Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 7. april Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Transkript

1 Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 7. april 2014 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden JA - Temamøde - Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune SSÆ - Orienteringssager - april SSÆ - Godkendelse af reviderede vedtægter for Handicaprådet SSÆ - Handleplan for de aktivitetsbaserede sundhedsudgifter SSÆ - Status over klagesager for hjælpemiddelsområdet SSÆ - Statusrapport på velfærdsteknologiske løsninger SSÆ - Opfølgning på Handicappolitik for 2013 med høringssvar SSÆ - Eventuelt...20

3 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 1 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Godkendt Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 2 2. JA - Temamøde - Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune Sagsnr.: 14/4094 Resumé: Lejre Kommune har i december 2013 fået tilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje til metodeudvikling af den tværfaglige rehabiliterende indsats, til projektet Fælles tværfaglig strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune. Lejre Kommune har nedsat en tværfaglig projektorganisation, der med hjælp fra det eksterne konsulentfirma MPloy skal udarbejde en fælles strategi for, hvordan Lejre kommune kan tilbyde indsatser til borgere i risiko for førtidspension. Strategien skal udover at håndterer førtidspensionsreformen fra 1. januar 2013 også understøtte kontanthjælpsreformen fra 1. januar 2014, og den forestående sygedagpengereform der træder i kraft 1. juli 2014, der alle er reformer, der kræver en tværfaglig indsats. Formålet med temadrøftelsen med Udvalget for Job & Arbejdsmarkedet og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre er dels at orientere udvalgene om reformerne og deres pres på at der udvikles tværfaglige løsninger, dels at få en politisk drøftelse af mål og forventninger til den tværfaglige indsats og rammerne for den tværfaglige administrative håndtering af indsatserne. Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Stikord fra mødet: Overvejelser om hvem der bruger tilbuddet i forvejen, jager vi nogen væk? 85 en mulighed Regnestykker, afkast på investeringen, hvilke indsatser virker Tidlig indsats for at kunne forebygge at de når dertil. Skal vi prioritere indsatsen i f.t. hvor der er størst effekt Hvor har vi flest borgere, indsats i f.t. konkrete målgrupper Gøre plads til ressourceforløb i vores tilbud, prioriterer hvor og hvordan Ressource forløb kan være andet end arbejde. Unge med sociale problemer, psykiske sårbare målgrupper Bruge succeshistorierne som mentorer/inspiration Sundhedsprofilen skal bruges Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Drøfte med Udvalget for Job og Arbejdsmarked Stikord fra temamødet Overvejelser om hvem der bruger tilbuddet i for vejen, jager vi nogen væk?

5 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 3 85 en mulighed Regnestykker, afkast på investeringen., hvilke indsatser virker Tidlig indsats for at kunne forebygge at de når dertil. Skal vi prioritere indsatsen ift hvor der er størst effekt Hvor har vi flest borgere, indsats ift konkrete målgrupper. Gøre plads til ressourceforløb i vores tilbud, prioriterer hvor og hvordan Ressource forløb kan være andet end arbejde. Unge med sociale problemer, psykiske sårbare målgrupperne Bruge succeshistorierne som mentorer / inspiration Sundhedsprofilen skal bruges Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

6 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 4 3. SSÆ - Orienteringssager - april Sagsnr.: 13/21877 Resumé: A. Status vedr. ventelister til plejeboliger Vedlagt oversigt på venteliste til plejeboliger for Lejre Kommune - opgjort den 20. marts Den gennemsnitlige ventetid på en plejebolig er 98 dage. På garantien, er ventetiden 0 dage. B. Visiterede timer kommunal / privat leverandør i hjemmeplejen Oversigter vedlagt for marts 2014 C. Økonomi på pleje og Frit Valg området Oversigt vedlagt for perioden januar-marts D. Referat fra Ældrerådet af 10. marts vedlagt E. Referat fra Handicaprådet af 17. marts vedlagt F. Afrapportering førtidspensioner 1. kvartal 2014 I første Kvartal 2014 har der været behandlet 8 ansøgninger om førtidspension. 8 sager er blevet tildelt førtidspension. Der henvises til vedlagte bilag, hvor køn, alder m.m. er angivet. G. Kraftigt fald i førtidspensioner Artikel vedlagt Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Økonomi over det specialiserede socialområde fremlagt. Bilag lægges ved. Taget til efterretning. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

7 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 5 Bilag: 1. Oversigt over tilkendte pensioner i 1. kvt Pensionsoversigt 2014.xlsx 2. Agenda -Førtidspensioner falder.pdf 3. Referat og bilag fra møde den 17. marts 2014 i Handicaprådet.pdf Referat ældreråd.pdf 5. Notat - Status på venteliste til pleje og ældreboliger marts 6. Oversigt - Økonomi på pleje og frit valg området - marts Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje marts 2014.xlsx 8. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje marts 2014.xls 9. Økonomien på det specialiserede socialområde (voksen) marts 2014

8 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 6 4. SSÆ - Godkendelse af reviderede vedtægter for Handicaprådet Sagsnr.: 13/21736 Resumé: Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. april 2010 vedtægter for Handicaprådet i Lejre Kommune. Vedtægterne er udarbejdet med udgangspunkt i den daværende udvalgsstruktur. Handicaprådet foreslår en ændring af de gældende vedtægter for Handicaprådet, der betyder at antallet af medlemmer i rådet øges fra 10 til 12 medlemmer. Udvalget for Erhverv og Turisme er repræsenteret i rådet på linje med de øvrige fagudvalg og rådet vil afspejle den nuværende udvalgsstruktur. I denne sag forelægges forslag til reviderede vedtægter med henblik på, at der træffes beslutning om vedtægtsændring. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om vedtægtsændring, 2. at der ved en ændring af vedtægterne ydes en tillægsbevilling på kr. til Handicaprådets budget for 2014, der videreføres i rådets budget for 2015 og frem. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: I henhold til 37a i Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale skal Lejre Kommune have et Handicapråd. De gældende vedtægter, som er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 26. april 2010, tager ikke højde for den nuværende udvalgsstruktur. Handicaprådet indstiller derfor, at antallet af medlemmer øges fra 10 til 12 medlemmer. Henholdsvis 6 medlemmer fra handicaporganisationerne og 6 medlemmer, der repræsenterer Kommunalbestyrelsen og hvert af de 6 fagudvalg. På det konstituerende møde i Handicaprådet den 10. februar 2014 besluttede rådet at indstille overfor Kommunalbestyrelsen, at sammensætningen af Handicaprådet ændres således, at Udvalget for Erhverv & Turisme er repræsenteret i Handicaprådet. En ændring af vedtægterne som foreslået vil betyde, at Kommunalbestyrelsen skal udpege ét yderligere medlem til Handicaprådet, der kan repræsentere Udvalget for Erhverv & Turisme i Handicaprådet samt godkende et nyt medlem i rådet efter indstilling fra DH-Lejre. Udtalelser: Ingen. Administrationens vurdering:

9 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 7 Administrationen vurderer, at Handicaprådet med foreslåede vedtægtsændring vil få optimale betingelser for at være i dialog med og rådgive Kommunalbestyrelsen bredt i handicappolitiske spørgsmål. Imidlertid vil en forøgelse af antallet af medlemmer i rådet kunne vise sig at være en begrænsende faktor for dialog og deltagelse i rådet, når der skal være plads til at alle er aktive i dialogen. Samtidig gøres opmærksom på, at antallet af medlemmer i Handicaprådet med en vedtægtsændring som foreslået, vil overstige antallet af medlemmer i flere af de stående udvalg. Handicappolitik: Sammensætningen af indstillede medlemmer til Lejre Kommunes Handicapråd sikrer en kvalificeret dialog og inddragelse af borgere med handicap i Lejre Kommune i handicappolitiske spørgsmål. Økonomi og finansiering: Handicaprådets budget er fastsat med udgangspunkt i det nuværende antal medlemmer. Budgettet anvendes blandt andet til lovpligtige diæter og transportgodtgørelse og til medlemmer i rådet fra DH-Lejre og udgifter til afholdelse af møder i rådet. En ændring af vedtægterne som foreslået vil derfor betyde et øget udgiftsniveau. Såfremt den foreslåede vedtægtsændring godkendes, indstilles at der ydes en tillægsbevilling på kr. til Handicaprådet svarende til en forhøjelse af det nuværende budget på kr. med 20 %. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Forslag til reviderede vedtægter for Handicaprådet

10 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 8 5. SSÆ - Handleplan for de aktivitetsbaserede sundhedsudgifter Sagsnr.: 13/21335 Resumé: Der er i starten af 2014 udarbejdet en analyse af Lejre Kommunes aktivitetsbaserede udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet i 2012 og Analysen var foranlediget af øgede udgifter til medfinansiering i 2013 og forventningen om det samme i På baggrund af de øgede udgifter i 2013 er der udarbejdet en handleplan, der opsummerer væsentlige pointer og fokuspunkter fra sundhedsanalysen og redegør for hvilke indsatser, der er eller vil blive sat i gang. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre anmodes om at godkende handleplanen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at handleplanen godkendes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Der er i starten af 2014 udarbejdet en analyse af Lejre Kommunes aktivitetsbaserede sundhedsudgifter i 2012 og Analysen afventer stadig de sidste data for 2013 fra esundhed og er derfor vedlagt som bilag i en form, der ikke er endelig. Den endelige sundhedsanalyse vil blive præsenteret for udvalget sammen med den nye Sundhedsprofil 2013 til udvalgsmødet i maj. Læs evt. KLs notat om kommunernes muligheder for at påvirke medfinansieringsudgifterne via dette link. Sundhedsanalysen var foranlediget af øgede udgifter til medfinansiering i 2013 og forventningen om det samme i Den bliver det første samlede overblik over Lejre Kommunes udgifter på området og vil fremover blive opdateret halvårligt, således at man kan følge udviklingen og iværksætte målrettede initiativer på baggrund af data. På baggrund af sundhedsanalysen er der udarbejdet en handleplan. Formålet med handleplanen er at redegøre for hvilke indsatser, der er eller vil blive sat i gang på sundhedsområdet med henblik på at kvalificere kommunens forebyggelsesindsatser og budgettering. Pointer fra Sundhedsanalysen Lejre Kommunes samlede udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet ligger under gennemsnittet for Region Sjællands 17 kommuner og har gjort det siden kommunesammenlægningen i Langt de fleste udgifter er på det somatiske område. Inden for somatikken er følgende tre diagnosegrupper de dyreste for Lejre Kommune: Sygdomme i kredsløbsorganer [DI00-DI999]

11 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 9 Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen [DZ00-DZ999] Svulster [DC00-DD489] For tre ud af fire indlæggelsestyper, som betegnes som forebyggelige og/eller påvirkelige af kommunale indsatser, gælder det ligeledes, at Lejre Kommunes udgifter ligger under gennemsnittet for Region Sjællands kommuner. Det drejer sig om: Genindlæggelser Færdigbehandlede ikke-hjemsendte patienter Forebyggelige indlæggelser (ti udpegede diagnoser) For den fjerde indlæggelsestype 0-dagsindlæggelser gælder det, et Lejre Kommunes udgifter ligger over regionsgennemsnittet. Udgangspunktet for den følgende handleplan er derfor, at De igangværende indsatser på sundhedsområdet har en positiv effekt. Lejre Kommunes mulighed for at reducere udgifterne er ikke stor Chancen for udgiftsreduktion er størst på de få områder, hvor Lejre Kommune skiller sig negativt ud i forhold til regionsgennemsnittet. Kommunens mulighed for at påvirke borgernes adfærd er langt størst hos de borgere, som kommunen løbende har kontakt med, fx i ældreplejen eller sundhedsplejen. Erfaringer fra andre kommuner viser, at det reelle besparelsespotentiale ved forebyggelse af indlæggelser er minimalt. Handleplan Handleplanen fokuserer på i alt seks områder: 1) 0-dagsindlæggelser Lejre Kommunes udgifter til medicinske 0-dagsindlæggelser var i både 2012 og 2013 over regionsgennemsnittet. Der bliver i første halvår af 2014 igangsat en nærmere analyse af udgifterne til 0-dagsindlæggelserne. I analysen bliver kommunens praktiserende læger og hovedsygehusene Holbæk og Roskilde-Køge inddraget. 2) Hospice Lejre Kommunes udgifter til patienter på hospice steg markant i Der er i andet halvår af 2013 udvidet og implementeret et alternativt tilbud til potentielle hospicepatienter, en vågetjeneste der er organiseret af Røde Kors i Roskilde. Denne mulighed har resulteret i en reduktion af udgiften på 75 %. Der er ikke planlagt yderligere initiativer. 3) Afledte udgifter Der bliver i første halvår af 2014 igangsat en nærmere analyse af de afledte udgifter til bl.a. genoptræning, hjælpemidler og sygedagpenge. Hensigten er at afdække eventuelle besparelses- og forebyggelsespotentialer på områder, som ikke har bemærkelsesværdige

12 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 10 udgifter i den kommunale medfinansiering men til gengæld koster kommunen dyrt på andre områder. Det gælder bl.a. den kommunal medfinansiering af det psykiatriske område. 4) Udvalgte diagnoser og aldersgrupper Der bliver i løbet af 2014 igangsat en nærmere analyse af udgifterne til de diagnoser og/eller aldersgrupper, der alene på udgiftsstørrelse eller ved benchmark med regionens kommuner skiller sig negativt ud. Relevante tværfaglige aktører bliver inddraget i analysen. 5) Aktivitetsudvikling og udgiftsudvikling Fra 2012 til 2013 har Lejre Kommunes aktivitet været forholdsmæssigt dyrere end gennemsnittet for de andre kommuner i regionen. Administrationen afventer, om udviklingen fortsætter. 6) Forebyggelige indlæggelser I 2013 har Lejre Kommune aktivt opfordret borgerne til at anvende den digitale platform Helbredsprofilen.dk, som indtil videre henvender sig til KOL-patienter. I 2014 bliver udgifterne til forskellige indlæggelsestyper, herunder de forebyggelige, analyseret fordelt på distrikter i kommunen med henblik på at kunne målrette de forskellige forebyggelsesinitiativer. I 2014 vil der med midler fra Ældrepuljen blive igangsat tiltag til forebyggelse af fald og indsatser målrettet ældres ernæringstilstand. Fra den såkaldte Sundhedspulje er der afsat kr. til et projekt om forebyggelse af dehydrering hos spædbørn. Udtalelser: Handleplanen har ikke været i høring. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at sundhedsanalysen og handleplanen er nødvendige skridt på vejen til at få overblik over sundhedsudgifterne og dermed kunne kvalificere kommunens forebyggelsesindsatser og budget på området. På baggrund af Lejre Kommunes udgiftsniveau og erfaringer fra andre kommuner er det administrationens vurdering, at besparelsespotentialet ved forebyggelse af indlæggelser er minimalt. Der vil dog stadig kunne opnås andre gevinster i form af øget livskvalitet, bedre sundhed m.m. for borgerne. Administrationen finder det vigtigt, at relevante sundhedsfaglige personer i kommunen, herunder sundhedsplejerskerne, forebyggerne m.fl. inddrages i at tolke udvalgte data og formulere bud på relevante indsatser til bedre forebyggelse. Mht. budgettet for 2015, gør administrationen opmærksom på det nye nationale screeningsprogram for tarmkræft, som indebærer at alle mænd og kvinder i alderen år over en fireårig periode får deres første mulighed for en screeningsundersøgelse. Det er pt uvist hvilken indvirkning det vil have på kommunernes udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Handicappolitik: Der er ikke særskilte fokuspunkter i handleplanen med relation til handicappolitikken. Handleplanen er dog relevant for handicapområdet i den udstrækning, at kommunens udgifter til sundhedsvæsenet angår alle kommunens borgere.

13 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 11 Økonomi og finansiering: De nævnte tiltag i forbindelse med de forebyggelige indlæggelser er finansierede af ekstra midler fra Puljen til løft af ældreområdet og Sundhedspuljen. Administrationens kommentarer til budget 2014: Budgettet for 2014 tager udgangspunkt i regnskab 2012 i 2014-prisniveau, hvilket sandsynligvis ikke rækker til den forventede reelle udgiftsstigning. Stigningen i de faktiske udgifter til Lejre Kommunes medfinansiering af sundhedsvæsenet var for regnskab på 6,45 pct. og for regnskab på 5,38 pct. KL s prisfremskrivning som Lejre Kommune fulgte var for samme regnskabsår på henholdsvis 1,3 pct. og 1,56 pct. Hvis stigningsniveauet i bliver det samme som i , må der forventes en merudgift i størrelsesordenen 6,4 mio. kr. Administrationen forventer, at der tilgår Lejre Kommune omkring 2 mio. kr. i tilbagebetaling fra Region Sjælland i forbindelse med regionens overskridelse af det fastlagte loft for, hvor meget kommunerne skal betale i medfinansiering. I en tidligere handleplan står det beskrevet, at man desuden forventer at kunne reducere merudgiften for 2013 med 2 mio. kr., der findes ved controlling i maj måned. På baggrund af ovenstående skønnes den samlet forventet merudgift i 2014 at blive omkring 2,4 mio. kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Handleplan for de aktivitetsbaserede sundhedsudgifter 2. Lejre Kommunes sundhedsudgifter overblik

14 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Status over klagesager for hjælpemiddelsområdet 2013 Sagsnr.: 14/1994 Resumé: Årligt giver administrationen en status på klagesager på hjælpemiddelsområdet. Der er en tendens til at borgerne klager i stigende grad over afslag på en ansøgning til hjælpemidler. Der klages også i tilfælde, hvor lovgivningen ordret præciserer, at borgeren ikke er berettiget til det pågældende hjælpemiddel eller ydelse. Status over klagesager forelægges udvalget til orientering. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at status på klagesager på hjælpemiddelområdet godkendes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen godkendt. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Når en borger modtager en afgørelse på en ansøgning om et hjælpemiddel, har borgeren fire uger til at klage over afgørelsen til kommunen. Administrationen skal altid genvurdere afgørelsen, sammenholdt med borgers klagepunkter, før den sendes til behandling i Ankestyrelsen. I langt de fleste tilfælde har borgerne ikke nye faktuelle oplysninger til sagen, som kan ændre på afgørelsen. Administrationen fastholder i den forbindelse afslaget, og sagen fremsendes til behandling i Ankestyrelsen, der er øverste klageinstans. Ankestyrelsen skal afgøre, hvorvidt kommunens afgørelse stadfæstes, omgøres eller hjemsendes til kommunen for uddybende sagsbehandling. I takt med at der bliver givet flere afslag til borgere vedrørende ansøgninger om hjælpemidler, modtager administrationen flere klagesager. Dog viser en gennemgang af Hjælpemiddelteamets klagesager fra ikke en stigningen af klagesager til Ankestyrelsen, idet klagesagerne ikke er gået videre til Ankestyrelsen. De fleste klager har været i forbindelse med den lange venteliste for området. Tilretningen af bevillingsniveauet i henhold til Serviceloven er afgørende for at overholde hjælpemiddelbudgettet. Der har for 2013 været i alt 14 klagesager til Ankestyrelsen, hvoraf de 4 er kropsbårne hjælpemidler. Se vedlagt bilag for genbrugshjælpemidler. Hjælpemiddelteamet får fortsat medhold i langt de fleste klagesager, der behandles i Ankestyrelsen og har i 2013 fået medhold i 10 ud af 14 sager. De 2 genbrugelige hjælpemiddelssager er begge genvurderet og Lejre Kommune fastholder sin afgørelse i den ene sag. Lejre Kommune afventer svar fra de 3 af sagerne. Samlet sagsbehandles over 5000 sager årligt, hvoraf der ofte kan være tale om flere hjælpemiddelssager under en sag særligt for genbrugelige hjælpemidler. Et eksempel

15 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 13 er boligtilpasning, hvor sagsbehandlingen er tilpasning i badeværelse og soveværelse, der betyder flere bevillinger af forskellige hjælpemidler ex. badetaburet, dørtrin, plejeseng, loftlift etc. Antal klagesager vedrørende støtte til køb af bil, er hovedsageligt forklaret i, at der har været markant flere bilansøgninger i 2013 end de foregående år. Som hovedregel modtager Hjælpemiddelteamet en klage for hvert eneste afslag på støtte til køb af bil, men får stort set altid medhold i bil-afgørelserne i Ankestyrelsen. Administrationens vurdering: Lejre Kommune har i 2013 haft særligt fokus på den helhedsorienteret løsning i sagsbehandlingen, for især de borgere, som er fælles for flere centre. Det har vist sig, at det tværfaglige samarbejde har bidraget til, at skabe sammenhæng mellem kvalitet, ressourcer, helhed og kontinuitet i sagsbehandlingen. Gennem sagsbehandlernes samarbejdsrelationer skabes merviden og delt praksis erfaringer og forståelse i handling i forhold til borgeren. Det væsentligste har været borgerens oplevede gevinst ved koordinationen af samarbejdet. Der er arbejdet målrettet med at medinddrage borgeren og dygtiggøre os, så medarbejderne kan finde nye løsninger på komplekse problemer og videreføre arbejdet med Aktiv og Sund hele livet. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Notat - Statistik over afslag i 2013.docx

16 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Statusrapport på velfærdsteknologiske løsninger Sagsnr.: 13/18499 Resumé: Økonomiudvalget besluttede den 6. juni 2012 at bevillige 1 mio. kr. til velfærdsteknologiske løsninger for træningsområdet under Center for Velfærd & Omsorg. Anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger for træningsområdet er evalueret ultimo Udvalget skal drøfte sagen og videresende statusrapporten til høring i Ældreråd og Handicapråd. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at statusrapporten med anbefalinger drøftes og sendes til høring i Ældreråd og Handicapråd. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen godkendt. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Lejre Kommune startede i 2012 et projekt om velfærdsteknologi på træningsområdet. Der fremlægges her en statusrapport der beskriver det samlede potentiale inden for de afprøvede velfærdsteknologier herunder de kvalitetsmæssige, arbejdsmiljømæssige og ressourcemæssige gevinster. Statusrapporten er udarbejdet i perioden januar-februar Formålet med projektet er at udvælge, afprøve, evaluere og implementere velfærdsteknologiske løsninger inden for området. Hensigten er endvidere at udnytte de eksisterende ressourcer for både personale og borgere, således at det er muligt at frigøre ressourcer og løse fremtidige udfordringer så som manglede arbejdskraft, stigende antal ældre borgere samt sikre et bedre arbejdsmiljø. I projektet skulle de forskellige velfærdsteknologier først udvælges og undersøges, herefter indkøbes og afprøves. Det blev endvidere tidligt i projektet besluttet, at indføre én teknologi ad gangen, hvilket har betydet, at teknologierne kun er blevet afprøvet i to til tre måneder, for at kunne overholde tidsrammen på evaluering af projektet. Den korte afprøvningsperiode har betydet, at der kun er et lille datagrundlag i alle evalueringerne. Til dataindsamling blev der anvendt selvgenerede spørgeskemaer samt oplevelser fra både borgere og terapeuter. Det er derfor ikke muligt at udlede statistiske begrundende sammenhænge på denne baggrund, men data kan være med til at give en indikation for anvendelsen af teknologierne. Der er i velfærdsteknologiprojektet arbejdet med fire teknologier:

17 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 15 LiteGait: LiteGait (træningsredskab til gangfunktion) blev valgt som teknologi, da der har været et ønske fra træningsområdet om, at forbedre terapeuternes arbejdsforhold med krævende neurologiske/geriatriske patienter, bl.a. for at kunne gangtræne sikkert med borgere med stærk nedsat gangfunktion. Ultralydsscanning: Ultralydsscanning blev valgt som teknologi, da den giver nye og bedre diagnostiske muligheder for terapeuterne. El-stimulering: El-stimulering blev valgt som teknologi, da det giver nye muligheder i genoptræningen. El-stimulering kan også anvendes til smerte-behandling. Interaktive projektorer: Der tilbyder bedre og mere brugervenlig interaktiv information til borgerne omkring sygdomme og skader i forbindelse med genoptræning og undervisningsforløb såsom smerte- eller KOL-skolen. Desuden giver det mulighed for at kunne tilbyde interaktiv træning med eksempelvis Nintendo Wii eller andre bevægelsessensor-systemer. Alle de indførte teknologier sigter i høj grad mod, at gavne netop borgernes muligheder og oplevelser i forbindelse med genoptræning, samtidig med at teknologier er fagligt relevante. Udfordringer Der er mange ønsker til at forbedre arbejdsmiljøet, frigøre tid, give borgere større frihed og gøre borgerne mere selvhjulpne. Teknologien er et relevant middel til at nå disse mål. Rapporten konkluderer: I rapporten udtrykker både personale og borgere, at teknologien har bidraget til tilfredshed og oplever, at de velfærdsteknologiske løsninger er af høj kvalitet for træningen. Hvis man regner med en afskrivning på fem år, vil besparelsen i terapeuttimer på det tidspunkt være på 3140 timer. Når vi benytter timeprisen på 330,54 kroner, svarer det til en økonomisk besparelse på kroner over en femårig periode. Det betyder at investeringen i grove tal kan forventes at tjene sig selv ind et par år inden udstyret er afskrevet og derfor bidrage positivt til kommunens samlede økonomi. Derudover har der også været en del besparelse på ydelser efter SL 83, personlig pleje og praktisk bistand, hvor det for en borger har betydet en besparelse på 364 timer årligt. Velfærdsteknologi projektet på træningsområdet har vist at der er gevinster på flere forskellige områder, når der investeres i velfærdsteknologi. Herunder interesse fra flere forskellige samarbejdspartnere, som på sigt kan medvirke til at styrke et tværkommunale, tværregionale og uddannelses området. Udtalelser: Statusrapporten sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet efter udvalgets drøftelse af sagen. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at anvendelsen af de velfærdsteknologiske løsninger støtter en mere hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne for både personale og borger.

18 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 16 Handicappolitik: Anvendelsen af de velfærdsteknologiske løsninger understøtter Lejre Kommunes Handicappolitik og værdier, såsom frihed til at træffe egne valg, planlægge egen tid og uafhængighed af andre personer. Alle de indførte teknologier sigter i høj grad mod, at gavne netop borgernes muligheder og oplevelser i forbindelse med genoptræning, samtidig med at teknologierne er fagligt relevante. Økonomi og finansiering: Der er i rapporten præsenteret et økonomisk overblik af projektet og de tidsmæssige effekter af velfærdsteknologi-projektet. De økonomiske beregninger er lavet på grundlag af mini-evalueringerne for teknologierne. Se bilag 2, 4 & 6 for yderligere. Velfærdsteknologiprojektet var berammet til kr. til aflønning og indkøb af teknologier. Oversigt over økonomi i velfærdsteknologipuljen i Kr. 2 stk. lite gait * Ultralydsscanner El stimulationsapparater ultralydsscannings bøger 685 Ultralydsscanningsuddannelse Uddannelse el stimulation Interaktive tavler Pc er (3 stk a 5923) Digi fys 7638 Løn I alt Rest *Der er indkøbt en 3 lite gait, en på hvert træningscenter. I rapporten omkring afsnittet om økonomi fremgik det, at der samlet set har været brugt kr. i engangsinvesteringer på udstyr og uddannelse (hvoraf de kr. har været finansieret af CVOs egne driftsmidler til indkøb af en 3 lite -gait). Dertil har det redegjort for, at der vil være nogle beskedne driftsomkostninger i forbindelse med elektroder til el-stimulering. Hvis man regner med en afskrivning på fem år, vil besparelsen i terapeuttimer på det tidspunkt være på 3140 timer. Når vi benytter timeprisen på 330,54 kroner, svarer det til en økonomisk besparelse på kroner over en femårig periode. Det betyder at investeringen i grove tal kan forventes at tjene sig selv ind et par år inden udstyret er afskrevet og derfor bidrage positivt til kommunens samlede økonomi. Beslutningskompetence: Udvalget for Sundhed, Social & Ældre Bilag: 1. Velfærdsteknologi- Slutevalueringsrapport.pdf

19 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Opfølgning på Handicappolitik for 2013 med høringssvar Sagsnr.: 11/18317 Resumé: Da Kommunalbestyrelsen vedtog Lejre Kommunes handicappolitik december 2012 blev det samtidig besluttet, at der udarbejdes en årlig opfølgning for at sikre den nødvendige forankring af politikken. Hermed forelægges opfølgning på handicappolitikken for 2013 med Handicaprådets høringssvar. I denne sag drøftes opfølgningen på Handicappolitikken med henblik på at beslutte, om der er indsatsområder, som skal understøttes yderligere fremadrettet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at opfølgning på Handicappolitikken for 2013 tages til efterretning. 2. at det besluttes, hvorvidt der er indsatsområder, som skal understøttes yderligere fremadrettet. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til efterretning. Udvalget peger på følgende indsatsområder som skal løftes i dialog med erhvervslivet: - tilgængelighed til det offentlige rum, herunder øget tilgængelighed for borgere med handicap i detailhandel og virksomheder i øvrigt; - tilgængelighed til natur og turismetilbud i kommunen; - videreudvikle et rummeligt arbejdsmarked for borgere med både psykisk eller psykisk handicap. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling pkt. 1 anbefales. De af Handicaprådet indstillede indsatsområder (Udvikling af tilbud i Socialpsykiatrien, Handicapidræt, Tilgængelighed til natur) anbefales. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen 1. anbefales. Indstilling 2. at udvalget anbefaler at indsatsområder socialpsykiatri og idrætstilbud er fokusområder- Udvalget anbefaler at man i endnu et år har handicappolitikken som et særligt fokusområde i forhold til de politiske dagsordener Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den :

20 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 18 Indstilling anbefales. Indsatsområderne - Udvikling af tilbud i Socialpsykiatrien og - Tilgængelighed i naturen. Udvalget anbefaler endvidere, at punktet Handicappolitik: fortsat skal fremgå af alle dagsordner et år mere. Sagsfremstilling: Da Kommunalbestyrelsen vedtog Lejre Kommunes handicappolitik december 2012 blev det samtidig besluttet, at der udarbejdes en årlig opfølgning for at sikre den nødvendige forankring af politikken. Opfølgningen, som er udarbejdet af administrationen, samler op på, hvilke konkrete initiativer, der er iværksat i forhold til vision og målsætninger i handicappolitikken. Oversigten er en status på konkrete gennemførte og planlagte indsatser i 2013 og frem. Der er derfor tale om et øjebliksbillede og der vil løbende kunne blive planlagt og gennemført nye indsatser udover de indsatser, der er skitseret i oversigten. Udover at være en status på indsatser, imødekommer opfølgningen også et ønske om at evaluere administration af model for implementeringen. Opfølgningen indeholder derfor en evaluering af den nuværende praksis, hvor alle politiske sagsfremstillinger skriftligt har skullet forholde sig til handicappolitikken, og om handicappolitikken løbende inddrages i beslutningsprocesser vedr. opgaveløsningen. Opfølgningen konkluderer, at: Handicappolitikken løbende bliver inddraget i beslutningsprocesser vedr. kommunens opgaveløsning. Der er bredt i administrationen et godt kendskab til Handicappolitikken, og politikken anses for aktuel og relevant for opgaveløsningen. I takt med at Handicappolitikken i stigende grad forankres i kommunens opgaveløsning, bør det overvejes at lade kravet, om at alle politiske sagsfremstillinger skriftligt skal forholde sig til Handicappolitikken, gælde for en tidsbegrænset periode. Der er i Lejre Kommune iværksat en omfattende række aktiviteter, som bidrager til at understøtte Handicappolitikkens vision og målsætninger. Enkelte af Handicappolitikkens målsætninger er ikke dækket af de nuværende aktiviteter. Det gælder handicapidræt og tilgængelighed til naturen. Udtalelser: Handicaprådet har følgende anbefalinger til indsatsområder i 2014 og frem: Udvikling af tilbud i Socialpsykiatrien Handicapidræt Tilgængelighed til natur Administrationens vurdering: Det vurderes, at det nuværende niveau af indsatser og bredden i indsatserne, der understøtter Handicappolitikken, er tilfredsstillende. Der er enkelte målsætninger, som endnu ikke er understøttet på nuværende tidspunkt, hvilket dog ikke vurderes som

21 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 19 værende problematisk, idet de nuværende indsatser skal ses i sammenhæng med, at politikken har et fire-årigt sigte og skal evalueres i Det bemærkes, at kommunens haller i dag anvendes til handicapidræt, idet hallerne anvendes af flere botilbud for voksne og en gruppe forældre til børn med handicap. Handicappolitik: Opfølgningen på Handicappolitikken for 2013 udarbejdes for at sikre at politikkens målsætninger og vision understøttes af indsatser på kommunens forskellige opgaveområder. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Årlig opfølgning på handicappolitikken for 2013

22 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Pia Munk Lundgren rejser pr Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Pia Munk Lundgren rejser pr Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

23 Bilag: 3.1. Oversigt over tilkendte pensioner i 1. kvt Pensionsoversigt 2014.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 07. april Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25614/14

24 Førtidspensioner 1.kvt kvt kvt kvt kvt kvt 15 tilkendte 8 afslag år år år 4 fysisk 5 psykisk 3 socialt sygedagpenge 4 kontanthjælp andet 4 kvinder 4 mænd 4 begrænset kontrol

25 3. kvt kvt. 15

26 Bilag: 3.2. Agenda -Førtidspensioner falder.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 07. april Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27151/14

27 17. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Halvt så mange nye førtidspensionister i 2013 I 2013 blev der tilkendt under halvt så mange nye førtidspensioner som i I mange kommuner er antallet af nye førtidspensionister faldet med over 70 procent. "Førtidspensionsreformen har været en kæmpe ændring i måden, som vi arbejder med borgerne på," siger en arbejdsmarkedschef. Et styrtdyk. Sådan kan man beskrive udviklingen fra 2012 til 2013, når man ser på, hvor mange nye førtidspensioner kommunerne tilkender. Mens der i 2012 blev tildelt nye førtidspensioner, var det tal i 2013 faldet til et godt stykke under det halve, nemlig Det viser nye tal fra Ankestyrelsen.

28 Mere end halvering af nye førtidspensioner Antallet af nytilkendte førtidspensioner, ,000 15,000 10,000 5, Nb.: 2013 er en sammentælling af kvartalerne og kan ændre sig lidt, når det samlede årstal foreligger Kilde: Ankestyrelsen Lone Lykke Marker, arbejdsmarkedschef i Lejre, mener, at faldet er helt i overensstemmelse med hensigten bag førtidspensionsreformen, der trådte i kraft fra januar 2013, nemlig at begrænse antallet af borgere på varig forsørgelse. I Lejre Kommune faldt antallet af nytilkendelser til førtidspension fra 100 i 2012 til blot ti i "De borgere, der ellers ville være kommet på førtidspension, er i stedet kommet i fleksjob eller på forrevalidering. Reformen har været en kæmpe ændring i måden, som vi arbejder med borgerne på. Der er i højere grad kommet fokus på, hvad der skal til, for at borgerne kan udvikle sig, så de kan blive en del af arbejdsmarkedet selv om det måske kun drejer sig om få timers arbejde," siger hun. På Frederiksberg faldt antallet af nytilkendelser med knap 74 procent sidste år fra 237 til nu 63 nytilkendelser. Arbejdsmarkedschef på Frederiksberg, Johnny L. Madsen, peger især på de nye muligheder for ressourceforløb og minifleksjob som forklaring på, at relativt flere nu, som han selv siger "har fået alternativer til en passiv tilværelse på førtidspension". "Men selv når man medregner de tiltag, så har vi en margin i forhold til tidligere antal tildelte pensioner. Altså, vores fald i tildelinger er større end vores vækst i ressourceforløb og fleksjob. Det skyldes, at vi I forhold til tidligere har startet nogle forløb med beskæftigelsesindhold for de borgere på kontanthjælp, der er længst fra arbejdsmarkedet. Dette er godt nok, men kan medvirke til, at der faktisk er borgere, der retligt burde have et ressourceforløb, men som nu er i en anden aktivitet. Det er ikke så godt og det er vi ved at rette op på," siger han. Derudover vil han ikke udelukke, at der kan være en indkøringsfase, der kan forsinke processen med at etablere ressourceforløb. "Overordnet set er vi stærkt engageret i at få denne reform til at lykkes, og det får vi. Der er masser af gode takter i intentionerne bag reformen, og der åbnes muligheder i forhold til borgeren, som ikke før var til stede i samme

29 omfang ved f.eks. fleksjob og ressourceforløb," siger han. Stort fald for i alle aldersgrupper Førtidspensionsreformen havde især fokus på de unge, så personer under 40 år kan ikke få førtidspension, med mindre det er åbenlyst, at de aldrig vil komme til at fungere på arbejdsmarkedet. I stedet skal dem under 40 i flere såkaldte ressourceforløb, der er en tværfaglig indsats, som skal øge den enkeltes arbejdsevne. Den regelændring slår igennem i tallene, for væsentligt færre unge har fået førtidspension i Men også personer over 40 skal i ressourceforløb, og også blandt personer over 40 år er antallet af nye førtidspensionister mere end halveret. Mens personer over 40 år fik førtidspension i 2012, så faldt det tal til i Unge fylder lidt mindre Andel af årets nytilkendelser af førtidspension fordelt på alder år år år år år år Kilde: Ankestyrelsen Stigning i fleksjob Lone Lykke Marker forklarer, at der i Lejre især er sket en stor stigning i mini-fleksjob, der er på 10 timer og derunder om ugen: "Nu sætter vi fokus på at få fleksjobbene op i tid, så flere af dem fremadrettet vil være på mere end 10 timer om ugen," siger hun Derudover er der ifølge Lone Lykke marker en del af borgerne i Lejre med handicap eller psykisk sygdom, der er kommet på forrevalidering eller et særligt tilrettelagt aktiveringsforløb parallelt med tværfagligt indsats, hvor ydelsesniveauet er det hidtidige niveau og indsatsen er den samme som ressourceforløbene. De vil fremadrettet komme i gang med ressourceforløbene, så der vil ske en stigning i brugen af ressourceforløb i 2014, forklarer hun. Desuden var der pres på i Lejre for, at mange sager blev afsluttet inden de nye regler trådte i kraft. Det gav en mindre stigning i Vi arbejdede bevidst hele 2012 på at få ekspederet alle de igangværende sager under den gamle lovgivning og få ryddet bordet. Der var et kæmpe borgerpres for, at de gerne selv ville afklares under den gamle ordning. Så hvis de

30 beviseligt var berettiget til førtidspension og havde været igennem flere arbejdsprøvninger, så fik de tilkendt førtidspensionen i 2012, forklarer Lone Lykke Marker. Vil give færre på permanent forsørgelse Hele indsatsen kræver dog også ekstra ressourcer i jobcentrene, bla. til ressourceforløb med tværfaglig koordineret indsats over år, mener Lone Lykke Marker. "Men det er en investering, og om 5-10 år vil vi forhåbentlig kunne se gevinsten i form af færre på permanent offentlig forsørgelse, siger hun og tilføjer, at der omvendt vil komme flere på midlertidige ydelser. Ifølge hende har det været en hård proces at få borgere og læger til at fokusere på borgernes udviklingspotentiale i stedet for at fokusere på og anbefale en førtidspension: Det har været en kamp. Hverken borgere, læger eller sundhedspersonale har taget tankegangen bag reformen til sig. De forstår det ikke. Vi er ofte blevet mødt med udsagn om, at det kan ikke være rigtigt eller at vi har misforstået reformen, når vi fokuserer på hvilke udviklingspotentiale borgeren har. Men selv om det måske kun er små skridt over flere år, så er der ofte stadig et potentiale for at borgeren kan komme tilbage i arbejde, siger hun. Stor kommunal forskel I næsten alle kommuner falder antallet markant, men der er dog store kommunale forskelle. I kommuner som Lejre, Næstved og Vesthimmerland er antallet faldet med over 85 pct., mens antallet kun er faldet med ca. 20 procent i kommuner som Kerteminde, Skive og Vallensbæk. Kun en enkelt kommune går mod strømmen. I Herlev steg antallet af nytilkendelser en anelse fra 54 til 57 nytilkendelser. Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: / E: agenda@da.dk

31 Bilag: 3.3. Referat og bilag fra møde den 17. marts 2014 i Handicaprådet.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 07. april Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27194/14

32 Referat Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag den 17. marts 2014 kl. 17 Mødelokale 1, Hvalsø Rådhus, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø. Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Roar Andersen E rlan@lejre.dk Dato: Marts 2014 J.nr.: 14/948 Medlemmer: Leif V. Nielsen Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Carsten Helles Rasmussen Udvalget for Børn & Ungdom Christian Plank Udvalget for Job & Arbejdsmarked Henning Nielsen Udvalget for Kultur & Fritid Ivan Mott Udvalget for Teknik & Miljø Jan Andersen - Scleroseforeningen. Åsa Bjørgheim Abildgaard - Sind. Erik Jørgensen - Hjernesagen Laila Rasmussen - Gigtforeningen. Karin Zwisler - Dansk Fibromyalgiforening Referent: Roar Andersen, Servicecenter Hvalsø Afbud: Henning Nielsen Christian Plank Ivan Mott Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. 2. Gensidig orientering Beslutning: Drøftet

33 3. Årshjul for tematisering af handicapområdets møder i 2014 Handicaprådet beslutter årshjul for tematisering af handicaprådets møder i Bilag 1: Forslag til årshjul for tematisering af handicapområdets møder Beslutning: Emnet for november-mødet inklusion på skoleområdet flyttes til primo 2015 og erstattes af emnet Socialpsykiatri. Emnet Førtidspensionsreform overføres til Handicaprådets rolle og funktion i Lejre Kommune Handicaprådet drøfter rådets rolle og funktion med henblik på forventningsafstemning i forhold til den kommende valgperiode. Administrationen holder et kort oplæg om Handicaprådets rolle og funktion, som den er defineret i lovgivning, bekendtgørelse og vejledning. Næstformand holder oplæg om erfaringer fra den tidligere valgperiode og forventninger til rådet i den nye valgperiode. Beslutning: Drøftet. 5. Opfølgning på handicappolitikken vedr (høringspunkt) Administrationen præsenterer opfølgning på handicappolitikken vedr Handicaprådet drøfter opfølgningen med henblik på beslutning af høringssvar. Bilag 2: Opfølgning på handicappolitikken vedr (eftersendes) Beslutning: Drøftet 6. Status på Handicaprådets budget Handicaprådet drøfter status på rådets budget. Bilag 3: Status på Handicaprådets budget (udleveres på mødet) Beslutning: Drøftet 7. Høringer siden sidste møde Opfølgning på Handicappolitik (drøftet under punkt 5) Aktiverings- og revalideringsstrategi Evaluering af sygeplejeklinikker i Lejre Kommune Beslutning: Høringssvar vedr. opfølgning på Handicappolitik for 2013 blev besluttet. Handicaprådet har følgende anbefalinger til indsatsområder i 2014 og frem: Udvikling af tilbud i Socialpsykiatrien Handicapidræt Tilgængelighed til natur

34 Øvrige høringspunkter sendes ud til Handicaprådet efter procedure som beskrevet i Handicaprådets forretningsorden. 8. Næste møde Mandag d. 16. juni 2014, kl Beslutning: Ingen beslutning. 9. Eventuelt Beslutning: Drøftet.

35 Bilag 1: Forslag til årshjul for tematisering af handicapområdets møder Mødedato Mandag d. 10. februar 2014 Temaer / emner til drøftelse Konstituerende møde Mandag d. 17. marts 2014 Tema: Handicaprådets rolle og funktion Herudover: 1. Årshjul for tematisering af Handicaprådets møder 2. Handicaprådets rolle og funktion i Lejre Kommune 3. Opfølgning på Handicappolitik (høring) Mandag d. 16. juni 2014 Besøg hos GRO akademi, kl Ordinært møde, kl , tema: Retssikkerhed 1. Borgerrådgiverens årsberetning Evaluering af sagsbehandlingsfrister 3. Evt. DUKH eller VISO 4. Evt. dialog med Kommunaldirektør Mandag d. 22. september 2014 Tema: Tilgængelighed 1. Tilgængelighed til natur - Nationalpark Skjoldungelandet 2. Tilgængelighed til kommunale bygninger (udmøntning af tilgængelighedspulje) 3. Tilgængelighed til det offentlige rum 4. Tilgængelighed til hjemmeside Mandag d. 17. november 2014 Tema: Socialpsykiatri: 1. Nye tiltag: KKR - Den sociale rammeaftale 2. Status og udfordringer på socialpsykiatriområdet 3. Hjælp til pårørende Bodil Langkilde inviteres. Herudover: 4. Handicappris 5. Evaluering af antal møder og indhold på møderne Tema: Inklusion 1. Inklusion på skoler i Lejre Kommune

36 Bilag 2: Opfølgning på handicappolitikken vedr Handicappolitikken i Lejre Kommune Årlig opfølgning for Baggrund Politiske sagsfremstillinger Oversigt over indsatser af relevans for handicappolitikken Konklusion... 10

37 1. Baggrund 1.1 Historik Lejre Kommunes handicappolitik er vedtaget december Sigtet med Handicappolitikken er, at borgere med handicap har samme rettigheder og muligheder for at bruge deres kompetencer som alle andre borgere i Lejre Kommune. Politikken skulle indarbejdes i alle de relevante konkrete beslutningssager. Herudover skulle udarbejdes en årlig opfølgning, hvor der redegøres for initiativer iværksat i forhold til politikkens målsætninger og vision med henblik på fremadrettet at kunne vurdere politisk, om der skal iværksættes handleplaner. 1.2 Formål Denne opfølgning beskriver de indsatser og initiativer, der understøtter Handicappolitikkens vision og målsætninger inden for politikkens indsatsområder. Formålet er at give Kommunalbestyrelsen mulighed for at kunne vurdere, i hvilket omfang kommunens aktiviteter i tilfredsstillende grad understøtter Handicappolitikkens intentioner. Opfølgningen skal således evaluere: 1. Effekten af, at alle politiske sagsfremstillinger skriftligt har skullet forholde sig til Handicappolitikken. 2. Behovet for udarbejdelse af handleplaner på udvalgte indsatsområder. 1.3 Metode Opfølgningen baseres på interview med alle centerchefer i december 2013 samt en overordnet gennemgang af sagsfremstillinger efter implementering af den nye dagsordensskabelon. 2. Politiske sagsfremstillinger I forlængelse af kravet om, at alle relevante politiske sagsfremstillinger skal forholde sig til Handicappolitikken, fik dagsordensskabelonen, der anvendes ved udarbejdelse af sager til de politiske udvalg, i juni 2013 tilføjet et obligatorisk afsnit vedrørende Handicappolitikken. Af en gennemgang af politiske sagsfremstillinger fra juni til december 2013 fremgår det, at der i langt overvejende grad er beskrevet overvejelser i relation til handicappolitikken ved udarbejdelse af dagsordenspunkter. Der er ikke foretaget vurdering i forhold til, om disse beskrivelser er fyldestgørende. 2.1 Handicapperspektivet har fået større fokus I interview med centerchefer peges på, at intentionerne med kravet om at forholde sig til Handicappolitikken, er positive. Kravet sikrer, at sagsbehandlerne reflekterer over indholdet i Handicappolitikken i relation til den sag, der skal behandles. Feltet udfyldes efter konkret vurdering af, hvad der er relevant. I nogle sager er der en klar sammenhæng til Handicappolitikken, mens relevansen i andre sager er mere uklar. Derfor anvendes i en vis udstrækning standardiserede fraser. Oplevelsen er dog, at man bliver holdt fast på at inddrage handicapperspektivet, og det opfattes som en god anledning til at reflektere. Der er således blandt centercheferne udbredt enighed om, at kravet skaber markant større positiv opmærksomhed om Handicappolitikken. 2.2 Politisk og økonomisk prioritering Det vurderes, at Handicappolitikken, når det omhandler større projekter, eksempelvis anlægsprojekter, tænkes ind tidligt i forløbet i den afklarende forberedelse af sagen, så der i højere grad kan vælges handicappolitiske prioriteringer. Imidlertid kræver det ofte ekstra ressourcer til dels forberedelsen af sagen og dels udførsel af opgaven. Eksempelvis hvis der i projekteringen skal være mulighed for prioritering af ledelinjer for blinde ved etablering af en rundkørsel. Derfor efterlyses

38 en politisk og økonomisk prioritering, der gør det muligt at tilgodese andre hensyn samtidig med, at Handicappolitikken kan prioriteres. Samtidig konstateres det, at prioriteringen af Handicappolitikken optager ressourcer, plads og opmærksomhed fra andre områder, som ligeledes kan synes relevante. Derfor peges på muligheden for lade kravet gælde for en tidsbegrænset periode, indtil organisationen har fået tilstrækkeligt fokus på området. 3. Oversigt over indsatser af relevans for handicappolitikken Formålet med kortlægningen har været at skitsere aktuelle indsatser af relevans for handicappolitikken og til gavn for borgere med funktionsnedsættelser. Udover de indsatser, der fremgår af kortlægningen, er der naturligvis mange allerede indarbejdede arbejdsgange, etablerede handicapvenlige rammer (parkering, ramper mv.) og eksisterende tilbud til borgere med funktionsnedsættelser. Rækken af relevante indsatser er omfattende, hvorfor indsatserne er tematiseret i Handicappolitikkens tre områder: Et aktivt liv for alle, læring i tilgængelige og inkluderende rammer samt tilgængelighed til offentlig service. 3.1 Et aktivt liv for alle Indsats Beskrivelse Center Status Tid Arbejdsmarked og uddannelse To projekter med fokus på tidlig indsats til JC I drift Tidlig indsats sygedagpengemodtagere med henblik på sygedagpenge arbejdspladsfastholdelse. På forkant Tidlig indsats målrettet stressramte borgere med fokus på JC I drift (stresshåndtering) stresshåndtering. Udvidet samarbejde mellem CVO og JC vedr. JC I drift Udvikling af samarbejde arbejdsredskaber og hjælpemidler. Formål: Øget mellem CVO/JC tværfaglighed i sagsbehandling. Etablering af en koordineret tværfaglig indsats for borgere JC I gang Reform af kontanthjælp med komplekse problemstillinger. Herunder udvikling af og førtidspension tilbud til målgruppen. Fokus på ikkeuddannelsesparate Inkludering af nye målgrupper af unge i ordinær JC I drift uddannelse. Ung og uddannelse For-revalideringsprojekt JC I drift Job og kompetence Særlig aktiveringsindsats med coaching og social mentor. JC I drift Virksomhedscentre Indgåelse af partnerskabsaftaler med virksomheder for at JC I drift tilvejebringe tilbud om særskilte mentorer. Sociale klausuler Udarbejdelse af retningslinjer for anvendelse af sociale KS I drift 2013 klausuler ved udbud. Fysisk tilgængelighed Indsats Beskrivelse Center Status Tid Tjekliste ved Anvender tjekliste vedr. etablering af niveaufri adgang, CBM I drift byggesagsbehandling handicapegnet wc-rum og elevator. Cykelsti Cykelstiprojekt, Gevninge og Gl. Lejre CVT I gang 2013 Hvalsø station Nemmere adgang til elevatorer på Hvalsø Station og bedre CVT I drift 2013 adgang ved krydsning af banen. Evaluering af telebus og Evaluering af telebus og flekstur-kørsel med fokus på CVT I gang flekstur-kørsel optimering af service til borgerne 2014

39 Voksenhan Sundhed og omsorg dicap Busstoppesteder Cykelsti Tilgængelighed ved byggeprojekter Mærkeordning - God Adgang Tilgængelighedspulje Smerteskolen Op på hesten igen Seniorfitness Hverdagsrehabilitering Skæve boliger ved Solvang Opgradering busstoppesteder på to udvalgte ruter (læskærm, belysning, bænk og plads til kørestol). CVT Planlægg es 2014 Cykelsti mellem Nørre Hyllinge og Kirke Hyllinge CVT Planlægg 2014 es Der er indført krav om tilgængelighedsgranskning ved CE I drift byggeprojekter. Samarbejde med mærkeordningen God Adgang vedr. CE I gang tilgængelighedsmærkning af kommunens ejendomme. Niveau-fri adgang og skiltning i udvalgte kommunale CE I drift bygninger Smerteskolen er et ergoterapeutisk tilbud, der henvender CVO I gang sig til personer med diagnosen fibromyalgi 2014 Et gratis kursus til borgere, ung som gammel, med en CVO I gang kronisk eller alvorlig sygdom og deres pårørende 2014 Samarbejde med DGI, med det formål at sikre, at borgere CVO I gang der fortsat kunne have gavn af træning efter et endt genoptræningsforløb, kan fortsætte og vedligeholde deres træning i kendte og trygge rammer. Formålet er at gøre borgere visiteret til hjemmepleje mere CVO I gang selvhjulpne og aktive. Ved visitering til hverdagsrehabilitering vil en borger undergå et 12 ugers forløb, hvor hjemmeplejen har mere tid til at træne med udgangspunkt i borgerens egne mål og ønsker. Opstilling af skurevogne/pavilloner ved botilbuddet Solvang CSF Planlægg 2014 for at skabe et relevant tilbud til de skæve borgere med es behov for støtte, og som ikke kan finde sig tilrette inden for rammerne af eksisterende tilbud. 3.2 Læring i tilgængelige og inkluderende rammer Indsats Beskrivelse Center Status Tid Læring i tilgængelige og inkluderende rammer Etablering af nyt børnehus i Hvalsø Fokus på etablering af handicapvenlige rammer i forbindelse med nyt Børnehus i Hvalsø. CD I gang Kompetenceudvikling Uddannelse af ledelsesteam ledelse i sammenhæng med CD Gennemfø 2013 inklusionsprojekt rt Øget inkludering af elever med diagnoser som ADHD og let CKF Under 2014 autisme i den almene undervisning. Målgruppen er børn og planlægni Samarbejde mellem unge med lettere funktionsnedsættelser, da ng Musikskolen og PPR. medarbejdernes kompetencer vurderes at ligge i forebyggelse og inklusion af denne målgruppe. Ressourcerne til specialundervisning på skoler mv. CS I drift Decentral styring af administreres tæt på eleven og tildeles mere fleksibelt med ressourcer til udgangspunkt i det enkelte barns behov i den givne specialundervisning periode. Det muliggør en bedre indsats til barnet. Kompetenceudvikling 18 timers kursus for alle medarbejdere i inklusion og CS Planlægge 2014

40 Ny organisering Opbygning af ressourcecentre på skolerne systemisk tænkning. Specialskolen er organisatorisk koblet sammen med almenskolen, hvilket skaber mulighed for bedre koordinering og sammenhæng mellem specialskole og almenskolen. Øget samarbejde mellem lærere og PPR ved etablering af ressourcecentre på skolerne. s CS I drift CS Planlægge 2014 s 3.3 Tilgængelighed til offentlig service Beskrivelse Indsats Udvikling af ny hjemmeside, der opfylder standarder for Ny hjemmeside tilgængelighed. Dialog med Handicaprådet om videreudvikling og test af brugervenlighed. Uddannelse af digitale ambassadører, der har fået til opgave at hjælpe borgerne i gang med at bruge de digitale Digitale ambassadører selvbetjeningsløsninger. Sammen med en gruppe frivillige på aktivitetscentrene, gøres en stor indsats for at hjælpe borgerne i gang med at bruge de digitale løsninger. Opstilling af DUKA-pc i Borgerservice, der gør det nemmere DUKA-pc i Borgerservice for borgeren at tilgå selvbetjeningsløsninger. Cente r Status Tid KCS I drift SCH I gang SCH I drift 2013 Bedre borgerservice God forvaltning i Borgerservice Bedre telefonbetjening Projekt med klare forretningsgange og forvaltningsfagligt kompetenceløft med henblik på afgørelser, der er nemmere at forstå, færre overskridelser af sagsbehandlingsfrister og klagesager. Understøtte nemmere adgang til offentlig service og implementering af telefonpolitik. Har løftet telefonbetjeningen i Lejre Kommune fra serviceindex 64 i 2012 til serviceindex 88 i 2014 på en skala fra målt af eksterne konsulenter. SCH SCH Gennemfø rt Gennemfø rt Voksenudredningsmetoden Voksenudredningsmetoden er en socialfaglig metode udviklet til sagsbehandlingen på handicap- og udsatte voksenområdet, der skabe grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. For at opnå dette har metoden både fokus på at understøtte en systematisk udredning af borgerens behov og på at tilrettelægge en lovmedholdelig og effektiv sagsbehandlingsproces. CSF I gang 2014 Integrated Children s System (ICS) ICS er en socialfaglig metode udviklet til sagsbehandling vedr. udsatte børn og unge. Metoden hjælper sagsbehandlere med at komme rundt om de faktorer, som påvirker og har betydning for barnets situation. ICS understøtter intentionerne i Barnets Reform. CSF I gang 2014

41 Konklusion På baggrund af opfølgningen vurderes det, at Handicappolitikken løbende bliver inddraget i beslutningsprocesser vedr. kommunens opgaveløsning. Der er bredt i administrationen et godt kendskab til Handicappolitikken, og politikken anses for aktuel og relevant for opgaveløsningen. I takt med at Handicappolitikken i stigende grad forankres i kommunens opgaveløsning, bør det overvejes at lade kravet, om at alle politiske sagsfremstillinger skriftligt skal forholde sig til Handicappolitikken, gælde for en tidsbegrænset periode. Der er i Lejre Kommune iværksat en omfattende række aktiviteter, som bidrager til at understøtte Handicappolitikkens vision og målsætninger. Enkelte af Handicappolitikkens målsætninger er ikke dækket af de nuværende aktiviteter. Det gælder handicapidræt og tilgængelighed til naturen.

42 Bilag 3: Status på Handicaprådets budget Forbrug pr. 17/3 Budget 2014 Rest , ,

43 Bilag: Referat ældreråd.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 07. april Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31098/14

44 Ældrerådet i Lejre Kommune Til Ældrerådet 17. Marts 2014 Referat af møde i Ældrerådet Tirsdag den 11. Marts 2014 kl Deltagere: Keld Mortensen, Bjarne Hørlykke, Mogens Petersen, Bent W. Sørensen, Per Lerche Brasch, Kirsten Kornval Afbud: Bent Sørensen 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat fra mødet 11. februar 2014 Referatet blev godkendt. 3. Høringsmateriale / Høringssvar Der er ikke høringer til dette møde Der er modtaget høringsmateriale vedrørende evaluering af sygeplejeklinikker med svarfrist SSÆs seneste møde - (3. Marts) SSÆ har forholdt sig til indkomne høringssvar fra Ældrerådet 5. Seniorguiden: Det fremsendte oplæg drøftet, gennemgået og tilrettet. Per fremsender rettelser til Keld. Keld aftaler det videre med fotograf og AD Media. 6. Forslag fra Per Godkendelse af Ældrerådets vedtægter KM har undersøgt, om den nye kommunalbestyrelse skal godkende Ældrerådets vedtægter, selv om vedtægterne er godkendt af den gamle kommunalbestyrelse for mindre end 1t år siden. I henhold til Socialministeriets vejledning nr. 40 af 19. maj 2011 skal den nyvalgte kommunalbestyrelse godkende vedtægterne. Vedtægterne fremsendes til godkendelse i kommunalbestyrelsen med henvisning til ovenstående. Budgetforslag: Drøftes under pkt. 8 Indkøb af tablets til ældrerådets medlemmer: ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

45 Ældrerådet i Lejre Kommune Keld har drøftet dette med Leif Nielsen. Der er mulighed for at der kan stilles bærbare PC er til rådighed, Leif Nielsen vender tilbage, når han har undersøgt mulighederne. 7. Møde vedrørende rejsekortet den Ældrerådet afholder, i samarbejde med MOVIA, et informationsmøde om oprettelse - og brug af Rejsekortet. Mødet holdes i Kulturhuset i Hvalsø, den 2. april 2014 Der bliver på mødet serveret en forfriskning i form af vand og/eller frugt. Keld er i kontakt med Solveig Hitz vedrørende aftale om det praktiske. 8. Oplæg til budget for 2015 Det fremsendte budgetoplæg for 2015 godkendt. Vedhæftet som bilag 9. Orientering 9.1 Nyt fra Danske Ældreråd Nyhedsbrev udsendt til Ældrerådets medlemmer 9.2 Nyt fra Regionsældrerådet ved Mogens Petersen. Steen-Kristian Eriksen, Holbæk Ældreråd, genvalgt som formand for Regionsældrerådet Fokusområder er Sundhedsaftaler, præhospital indsats og samarbejde med ældresagen. Evt. kontingentforhøjelse 9.3 Gensidig orientering i øvrigt Arnold orienterede om status for Sjov Motion, herunder målgruppen, antal medlemmer, og lokalebrug på skoler i dagtimer, Møde med Ældresagen den 27. marts klokken i Østergadecentret, Hvalsø. Der er åben dagsorden, men Ældresagen har udtrykt ønske om at drøfte prioriteringen af Lejre Kommunes andel af Ældremilliarden. 10.Eventuelt Intet Punkter til næste møde 8. April 2014 Drøftelse af forsikringsordning vedrørende frivillige. Høringssvar vedr. evaluering af sygeplejeklinikker i Lejre Kommune Referent Kirsten Kornval ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

46 Bilag: 3.5. Notat - Status på venteliste til pleje og ældreboliger marts Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 07. april Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31669/14

47 Orientering vedrørende venteliste for pleje- og ældrebolig Venteliste til plejeboliger for Lejre Kommune - Opgjort 20. marts Kommunen råder over er 154 plejeboliger, heraf 3 ægtepar boliger og 39 boliger tilegnet demente. Kommunen råder over 157 ældreboliger, heraf 7, 3 rums, og 2 tilegnet yngre pensionister med handicap. Gennemsnitlig ventetid på plejeboliger: 98 dage. På garantien, er ventetiden 0 dage. Plejebolig Nye ansøgninger Lejre borgere Ansøgere fra Lejre Kom. /til andre kom. Ansøgere fra andre kom. /til Lejre Tilbudte plejeboliger Ventende fra sidste måned Ventende 20. marts 2014 Ældreboliger Nye ansøgninger fra lejre, til Lejre Nye ansøg. Fra anden kommune Tilbudt ældrebolig Ventende fra sidste måned i Lejre Ventende 20. marts Ledige boliger Skærmet enheder (gældende for alle 3 steder) Under plejebolig garantien. (gældende for alle 3 steder) Søgt ud af Lejre Kommune Hvalsø område Lejre område Hvalsø Ældrecenter Bøgebakken Ammershøjparken Bramsnæs området Søgt ud af Lejre Kommune I alt 0 Ansøgere på garantien, skal tilbydes en plejebolig inden 2 mdr. Ventetiden på specifikke plejeboliger variere meget. Nogle borgere dør mens de er på ventelisten, trækker sig eller takker ja til noget andet end det de søgte. Ansøgere, der vurderes at have det største behov for en plejebolig, bliver først tilbudt den første ledig bolig. Hvis der ikke skønnes at være væsentlige forskelle i akutte ansøgernes ventende behov, vil tilbud om bolig ske efter anciennitet på ventelisten. Såfremt en ansøger har et akut plejeboligbehov kan det forekomme, at kommunen ikke kan i møde gå ansøgerens ønske, og tilbydes en anden ledig plejebolig. Efterfølgende kan ansøgeren ansøge om den ønskede bolig.

48 Bilag: 3.6. Oversigt - Økonomi på pleje og frit valg området - marts 2014 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 07. april Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31672/14

49 Kapitalmidler Samlet resultat Periodens forbrug JAN - MAR 2014 Udgiftsbaseret DKK AMMERSHØJPARKEN Lønudgift, incl. ref. i alt Ammershøjparken ,38 Budget ,00 Overskud ,62 BØGEBAKKEN Lønudgif, incl. ref. i alt Bøgebakken ,50 Budget ,99 Underskud ,51 HVALSØ ÆLDRECENTER Lønudgift inc. ref. i alt Hvalsø Ældrecenter ,44 Budget ,00 Overskud ,56 HJEMMEPLEJEN FRIT VALG Lønudgift, incl. ref. i alt Frit valg ,26 Overførte indtægter vis ,28 Underskud ,98 NATTEVAGT Lønudgift, incl. ref. i alt Nat ,16 Budget ,00 Overskud ,84 HJEMMESYGEPLEJE Lønudgift, incl. ref. i alt hjemmesygepleje ,30 Budget ,00 Overskud ,70 AKTIVITET OG SAMVÆR Lønudgift, incl. ref. i alt aktivitet og samvær ,71 Budget ,00 Underskud ,71

50 Samlet budget ,00 Samlet Fast løn - vikarbureau - refusioner ,19 Samlet forburg i % 27,42

51 Bilag: 3.7. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje marts 2014.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 07. april Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31895/14

52 Bestiller - Privat leverandør 2014 Kursiv = ej afregnet pr. ajour-dato Ajourført den 01/04-14 Timeopgørelse Praktisk hjælp Personlig pleje Beløb Afregnede timer dag øvr.tid Egebjerg SIKA YRSA Top Trasbo Trygheds-Omsorg OmsorgTrygheds-OmsorgTrygheds Budget timer Afr. timer pleje plejen Sj. Sj. plejen Sj. plejen Opr. budgetregnskab Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Budget er baseret på historiske tal, hvor forventet andel af demografipulje er placeret på særskilt konto. Andel er kr. svarende til 4.75% af pulje, som altså er udover ovennævnte budgetterede timer og beløb. Der mangler stadig at blive godkendt afregning fra en leverandør i januar, hvorfor månedens forbrug ikke kan gøres endeligt op. Tidligere afregninger viser dog at timetal for januar nogenlunde kommer til at svare som budgetteret Budget timer Afr. timer Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

53 Ajourført den 01/04-14 % af pulje, Diff Budget timer Afr. timer

54 Bilag: 3.8. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje marts 2014.xls Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 07. april Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31894/14

55 timer timer timer Intern afregning af visiterede timer til kommunal leverandør I alt Personlig pleje, dag, hverdag Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp Budgetterede timer er inkl. beregnet andel af demografipulje, dvs timer Budget Udført Budget Udført Budget Udført Budget Udført + beregnet andel af demografipulje på timer = timer. Januar Februar Der er til og med februar afregnet for i alt timer mod budgetteret , svarende til en Marts mindreudgift på kr. på Bestillerbudget. Januar har evidens for at have højere timetal end April februar. Maj Juni På Udførerbudget ses en merudgift på kr. Juli August September Oktober November December Budgetterede timer ift udførte timer, i alt Personlig pleje, dag, hverdag Budget Udført Budget Udført Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp Budget Udført Budget Udført Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

56 Millions Udfører - faktiske udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk Kontrol timer lønudgifter Diff. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Udfører - opsummerede udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk timer lønudgifter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kommunal leverandør - akkumulerede udgifter i ft.afregnede timer Afregnede timer Faktisk lønudgifter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

57 Bilag: 3.9. Økonomien på det specialiserede socialområde (voksen) marts 2014 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 07. april Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34479/14

58 Forventede udgifter til bevilling og 62032, det specialiserede socialområde, 2014 Forventet udgifter pr. 27 marts 2014 Budget Difference FU 21/2-14 Ændring SEL 85 Socialpædagogisk støtte SEL 96 Hjælperordning SEL 97 Ledsagerordning SEL 98 Kontaktpersonordning for døv-blinde SEL 100 Nødvendige merudgifter SEL 101 Stofmisbrug SEL 102 Behandling SEL 103 Beskyttet beskæft SEL 104 Akt.- og samværstilbud SEL 105 Kørsel til aktivitets- og samværstilbud SEL 107 Midl. botilbud SEL 108 Længv. botilbud SEL 109 Kvindekrisecentre SEL 110 Forsorgstilbud SEL 163 Beboeres egenbetaling SUL 141 Alkoholmisbrug SUL 142 Stofmisbrugsbehandling FSL 20 Intern skole STU - Særlig tilrettelagt uddannelse - Lov Integrationslov 12 boplacering af flygtninge Objektiv finansiering Refusion Flygtninge 100 % refusion Task force ekstra i 2014 inkl. lønninger Skøn over udgifter til sager som endnu ikke er kendt STU sager som overgår til Jobcenteret I alt Fordeling på 346 cpr nr mod 322 i februar Årlige udgifter mellem kr. og 5,4 mio. kr. pr. cpr.nr.

59 Bilag: 4.1. Forslag til reviderede vedtægter for Handicaprådet Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 07. april Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25098/14

60 Vedtægter Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T H Roar Andersen Servicecenter Hvalsø D E rlan@lejre.dk Dato: 12. marts 2014 J.nr.: 13/21736 Handicaprådet i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har nedsat et handicapråd, jf. 37 a i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsen har vedtaget disse vedtægter for Handicaprådet i Lejre Kommune på baggrund af i Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. Formål 1. Handicaprådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Stk. 2. Derudover kan Handicaprådet tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Sammensætning 2. Handicaprådet består af 65 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH) og af 65 medlemmer, der repræsenterer Kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Der udpeges et medlem fra hvert stående fagudvalg. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Børn & Ungdom, Udvalget for Job & Arbejdsmarked, Udvalget for Teknik & Miljø og Udvalget for Kultur & Fritid. Stk. 3. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald. Stk. 4. DH kan kun indstille personer, der har bopæl i kommunen. Flytter et medlem af Handicaprådet fra kommunen inden udløb af Handicaprådets funktionsperiode, indtræder stedfortræderen i rådet og der udpeges en ny stedfortræder. Stk. 5. Handicaprådet skal sammensættes sådan, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både børn og voksne med handicap. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for DH skal være repræsenteret i Handicaprådet blandt de 5 medlemmer fra handicaporganisationerne. I så fald må disses antal ikke overstige antallet af medlemmer udpeget efter indstilling fra DH.

61 Opgaver 3. Kommunalbestyrelsen hører Handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Stk. 2. Handicaprådet kan behandle lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Stk. 3. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til politiske og administrative initiativer. Stk. 4. Handicaprådet kan tage kontakt med andre, herunder andre handicapråd, Det Centrale Handicapråd og Danske Handicaporganisationer for at få belyst særlige temaer. Stk. 5. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller klagesager. Stk. 6. Handicaprådet kan beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om dets arbejde eller forslag. Valg af formand og næstformand samt fastsættelse af forretningsorden 4. Handicaprådet vælger selv sin formand og næstformand blandt medlemmerne af rådet. Stk. 2. Handicaprådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder i fornødent omfang sekretariatsmæssig bistand til Handicaprådet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved Handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til handicapkompensation som f.eks. tegnsprogstolkning. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af Handicaprådet. Funktionsperiode 5. Handicaprådet fungerer i en fireårig periode, svarende til Kommunalbestyrelsens valgperiode. Stk. 2. Medlemmer fungerer dog indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Stk. 3. Handicaprådet holder møder efter behov, dog mindst 4 gange om året. Stk. 4. Indkaldelse til møde kan ske på formandens, to medlemmers eller kommunalbestyrelsens initiativ. Stk. 5. Indkaldelse til første møde efter kommunalvalget sker på Kommunalbestyrelsens initiativ. Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den Side 2 af 2

62 Bilag: 5.1. Handleplan for de aktivitetsbaserede sundhedsudgifter Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 07. april Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22652/14

63 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Louise Murman Spanning Servicecenter Hvalsø D 4722 E loms@lejre.dk Handleplan for de aktivitetsbaserede sundhedsudgifter Dato: 6. marts 2014 J.nr.: 13/21335 Indhold Baggrund og formål Pointer fra Sundhedsanalysen Udgangspunktet for handleplanen Handleplan 0-dagsindlæggelser Hospice Udvalgte diagnoser og aldersgrupper Aktivitetsudvikling og udgiftsudvikling Forebyggelige indlæggelser Afledte udgifter Kommentarer og risikofaktorer budget 2014 og 2015 Forventet tilbagebetaling fra regionerne Controlling Samlet forventet merudgift i 2014 Konsulentfirmaet Reflexios kommentarer til budget 2014 Risikofaktor for budget 2015 Baggrund Der er i starten af 2014 udarbejdet en sundhedsanalyse af Lejre Kommunes aktivitetsbaserede udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet i 2012 og Analysen er foranlediget af øgede udgifter til medfinansiering i 2013 og forventningen om det samme i Formålet med denne handleplan er at redegøre for hvilke indsatser, der er eller vil blive sat i gang på sundhedsområdet med henblik på at kvalificere kommunens forebyggelsesindsatser og budgettering.

64 Pointer fra Sundhedsanalysen Lejre Kommunes totale udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet var sidste år på 93,7 mio. kr., hvoraf 92,5 mio. kr. er konteret i regnskabsår Det er en stigning i forhold til 2012, hvor udgiften var 87,8 mio. kr. Udgiften dækker al kontakt, som borgerne har haft med sundhedsvæsenet, dvs. både besøg hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge mv., samt indlæggelser og ambulante besøg på sygehuse og psykiatriske afdelinger. Det skal fremhæves, at Lejre Kommunes samlede udgifter ligger under gennemsnittet for Region Sjællands 17 kommuner. For tre ud af fire indlæggelsestyper, som betegnes som forebyggelige og/eller påvirkelige af kommunale indsatser, gælder det ligeledes, at Lejre Kommunes udgifter ligger under gennemsnittet for Region Sjællands kommuner. Det drejer sig om: Genindlæggelser Færdigbehandlede ikke-hjemsendte patienter Forebyggelige indlæggelser (ti udpegede diagnoser) For den fjerde indlæggelsestype 0-dagsindlæggelser gælder det, et Lejre Kommunes udgifter ligger over regionsgennemsnittet. Udgangspunktet for den følgende handleplan er derfor, at De igangværende indsatser på sundhedsområdet har en positiv effekt. Lejre Kommunes mulighed for at reducere udgifterne er ikke stor. Chancen for udgiftsreduktion er størst på de få områder, hvor Lejre Kommune skiller sig negativt ud i forhold til regionsgennemsnittet. Kommunens mulighed for at påvirke borgernes adfærd er langt størst hos de borgere, som kommunen løbende har kontakt med, fx i ældreplejen eller sundhedsplejen. Erfaringer fra andre kommuner viser, at det reelle besparelsespotentiale ved forebyggelse af indlæggelser er minimalt. Side 2 af 7

65 Handleplan Fokusområde Udgift i 2013 Handleplan Mulig effekt Medicinske 0-dagsindlæggelser Lejre Kommune Antal indlæg. pr 1000 borger: 19 Udgift pr borger: 123 kr. I alt: 3,3 mio.kr. Regionsgennemsnit Antal indlæg. pr 1000 borger: 16 Udgift pr borger: 107 kr. Igangsættelse af en nærmere analyse af udgifterne til 0- dagsindlæggelser. I analysen bliver kommunens praktiserende læger og hoved-sygehusene Holbæk, Roskilde-Køge inddraget. Hospice Udgift: kr. Lejre Kommune har i andet halvår af 2013 udvidet og implementeret et tilbud om vågekonetjeneste til potentielle hospicepatienter. Der er ikke planlagt yderligere initiativer. Udvalgte Lejre Kommune Der bliver i løbet af diagnoser og Udgift til psykiatri lavet en nærmere aldersgrupper år udgør 25 % af de analyse af udgifterne til samlede udgifter til de diagnoser og/eller psykiatrien = aldersgrupper, der kr. alene på udgiftsstørrelse eller Regionsgennemsnit ved benchmark med Udgift til psykiatri 0-19 regionens kommuner år udgør 17 % af de skiller sig negativt ud. samlede udgifter til Relevante tværfaglige psykiatrien. aktører bliver inddraget i analysen. Sammenhæng Lejre Kommune Lejre Kommunes mellem Aktivitetsstigning: 0,8% aktivitet har været udvikling i Udgiftsstigning: 4,3% forholdsmæssigt dyrere En nedbringelse til regionsgennemsnittet mht. antal indlæggelser og pris vil i 2013-tal betyde en reduktion af udgiften i størrelsesordenen kr. Effekten i 2013 var, at udgifterne blev reduceret fra kr. (1. halvår) til kr. (2 halvår). Forventet besparelse i 2014 i forhold til 2013 er kr. Endnu ikke kendt. Ikke aktuelt. Side 3 af 7

66 aktivitet og Regionsgennemsnit end gennemsnittet for udgifter for Aktivitetsstigning: 3,1% de andre kommuner i Udgiftsstigning: 5,0% regionen. Administrationen afventer, om udviklingen fortsætter. Forebyggelige De tre forebyggelige KOL: Endnu ikke kendt. indlæggelser - diagnoser med de Tilbud om 10 udvalgte største udgifter ligger rehabiliteringsforløb. diagnoser alle under Har i 2013 aktivt gennemsnittet for opfordret borgerne til Regionens kommuner: at anvende den digitale platform Lungebetændelser/KOL: Helbredsprofilen.dk kr. Pris pr indlæg.: Brud + blodmangel: Blodmangel: kr. Igangsættelse af tiltag En nedbringelse til Brud: kr. til forebyggelse af fald regionsgennemsnittet Pris pr indlæg.: og indsatser målrettet for blodmangel vil kr. ældres resultere i en Diabetes I og II: ernæringstilstand reduktion af udgiften kr. (midler fra i størrelsesordenen Pris pr indlæg.: Ældremilliarden) kr. kr. Udgifterne til forskellige Eneste diagnose hvor indlæggelsestyper Lejre Kommune ligger bliver analyseret fordelt over gennemsnit: på distrikter i kommunen med Blodmangel: henblik på at kunne kr. målrette de forskellige Pris pr indlæg.: forebyggelsesinitiativer. kr. Der er afsat kr. fra en Sundhedspulje til et projekt om forebyggelse af dehydrering hos spædbørn. Afledte Ca. 10% af kommunens Der bliver i første Endnu ikke kendt. udgifter borgere modtog halvår af 2014 lavet en Side 4 af 7

67 sygedagpenge eller kontanthjælp. Nettoudgift: 60,6 mio. kr. Sundhedsudgifter til de samme borgere: 15 mio. kr. nærmere analyse af de afledte udgifter, så vidt de nødvendige data er tilgængelige. Analysen skal afdække de samlede kommunale udgifter til specifikke sygdomsforløb. Formålet er at afdække de eventuelle besparelses- og forebyggelsespotentialer på områder, som ikke har bemærkelsesværdige udgifter i den kommunale medfinansiering men til gengæld koster kommunen dyrt på andre områder. Kommentarer og risikofaktorer - budget 2014 og 2015 Budgettet for 2014 tager udgangspunkt i regnskab 2012 i 2014-prisniveau, hvilket sandsynligvis ikke rækker til den forventede reelle udgiftsstigning. Stigningen i de faktiske udgifter til Lejre Kommunes medfinansiering af sundhedsvæsenet var for regnskab på 6,45 pct. og for regnskab på 5,38 pct. KL s prisfremskrivning som Lejre Kommune fulgte var for samme regnskabsår på henholdsvis 1,3 pct. og 1,56 pct. Hvis stigningsniveauet i bliver det samme som i , må der forventes en merudgift i størrelsesordenen 6,4 mio. kr. Forventet tilbagebetaling fra regionerne I Region Sjællands prognose for 2013 (juni 2013) forventede regionen indtægter, der er 4,7 pct. højere end det fastlagte loft for, hvor meget kommunerne skal betale i medfinansiering. Ved en sådan overproduktion i det regionale sundhedsvæsen skal kommunerne tilbagebetales over bloktilskuddet efter fastlagte principper mellem KL og Finansministeriet. 4,7 pct. af Lejre Kommunes budget svarer til 4 mio. kr. Side 5 af 7

68 At tilbagebetaling sker via bloktilskuddet betyder imidlertid, at tilbagebetalingen fordeles på alle kommuner, hvorfor der kun forventes at tilgå Lejre Kommune omkring halvdelen af ovennævnte tilbagebetaling på 4 mio. kr., altså 2 mio. kr. Vi har endnu ikke modtaget en endelig opgørelse fra Region Sjælland. Controlling I april og maj måned vil der blive foretaget controlling af visse afregningsydelser fra regionen med henblik på at finde evt. fejlindberetninger fra regionens side og dermed reducere kommunens udgifter. I en tidligere handleplan står det beskrevet, at man forventer at kunne reducere merudgiften for 2013 med 2 mio. kr. Samlet forventet merudgift i 2014 Samlet forventet merudgift i 2014 skønnes på baggrund af ovenstående til at blive omkring 2,4 mio. kr. Konsulentfirmaet Reflexios kommentarer til budget 2014 Lejre Kommune har indgået en aftale med konsulentfirmaet Reflexio, som forestår en validering og risikovurdering af budget Reflexio har to styringsmæssige opmærksomhedspunkter, som administrationen er helt enig i: En væsentlig del af Lejre Kommunes udgiftsstigning til området vil i lighed med situationen i andre kommuner primært være relateret til eksterne forhold, som Lejre Kommune kun i meget begrænset omfang har mulighed for selv at påvirke (strukturelle forhold i sygehusvæsenet) eller alene har mulighed for at påvirke på mellemlang eller langt sigt. De kan dermed ses som vilkår, som kommunen ikke umiddelbart på kortere sigt kan iværksætte forebyggende indsatser overfor, og således ændre på omfanget af forbruget. Ovenstående betyder ikke, at kommunen er helt uden handlemuligheder på området, men en nøjere gennemgang heraf falder udenfor denne budgetvalidering. På baggrund af erfaringerne fra andre kommuner kan imidlertid kort peges på, at de mest umiddelbare muligheder på sundhedsog ældreområdet knytter sig til de forebyggelige (gen)indlæggelser i forhold til de ældre borgere, som kommunen i forvejen er i kontakt med, og til visse grupper af borgere med kronisk sygdom samt 0-dags indlæggelser. Herudover kan mere langsigtet peges på initiativer der bl.a. kunne omfatte kommunens sundhedspolitik. Den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet budgetlægges ift. udmelding fra KL. Siden 2008 har denne udmelding stort Side 6 af 7

69 set været i overensstemmelse med det faktiske udgiftsniveau. I 2013 har KL s tal imidlertid været væsentligt lavere end områdets realiserede udgiftsniveau. På baggrund af erfaringerne for 2013 bør budgetlægningen af området derfor overvejes nøje, herunder om der med fordel kan indføres en model, der udover KL s skøn samtidig inddrager niveauet af de senest kendte udgifter. I en økonomistyringsmæssig optik kunne det således være hensigtsmæssigt, hvis kommunens budgetlægning og opfølgning i højere grad blev baseret på en specifik og løbende analyse og vurdering af de aktuelle og forventede udgifts- og aktivitetsdata. Risikofaktor for budget 2015 Den 1. januar 2014 startede et nyt nationalt screeningsprogram for tarmkræft, som indebærer at alle mænd og kvinder i alderen år over en fireårig periode får deres første mulighed for en screeningsundersøgelse. Det er pt uvist hvilken indvirkning, det vil have på kommunernes udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Side 7 af 7

70 Bilag: 5.2. Lejre Kommunes sundhedsudgifter overblik Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 07. april Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26124/14

71 Lejre Kommunes sundhedsudgifter Overblik Version med estimerede tal for 2013 per 14. marts 2014: Totale udgifter for 2013 er beregnet ved at tage realiserede udgifter for november dividerede med 11 ganget med 12.

72 Indhold Lejre Kommunes sundhedsudgifter...2 Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet...2 Aktivitetsudvikling i sundhedsvæsenet...2 Begrebsafklaring...2 Borgere med kommunal kontakt...3 Udgifter i total og pr. borger...5 Region Sjællands KMF pr. borger i perioden 2007 til Aktivitetsudvikling og udgiftsudvikling...8 Udvalgte fakta fra Lejre Kommunes Sundhedsprofil (2010)...9 Den overordnede fordeling af Lejre Kommunes sundhedsudgifter...10 Somatik stationære og ambulante behandlinger...10 Somatik antal udskrivninger fordelt på akutte og elektive indlæggelser...12 Aldersfordeling af akutte og elektive indlæggelser...13 De 0-4 og 65+ årige...14 Somatik - 0-dagsindlæggelser...15 Medicinske 0-dagsindlæggelser...15 Somatik - genindlæggelser...17 Somatik - færdigbehandlede patienter...19 Hospicepatienter...20 Forebyggelige indlæggelser på det somatiske område...21 Psykiatrien...24 Sygesikringen...26 Afledte kommunale udgifter...27 Sammenfatning...29 Kilder

73 Lejre Kommunes sundhedsudgifter Lejre Kommunes udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet udgør en væsentlig post på budgettet. Udgifterne dækker over mange forskellige typer af kontakter til sundhedsvæsenet, og kompleksiteten gør det nødvendigt at skabe et overblik over borgernes forbrug af sundhedsydelser. Formålet med notatet er derfor at give administration og politikere et overblik over Lejre Kommunes udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet med henblik på bedre styring af udgifter og indsatser. Notatet opdateres med nye data halvårligt. Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet Den kommunale medfinansiering (herefter KMF) er en aktivitetsbestemt udgift, som udløses hver gang en borger benytter det regionale sygehusvæsen (somatik og psykiatri) eller besøger læge, fysioterapi, kiropraktiker, tandlæge mv. (sygesikringen). KMF blev indført for at give kommunerne økonomiske incitamenter til i højere grad at forebygge borgernes behov for behandling i det regionale sundhedsvæsen. Den 1. januar 2012 trådte nogle større ændringer i den kommunale medfinansiering i kraft i form af væsentlige stigninger i både andelen af og loftet for, hvor meget kommunerne skal betale per sygehuskontakt. Samtidig med at den kommunale medfinansiering steg, bortfaldt det kommunale grundbidrag pr. borger. Kommunerne finansierer 100 % af udgiften, når en borger opholder sig på hospice og i tilfælde, hvor en borger er færdigbehandlet men venter på at blive udskrevet fra hospitalet. Aktivitetsudvikling i sundhedsvæsenet I dette notat anvender vi antal besøg/kontakter og antal sygehusudskrivninger som udtryk for aktiviteten. For at kunne sammenligne udviklingen i aktiviteten med udviklingen i udgifterne, vægter vi aktiviteten inden for somatikken, psykiatrien og sygesikringen i forhold til deres andel af de samlede udgifter til KMF. Dvs. at når kommunens udgifter til psykiatrien udgør 3-4 procent af de samlede udgifter, så vil aktivitetsudviklingen i psykiatrien kun indgå med en vægtning på 3-4 procent i den samlede aktivitet. Begrebsafklaring Notater bruger følgende termer for det somatiske område: Ambulant behandling: Behandling, der foregår på et ambulatorium om dagen og ikke kræver indlæggelse. Ambulant behandling dækker også skadestuebesøg. Stationær behandling: Patienten er indlagt på sygehuset og modtager behandling. Stationære behandlinger benævnes derfor som indlæggelser. Stationær genoptræning: Genoptræning under indlæggelse. Forebyggelige indlæggelser: 10 diagnoser, hvor Sundhedsstyrelsen vurderer, at indlæggelse i et vist omfang kan forebygges. Genindlæggelse: Fornyet sygehuskontakt efter 30 dage. 0-dagsindlæggelse: Patienten udskrives samme dag som indlæggelsen. Færdigbehandlede patienter: Patienter, der er færdigbehandlede men endnu ikke udskrevet. 2

74 Udgifter i total og pr. borger Lejre Kommunes totale udgifter til KMF for 2012 er på 87,9 mio. kr. og de totale udgifter til KMF for 2013 er på 92,2 mio. kr. Nedenfor ses de totale udgifter i 2013 fordelt på alder. Figur 3 Opgjort pr. borger var Lejre Kommunes KMF i kr. pr. borger. Til sammenligning var gennemsnittet for Region Sjællands kommuner kr. Forskellen på 240 kr. pr. borger svarer til, at Lejre Kommunes KMF er 6,9 % lavere end gennemsnittet. For 2013 ses det samme billede med en lavere finansiering på 7,5 % (Lejre finansiering kr. pr. borger / Region Sjælland finansiering kr. pr. borger). Se tabel 4 nedenfor med KMF pr. borger for Lejre Kommune og regionens gennemsnit. Tabel 4 Lejre Region Lejre Region Kommunal medfinansiering pr. borger Nedenfor i figur 5 og 6 er de enkelte kommuners totale udgifter til KMF (2012 og 2013 nov) afbildet med regionens gennemsnit sat til index 100. I 2012 lå Lejre Kommune på index 93 og i 2013 forventes samme index niveau på 93. Figur 5 3

75 Figur 6 Region Sjællands KMF pr. borger i perioden 2007 til 2013 Lejre Kommunes KMF pr. borger er steget stort set støt fra Det samme gør sig gældende for Regionens øvrige kommuner. Nedenfor ses udviklingen i KMF og index: Tabel 7 Region Sjælland= Index 100. KMF pr. borger i hver enkelt kommune år, (Nov). 4

76 KMF pr. borger, kroner Index. Region Sjælland= Faxe ,6% 94,8% 96,1% 96,1% 98,0% 97,6% 100,1% Greve ,0% 99,3% 98,0% 97,5% 97,9% 93,3% 91,7% Guldborgsund ,7% 102,0% 104,6% 104,8% 110,4% 110,1% 111,1% Holbæk ,1% 97,6% 98,1% 99,6% 97,6% 95,2% 98,0% Kalundborg ,1% 100,1% 101,2% 102,2% 99,2% 100,5% 101,9% Køge ,1% 102,4% 101,0% 101,9% 99,8% 94,8% 93,4% Lejre ,9% 94,3% 92,8% 95,5% 90,8% 93,5% 93,0% Lolland ,8% 104,6% 104,9% 101,6% 104,1% 110,0% 107,6% Næstved ,2% 100,8% 100,6% 100,6% 103,1% 105,5% 106,4% Odsherred ,0% 106,4% 108,9% 107,4% 105,3% 108,4% 108,5% Ringsted ,9% 91,8% 95,7% 94,4% 93,4% 93,6% 94,6% Roskilde ,6% 100,8% 100,7% 100,6% 97,2% 94,5% 93,1% Slagelse ,5% 100,6% 100,9% 101,2% 100,6% 104,5% 103,0% Solrød ,9% 100,9% 94,2% 94,9% 93,9% 88,9% 88,2% Sorø ,6% 92,6% 93,3% 93,4% 95,4% 94,3% 96,3% Stevns ,3% 99,8% 96,5% 97,1% 101,1% 100,0% 94,5% Vordingborg ,0% 102,9% 99,7% 98,6% 100,4% 102,8% 104,7% Region i alt ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 5

77 Borgere med kommunal kontakt Hver dag har kommunen kontakt med en lang række af borgere. De er i dette notat og underliggende analyser betegnet som kendte borgere og drejer sig om: Borgere, der modtager sygepleje eller ældrepleje (hjemme og på ældrecenter) Borgere der modtager træning eller genoptræning Alle 0-4 årige via kontakt med sundhedsplejen Kendte borgere udgjorde i Lejre Kommune ultimo 2013 i alt personer ud af et samlet antal borgere på Det svarer til ca. 14 %. Nedenfor i figur 1 er afbilledet antal kendte borgere samt fordeling af kendte borgere på 0-4 år, 65+ år og øvrige. Figur 1 Den kommunale medfinansiering til kendte borgere udgjorde ultimo ,9 mio.kr. Det svarer til ca. 40 % af Lejre Kommunes samlede udgifter til kommunal medfinansiering i Nedenfor i figur 2 er vist den procentvise fordeling mellem kendte og ukendte borgere samt fordelingen af de kendte borgere på 0-4 år, 65+ år og øvrige. Figur 1 og 2 til sammen viser altså, hvordan de kendte borgere er forholdsmæssigt meget dyrere end de ukendte og at særligt de kendte, ældre borgere over 65 står for en betydelig del af udgifterne. 6

78 Figur 2 Relevans Kommunens muligheder for at påvirke borgernes adfærd og sundhed med målrettede forebyggelsesindsatser er langt størst i forhold til de kendte borgere. Når kommunen skal vurdere effekten af en given forebyggelsesindsats, herunder en eventuel besparelse i udgifter til KMF, er det relevant at undersøge, hvor stor en del af målgruppen, vi rent faktisk er i kontakt med i forvejen (og hvad den del koster). I kombination med Geografisk Informations System (GIS) vil man kunne visualisere, hvor i kommunen de kendte borgere bor og dermed sætte målrettet ind i de områder, hvor der fx sker flest fald blandt ældre borgere. 7

79 Aktivitetsudvikling og udgiftsudvikling Aktiviteten er her opgjort som antallet af sygehusudskrivninger, sygehusbesøg og øvrige kontakter til sundhedsvæsenet. De er vægtede i forhold til deres andel af den totale KMF, dvs. at et besøg hos praktiserende læge vægter mindre end en hospitalsindlæggelse. I perioden 2007 til 2013 har Lejre Kommune oplevet en stigning på 8 % i den samlede aktivitet. Til sammenligning har gennemsnittet for regionen været 9 %. Som det kan ses af figur 8 nedenfor har Lejre Kommune haft en større aktivitetsstigning end regionen, dog med undtagelse af Figur 8 I figur 9 nedenfor ses aktivitetsudviklingen sammenholdt med udgiftsudviklingen i perioden Lejre Kommune har haft en aktivitetsstigning på 0,8%, men en stigning i KMF på 4,3%. Til sammenligning har gennemsnittet for regionen været en aktivitetsstigning på 3,1% og en stigning i KMF på 5,0%. I tabellen er udviklingen fra ikke medtaget, da omlægningerne i afregningssystemet i 2012 komplicerer mulighederne for at sammenligne over årene. Figur 9 8

80 Relevans Der bør være en fornuftig sammenhæng mellem kommunens udvikling i aktivitet og udvikling i udgifter til KMF. Derudover bør forholdet mellem aktivitetsudviklingen og udgiftsudviklingen følge gennemsnittet for regionens kommuner. Hvis eksempelvis gabet mellem Lejre Kommunes aktivitetsniveau og KMF-niveau er større end gennemsnittet for de andre kommuner, er der grund til at undersøge, hvorfor Lejre Kommunes aktivitet er forholdsmæssigt dyrere. Det kunne dreje sig om at se på typen af borgernes kontakt med sundhedsvæsenet, hvor en indlæggelse koster kommunen mere end et ambulant besøg eller et besøg hos praktiserende læge. En stagnering i aktiviteten samtidigt med et fald i KMF kan eksempelvis dække over, at flere borgere behandles ambulant (maxpris kr.) fremfor at blive indlagt (max pris kr.). En tese kunne ligeledes være, at et større forbrug af ydelser i den primære sektor (praktiserende læger, speciallæger mm) vil afføde et faldende forbrug af ambulante besøg på sygehusene, hvilket forventeligt vil give et fald i KMF. Udvalgte fakta fra Lejre Kommunes Sundhedsprofil (2010) Hvert fjerde år udgiver regionerne de nationale sundhedsprofiler, hvor et repræsentativt udvalg af danskere over 16 år vurderer egen trivsel, sundhed og sygelighed. Borgernes alder og sociale position har betydning for deres sundhedstilstand, og profilen inddeler kommunerne i kommunesocialgrupper efter point for borgernes uddannelsesniveau, gennemsnitlig indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. Lejre Kommune ligger i kommunesocialgruppe 1 ud af tre. Regionens øvrige fire kommuner i kommunesocialgruppe 1 ligger ligesom Lejre under gennemsnittet for regionen i udgifter til KMF. Lejre Kommune Region Sjælland gnsnit Andel borgere på % 22 % Andel borgere med kronisk sygdom 55 % 58 % Andel borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme 10 % 14 % Andel borgere med diabetes 6 % 5 % Andel borgere med kræft 2,9 % 2,5 % Andel borgere med vedvarende psykiske sygdomme 4,5 % 3,7 % Gennemsnitligt antal undersøgelser/behandlinger pr. kroniske patient (tal fra SSI 2011) 7,5 9,1 (landsplan) 9

81 Den overordnede fordeling af Lejre Kommunes sundhedsudgifter I tabel 10 nedenfor er Lejre Kommunes samlede udgifter til medfinansiering fordelt på sundhedsvæsenets 3 hovedområder: Tabel Estimat Somatik Psykiatri Sygesikring I alt Den procentvise fordeling på de 3 hovedområder er angivet i figur 11 og 12. Figur 11 Figur 12 10

82 Somatik stationære og ambulante behandlinger I tabel 13 nedenfor er kommunens samlede udgifter på det somatiske område fordelt på områdets tre hovedaktiviteter: Tabel Estimat Stationære behandlinger (indlæggelser) Genoptræning (under indlæggelse) Ambulante behandlinger I alt Den procentmæssige fordeling af Lejre Kommunes KMF til det somatiske område er afbilledet i figur 14 og 15. Figur 14 Figur 15 Lejre Kommunes fordeling af udgifter på de tre overordnede grupperinger er på stort set samme niveau som for regionen i alt. Figur 16 og 17 viser den procentmæssige fordeling af regionens KMF til det somatiske områder. Figur 16 Figur 17 11

83 Relevans I sundhedsvæsenet har det i mange år været en målsætning at omlægge behandling i sygehusvæsenet fra stationær til ambulant. Formålet har været at få patienterne tilbage i eget hjem hurtigst muligt dels til gavn for patienterne selv, dels for at få mere sundhed for pengene. Takstloftet er på kr. ved ambulant behandling, mens den er på kr. ved indlæggelse. Hvis Lejre Kommunes andel af ambulante indlæggelser falder og de stationære stiger, kan det være relevant at kontakte regionen med spørgsmål om sygehusenes registreringspraksis. 12

84 Somatik antal udskrivninger fordelt på akutte og elektive indlæggelser Lejreborgeren er mindre på sygehuset end gennemsnitsborgeren i Region Sjælland. Nedenfor ses antallet af udskrivninger totalt og per borger i 2012 og 2013 for Lejre Kommune og alle regionens kommuner. Tabel 18 Lejre Region Lejre Region Estimat 2013 Estimat Udskrivninger i alt Udskrivninger pr. borger 0,22 0,25 0,23 0,26 Lejre Kommune har dermed både i 2012 og 2013 (estimeret) et udskrivningsgennemsnit per borger, der er ca. 11 % lavere end regionens gennemsnit. Udskrivningerne kan opdeles i akutte og elektive (planlagte) indlæggelser. Størstedelen af Lejre Kommunes udskrivninger er på akutte indlæggelser. De elektive indlæggelser er i gennemsnit de dyreste. Se tabel 19 og figur 20 nedenfor. Tabel Estimat Udskrivninger Kr. Udskrivninger Kr. Akutte Elektive I alt Figur 20 13

85 Aldersfordeling af akutte og elektive indlæggelser Figur 21 og 22 viser aldersfordelingen på de to typer indlæggelser i henholdsvis 2012 og 2013: Figur 21 Figur 22 14

86 De 0-4 og 65+ årige I 2012 var 43 % af udgifterne til akutte indlæggelser ca. 12,3 millioner kr. koncentreret på aldersgruppen 65+ år. For de 0-4 årige var udgifterne til de akutte indlæggelser ca. 2,1 millioner kr. Fra 2012 til 2013 steg udgifterne til de akutte indlæggelser for aldersgruppen 65+ til 47 % (14,1 mio.kr). For de 0-4 årige var udgifterne ca. 2 millioner kr. Aldersgruppen 65+ stod altså for knapt halvdelen af alle kommunens udgifter til akutte indlæggelser i 2013 se figurerne nedenfor: Figur 23 Figur 24 Relevans Sundhedsstyrelsen, KL, Sundhedsministeriet m.fl. vurderer, at forebyggelsespotentialet er særligt stort, når der er tale om akutte indlæggelser af ældre medicinske patienter. Hvis Lejre Kommunes antal af akutte indlæggelser, særligt dem af kort varighed, stiger, kan det være relevant at undersøge henvisningspraksis hos de praktiserende læger og vagtlægerne, og om der mangler (kendskab til) tilfredsstillende kommunale alternativer til akut indlæggelse. 15

87 Somatik - 0-dagsindlæggelser I tabel 25 og figur 26 og 27 ses Lejre Kommunes samlede udgifter til indlæggelser af forskellig varighed. Udgiften til 0-dagsindlæggelser på både medicinske og kirurgiske afdelinger svarer i både 2012 og 2013 til 24 % af de samlede udgifter til indlæggelser. Det er over gennemsnittet for regionens kommuner (2 procentpoint over i 2012 og 1,6 procentpoint over i 2013). Tabel Estimat Udskrevet dagen efter indlæggelsen Udskrevet samme dag som indlæggelsen Udskrevet to el. flere dage efter indlæggelsen Ambulant I alt Figur 26 Figur 27 Medicinske 0-dagsindlæggelser 0-dagsindlæggelser på kirurgiske afsnit er ofte en del af et planlagt behandlingsforløb. I det følgende ses der derfor udelukkende på 0-dagsindlæggelser på medicinske afdelinger, eftersom det er en parameter for eventuelt uhensigtsmæssige indlæggelser. Lejre Kommunes udgifter til medicinske 0-dagsindlæggelser fordelt pr. borger er 118 kr. i 2012 og 123 kr. i Det er henholdsvis 33 % og 15 % over regionsgennemsnittet, hvor udgiften pr. borger er 89 kr. (2012) og 107 kr. (2013). Nedenfor er tallene for Lejre samt Region Sjællands kommuner afbildet. Lejre er både i 2012 og 2013 den kommune med den fjerde højeste udgift til 0-dagsindlæggelser i Region Sjælland. 16

88 Figur 28 Lejre Kommune har ikke blot højere udgifter end gennemsnittet, vi har også et højere antal af sygehusudskrivninger på baggrund af en 0-dagsindlæggelse. Lejre kommune har således 18 udskrivninger pr borger i 2012, hvilket er 29 % over regionsgennemsnittet, og forventer 19 udskrivninger pr borger i 2013, hvilket er 19 % over regionsgennemsnittet. Også for antallet af udskrivninger ligger Lejre med det fjerde højeste antal i region Sjælland. Se figur 29 nedenfor. Figur 29 17

89 Relevans: Et højt forbrug af 0-dagsindlæggelser kan være men er ikke nødvendigvis uhensigtsmæssigt. En indikator for, om kommunens 0-dagsindlæggelser har været uhensigtsmæssige, er, om de har været akutte. På nationalt plan forekommer halvdelen af alle korttidsindlæggelser blandt ældre på 65 år eller derover. Det er relevant at analysere Lejre Kommunes 0-dagsindlæggelser i samarbejde med kommunens praktiserende læger og hovedsygehusene i Holbæk og Roskilde-Køge med henblik på at undersøge, hvorvidt indlæggelserne evt. kunne være undgået med (brug af) de rette kommunale indsatser og samarbejde på tværs. 18

90 Somatik - genindlæggelser I tabel 30 nedenfor ses Lejre Kommunes antal genindlæggelser (udskrivninger på baggrund af en genindlæggelse) samt udgiften til øvrige akutte indlæggelser. Genindlæggelser er som udgangspunkt altid akutte, og de er en type indlæggelser som muligvis kan reduceres. Figurerne 31 og 32 viser fordelingen mellem genindlæggelser og øvrige akutte indlæggelser. Tabel 30 KMF Udskrivninger Lejre Kommune Estimat Estimat Genindlæggelser Øvrige akutte indlæggelser Figur 31 Figur 32 Lejre Kommunes antal af og udgifter til genindlæggelser er under gennemsnittet for regionen. Fordeler man KMF til genindlæggelser ud pr. indbygger har Lejre Kommune en udgift i 2012 på 102 kr. og i 2013 på 101 kr. pr. indbygger. Til sammenligning er den gennemsnitlige KMF pr. indbygger i Region Sjælland henholdsvis i 2012 på 118 kr. og i 2013 på 139 kr. Det betyder, at Lejre Kommune har en KMF pr. indbygger, der i 2012 er 13 % og 2013 er 28 % lavere end gennemsnittet for regionen, hvad angår genindlæggelser. Nedenfor i figur 33 og 34 ses KMF pr. indbygger fordelt på regionens kommuner samt angivelse af regionsgennemsnittet. 19

91 Figur 33 Figur 34 Relevans Genindlæggelser kan være udtryk for et uhensigtsmæssigt patientforløb og kan skyldes kvalitetsproblemer ved den behandling og pleje, borgeren har modtaget under og efter indlæggelse. Genindlæggelser kan dog også være nødvendige som led i et patientforløb i eget hjem, og som del af en terminal fase for en døende patient. Genindlæggelser, der sker hurtigt efter udskrivning, skyldes typisk problemer ved overgangen fra sygehus til hjem eller problemer ved igangsætningen af behandling og pleje i hjemmet. Hvis Lejre Kommunes andel af genindlæggelser stiger, er det relevant at se undersøge samarbejdet omkring overgangen fra sygehus til hjem samt evt. den patientrettede forebyggelsesindsats for særlige risikogrupper. 20

92 Somatik - færdigbehandlede patienter Lejre Kommunes udgifter til færdigbehandlede patienter har nominelt ikke en betydelig størrelse. I 2012 var den totale udgift kr. og i 2013 var den på kr. Fordeler man udgiften ud pr borger, ligger Lejre Kommune henholdsvis 15,4 % (2012) og 6,0 % 2013 lavere end gennemsnittet for regionen. Se figur 35 og 36 nedenfor med udgifter til færdigbehandlede patienter for Region Sjælland. Figur 35 Figur 36 Relevans: Kommunerne betaler 100 % af udgifterne til de færdigbehandlede patienter. En manglende udskrivning hænger typisk sammen med, at hjemkommunen ikke er klar til at følge op på udskrivningen med den rette pleje. Hvis Lejre Kommunes andel af færdigbehandlede patienter stiger, skal visitationen inddrages i en nærmere årsagsanalyse. 21

93 Hospicepatienter Udgiften til patienter på hospice har nominelt haft en ubetydelig størrelse i Lejre Kommune. Udgiftsniveauet har været på et stabilt niveau i størrelsesordenen kr. til kr. i perioden 2010 til Der sker en markant stigning i 2013, hvor udgifterne beløber sig til kr. Fordeler man udgiften ud pr borger, ligger Lejre Kommune således henholdsvis 44 % lavere end regionsgennemsnittet i 2012, og i 2013, ligger kommunen 46 % over gennemsnittet for regionen. Der forventes et fald i udgifterne til hospice i 2014, da Lejre kommune i anden halvår af 2013 har udvidet og implementeret alternative tilbud til potentielle hospice patenter. Se figur 37 og 38 nedenfor med udgifter til hospice patienter for Region Sjælland. Figur 37 Figur 38 Relevans Kommunerne betaler 100 % af udgifterne til borgere på hospice. Hvis Lejre Kommunes udgifter til hospice stiger, skal visitationen inddrages i en nærmere årsagsanalyse. 22

94 Forebyggelige indlæggelser på det somatiske område Lejre Kommunes KMF til de forebyggelige indlæggelser fordeler sig således på de ti diagnoser, som Sundhedsstyrelsen har defineret som forebyggelige - se nedenfor i tabel 39. Tabel 39 KMF forebyggelige diagnoser Estimat Blodmangel, Ernæringsbetinget Blærebetændelse Brud Causa Socialis Dehydration Diabetes I og II Forstoppelse Lungebetændelse/KOL Mave/Tarm Tryksår Totalt Udgifterne til de forebyggelige indlæggelser set i forhold til de samlede udgifter på det somatiske område udgør kun 8,0 % (2012) og 7,7 % (2013). Figur 40 Figur 41 Lejre kommunes udgifter til forebyggelige indlæggelser opgjort pr borgere er totalt set under gennemsnittet for Region Sjælland. Se figur 42 nedenfor. 23

95 Figur 42 KMF forebyggelige fordelt på diagnoser Figuren nedenfor giver et billede af, hvordan udgifterne til de forbyggelige diagnoser fordeler sig på aldersgrupper. Causa socialis er udeladt. Som man kan se, fordeler de tre dyreste diagnoser sig forskelligt: Hospitalsbesøg med lungebetændelse/kol sker primært for de 0-4 årige og 60+. Kontakter pga. brud fordeler sig som den eneste diagnose bredt på aldersgrupperne. Og indlæggelser med diabetes ligger forholdsmæssigt højt hos grupperne 5-9 år og år og igen hos de voksne mellem 40 og 74 år med et peak hos de årige. Figur 43 Grundlæggende gælder det, at kommunens mulighed for at forebygge indlæggelser inden for de ti definerede diagnoser er langt størst der, hvor kommunen i forvejen er i kontakt med borgeren. Ud af den 24

96 samlede udgift til de forebyggelige indlæggelser udgør de kendte borgeres andel 56 %, hvilket svarer til ca. 4 mio. kr. i Figur 44 Relevans I planlægningen af en målrettet forebyggelsesindsats inden for de forebyggelige diagnoser vil det være relevant at inddele kommunen i distrikter via Geografisk Informations System (GIS) f.eks. i plejedistrikter og sammenholde eventuelle forskelle i indlæggelsesmønstre med plejeindsats, træningstilbud m.m. 25

97 Psykiatrien De totale udgifter til psykiatrien for 2012 og 2013 (September) er på henholdsvis 3,0 mio. kr. og 2,5 mio. Ved en simpel fremskrivning af udgifterne for 2013 forventes de at beløbe sig til 3,35 mio.kr. En stigning på ca. 12 %. KMF til psykiatrien fordeler sig på 2 hovedområder: Estimat Psykiatri Stationær Psykiatri Ambulant I alt Samlet set stiger udgifterne til psykiatrien med 10 % fra 2012 til Der ses den samme udvikling i region Sjælland hvor den forventede stigning er 11 %. Den procentvise fordeling på de to hovedområder er angivet i figurerne nedenfor. For Lejre Kommune gælder det, at der sker en kraftig forskydning fra stationær til ambulant behandling mellem 2012 og 2013, hvor de stationære behandlinger reduceres med 14 procentpoint. Der ses ikke samme udvikling i Region Sjælland. Figur 45 Figur 46 26

98 Nedenfor i figur 47 og 48 er udgifterne til KMF vist fordelt på alder. Lejre Kommunes udgifter til aldersgruppen 0-19 år er over regionens gennemsnit. Figur 47 Figur 48 Deler man udgiften til KMF op på områderne børn og unge (0-19 år) og voksne viser det sig, at børn og unge (0-19 år) udgør henholdsvis 23 % i 2012 og 25 % i 2013 (estimat) af de samlede udgifter til psykiatriske patienter. Til sammenligning ligger gennemsnittet for Region Sjælland på henholdsvis 16 % i 2012 og 17 % i Se figur 49 til 52 nedenfor. 27

99 Figur 49 Figur 50 Figur 51 Figur 52 Relevans Det er relevant at undersøge Lejre Kommunes høje procentdel af børn og unge med kontakt til psykiatrien nærmere med henblik på eventuelt at iværksætte indsatser, der kan nedbringe tallet til niveau med regionens gennemsnit. 28

100 Sygesikringen De totale udgifter til KMF for 2012 og 2013 er på henholdsvis 8,0 mio. kr. og 8,2 mio. Lejre Kommunes udgifter til sygesikring pr. borger udgør henholdsvis 298 kr. i 2012 og 306 kr. i Benchmarktallene for regionen er for både 2012 og ,00 kr. Derved er Lejre Kommunes KMF af sygesikringsområdet på samme niveau som regionen i 2012, men ca. 2,2 % over regionsgennemsnittet i Udgifterne til almen læge, speciallæge og tandlæge udgør 94 % af de samlede udgifter til sygesikring. Dette billede er det samme på regionsniveau. Nedenfor i tabel 53 vises de samlede udgifter til KMF fordelt på de 8 hovedområder: Tabel Estimat Speciallæge Almen læge Fysioterapi Kiropraktik Psykologhjælp Fodterapi Tandlæge Anden behandling I alt Relevans Kommunen betaler 10 % af honoraret, hver gang en borger besøger sin praktiserende læge, en fysioterapeut, fodlæge, psykolog mm. Ved besøg hos speciallæge betaler kommunen 34 % af honoraret. Det er samme andel som kommunen betaler af udgiften til indlæggelser og ambulant behandling på sygehus. Lægerne er en vigtig aktør i forhold til tidlig opsporing af sygdom og forebyggelse generelt. De er også centrale aktører at inddrage til en nærmere analyse af udvalgte data, fordi de er en af de instanser, der indlægger borgere og dermed har direkte indflydelse på kommunens udgifter til hospitalsvæsenet. 29

101 Afledte kommunale udgifter Udover den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet er der en række afledte kommunale udgifter forbundet med syge borgere. Det er udgifter, som har konsekvenser for Lejre Kommunes forskellige forvaltningsområdet, hvilket giver et incitament for at samarbejde på tværs af centrene med henblik på at sikre en sammenhængende indsats for borgerne og nedbringe udgifterne. Her tages der udgangspunkt i borgere, som har modtaget følgende ydelser i 2013: Sygedagpenge Kontanthjælp I 2013 har i alt borgere modtaget enten sygedagpenge eller kontanthjælp. Det betyder, at ca. 10 % af borgerne i Lejre Kommune har modtaget en af de nævnte ydelser i Nedenfor er de pågældende borgeres andel af den kommunale medfinansiering vist for følgende områder: Den totale udgift til MKF Forebyggelige diagnoser Psykiatrien Deres andel af de samlede udgifter til kommunal medfinansiering var i 2013 ca. 15 mio. kr. eller 18 % af de samlede udgifter, se figur 54. Det vil altså sige, at de borgere, der har kostet kommunen 15 mio. kr. i KMF samtidigt har kostet kontanthjælp og sygedagpenge på netto 60,6 mio. kr. (dette er netto efter statsrefusion). Figur 54 Ser man udelukkende på de forebyggelige diagnoser udgør de borgeres andel af udgifterne ca kr. eller ca. 11 % af den kommunale medfinansiering på området (i alt ca. 7,1 mio. kr.). Se figur nedenfor. 30

102 Figur 55 Ser man tilsvarende udelukkende på psykiatrien udgør de pågældende borgeres andel ca kr. svarende til ca. 28 % af kommunens udgifter til psykiatrien (i alt ca. 3,3 mio. kr.). Se figur nedenfor. Figur 56 Relevans Der er en række afledte udgifter, man kan medregne, eksempelvis udgifter til hjælpemidler, genoptræning, sygepleje, kørsel, boligydelse, støttepersonordning m.m. Det er relevant at medregne udvalgte afledte udgifter, når man skal beregne det økonomiske besparelsespotentiale ved en given forebyggelsesindsats. Et område som ikke har de store udgifter til KMF kan godt koste kommunen mange penge i andre tilbud eller centre. I forbindelse med prioriteringen af den langsigtede forebyggelsesindsats er det relevant at beregne kommunens totale udgifter over en årrække til kroniske syge borgere med eksempelvis diabetes, KOL, hjerte-kar lidelser og kræft evt. kombineret med fremskrivninger i demografien for Lejre Kommune. Det bør dog først undersøges om ikke KL eller andre har foretaget sådanne beregninger på et generelt niveau, da det er omfattende beregninger at lave. Sammenfatning Lejre Kommunes samlede udgifter til KMF ligger overordnet set på et forventeligt niveau, nemlig under gennemsnittet for Region Sjællands kommuner. Lejre-borgerne er mindre hyppigt indlagt på hospitalet end gennemsnitsborgeren i regionen, ligesom andelen af kronikere er lavere end gennemsnittet. Også mht. de forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser er Lejre Kommunes udgifter lavere end gennemsnittet for Region Sjælland. Mht. fordelingen mellem ambulante og stationære behandlinger er Lejres andel af ambulante en smule over regionens gennemsnit, hvilket er positivt. Kun udgifterne til 0-dagsindlæggelser er over regionens gennemsnit. Den kommunale medfinansiering er et område, som alle kommuner har et stort fokus på i disse år med henblik på at reducere udgifterne. Det er et svært tilgængeligt område præget af komplicerede data. Ifølge et KL-notat fra 2011 kan kommunerne påvirke medfinansieringsudgifterne ved enten at ændre egen 31

103 adfærd i form af (forebyggende) indsatser og tilbud eller ved at påvirke adfærden hos regioner og praksissektor. Udgangspunktet for KL s notat samt en ministeriel rapport fra april 2013 er, at der eksisterer en betydelig kommunal variation for tre indikatorer: udvalgte forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og akutte medicinske korttidsindlæggelser. På den baggrund peger udgivelserne på muligheden for, at en mere effektiv kommunal forebyggelsesindsats kan nedbringe niveauet af de uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehusene. Hverken notat eller rapport belyser imidlertid de kommunale forebyggelsesudgifter, der er forbundet med realiseringen af forebyggelsesarbejdet, hvorfor nettopotentialet er usikkert. For Lejre Kommunes vedkommende ligger udgifterne desuden på et niveau, hvor kun (de akutte) korttidsindlæggelser skiller sig negativt ud. Erfaringer fra flere kommuner, der har været hurtigere i gang med deres analyser end Lejre Kommune, viser, at besparelsespotentialet ved forebyggelse af indlæggelser er minimale. En af mange grunde her til er, at det ikke er kommunen men de praktiserende læger, speciallægerne, sygehusafdelingerne eller borgeren selv, der tager initiativ til en indlæggelse. En anden grund er, er kommunerne reelt kun har mulighed for at påvirke de borgere, som kommunen i forvejen har kontakt med gennem ældrepleje, sygepleje, sundhedspleje og genoptræning. I Lejre Kommune drejer det sig om 14 % af befolkning. Til gengæld udgør den kommunale medfinansiering for de 14 % ca. 34 mio. kr. i 2013, hvilket svarer til ca. 40 % af Lejre Kommunes samlede udgifter til kommunal medfinansiering i Der kan være et økonomisk besparelsespotentiale i at påvirke adfærden hos de henvisende læger og på sygehusene. Andre kommuner, bl.a. Næstved og Greve, har desuden fundet besparelser ved at kontrollere visse af sygehusenes registreringer. Næstved opdagede fejl i registreringen af akutte indlæggelser som stationære på baggrund af en stigning i udgiften til akutindlæggelser. Dette notats formål er at give en løbende opdateret overbliksanalyse af kommunens udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Det er muligt at analysere udgifterne til udvalgte indlæggelsestyper eller særligt omkostningstunge diagnosegrupper nærmere efter behov. Dataene bag KMF kan kombineres med geografiske data og cpr-nr. på kendte borgere. Det er også muligt med benchmark-analyser af udvalgte diagnosegrupper (bilaget) i forhold til udvalgte kommuner, der ligner Lejre. Endeligt bør data kvalificeres af da faggrupper, der til dagligt møder borgerne. Kilder esundhed Statens Serum Institut KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, (april 2013) KL notat: Kommunernes muligheder for at påvirke medfinansieringsudgifterne, (januar 2011) 32

104 Bilag: 6.1. Notat - Statistik over afslag i 2013.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 07. april Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26776/14

105 Afgørelser fra Ankestyrelsen Serviceloven 112, 113, 114 og Dato Sagstype Afgørelse fra Ankestyrelsen SL 112 (Hjælp til anskaffelse af hjælpemidler) Små hjælpemidler Medhold Rollator og lejringspude Hjemvist til fornyet behandling. LK har efterfølgende fastholdt afslag på rollator og lejringspude, hvorefter borger igen har klaget over afgørelsen til Ankestyrelsen hjulet-cykel Medhold SL 113 (Hjælp til anskaffelse af forbrugsgoder) El-scooter Klage over at el-scooteren ikke var bevilliget som hjælpemiddel, uden egenbetaling Hjemvist til fornyet behandling LK har efterfølgende bevilliget el-scooteren som hjælpemiddel uden egenbetaling. SL 114 (Støtte til køb af bil) Støtte til køb af bil Medhold Støtte til køb af bil Medhold Støtte til køb af bil på trivselsmæssigt grundlag Medhold SL 116 (Støtte til boligindretning og boligskift) Opsætning af håndtag og døråbner samt ændring af kanten ved terrassedør. Medhold Flytning af tørretumbler Medhold Etablering af gulvafløb i entre/depot-rum, i forbindelse med bevilling af tilbygning på 34 m2, ændring af eksisterende værelse til entre/depot-rum mm. Medhold

106 Afgørelser fra Ankestyrelsen Serviceloven 112, 113, 114 og

107 Bilag: 7.1. Velfærdsteknologi- Slutevalueringsrapport.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 07. april Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31677/14

108

109 Velfærdsteknologi på Træningsområdet i Lejre Kommune - Slut-evalueringsrapport Center for Velfærd & Omsorg

110 Forord og læsevejledning Center for Velfærd & Omsorg valgte i 2012 at afprøve en række forskellige velfærdsteknologiske løsninger. Træningsområdet havde en øget årlig vækst på 60 genoptræningsplaner gennem de seneste tre år og blev fundet velegnet til at teste nye velfærdsteknologiske løsninger (1). Velfærdsteknologi på området kan potentielt skabe tryghed, sikkerhed og mobilitet for både borgere og personale. Der blev d på økonomiudvalgsmødet godkendt og bevilliget en million kroner til et velfærdsprojekt på træningsområdet. Formålet var at udnytte den tildelte bevilling på en sådan måde, at det blev muligt at frigøre ressourcer for såvel borgere som personale og herigennem bidrage til at løse fremtidige udfordringer med manglede arbejdskraft, stigende antal ældre borgere og sikring af bedre arbejdsmiljø (1). Projektet om velfærdsteknologi skulle undervejs udvælge, afprøve, evaluere og implementere velfærdsteknologiske løsninger indenfor træning og genoptræning. Til dette formål blev der i løbet af projektet udvalgt hhv. LiteGait, ultralydsscanning og el-stimulering som de teknologier, der skulle testes (1). Formålet med denne slut-evalueringsrapport for velfærdsteknologi projektet på træningsområdet er, at lave estimater på det samlede potentiale i disse velfærdsteknologier, herunder at se på kvalitetsmæssige, arbejdsmiljømæssige og ressourcemæssige gevinster. Desuden indeholder denne rapport fremtidige anbefalinger på baggrund af dette velfærdsteknologiprojekt. Slut-evalueringen er udført i perioden januar-marts Rapporten består af tre dele. Først vil der være vore samlede konklusioner, anbefalinger og tre illustrative cases, der peger fremad og giver læseren et hurtigt overblik over administrationens vurdering af projektet. For læseren, der vil lidt mere i dybden følger der herefter en nærmere gennemgang af forløbet og en beskrivelse af de enkelte teknologier, der har været afprøvet sammen med en økonomisk vurdering af projektets konsekvenser. Til slut er der en række bilag der går meget grundigt til værks og som kan benyttes til opslag og baggrundsinformation. God læselyst CVO marts

111 Indholdsfortegnelse Forord og læsevejledning... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Del 1 konklusion, anbefaling og 3 cases... 4 Konklusion... 4 Anbefalinger... 5 Tre gode historier om oplevelserne med anvendelsen af velfærdsteknologier... 6 Den gode historie om LiteGait... 6 Den gode historie om ultralydsscanning... 6 Den gode historie om el-stimulering... 6 Del 2 Rapport med gennemgang af teknologi og økonomi... 7 Indledning... 7 Teknologi... 8 LiteGait... 8 Ultralydsscanning... 9 El-stimulering... 9 Interaktive projektorer og online træningsprogrammer Teknologier og succeskriterier samlet: Borger/Patient Organisation Økonomi LiteGait Ultralyd El-stimulering Interaktive projektorer og online træningsprogrammer Samlet økonomisk effekt af velfærdsteknologi projektet Afskrivninger Usikkerheder Referenceliste Del 3 Bilag Bilag 1 LiteGait CAT Samlet vurdering samt konklusion Referencer Bilag 2 LiteGait Evaluering Bilag 3 Ultralydsscanning CAT Bilag 4 Ultralydsscanning Evaluering Bilag 5 El-stimulering CAT Bilag 6 El-stimulering Evaluering Bilag 7 Interaktive projektorer Evaluering Bilag 8 Retningsgivende dokument for ultralydsscanning Bilag 9 Økonomisk oversigt for velfærdsteknologi projektet

112 Del 1 konklusion, anbefaling og 3 cases Konklusion Velfærdsteknologiprojektet indenfor træning og genoptræning har overordnet set vist sig at være et vellykket projekt. I forhold til de opstillede succeskriterier, der blev opstillet i projektets kommissorium, viser projektet at disse mål er opnået i form af både øget kvalitet og i form af gevinster indenfor arbejdsmiljøet som både gavner berørte borgere i Lejre Kommune og personalet. Endvidere kan det i projektet påvises at der med stor sandsynlighed kan opnås så stor en effektivisering af personalets tidsforbrug ved hjælp af den testede velfærdsteknologi, at det investerede udstyr kan tjene sig ind igen længe inden udstyret er afskrevet. Det er dog værd at nævne, at datagrundlaget som resultaterne vurderes ud fra, er begrænset. I rapporten anlægges der derfor en forsigtig vurdering, særligt i vurderingen af hvor mange borgere der på årsplan kan få gavn af teknologierne. For den teknologi der indeholder de største potentialer for tidsbesparelser, nemlig LiteGait, skønnes der således alene med at 20 borgere vil kunne have den fulde effekt om året, mens der for ultralydsscanning kun opereres med at der er 36 borgere om året som får den fulde effekt. Dette er yderst konservativt og eftertiden vil derfor forhåbentligt vise at den gavnlige effekt ramte flere end der var kalkuleret med. Det har været muligt at gennemføre hele projektet indenfor de økonomiske rammer budgettet tillod. Det betyder at teknologien der er indkøbt allerede er finansieret og at den nødvendige uddannelse allerede er gennemført således at der ikke er nogen tekniske begrænsninger i at realisere gevinsterne. Som en positiv afledt effekt af projektet, har personalet i træningsafdeling opnået både konkrete kompetencer indenfor nye faglige teknikker og metoder og samtidig opnået erfaring med at arbejde projektorganiseret om implementering af ny teknologi, med de udfordringer der følger med. De involverede i projektet har undervejs i forløbet gjort sig en mængde nyttige erfaringer, der forhåbentlig vil kunne indsamles som gevinster næste gang der skal afprøves nye velfærdsteknologiske løsninger indenfor træningsområdet, så de langsigtede gevinster efter velfærdsprojektets afslutning bedre kan opnås. På det organisatoriske plan vil dette betyde at vi i anbefalingerne fremhæver at det er værdifuldt at komme tidligere i gang med alle de teknologier der skal testes, således at erfarings- og datagrundlaget kan styrkes inden projekterne evalueres. Endelig er det værd at nævne, at projektet har medvirket til en øget positiv omtale af træningsområdet inden for det fysioterapeutiske fagområde og i regionale sundhedskredse. 4

113 Anbefalinger Projektet om velfærdsteknologi på træningsområdet viser at der er flere gevinster at hente for Lejre Kommune. Denne rapport vil vise, at det er muligt både at øge kvaliteten af kommunens tilbud, samtidig med at der spares på indsatsen med tidsmæssig effektivisering for både terapeuter og borgerne. Der er yderligere muligheder for gevinstrealisering ved at styrke det tværkommunale og tværregionale samarbejde og samlet løfte uddannelsesindsatsen. Det anbefales derfor, at Lejre Kommune indgår i dialog med interesserede samarbejdsparter. På landsplan er der stor opmærksomhed og interesse for det velfærdsteknologiske område. Kommunernes Landsforening (KL) har oprettet Center for velfærdsteknologi i erkendelse af, at det fremover vil være et helt centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program tager et afsæt i digitaliseringsstrategien og i KL s socialpolitiske udspil Invester før det sker. Der er fokus på de kommunale indsatser som baserer sig på borgernes egne ressourcer, deres aktiv deltagelse, selvbestemmelse og selvstændighed. (2). Administrationen anbefaler at Lejre Kommune i tråd med vore egne erfaringer og de nationale tendenser fortsætter, med at udforske mulighederne for opnå kvalitetsforbedringer kombineret med tidsbesparelser gennem øget brug af velfærdsteknologi. De velfærdsteknologiske tiltag udfordrer kommunen på den måde vi organiserer vores opgaveløsning på. Derfor anbefales det, at der ved fremtidige velfærdsteknologiske projekter investeres mere energi i at anskueliggøre de overordnede organisatoriske ændringer inden projekterne igangsættes. Projektorganiseringen forudsætter klarhed om projektdeltagernes rollefordeling og hvordan teknologien håndteres i en drift situation og der kan være andre væsentlige forhold som de fysiske omgivelser, der også skal være bedre defineret inden projekterne slippes fri. Derfor anbefales det afslutningsvist, at vi styrker professionaliseringen af vores projektarbejde ved i højere grad at benytte redskaber fra projektarbejde, så som mere gennemarbejdede tids- og handlingsplaner, tydeligere målbare succeskriterier og refleksioner om hvad der skal ske af tiltag for at sikre en succesrig overgang fra test til drift. 5

114 Tre gode historier om oplevelserne med anvendelsen af velfærdsteknologier Den gode historie om LiteGait En 73 årig kvinde er blevet udskrevet efter langvarig indlæggelse på sygehus til permanent bolig på Bøgebakken. Hun sad i en kørestol og blev liftet med gulvlift ved udskrivelse. Startede træning 2 gange ugentligt. Efter indledende træning startet hun med vægtaflastende træning i LiteGait for, at træne ståfunktion og holde balancen. Herefter startede gangtræningen i LiteGait med reduceret vægtbæring. Hun går i dag selv rundt med rollator på Bøgebakken og benytter kun kørestol udendørs. Hun bruger ikke længere lift i hjemmet (7). Figur 1. En kvinde prøver LiteGait - modelfoto Den gode historie om ultralydsscanning En kvinde på 70 år var henvist til genoptræning med hoftesmerter. Forud var hun undersøgt på to forskellige sygehuse. Det ene sygehus diagnosticerer en afklemning ved hofteleddet kombineret med slidgigt. Det andet sygehus diagnosticerer inflammation i en slimsæk og i senerne omkring hoften med afklemning som sekundært problem. Der blev givet blokade og henvist til genoptræning med kontrol på sygehuset efter 4 mdr. Der var dog ingen effekt af blokaden, så kvinden mødte til træning med tiltagende smerter i hoften og hun kunne næsten ikke støtte på benet. Den fysioterapeutiske undersøgelse peger på at det primært drejer sig om afklemning, Figur 2. Ultralydsscanning - modelfoto som ikke kan trænes væk, og UL-scanning viser ingen tegn på inflammation. Kvinden sendes derfor tilbage til sygehuset, hvor hun hurtigt bliver tilbudt operation. Kvinden er sparet for mange smerter og Træningsområdet har sparet tid ved ikke at starte et formålsløst træningsforløb (8). Den gode historie om el-stimulering En kvinde på 63 år kommer til genoptræning efter indsættelse af et nyt kunstigt knæ. Hun har i flere år op til operationen haft smerter i knæene, som har medført et nedsat aktivitetsniveau. Hendes ben var meget hævet efter operationen og hun havde en del smerter, som gjorde det svært for hende at træne. Derfor var elstimulation en oplagt mulighed for at reducere hævelse, smerter og supplere styrketræningen. Figur 4 El-stimulering af højre knæ Hun havde rigtig god effekt og en god oplevelse af el-stimulering allerede efter to gange, også selvom behandlingen ikke var helt smertefri (9). Figur 3 Apparat til el-stimullering - modelfoto 6

115 Del 2 Rapport med gennemgang af teknologi og økonomi Indledning Denne slut-evaluering tager sit udgangspunkt i fire critical appraised topic (CAT) rapporter (3) og et tilsvarende antal mini-evalueringsrapporter omkring de enkelte velfærdsteknologier på træningsområdet. De fire teknologier er LiteGait (vægtaflastende lift træningssystem), Elstimulering (muskel træning), Ultra-lydsscanning (diagnostik og træning) og Interaktive projektorer. De udarbejdede CAT-reporter tager udgangspunkt i et konkret klinisk spørgsmål og besvarelsen tager sig udgangspunkt i en systematisk litteratursøgning om emnet (3, 4). CATreporterne på træningsområdet blev modificeret i mindre grad, grundet tidsrammen, men skaber et fagligt klinisk grundlag for velfærdsteknologierne til behandlingen af borgerne. Minievalueringsrapporterne blev udarbejdet umiddelbart efter, at teknologierne var blevet udvalgt og afprøvet i en kortere periode. I projektet skulle de forskellige velfærdsteknologier først udvælges og undersøges, herefter indkøbes, afprøves og indføres på området. Det blev tidligt i projektet besluttet, at indføre én teknologi af gangen. Det medførte, at teknologien kun blev afprøvet i to til tre måneder før evaluering for, at kunne overholde tidsrammen på projektet. Derfor er der et lille datagrundlag i alle evalueringerne. Til dataindsamling blev der anvendt selvgenerede spørgeskemaer, oplevelser fra både borgere og terapeuter. Derfor er det ikke muligt, at udlede statistiske kausale sammenhænge på denne baggrund, men data kan være med til at give en indikation for anvendelsen af teknologierne. Der var for de enkelte teknologier opstillet følgende succes-kriterier i kommissoriet om velfærdsteknologi (1): LiteGait: - At sikkerheden optimeres for både borger og terapeut - At borgeren føler sig mere tryg - Mulighed for bedre arbejdsstillinger - Hurtigere progression af træningen - Færre personale til håndteringsmæssige tunge borgere. Ultralydsskanning: - Mere specifik og målrettet træning kortere træningsforløb og øget effektivitet - Øget kvalitet El-stimulation: - Mere specifik og målrettet træning - Kan potentielt accelerere træningsforløbet Slut-evalueringsrapporten bygger på elementerne fra mini-medicinsk teknologi vurdering (mini-mtv) som er teknologi, borger (patient), organisation og økonomi (5). Mini-MTV anvender en bred anskuelse ved inddragelse af de ovenstående elementer (6). Mini-MTV er har til formål at samle og strukturer viden om mediciske teknologier og kan virke som et beslutningsstøttende redskab til beslutningstagere (6). Slut-evalueringen har derfor brugt elementerne som styringsværktøj for rapporten, men rapporten kan IKKE betragtes som en mini-mtv. 7

116 Teknologi Der er i velfærdsprojektet arbejdet med fire teknologier. Der vil kort i det nedenstående blive redegjort for valget af teknologi og på hvilken måde forslaget er nyt i forhold til den gængse praksis i Lejre Kommune. Herudover vil den foretaget litteratursøgning og resultat kort blive præsenteret, samt effekten for borgerne. Afsluttende vil risici og udbredelsen i DK af teknologierne blive beskrevet. Det vil være muligt for alle teknologierne at læse mere uddybende i de enkelte evalueringsrapporter og CAT s er ved lagt som bilag 1-6. LiteGait LiteGait blev valgt som teknologi, da der har været et ønske fra træningsområdet om, at forbedre terapeuternes arbejdsforhold med krævende neurologiske/geriatriske patienter og kunne gangtræne sikkert med borgere med stærk nedsat gangfunktion. LiteGait teknologien har efter afprøvning vist, at borgere og personalet har oplevet større grad af tryghed ved gangtræning end tidligere, samt hurtigere progression af træningen end ellers. LiteGait fremmer gode arbejdsstillinger og cirka en tredjedel af de gennemførte træning i testperioden har været med færre personaler end ellers (7). Der er blevet udført systematisk litteratursøgning omkring LiteGait med udgangspunkt i følgende klinisk spørgsmål (10): Hvad er effekten ved at anvende vægtaflastet gangtræning? - i forhold til patientens genoptræning (fagligt) - terapeuternes arbejdsforhold (arbejdsmiljø) - personalemæssige ressourcer (økonomi) Fagligt foreligger der enkelte større ældre studier som ikke kan påviser effekt af træning i vægtaflastende systemer, men nyere studier af mindre karakter påviser god effekt på gangfunktionen (tempo og distance) ved kombinationen mellem styrketræning, konditionstræning og gangtræning i vægtaflastende systemer. I et studie af Visintin M et al. påpeges, at anvendelse af LiteGait til gangtræning af tunge patienter reducerer antallet af terapeuter med op til tre personer, samt bedre arbejdsstillinger og skaber sikkerhed under gangtræning (10). Dette er på linje med oplevelserne på træningsområdet. Der kan læses yderligere om LiteGait i CAT og mini-evalueringen i bilag 1 & 2. Der blev i projektet indkøbt to LiteGait som under afprøvningsperiode skiftede placering med de tre træningscenter i kommunen, hvilket viste sig at være en logistisk udfordring på grund af størrelsen på LiteGaiten. Efter afprøvningen var både personale og borgere meget begejstret for LiteGait og havde et dagligt behov for LiteGaiten. Derfor valgte træningsområdet, at indkøbe en tredje LiteGait, således at hvert træningscenter i dag fast råder over en LiteGait. LiteGait teknologien har efter indførelse derfor indfriet de opsatte succes-kriterier i kommissoriet (1): - At sikkerheden optimeres for både borger og terapeut - At borgeren føler sig mere tryg - Mulighed for bedre arbejdsstillinger - Hurtigere progression af træningen - Færre personale til håndteringsmæssige tunge borgere. 8

117 Ultralydsscanning Ultralydsscanning blev valgt som teknologi, da den giver nye og bedre vævsdiagnostiske muligheder for terapeuterne. Det medføre mere præcise diagnoser således, at genoptræningen kan præciseres yderligere. Den muliggør også realtime feedback i forbindelse med muskelkontraktioner under genoptræningen. Det anvendes til kontrol af korrekte muskelkontraktioner og kan indgå som et pædagogisk redskab for terapeuterne (11). Efter afprøvning af ultralydsscanneren oplevede terapeuterne flere tilfælde med øget præcision i diagnosticering og herved blev et antal borgere sparet for udsigtsløs genoptræning og sendt videre til relevante sundhedspersoner. Ultralydsscanner blev brugt som feedback til borgerne med især ryglidelser, og de kunne herved hurtigere komme i gang med træning end tidligere (8). Der er blevet udført systematisk litteratursøgning omkring ultralydsscanning med udgangspunkt ifølge spørgsmål (11): Hvilke anvendelsesmuligheder har en ultralydsscanner som diagnostisk redskab? Hvilke anvendelsesmuligheder har en ultralydsscanner som realtime feedback mekanisme? Hvilke etiske overvejelser fremkommer ved implementering af en ultralydsscanner? Litteratursøgning og gennemgang af artiklerne viste, at ultralydsscanning er anvendeligt og præcist til diagnosticering af vævskader og flere patienter får ændret den kliniske vurdering som formodes, at medvirke til mere målrettet genoptræning. Flere studier finder, at ultralydsscanning er et klinisk relevant og anvendeligt supplement i genoptræningen (11). Ultralydsscanning i fysioterapeutisk praksis er hyppigst anvendt inden for hospitalssektoren og i de private klinikker gennem de sidste par år. Til vores nuværende kendskab er Lejre Kommune en af de første kommuner i DK der kan tilbyde ultralydsscanning. Det har blandt andet ansporet til deltagelsen i et master-projekt fra UCSJ som undersøger fysioterapistuderendes evne til at diagnosticere med og uden ultralydsscanner. Vi har ligeledes oplevet interesse fra fagforum for ultralydsscanning under Danske Fysioterapeuter. Der er i skrivende stund en artikel på vej i Fysioterapeut (fagblad fra Danske Fysioterapeuter) omkring ultralydsscanning i kommunalt regi. Artiklen bliver formentlig publiceret i april Etiske overvejelser omkring anvendelse af ultralydsscanning bliver beskrevet i afsnittet Borger. En ultralydsscanner dækker nuværende behov på området. Der kan læse yderligere i CAT og mini-evaluering for ultralydsscanning i bilag 3 & 4. Ultralydsskanning har derfor som teknologi opnået de opsatte succes-kriterier i kommissoriet for velfærdsteknologi (1): - At muliggøre mere specifik og målrettet træning som kan medføre et kortere træningsforløb og dermed en øget effektivitet. - Øget kvalitet af genoptræningen. El-stimulering El-stimulering blev valgt som teknologi, da det giver nye muligheder i genoptræningen. El-stimulering kan anvendes til stimulering af muskelaktivitet efter længere perioder med immobili- 9

118 sering, hvor der ofte er muskelatrofi og nedsat muskelaktivering som følge eller som supplement under styrketræning. El-stimulering kan også anvendes til smerte-behandling (12). El-stimuleringen kan efter vejledning af en terapeut, ofte anvendes selvstændigt af ellers velfungerende patienter. Derved vil det frigøre terapeut tid til andre borgere og el-terapi er med til at højne kvaliteten og mulighederne i genoptræningen (12). Efter afprøvning af el-stimulering kan det på baggrund af de sideløbende selvproducerede spørgeskemaer konkluderes, at el-stimulering har været givtigt for borgere og terapeuter i forhold til tid og kvalitet af behandlingen. Teknologien er begrænset til et apparat på hvert center, men et større antal apparater vil ikke nødvendigvis medføre en tilsvarende større besparelse i terapeuttid som beregnet i det senere afsnit økonomi. Det skyldes, at teknologien ikke kan anvendes på alle borgere med samme diagnose, da der kan være andre forhold hos den enkelte borger, der gør det uhensigtsmæssigt eller kontraindiceret at anvende el-stimulation (9). Der blev fortaget systematisk litteratursøgning og gennemgang af artikler med udgangspunkt i følgende spørgsmål (12): Hvilke muligheder giver el-stimulering (NMES og TENS) ved anvendelse på træningsområdets forskellige type borgere? Hvordan og til hvem anvendes NMES og TENS mest optimalt? Litteratursøgning og gennemgang fandt flere studier der påviser god effekt af el-stimulering med øget muskelaktivering. Det er mere uklart hvilken dosering der er den optimale. Generelt er der mange anvendelsesmuligheder på baggrund af litteratursøgning (12). Der kan læse yderligere i CAT og mini-evalueringen for el-stimulering i bilag 5 & 6. El-stimulering opfylder de opsatte succes-kriterier fra velfærdsteknologi kommissoriet: - Mere specifik og målrettet træning - Kan potentielt accelerere træningsforløbet Interaktive projektorer og online træningsprogrammer Det blev besluttet i projekt-styregruppen at markedet for e-træning skulle afsøges. Der blev klarlagt flere mulig teknologier til eventuelle fremtidige projekter efter brainstorming blandt terapeuterne på træningsområdet. Under afsøgningen opstod ideen om interaktive projektorer på træningsområdet. Formålet var, at kunne tilbyde bedre og mere brugervenlig interaktiv information til borgerne om sygdomme og skader i forbindelse med genoptræning og undervisningsforløb såsom smerte- Figur 5 Wii benyttet til genoptræning eller KOL-skolen. Desuden giver det mulighed for, at kunne tilbyde interaktiv træning med eksempelvis Nintendo Wii eller andre bevægelsessensor systemer. De interaktive projektorer kan derfor betragtes som både et pædagogiskredskab og 10

119 aktivt træningsredskab som begge medvirker til at øge kvalitet af genoptræningen. I samme forbindelse blev der indkøb licens til et nyt online-træningsprogram Digifys som var påtænkt, at kunne enten helt eller delvist erstatter tidligere anvendte online-træningsprogram fra Caddy. Begrundelsen var øget muligheder med mere diagnosespecifikke øvelser og interaktive videoer til flere forskellige elektroniske platforme. På længere sigt vil det muliggøre at borgerne selv via de interaktive tavler kan få adgang til egne interaktive træningsprogrammer udarbejdet af deres terapeut. Teknologien har ikke tidligere været anvendt på træningsområdet i Lejre eller på andre kommunale træningscentre med vores nuværende kendskab. Derfor formodes teknologien at indeholde flere endnu ukendte anvendelsesområder end de beskrevne. Der er ikke foretaget litteratursøgning omkring denne teknologi, da det ikke tidsmæssigt var muligt i projektet. Der kan læses mere i evalueringsrapporten for interaktive projektorer. Teknologier og succeskriterier samlet: De enkelte teknologier er indført i forskellige faser og det medvirkede til, at der kun har været en begrænset tid til at udvælge, afprøve og indføre hver enkelt teknologi. Det har naturligvis medført en begrænsning i datagrundlaget, samt i de faglige CAT s. På den anden side er der på relativt kort tid indført flere nye teknologier på området. Det kan dog forventes, at terapeuterne på længere sigt bliver mere vant til og i endnu højere grad anvender de implementerede teknologier i dagligdagen. Desuden har projektet bidraget med læring for terapeuterne om indførelsen af nye teknologier og udarbejde faglige CAT s til brug på området. Det vil gavne fremtidige projekter og understøtter den faglige udvikling på området. Samlet set opfylder de afprøvede teknologier de opstillede succeskriterier fra kommissoriet om velfærdsteknologi, hvilket er positivt for projektet og medvirker til flere afledet effekter. De uddybes i de næste afsnit omkring patient, organisation og økonomi. Borger/Patient De valgte teknologier gør det nødvendigt at gøre sig forskellige etiske overvejelser. Generelt i anvendelsen af teknologierne er det vigtigt, at den nære borger-kontakt bevares og at borgeren ikke bliver gjort neutral eller tingsliggjort i behandlingen. Derfor skal teknologierne bruges som et tillæg til behandlingen, hvilket terapeuter er opmærksomme på. Der er særligt i forbindelse med ultralydsscanning flere etiske overvejelser, om hvad man må scanne og hvordan der ved behov, kan henvises videre til andre relevante sundhedspersoner. Disse overvejelser er nedskrevet og der er udarbejdet et internt retningsgivende og procedure anvisende dokument til de terapeuter der anvender ultralydsscanning. Det er gjort for at forebygge ubehagelige eller etisk vanskelige episoder for borgerne og terapeuterne, se bilag 8. For at belyse borgerperspektivet er der indsamlet forskellige borger-historier om deres oplevelse med anvendelsen af de forskellige teknologier i deres behandlingsforløb. De enkelte historier er beskrevet i de enkelte evalueringsrapporter (7-9). Historierne giver et indblik i borgernes oplevelser og samlet for alle historier er, at borgerne er meget positive overfor de forskellige teknologier, selvom det kræver tilvænning med nye teknologier. Alle de indførte teknologier sigter i høj grad mod, at gavne netop borgernes muligheder og oplevelser i forbindelse med genoptræning, samtidig med at teknologier er fagligt relevante. 11

120 Organisation Velfærdsteknologi projektet har haft flere forskellige effekter på træningsområde. Der har været afholdt undervisning i LiteGait, el-stimulering og interaktive projektorer. Herudover har enkelte fra personalet været på kursus indenfor LiteGait, el-stimulering og i ultralydsscanning. Ultralydsscanningsuddannelsen løber over flere lektioner med tilhørende hjemmeopgaver. Velfærdsteknologiprojektet har været medvirkende til en udvikling af medarbejdernes viden og de har tilegnet sig yderligere faglige kompetencer som direkte konsekvens af projektet. Velfærdsteknologi projektet har også påvirket de fysiske rammer på alle centre, hvilke i sig selv er naturligt, da teknologier som LiteGait og interaktive projektorer optager plads på centrene. Til ultralydsscanning har det været nødvendigt at indrettet et rum på henholdsvis Hvalsø træningscenter og Grønnehave træningscenter, hvor det er muligt, at scanning i rolige omgivelser. Disse ændringer er blevet foretaget indenfor de eksisterende rammer på de enkelte centre. Den nedsatte styregruppe for velfærdsteknologi projektet har gennem processen opnået erfaringer og læring gennem deres deltagelse i projektet og det kan på længere sigt udnyttes ved nye større velfærdsteknologiske projekter. Velfærdsteknologi projektet har, som tidligere beskrevet, affødt et samarbejde med UCSJ om et master-projekt, der inkluderer fysioterapeutstuderende og kliniske undervisere. Internt i kommunen har projektet haft en indirekte positiv påvirkning for CVO, da det forventes at borger på længere sigt behøver mindre hjemmehjælp, som følge af bedre genoptrænings muligheder. Der er i skrivende stund en artikel på vej om implementering af ultralydsscanning i kommunalt-regi i fagbladet for fysioterapeuter, som formentlig vil skabe øget faglig interesse om kommunal ultralydsscanning. Økonomi I dette afsnit vil der være en kort gennemgang af de enkelte teknologiers effekter, vurderet på økonomi og betydning for personaletid. Der vil blive præsenteret en beregning for den tidsmæssige effekt af projektet. I den økonomiske beregning er der kun fokuseret på de direkte tidsmæssige effekter for Lejre Kommune. De økonomiske beregninger er lavet på grundlag af mini-evalueringerne for teknologierne. Se bilag 2, 4 & 6 for yderligere. Velfærdsteknologiprojektet var berammet til kr. til projektaflønning og indkøb af teknologier. Der er i projektet indkøbt teknologier for i alt kr. og der er anvendt kr. på kurser relateret til anvendelse af teknologierne (ultralydsscanning og el-stimulerings kurser). Herudover er der anvendt kr. til personalelønninger i forbindelse med projektet. I bilag 9, er der en uddybning af beregningsgrundlaget for gevinstrealiseringen. Der redegøres i bilag 9 for at benytte beløbet kr. som nøgletal for den teknologiske investering, mens der benyttes en timepris på 336,21, når der skal findes besparede antal personaletid på træning i centrene og besparede antal personaletid til hjælp i eget hjem. 12

121 LiteGait Beregningen er baseret på et eksempel med en borger som er på gæstestue og fik hjælp til toiletbesøg, spisning og var kørestolsbruger. Der var regelmæssig gangtræning med LiteGait i to måneder udført af en terapeut mod tidligere to terapeuter uden LiteGait. Det anslås fra eksemplet, at der var en samlet reduktion af personaleressourcer med 15 timer i det pågældende tilfælde. På årsbasis skønnes det at LiteGait vil blive brugt til 60 borgere i forhold til genoptræning. Med udgangspunkt i ovenstående eksempel anslås det på årsbasis at skabe en besparelse på 300 terapeuttimer, da man estimerer at kun 1/3 af de berørte 60 borgere rent faktisk vil have behov for to hjælpere uden LiteGait. I den pågældende case, viste det sig desuden, at borgeren hurtigere kunne udskrives fra gæste stue og flytte til eget hjem. Værdien af dette har vi ikke regnet på, men der er tale om en anseelig besparelse, som direkte påvirker kommunens udgifter. Desuden betyder borgernes forbedrede mobilitet, at man i det konkrete tilfælde sparer hjælp i hjemmet svarende til 7 timer om ugen, eller 365 timer på årsplan. Vi kender ikke omfanget af hvor mange borgere, der vil kunne opnå en tilsvarende effekt. Hvis vi meget forsigtigt antager at der i stedet for kun denne ene borger er 4 tilsvarende cases pr år, kan kommunen forvente en direkte afledt besparelse på ca kroner for én borger, svarende til kr. for 4 borgere med samme forhold som i casen. I den virkelige verden vil vores forventning være, at der vil være mange flere borger med en meget varierende effekt på antallet af sparede timer til hjælp i hjemmet og summen af denne besparelse vil ganske givet nærmere ligger over end under 1 million på årsbasis. Den afledte effekt af at flere borgere gennem træning med LiteGait opnår selvstændig gangfunktion betyder, at de har brug for mindre hjælp til daglige aktiviteter, mindre behov for hjælpemidler samt at borgere eventuelt kan blive længere i eget hjem. Ultralyd Den økonomiske effekt af ultralyd er anslået på baggrund af 6 observerede cases. Her viste det sig at borgerne på grund af ultralydsscanning blev sendt videre til kontrol mellem 1 og 3 uger tidligere end de ellers ville blive. For de 6 cases viser det sig, at der er forskelle på hvor mange terapeuttimer dette vil spare kommunen for, men i en gennemsnitsberegning viser det sig at være mellem 10 og 27 timer, eller 18,5 timer i gennemsnit for 6 borgere. (beregning i bilag 4). Med en forventning om at der konservativt estimeret - vil være 3 borgere pr måned, der hver sparer kommunen for i gennemsnit 3,1 terapeuttimer i 12 måneder om året, giver det en forventet gennemsnitsbesparelse på 112 terapeuttimer. Der er flere afledte effekter end timerne, idet borgeren spares for smerter og uro, samt et formålsløst træningsforløb. Andre mulige effekter er en eventuelt efterfølgende forkortelse af perioden med sygemelding og modtagelse af sygedagpenge. Der er desuden flere fremtidige anvendelsesområder for ultralydsscanning med mulig yderligere økonomisk gevinster. Internt i kommunen vil det på længere sigt være relevant, at Træningsområdet indleder samarbejde med inkontinenssygeplejersken med henblik på udredning og behandling af borgere med inkontinens. Ved brug af scanneren vil der være muligt at undersøge knibefunktionen hos svage borgere, og det vil være muligt at måle om borgeren tømmer blæren helt hver gang, hvorved eksempelvis behovet for bleer eventuelt kan reduceres og dermed medføre en besparelse på dette område. 13

122 El-stimulering Beregningen er baseret på et eksempel med en borger som kommer til holdtræning efter længere tid immobilisering og nedsat muskelmasse (atrofi). Normalt vil dette kræver supervision af en terapeut de første 3-4 uger for at opnå korrekt muskelaktivering. Efter implementeringen af el-stimulering som kan anvendes i opstartsfasen er samme grad af supervision ikke nødvendig. Det anslås at der i de første 4 uger samlet kan ske en besparelse på 2 timers supervision af terapeuttid. Det skønnes endvidere at kunne anvendes på 2-4 borgere pr. måned pr. center. Da der er 3 centre vil det samlet set være et sted mellem 144 og 288 timers besparet terapeuttid. I vores beregning vil vi derfor vælge at bruge ( /2= 216) gennemsnitstallet 216 timer om året. Desuden vil der være afledte effekter for de enkelte borgere, såsom tidligere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der vil dog samtidig være en merudgift på løbende forbrug af elektroder som sættes på huden under el-stimuleringen. Årligt vil dette forbrug anslået være på kr. pr. center og kroner samlet set. Interaktive projektorer og online træningsprogrammer Den økonomiske effekt af de interaktive projektorer og online træningsprogrammer kan ikke på det nuværende grundlag opgøres i eventuelle effektivisering i terapeuttimer. Det vil kræve en detaljeret timeregistrering som er vanskelig at gennemføre i praksis. Yderligere var de interaktive projektorer først med i den sidste fase af projektet og har først været brugbare pr. 1. december 2013 på grund af forsinkelser med de tilhørende it-udstyr. Derfor afstår denne evaluering fra at anslå økonomien ved interaktive projektorer. Samlet økonomisk effekt af velfærdsteknologi projektet Der er ud fra ovenstående oplysninger opstillet en forsigtig anslået model for den økonomiske effekt af velfærdsprojektet, men der skal tages forbehold for det meget lille datagrundlag og for de bagvedliggende antagelser om at vore cases bare kan ganges op og at forbruget i øvrigt vil vedblive med at være som det vi kender lige nu. Det betyder med andre ord, at usikkerheden i de præsenterede forventninger til den økonomiske effekt, er stor. På trods af dette, er det vores vurdering at estimaterne er konservative og at de økonomiske gevinster kan vise sig at være betydeligt større. Den økonomiske gevinstrealisering bliver i det følgende målt i antal arbejdstimer for træningsområdet fordelt på træning i centrene og hjælp til genoptræning i hjemmet. 14

123 Velfærdsteknologi pulje forbrugt Time udregning: LiteGait: Estimerede besparelser Anslået 300 timers reduktion ifølge evalueringsrapport om LiteGait (7). Anslået 365 x 4 timers reduktion i hjælp i hjemmet kr. 300 timer årligt timer årligt Ultralyd: 2 timers reduktion pr. mdr. * 3 borger pr. mdr. I alt * 12 mdr. 112 timer årligt. El-stimulering: 2 timers reduktion * 2 borger pr. mdr. pr. center * 3 centre * 12 mdr. 216 timer årligt. Interaktive projektorer: I alt besparede antal terapeuttimer 0 timer årligt timer pr. år. Det vurderes at denne tidsmæssige besparelse i terapeut-tid kan formodes at forsætte frem i en årrække, indtil der igen skal investeres i ny teknologi grundt afskrivning eller nedslidning af materialet. Såfremt de forskellige teknologier bliver udnyttet på et større antal borger vil det årligt antal sparede timer for terapeuter naturligvis stige. Afskrivninger LiteGait teknologien formodes at have en afskrivning på mellem 7-10 år for udstyret. Dette bygger på et skøn og muligvis vil teknologien holde i en længere periode. Ultralydsscanning og el-stimuleringsapparaterne kan sidestilles med elektronik og it-udstyr med en afskrivning på 5 år. Her er det også gældende, at en længere levetid kan forekomme, hvilket vil bidrage med at velfærdsteknologiprojektet over en årrække vil blive yderligere rentabelt. Usikkerheder Der er anvendt anslåede niveauer for antal timer i beregningen baseret på enkelte tilfælde, hvilket naturligvis medfører en stor grad af usikkerhed i de opstillede beregninger. En mere sikker økonomisk beregning vil først kunne foretages ved en retrospektiv evaluering efter 1-2 år. Opsamling på økonomien I starten af dette afsnit om økonomi fremgik det, at der samlet set har været brugt kroner i engangsinvesteringer på udstyr og uddannelse. Dertil har vi redegjort for at der vil være nogle beskedne driftsomkostninger i forbindelse med elektroder til el-stimulering. Den tidsbesparelse mener vi er realistisk at forvente fordeler sig på hhv. 628 timer/årligt og 1460 timer/årligt fordelt på træning i centrene og i hjemmet. Hvis vi regner med en forventet 15

124 afskrivning på 5 år, betyder det at vi indenfor en femårige periode kan forvente at vi har opnået en besparelse på hhv timer i centertræning og på 7300 timer i hjælp i hjemmet. Når vi benytter timeprisen på 336,21 kroner for centertræning og hjælp i hjemmet svarer det til en økonomisk besparelse på kroner over en femårig periode. Det betyder at investeringen i grove tal kan forventes at tjene sig selv allerede det første år og altså over 4 år inden udstyret er afskrevet. Det er således et væsentligt positivt bidrag til kommunens samlede økonomi. Oven i det kommer så de mange gode effekter for borgernes hurtigere og bedre genoptræning, som samlet set viser at projektet hænger udmærket sammen. Referenceliste 1. Lejre_Kommune. Kommissorium for Velfærdsteknologi KL. Baggrund. Kommunernes Landsforening; 2014 [set /3-2014]; Tilgængelig fra: 3. Danske_Fysioterapeuter. Hvad er en CAT? : Danske Fysioterapeuter; 2014 [set /1]; Tilgængelig fra: 4. Danske_Fysioterapeuter. Vejledning til skabelon for critical aprasial topic (CAT)2014; 2014(30/1). Available from: 5. Vestergård M, Ehlers L, Kidholm K, Pedersen PH, Bonnevie B, Jensen MF, et al. Introduktion til Mini-MTV - et ledelses- og beslutningsværktøj til sygehusvæsnet: Sundhedsstyrelsen; Bonnevie B, Jensbo M, Lund L, Odgaard MD, Sørensen SM, Jensen JH, et al. Introduktion til MINI-MTV - et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne2008:[1-37 pp.]. Available from: MTV_kommuner2008.pdf. 7. Træningsområdet. Evalueringsrapport LiteGait. Lejre Kommune, Træningsområdet. Evalueringsrapport Ultralydsscanning. Lejre Kommune, Træningsområdet. Evalueringsrapport El-stimulering. Lejre Kommune, Træningsområdet. CAT LiteGait. Lejre Kommune, Træningsområdet. CAT Ultralydsscanning. Lejre Kommune, Træningsområdet. CAT El-stimulering. Lejre Kommune,

125 Del 3 Bilag Bilag 1 LiteGait CAT LiteGait Modificeret CAT Formål Undersøgelse af mulige fordele/ulemper af LiteGait i kommunal genoptræning for både terapeuter og patienter. Indførelse af LiteGait, vægtaflastet gangtræning, som hjælperedskab for terapeuter og patienter i kommunal genoptræning. Patientgrupperne er primært ortopædkirurgiske, neurologiske, geriatriske og bariatiske patienter. Speciale anvendelsesområde Neurologiske, ortopædkirurgiske, geriatriske og bariatiske patienter. Forfatter Merete Zibrandtsen, Fysioterapeut Ken Lund, Fysioterapeut Senest revideret 31. marts 2014 Baggrund for det kliniske spørgsmål Der mangler videnskabelig viden på træningsområdet i Lejre Kommune om anvendelse og effekt af vægt aflastet gangtræning og om LiteGait systemet generelt. Der har været flere ønsker om, at forbedre terapeuternes arbejdsforhold med tunge neurologiske/geriatriske patienter. Det kræver ofte op til to-tre terapeuter/hjælperer i forbindelse med mobiliseringen gangtræning og genoptræning. Gangtræne sikkert med borgere med stærk nedsat gangfunktion, både i den meget tidlige fase og i senere faser af genoptræningen. Det kliniske spørgsmål Hvad er effekten ved at anvende vægtaflastet gangtræning? - i forhold til patientens genoptræning (fagligt) - terapeuternes arbejdsforhold (arbejdsmiljø) - personalemæssige ressourcer (økonomi) Inklusionskriterier Formål: Litteratursøgningen har til formål at fremskaffe relevant litteratur om emnet, således at de kliniske spørgsmål kan afklares. Men velvidende at søgning ikke vil være udtømmende og at søgningen her har til formål at virke afdækkende på det nyt område der undersøges. Der blevet opstillet søgekriterier om gang, aflastningssystem/type, interventionen og effekt. Der blev søgt på pubmed som primær database, da den er vurderet som mest relevant med sit store inklusion af biomedicinske publikationer som denne søgning primært omhander. Søgnin- 17

126 ger over emnet på infomedia, cochrane og cinahl gav ikke nogen resultater. Artiklerne skulle være publiceret indenfor de seneste 5 år, omhandle brugen eller effekten af vægtaflastende systemer på gang enten med eller uden brug af løbebånd. Der blev først sorteret efter relevans i overskrift og efterfølgende læst abstracts. Der blev ligeledes søgt i related items i pubmed og der blev brugt referenceliste søgning på fundene artikler. Der blev fundet synonymer og afsøgt efter Mesh ord under den enkelte kategori (kolonne). Kolonnerne blev internt afsøgt med or og slutteligt blev alle kolonerne kombineret med and. LiteGait.com hjemmeside, har ligeledes en oplistning af studier, som de finder relevante. Listen blev gennemgået og relevante studier, uden kriteriet om at skulle være publiceret indenfor 5 år, blev der læst abstract og evt. inklusion. (LiteGait.com/research_summery.html) Center for hjerneskade har ligeledes publiceret mindre studier om emnet, og på samme blev inkluderet som fra LiteGait hjemmesiden. (cfh.ku.dk under publikationer på engelsk). Søgestrategi Gang Aflastningssystem / type Intervention Effekt Gait (MESH) LiteGait Rehabiltation (Mesh) Treatment outcome (Mesh) Gait disorders, neurologic (Mesh) Safety harness Exercise (Mesh) Walking (Mesh) Suspended Physical therapy modalities (Mesh) Treadmill LiteGait Split-belt I alt: I alt: I alt: I alt: Samlet: 180 abstract Kritisk bedømmelse af valgte studier Artiklerne er ikke fuldstændigt systemattisk kritisk gennemgået, grundet tid og ressourcer der er afsat til projekt. Denne litteratur er tænkt som bagvedliggende viden i forbindelse med velfærdsteknologi-projektet i Lejre kommunes træningsområde. Visintin M, Barbeau H, Korner- Bitensky N, Mayo NE. A new approach to retain gait in stroke patiens throigh body weight support and treadmill stimulation. Stroke. 1998; 29: deltager, to grupper, med og uden vægtaflastning (40% aflastning) på løbebånd, 6 ugers træning. Der findes en større bedring af gangfunktionen for gruppen med vægtaflastning end gruppen uden. Finder desuden at gangtræningen kan startes tidligere til svært gangbesværet patienter og at der ved systemet ikke skal bruges eksempelvis 3 terapeuter til at gangtræne med denne tunge gruppe. Studiet er randomiseret og blindet med 2 grupper, eksperimentel og en kontrol gruppe. 18

127 Andersen LL et al. Effects of intensive physical rehabilitation on neuromuscular adaptations in adults with poststroke hemiparesis. The journal of strength and conditioning reasearch. 2011; 0 (0): patienter kroniske patienter med hemiparese, 12 ugers intensiv styrketræning og vægtaflastet gangtræning. Studiet finder forbedringer i gangen på 52-68% (fart og udholdenhed). Der findes øget muskelkraft målt med EMG ved koncentrisk, eksentrisk og statisk kraft udvikling. Studiet påpeger at det kan være kombinationen af styrketræning og træning med vægtaflastet gangtræning der giver den gode effekt. Kvalitetsvurdering: Lille deltagerantal og ingen kontrolgruppe, forbedringerne er målt i forhold til den enkelte deltager, altså før/efter intervention. Ruckstuhl H, Kho J, Weed M, Wilkinson MW, Alan HR. Comparing two devices of suspended treadmill walking by varying body unloading and froude number. Gait & Posture. 2009; 30: Studiet sammenligner LiteGait med et andet vægtaflastende system (lower body positive pressure) med 12 unge raske patienter. Studiet finder at der sker ændringer i gangmønstret ved vægtaflastet gangtræning, men at der ikke var forskel på de to typer systemer, udover at l LBPP var pulsen (heart rate) lavere og comforten ved dette system var højere. Kvalitetsvurdering: Lille deltager antal, raske unge patienter. Dean CM et al. Treadmill walking with body weight support in subacute non-ambulatory improves walking capacity more than overgound walking: a randomised trial. Journal of physiothereapy. 2010: 56; RCT studie med 126 patienter, 2 grupper med og uden vægtaflastet gangtræning. Studiet finder ingen forskel i ganghastighed eller skridtlængde efter 6 måneder, men gruppen med vægtaflastet gangtræning score højere i deres egen vurdering af gangfunktion, og der er fundet en bedre gangkapacitet i denne gruppe. Der ikke belæg for at vægt aflastet gangtræning øger kvaliteten af gangen. Kvalitetsvurdering: RCT studie med randomisering, men dog med manglende blinding. En del af studiet MOBILISE. Duncan PW et al. Body-weight-supported treadmill rehabilitation after stroke. N Engl J med. 2011; 364: patienter stratificeret til tre grupper. En gruppe der trænede 2 mdr. efter blodprop i hjernen, en gruppe der trænede 6 mdr. efter blodprop i hjernen og en gruppe med hjemmetræning 2 mdr. efter blodprop i hjernen. De to første grupper trænede med vægtaflastende gangtræning. Der blev målt før, 6 og 12 mdr. efter interventionen. Alle grupperne havde nogenlunde ens fremgang målt på 6 minutters gangtest, ADL, fysisk mobilitet og social deltagelse. Studiet finder at vægtaflastende gangtræning ikke er bedre end hjemmetræning superviseret af fysioterapeut. 19

128 Kvalitetsvurdering: RCT studie, med stratificering af sværhedsgraden af skaden under randomiseringen. Der er foretaget logistik regressionsanalyser. Combs SA et al. Balance, balance confidence, and health-related quality of life in persons with chronic stroke after body weight-supported treadmill training. Arc phys med rehabil. 2010; 91: Pre- og posttest pilot studie af vægtaflastet gangtræning på løbebånd og effekten på balance og livskvalitet umiddelbart efter intervention og 6 mdr. efter intervention. 19 deltager alle med et stroke mindst 6 mdr. tidligere end interventionen. Interventionen bestod af 24 sessioner på 8 uger af 20 min. Varighed. Der måles blandet andet på bergs balance og 10 meter gangtest. Der anvendes andre test, men ikke så udbredte i DK. Studiet konkludere at der kan være en positiv effekt på balancen og livskvalitet af patienten ved brug af vægtaflastet gangtræning, men at vægtaflastet gangtræning som sådan ikke var sufficient til en målbar forbedring af balancen målt på bergs balance skala. Studiet påpeger at der var en målbar stigning i ganghastigheden, dog uden at dette havde indflydelse på andre parametre. I forhold til livskvaliteten som vurderes at positivt umiddelbart efter interventionen, men dog uden en langtidsvirkende effekt. Kvalitetsvurdering: Dette er et mindre pilot-studie med en lille gruppe selektivt udvalgte deltagere, hvorfor der skal tages højde for bias. Yderligere er det uden kontrolgruppe. Jørgensen JD et al. Effect of intensive outpatient physical training on gait performance and cardiovascular health in people with hemiparesis after stroke. Physical therapy. 2010; 90 (4): 1-11 Pre- og posttest studie af en enkelt gruppe på 14 personer, med en gennemsnitstid for deres erhvervet hjerneskade på 25 måneder. Interventionen varede i 12 uger med 5 gange træning om uge af 1,5 times varighed. Interventionen brugte flere træningsformer, høj intensiv vægtaflastet gangtræning på løbebånd, progressiv styrketræning og aerobiske øvelser. Der blev mål på 6 min. Gangtest, 10 meter gangtest, og aerobisk kapacitet herudover forskellinge kredsløbsmæssige parametre. Studiet finder en signifikant forbedring på alle parametre, hvor især der ses en markant øget ganghastighed. Konkludere at høj intensiv fysisk træning til denne gruppe patienter virker uanset alder, kronisitet eller graden af funktionsnedsættelse. Studiet peger i retning af kombinationen af forskellige typer intervention syntes effektiv til denne gruppe patienter, herunder vægtaflastet gangtræning, hvor det er muligt at træne med høj intensitet. Det er værd at bemærke at de i intervention har brugt den givne fart fra 6 minutters gangtest til at bestemme træningsintensisten ved vægtaflastet gangtræning på løbebåndet. Dette for at sikre der trænes på den optimale hastighed. Kvalitetsvurdering: Det er et mindre studie med en lille gruppe selektivt udvalgte deltagere, hvorfor der skal tages højde for bias. Der er ikke anvendt kontrol gruppe. Decker et al. Wearing a safety harness during treadmill walking influences lower extrimity kinematics mainly through changes in ankel regularity and local stability. Journal of neuroengineering and rehabilitation. 2012; 9 (8): 1-7 Studiet inkluder 10 raske personer, som gik med 3 forskellige hastigheder på et løbebånd, med og uden brug af LiteGait med ingen aflastning. Herefter analyserer de forskellige led med flere parameter såsom ROM og hvorledes denne evt. variere ud fra gennemsnittet fra normalgang. Studiet konkluder, at brugen af sele og LiteGait kun influerer mi- 20

129 nimalt på gangmønstret hos raske personer. Den minimale ændring der har kunnet påvise er en mindre ændring i ankelledet, som de tolker som nedsat neuromuskulærkontrol ved brug af selen. Sundhedsstyrelsen. Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Tilgængelige på: set d. 18/ MVT rapporten afdækker forskellige interventioners effekt målt og vurderes af forfatterne enten som moderat eller god effekt. MTV rapporten finder på baggrund af et Cochrane Review af Mosley et al. (2005) at der ikke kan påvises effekt i forhold til positiv ændring i ganghastighed eller gangdistancen sammenlignet med konventionel fysioterapi. MTVrapport skriver endvidere at der ikke er tilstrækkelig data om de forskellige interventioner til at afgøre om dette også er gældende for svært hjerneskadede personer. MTV-rapporten finder der er god evidens for, at repetitive øvelser der laves under supervision, øger gangfunktion moderat til gruppen af hjerneskadet. Det er værd at bemærk at cochrane reviewet af Mosley et al. (2005) er af ældre dato, men formentlig det nyeste der foreligger. Samlet vurdering samt konklusion Fagligt: Der foreligger flere forskellige typer studier primært rettet mod erhvervet hjerneskade (stroke). De påviser, at gangfunktion ikke ændres markant ved brug af vægtaflastnings systemer, såsom LiteGait, målt på skridtlængde og led bevægelse under gangen. Gangkvaliteten påvirkes kun i mindre grad. Der er studier der påviser at gangkapaciteten kan øges med vægtaflastning til meget gangbesværede borgere fremfor gangtræning uden vægtaflastning. Der foreligger et ældre Cochrane review fra 2005 som bl.a. er inddraget i MTV rapporten, hvor der ikke er fundet forskel på træning med vægtaflastning contra almindelig gangtræning. Der foreligger dog nyere studier, af mindre karaktere, som kombinerer styrketræning, konditions træning og vægtaflastet gangtræning som på viser god effekt på gangen så som tempo og distance. Arbejdsmiljø: Der er en enkelt artikel, som påpeger at almindelig gangtræning med tunge patienter ofte kræver flere terapeuter, helt op til tre stk. og der ved brug af vægtaflastning både kræves færre terapeuter, men også at terapeuterne opnår bedre arbejdsstillinger. Der er en enkelt artikel der påpeger, at vægtaflastede gangtræning skaber en form for sikkerhed under gangtræningen modsat almindelig gangtræning, hvor der kræves flere foranstaltninger med flere personer. Økonomi: Der kan ved svært mobiliserebare patienter være en økonomisk fordel i, at der kun er behov for en terapeut til håndtering af patient ved anvendelsen af LiteGait en under genoptræningen. Tidligere kunne denne patientgruppe kræve op til tre terapeuter for sikker håndtering i forbindelse med gang- og genoptræningen. 21

130 Referencer Visintin M, Barbeau H, Korner- Bitensky N, Mayo NE. A new approach to retain gait in stroke patiens throigh body weight support and treadmill stimulation. Stroke. 1998; 29: Andersen LL et al. Effects of intensive physical rehabilitation on neuromuscular adaptations in adults with poststroke hemiparesis. The journal of strength and conditioning reasearch. 2011; 0 (0): 1-10 Ruckstuhl H, Kho J, Weed M, Wilkinson MW, Alan HR. Comparing two devices of suspended treadmill walking by varying body unloading and froude number. Gait & Posture. 2009; 30: Dean CM et al. Treadmill walking with body weight support in subacute non-ambulatory improves walking capacity more than overgound walking: a randomised trial. Journal of physiothereapy. 2010: 56; Duncan PW et al. Body-weight-supported treadmill rehabilitation after stroke. N Engl J med. 2011; 364: Combs SA et al. Balance, balance confidence, and health-related quality of life in persons with chronic stroke after body weight-supported treadmill training. Arc phys med rehabil. 2010; 91: Jørgensen JD et al. Effect of intensive outpatient physical training on gait performance and cardiovascular health in people with hemiparesis after stroke. Physical therapy. 2010; 90 (4): 1-11 Decker et al. Wearing a safety harness during treadmill walking influences lower extrimity kinematics mainly through changes in ankel regularity and local stability. Journal of neuroengineering and rehabilitation. 2012; 9 (8): 1-7 Sundhedsstyrelsen. Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Tilgængelige på: f, set d. 18/

131 Bilag 2 LiteGait Evaluering Implementering af LiteGait på Træningsområdet Evaluering Den gode historie: 73 årig kvinde udskrevet efter langvarig indlæggelse på sygehus til permanent bolig på Bøgebakken. Sad i kørestol og blev liftet med gulvlift ved udskrivelse. Startede træning 2 gange ugentligt. Efter indledende træning startet vægtaflastende træning i LiteGait for at kunne stå og holde balancen. Herefter startet gangtræning i LiteGait med reduceret vægt. Går i dag selv rundt med rollator på Bøgebakken og benytter kun kørestol udendørs. Lift bliver ikke længere benyttet. Alt i alt trænet i gennemsnit 2 gange ugentligt i 8 måneder a 1 time pr. gang. Formål: Formålet med at implementere LiteGait på Træningsområdet er: At optimere sikkerheden omkring træningen, både for borgeren og personale. At fjerne faldrisiko, hvilket vil øge borgerens tryghedsfornemmelse og samtidig sikre personalets arbejdsstillinger. At frigøre terapeutressourcer ved at kunne træne en håndteringsmæssigt tung borger alene, fremfor at være 2 eller 3 personaler af sikkerhedshensyn. At skabe mulighed for hurtigere progression i træningen. At skabe mulighed for at fremme kvaliteten, når personalet kan korrigere og guide fremfor at støtte. Succeskriterier: At sikkerheden optimeres for både borger og personale. At borgeren føler sig mere tryg. At skabe mulighed for bedre arbejdsstillinger. At fremme progression af træningen. At frigøre personale. Konklusion: I henhold til formålet med implementering af LiteGait på Træningsområdet har det været en positiv proces som har indfriet alle forventninger. Implementeringen af LiteGait er evalueret ved brug af spørgeskema 1 til borgere og personale Evalueringen 2 har vist at borgere og personale har oplevet øget tryghed ved at benytte LiteGait. Træningen kan ofte progredieres hurtigere end ved et ordinært trænings tilbud. Rent konkret har halvdelen af besvarelserne på spørgeskemaundersøgelsen vist at borgerne har kunnet træne aktiviteter som ellers ikke ville være mulige pga. faldrisiko. LiteGait fremmer gode arbejdsstillinger hvilket er meget relevant da det ofte er håndteringsmæssigt tunge borgere som har stor effekt af at træne i LiteGait. Brug af LiteGait har givet personalet mulighed for at gennemføre træning som ellers ikke ville være muligt pga. faldrisiko. Det har vist sig at cirka en tredjedel af træfningerne kan gennemføres med færre personaler. 1 Se bilag 2.a 2 Se bilag 2.b 23

132 Ved brug af LiteGait flyttes fokus fra at støtte borgeren fysisk til at kunne korrigere og guide, hvilket fremmer kvaliteten af træningen. Økonomisk gevinst: Ud fra et konkret træningsforløb er der regnet på de økonomiske gevinster. Ved start boede borger på gæstestue, fik hjælp til toiletbesøg og spisning, sad i kørestol. Træning: Opnåede hurtigere gangfunktion ved træningsforløb med LiteGait. Der blev trænet gangtræning 3 gange ugentligt i 2 måneder. Træningen kunne gennemføres med 1 terapeut, hvilket ved ordinær gangtræning havde krævet 2 terapeuter. Her ud over blev der trænet almen styrke, kondition, og smidighed i nervevævet. Tidligere ville gangtræning være udført ved at 1 terapeut gik sammen med borgeren og sikrede denne ved at have et bælte spændt rundt om taljen. Desuden ville 1 træningsassistent gå bagefter med en kørestol for hurtigt at kunne sætte borgeren ned. Dette er mere tidskrævende, risikabelt og utrygt. Ovenstående eksempel giver en anslået reduktion af personaleressourcer med 15 timer. På årsbasis skønnes det at LiteGait bliver brugt til 60 borgere i forhold til genoptræning. Spørgeskemaundersøgelsen har vist at i en tredjedel af besvarelserne vil det betyde et reduceret personaleforbrug. Med udgangspunkt i ovenstående eksempel vil det på årsbasis effektivisere ca. 300 timer. LiteGait benyttes her ud over til vederlagsfri fysioterapi på alle 3 centre. Af øvrige økonomiske gevinster kan det nævnes at det er lykkedes at få flere borgere op at gå med selvstændig gangfunktion, hvilket betyder at de har brug for mindre hjælp til daglige aktiviteter. Der er en enkelt, stor besparelse i reduktionen af timer til hjælp med genoptræning i hjemmet, som vi nødvendigvis skal fremhæve. I det konkrete eksempel viste det sig, at borgeren efterfølgende har fået reduceret behovet for hjælp i hjemmet med i alt 7 timer/uge, eller 365 timer om året. Derudover kommer de afledte besparelser, vi ikke tager med i beregningen. Afledte besparelser: Ud over selve træningen er der øvrige besparelser som der ikke er regnet på Opnåede selvstændig gangfunktion. Derfor flyttede borger hjem i 2 plans bolig kontra ældrebolig. Der er returneret 8 forhøjer klodser, speciallagen og bækkenstol 24

133 Bilag 2a Skema som skal udfyldes hver gang man har haft en borger i LiteGaiten Spørg borgeren om følgende: Hvad er din oplevelse med at bruge LiteGaiten? (undgå ledende tillægsspørgsmål) Ville du have udført samme aktivitet uden LiteGaiten? Terapeuten svarer på følgende: Type patient Ville du have lavet samme aktivitet med borgeren uden LiteGaiten? Ja Nej Hvis nej, -uddyb. Hvordan var din arbejdsstilling? (sæt kryds) Rigtig god god som vanlig dårlig meget dårlig Hvis du havde lavet samme aktivitet uden LiteGait, hvor meget personale havde så været involveret? 1 ekstra 2 ekstra ikke mulig Hvad ser du som fordelene ved LiteGaiten i denne specifikke situation med din borger? Hvad ser du som ulemperne ved LiteGaiten i denne specifikke situation med din borger? Bemærkninger Udfyldt af:

134 Bilag 2b Beskrivelse af afprøvning: LiteGait har cirkuleret mellem de 3 træningscentre, hvor de i 1½ måned er blevet monitoreret på hvert center. LiteGait er afprøvet på borgere med følgende diagnoser: Apoplexi, cancer med deraf følgende tværsnitssyndrom, geriatri, amputation af UE, balancebesvær, sclerose og post polio. Der er udarbejdet en faglig rapport (Critical appraised topic 3 (CAT)) som dokumenterer hvorledes LiteGait anvendes og til hvilke diagnosegrupper den er hensigtsmæssig, herunder fordele og ulemper. Evalueringen tager afsæt i 31 besvarelser. Her efter er de forskellige udsagn kategoriseret i henhold til vores opsatte succeskriterier. Bearbejdning af spørgsmål: Spørgsmål 1 (til borger): Hvordan er din oplevelse med at bruge LiteGait? Her har vi kigget på udsagnene og kategoriseret svarene i 3 grupper. Tryghed: udsagn som giver udtryk for at der er en øget tryghed forbundet med at træne i LiteGait. Progression: udsagn som giver udtryk for at det pga. LiteGait er muligt at progrediere træningen hurtigere. Kvalitet: udsagn som giver udtryk for at det pga. LiteGait er muligt at øge kvaliteten af træningen. Hvordan er din oplevelse med at bruge Litegaiten? Tryghed Progression Kvalitet Scoret med 0-2 udsagn pr. svar. Diagrammet viser at borgeren har opnået den ønskede tryghed og dermed har kunnet progrediere træningen hurtigere end uden brug af LiteGait. Spørgsmål 2 (til borger): Ville du have gjort det samme uden LiteGait? Her har samtlige borgere svaret nej. Dette understreger at det er muligt hurtigere at progrediere træningen under trygge forhold og dermed kan træningsperioden afkortes. 3 Se bilag 3 26

135 Spørgsmål 3 (til personale): Ville du have lavet samme aktivitet med borgeren uden LiteGait? De fleste besvarelser svarer nej, og har uddybet med, hvad det har betydet at kunne bruge LiteGait. Det er uddybelserne som vi har kategoriseret i følgende emner. Progression: udsagn som giver udtryk for at det pga. LiteGait er muligt at progrediere træningen hurtigere. Kvalitet: udsagn som giver udtryk for at det pga. LiteGait er muligt at øge kvaliteten af træningen. Sikkerhed: udsagn som giver udtryk for at det pga. LiteGait giver en højere sikkerhed for personalet ved træning med borgerne. Ville du have lavet samme aktivitet med borgeren uden Litegaiten? Progression Kvalitet Sikkerhed Scoret med 0-2 udsagn pr. svar Opgørelsen viser at personalet kan progrediere træningen hurtigere ved brug af LiteGait, fordi der ikke er faldrisiko. 14 besvarelser fortæller at pga. LiteGait har de kunnet træne aktiviteter som ellers ikke ville være valgt pga. faldrisiko. Personalet har fået bedre arbejdsbetingelser fordi sikkerheden omkring træningen er optimeret. Der er ikke længere risiko for at skulle gribe eller støtte borgere som mister balancen. 27

136 Spørgsmål 4 (til personale) Hvordan var din arbejdsstilling? Hvordan var din arbejdsstilling? Rigtig god God Som vanlig 5 Dårlig 0 0 Meget dårlig 2 Ej besvaret Heraf kan vi udlede at LiteGait udelukkende fremmer gode arbejdsstillinger for personalet. De borgere som har glæde af at træne i LiteGait er typisk borgere som er håndteringsmæssigt tunge for personalet. Derfor er det vigtigt at optimere disse forhold, så arbejdsbetingede skader kan begrænses hos personalet. Spørgsmål 5 (til personalet) Hvis du havde lavet samme aktivitet uden LiteGait, hvor meget personale havde så været involveret?: Hvis du havde lavet samme aktivitet uden lite gait, hvor meget personale havde så være involveret? ekstra 2 ekstra ikke muligt ingen ekstra 2 Ej besvaret Diagrammet viser at brugen af LiteGait har frigjort personaleressourcer, ved 9 træninger som ellers ville have krævet en ekstra person for at gennemføre. Et andet vigtigt budskab er at LiteGait reelt har givet mulighed for at træne en funktion som ellers ikke var muligt. Dette betyder indirekte at træningen hurtigere kan progredieres. 28

137 6. Spørgsmål (til personalet) Hvad ser du som fordele ved LiteGait i denne specifikke situation med din borger? Her har vi kigget på udsagnene og kategoriseret svarene i 4 grupper. Sikkerhed: udsagn som giver udtryk for at det pga. Lite gait giver en højere sikkerhed for terapeuterne ved træning med borgerne. Kvalitet: udsagn som giver udtryk for at det pga. Lite gait er muligt at øge kvaliteten af træningen. Progression: udsagn som giver udtryk for at det pga. Lite gait er muligt at progrediere træningen hurtigere. Effektivitet: udsagn som giver udtryk for at det er muligt at progrediere og målrette træningen endnu mere pga. den optimerede sikkerhed for terapeuten og den opnåede tryghed for borgerne. Hvad ser du som fordelene ved Lite gaiten i denne specifikke situation med din borger? Sikkerhed Kvalitet Progression Effektivitet 0-2 udsagn pr. svar. Dette viser at personalet har fået et godt arbejdsredskab i LiteGait, som giver den fornødne sikkerhed til at arbejde mere målrettet med at genskabe tabte funktioner. Det er ligeledes tydeligt at fokus under træningen går fra at støtte borgeren fysisk til at kunne korrigere og guide for at fremme kvaliteten. Herved bliver træningen mere målrettet og specifik, hvilket indirekte siger noget om en øget effektivitet i træningen. 7. spørgsmål. Hvad ser du som ulemper ved LiteGait i denne specifikke situation med din borger. Der har ikke været nævneværdige udsagn til dette spørgsmål. Få nævner at det kræver erfaring med udstyret, f.eks. montering af seler. 1 enkelt personale gør opmærksom på at det kan være vanskeligt at bruge udstyret ved kognitivt skadede borgere i forhold til at forstå formålet. Praktisk erfaring: Oprindelig var der indkøbt 2 stk. LiteGait som skulle rotere mellem træningscentrene efter behov. Det har dog vist sig rent praktisk at være mere krævende at flytte LiteGait mellem centrene, da udstyret er for stort til at kunne være i kommunens biler. Det har derfor været nødvendigt at betale kørsel for at få udstyret transporteret. Et andet aspekt er at træning med LiteGait er blevet så udbredt blandt personalet, at der blev stor efterspørgsel på at hvert center har en LiteGait. LiteGait er blevet brugt til et bredt udsnit 29