GRØNT. regnskab. Klima og miljø i din kommune. grønt regnskab. Ballerup Kommune side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNT. regnskab. Klima og miljø i din kommune. grønt regnskab. Ballerup Kommune 13-14 side 1"

Transkript

1 GRØNT regnskab Klima og miljø i din kommune side 1-214

2 Forord Bæredygtighed Novo passer på padderne Ballerups samlede energiforbrug Ny strategi for anvendelse af affald Erhvervslivet Klimanetværket Carbon 2 Energiforbrug i virksomhederne Trafik Cykelhandleplan Supercykelstier Udviklingen i trafikken Sti under Ballerup Byvvej Frederikssundfingeren Virksomheder får bedre transportvaner Borgerne Klimabutlerne inspirerer borgerene Borgernes energiforbrug Den Store Klimadag Kommunen Hedegårdsskolen i EU-projekt Energiforbrug i kommunen Ballerup - Grøn Transportkommune Fokus på medarbejdernes transport Miljøledelse og transport Ballerup Komunes Miljøpris Køkkenet på Lundehaven sparer el Økologi i Ballerup Kommune Det Grønne Regnskab er opdelt i fem afsnit: Bæredygtighed omhandler Ballerup som geografisk enhed Erhvervsliv omhandler virksomhederne i kommunen Trafik omhandler trafik og transport Borgere omhandler alle med bopæl i kommunen Kommunen omhandler kommunen som virksomhed Grønt regnskab -214 Udgivet af Ballerup Kommune Center for Miljø & Teknik Grafisk Design og Produktion: Inge-Lise Hartz Grafisk Design Foto: Ballerup Kommune, Maiken Kestner

3 Vi er på vej mod et bedre klima Igen i år er det en fornøjelse at præsentere et med gode resultater. Resultater vi er stolte af, og som viser, at de indsatser vi gør sammen, bærer frugt. I Ballerup Kommunes klimaplan var målet at reducere CO 2 -udledningen med 25 % fra 26 til 215. Det mål nåede vi allerede i. I år har vi endnu mere grund til at glæde os, for vi har nået en CO 2 -reduktion fra 26 til på hele 31 %. Vi vil gerne skabe en sund og bæredygtig kommune og derfor fortsætter vi med at have fokus på klimaet. Vi har erfaret, at vores indsatser gør en forskel, og derfor skal vi hele tiden udfordre os selv og gå nye veje i samarbejde med borgere, virksomheder og medarbejdere. I deltog kommunen og fire virksomheder i et projekt, hvor de arbejdede målrettet for, at cykel- og kollektiv trafik bliver et attraktivt alternativ til bilen. For dette arbejde modtog vi prisen Vores Omstilling. Carbon 2 sluttede i, hvor målet for 16 virksomheder var at reducere CO 2 -udledningen med 2 %. På tre år har virksomhederne opnået en gennemsnitlig reduktion på 28 %! Vi er ved at planlægge supercykelstier for borgere og cykelpendlere, hvor komforten for cyklisterne er prioriteret højt med god belægning og cykelpumpestationer på ruten. Med inspiration fra kommunens miljøledelsesprojekt har køkkenet på Lundehavens plejecenter reduceret elforbruget med 3 % og økologiprocenten er oppe på hele 86. Det gode engagement blev belønnet i efteråret, hvor Lundehavens Plejecenter modtog Ballerup Kommunes Miljøpris, sammen med Ballerup Ejendomsselskab. Klimabutlerne besøgte i løbet af året borgere for at rådgive om en klimavenlig hverdag, og senere på året afholdt vi Den Store Klimadag, hvor borgere såvel som erhvervsliv, ansatte i kommunen og samarbejdspartnere kunne hente inspiration og gode råd. En række lokale eksperter og kompetente fagfolk stillede deres viden til rådighed, og hvad enten man ville have solceller på taget eller vide mere om, hvordan man reducerer sit madspild, var der masser af hjælp at hente. Arbejdet for et endnu bedre klima fortsætter, og i 214 er fokus på affald som ressource. Vi er igang med et affaldsforsøg i Skovlunde, hvor borgerne sorterer plastic, metal, papir, pap og glas til genanvendelse. Det er hensigten, at den nye affaldsordning senere hen skal udbredes til hele kommunen. Jesper Würtzen, Borgmester side 3

4

5 novo sikrer padder i naturen nyt mål for genanvendelse af affald Bæredygtighed i Ballerup Borgere, virksomheder og medarbejdere i kommunen har tilsammen reduceret CO 2 -udledningen med 31 % siden 26. Selvom vi er længere end klimaplanens mål, stopper vi ikke her, det er fortsat en af vores store udfordringer at mindske CO 2 -udledningen. Den generelle samfundsudvikling med bl.a. en højere andel af vedvarende energi og biler, der udleder mindre CO 2, har en afgørende betydning for vores store CO 2 -reduktion. At energiforsyningen er blevet mere CO 2 -venlig forklarer, hvorfor CO 2 -udledningen er faldet mere, end forbruget af el og varme. Herudover har de mange indsatser i kommunen også givet flotte resultater - indsatser, der spænder bredt fra bilister til cyklister, fra boligejere til beboere i lejligheder og fra små selvstændige erhvervsdrivende til store virksomheder. Netop det gode samarbejde med virksomhederne, og Novos bæredygtige indstilling, har resulteret i, at særlige paddearters overlevelse er sikret. Fortrinlig miljøindsats fra Novo sikrer padder Ved et gravearbejde i 29 på Novo s ejendom i Måløv opdagede man, at stedet vrimlede med paddearterne stor vandsalamander og spidssnudet frø. Paddearter, der i store dele af Europa er udryddelsestruede, og derfor skal beskyttes. Byggearbejdet blev standset, og der blev tilkaldt hjælp fra Amphi Consult, rådgivende biologer, så der kunne lægges en plan for paddernes redning. Padderne ynglede i et gammelt vandhul midt mellem Novo s bygninger. Biologerne fandt ud af, at hver art vandrede på tværs af ejendommen forår og efterår mod fødesøgningsområder og vinterbosteder. For at sikre paddernes vandreveje, blev der etableret flytbart paddehegn, tre nye erstatningsvandhuller og en del permanent paddehegn. Vandrende padder skulle ved forårsvandringen omdirigeres af paddehegn eller indfanges og håndbæres, således at padderne nu tog deres nye hjem (erstatningssøerne) i brug som ynglested. Ved flytning side 5

6 af paddehegn om efteråret blev padderne ligeledes ledt uden om parkeringsarealer og byggefelter i deres vandring mod vinterkvarteret. Flytningen af de midlertidige hegn og padderne stod på frem til, hvor kommunen vurderede, at de nye erstatningsvandhuller er blevet permanente og foretrukne nye hjem for Novo s padder, og at de nye sikrede spedningsveje på tværs af parkeringsarealer virker fint. Undervejs har der dog været mange udfordringer. I to af erstatningsvandhullerne har det været nødvendigt at etablere en kunstig tilledning af regnvand fra nærliggende tage, for at undgå at vandhullerne tørrede ud i yngleperioden. Det har været nødvendigt at genplante ny vegetation af flere omgange, og der skulle genetableres en ny lermembran i bunden af det største erstatningsvandhul, da vandhullet udtørrede i ynglesæsonen. Med disse tiltag og omkostninger er det lykkedes Novo både at gennemføre en betydelig udbygning af Måløvafdelingen, og sikre fortsat gode yngle-, sprednings- og overvintringsmuligheder for en stor og sund bestand af udryddelsestruede padder. En naturindsats som på bedste vis skiltes hvor virksomhedens løberute passerer disse naturperler. Endelig har virksomheden fået en bjergbæk gennem nytænkning af regnvandshåndteringen. Overfladevand fra Novo s mange parkeringspladser må ikke udledes i de 3 erstatningssøer for det truede paddeliv i området Stor vandsalamander side 6

7 Ballerups samlede energiforbrug - CO2-total co2 total 214 tons pr år Målet: En samlet CO 2 -reduktion på 25 % i 215 samt status for CO 2 -udledningen i CO 2 -udledning Tons pr. år % reduktion * 25 % reduktion Kommunen - 34 % reduktion = 1 % Borgere - 26 % reduktion = 5 % Trafik - 1 % reduktion = 2 % Erhverv - 3 % reduktion = 17 % 26 Mål Fra til er CO 2 -udledningen faldet med 8 % fra ton CO 2 til ton CO 2. Fra 26- er CO 2 -udledningen ialt faldet med 31 %. Vores reduktionsmål er 25 % fra side 7

8 Vandforbrug m 3 pr. år Elforbrug MWh pr. år Det samlede vandforbrug er faldet en smule det seneste år fra m 3 i til m 3 i et fald på knap 2 % Elforbruget er det seneste år faldet med 4 % fra MWh i til MWh i. samlet varmeforbrug Det samlede fjernvarme- og naturgasforbrug MWh pr. år korrigeret til normalår Fjernvarme Naturgas Det samlede varmeforbrug er faldet. Forbruget var i på MWh og i på MWh, hvilket er et fald på ca. 4%. side 8 side 8

9 Ny strategi for genanvendelse af affald Fra 222 skal alle kommuner genanvende 5 % af husholdningsaffaldet. 63 husstande i Skovlunde vil være frontløbere, og skal i 214 afprøve en ny indsamlingsordning. I Regeringens Ressourcestrategi, som kom i, blev der stillet krav til, hvor stor en andel af affaldet der skal genanvendes fremover. I 222 skal alle kommuner genanvende 5 % af husholdningsaffaldet. Det er en udfordring, da de 5 % skal findes indenfor affaldsgrupperne: madaffald, papir, pap, plast, metal, glas og træ. Dagrenovation, småt forbrændingsegnet affald og storskrald er således ikke medtaget. mune iværksætte et forsøg med indsamling af emballageaffald papir, pap, plast, metal og glas, samt madaffald og restaffald. Det er hensigten, at forsøget skal implementeres i hele kommunen, når vi har kigget på erfaringerne. Borgere i villaer og rækkehuse vil få mulighed for at tilmelde sig en sms-ordning, hvor man får besked når det er tømmedag. Figurerne på modstående side viser, at vi i Ballerup i dag genbruger 19,7 % af husholdningsaffaldet i de nævnte kategorier, så der er stadig et stykke vej til målet om 5 % genanvendelse. De viser ligeledes, at vi ved at indsamle mere pap, plast og madaffald kan arbejde målrettet på at nå målet i 222. Arbejdet vil bl.a. bestå i at indføre nye ordninger, så det bliver nemt for den enkelte borger at sortere sit affald hensigtsmæssigt. Forsøg med total affaldsløsning i villa-rækkehuse For at kunne nå det fastsatte mål om 5 % genbrug af husholdningsaffaldet i 222, vil Ballerup Kom- 63 husstande i Skovlunde vil deltage som frontløbere i forsøget, hvor man via en ringeordning kan få afhentet ting fra husstandene af Ballerup Genbrugscenter. Som noget helt nyt bliver direkte genbrug samtidig en del af den kommunale indsamlingsordning for storskrald. Ligeledes bliver det muligt at indsamle farligt affald, batterier, elsparepærer mm i særlige bokse. Indtil vi får udvidet og udbygget genbrugsstationen til fremtidens genbrugsstation, udvikler vi nye skilte og omrokerer containerne, for at gøre det nemmere for borgerne at benytte genbrugsstationen. Affald er en vigtig ressource, vi skal fremover være omhyggelige med både sortering og behandling, så mest muligt genanvendes. side 9

10 indsamlet affald fra hushold Total mængde husholdningsaffald Tons samt procentvis fordeling efter behandling ,2 2,8,3 2,3 56,7 55,8 54,1,2 3,4 54,2,2 1,7 56,6,9,9 56,6,9,9 52,6,9 1,8 I tallene er medregnet dagrenovation, småt forbrændingsegnet affald, storskrald og affald fra genbrugsstationer. Grafen viser behandlingsform af de ovennævnte kategorier. På grund af datamangel er -tal videreført til. 1. 4,3 41,6 42,3 43,9 41,7 41,7 44, incl. erhvervsdel Andet Deponi Forbrænding Genanvendelse Procentvis fordeling af husholdningsaffald til genanvendelse og forbrænding i Husholdningsaffald til genanvendelse grupperet i henhold til regeringens ressourcestrategi 222. Mål 5 % i ,7 % Ialt 19,7 % Papir 8,3 % Pap 1, % I 222 skal alle kommuner genanvende 5 % af de seks nævnte affaldsgrupper. I har vi genanvendt 19,7 %. 8,3 % Glas 3,4 % Plast,3 % Metal 3,1 % Træ 3,5 % Madaffald % Tallene er beregnet på baggrund af Miljøstyrelsens model i ressourcestrategien side 1 side 1

11

12 klimanetværk i ballerup carbon 2 CO 2 -udledningen fra virksomhederne falder fortsat Klimanetværket i Ballerup Kommune Over halvdelen af den samlede CO 2 -udledning i Ballerup Kommune kommer fra virksomhederne. I de seneste år har der været flere initativer og projekter med klimaet i centrum, og det viser sig, at det i høj grad giver bonus at arbejde målrettet i virksomhedernes Klimanetværk. I netværket arbejder virksomhederne med energibesparelser og tiltag. I Carbon 2- projektet, har 16 virksomheder fået en energigennemgang, og har over tre år sparet tons CO 2. CO 2 -udledningen har i de senere år har været faldende, og i forhold til klimaplanens målsætning om at virksomhederne i perioden skulle reducere CO 2 -udledningen med 3 % har de nu i rundet hele 45 %. Virksomhederne i klimanetværket sætter fokus på klima og energibesparelser I 28 tog Ballerup Kommune initiativ til at oprette og facilitere et Klimanetværk for de af kommunens virksomheder, der gerne vil arbejde med klima og energibesparelser. I netværket kan man få gode idéer og udveksle erfaringer om klimaudfordringerne med andre virksomheder i kommunen. Medlemmerne er blandt de første til at høre, hvad der rør sig i Ballerup Kommune inden for klima & bæredygtighed og derigennem modtage invitationer til at deltage i kommunens klimaprojekter. Derudover er der mulighed for at få større indsigt i fx Ballerup Kommunes Klimaplan og give sin mening til kende. Herudover benytter virksomhederne sig af hinandens kompetencer. I efteråret mødtes 2 medlemmer af Klimanetværket hos Bosch i Ballerup for at høre om energiløsninger og om salg af energibesparelser med fokus på naturgas, varmepumper og solceller. side 12

13 Carbon 2 I Ballerup har 16 virksomheder i Carbon 2-projektet gennemsnitligt sparet 28 % af deres CO 2 -udledning, hvilket svarer til ca ton CO virksomheder i Ballerup Kommune har i de sidste tre år været med i det privat-offentlige Carbon 2 projekt, hvor i alt 11 virksomheder fordelt på syv kommuner har deltaget. I Ballerup har virksomhederne gennemsnitligt sparet 28 % af deres CO 2 - udledning. Gennemsnittet dækker over besparelser fra 11 % og helt op til 51 %. I ton har Ballerupvirksomhederne samlet set sparet ton CO 2, svarende til 825 borgeres CO 2 -udledning over et år. Målrettet arbejde med energitiltag De 16 virksomheder i Ballerup Kommune har hver fået en energigennemgang af en energikonsulent. Herefter har de fået en rapport med en række energispareforslag, bl.a. inden for belysning, ventilation, serverdrift, produktion, måling af energiforbruget og konvertering til fjernvarme fra olie og naturgas. På baggrund af disse forslag har virksomhederne i samarbejde med kommunen arbejdet målrettet med tiltag, der har givet de flotte resultater. Interxion har sparet flest ton Den virksomhed, som har sparet flest ton er datacentret Interxion, som har sparet 2.52 ton CO 2 svarende til 4 % af deres energiforbrug til drift af servere. De har bl.a. etableret frikøl og hævet temperaturen i serverrummene. Interxion forventes at nå en CO 2 - reduktion på op til 54 % og ton CO 2 i løbet af 214, hvor de skal etablere grundvandskøleanlæg. DTU har inddraget studerende og sparet CO2 En anden bemærkelsesværdig virksomhed er DTU, som har reduceret 15 % af deres CO 2 -udledning, svarende til 236 tons CO 2. DTU har igennem hele projektet inddraget deres studerende i arbejdet med at energioptimere. Der var bl.a. to studerende som målte og analyserede sig frem til, at 25 % af skolens elforbrug er standbyforbrug, bl.a. fra elektriske apparater, som ikke bliver slukket. Derfor udviklede de en Save-EnergyBulbSign, som minder om, at man skal slukke for lyset, når man går ud af døren. Carbon 2 projektet blev afsluttet med den internationale konference Grøn Omstilling Gennem Partnerskaber den 15. november, hvor resultaterne blev præsenteret. Virksomhederne i Carbon 2 YIT A/S InterXion DBC Bluegarden A/S NeuroSearch A/S Oticon A/S IHK BASF A/S Super Best XL Byg IBM Danmark Lyfa Parken Siemens A/S Ambu A/S TEC Schneider Electric Denmark side 13

14 CO 2 -udledning erhverv, Tons pr. år Elforbrug erhverv, MWh pr. år Energiforbruget i virksomhederne Fra til er CO 2 -udledningen fra virksomhederne faldet med 4 % fra ton CO 2 til ton CO 2. Fra 26- er CO 2 -udledningen i alt faldet med 45 %. Elforbruget er det seneste år faldet med 4 % fra MWh til MWh, og er nu næsten på niveau med elforbruget i 26. Det samlede varmeforbrug er faldet ca. 3 %. I var forbruget på MWh og i på MWh Naturgas erhverv 26 Mål Fjernvarme erhverv 26 Fjernvarmeforbruget er faldet med 1 % fra MWh i til MWh i. Naturgasforbruget er steget en halv procent fra MWh til MWh i perioden. Naturgas erhverv, MWh pr. år korrigeret til normalår Fjernvarme erhverv, MWh pr. år korrigeret til normalår side 14 side 14

15

16 cykelhandleplan supercykelstier ny sti under ballerup byvej frederikssundfingeren bedre transportvaner i virksomheder Nye gode transportvaner Cykelhandleplan -214 Transport har været et fokusområde i. Arbejdet med at få flere bilister til at vælge offentlig transport og cykler i stedet for bilen, bærer nu frugt. Klimaplanens delmål for transportområdet er at reducere CO 2 -udledningen med 1 % i perioden Vi har allerede nu nået 19 %, og er således langt over mål. De gode initiativer på transportområdet fortsætter til gavn både for klimaet og vores allesammens sundhed. Vi laver bedre cykelstier og vi vil gøre det endnu lettere at koble cyklisme med offentlig transport. Både i virksomhederne og i kommunen har vi fokus på medarbejdernes transportvaner, og vi prøver hele tiden at finde nye måder, som gør det nemmere at lade bilen stå. I Ballerup vælges cyklen frem for bilen, som det foretrukne middel til lokal transport til arbejde, skole, fritid og rekreative arealer. Folkesundheden i Ballerup løftes af cyklisme. handlingsplan for cyklisme -214 Sådan lyder Ballerup Kommunes vision for cyklisme. Visionen er en del af Ballerup Kommunes cykelpolitik, og Cykelhandleplanen understøtter denne politik. Vi satser på at løfte flere områder inden for cyklisme, for at tilgodese både pendlere samt børn og voksne, der cykler i fritiden. Derfor indeholder Cykelhandleplanen for perioden -214 en række forskellige, konkrete initiativer, der hver især peger i den rigtige retning. F.eks. kan nævnes, at etablering af supercykelstier er et udtryk for prioritering af cyklisternes forhold, projektet Formel M skal fremme cykelvenlige arbejdspladser og Store Cykeldag er en stor lokal cykelbegivenhed for borgerne. side 16

17 Supercykelstier i Ballerup Supercykelstier er ikke bare en direkte linie mellem to punkter, hvor der ikke kører biler. Det er også cykelstier med grønne bølger, god belægning og mulighed for at låne en cykelpumpe undervejs. Der er planlagt et net af 28 supercykelstier i hovedstadsområdet, og med de nye supercykelstier vil der potentielt kunne blive over 3 % flere cykelpendlere i regionen end der er i dag. Supercykelstierne skal skabe bedre forhold for cykelpendlerne og give flere lyst til at vælge cykel frem for bil også på de lange strækninger. Stierne er indrettet med så få forhindringer som muligt, og der er lagt stor vægt på tryghed, sikkerhed og høj komfort. Stierne følger så vidt muligt den mest direkte vej uden masser af stop og med plads til at holde sit eget tempo. Stierne forbinder knudepunkter som boligområder, uddannelsesinstitutioner og områder med mange arbejdspladser. Komforten for cyklisterne er højt prioriteret med en jævn belægning og høj grad af vedligehold som f.eks. snerydning. Flere steder vil cyklisterne også få ekstra services som grønne bølger, nedtællingssignaler, cykelpumper og fodhvilere. Ballerup Kommune samarbejder med mere end 2 kommuner og Region Hovedstaden for at udvikle et sammenhængende net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Tre supercykelstier gennem Ballerup er p.t. i støbeskeen: Frederikssundsruten (mellem København K og Frederikssund), Ring 4-ruten (mellem Lyngby og Vallensbæk) samt Værløseruten (mellem Værløse og Lautrupparken). I maj sikrede en statslig aftale 14 mio. kr. til disse tre ruter og yderlige seks supercykelstier i hovedstadsområdet, hvilket betyder at 9 ud af 28 supercykelstier nu er finansierede. Første spadestik til Frederikssundsruten blev taget i juni. Ruten kommer til at løbe langs S-banen til Frederikssund og vil krydse de mange S-togsstationer undervejs. Det vil give cykelpendlerne en unik mulighed for at koble cykling med S-tog. Når Frederikssundsruten står færdig er den 37 km. lang. Etableringen af de tre supercykelstier forventes færdig inden 218. side 17

18 CO 2 -udledning Tons pr. år trafik passagerer i s-tog pr. år S-tog Passageromsætning Udvikling i trafikken i Ballerup Kommune Fra 26- er CO 2 -udledningen faldet 19 %. Fra til er CO 2 -udledningen fra transport faldet fra tons til tons - ca. 21 % Det store fald i det seneste år stammer især fra busser og tog, men skyldes også udskiftning af biler, der udleder mindre CO 2. Der er en stigning i antallet af S-togspassagerer på alle stationer i kommunen. trafik Motorkøretøjer biler pr. år Årsdøgnstrafik 26 Mål Kildedal Station Måløv Station trafik Busser passagerer i busser pr. år Passageromsætning Ballerup Station Malmparken Station Skovlunde Station I busserne er der en stigning i passagerantal på Malmparken Station, som er knudepunkt for passagerer til Lautrupparken. Stigningen skyldes, at tog og busplaner er blevet ændret til fordel for passagerene Vest for Ring 4 i Ballerup Ved Sørup Kildedal Station Måløv Station Ballerup Station Malmparken Station Skovlunde Station side 18 side 18

19 Sti under Ballerup Byvej Mellem Jonstrupvang og Pederstrup er der blevet etableret en ny sti til cyklister og fodgængere, samt en tosporet stiunderføring ved Ballerup Byvej. Stien er koblet på stisystemet i Måløv, så den nordlige del tilsluttes stisystemet til Brandmosevej, og på den sydlige del til Lindbjergvej, hvor der i dag er cykelrampe og tunnel under banen med forbindelse til Pederstrupvej. Dermed er forbindelserne mellem de regionale stier mellem Vestskoven og Jonstrup Vang/ Hjortespringkilen skabt. Ultimo 215 forventes en stibro over den nye Frederikssundsmotorvejs 2. etape åbnet, så forbindelsen til Vestskoven endelig virkeliggøres. Cyklisme og kollektiv trafik i Frederikssundfingeren Herlev, Egedal, Ballerup og Frederikssund Kommune har udarbejdet en strategi for udvikling af cyklisme og kollektiv trafik i Frederikssundfingeren. På cykelområdet samarbejder de fire kommuner for bedre cykelparkering ved stationer og forbedring af busstoppesteder og for at gøre det nemmere at cykle mellem station og arbejdsplads. Der er udarbejdet en fælles cykelstrategi, som blandt andet skitserer et cykelrutenet og supercykelstien i Frederikssundfingeren. En række projekter er allerede blevet realiseret. Et af disse projekter er LED-belysningen gennem Harrestrup Ådal, som har fået mange positive tilbagemeldinger. Målet er også at få skabt større sammenhæng mellem busser, S-banen og den kommende letbane i Ring 3. Systemet er døbt 3i1 og skal bestå af et kollektivt trafiknet med hyppige frekvenser, høj rejsehastighed og gode 3i1 stoppesteder med gode ventefaciliteter, realtidsinformation og cykelparkering. Se mere på Forbedringer i forhold til kollektiv transport har også været en af drivkræfterne bag Bycirkelsamarbejdet. S-togsforbindelsen med dobbeltspor og 1 minutters drift var ét af de første store resultater af samarbejdet. side 19

20 Virksomheder i Formel M-netværket forbedrer transportvaner Virksomhederne i Formel M-projektet har reduceret antallet af bilture, samtidig med at flere medarbejdere nu bruger cykler og offentlig transport til og fra arbejde. Siden Formel M-netværkets start i, har medarbejderne i de deltagende virksomheder ændret transportvaner. For det samlede netværk er der sket et fald i CO 2 -udledning fra 8,5 kg. til 8, kg. pr. medarbejder pr. arbejdsdag. Det skyldes bl.a., at antallet af bilture er faldet, samtidig med at antallet af ture til og fra arbejde, som foregår på cykel eller med kollektiv transport, er steget. Undersøgelsen viser også en positiv udvikling i antallet af buspassagerer; for det samlede Lautrupgårdområde er der fra til sket en stigning på 7,6 % i modsætning til 1 % i resten af kommunen. Virksomhederne har opnået de flotte resultater ved at igangsætte forskellige initiativer, som har gjort det nemmere for medarbejderne at vælge bæredygtig transport. Bl.a. har Movia besøgt virksomhederne og lavet pendlertjek for at se, om medarbejderne kunne spare tid og penge ved at bruge kollektiv transport til og fra arbejde. Topdanmark, Tryg og Nordea Liv & Pension har udlånt elcykler til deres medarbejdere, som har testet cykling til og fra arbejde flere gange om ugen. Desuden har de enkelte virksomheder gennemført flere lokale tiltag, som bl.a. realtidsvisning på intranet, forbedrede bade-, omklædnings- og parkeringsforhold for cyklister og mobilt cykelværksted gennem Din Cykelven, el-biler som mødebiler, transportvejledning og meget mere. Vinder af Vores Omstilling Formel M har med Lautrupgårdnetværket som case vundet Vores Omstilling en kampagne og konkurrence, som udpeger de bedste og mest inspirerende omstillingsprojekter i Danmark. Det har været en stor anerkendelse af projektet at blive udpeget som vindere, og og det har samtidig været en unik mulighed for at udbrede erfaringerne til flere virksomheder og kommuner. Udlån af elcykler fortsætter Virksomhedernes udlån af elcykler har fungeret som pilotprojekt og fortsætter pr. 1. april 214 i et storskalaprojekt, hvor Ballerup Kommune udlåner 15 elcykler til medarbejdere på virksomheder i kommunen. side 2

21

22 klimabutlere på besøg den store klimadag i ballerup Borgerne ændrer vaner Borgere og klima har været et særligt fokusområde i perioden 29-. Det tager tid at ændre de daglige vaner, og udfordringen ligger netop i, at fastholde nye vaner, så de bliver en naturlig del af hverdagen. Hverdagslivets vaner er vigtige, men også tekniske ændringer er med til at sikre besparelser på energien. Vi har haft tiltag, der var målrettet familier, der bor i parcelhuse såvel som familier, der bor i lejligheder. I parcelhusene skal der ofte større og dyre investeringer til for at reducere energiforbruget, hvor man i lejlighederne kan nøjes med mindre tekniske løsninger. For begge grupper er det tydeligt, at en målrettet, direkte dialog motiverer til en ændring af vanerne. Tidligere målinger har vist, at hvis alle ændrede vaner, som klimafamilierne og de borgere, som har haft besøg af klimabutlerne har gjort det, ville de kunne have reduceret deres CO 2 -udledning med 75 % og ville således være i mål med deres CO 2 -reduktion på 26 %. Indtil nu er vi oppe på 3 %, udfordringen er at nå rundt til alle borgere. Klimabutlere inspirerer til klimavenlig livsstil Flere borgere i Hede-Magleparken har fået nye, gode vaner efter besøg af kommunens klimabutlere, der kom med gode råd, der både gavner klimaet og pengepungen. I Hede-Magleparken stod foråret i klimaets tegn. Nogle beboere deltog i en klimavenlig middag på Hedegårdsskolen og bød på sund og lækker klimavenlig mad, gode opskrifter og råd om tilberedning. Klimamiddagen var begyndelsen på en informationskampagne, der var målrettet borgerne i Hede-Magleparken. I perioden efter middagen besøgte kommunens klimabutlere omkring 8 familier. Formålet med besøgene var at fremme en dialog med borgerne om klimavenlig levevis, og komme med konkrete råd, de nemt kunne implementere i hverdagen. Samtidig med at besøgene fandt sted, var kommunens klimavogn i området, hvorfra ca. 55 beboere hentede information og viden. side 22

23 Beboerne har efterfølgende udfyldt spørgeskemaer til evaluering af kampagnen, og det viser sig i de indkomne svar, at næsten alle var meget glade eller glade for klimabutlernes besøg, og for den viden de formidlede. Mere end halvdelen af borgerne har givet udtryk for, at de har ændret deres vaner, mens andre beboere har nævnt, at de allerede brugte nogle af de spareråd, klimabutlerne gav dem. Ca. 7 % kunne anvende den viden de fik om indeklima samt el- og varmebesparelser. En borger har således oplevet en besparelse på 5 % på el-regningen efter klimabutlernes besøg. De fleste borgere har skiftet deres pærer ud med el-besparende pærer og en del har installeret eco-termostat, hvorved der forventes en besparelse 23 % på varmeregningen. 4 % var meget interesserede i materiale om indkøb af miljømærkede produkter. Vandforbruget i Hede-Magleparken er generelt højere end gennemsnittet for resten af kommunen, hvilket bl.a. skyldes at borgerne ikke har individuelle vandmålere. 3 % af borgerne har ændret deres vandvaner efter klimabutlernes besøg. Mange af borgerne har givet udtryk for at de ville spare yderligere, hvis de havde individuelle vandmålere. Det viser sig, at mange beboere allerede benytter affaldsorteringsfaciliteterne, men efterlyser mulighed for bedre sortering, hvilket falder fint i tråd med kommunens planlagte klimaindsats på affaldsområdet i 214. side 23

24 Borgernes energiforbrug - Borgernes CO 2 -udledning ligger nogenlunde stabilt fra 8.53 ton CO 2 i til ton CO 2 i. I perioden fra 26- er CO 2 -udledningen reduceret med ialt 3 %. CO 2 -udledning boliger, tons pr. år Vandforbruget for beboere i ejerboliger er nogenlunde stabilt omkring de 1 l/døgn/person, som også er målet. 2. Vandforbruget er noget højere for beboere i lejeboliger, hvor der i er forbrugt 119 l/person/døgn. Her er dog sket et fald siden, hvor forbruget gennemsnitligt lå på 123 l/person/døgn. Vandforbrug efter boligform Målt i m Gennemsnitligt vandforbrug Udviklingen af husholdningernes vandforbrug i Ballerup Kommune. Liter pr. indbygger pr. døgn Etageboliger Parcelhusboliger / / / 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 27/8 28/9 1997/ / / 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 27/8 28/9 26 Mål De manglende forbrug i 28/9 skyldes usikkerhed fordi der blev skiftet afregningsperiode. Fra er tallene igen forholdsvis sikre. side 24

25 El bolig Naturgas bolig Fjernvarme bolig Elforbruget er faldet med godt 5 % fra MWh i til 69.4 MWh i. Elforbrug boliger, MWh pr. år Naturgas boliger, MWh pr. år korrigeret til normalår Fjernvarme boliger, MWh pr. år korrigeret til normalår Det samlede varmeforbrug er faldet med 5 % fra MWh i til MWh i Fjernvarmeforbruget er faldet 2 % fra MWh i til MWh i. Naturgasforbruget er i perioden - faldet med 8 % fra MWh til MWh side 25 side 25

GRØNT. regnskab. Klima og miljø i din kommune. grønt regnskab. Ballerup Kommune side 1

GRØNT. regnskab. Klima og miljø i din kommune. grønt regnskab. Ballerup Kommune side 1 GRØNT regnskab Klima og miljø i din kommune side 1 213-214 3 4 5 7 9 11 12 13 14 15 16 17 18 19 19 2 21 22 24 26 28 29 3 34 34 35 36 36 37 Forord Bæredygtighed Novo passer på padderne Ballerups samlede

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Grønt regnskab 2011-2012. Miljøet i din kommune. Grønt Regnskab Ballerup Kommune 11-12. side 1

Grønt regnskab 2011-2012. Miljøet i din kommune. Grønt Regnskab Ballerup Kommune 11-12. side 1 Grønt regnskab 211-212 Miljøet i din kommune side 1 Indhold Forord Bæredygtighed Ballerups samlede energiforbrug Affald Erhvervslivet Erhvervslivets energiforbrug Trafik Formel M Cyklerne Borgerne Vandforbuget

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Intro v. Jakob Svane Dansk Industri, Infrastruktur Transportplan hos Novo Nordisk v. Søren Spielberg-Winther Transportplaner i erhvervsnetværk v. Joy

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015 Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan 2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Bilag 1: Aktivitetsplan for CO 2 - og miljøindsatsen i 2016

Bilag 1: Aktivitetsplan for CO 2 - og miljøindsatsen i 2016 Bilag 1: Aktivitetsplan for CO 2 og miljøindsatsen i Aktivitet Mål og succeskriterier Tidsplan Budget Finansiering Borger og boliger Energirenovering af etageejendomme Mindst 5 private foreninger har fået

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

Madam Skrald nemt og bekvemt. v. Jesper Raad Petersen Natur og Miljø Herlev Kommune

Madam Skrald nemt og bekvemt. v. Jesper Raad Petersen Natur og Miljø Herlev Kommune Madam Skrald nemt og bekvemt v. Jesper Raad Petersen Natur og Miljø Herlev Kommune Hvad vil vi fortælle om i dag -Hvorfor Madam Skrald -Processen -Brugerdreven innovation -Foreløbige resultater -Udestående

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Danmarkudenaffald.dk Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Organisk affald Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Vi skal genanvende mere og forbrænde mindre. Visionen er et Danmark uden affald,

Læs mere

Helsingør og klimaindsatsen

Helsingør og klimaindsatsen Helsingør og klimaindsatsen Agenda 21 Klimadag 16.marts 2013 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaindsats - Klimamål og aftaler Status for CO2 udledningen? Hvad gør kommunen selv? ESCO Transport Skolekampagne

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere