GRØNT. regnskab. Klima og miljø i din kommune. grønt regnskab. Ballerup Kommune side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNT. regnskab. Klima og miljø i din kommune. grønt regnskab. Ballerup Kommune 13-14 side 1"

Transkript

1 GRØNT regnskab Klima og miljø i din kommune side 1-214

2 Forord Bæredygtighed Novo passer på padderne Ballerups samlede energiforbrug Ny strategi for anvendelse af affald Erhvervslivet Klimanetværket Carbon 2 Energiforbrug i virksomhederne Trafik Cykelhandleplan Supercykelstier Udviklingen i trafikken Sti under Ballerup Byvvej Frederikssundfingeren Virksomheder får bedre transportvaner Borgerne Klimabutlerne inspirerer borgerene Borgernes energiforbrug Den Store Klimadag Kommunen Hedegårdsskolen i EU-projekt Energiforbrug i kommunen Ballerup - Grøn Transportkommune Fokus på medarbejdernes transport Miljøledelse og transport Ballerup Komunes Miljøpris Køkkenet på Lundehaven sparer el Økologi i Ballerup Kommune Det Grønne Regnskab er opdelt i fem afsnit: Bæredygtighed omhandler Ballerup som geografisk enhed Erhvervsliv omhandler virksomhederne i kommunen Trafik omhandler trafik og transport Borgere omhandler alle med bopæl i kommunen Kommunen omhandler kommunen som virksomhed Grønt regnskab -214 Udgivet af Ballerup Kommune Center for Miljø & Teknik Grafisk Design og Produktion: Inge-Lise Hartz Grafisk Design Foto: Ballerup Kommune, Maiken Kestner

3 Vi er på vej mod et bedre klima Igen i år er det en fornøjelse at præsentere et med gode resultater. Resultater vi er stolte af, og som viser, at de indsatser vi gør sammen, bærer frugt. I Ballerup Kommunes klimaplan var målet at reducere CO 2 -udledningen med 25 % fra 26 til 215. Det mål nåede vi allerede i. I år har vi endnu mere grund til at glæde os, for vi har nået en CO 2 -reduktion fra 26 til på hele 31 %. Vi vil gerne skabe en sund og bæredygtig kommune og derfor fortsætter vi med at have fokus på klimaet. Vi har erfaret, at vores indsatser gør en forskel, og derfor skal vi hele tiden udfordre os selv og gå nye veje i samarbejde med borgere, virksomheder og medarbejdere. I deltog kommunen og fire virksomheder i et projekt, hvor de arbejdede målrettet for, at cykel- og kollektiv trafik bliver et attraktivt alternativ til bilen. For dette arbejde modtog vi prisen Vores Omstilling. Carbon 2 sluttede i, hvor målet for 16 virksomheder var at reducere CO 2 -udledningen med 2 %. På tre år har virksomhederne opnået en gennemsnitlig reduktion på 28 %! Vi er ved at planlægge supercykelstier for borgere og cykelpendlere, hvor komforten for cyklisterne er prioriteret højt med god belægning og cykelpumpestationer på ruten. Med inspiration fra kommunens miljøledelsesprojekt har køkkenet på Lundehavens plejecenter reduceret elforbruget med 3 % og økologiprocenten er oppe på hele 86. Det gode engagement blev belønnet i efteråret, hvor Lundehavens Plejecenter modtog Ballerup Kommunes Miljøpris, sammen med Ballerup Ejendomsselskab. Klimabutlerne besøgte i løbet af året borgere for at rådgive om en klimavenlig hverdag, og senere på året afholdt vi Den Store Klimadag, hvor borgere såvel som erhvervsliv, ansatte i kommunen og samarbejdspartnere kunne hente inspiration og gode råd. En række lokale eksperter og kompetente fagfolk stillede deres viden til rådighed, og hvad enten man ville have solceller på taget eller vide mere om, hvordan man reducerer sit madspild, var der masser af hjælp at hente. Arbejdet for et endnu bedre klima fortsætter, og i 214 er fokus på affald som ressource. Vi er igang med et affaldsforsøg i Skovlunde, hvor borgerne sorterer plastic, metal, papir, pap og glas til genanvendelse. Det er hensigten, at den nye affaldsordning senere hen skal udbredes til hele kommunen. Jesper Würtzen, Borgmester side 3

4

5 novo sikrer padder i naturen nyt mål for genanvendelse af affald Bæredygtighed i Ballerup Borgere, virksomheder og medarbejdere i kommunen har tilsammen reduceret CO 2 -udledningen med 31 % siden 26. Selvom vi er længere end klimaplanens mål, stopper vi ikke her, det er fortsat en af vores store udfordringer at mindske CO 2 -udledningen. Den generelle samfundsudvikling med bl.a. en højere andel af vedvarende energi og biler, der udleder mindre CO 2, har en afgørende betydning for vores store CO 2 -reduktion. At energiforsyningen er blevet mere CO 2 -venlig forklarer, hvorfor CO 2 -udledningen er faldet mere, end forbruget af el og varme. Herudover har de mange indsatser i kommunen også givet flotte resultater - indsatser, der spænder bredt fra bilister til cyklister, fra boligejere til beboere i lejligheder og fra små selvstændige erhvervsdrivende til store virksomheder. Netop det gode samarbejde med virksomhederne, og Novos bæredygtige indstilling, har resulteret i, at særlige paddearters overlevelse er sikret. Fortrinlig miljøindsats fra Novo sikrer padder Ved et gravearbejde i 29 på Novo s ejendom i Måløv opdagede man, at stedet vrimlede med paddearterne stor vandsalamander og spidssnudet frø. Paddearter, der i store dele af Europa er udryddelsestruede, og derfor skal beskyttes. Byggearbejdet blev standset, og der blev tilkaldt hjælp fra Amphi Consult, rådgivende biologer, så der kunne lægges en plan for paddernes redning. Padderne ynglede i et gammelt vandhul midt mellem Novo s bygninger. Biologerne fandt ud af, at hver art vandrede på tværs af ejendommen forår og efterår mod fødesøgningsområder og vinterbosteder. For at sikre paddernes vandreveje, blev der etableret flytbart paddehegn, tre nye erstatningsvandhuller og en del permanent paddehegn. Vandrende padder skulle ved forårsvandringen omdirigeres af paddehegn eller indfanges og håndbæres, således at padderne nu tog deres nye hjem (erstatningssøerne) i brug som ynglested. Ved flytning side 5

6 af paddehegn om efteråret blev padderne ligeledes ledt uden om parkeringsarealer og byggefelter i deres vandring mod vinterkvarteret. Flytningen af de midlertidige hegn og padderne stod på frem til, hvor kommunen vurderede, at de nye erstatningsvandhuller er blevet permanente og foretrukne nye hjem for Novo s padder, og at de nye sikrede spedningsveje på tværs af parkeringsarealer virker fint. Undervejs har der dog været mange udfordringer. I to af erstatningsvandhullerne har det været nødvendigt at etablere en kunstig tilledning af regnvand fra nærliggende tage, for at undgå at vandhullerne tørrede ud i yngleperioden. Det har været nødvendigt at genplante ny vegetation af flere omgange, og der skulle genetableres en ny lermembran i bunden af det største erstatningsvandhul, da vandhullet udtørrede i ynglesæsonen. Med disse tiltag og omkostninger er det lykkedes Novo både at gennemføre en betydelig udbygning af Måløvafdelingen, og sikre fortsat gode yngle-, sprednings- og overvintringsmuligheder for en stor og sund bestand af udryddelsestruede padder. En naturindsats som på bedste vis skiltes hvor virksomhedens løberute passerer disse naturperler. Endelig har virksomheden fået en bjergbæk gennem nytænkning af regnvandshåndteringen. Overfladevand fra Novo s mange parkeringspladser må ikke udledes i de 3 erstatningssøer for det truede paddeliv i området Stor vandsalamander side 6

7 Ballerups samlede energiforbrug - CO2-total co2 total 214 tons pr år Målet: En samlet CO 2 -reduktion på 25 % i 215 samt status for CO 2 -udledningen i CO 2 -udledning Tons pr. år % reduktion * 25 % reduktion Kommunen - 34 % reduktion = 1 % Borgere - 26 % reduktion = 5 % Trafik - 1 % reduktion = 2 % Erhverv - 3 % reduktion = 17 % 26 Mål Fra til er CO 2 -udledningen faldet med 8 % fra ton CO 2 til ton CO 2. Fra 26- er CO 2 -udledningen ialt faldet med 31 %. Vores reduktionsmål er 25 % fra side 7

8 Vandforbrug m 3 pr. år Elforbrug MWh pr. år Det samlede vandforbrug er faldet en smule det seneste år fra m 3 i til m 3 i et fald på knap 2 % Elforbruget er det seneste år faldet med 4 % fra MWh i til MWh i. samlet varmeforbrug Det samlede fjernvarme- og naturgasforbrug MWh pr. år korrigeret til normalår Fjernvarme Naturgas Det samlede varmeforbrug er faldet. Forbruget var i på MWh og i på MWh, hvilket er et fald på ca. 4%. side 8 side 8

9 Ny strategi for genanvendelse af affald Fra 222 skal alle kommuner genanvende 5 % af husholdningsaffaldet. 63 husstande i Skovlunde vil være frontløbere, og skal i 214 afprøve en ny indsamlingsordning. I Regeringens Ressourcestrategi, som kom i, blev der stillet krav til, hvor stor en andel af affaldet der skal genanvendes fremover. I 222 skal alle kommuner genanvende 5 % af husholdningsaffaldet. Det er en udfordring, da de 5 % skal findes indenfor affaldsgrupperne: madaffald, papir, pap, plast, metal, glas og træ. Dagrenovation, småt forbrændingsegnet affald og storskrald er således ikke medtaget. mune iværksætte et forsøg med indsamling af emballageaffald papir, pap, plast, metal og glas, samt madaffald og restaffald. Det er hensigten, at forsøget skal implementeres i hele kommunen, når vi har kigget på erfaringerne. Borgere i villaer og rækkehuse vil få mulighed for at tilmelde sig en sms-ordning, hvor man får besked når det er tømmedag. Figurerne på modstående side viser, at vi i Ballerup i dag genbruger 19,7 % af husholdningsaffaldet i de nævnte kategorier, så der er stadig et stykke vej til målet om 5 % genanvendelse. De viser ligeledes, at vi ved at indsamle mere pap, plast og madaffald kan arbejde målrettet på at nå målet i 222. Arbejdet vil bl.a. bestå i at indføre nye ordninger, så det bliver nemt for den enkelte borger at sortere sit affald hensigtsmæssigt. Forsøg med total affaldsløsning i villa-rækkehuse For at kunne nå det fastsatte mål om 5 % genbrug af husholdningsaffaldet i 222, vil Ballerup Kom- 63 husstande i Skovlunde vil deltage som frontløbere i forsøget, hvor man via en ringeordning kan få afhentet ting fra husstandene af Ballerup Genbrugscenter. Som noget helt nyt bliver direkte genbrug samtidig en del af den kommunale indsamlingsordning for storskrald. Ligeledes bliver det muligt at indsamle farligt affald, batterier, elsparepærer mm i særlige bokse. Indtil vi får udvidet og udbygget genbrugsstationen til fremtidens genbrugsstation, udvikler vi nye skilte og omrokerer containerne, for at gøre det nemmere for borgerne at benytte genbrugsstationen. Affald er en vigtig ressource, vi skal fremover være omhyggelige med både sortering og behandling, så mest muligt genanvendes. side 9

10 indsamlet affald fra hushold Total mængde husholdningsaffald Tons samt procentvis fordeling efter behandling ,2 2,8,3 2,3 56,7 55,8 54,1,2 3,4 54,2,2 1,7 56,6,9,9 56,6,9,9 52,6,9 1,8 I tallene er medregnet dagrenovation, småt forbrændingsegnet affald, storskrald og affald fra genbrugsstationer. Grafen viser behandlingsform af de ovennævnte kategorier. På grund af datamangel er -tal videreført til. 1. 4,3 41,6 42,3 43,9 41,7 41,7 44, incl. erhvervsdel Andet Deponi Forbrænding Genanvendelse Procentvis fordeling af husholdningsaffald til genanvendelse og forbrænding i Husholdningsaffald til genanvendelse grupperet i henhold til regeringens ressourcestrategi 222. Mål 5 % i ,7 % Ialt 19,7 % Papir 8,3 % Pap 1, % I 222 skal alle kommuner genanvende 5 % af de seks nævnte affaldsgrupper. I har vi genanvendt 19,7 %. 8,3 % Glas 3,4 % Plast,3 % Metal 3,1 % Træ 3,5 % Madaffald % Tallene er beregnet på baggrund af Miljøstyrelsens model i ressourcestrategien side 1 side 1

11

12 klimanetværk i ballerup carbon 2 CO 2 -udledningen fra virksomhederne falder fortsat Klimanetværket i Ballerup Kommune Over halvdelen af den samlede CO 2 -udledning i Ballerup Kommune kommer fra virksomhederne. I de seneste år har der været flere initativer og projekter med klimaet i centrum, og det viser sig, at det i høj grad giver bonus at arbejde målrettet i virksomhedernes Klimanetværk. I netværket arbejder virksomhederne med energibesparelser og tiltag. I Carbon 2- projektet, har 16 virksomheder fået en energigennemgang, og har over tre år sparet tons CO 2. CO 2 -udledningen har i de senere år har været faldende, og i forhold til klimaplanens målsætning om at virksomhederne i perioden skulle reducere CO 2 -udledningen med 3 % har de nu i rundet hele 45 %. Virksomhederne i klimanetværket sætter fokus på klima og energibesparelser I 28 tog Ballerup Kommune initiativ til at oprette og facilitere et Klimanetværk for de af kommunens virksomheder, der gerne vil arbejde med klima og energibesparelser. I netværket kan man få gode idéer og udveksle erfaringer om klimaudfordringerne med andre virksomheder i kommunen. Medlemmerne er blandt de første til at høre, hvad der rør sig i Ballerup Kommune inden for klima & bæredygtighed og derigennem modtage invitationer til at deltage i kommunens klimaprojekter. Derudover er der mulighed for at få større indsigt i fx Ballerup Kommunes Klimaplan og give sin mening til kende. Herudover benytter virksomhederne sig af hinandens kompetencer. I efteråret mødtes 2 medlemmer af Klimanetværket hos Bosch i Ballerup for at høre om energiløsninger og om salg af energibesparelser med fokus på naturgas, varmepumper og solceller. side 12

13 Carbon 2 I Ballerup har 16 virksomheder i Carbon 2-projektet gennemsnitligt sparet 28 % af deres CO 2 -udledning, hvilket svarer til ca ton CO virksomheder i Ballerup Kommune har i de sidste tre år været med i det privat-offentlige Carbon 2 projekt, hvor i alt 11 virksomheder fordelt på syv kommuner har deltaget. I Ballerup har virksomhederne gennemsnitligt sparet 28 % af deres CO 2 - udledning. Gennemsnittet dækker over besparelser fra 11 % og helt op til 51 %. I ton har Ballerupvirksomhederne samlet set sparet ton CO 2, svarende til 825 borgeres CO 2 -udledning over et år. Målrettet arbejde med energitiltag De 16 virksomheder i Ballerup Kommune har hver fået en energigennemgang af en energikonsulent. Herefter har de fået en rapport med en række energispareforslag, bl.a. inden for belysning, ventilation, serverdrift, produktion, måling af energiforbruget og konvertering til fjernvarme fra olie og naturgas. På baggrund af disse forslag har virksomhederne i samarbejde med kommunen arbejdet målrettet med tiltag, der har givet de flotte resultater. Interxion har sparet flest ton Den virksomhed, som har sparet flest ton er datacentret Interxion, som har sparet 2.52 ton CO 2 svarende til 4 % af deres energiforbrug til drift af servere. De har bl.a. etableret frikøl og hævet temperaturen i serverrummene. Interxion forventes at nå en CO 2 - reduktion på op til 54 % og ton CO 2 i løbet af 214, hvor de skal etablere grundvandskøleanlæg. DTU har inddraget studerende og sparet CO2 En anden bemærkelsesværdig virksomhed er DTU, som har reduceret 15 % af deres CO 2 -udledning, svarende til 236 tons CO 2. DTU har igennem hele projektet inddraget deres studerende i arbejdet med at energioptimere. Der var bl.a. to studerende som målte og analyserede sig frem til, at 25 % af skolens elforbrug er standbyforbrug, bl.a. fra elektriske apparater, som ikke bliver slukket. Derfor udviklede de en Save-EnergyBulbSign, som minder om, at man skal slukke for lyset, når man går ud af døren. Carbon 2 projektet blev afsluttet med den internationale konference Grøn Omstilling Gennem Partnerskaber den 15. november, hvor resultaterne blev præsenteret. Virksomhederne i Carbon 2 YIT A/S InterXion DBC Bluegarden A/S NeuroSearch A/S Oticon A/S IHK BASF A/S Super Best XL Byg IBM Danmark Lyfa Parken Siemens A/S Ambu A/S TEC Schneider Electric Denmark side 13

14 CO 2 -udledning erhverv, Tons pr. år Elforbrug erhverv, MWh pr. år Energiforbruget i virksomhederne Fra til er CO 2 -udledningen fra virksomhederne faldet med 4 % fra ton CO 2 til ton CO 2. Fra 26- er CO 2 -udledningen i alt faldet med 45 %. Elforbruget er det seneste år faldet med 4 % fra MWh til MWh, og er nu næsten på niveau med elforbruget i 26. Det samlede varmeforbrug er faldet ca. 3 %. I var forbruget på MWh og i på MWh Naturgas erhverv 26 Mål Fjernvarme erhverv 26 Fjernvarmeforbruget er faldet med 1 % fra MWh i til MWh i. Naturgasforbruget er steget en halv procent fra MWh til MWh i perioden. Naturgas erhverv, MWh pr. år korrigeret til normalår Fjernvarme erhverv, MWh pr. år korrigeret til normalår side 14 side 14

15

16 cykelhandleplan supercykelstier ny sti under ballerup byvej frederikssundfingeren bedre transportvaner i virksomheder Nye gode transportvaner Cykelhandleplan -214 Transport har været et fokusområde i. Arbejdet med at få flere bilister til at vælge offentlig transport og cykler i stedet for bilen, bærer nu frugt. Klimaplanens delmål for transportområdet er at reducere CO 2 -udledningen med 1 % i perioden Vi har allerede nu nået 19 %, og er således langt over mål. De gode initiativer på transportområdet fortsætter til gavn både for klimaet og vores allesammens sundhed. Vi laver bedre cykelstier og vi vil gøre det endnu lettere at koble cyklisme med offentlig transport. Både i virksomhederne og i kommunen har vi fokus på medarbejdernes transportvaner, og vi prøver hele tiden at finde nye måder, som gør det nemmere at lade bilen stå. I Ballerup vælges cyklen frem for bilen, som det foretrukne middel til lokal transport til arbejde, skole, fritid og rekreative arealer. Folkesundheden i Ballerup løftes af cyklisme. handlingsplan for cyklisme -214 Sådan lyder Ballerup Kommunes vision for cyklisme. Visionen er en del af Ballerup Kommunes cykelpolitik, og Cykelhandleplanen understøtter denne politik. Vi satser på at løfte flere områder inden for cyklisme, for at tilgodese både pendlere samt børn og voksne, der cykler i fritiden. Derfor indeholder Cykelhandleplanen for perioden -214 en række forskellige, konkrete initiativer, der hver især peger i den rigtige retning. F.eks. kan nævnes, at etablering af supercykelstier er et udtryk for prioritering af cyklisternes forhold, projektet Formel M skal fremme cykelvenlige arbejdspladser og Store Cykeldag er en stor lokal cykelbegivenhed for borgerne. side 16

17 Supercykelstier i Ballerup Supercykelstier er ikke bare en direkte linie mellem to punkter, hvor der ikke kører biler. Det er også cykelstier med grønne bølger, god belægning og mulighed for at låne en cykelpumpe undervejs. Der er planlagt et net af 28 supercykelstier i hovedstadsområdet, og med de nye supercykelstier vil der potentielt kunne blive over 3 % flere cykelpendlere i regionen end der er i dag. Supercykelstierne skal skabe bedre forhold for cykelpendlerne og give flere lyst til at vælge cykel frem for bil også på de lange strækninger. Stierne er indrettet med så få forhindringer som muligt, og der er lagt stor vægt på tryghed, sikkerhed og høj komfort. Stierne følger så vidt muligt den mest direkte vej uden masser af stop og med plads til at holde sit eget tempo. Stierne forbinder knudepunkter som boligområder, uddannelsesinstitutioner og områder med mange arbejdspladser. Komforten for cyklisterne er højt prioriteret med en jævn belægning og høj grad af vedligehold som f.eks. snerydning. Flere steder vil cyklisterne også få ekstra services som grønne bølger, nedtællingssignaler, cykelpumper og fodhvilere. Ballerup Kommune samarbejder med mere end 2 kommuner og Region Hovedstaden for at udvikle et sammenhængende net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Tre supercykelstier gennem Ballerup er p.t. i støbeskeen: Frederikssundsruten (mellem København K og Frederikssund), Ring 4-ruten (mellem Lyngby og Vallensbæk) samt Værløseruten (mellem Værløse og Lautrupparken). I maj sikrede en statslig aftale 14 mio. kr. til disse tre ruter og yderlige seks supercykelstier i hovedstadsområdet, hvilket betyder at 9 ud af 28 supercykelstier nu er finansierede. Første spadestik til Frederikssundsruten blev taget i juni. Ruten kommer til at løbe langs S-banen til Frederikssund og vil krydse de mange S-togsstationer undervejs. Det vil give cykelpendlerne en unik mulighed for at koble cykling med S-tog. Når Frederikssundsruten står færdig er den 37 km. lang. Etableringen af de tre supercykelstier forventes færdig inden 218. side 17

18 CO 2 -udledning Tons pr. år trafik passagerer i s-tog pr. år S-tog Passageromsætning Udvikling i trafikken i Ballerup Kommune Fra 26- er CO 2 -udledningen faldet 19 %. Fra til er CO 2 -udledningen fra transport faldet fra tons til tons - ca. 21 % Det store fald i det seneste år stammer især fra busser og tog, men skyldes også udskiftning af biler, der udleder mindre CO 2. Der er en stigning i antallet af S-togspassagerer på alle stationer i kommunen. trafik Motorkøretøjer biler pr. år Årsdøgnstrafik 26 Mål Kildedal Station Måløv Station trafik Busser passagerer i busser pr. år Passageromsætning Ballerup Station Malmparken Station Skovlunde Station I busserne er der en stigning i passagerantal på Malmparken Station, som er knudepunkt for passagerer til Lautrupparken. Stigningen skyldes, at tog og busplaner er blevet ændret til fordel for passagerene Vest for Ring 4 i Ballerup Ved Sørup Kildedal Station Måløv Station Ballerup Station Malmparken Station Skovlunde Station side 18 side 18

19 Sti under Ballerup Byvej Mellem Jonstrupvang og Pederstrup er der blevet etableret en ny sti til cyklister og fodgængere, samt en tosporet stiunderføring ved Ballerup Byvej. Stien er koblet på stisystemet i Måløv, så den nordlige del tilsluttes stisystemet til Brandmosevej, og på den sydlige del til Lindbjergvej, hvor der i dag er cykelrampe og tunnel under banen med forbindelse til Pederstrupvej. Dermed er forbindelserne mellem de regionale stier mellem Vestskoven og Jonstrup Vang/ Hjortespringkilen skabt. Ultimo 215 forventes en stibro over den nye Frederikssundsmotorvejs 2. etape åbnet, så forbindelsen til Vestskoven endelig virkeliggøres. Cyklisme og kollektiv trafik i Frederikssundfingeren Herlev, Egedal, Ballerup og Frederikssund Kommune har udarbejdet en strategi for udvikling af cyklisme og kollektiv trafik i Frederikssundfingeren. På cykelområdet samarbejder de fire kommuner for bedre cykelparkering ved stationer og forbedring af busstoppesteder og for at gøre det nemmere at cykle mellem station og arbejdsplads. Der er udarbejdet en fælles cykelstrategi, som blandt andet skitserer et cykelrutenet og supercykelstien i Frederikssundfingeren. En række projekter er allerede blevet realiseret. Et af disse projekter er LED-belysningen gennem Harrestrup Ådal, som har fået mange positive tilbagemeldinger. Målet er også at få skabt større sammenhæng mellem busser, S-banen og den kommende letbane i Ring 3. Systemet er døbt 3i1 og skal bestå af et kollektivt trafiknet med hyppige frekvenser, høj rejsehastighed og gode 3i1 stoppesteder med gode ventefaciliteter, realtidsinformation og cykelparkering. Se mere på Forbedringer i forhold til kollektiv transport har også været en af drivkræfterne bag Bycirkelsamarbejdet. S-togsforbindelsen med dobbeltspor og 1 minutters drift var ét af de første store resultater af samarbejdet. side 19

20 Virksomheder i Formel M-netværket forbedrer transportvaner Virksomhederne i Formel M-projektet har reduceret antallet af bilture, samtidig med at flere medarbejdere nu bruger cykler og offentlig transport til og fra arbejde. Siden Formel M-netværkets start i, har medarbejderne i de deltagende virksomheder ændret transportvaner. For det samlede netværk er der sket et fald i CO 2 -udledning fra 8,5 kg. til 8, kg. pr. medarbejder pr. arbejdsdag. Det skyldes bl.a., at antallet af bilture er faldet, samtidig med at antallet af ture til og fra arbejde, som foregår på cykel eller med kollektiv transport, er steget. Undersøgelsen viser også en positiv udvikling i antallet af buspassagerer; for det samlede Lautrupgårdområde er der fra til sket en stigning på 7,6 % i modsætning til 1 % i resten af kommunen. Virksomhederne har opnået de flotte resultater ved at igangsætte forskellige initiativer, som har gjort det nemmere for medarbejderne at vælge bæredygtig transport. Bl.a. har Movia besøgt virksomhederne og lavet pendlertjek for at se, om medarbejderne kunne spare tid og penge ved at bruge kollektiv transport til og fra arbejde. Topdanmark, Tryg og Nordea Liv & Pension har udlånt elcykler til deres medarbejdere, som har testet cykling til og fra arbejde flere gange om ugen. Desuden har de enkelte virksomheder gennemført flere lokale tiltag, som bl.a. realtidsvisning på intranet, forbedrede bade-, omklædnings- og parkeringsforhold for cyklister og mobilt cykelværksted gennem Din Cykelven, el-biler som mødebiler, transportvejledning og meget mere. Vinder af Vores Omstilling Formel M har med Lautrupgårdnetværket som case vundet Vores Omstilling en kampagne og konkurrence, som udpeger de bedste og mest inspirerende omstillingsprojekter i Danmark. Det har været en stor anerkendelse af projektet at blive udpeget som vindere, og og det har samtidig været en unik mulighed for at udbrede erfaringerne til flere virksomheder og kommuner. Udlån af elcykler fortsætter Virksomhedernes udlån af elcykler har fungeret som pilotprojekt og fortsætter pr. 1. april 214 i et storskalaprojekt, hvor Ballerup Kommune udlåner 15 elcykler til medarbejdere på virksomheder i kommunen. side 2

21

22 klimabutlere på besøg den store klimadag i ballerup Borgerne ændrer vaner Borgere og klima har været et særligt fokusområde i perioden 29-. Det tager tid at ændre de daglige vaner, og udfordringen ligger netop i, at fastholde nye vaner, så de bliver en naturlig del af hverdagen. Hverdagslivets vaner er vigtige, men også tekniske ændringer er med til at sikre besparelser på energien. Vi har haft tiltag, der var målrettet familier, der bor i parcelhuse såvel som familier, der bor i lejligheder. I parcelhusene skal der ofte større og dyre investeringer til for at reducere energiforbruget, hvor man i lejlighederne kan nøjes med mindre tekniske løsninger. For begge grupper er det tydeligt, at en målrettet, direkte dialog motiverer til en ændring af vanerne. Tidligere målinger har vist, at hvis alle ændrede vaner, som klimafamilierne og de borgere, som har haft besøg af klimabutlerne har gjort det, ville de kunne have reduceret deres CO 2 -udledning med 75 % og ville således være i mål med deres CO 2 -reduktion på 26 %. Indtil nu er vi oppe på 3 %, udfordringen er at nå rundt til alle borgere. Klimabutlere inspirerer til klimavenlig livsstil Flere borgere i Hede-Magleparken har fået nye, gode vaner efter besøg af kommunens klimabutlere, der kom med gode råd, der både gavner klimaet og pengepungen. I Hede-Magleparken stod foråret i klimaets tegn. Nogle beboere deltog i en klimavenlig middag på Hedegårdsskolen og bød på sund og lækker klimavenlig mad, gode opskrifter og råd om tilberedning. Klimamiddagen var begyndelsen på en informationskampagne, der var målrettet borgerne i Hede-Magleparken. I perioden efter middagen besøgte kommunens klimabutlere omkring 8 familier. Formålet med besøgene var at fremme en dialog med borgerne om klimavenlig levevis, og komme med konkrete råd, de nemt kunne implementere i hverdagen. Samtidig med at besøgene fandt sted, var kommunens klimavogn i området, hvorfra ca. 55 beboere hentede information og viden. side 22

23 Beboerne har efterfølgende udfyldt spørgeskemaer til evaluering af kampagnen, og det viser sig i de indkomne svar, at næsten alle var meget glade eller glade for klimabutlernes besøg, og for den viden de formidlede. Mere end halvdelen af borgerne har givet udtryk for, at de har ændret deres vaner, mens andre beboere har nævnt, at de allerede brugte nogle af de spareråd, klimabutlerne gav dem. Ca. 7 % kunne anvende den viden de fik om indeklima samt el- og varmebesparelser. En borger har således oplevet en besparelse på 5 % på el-regningen efter klimabutlernes besøg. De fleste borgere har skiftet deres pærer ud med el-besparende pærer og en del har installeret eco-termostat, hvorved der forventes en besparelse 23 % på varmeregningen. 4 % var meget interesserede i materiale om indkøb af miljømærkede produkter. Vandforbruget i Hede-Magleparken er generelt højere end gennemsnittet for resten af kommunen, hvilket bl.a. skyldes at borgerne ikke har individuelle vandmålere. 3 % af borgerne har ændret deres vandvaner efter klimabutlernes besøg. Mange af borgerne har givet udtryk for at de ville spare yderligere, hvis de havde individuelle vandmålere. Det viser sig, at mange beboere allerede benytter affaldsorteringsfaciliteterne, men efterlyser mulighed for bedre sortering, hvilket falder fint i tråd med kommunens planlagte klimaindsats på affaldsområdet i 214. side 23

24 Borgernes energiforbrug - Borgernes CO 2 -udledning ligger nogenlunde stabilt fra 8.53 ton CO 2 i til ton CO 2 i. I perioden fra 26- er CO 2 -udledningen reduceret med ialt 3 %. CO 2 -udledning boliger, tons pr. år Vandforbruget for beboere i ejerboliger er nogenlunde stabilt omkring de 1 l/døgn/person, som også er målet. 2. Vandforbruget er noget højere for beboere i lejeboliger, hvor der i er forbrugt 119 l/person/døgn. Her er dog sket et fald siden, hvor forbruget gennemsnitligt lå på 123 l/person/døgn. Vandforbrug efter boligform Målt i m Gennemsnitligt vandforbrug Udviklingen af husholdningernes vandforbrug i Ballerup Kommune. Liter pr. indbygger pr. døgn Etageboliger Parcelhusboliger / / / 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 27/8 28/9 1997/ / / 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 27/8 28/9 26 Mål De manglende forbrug i 28/9 skyldes usikkerhed fordi der blev skiftet afregningsperiode. Fra er tallene igen forholdsvis sikre. side 24

25 El bolig Naturgas bolig Fjernvarme bolig Elforbruget er faldet med godt 5 % fra MWh i til 69.4 MWh i. Elforbrug boliger, MWh pr. år Naturgas boliger, MWh pr. år korrigeret til normalår Fjernvarme boliger, MWh pr. år korrigeret til normalår Det samlede varmeforbrug er faldet med 5 % fra MWh i til MWh i Fjernvarmeforbruget er faldet 2 % fra MWh i til MWh i. Naturgasforbruget er i perioden - faldet med 8 % fra MWh til MWh side 25 side 25

Grønt regnskab 2011-2012. Miljøet i din kommune. Grønt Regnskab Ballerup Kommune 11-12. side 1

Grønt regnskab 2011-2012. Miljøet i din kommune. Grønt Regnskab Ballerup Kommune 11-12. side 1 Grønt regnskab 211-212 Miljøet i din kommune side 1 Indhold Forord Bæredygtighed Ballerups samlede energiforbrug Affald Erhvervslivet Erhvervslivets energiforbrug Trafik Formel M Cyklerne Borgerne Vandforbuget

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CO2 reduktionsmålene Kommunalbestyrelsen har vedtaget en række mål for reduktion af CO2 indtil 2015. Målene er opdelt i fem fokusområder

CO2 reduktionsmålene Kommunalbestyrelsen har vedtaget en række mål for reduktion af CO2 indtil 2015. Målene er opdelt i fem fokusområder Klimahandleplan Den 31.12. doc. 2012216927 reduktionsmålene Kommunalbestyrelsen har vedtaget en række mål for reduktion af indtil 2015. Målene er opdelt i fem fokusområder El og varmeforsyning El og varmeforsyningens

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

Miljøet i din kommune

Miljøet i din kommune Miljøet i din kommune for Ballerup Kommune 2009-2010 side 1 Indhold 3 4 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 20 Forord Ballerups klimaplan Energirenovering af kommunens ejendomme Den store klimatest Energibesparelser

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Program 19.00-19.10 Velkommen Borgmester Thomas Lykke Pedersen 19:10-19:25 Oplæg om udviklingen i de fire bysamfund

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU)

Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Med udgangspunkt i den Agendaplan (miljøhandleplan), der blev vedtaget af beboermødet i september 2014, følger her en gennemgang af GMU s aktiviteter i det

Læs mere

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord Notat Brugergruppen Brugergruppens Årsberetning 2014 Forord I 2014 vedtog vi nye retningslinjer, og en ny forretningsorden, for Brugergruppen. Det var tid for en revision, da vand- og spildevandsforsyningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Galgebakken Genbruger

Galgebakken Genbruger Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Inspirationsmøde om transport

Inspirationsmøde om transport Inspirationsmøde om transport Velkomst v. Borgmester Jesper Würtzen Post Danmark om transportoptimering Post Nord, transportoptimering og besparelser i brændstof og CO 2 Præsentation ved leverandører Markedsplads

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Muligheder i klimaplaner. Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk

Muligheder i klimaplaner. Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk Muligheder i klimaplaner Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk Hvorfor er virksomhederne med i C20? Overvej virksomhedens motivation for klimaarbejdet Er virksomheden en SME, en first mover, en koncern

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012.

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. TBWA\ Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. 2 Baggrund Hvis vi kan få alle danske bilister til at følge

Læs mere

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012 Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere