Hvalpsund. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, kystafhængige transportanlæg, kystnær produktion samt rekreativt område

Transkript

1 Hvalpsund Kulturmiljø nr. 125 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, kystafhængige transportanlæg, kystnær produktion samt rekreativt område Emne(r) Fiskerihavn, færgested, færgekro, stationsbygninger, vodbinderi og fiskeri samt sommerhusområde Sted/Topografi På Lovnshalvøen i Vesthimmerland ligger Hvalpsund by, der indgår i Lovns Sogn, Farsø Kommune og Nordjyllands Amt, fra 2007 Vesthimmerland Kommune. Ved indsejling til Lovns Bredning og Skive Fjord er Hvalpsund beliggende på østsiden af selve indsnævringen. Sundet, der også hedder Hvalpsund, er smalt omtrent 1 km, men har en anseelig dybde på cirka 27 meter, hvilket kan give ekstreme strømforhold. På den modsatte side af sundet er byen Sundsøre på Salling. En færgerute forbinder Hvalpsund og Sundsøre. Færgelejet i Hvalpsund er anlagt ved den gamle færgebro, der blev ombygget til læmole, og mod nordøst i direkte forlængelse heraf ligger fiskerihavnen. Længere mod nordøst er stationsbygning og remise placeret ned til fjorden. Hvalpsund by er opstået af de tre småbyer Hole, Illerisøre og Hvalpsund Færgested. I dag har byen og sommerhusområdet ved Strandvejen og Munkhøj syd for færgelejet bredt sig over den stejle litorinaskrænt. Neden for kystskrænten langs Strandvejen er også sommerhusbebyggelse, men husrækken nedenfor afsluttes omkring Ternevej før naturområdet ved Valøre Hage. 1036

2 Kulturmiljøet omfatter først og fremmest sommerhusrækken langs kysten, havnen og det gamle baneterræn. Tid Fra 1500-tallet til nutiden (fiskerihavnen og sommerhusområdet er fra 1900-tallet). Karakteristik Hvalpsund kan inddeles i tre sammenhængende kulturhistoriske miljøer: 1. Færgelejet, færgekroen og stationsbygningen 2. Fiskerihavnen 3. Sommerhusområdet ved Strandvejen og Munkhøj Færgelejet, færgekroen og stationsbygningen Hvalpsund er et eksempel på et trafikalt knudepunkt fra omkring 1500-tallet og en fiskeriby fra begyndelsen af 1900-tallet. Hvalpsund by opstod efter 1925 af de tre småbyer og har i en senere årrække oplevet en befolkningsnedgang, der så småt er begyndt at vende, da især yngre pensionister flytter til byen. Det kan bl.a. ses på de mange istandsatte huse i byen. Den nye færge Mary i færgelejet med beddingen i forgrunden. Kirsten Monrad Hansen Færgeriet, færgekroen og senere jernbanen har i høj grad præget Hvalpsund by gennem tiderne. Færgeruten fra Hvalpsund til Sundsøre blev traditionelt drevet med rofærger og pramme fra 1500-tallet. I 1669 modtog kromanden på Hvalpsund Færgekro en kongelig bevilling til at drive færgeriet og kroen, og indtil 1870 erne var driften af færgeriet og færgekroen tæt forbundne. I 1910 blev privatbanen Aars-Farsø-Hvalpsund en strækning på 25,5 km indviet med Hvalpsund som endestation. Hvalpsund station blev tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Ejnar Packness og var opført med et tilhørende udhus og en mindre bygning begge i stil med hovedbygningen. Ved stationen var to perronspor samt en tosporet remise med en drejeskive foran til at vende toget manuelt med. Stationsbygningerne blev opført ned til fjorden lidt øst for den nuværende fiskerihavn. 1037

3 Stationen ligger længst mod højre i det øverste billede. Ledvogterhuset nederst. Postkort, Lokalhistorisk Arkiv, Farsø Kommune. Trods færgeriets beskedne betydning i perioden blev det senere gjort attraktivt ved indsættelsen af en motorfærge og muligheden for at fragte gods i jernbanevogne. Færgelejer i Hvalpsund og Sundsøre blev opført, og spor til færgelejet fra Hvalpsund station blev anlagt. Den 25. maj 1927 havde jernbanefærgeruten Hvalpsund-Sundsøre med videre forbindelse til Aalborg indvielse. Hvalpsundoverfarten blev åbnet med den første motorfærge på stedet, der som jernbanen var ejet af Aalborg-Hvalpsund Privatbaneselskab. Det var et stort fremskridt efter de gamle rofærger. Jernbaneforbindelsen blev nedlagt i 1969 bl.a. på grund af den stigende bilisme, underskud og behov for fornyelser. Færgefarten overtog Farsø og Sundsøre kommuner og færgen fortsatte med at sejle som bilfærge. Stationsbygningen i dag. Bemærk hvor meget huset ligger lavere end vejen i dag. Stationsbygningen på Fjordvej er solgt til privat beboelse, men trods renovering er den stadig meget velbevaret og let genkendelig. Remisen har bevaret færre dele af de oprindelige træk, da den har gennemgået en renovering, hvor vinduer er blevet tilmurede, og de to gamle indgangsporte er erstattet med en ny træport, der dækker hele endegavlen. Ved besigtigelsen var banelegemet ikke at se ved stationen, men et stykke af banestrækningen findes ved Illerisøre og ved lystbådehavnen, hvor man kan se den hævede dæmning. Tættere på havnen bag vodbinderiet ligger en mindre rød murstensbygning, hvor ledvogteren boede sammen med sin familie. Færgeriets og fiskerihavnens nærhed bidrager til fornemmelsen af et aktivt trafikalt knudepunkt. 1038

4 Ledvogterhuset står endnu, men trænger voldsomt til istandsættelse. Det kan med lidt formidling fortælle en fin historie om vilkårene for familien, der boede der. I dag kan et fungerende færgeri stadig opleves i Hvalpsund, hvor en helt ny færge, der blev indsat i marts 2006 transporterer passagerer og køretøjer mellem Hvalpsund og Sundsøre. Færgen ejes og drives fortsat af Farsø og Sundsøre kommuner i et fælles I/S Selskab, og færgeriet har cirka 8 ansatte. Nordjyllands Amt giver et årligt tilskud, der i 2004 er på kr., plus kr. årligt til drift og vedligeholdelse af færgelejet. På kajen foran færgelejet er butikker så som grillbar, kiosk, souvenirbutik og antikhandler placeret. De henvender sig især til passagerer fra færgen og turister i området. Bagved opad den gamle kystskrænt har færgekroen bibeholdt en fremtrædende position i bybilledet. Færgekroen er dog kraftigt renoveret og forandret af flere moderne tilbygninger bl.a. en ny værelsesfløj, der forstyrrer den oprindelige krobygnings arkitektoniske egenart. Kroen fungerer fortsat som spise- og overnatningssted. Fiskerihavnen Færgelejet med læmolen vest for lejet og et tilstødende landareal sydøst for er beliggende i den kommunaltejede Hvalpsund Fiskerihavn. En fælles mellemmole adskiller færgelejet fra havnen, der blev anlagt lige nordøst for lejet med en ydermole. Havnen vidner om erhvervsfiskeriets betydning fra 1930 erne til 1960 erne, et fiskeri drevet med vod og trawl. Fiskerihavnen er i dag landingssted for enkelte muslingeskrabere og trawlere. Enkelte lystbåde ligger også til i fiskerihavnen, trods den nyopførte lystbådehavn med 175 pladser mod nord. Et vue ned over havnen fra ca De fleste af bygningerne findes endnu. Lokalhistorisk Arkiv, Farsø Kommune. 1039

5 Endnu er der to hjemmehørende kuttere, foruden flere muslingeskrabere. Auktionshallen i baggrunden bruges af fiskerne. Fiskerihavnen besidder enkelte af de nødvendige havnefaciliteter for en aktiv erhvervshavn f.eks. anlæg til forarbejdning af linemuslinger og vodbinderiet Hvalpsund Net A/S. Beddingen, der er beliggende lige op ad færgelejet, bruges også fortsat til mindre reparationer. Vodbinderiet præger i høj grad havneområdet på grund af de omfattende moderne fabrikshaller. Den lokale industrivirksomhed har opført 6 store og sammenhængende lager- og produktionsbygninger på selve havnen. På havnen umiddelbart syd for vodbinderet eksisterer stadig skure og tre pakhuse, hvoraf det midterste er indrettet til restaurant. Bag den overmalede facade på et andet pakhus skimtes dets tidligere funktion som fiskeeksport, ligesom det tredje pakhus bruges det i dag fortrinsvis til opbevaring af fiskegrej, en funktion de omkringliggende fiskegarn vidner om. Et muret hus ved selve kajen fungerer fortrinsvis som samlingssted for fiskerne. Bagved pakhusene/lagerhallerne er et grønt areal stejlepladsen, der fortsat er i brug til oplagring af bl.a. et enkelt fartøj og andet havnemateriel, herefter rejser kystskrænten sig mod vejen og bebyggelsen. De 3 pakhuse på havnen, hvor det midterste er indrettet til restaurant. Stejlepladsen i forgrunden og en af Hvalpsund Nets bygninger til højre. Sommerhusområdet ved Strandvejen og Munkhøj Syd for færgelejet og havnearealet langs med fjorden er en lille sommerby opstået fra sidst i 1920 erne til 1960 erne. Området illustrerer den rekreative brug af kysten med selvbyggeri af små huse til fritidsbrug. Langs Strandvejen ligger dele af det gamle sommerhusområde med meget små og tætliggende huse. Disse omtrent 23 forholdsvis velholdte sommerhuse er overvejende opført i perioden fra 1927 til midt i 1960 erne. De meget eftertragtede huse er fortrinsvis konstrueret i træ og er bygget neden for litorinaskræn- 1040

6 ten med pragtfuld udsigt over fjorden. Enkelte sommerhuse er også bygget helt ude langs fjorden. Ved indkørslen til området ad Strandvejen er en erhvervsbygning opført i 1933 på fjordsiden af vejen, og den blev ombygget i 1960 erne. Tidligere var der indrettet kaffeudskænkning for gæsterne ved badestranden, men stedet blev for en del år siden lukket af levnedsmiddelmyndighederne. Bygningen bliver fortsat passet, men ser lidt utilnærmelig ud. Rækken af små sommerhuse langs Strandvejen. Bebyggelsen af sommerboliger fortsætter på selve skrænten omkring den fredede gravhøj Munkhøj. Her er størstedelen ligeledes opført i træmaterialer, men kun omtrent 7 af sommerhusene er af ældre oprindelse og bevaringsværdige. Sommerhusområdet har et charmerende og idyllisk særpræg og er et eksempel på kystens mangeartede brug og beboelsesformer. Bevaringstilstand Færgeriet er stadig i drift, og både færgelejet og færgen er helt nye. Parkeringspladsen foran færgelejet er anlagt med små nybyggede servicebygninger, kun en enkelt bygning er tilsyneladende ombygget. Nybyggeriet indgår som en naturlig del af nutidens færgeri, men reklameskiltene kan virke forstyrrende i havnemiljøet. Færgekroens hovedbygning er oprindelig og velholdt, men moderne tilbygninger er tilføjet, og de forstyrrer helheden. Trods nybygning og moderne indretning af stedet er færgekroen dog bevaringsværdig, da den gamle byggestil stadig præger hovedbygningen. Kroens centrale placering og servicefunktion i forhold til færgeriet gør også stedet værd at bevare, idet den indgår som en sammenhængende del af et trafikalt knudepunkt i Hvalpsund. Den gamle færgekro med en del af tilbygningerne. KMH

7 Stationsbygningen er oprindelig og velbevaret. Overordnet set er byggestilen blevet respekteret under renoveringen af bygningen, dog er kun en af de førhen tre skorstene tilbage. Efter jernbanens nedlæggelse bruges stationsbygningen nu som privat beboelse. Remisen har gennemgået en ødelæggende renovering, der har skæmmet bygningen med én nyopført hvid træport ved endegavlen, hvor to buede/kantede porte tidligere dannede passagen for togvogne. De fleste vinduer er nu tilmurede bortset fra enkelte på første etage. Et nyere og nødtørftigt træskur er tilføjet, hvilket forstyrrer helhedsindtrykket af remisens byggestil. Remisen er en overgang blevet benyttet til busgarage og den lille trætilbygning til velfærdslokale. Stationsbygningens facade ud mod fjorden. Remisen med de to store porte. Fiskerihavnen med stejlepladsen er stadig i brug og udgør en bevaringsværdig og funktionel del af miljøet omkring færgelejet og stationen. Vodbinderiet får, på grund af de omfangsrige moderne lagerog produktionshaller, en central plads i havnemiljøet, men virksomheden kan blive forstyrrende ved yderligere tilbygninger, men i dag er den stadig en positiv del af den fortsatte benyttelse fiskerihavnen. Havnen kan i fremtiden blive truet af funktionstømning, hvis erhvervsfiskeriets nedgang fortsætter i Limfjorden, og muslingefiskeriet samtidig bliver indskrænket. 1042

8 Vodbinderiets produktionshaller. Et kulturmiljø som sommerhusområdet skal vurderes som en sammenhængende helhed, hvilket gør de omtrent 23 træsommerhuse ved Strandvejen bevaringsværdige trods det, at flere af husene er ombyggede eller renoverede. Sommerhusene indgår som en naturlig del af strandmiljøet, og størstedelen har bevaret de oprindelige træk og er meget velholdte. Ved Munkhøj er ca. 7 sommerhuse opført fra sidst i 1930 erne til midt i 1960 erne. De enkelte ældre træbygninger på højen er værd at bevare trods det, at flere af dem i dag fremstår som nyere konstruktioner pga. ombygninger, nybeklædning eller gennemført modernisering. Erhvervsbygningen ved Strandvejen er forholdvis velholdt, men kan ikke karakteriseres som bevaringsværdig, da dens bygningsstil og omfang i nogen grad virker forstyrrede i strandmiljøet. Et af de ældre sommerhuse i bindingsværk. KMH Sårbarhed og virkemidler De største trusler ved færgelejet, stationen og havneområdet Hvalpsund er nybyggeri, turisme og en øget industriel benyttelse af havneområdet. Det grønne areal ved remisen på Fjordvej bør holdes fri for bebyggelse, da det visuelle helhedsindtryk af den trafikale og erhvervsmæssige sammenhæng (færgeri, station og fiskerihavn) ellers vil blive forringet. Et eventuelt salg af remisen kan betyde nye ødelæggende forandringer af bygningen og trods det, at den er in- 1043

9 kluderet i en lokalplan. Da havneområdet er præget af aktiv industri, kan stedets særpræg blive truet, hvis det i større omfang inddrages som erhvervsområde. På havnen er et lille murstenshus bag vodbinderiet allerede trængt op i en krog af industriens bygninger. Det grønne område - stejlepladsen - bag vodbinderiet og pakhusene bør forblive ubebygget, da arealet markerer overgangen fra havn til beboelsesområdet op ad skrænten. Samtidig udgør havn og stejleplads et sammenhængende område. Havnearealet er ikke uberørt af turismen, men foran færgelejet bør området med parkeringsplads og servicebutikker ikke udvides, eventuelt byggeri bør ikke begrænse udsynet til færgesejladsen over sundet og færgekroen i baggrunden. Selve færgelejet er stadig i funktion og er derfor ikke umiddelbart sårbart. Pakhusene på havnen er i rimelig stand, og det ene indrettet på meget skånsom måde til restaurant. Fiskerihavn og færgeleje er omfattet af en lokalplan, og bebyggelse i området skal have en naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40 procent af området, og højden er max. 5 meter for nybyggeri, bygningsmaterialer er også underlagt begrænsninger. Færgekroen er også omfattet af en lokalplan (nr. 64). Kroen er ændret af tilbygninger, men hovedbygningen er stadig bevaringsværdig, og ombygninger bør respektere den oprindelige stil. Området nordvest for Strandvejen er omfattet af en lokalplan og skal primært anvendes til beboelse og servicevirksomhed, men øget turisme eller butiks- og servicevirksomhed kan være en fare trods det, at nybyggeri er underlagt restriktioner i forhold til omfang, placering, byggematerialer og farver. På fjordsiden af Strandvejen står erhvervsbygningen i dag ubenyttet hen, og en eventuel industriel benyttelse af bygningen kan true sommerhusmiljøet. Bygningen adskiller sig arkitektonisk og æstetisk fra de omkringliggende sommerhuse, og yderligere erhvervs- eller servicebygninger i den stil og omfang vil forringe områdets kvaliteter. På litorinaskrænten ligger den fredede gravhøj Munkhøj, og arealet omkring selve højen er frilagt for bebyggelse og beplantning. En deklaration fra 1965 for det fredede område ved Munkhøj bekendtgør, at enkelte opførte sommerhuse på arealet skal fjernes ved ejerskifte, så området kan fremstå uden bebyggelse. Dette er imidlertid en illusion, da langt de fleste huse ikke vil blive fjernet. Det skal her bemærkes, at de omtalte huse, som er omfattet af deklarationen i dag, er bevaringsværdige bygninger fra første del af 1900-tallet, hvilket taler imod deres eventuelle nedrivning. I området skal tættere bebyggelse af huse neden for og oven for skrænten 1044

10 samt langs strandkanten undgås, da det vil spolere sammenhængen med de naturlige omgivelser. Farsø Kommune ønsker at udarbejde en bevarende lokalplan for hele strækningen ved Strandvejen, og den bør i højere grad sikre området som en helhed mod forstyrrende nykonstruktioner eller anlæg. Det er af afgørende vigtighed, at de små sommerhuse ved modernisering bibeholder de arkitektoniske særpræg, og at området som sådan fortsat optræder som selvgroet. Et nyrenoveret sommerhus holdt i stort set oprindelig stil. Over sommeren 2006 er et forslag til lokalplan for området i høring. Formålet med planen er bl.a.: at sikre områdets beståen som sommerhusområde, herunder med bygninger på lejet grund, at fastholde områdets særlige karakter, herunder den småskala, der er kendetegnende for området, at fastsætte retningslinier for bebyggelse og anvendelse af de lejede parceller, og at opstille bestemmelser for bevaring af bygningernes nuværende karakter og ydre fremtræden. Bonitering Færgelejet, der er sammenbygget med den aktive fiskerihavn, og stationsbygningernes placering tæt derved kommunikerer et illustrativt og autentisk budskab om et trafikalt knudepunkt sammen med den tilhørende færgekro. Hvalpsund er et godt eksempel på et gammelt færgeleje, og færgerutens stadige sejlads har en stor fortælleværdi. Havnen er et repræsentativt eksempel på en lille fiskerihavn ved Limfjorden med enkelte muslingeskrabere og trawlere, og det, at havnen stadig er i brug, har en åbenlys pædagogisk værdi. På baggrund af deres stadige brug har disse dele af Hvalpsund en rig oplevelsesværdi, men forbindelsen mellem og historien bag de forskellige aktiviteter og bebyggelser kræver en formidling, som i dag ikke findes på stedet. Sommerhusområdet danner en spændende kontrast til den erhvervsmæssige og trafikale del af historien om Hvalpsund. Her opleves et typisk, men sjældent eksempel på den rekreative brug af fjordens landskabelige værdier. Sjældent fordi mange af husene har bevaret deres oprindelige udseende som små hjemmebyggede sommerhuse. 1045

11 Kontekst/sammenhænge Hvalpsund er historisk forbundet med Sundsøre i kraft af færgeforbindelsen, men grundet de nuværende amtsgrænser er den del af kulturmiljøet ikke inkluderet i beskrivelsen. Den historisk oplagte sammenhæng med Sundsøre er dog væsentlig at fremhæve. Sammenhængen mellem færgelejet og Færgekroens service til forbipasserende er stadig tydelig. Stationen bidrog fra til en effektiv transport af gods og passagerer i regional- og lokalområdet. For sommerhuskolonien var transporten sandsynligvis af afgørende betydning for områdets attraktivitet som turist- og udflugtsmål. Endvidere ses en sammenhæng med de andre stationsbygninger på banestrækningen til Farsø, der også er tegnet af Packness. Anvendt kildemateriale Dancker-Jensen, J.O. (1998): Da jernbanen stod til søs på Limfjorden. Limfjordsmuseets Småskrifter nr. 18. Limfjordsmuseet, Løgstør. Farsø kommune (1987): Lokalplan nr. 7a for et område ved Hvalpsund havn. Farsø kommune. Farsø kommune (1988): Lokalplan nr. 65 for et område nordvest for Strandvejen ved færgelejet i Hvalpsund. Farsø Kommune. Jørgensen, P., Hansen, P.T. & Hansen, I.T. (1998): Aars-Farsø-Hvalpsund Jernbane : Aalborg-Hvalpsund. Rabøl A/S, Farsø. Trap, J. P. (1961): Danmark, femte udgave: Ålborg Amt. Bind VI, 3. G.E.C. Gads forlag. Vegger, S. Bugge (1994): 325 år. Hvalpsund Færgekro. HF, Hvalpsund. Beskrivelsen er udarbejdet af Limfjordsmuseet og Nordjyllands Amt. 1046