Grønt Regnskab Temarapport klima og energi 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Regnskab Temarapport klima og energi 2013"

Transkript

1 Grønt Regnskab Temarapport klima og energi 2013

2 1. Sammenfatning og konklusion Energi Elforsyning i Herning Kommune som geografisk område Elforbrug i Herning Kommune som virksomhed Varmeforsyning i Herning Kommune som geografisk område Varmeforbrug i Herning Kommune som virksomhed Klima CO 2 -udledning fra elforsyning CO 2 -udledning fra varme CO 2 ækv -udledning fra landbrug CO 2 -udledning fra transport CO 2 -udledning fra industri CO 2 ækv -udledning fra affald og spildevand CO 2 -udledning fra Herning Kommune som virksomhed Aktiviteter Aktiviteter Aktiviteter Carbon 20 den gode historie Hvilke virksomheder var med? Hvad blev der arbejdet med? Hvad kom der ud af Carbon 20-projektet? Hvordan vil vi bruge erfaringerne?...27 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for 2013 af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt regnskab: Grønt Overblik. Temarapporter: Klima og energi Borgere og erhverv Naturindsatsen Planlægning og privat byggeri Vand Transport Grønne indkøb Skoler, institutioner og plejehjem - Fødevarer, klima og grøn tankegang Skoler, institutioner og plejehjem - Energiforbrug og byggeri Genbrug og affald DRIFT 2

3 1. Sammenfatning og konklusion Den samlede CO 2 ækv -udledning i kommunen som geografisk område var ton i Det var 2,1 % mindre end i Udledningen fra Herning Kommunes egne aktiviteter udgør 2,3 % af den samlede udledning. For at nå slutmålet om 15 % CO 2 ækv -reduktion af samtlige drivhusgasser (dvs. CO 2, metan og lattergas) i perioden , skal udledningen reduceres med yderligere 9,1 %. I forhold til målet om 25 % reduktion af den rene CO 2 -udledning (dvs. bidragene fra energiforbrug og transport alene), skal udledningen reduceres yderligere 16,5 % de kommende to år. Green Cities klimamål om 25 % reduktion af udledningen i perioden (2006) , adskiller sig fra Herning Kommunes eget mål, ved at gælde for samtlige drivhusgasser, og ikke kun CO 2. Hvis Herning Kommune skal nå Green Cities mål, skal CO 2 ækv -udledningen i hele kommunen reduceres yderligere 19,8 % de næste to år, hvilket dog næppe er realistisk. El bidrog i 2013 med ton CO 2 svarende til 10 % af den samlede udledning i kommunen. Det er 12,7 % mindre end i Vejbelysningen og elforbruget i kommunale ejendomme bidrager med 8,7 % af udledningen fra elforbrug. Andelen af vedvarende energi (VE) i den lokale elproduktion var 73,3 % i Elforbruget var MWh, hvilket er 1,4 % mindre end i 2012, og elforbruget i de kommunale ejendomme var MWh, hvilket er 3,5 % mindre end i Den stadige fokus på energibesparelser gør, at elforbruget har været jævnt faldende siden Varmeforbruget bidrager med 10 % af CO 2 -udledningen i kommunen. I 2013 blev der udledt ton CO 2 fra fjernvarme, hvilket var 9,9 % mere end i 2011, men 8,5 % mindre end i Stigningen skyldes, at Herningværket har været lukket ned i 10 uger på grund af serviceeftersyn, og at fjernvarmen i den periode blev produceret på naturgas og gasolie i stedet for flis. Udledningen fra individuel opvarmning var ton CO 2, hvilket var 4,4 % mindre end i 2011, og 61,7 % mindre end i Andelen af VE i den samlede varmeforsyning var 53,1 %, og 74 % i fjernvarmeforsyningen. 70 % af varmebehovet i kommunen dækkes af fjernvarme, og i 2013 der blev produceret MWh. Forbedret energiudnyttelse betyder, at fjernvarmeproduktionen er steget med 1 %, og at den leverede energimængde til forbrugerne er steget med 3 %, selvom den indfyrede energimængde er faldet. Tabet i fjernvarmenettet er nu nede på 19 % i 2013, og nærmer sig målet om max. 15 % i I 2013 var udledningen fra landbruget ton CO 2 ækv, svarende til 39 % af den samlede udledning i kommunen. Det var 5,0 % mindre end i 2011, men 2,1 % mere end i basisåret Antallet af kvæg er steget jævnt gennem perioden, i alt med 13,6 % siden Kommunen har ingen muligheder for at regulere over for landbrugets klimabelastning. Men noget tyder på, at et par af de metoder, der anvendes ved begrænsning af kvælstofudledning, også kan have en begrænsende effekt ift. metan og lattergas, uden at dette dog er påvist fuldstændigt. Transport bidrager med 38 % af den samlede CO 2 - udledning i Herning Kommune. I 2013 var udledningen fra transport ton CO 2, hvilket er 2,8 % mere end i 2011, og 17,7 % mere end i Personbiltransporten er den største kilde til stigningen. Kommunes eget brændstofforbrug udgør 1,5 % af udledningen fra transport i hele kommunen og er også stigende. I 2013 lå den samlede udledning fra transport 18 % over slutmålet for Ligesom for landbruget er kommunens muligheder for klimaregulering på transportområdet meget begrænsede. Det vurderes, at transporten inden for de næste par år vil overhale landbruget som den største CO 2 -udleder i kommunen, med mindre der iværksættes en konkret og omfattende indsats, der kan ændre denne udvikling. 3

4 2. Energi Energiforbruget består af el- og varmeforbrug. Kommunens målsætning for området er rettet imod den CO 2 - udledning, der sker som følge af energiforbruget og ikke forbrugets omfang i sig selv. Der er imidlertid en sammenhæng imellem energibesparelser og økonomiske besparelser. Dertil kommer, at investering i energibesparelser og VE er forbundet med en betydelig beskæftigelseseffekt, som er interessant set i relation til kommunens ønske om at skabe flere jobs. Der er altså mange gode grunde til at beskæftige sig med energibesparelser, energieffektivitet og øget anvendelse af VE. 2.1 Elforsyning i Herning Kommune som geografisk område EnergiMidt leverer strøm til 80 % af forbrugerne i Herning Kommune. De resterende 20 % leveres af elforsyningerne i Vildbjerg, Sunds, Sdr. Felding, Kibæk og NOE (Holstebro) 1. I 2013 var det samlede elforbrug i kommunen MWh, hvilket er 1,4 % lavere end i 2012 og 4,8 % lavere end referenceåret Elforbruget har været jævnt faldende igennem hele perioden siden Årsagen til det bemærkelsesværdigt lave forbrug i 2009 kendes desværre ikke, men noget tyder på en mangel i de indsamlede data. Andelen af VE i den lokale elproduktion var 73,3 % i 2013 (se afsnit 3.1) [figur 1]. Fordelingen imellem sektorernes andele i det samlede elforbrug har ændret sig i perioden Industriens og landbrugets andele er vokset, mens de øvrige sektorers andele er faldet. Ændringen skal dog ses i sammenhæng med den faldende tendens i det samlede energiforbrug [figur 2]. Figur 1 Figur 1 1 Datakilder: EnergiMidt, Vildbjerg Tekniske Værker, Sunds Elforsyning, Sdr. Felding Elforsyning, NOE og Kibæk Elforsyning. 4

5 2. Energi 2.1 Elforsyning i Herning Kommune som geografisk område Figur 2 5

6 2. Energi Energiforbruget består af el- og varmeforbrug. Det gennemsnitlige elforbrug pr. installation i industrien og i offentlige institutioner er faldet markant igennem hele måleperioden, og med hhv. 17,6 % og 6,3 % fra 2012 til 2013, hvilket tilskrives et øget fokus på energibesparelser. I handels- og servicevirksomhederne og i husstan- dene er forbruget faldet jævnt. Byggeriets elforbrug pr. installation er uændret til svagt faldende. Elforbruget pr. installation i landbruget har været jævnt faldende, men er dog steget 20 % fra 2012 til 2013, hvilket bl.a. kan forklares ud fra behovet for markvanding i sommeren 2013 [figur 3]. Figur 3 6

7 2. Energi 2.2 Elforbrug i Herning Kommune som virksomhed I 2013 var elforbruget i kommunale ejendomme MWh, hvilket er 3,5 % mindre end i 2012, og 4,9 % mindre end i Elforbruget pr. arealenhed var 32,9 kwh/ m 3, hvilket svarer til et fald på 7,3 % siden Den positive udvikling afspejler dog ikke udelukkende aktive besparelser, idet tomme bygninger og nybyggeri, som endnu ikke var taget i brug også indgår i opgørelsen. Det store fald i kommunens eget elforbrug, som ses imellem 2010 og 2011, er et resultat af strukturomlægninger på institutionsområdet, hvor en del institutioner enten blev lukket eller privatiseret, og dermed udgik af den kommunale drift [figur 4] 2. Figur 4 2 Datakilde: Kommunale Ejendomme, Herning Kommune. 7

8 2. Energi 2.3 Varmeforsyning i Herning Kommune som geografisk område Varmeforsyningen i Herning Kommune består af 70 % fjernvarme og 5 % individuel naturgas. De resterende 25 % af varmebehovet dækkes ved hjælp af en række individuelle opvarmningsmetoder, fx biobrændselsfyr (halm, træpiller, flis, brænde mm.), oliefyr, elvarme, varmepumper, jordvarme, solvarme mv., primært i det åbne land. Samlet producerede værkerne MWh fjernvarme i 2013, hvilket er stort set uændret i forhold til året før. Den indfyrede energimængde på værkerne faldt, men som følge af en forbedret energiudnyttelse steg produktionen med 1 % og den leverede energimængde til forbrugerne (fjernvarmeforbruget) steg med 3 %. Tabet i fjernvarmenettet faldt fra 25 % i 2012 til 19 % i Yderligere 138 ejendomme blev tilsluttet fjernvarmeforsyningen i 2013, som nu tæller ca ejendomme i Herning Kommune [figur 5a, 5b, 5c] 3. Figur 5a Figur 5b Figur 5c 3 Datakilde: EnergiMidt. 8

9 2. Energi 74 % af den leverede naturgas går til fjernvarmeproduktion, og resten leveres til individuel opvarmning og procesvarme. Naturgasforbruget 4 steg 3,4 % fra Nm3 i 2012 til Nm3 i Forbruget af gasolie er tredoblet fra 2012 til Stigningen skyldes, at Herningværket har været lukket ned i 10 uger pga. serviceeftersyn, hvilket har betydet en midlertidig omlægning af produktionen til spids- og reservelastanlæg i Herning og Sunds, som primært anvender naturgas og gasolie. 2.4 Varmeforbrug i Herning Kommune som virksomhed Varmeforbruget i kommunens egne bygninger er steget med 3,2 % siden 2007, men er uændret i perioden Det opvarmede bygningsareal er forøget med 4,3 % siden Til opvarmningen af de kommunale ejendomme blev der, ud over fjernvarme, forbrugt Nm3 naturgas, 224 ton træpiller og liter olie [figur 8] 5. Af samme årsag faldt andelen af CO 2 -neutralt brændsel i varmeforsyningen fra 80 % i 2012 til 74 % i Mængden af biogas og træpiller steg med hhv. 33 % og 38 % ift. 2012, og hhv. 53 % og 44 % ift [figur 6]. Figur 6 Figur 8 4 Datakilde: HMN. 5 Datakilde: Kommunale Ejendomme, Herning Kommune. 9

10 3. Klima Klimaplan opstiller mål for reduktion af klimabelastningen i kommunen som geografisk område. Målene søges opfyldt igennem en række fokusområder, hvortil der er knyttet initiativer, som skal føre til reduktion af CO 2 -udledningen. Det er Herning Kommunes vision at være blandt de kommuner, der har den laveste CO 2 -udledning pr. indbygger. I 2013 var udledningen 8,4 ton CO 2 ækv pr. indbygger i Herning Kommune, mod et landsgennemsnit på 10 ton CO 2 ækv pr. indbygger. Herning Kommune ligger altså fortsat i den lave ende, hvad angår CO 2 -udledning pr. indbygger. CO 2 -udslippet sker som følge af en række forskellige samfundsaktiviteter. Udviklingen foregår kun langsomt, og der sker variationer imellem de enkelte år som snarere skyldes konjunkturudsving og vejrmæssige variationer end regulære klimaforbedrende tiltag. Dataindsamlingen til klimakortlægningen er endvidere et omfattende og tidskrævende arbejde. Det er derfor valgt kun at foretage den fulde klimakortlægning hvert andet år. FAKTA Herning Kommunes klimamål: 25 % reduktion af CO 2 -udledningen, % reduktion af CO 2 ækv -udledningen (samtlige drivhusgasser), % reduktion af CO 2 ækv -udledningen (samtlige drivhusgasser), Green Cities klimamål: 25 % reduktion af CO 2 ækv -udledningen (samtlige drivhusgasser), % VE i energiforsyningen i 2025 Den samlede CO 2 ækv -udledning i kommunen som geografisk område er i 2013 opgjort til ton 6. Det er 2,1 % mindre end i 2011 og 6,5 % mindre end i basisåret Faldet i CO 2 -udledningen skyldes et lavere energiforbrug og en gradvist mere grøn energiproduktion. Også i den kommunale drift ses et fald i CO 2 -udledningen siden indførelsen af energimærkeordningen i I forhold til målet om 25 % reduktion af den rene CO 2 - udledning (dvs. bidragene fra el, varme 7 og transport) lå den faktiske udledning 5,4 % højere end det målsatte niveau for For at nå slutmålet i 2015 skal udledningen derfor reduceres yderligere 16,5 % [figur 9]. Figur 9 6 Klimaopgørelserne er lavet ved hjælp af CO 2 -beregneren (version ). 7 Varmeforbruget er korrigeret for graddage. 10

11 3. Klima I forhold til målet om 15 % reduktion af samtlige drivhusgasser (dvs. bidragene fra el, varme, transport og landbrug) lå den faktiske udledning 2,7 % højere end det målsatte niveau for For at nå slutmålet i 2015 skal udledningen reduceres yderligere 9,1 % [figur 10]. Til forskel fra Herning Kommunes eget klimamål skelner Green Cities klimamål ikke imellem CO 2 og andre drivhusgasser. Dette har Herning Kommune imidlertid valgt at gøre, fordi landbrugets udledning af metan og lattergas udgør en betydelig del af klimabelastningen i Herning sammenlignet med de øvrige Green Cities-kommuner. I forhold til Green Cities klimamål er den faktiske udledning 9,1 % højere end det målsatte niveau for For at nå slutmålet i 2015 skal udledningen reduceres yderligere 19,8 %, hvilket næppe er realistisk [figur 11]. Figur 10 Figur 11 11

12 3. Klima De største CO 2 -udledninger i kommunen stammer fra landbrug (39 %) og transport (38 %). De øvrige bidrag kommer fra elforbrug (10 %), fjernvarmeforbrug (5 %), individuel opvarmning og industriel procesvarme (5 %) og affald og spildevand (3 %) [figur 12]. Udledningen fra landbruget har gennem tiden ligget nogenlunde stabilt med mindre variationer imellem årene. Udledningen fra transport har været markant og stødt stigende gennem hele måleperioden, med en forøgelse på 2,8 % siden 2011 og 17,7 % siden Figur 12 Årsagen er stigningen i personbiltransporten (se afsnit 3.4). CO 2 -udledningen fra elforbruget er faldet med 12,7 % siden 2011 og 41,6 % siden 2007 i takt med udbygningen af vindkraft og mere CO 2 -neutralt brændsel i kraftvarmeproduktionen. Udledningen fra individuel opvarmning og procesvarme er faldet tilsvarende markant med 4,4 % siden 2011 og 53,4 % siden Udledningen fra fjernvarmeforbruget ligger stabilt til svagt faldende, med variationer imellem de enkelte år, afhængigt af øget energiudnyttelse og mere CO 2 -neutralt brændsel og øget tilslutning til nettet. Udledningen fra affald/spildevand ses som nær konstant gennem hele perioden 8 [figur 13]. Figur 13 8 Udledningen fra affald og spildevand er beregnet ud fra demografiske data og ses som konstant gennem perioden. Den faktiske udnyttelse af biogas fra affaldsdeponi og spildevandsslam indgår i opgørelserne for kraftvarmeproduktion. 12

13 3. Klima 3.1 CO 2 -udledning fra elforsyning El bidrager med 10 % af den samlede CO 2 -udledning i kommunen. Udledningen beregnes ved hjælp af emissionsfaktoren for el 9 og det samlede elforbrug, fratrukket el produceret lokalt på basis af VE. FAKTA Klimaplanens fokusområder for elforsyning: Energibesparelser i bygninger skal sikre reduktion på ton CO 2 inden 2030 Vindmøllekapaciteten skal øges med mindst 60 MW inden 2030 I Herning Kommune er en stor del af elproduktionen baseret på vindkraft og biomasse, hvilket betyder at CO 2 -udledningen fra el er ret lav sammenlignet med landsgennemsnittet. I 2013 var den samlede udledning fra el ton CO 2, hvilket er 12,7 % lavere end i 2011, og 53,4 % lavere end i 2007 [figur 14]. VE udgør nu 73,3 % af elforsyningen, hvilket er 4,6 % mere end i 2011 og 14,8 % mere end i Betragter vi udviklingen i forhold til målet om 100 % VE i energiforsyningen i 2025, ser det rigtig positivt ud: Holder den lineære prognose vil elforsyningen i Herning Kommune være fuldt CO 2 -neutral allerede omkring 2023 [figur 15]. Figur 14 Figur 15 9 Emissionsfaktoren for el er udledningen af CO 2 kg pr. produceret MWh i DK. Størrelsen varierer alt efter brændselssammensætningen. For 2013 er anvendt emissionsfaktoren for el i 2012, som var 405 kg CO 2 /MWh. Kilde: 13

14 3. Klima 3.2 CO 2 -udledning fra varme FAKTA Klimaplanens fokusområder for varmeforsyning: 100 % VE i fjernvarmeforsyningen inden 2030 Fjernvarmens virkningsgrad min. 95 % og nettab max. 15 % senest 2030 Alle naturgasejendomme skal konverteres til fjernvarme eller anden CO 2 -neutral varme inden 2030 Fjernvarmeforbruget bidrager med 5 % af den samlede CO 2 -udledning i kommunen. I 2013 blev der udledt ton CO 2 fra fjernvarme, hvilket er 9,9 % mere end i 2011 men 8,5 % mindre end i Varmebehovet varierer fra år til år alt efter fyringssæsonens længde, men CO 2 -udledningen pr. produceret MWh falder i takt med øget anvendelse af VE. Den relativt høje udledning fra fjernvarmen i 2013 skyldes, at det overvejende biomassefyrede Herningværk har været lukket ned i en periode pga. serviceeftersyn. Imens dette stod på har varmeproduktionen været omlagt til naturgas- og gasoliefyrede spids- og reservelastværker 10 [figur 16]. Fjernvarmeproduktionen er steget gradvist efterhånden som flere og flere kunder konverterer fra individuel til kollektiv varmeforsyning, men samtidig er værkerne også blevet mere effektive til at udnytte energien i et indfyrede brændsel og til at mindske tabet i ledningsnettet. Figur Datakilde: EnergiMidt 14

15 3. Klima Individuel opvarmning tegner sig for 5 % af den samlede CO 2 -udledning, svarende til ton CO 2 i Dette er 4,4 % mindre end i 2011, og 61,7 % mindre end i Det er især i husholdningerne og industrien, at reduktionen er sket, hvilket kan forklares ud fra et stigende fokus på energibesparelser og øget tilslutning til fjernvarme [figur 17] 11. VE udgør nu 53,1 % af den samlede varmeforsyning, hvilket er 3,6 % mere end i 2011 og 17,5 % mere end i Ser vi på udviklingen i forhold til målet om 100 % VE i energiforsyningen i 2025 ser det relativt positivt ud for fjernvarmen: Hvis den lineære prognose holder vil varmeforsyningen være fuldt CO 2 -neutral omkring 2028 [figur 18]. Figur 17 Figur CO 2 ækv -udledning fra landbrug Landbrugsjord i drift udgør 59 % af kommunens samlede areal, og skovbrugsarealet 11 %. Store husdyr giver anledning til udslip af metan, hvis drivhuseffekt er 22 gange højere end CO 2, og lattergas, hvis drivhuseffekt er 310 gange højere end CO 2. Udledningen sker direkte fra dyrenes fordøjelsessystem, fra de steder hvor gyllen opbevares og fra markerne, når gyllen bringes ud. Udledningen er størst fra drøvtyggende dyr, især kvæg. Mængderne af metan og lattergas omregnes til CO 2 ækv for at kunne sættes i relation til den øvrige klimabelastning. FAKTA Klimaplanens fokusområde for landbrug: Landbruget skal reducere klimapåvirkningen fra CH 4 og N 2 O med mindst 1 % om året frem til Datakilde: BBR-udtræk foretaget af Rambøll. 15

16 3. Klima 3.3 CO 2 ækv -udledning fra landbrug I 2013 var udledningen fra landbruget ton CO 2 ækv, svarende til 39 % af den samlede udledning i kommunen. Dette var 5,0 % mindre end i 2011, men 2,1 % mere end i basisåret Antallet af kvæg er steget jævnt gennem hele perioden med 3 % siden 2011 og 13,6 % siden 2007 [figur 19] 13. Den husdyrgødning, der udnyttes i de mindre biogasanlæg, samt tilvæksten i skovarealer, er med til at nedbringe nettoudledningen fra landbruget. I 2013 blev der godskrevet ton CO 2 ækv fra anvendelse af husdyrgødning i mindre biogasanlæg og ton CO 2 fra skovtilvækst. Begge aktiviteter er øget igennem hele perioden, men har dog stadig kun en marginal betydning i forhold til udledningen fra husdyr og dyrkningen af afgrøder [figur 20]. Figur 19 Figur Dyrkning på organiske jorde og non-road transport i landbruget er ikke medregnet. 13 Datakilde: DCE. 16

17 3. Klima I forhold til målet om årligt 1 % reduktion af udledningen fra landbruget frem imod 2030, er det svært at få øje på ændringer i udviklingen. Det skyldes primært, at de usikkerheder der er forbundet med dataindsamling er større end den nøjagtighed, som målet tilskriver. Desuden er det vanskeligt for kommunen at handle direkte på området, da der endnu ikke findes nogen reguleringsmuligheder i forhold til landbrugets klimabelastning. Visse af de kvælstofbegrænsende metoder, der kan tages i anvendelse i forhold til opfyldelse af miljøgodkendelser til landbrug, tyder på at have en vis begrænsende effekt på udledningen af metan og lattergas, men betydningen heraf er hverken kortlagt eller endeligt bevist 14. Klimafordelen for den metangas fra landbruget, der udnyttes til energiproduktion i kraftvarmeanlæg, godskrives i forhold til energisektoren og indgår derfor ikke regnestykket for landbrugets udledning. 3.4 CO 2 -udledning fra transport Alle samfundsaktiviteter er afhængige af transport, og det er en vision i kommuneplanen, at Herning skal være et regionalt kraftcenter, med fokus på at tiltrække erhverv og skabe vækst. Dette vil alt andet lige give anledning til øget trafik. FAKTA Klimaplanens fokusområde for transport: El-/hybridbiler: min. 5 % i 2020 og min. 10 % i H 2 -biler: min. 5 % i 2030 Biobrændstof: min. 10 % af totalforbrug i 2020 Min. 5 % af privatbilismen skal konverteres til cykel- og kollektiv trafik Brændstofforbruget fra transport skal reduceres 14 Kilde: Vidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regulering i landbruget, AgroTech

18 3. Klima Bortset fra miljøkrav i aftalerne om bybus- og specialkørsel, indføring af tomgangsregulativ og trafikregulering, herunder oprettelse af miljøzoner i den tætte by, har kommunerne ingen muligheder for direkte regulering på transportområdet. I stedet kan kommunen gennemføre forskellige adfærdsregulerende tiltag, som fx cykelhandlingsplan, bonusincitamenter for lavt brændstofforbrug i kørselsudbud, fortrin for bustrafik og udpegning af lokaliteter for elbilinfrastruktur. Den teknologiske udvikling imod mindre forurenende drivmidler må i det lange løb anses for at være vejen til reduktion af CO 2 -udledning fra transport, snarere end færre kørte km. For nuværende er der imidlertid ikke noget der tyder på fremgang i andelen af elbiler på vejene. Transport bidrager med 38 % af den samlede CO 2 -udledning i Herning Kommune. I 2013 var udledningen fra transport knapt ton CO 2, hvilket er 2,8 % mere end i 2011 og 17,7 % mere end i Det vurderes, at transporten inden for de næste par år vil overhale landbruget som den største CO 2 -udleder i kommunen med mindre der iværksættes en konkret og omfattende indsats, der kan ændre denne udvikling [figur 21] 15. Vejtrafikken alene bidrager med 71 % af udledningen fra transport og er fortsat stigende, og dermed den største kilde til den stigende udledning fra transporten samlet set [figur 22]. Figur 21 Figur Datakilde: Vej, Trafik og Byggemodning, Herning Kommune, på basis lokal trafikmodel udarbejdet af Rambøll. 18

19 3. Klima 3.5 CO 2 -udledning fra industri I Herning Kommune er der ingen industrivirksomheder med særligt klimabelastende produktion, som fx cementproduktion, fremstilling af brændt kalk, ekspanderende lerprodukter, gule tegl, glas, glas- og mineraluld, metallurgisk 16 industri eller lignende. CO 2 -udledningen fra industri er derfor alene opgjort ud fra industriens energiforbrug. FAKTA Klimaplanens fokusområde for industri: CO 2 -udledningen fra industrien skal reduceres min. 1 % om året I 2013 var industriens klimabelastning knapt ton CO 2, hvilket er til 11,1 % mindre end i 2011 og 56,7 % mindre end i basisåret Industriens udledning udgør 4,1 % af den samlede klimabelastning i kommunen. Virksomhederne har de seneste år har haft stigende fokus på energibesparelser, men den økonomiske situation har også betydning for udledningen [figur 23]. Figur CO 2 ækv -udledning fra affald og spildevand Udledningen af metan fra affaldsdeponi og spildevand er opgjort på baggrund af demografi, og ikke direkte målte værdier. Den del af metangassen som udnyttes til energiproduktion i biogasanlæg indgår i beregningerne for el- og varmeproduktionen Affaldsdeponi og spildevand [ton CO 2 /år] Metalfremstilling ud fra malm samt den videre raffinering heraf. 17 Demografisk beregnet værdi fra 2009 genanvendt i 2011 og 2013 pga. fejl i CO 2 -beregneren. 19

20 3. Klima 3.7 CO 2 -udledning fra Herning Kommune som virksomhed CO 2 -udledningen fra Herning Kommunes egne aktiviteter udgør 2,3 % af den samlede udledning i kommunen som geografisk område. Den faktiske udledning i 2013 ligger 11 % over niveauet for målopfyldelse, og 18 % over slutmålet for 2015 [figur 24]. Energiforbruget, dvs. vejbelysning, el- og varmeforbrug udgør tilsammen 76 % af CO 2 -udledningen fra kommunens aktiviteter. De resterende 24 % kommer fra brændstofforbrug i form af kørsel og brug af ikke-vejgående maskiner [figur 25]. Figur 24 Figur 25 20

21 3. Klima CO 2 -udledningen fra el- og varmeforbrug i kommunale ejendomme samt vejbelysningen udgør tilsammen 8,7 % af udledningen fra energiforbrug i kommunen som geografisk område. Udledningen som følge af kommunens eget el- og varmeforbrug ligger 5,6 % over niveauet for klimamålet i 2013, og 12,9 % over slutmålet for Der ventes dog at ske en yderligere reduktion i udledningen efterhånden som energirenoveringsplanen for kommunale ejendomme føres ud i livet [figur 26]. Kommunens vejbelysning er udliciteret til EnergiMidt. Udledningen herfra ligger 17 % over niveauet for klimamålet i 2013 og 23,3 % over slutmålet for Der er endnu ikke igangsat handlingsplaner for at nedbringe energiforbruget ved vejbelysning, og der er således plads til forbedringer i form af udskiftning til mindre energiforbrugende armaturer. Investeringer i mindre energiforbrugende armaturer vil give sig udslag i øjeblikkelige energibesparelser. Tilbagebetalingstiden vil imidlertid være en begrænsende faktor for investeringerne [figur 27]. Figur 26 Figur 27 21

22 3. Klima Herunder ses CO 2 -udledningen fra de kommunale energiforbrug for perioden Det er især nedgangen i elforbruget i de kommunale ejendomme, der er årsag til reduktionen [figur 28]. CO 2 -udledningen fra kommunens eget brændstofforbrug udgør 1,5 % af udledningen fra transport i hele kommunen som geografisk område, og er, ligesom tendensen på resten af transportområdet, i stigning. Siden 2007 er udledningen fra kommunens brændstofforbrug steget 3,7 %. For at nå slutmålet i 2015 skal udledningen reduceres med 27,7 %, hvilket ikke synes realistisk [figur 29]. Figur 28 Figur 29 22

23 3. Klima CO 2 -udledningen fra bybuskørsel er faldet 11,6 % siden Årsagen er indførelse af en bonusordning for lavere brændstofforbrug samt krav om miljøledelse i den nye bybusaftale fra Arriva blev i 2013 miljøcertificeret efter ISO , og har siden kontraktens indgåelse i 2010 bl.a. indsat mindre busser med bedre brændstoføkonomi på visse ruter. Dette har reduceret udledningen fra bybuskørslen med 56 ton CO 2 om året. De kommunale medarbejderes kørsel i egne biler er faldet en smule i perioden, men har varieret henover årene. Udledningen fra renovationsbilerne er for første gang faldet, og ligger nu 6 % under niveauet fra Aktivitet og Plejes kørsel og Drifts samlede brændstofforbrug til kørsel og ikke-vejgående maskiner er steget med hhv. 280 % og 35,3 % siden På trods af indsatser om miljøkørsel og indkøb af mere miljøvenlige biler end tidligere bl.a. i Aktivitet og Pleje er der ikke sket nogen synlig reduktion af CO 2 -udledningen fra den kommunale kørsel. Hos Drift vil der naturligt forekomme variationer imellem årene alt efter behovet for snerydning og udbringning af vejsalt [figur 30]. Figur 30 23

24 4. Aktiviteter 4.1 Aktiviteter Herning Kommune tiltrådte EU s Borgmesterpagt. Med aftalen har kommunen forpligtet sig til, gennem udarbejdelse og implementering af en helhedsorienteret klima- og energiplan, at gå længere end EU s klimamålsætning for Region Midtjylland har i 2013 samlet kommunerne omkring projekt MIDT Energistrategi, der i skal arbejde med strategisk energiplanlægning: En planlægning, der skal foregå ude i de enkelte kommuner, men hvor energiressourcerne betragtes på tværs af kommunegrænser og værksoplande, og hvor der arbejdes med centrale problemstillinger for fremtidens energisystem ud fra et regionalt geografisk perspektiv. Der blev i 2012 opstillet og idriftsat 3 nye vindmøller med en samlet effekt på 9 MW, og i 2013 blev idriftsat 12 nye møller med en samlet effekt på 31 MW, hvilket opfylder 67 % af klimaplanens målsætning om ny vindmølleenergi. Med forslag til Herning Kommuneplan er der taget beslutning om, at der kan realiseres ét nyt stort biogasanlæg. En mere specifik planlægning må med fordel kunne foregå på baggrund af det regionale initiativ omkring den tværgående strategiske energiplanlægning. Under projekt Carbon 20 har 15 Herning-virksomheder fået foretaget energiscreening og har efterfølgende iværksat klimahandlingsplaner. Virksomhederne fører årligt klimaregnskab, så det er muligt at følge effekten af deres handlinger. Ud fra screeningsrapporterne vurderes det gennemsnitlige energisparepotentiale for deltagervirksomhederne til 24 %. Studsgaard Biogasanlæg har gennemført en 50 % udvidelse. Ørnhøj-Grønbjerg og Feldborg kraftvarmeværker har fået godkendelse til etablering af solvarmeanlæg. Høgild Varmecentral har etableret en større kedel baseret på flis. Dette medfører at spidsog reservelast kedlen baseret på gasolie bliver brugt mindre og dermed reducerer CO 2 -udledningen. Projekt Herning Cykler, der gennem fysiske og adfærdsregulerende tiltag skal få flere til at cykle. Der er ansøgt om puljemidler til fortsættelse af projektet efter I de kommunale enheder er der foretaget efterisolering af klimaskærm på enkelte skoler samt på tekniske installationer og der er påbegyndt EnergiTrim på 5 skoler. Der er foretaget udskiftning af cirkulationspumper i stort set alle kommunale bygninger og udskiftet belysning på flere skoler. Et frasalg af tomme kommunale ejendomme i 2013, forventes i øvrigt at give udslag i det kommunale energiregnskab for I september gennemførtes det årlige klimaarrangement Grøn Herning Uge med fokus på klima, miljø og bæredygtig livsstil, som retter sig imod alle kommunens borgere. Der er indkøbt nye A+ mærkede biler til Aktivitet og Pleje. I 2009 besluttede borgerforeningen i Studsgård at nedbringe landsbyens CO2-udledning. Siden er der blevet igangsat forskellige projekter og aktiviteter for de i alt 250 husstande. Herning Kommunes Grønne Guide hjælper med planlægning og formidling. I har 15 boliger i Studsgård fået installeret solcelleanlæg. 24

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport - Kortlægning af drivhusgasudslippet i Aabenraa Kommune som geografisk område, 2010 samt muligheder for reduktion af drivhusgasudslippet Dato 30. august 2011 AABENRAA

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Nationale, energipolitiske målsætninger...4 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi...5 Klimastrategi...5 Varmeplan... 6

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i Klimaplan 2025...12 Tema 1 - Energiplanlægning...14

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Favrskov Kommune forstærker klimaarbejdet Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i

Læs mere

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Baggrund for klimaarbejdet 4 2. Vordingborg Kommune og klimaet 5 3. CO 2 -udledning i Vordingborg Kommune 6 4. Vision og ambitioner

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning

Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere