ulønnede professionelle bestyrelse har der tidligere været repræsenteret en række forskellige faggrupper i organisationen, herunder landsholdstræner, dokumentationsmedarbejder, socialrådgiver, 29 Ombold: 30 Ombold: 31 Se bilag 14, s Ibid., s Se bilag 13, s Ombold: 35 Se bilag 15, s. 91 9

10 10 økonomimedarbejder, socialpædagoger og idrætskonsulenter. Der er pt. to ansatte i sekretariatet samt 18 trænere som enten er lønnet eller tilknyttet på frivillige basis Beskrivelse af målgruppen Ombolds målgruppe er hjemløse og andre socialt udsatte, herunder misbrugere, sindslidende og mennesker i vanskelige livssituationer og med komplekse problemstillinger. Af problemstillinger kan nævnes massive sociale problemer såsom misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom, helbredsproblemer, arbejdsløshed, kriminalitet og dårlig økonomi. Kendetegnet for gruppen er oftest fysisk inaktivitet og ingen tilknytning til traditionelle idrætsforeninger. En årsag til at hjemløse og socialt udsatte ikke kan benytte sig af de gængse idrætstilbud, kan ifølge Ombold være, at gruppen mangler sociale kompetencer, der er nødvendige for at begå sig i disse sammenhænge. Desuden begrundes det med, at almindelige idrætsforeninger ikke kan rumme målgruppen og deres særlige problemstillinger. 37 Hovedparten af målgruppen modtager kontanthjælp 38 jf. Lov om Aktiv Socialpolitik 1, hvilket også gør sig gældende informanterne 39. Beskrivelsen af målgruppen gælder både landsholdsspillere og spillerne fra de lokale træninger i breddearbejdet. 2.3 Hjemløselandsholdet og breddearbejde Breddearbejde herunder de lokale træninger Ombold s seneste tiltag er Ombold Lokalt, hvilket startede i maj I 9 større byer landet over er der blevet etableret ugentlige lokale træninger, som er gratis for alle indenfor målgruppen 41. I København er der f.eks. tale om to ugentlige træninger; mandag på Kofoeds Skole, Kbh. S. og tirsdag i Fodboldfabrikken, Kbh. V. Som udgangspunkt er det tiltænkt, at to medarbejdere fra forskellige væresteder eller herberger skal stå for træningen 42. Ombold frikøber medarbejderne til træningen og lidt opsøgende arbejde, hvilket ofte vil sige 3 ½ time om ugen. I Kbh. V. er der tre trænere som består af to mere ressourcestærke spillere på frivillig basis samt en frikøbt herbergsmedarbejder og i Kbh. S. er der to trænere, en spiller og en værestedsmedarbejder. Ombolds breddearbejde består desuden af 8 landsdækkende stævner årligt, hvor der er åben tilmelding for holdene, som hver især er tilknyttet misbrugscentre, herberger, bosteder m.m. Af årlige arrangementer kan bl.a nævnes 36 Se bilag 14, s Ibid., s Ibid., s Se bilag 9 s. 60, 10 s. 72, 11 s. 82 og 12 s Se bilag 3, s Se bilag 14, s Se bilag 3, s

11 11 sjællandsk, fynsk- og jysk mesterskab og DM, som hver har en tilslutning på spillere 43. Hjemløselandsholdet Ombold er mest kendt for sit hjemløselandshold, både i målgruppens kredse og i den øvrige befolkning. Der er i øjeblikket ved at ske en række ændringer, hvorfor det kun har været muligt at beskrive forholdene for hjemløselandsholdet indtil december Landsholdet har bestået af udvalgte hjemløse eller tidligere hjemløse, der har deltaget i et 10 måneders intensivt socialpædagogisk gruppeforløb 44. Udtagelsen blev foretaget af landsholdstræneren, en socialrådgiver og en idrætskonsulent 45 bl.a. udfra de bedste sportslige præstationer blandt alle deltagere i Ombolds årlige gadefodboldsstævner. Udtagelsen var ydermere baseret på spillerens forandringsparathed, altså hvorvidt vedkommende var klar til at arbejde med sine individuelle problemstillinger 46, hvor der eksempelvis har været tale om misbrug, hjemløshed, kriminalitet og anden form for marginaliseret tilværelse 47. Landsholdsforløbet bestod af en række aktiviteter herunder ugentlig træning efterfulgt af fællesspisning, fitness, dans, trænerkursus, højskole ophold, månedlig weekendophold/træningslejr i Sorø med to daglige træninger og diskussions-temaer, fysiske test m.m 48. Afslutningsvis eskalerede det 10 måneders forløb med deltagelsen i VM i gadefodbold 49, der i år var i Mexico. Udover det sportslige mål om en god placering til VM, er det sociale mål at skabe forandring hos den enkelte ved at arbejde med deres individuelle problemstillinger 50. Ombold beskriver det således: I bund og grund handler Homeless World Cup og hjemløselandsholdet ikke om at vinde på fodboldbanen det handler om at vinde udenfor. Vi er stolte af drengene, ikke bare fordi de spiller flot fodbold, men pga. af den indstilling, de har vist udenfor banen ( ), det virkelige mål har været at overkomme de personlige udfordringer, som de hver især har kæmpet med. 51 Ombold er bekendt med, at alle ikke er kommet videre via landsholdsforløbet, men de mener dog ikke, at forløbet har været uden afkast. Ombold beskriver det således: Alligevel mener Ombold ikke, at forløbet på hjemløselandsholdet er spildt for de spillere, som ikke lige klarer den og f.eks. falder tilbage i et liv med misbrug. Spillerne har fået vigtige erfaringer og 43 Se bilag 14, s Evaluering af Ombolds landsholdsprojekt 2009, s Ibid., s Se bilag 14, s Evaluering af Ombolds landsholdsprojekt 2009, s Ibid.,, s Arrangeres af Homeless World Cup 50 Se bilag 14, s Ombold: 11

12 12 oplevelser som ikke forsvinder, og som kan hjælpe dem senere i livet. Og de har fået troen på, at det kan lade sig gøre at komme ud på den anden side. 52 KAP. 3 VIDENSKABSTEORETISKE OG METODISKE OVERVEJELSER I projektet har vi valgt at tage udgangspunkt i den kvalitative 53 metode til at belyse vores problemformulering, idet vi ville belyse de individuelle nuancer. Vi har benyttet den induktive 54 tilgang til indsamling af empiri, herunder både observationer og interview. Vores observationer bygger på metoden observatør som deltager, hvilket bl.a. betyder at forskeren tager ud for at foretage observationer, hvor de observerede er bekendt med at de indgår i en undersøgelse 55. Hensigten med observationerne er i bedste tilfælde at komme bag kulisserne og forstå den undersøgte gruppes verden ud fra dens eget perspektiv. Derved kan de sociale spilleregler blive synliggjorte og de ellers usynlige interaktioner og selvfølgelige fænomener. 56 Under observationerne deltog vi ikke i træningen, hvilket var et bevidst valg for ikke at påvirke samspillet mere end nødvendigt. Vi var opmærksomme på den gensidige påvirkning mellem forskeren og de observerede, eftersom det har indvirkning på, hvordan de observerede agerer 57. Dog valgte vi at interagere med spillerne udenfor banen ved bl.a. at small talke, spille bordfodbold, spise frokost og drikke the/kaffe sammen, for at skabe tillid inden interviewene. Både under og efter observationerne tog vi notater af det observerede, først som feltnotater og derefter uddybede vi det i en detaljeret udgave. For at have en mere åben tilgang overfor informanterne, havde vi bevidst valgt ikke at fastlægge os på bestemte teorier på forhånd. Vores empiriindsamling var bygget på den fænomenologiske 58 tilgang, ved at vi satte vores egen forforståelse i parentes og objektivt spurgte ind til informantens personlige perspektiv og livsverden. I interviewudførelsen har vi anvendt lineære, cirkulære og refleksive spørgsmål 59. Vi har valgt lineære spørgsmål til at få kendskab til grundlæggende informationer om informanten, og cirkulære spørgsmål til at få en uddybet viden om nogle udvalgte emner. Derudover har vi valgt at anvende refleksive spørgsmål til at sætte nogle tanker i gang hos informanten om holdninger og hypotetiske emner. Da den fænomenologiske tilgang udelukkende er beskrivende, har vi i analysen anvendt den hermeneutiske 60 tilgang til at fortolke og forstå informanternes udsagn. For at forstå en del af teksten, må man tage 52 Ombold: 53 Kruuse (2011): s Thagaard (2004): s Kruuse (2011): s. 25 og Alexandra Instituttet: 57 Den Store Danske: 58 Kvale (1997): s Tomm (1992): s Kvale (1997): s

13 13 hensyn til tekstens helhed, og omvendt når man kun til en forståelse af helheden gennem en forståelse af delene 61. KAP. 4 EMPIRISKE UNDERSØGELSESMETODER 4.1 Anvendte undersøgelsesmetoder I projektet har der været benyttet flere forskellige former for undersøgelsesmetoder. Først tog vi telefonisk kontakt til Ombolds sekretariat, hvor vi fik grundlæggende viden omkring projektet. I undersøgelsesmetoderne er der blevet lagt vægt på at skabe tillid, i og med at tillid er en vigtig forudsætning for at skabe kontakt og få udbytte heraf 62. Derfor valgte vi at observere træninger, hvorigennem vi fik skabt kontakt til spillerne. Vi valgte at observere en landsholdstræning, fire træninger i Kbh. V. og to træninger i Kbh. S., så vi begge gensidigt kunne se hinanden an, og samtidig med en forhåbning om at øge udbyttet af interviewene via denne fremgangsmåde. Derudover gav det os mulighed for at se spillerne i deres eget miljø og forsøge at komme bag kulisserne, hvilket også gav os en grundlæggende viden, som vi kunne anvende i interviewene. Vi var dog opmærksomme på, at observationerne udelukkende kunne give os et billede af den ydre adfærd. Efterfølgende udførte vi fire kvalitative brugerinterview; to af interviewaftalerne til informanterne blev lavet ved træningerne, én blev vi henvist til af sekretariatet og derudover henviste en spiller os videre til en anden interesseret. Forinden interviewene havde vi udarbejdet nogle semistrukturede interviewsguides, som vi benyttede til påmindelse om de overordnede emner. Vi gjorde spillerne opmærksomme på, at spørgsmålene ikke nødvendigvis skulle følges, men at det var det, som de fandt væsentligt, der var i fokus. Idet vi havde den fænomenologiske tilgang, var vi særligt opmærksomme på vores egen interviewerrolle, som ikke skulle være for fremtrædende. I forløbet havde vi desuden et møde med sekretariatet, hvor vi havde en uformel snak omkring organisationen, historikken, formålet og udbyttet, som vi herefter lavede et baggrundsnotat af. Efter indsamlingen af hovedempirien og udarbejdelsen af de indledende kapitler, gav vi Ombold mulighed for at gennemlæse og kommentere afsnittet om organisationen. Vi valgte at transskribere alle interviewene for at simplificere analysebearbejdningen. Afslutningsvis tog vi ud til endnu en træning, for at sige tak for deltagelsen og farvel til spillerne. Fordelene ved den kvalitative metode er bl.a. dens fleksibilitet ved, at man kan omformulere spørgsmålet og derved sikre informantens forståelse. Derudover har man mulighed for at tilpasse spørgsmålene undervejs i interviewet alt efter informantens udsagn og fokus. 61 Jacobsen (2007): s Posborg (2009): s

14 14 Metoden er derfor at foretrække i denne sammenhæng frem for den noget mere rigide kvantitative tilgang. Samtidig er det muligt at få individuelle nuancer og gå i dybden. Tilliden er et vigtigt element, som kan opnås i det kvalitative interview ved f.eks. at samtale inden interviewet. Endvidere er der mulighed for at aflæse den nonverbale kommunikation såvel som den verbale. Udfordringerne ved denne fremgangsmåde er, at der kan forekomme irrelevant information samt, at det kan være meget tidskrævende. Den kvalitative metode kendetegnes ved at indhente bløddata Valg af informanter For at opbygge tillid har vi valgt at tage ud til træninger og være iblandt brugergruppen før eventuelle interview. Efterfølgende har vi valgt bestemte spillere ud fra forskellige træninger, i forhåbning om at få individer, som er på differencerede niveauer i livet. Det har dog ikke været muligt at skaffe kontakt til de sværest stillede spillere. Spillere med svære psykiske problemer og/eller hjemløse med svære misbrugsproblemer deltager efter sigende ikke i de lokale træninger på nuværende tidspunkt 64. Derfor tilhører de fire informanter en lidt bedre stillet gruppe. 4.3 Beskrivelse af spillerne fra hjemløselandsholdet og de lokale træninger Under observationerne ses et nuanceret billede af målgruppen. Aldersmæssigt er landsholdsspillerne fra starten af 20 erne til starten af 40 erne 65, hvorimod spillerne fra de lokale træninger har lidt højere skel, idet gennemsnitsalderen generelt er højere og enkelte spillere er i slut 50 erne 66. Udseendemæssigt er spillerne meget forskellige. Der er muskuløse som spinkle, nogle er høje, andre er lave og nogle er dækkede med store tatoveringer. 67 Spillernes er forskelligt klædt. De fleste spiller i træningstøj, dog er andre med cowboybukser, strikbluser, veste og huer 68. De færreste af spillerne ejer et par indendørssko 69. Nogle af landsholdsspillerne og trænerne er iført tøj, hvorpå der står trykt Ombold eller Træner Beskrivelse af interviewpersonerne Vi er bekendt med informanternes rigtige navne, men vi har af etiske årsager valgt at anonymiserer disse og i stedet anvende andre navne. 63 Harboe (2008): s Se bilag 4, s Se bilag 1, s Se bilag 4, s Se bilag 1, s Se bilag 6, s Se bilag 2, s Se bilag 1, s

15 15 Bent Bent er i starten af 50 erne og bor i København. Han har tidligere været hjemløs af flere omgange fra ungdomsårene og til nu, hvor han boede på gaden f.eks. på kirkegårde og bænke. Han har netop fået tildelt en 1-værelses lejlighed gennem Københavns Kommunes Hjemløseenhed. Bent modtager kontanthjælp og har søgt førtidspension, men han har i gennem hele livet arbejdet i kortvarige ansættelser. I perioder har han haft et stort alkohol indtag. Bent har et voksent barn, som han jævnligt har kontakt med. Han har været med i Ombold fra begyndelsen, hvor han samlede et herbergshold og fungerede som træner. Efterfølgende har han været på hjemløselandsholdet ad to omgange. Bent har igennem hele perioden været aktiv og har hjulpet til med det praktiske arbejde i Ombold. 71 Anders Anders er i starten af 40 erne og er netop flyttet på et herberg i København. Inden da boede han på gaden i 3 ½ år. Anders har modtaget kontanthjælp de sidste 15 år og forventer ikke at komme på arbejdsmarkedet igen pga. stor gæld til det offentlige. I de tidlige voksenår var han bl.a. ude at sejle og havde et selvstændigt servicefirma med flere ansatte, som gik konkurs. Han har haft et stort alkoholindtag, men det er i dag væsentlig reduceret. Han kommer i dag dagligt til et aktiveringstilbud i København, men har tidligere mest opholdt sig i et skur med andre fra nabolaget. Anders har 7 børn, men har pt. ingen kontakt med disse pga. manglende bopæl. Han har i et lille års tid været med i Ombold som gadeplanspiller. 72 Michael Michael er i starten af 40 erne og bor i København. Han har tidligere haft et alkohol- og stofmisbrug, men han har i dag været alkoholfri i knap ½ år. Michael har været hjemløs over flere omgange i sammenlagt i 2 ½ år, hvor han har boet på herberg, dog har han aldrig boet på gaden. Nu har han en 1-værelses lejlighed. Pt. lever Michael af kontanthjælp og sort arbejde, men han vil dog meget gerne i beskæftigelse, hvilket han har haft det meste af livet. Michael har gæld til det offentlige. Han har 1 barn, som han har samvær med hver anden weekend, og derudover har han kontakt til sin familie. Michael har deltaget i Ombold siden 2007, og han har været med på hjemløselandsholdet ad to omgange. Han har i kort tid spillet på gadeplan. 73 Gunnar Gunnar er i slutningen af 40 erne og bor i en forstad til København. Han har tidligere været hjemløs i 8 år over to omgange, hvor han bl.a. sov i et strandtelt, på hotel, i en arbejdsbil, på 71 Se bilag 12, s. 83 ff. 72 Se bilag 11, s. 79 ff. 73 Se bilag 10, s. 66 ff. 15

16 16 herberg og hos bekendte. Hos sidstnævnte sov han bl.a. på en altan sammen med to andre. Gunnar modtager kontanthjælp og har søgt om førtidspension. Han tog i sine ungdomsår en praktisk uddannelse og arbejdede derefter indenfor feltet i 6 år. Pga. nedslidning ophørte det, og han har efterfølgende arbejdet bl.a. i servicebranchen i en årrække. Han har 3 børn, som han har samvær med flere gange ugentligt. Gunnar har tidligere haft et alkoholmisbrug, men han har i dag været på antabus i over 4 år. Han har spillet på gadeplan i sammenlagt 2 år, dog med flere års mellemrum, og startede i sommers som frivillig træner til de lokale træninger Fysiske rammer og interviewsituationen Rammer for interviewene blev valgt efter informanternes ønske. For Gunnars vedkommende var der tale om faciliteterne efter træning, hvor vi benyttede os af sofaarrangementerne i receptionen. I lokalet var der andre tilstede, men støjen fra disse havde umiddelbart ikke nogen større indvirkning på udsagnene. For at skabe en hyggelig stemning havde vi medbragt kage og købte kaffe. Interviewet havde en varighed på knap 2 timer delt over to gange. Michael foreslog by og sted, og vi fandt derefter en afsides café i et storcenter i området. Efter køb af kaffe placerede vi os i de behagelige sofaer på stedet. Interviewet varede 2 timer, hvoraf den første time var uforstyrret udover enkelte forbipasserende. I den anden halvdel af interviewet kom andre kunder dertil. Under selve interviewet var der en let stemning, og han snakkede videre selv efter diktafonen var slukket. Med Anders havde vi aftalt tid og sted på hans daglige aktiveringssted, men han var ikke at finde, da han var ude af huset. Efter nogen ventetid ankom han i al hast, afhentede hurtigt sin frokost, som han indtog under interviewet. Interviewet havde en varighed på ½ time, da han havde en anden aftale herefter, hvilket tempoet i interviewet også bar præg af. I kaffestuen, vi befandt os i, var der under det meste af interviewet andre spisende tilstede samt forbipasserende. Bent inviterede os hjem i sin 1- værelses lejlighed, hvor han bød på the og vores medbragte småkager kom på bordet. Til at starte med sad vi i køkkenet, men bevægede os efter nogen tid ind i stuen, hvor han på sin computer viste os billeder og videoklip fra sin tid i Ombold. Besøget havde en varighed på over 3 timer. Bent havde stor interesse i at fortælle sin historie. Afslutningsvis opfordrede han os til at komme igen. 4.6 Etiske overvejelser Til trods for at vi inden brugerinterviewene allerede havde mødt nogle af informanterne, valgte vi indledende inden hvert interview at give en kort introduktion af os selv, projektet samt formålet med interviewet. Derudover gjorde vi informanterne opmærksomme på, at det 74 Se bilag 9, s. 58 ff. 16

17 17 til enhver tid var muligt at sige til, hvis der var behov for pauser, der var dele vedkommende ikke ønskede at svare på eller hvis der var noget som de fandt uklart eller ønskede uddybet. Tilladelse til at anvende diktafon samt offentliggørelse blev indhentet, og vi gjorde informanterne opmærksomme på, at det ville blive anonymiseret i form af andre navne og andre informationer såsom stednavne, der kunne identificere vedkommende. Dernæst udfyldte vi feltarbejdsaftalerne i fællesskab og tilføjede de netop indgåede aftaler. 4.7 Socialfaglige overvejelser Når det tilstræbes at opnå optimale forhold for en god kommunikation 75 i arbejdet med svært udsatte grupper, er det i særdeleshed vigtigt at gøre sig nogle socialfaglige overvejelser. Vi havde derfor fokus på vores sprogbrug ved udformningen af interviewguidene samt i selve interviewsituationen, den nonverbale kommunikation 76, nedtonet påklædning samt de gode retningslinjer for interview 77. De gode retningslinjer indebærer bl.a. kun at have én pointe pr. spørgsmål for at mindske evt. utryghed for informanten. Desuden var vi opmærksomme på, hvordan vi omtalte interviewene overfor spillerne. Frem for at benytte ordet interview spurgte vi, om de havde lyst til at snakke med os, og at vi forventede, at det havde en varighed på mindst 1 time. Derudover havde vi fokus på, at spillerne ikke skulle have nogle udgifter forbundet med interviewet. Derfor betalte vi en kop kaffe til de to spillere, som vi mødtes med under cafélignende forhold og medbragte lidt kage til interviewet, hvor vedkommende havde inviteret os hjem til sig. 4.8 Databearbejdning Eftersom alle interviewene blev optaget på diktafon, havde vi efterfølgende mulighed for at transskribere disse. Lydoptagelserne gjorde det muligt at udarbejde en detaljeret gennemgang af interviewene, hvilket også gav flere nuancer i udsagnene. Derved var det også muligt at gengive tonefald og pauser, og at se udsagnene i denne kontekst 78. Vi oplevede, at udsagn pludselig kunne få en anden betydning ved gennemgang af det sagte. Transskriptionerne gav desuden mulighed for at anvende direkte citater i analysen. Endvidere valgte vi at skrive feltnotater under observationerne og efterfølgende udarbejde en detaljeret beskrivelse. 4.9 Analysestrategi og kodning Vi har benyttet os af farvekodning til at danne os et overblik over de transskriberede interview. Farvekodning betyder, at transskriptionerne er inddelt i en række kategorier med 75 Andersen (2002): s Ibid., s Kvale (1997): s Ibid., s

18 18 hver sin tilknyttede farve. Det vil sige, at vi har givet hver informant en bestemt farve, og herefter kategoriseret udsagnene under fysisk-, psykisk-, socialt udbytte m.m. I analysen har vi arbejdet ud fra disse kategorier, hvor vi har inddraget citater fra transskriptionerne og empiri fra observationerne. Vi har anonymiseret informanterne ved at give dem andre navne, og vi har derved haft mulighed for at navngive citaterne i analysen. Ved at bruge denne fremgangsmåde har det været muligt at holde de forskellige udsagn op mod hinanden Projektets generaliserbarhed og validitet Under behandlingen af empirien har vi haft i mente, at empirien bygger på individuelle forhold, hvorfor det er svært generaliserbart. På trods af at det er vanskeligt at generalisere ud fra de fire kvalitative interview, er det dog muligt at se en tendens, idet der er nogle væsentlige dele, der går igen i samtlige interview. I kraft af at vi har valgt at observere, har vi fået en større kontaktflade til spillerne, hvilket har gjort det muligt at se om udvalgte dele af udbyttet, såsom glæden ved fodbolden, også gør sig gældende for de observerede. Ved både at anvende undersøgelsesmetoderne observationer og kvalitative interview, havde vi mulighed for at triangulere imellem disse og teorien. Dermed blev validiteten øget. KAP. 5 PROJEKTETS TEORETISKE UDGANGSPUNKT Vi har valgt at inddrage dele af Pierre Bourdieus teori for bedst muligt at kunne besvare problemformuleringen omkring det selvopfattede fysiske, psykiske og sociale udbytte for de fire informanter under og efter forløbet i Ombold. Vi vil anvende Bourdieus begreber habitus, felt og forskellige kapitaler, idet hans begreber kan synliggøre informanternes udbytte. 5.1 Pierre Bourdieu Bourdieu ( ) blev en af de mest betydningsfulde sociologer i det 20. århundrede 79. Han undersøgte de samfundsmæssige og sociale forhold, som præger individet, og han arbejdede på at forene teori og praksis 80. Ifølge Bourdieu indgår individer altid i sociale relationer og i samfund, som på en eller anden måde er inddelt i hierarki 81. Bourdieu opererede i sin teori med begreberne habitus, felt og kapital Habitus Individer bliver påvirket af det samfund og i den historiske tid, de lever i 83. I kraft af individers oprindelse og erfaringer i det sociale rum vil de udvikle en forskellig habitus Wilken (2007): s Jerlang (2009): s Wilken (2007): s Jerlang (2009): s Ibid., s Järvinen (2004): s

19 19 Habitus defineres som det, mennesker gør med udgangspunkt i deres forståelse af den situation, de er i 85. Alle de sociale erfaringer, som et individ får, optages og lagres i kroppen, hvilket udgør individets habitus. Derfor definerede Bourdieu habitus som en kropsligt lagret erfaring. Alle de sociale erfaringer bruger individet til at møde verden med. 86 Da det sociale liv er uforudsigeligt, må individet improvisere sig gennem tilværelsen. Individets habitus er afgørende for dets måde at opfatte, forstå og handle på. Der er tale om, at individet handler ud fra nogle for-forståelser. 87 I og med at habitus udvikles gennem individets sociale erfaringer, er habitusen ikke statisk. Den påvirkes og udvikles gennem hele livet. 88 Selvom habitus er i konstant udvikling og derved dynamisk 89, bliver den dog mest påvirket i starten af individets sociale liv 90. Habitus er på samme tid individuel, kollektiv og samfundsmæssig. Den er individuel, idet den udvikles gennem individets tidligere erfaringer, og grundet at alle individer har en unik livshistorie. Habitus er også individuel, i og med at individet både påvirkes i det sociale rum og samtidig præger de sociale relationer, det indgår i. Desuden er habitus også kollektiv, da den tilegnes i et socialt miljø, hvor der oftest er en samhørighed og en fælles forståelse. Desuden er habitus samfundsmæssig, idet den påvirkes af det samfund, individet lever i Felt Ifølge Bourdieu består samfundet af flere felter i det sociale rum. Hvert felt har hver deres logik, magtrelationer og krav, hvilket adskiller de forskellige felter fra hinanden. 92 Felter kan beskrives som sociale arenaer, som praksis udspiller sig indenfor 93. For at få adgang til et givent felt, skal individet ifølge Bourdieu besidde bestemte former for kapital i form af eksempelvis kvalifikationer og egenskaber. For eksempel kan et individs habitus udvikles til at passe til et bestemt felt ved at få et fodbold-trænerkursus. Det vil give individet nogle kompetencer og viden til at træne et fodboldhold. Dog kan kundskab og indsigt i fodbold i et felt være en kapital, men i et andet felt vil denne viden ikke have relevans. 94 Bourdieu beskriver feltbegrebet således: Den sociale virkelighed eksisterer så at sige to gange, i tingene og i sindene, i felterne og i habitus, udenfor og indeni agenterne. 95 I hvert felt 85 Wilken (2007): s Jerlang (2009): s Wilken (2007): s Jerlang (2009): s Wilken (2011): s Järvinen (2004): s Wilken (2007): s Jerlang (2009): s Wilken (2007): s Jerlang (2009): s Wilken (2011): s

20 20 deltager individer ifølge Bourdieu i en række sociale kampe om magt og indflydelse 96 både internt og i forhold til andre felter 97. Derfor gælder det i felterne om at være i besiddelse af kapital 98. Bourdieu hævder, at det sociale rum er hierarkisk inddelt efter felters grad af kapital. Desto mere kapital et felt er i besiddelse af, desto højere placering i det sociale rum Introduktion af kapitalerne Ifølge Bourdieu findes der flere forskellige slags magt i et samfund, som er knyttet til forskellige kapitalformer 100. Han opererede med tre former for kapital; økonomisk kapital, social kapital og kulturel kapital. 101 Bourdieu så samfundet som et socialt rum bestående af relationer mellem individer, som befinder sig i bestemte positioner. Positionerne bestemmes af, hvor meget kapital, individerne er i besiddelse af. 102 Ifølge Bourdieu kan individer og sociale grupper få status og magt gennem de forskellige kapitalformer, idet disse bliver tillagt en værdi. I det sociale rum bliver disse værditilskrivninger og fordelinger af kapitalformer accepteret som naturlige og nærmest uundgåelige. 103 Der er ingen klare skillelinjer mellem kapitalerne, eftersom de gensidigt kan omdannes til andre kapitalformer 104. Økonomisk kapital kan eksempelvis omveksles til både social kapital og kulturel kapital, i og med det forøger individets muligheder for at deltage i aktiviteter såsom teaterforestillinger, familieudflugter, koncerter og uddannelse. Det samme gør sig gældende for de øvrige kapitaler. Kapitalformerne kan ifølge Bourdieu anvendes til at analysere status, magt og social position i samfundet. Besiddelse af kapital kan være ensbetydende med at have magt 105, hvilket samtidig kan give status Social kapital Social kapital henviser til det udbytte, individet får gennem sine relationer og forbindelser. Det gælder relationer til familie, venner, kollegaer og interesseorganisationer. 107 Eftersom social kapital består af relationer mellem individer, kan kapitalen være svær at få øje på. Dog kan den have synlige effekter. 108 Derudover refererer denne kapitalform også til potentielle ressourcer, som individet kan komme i besiddelse af gennem sit netværk og forbindelser Wilken (2007): s Järvinen (2004): s Wilken (2007): s Pedersen (2010): s Wilken (2007): s Jerlang (2009): s Järvinen (2004): s Wilken (2007): s Ibid., s Pedersen (2010): s Jerlang (2009): s Wilken (2007): s Svendsen (2006): s Hegedal (2007): s

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere

En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere 1 HVORFOR starte en OMBOLD træning? Fordi OMBOLD er et boldspil med regler, der betoner og understøtter et rummeligt fællesskab

Læs mere

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger

Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Aftercare from being young and vulnerable to be an independent adult

Aftercare from being young and vulnerable to be an independent adult Efterværn fra udsat ung til selvstændig voksen - en undersøgelse af hvordan manglende efterværn kan siges at være et problem for tidligere anbragte unge fra et opholdssted Aftercare from being young and

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Tidligere anbragte unges forberedelse til et selvstændigt voksenliv The preparation for an independent adult life of previously placed young people

Tidligere anbragte unges forberedelse til et selvstændigt voksenliv The preparation for an independent adult life of previously placed young people Tidligere anbragte unges forberedelse til et selvstændigt voksenliv The preparation for an independent adult life of previously placed young people En kvalitativ undersøgelse af tidligere anbragte unges

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Frivilligundersøgelse 2014. Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed

Frivilligundersøgelse 2014. Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsesdesign... 4 Rapportens opbygning... 5 Frivillige på Aarhus Kommunes lokalcentre... 6 Frivillige

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Behandlingsmetode. Visitation. Yderligere information

Behandlingsmetode. Visitation. Yderligere information Behandlingsmetode Visitation Relationsorienteret og anerkendende metode Kognitiv adfærdsterapi NLP Jeg-støttende samtale Når en ung henvises til Soranahus, er det fordi det via fagpersoner og psykologiske

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere