Grønt Regnskab Temarapport klima og energi 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Regnskab Temarapport klima og energi 2013"

Transkript

1 Grønt Regnskab Temarapport klima og energi 2013

2 1. Sammenfatning og konklusion Energi Elforsyning i Herning Kommune som geografisk område Elforbrug i Herning Kommune som virksomhed Varmeforsyning i Herning Kommune som geografisk område Varmeforbrug i Herning Kommune som virksomhed Klima CO 2 -udledning fra elforsyning CO 2 -udledning fra varme CO 2 ækv -udledning fra landbrug CO 2 -udledning fra transport CO 2 -udledning fra industri CO 2 ækv -udledning fra affald og spildevand CO 2 -udledning fra Herning Kommune som virksomhed Aktiviteter Aktiviteter Aktiviteter Carbon 20 den gode historie Hvilke virksomheder var med? Hvad blev der arbejdet med? Hvad kom der ud af Carbon 20-projektet? Hvordan vil vi bruge erfaringerne?...27 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for 2013 af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt regnskab: Grønt Overblik. Temarapporter: Klima og energi Borgere og erhverv Naturindsatsen Planlægning og privat byggeri Vand Transport Grønne indkøb Skoler, institutioner og plejehjem - Fødevarer, klima og grøn tankegang Skoler, institutioner og plejehjem - Energiforbrug og byggeri Genbrug og affald DRIFT 2

3 1. Sammenfatning og konklusion Den samlede CO 2 ækv -udledning i kommunen som geografisk område var ton i Det var 2,1 % mindre end i Udledningen fra Herning Kommunes egne aktiviteter udgør 2,3 % af den samlede udledning. For at nå slutmålet om 15 % CO 2 ækv -reduktion af samtlige drivhusgasser (dvs. CO 2, metan og lattergas) i perioden , skal udledningen reduceres med yderligere 9,1 %. I forhold til målet om 25 % reduktion af den rene CO 2 -udledning (dvs. bidragene fra energiforbrug og transport alene), skal udledningen reduceres yderligere 16,5 % de kommende to år. Green Cities klimamål om 25 % reduktion af udledningen i perioden (2006) , adskiller sig fra Herning Kommunes eget mål, ved at gælde for samtlige drivhusgasser, og ikke kun CO 2. Hvis Herning Kommune skal nå Green Cities mål, skal CO 2 ækv -udledningen i hele kommunen reduceres yderligere 19,8 % de næste to år, hvilket dog næppe er realistisk. El bidrog i 2013 med ton CO 2 svarende til 10 % af den samlede udledning i kommunen. Det er 12,7 % mindre end i Vejbelysningen og elforbruget i kommunale ejendomme bidrager med 8,7 % af udledningen fra elforbrug. Andelen af vedvarende energi (VE) i den lokale elproduktion var 73,3 % i Elforbruget var MWh, hvilket er 1,4 % mindre end i 2012, og elforbruget i de kommunale ejendomme var MWh, hvilket er 3,5 % mindre end i Den stadige fokus på energibesparelser gør, at elforbruget har været jævnt faldende siden Varmeforbruget bidrager med 10 % af CO 2 -udledningen i kommunen. I 2013 blev der udledt ton CO 2 fra fjernvarme, hvilket var 9,9 % mere end i 2011, men 8,5 % mindre end i Stigningen skyldes, at Herningværket har været lukket ned i 10 uger på grund af serviceeftersyn, og at fjernvarmen i den periode blev produceret på naturgas og gasolie i stedet for flis. Udledningen fra individuel opvarmning var ton CO 2, hvilket var 4,4 % mindre end i 2011, og 61,7 % mindre end i Andelen af VE i den samlede varmeforsyning var 53,1 %, og 74 % i fjernvarmeforsyningen. 70 % af varmebehovet i kommunen dækkes af fjernvarme, og i 2013 der blev produceret MWh. Forbedret energiudnyttelse betyder, at fjernvarmeproduktionen er steget med 1 %, og at den leverede energimængde til forbrugerne er steget med 3 %, selvom den indfyrede energimængde er faldet. Tabet i fjernvarmenettet er nu nede på 19 % i 2013, og nærmer sig målet om max. 15 % i I 2013 var udledningen fra landbruget ton CO 2 ækv, svarende til 39 % af den samlede udledning i kommunen. Det var 5,0 % mindre end i 2011, men 2,1 % mere end i basisåret Antallet af kvæg er steget jævnt gennem perioden, i alt med 13,6 % siden Kommunen har ingen muligheder for at regulere over for landbrugets klimabelastning. Men noget tyder på, at et par af de metoder, der anvendes ved begrænsning af kvælstofudledning, også kan have en begrænsende effekt ift. metan og lattergas, uden at dette dog er påvist fuldstændigt. Transport bidrager med 38 % af den samlede CO 2 - udledning i Herning Kommune. I 2013 var udledningen fra transport ton CO 2, hvilket er 2,8 % mere end i 2011, og 17,7 % mere end i Personbiltransporten er den største kilde til stigningen. Kommunes eget brændstofforbrug udgør 1,5 % af udledningen fra transport i hele kommunen og er også stigende. I 2013 lå den samlede udledning fra transport 18 % over slutmålet for Ligesom for landbruget er kommunens muligheder for klimaregulering på transportområdet meget begrænsede. Det vurderes, at transporten inden for de næste par år vil overhale landbruget som den største CO 2 -udleder i kommunen, med mindre der iværksættes en konkret og omfattende indsats, der kan ændre denne udvikling. 3

4 2. Energi Energiforbruget består af el- og varmeforbrug. Kommunens målsætning for området er rettet imod den CO 2 - udledning, der sker som følge af energiforbruget og ikke forbrugets omfang i sig selv. Der er imidlertid en sammenhæng imellem energibesparelser og økonomiske besparelser. Dertil kommer, at investering i energibesparelser og VE er forbundet med en betydelig beskæftigelseseffekt, som er interessant set i relation til kommunens ønske om at skabe flere jobs. Der er altså mange gode grunde til at beskæftige sig med energibesparelser, energieffektivitet og øget anvendelse af VE. 2.1 Elforsyning i Herning Kommune som geografisk område EnergiMidt leverer strøm til 80 % af forbrugerne i Herning Kommune. De resterende 20 % leveres af elforsyningerne i Vildbjerg, Sunds, Sdr. Felding, Kibæk og NOE (Holstebro) 1. I 2013 var det samlede elforbrug i kommunen MWh, hvilket er 1,4 % lavere end i 2012 og 4,8 % lavere end referenceåret Elforbruget har været jævnt faldende igennem hele perioden siden Årsagen til det bemærkelsesværdigt lave forbrug i 2009 kendes desværre ikke, men noget tyder på en mangel i de indsamlede data. Andelen af VE i den lokale elproduktion var 73,3 % i 2013 (se afsnit 3.1) [figur 1]. Fordelingen imellem sektorernes andele i det samlede elforbrug har ændret sig i perioden Industriens og landbrugets andele er vokset, mens de øvrige sektorers andele er faldet. Ændringen skal dog ses i sammenhæng med den faldende tendens i det samlede energiforbrug [figur 2]. Figur 1 Figur 1 1 Datakilder: EnergiMidt, Vildbjerg Tekniske Værker, Sunds Elforsyning, Sdr. Felding Elforsyning, NOE og Kibæk Elforsyning. 4

5 2. Energi 2.1 Elforsyning i Herning Kommune som geografisk område Figur 2 5

6 2. Energi Energiforbruget består af el- og varmeforbrug. Det gennemsnitlige elforbrug pr. installation i industrien og i offentlige institutioner er faldet markant igennem hele måleperioden, og med hhv. 17,6 % og 6,3 % fra 2012 til 2013, hvilket tilskrives et øget fokus på energibesparelser. I handels- og servicevirksomhederne og i husstan- dene er forbruget faldet jævnt. Byggeriets elforbrug pr. installation er uændret til svagt faldende. Elforbruget pr. installation i landbruget har været jævnt faldende, men er dog steget 20 % fra 2012 til 2013, hvilket bl.a. kan forklares ud fra behovet for markvanding i sommeren 2013 [figur 3]. Figur 3 6

7 2. Energi 2.2 Elforbrug i Herning Kommune som virksomhed I 2013 var elforbruget i kommunale ejendomme MWh, hvilket er 3,5 % mindre end i 2012, og 4,9 % mindre end i Elforbruget pr. arealenhed var 32,9 kwh/ m 3, hvilket svarer til et fald på 7,3 % siden Den positive udvikling afspejler dog ikke udelukkende aktive besparelser, idet tomme bygninger og nybyggeri, som endnu ikke var taget i brug også indgår i opgørelsen. Det store fald i kommunens eget elforbrug, som ses imellem 2010 og 2011, er et resultat af strukturomlægninger på institutionsområdet, hvor en del institutioner enten blev lukket eller privatiseret, og dermed udgik af den kommunale drift [figur 4] 2. Figur 4 2 Datakilde: Kommunale Ejendomme, Herning Kommune. 7

8 2. Energi 2.3 Varmeforsyning i Herning Kommune som geografisk område Varmeforsyningen i Herning Kommune består af 70 % fjernvarme og 5 % individuel naturgas. De resterende 25 % af varmebehovet dækkes ved hjælp af en række individuelle opvarmningsmetoder, fx biobrændselsfyr (halm, træpiller, flis, brænde mm.), oliefyr, elvarme, varmepumper, jordvarme, solvarme mv., primært i det åbne land. Samlet producerede værkerne MWh fjernvarme i 2013, hvilket er stort set uændret i forhold til året før. Den indfyrede energimængde på værkerne faldt, men som følge af en forbedret energiudnyttelse steg produktionen med 1 % og den leverede energimængde til forbrugerne (fjernvarmeforbruget) steg med 3 %. Tabet i fjernvarmenettet faldt fra 25 % i 2012 til 19 % i Yderligere 138 ejendomme blev tilsluttet fjernvarmeforsyningen i 2013, som nu tæller ca ejendomme i Herning Kommune [figur 5a, 5b, 5c] 3. Figur 5a Figur 5b Figur 5c 3 Datakilde: EnergiMidt. 8

9 2. Energi 74 % af den leverede naturgas går til fjernvarmeproduktion, og resten leveres til individuel opvarmning og procesvarme. Naturgasforbruget 4 steg 3,4 % fra Nm3 i 2012 til Nm3 i Forbruget af gasolie er tredoblet fra 2012 til Stigningen skyldes, at Herningværket har været lukket ned i 10 uger pga. serviceeftersyn, hvilket har betydet en midlertidig omlægning af produktionen til spids- og reservelastanlæg i Herning og Sunds, som primært anvender naturgas og gasolie. 2.4 Varmeforbrug i Herning Kommune som virksomhed Varmeforbruget i kommunens egne bygninger er steget med 3,2 % siden 2007, men er uændret i perioden Det opvarmede bygningsareal er forøget med 4,3 % siden Til opvarmningen af de kommunale ejendomme blev der, ud over fjernvarme, forbrugt Nm3 naturgas, 224 ton træpiller og liter olie [figur 8] 5. Af samme årsag faldt andelen af CO 2 -neutralt brændsel i varmeforsyningen fra 80 % i 2012 til 74 % i Mængden af biogas og træpiller steg med hhv. 33 % og 38 % ift. 2012, og hhv. 53 % og 44 % ift [figur 6]. Figur 6 Figur 8 4 Datakilde: HMN. 5 Datakilde: Kommunale Ejendomme, Herning Kommune. 9

10 3. Klima Klimaplan opstiller mål for reduktion af klimabelastningen i kommunen som geografisk område. Målene søges opfyldt igennem en række fokusområder, hvortil der er knyttet initiativer, som skal føre til reduktion af CO 2 -udledningen. Det er Herning Kommunes vision at være blandt de kommuner, der har den laveste CO 2 -udledning pr. indbygger. I 2013 var udledningen 8,4 ton CO 2 ækv pr. indbygger i Herning Kommune, mod et landsgennemsnit på 10 ton CO 2 ækv pr. indbygger. Herning Kommune ligger altså fortsat i den lave ende, hvad angår CO 2 -udledning pr. indbygger. CO 2 -udslippet sker som følge af en række forskellige samfundsaktiviteter. Udviklingen foregår kun langsomt, og der sker variationer imellem de enkelte år som snarere skyldes konjunkturudsving og vejrmæssige variationer end regulære klimaforbedrende tiltag. Dataindsamlingen til klimakortlægningen er endvidere et omfattende og tidskrævende arbejde. Det er derfor valgt kun at foretage den fulde klimakortlægning hvert andet år. FAKTA Herning Kommunes klimamål: 25 % reduktion af CO 2 -udledningen, % reduktion af CO 2 ækv -udledningen (samtlige drivhusgasser), % reduktion af CO 2 ækv -udledningen (samtlige drivhusgasser), Green Cities klimamål: 25 % reduktion af CO 2 ækv -udledningen (samtlige drivhusgasser), % VE i energiforsyningen i 2025 Den samlede CO 2 ækv -udledning i kommunen som geografisk område er i 2013 opgjort til ton 6. Det er 2,1 % mindre end i 2011 og 6,5 % mindre end i basisåret Faldet i CO 2 -udledningen skyldes et lavere energiforbrug og en gradvist mere grøn energiproduktion. Også i den kommunale drift ses et fald i CO 2 -udledningen siden indførelsen af energimærkeordningen i I forhold til målet om 25 % reduktion af den rene CO 2 - udledning (dvs. bidragene fra el, varme 7 og transport) lå den faktiske udledning 5,4 % højere end det målsatte niveau for For at nå slutmålet i 2015 skal udledningen derfor reduceres yderligere 16,5 % [figur 9]. Figur 9 6 Klimaopgørelserne er lavet ved hjælp af CO 2 -beregneren (version ). 7 Varmeforbruget er korrigeret for graddage. 10

11 3. Klima I forhold til målet om 15 % reduktion af samtlige drivhusgasser (dvs. bidragene fra el, varme, transport og landbrug) lå den faktiske udledning 2,7 % højere end det målsatte niveau for For at nå slutmålet i 2015 skal udledningen reduceres yderligere 9,1 % [figur 10]. Til forskel fra Herning Kommunes eget klimamål skelner Green Cities klimamål ikke imellem CO 2 og andre drivhusgasser. Dette har Herning Kommune imidlertid valgt at gøre, fordi landbrugets udledning af metan og lattergas udgør en betydelig del af klimabelastningen i Herning sammenlignet med de øvrige Green Cities-kommuner. I forhold til Green Cities klimamål er den faktiske udledning 9,1 % højere end det målsatte niveau for For at nå slutmålet i 2015 skal udledningen reduceres yderligere 19,8 %, hvilket næppe er realistisk [figur 11]. Figur 10 Figur 11 11

12 3. Klima De største CO 2 -udledninger i kommunen stammer fra landbrug (39 %) og transport (38 %). De øvrige bidrag kommer fra elforbrug (10 %), fjernvarmeforbrug (5 %), individuel opvarmning og industriel procesvarme (5 %) og affald og spildevand (3 %) [figur 12]. Udledningen fra landbruget har gennem tiden ligget nogenlunde stabilt med mindre variationer imellem årene. Udledningen fra transport har været markant og stødt stigende gennem hele måleperioden, med en forøgelse på 2,8 % siden 2011 og 17,7 % siden Figur 12 Årsagen er stigningen i personbiltransporten (se afsnit 3.4). CO 2 -udledningen fra elforbruget er faldet med 12,7 % siden 2011 og 41,6 % siden 2007 i takt med udbygningen af vindkraft og mere CO 2 -neutralt brændsel i kraftvarmeproduktionen. Udledningen fra individuel opvarmning og procesvarme er faldet tilsvarende markant med 4,4 % siden 2011 og 53,4 % siden Udledningen fra fjernvarmeforbruget ligger stabilt til svagt faldende, med variationer imellem de enkelte år, afhængigt af øget energiudnyttelse og mere CO 2 -neutralt brændsel og øget tilslutning til nettet. Udledningen fra affald/spildevand ses som nær konstant gennem hele perioden 8 [figur 13]. Figur 13 8 Udledningen fra affald og spildevand er beregnet ud fra demografiske data og ses som konstant gennem perioden. Den faktiske udnyttelse af biogas fra affaldsdeponi og spildevandsslam indgår i opgørelserne for kraftvarmeproduktion. 12

13 3. Klima 3.1 CO 2 -udledning fra elforsyning El bidrager med 10 % af den samlede CO 2 -udledning i kommunen. Udledningen beregnes ved hjælp af emissionsfaktoren for el 9 og det samlede elforbrug, fratrukket el produceret lokalt på basis af VE. FAKTA Klimaplanens fokusområder for elforsyning: Energibesparelser i bygninger skal sikre reduktion på ton CO 2 inden 2030 Vindmøllekapaciteten skal øges med mindst 60 MW inden 2030 I Herning Kommune er en stor del af elproduktionen baseret på vindkraft og biomasse, hvilket betyder at CO 2 -udledningen fra el er ret lav sammenlignet med landsgennemsnittet. I 2013 var den samlede udledning fra el ton CO 2, hvilket er 12,7 % lavere end i 2011, og 53,4 % lavere end i 2007 [figur 14]. VE udgør nu 73,3 % af elforsyningen, hvilket er 4,6 % mere end i 2011 og 14,8 % mere end i Betragter vi udviklingen i forhold til målet om 100 % VE i energiforsyningen i 2025, ser det rigtig positivt ud: Holder den lineære prognose vil elforsyningen i Herning Kommune være fuldt CO 2 -neutral allerede omkring 2023 [figur 15]. Figur 14 Figur 15 9 Emissionsfaktoren for el er udledningen af CO 2 kg pr. produceret MWh i DK. Størrelsen varierer alt efter brændselssammensætningen. For 2013 er anvendt emissionsfaktoren for el i 2012, som var 405 kg CO 2 /MWh. Kilde: 13

14 3. Klima 3.2 CO 2 -udledning fra varme FAKTA Klimaplanens fokusområder for varmeforsyning: 100 % VE i fjernvarmeforsyningen inden 2030 Fjernvarmens virkningsgrad min. 95 % og nettab max. 15 % senest 2030 Alle naturgasejendomme skal konverteres til fjernvarme eller anden CO 2 -neutral varme inden 2030 Fjernvarmeforbruget bidrager med 5 % af den samlede CO 2 -udledning i kommunen. I 2013 blev der udledt ton CO 2 fra fjernvarme, hvilket er 9,9 % mere end i 2011 men 8,5 % mindre end i Varmebehovet varierer fra år til år alt efter fyringssæsonens længde, men CO 2 -udledningen pr. produceret MWh falder i takt med øget anvendelse af VE. Den relativt høje udledning fra fjernvarmen i 2013 skyldes, at det overvejende biomassefyrede Herningværk har været lukket ned i en periode pga. serviceeftersyn. Imens dette stod på har varmeproduktionen været omlagt til naturgas- og gasoliefyrede spids- og reservelastværker 10 [figur 16]. Fjernvarmeproduktionen er steget gradvist efterhånden som flere og flere kunder konverterer fra individuel til kollektiv varmeforsyning, men samtidig er værkerne også blevet mere effektive til at udnytte energien i et indfyrede brændsel og til at mindske tabet i ledningsnettet. Figur Datakilde: EnergiMidt 14

15 3. Klima Individuel opvarmning tegner sig for 5 % af den samlede CO 2 -udledning, svarende til ton CO 2 i Dette er 4,4 % mindre end i 2011, og 61,7 % mindre end i Det er især i husholdningerne og industrien, at reduktionen er sket, hvilket kan forklares ud fra et stigende fokus på energibesparelser og øget tilslutning til fjernvarme [figur 17] 11. VE udgør nu 53,1 % af den samlede varmeforsyning, hvilket er 3,6 % mere end i 2011 og 17,5 % mere end i Ser vi på udviklingen i forhold til målet om 100 % VE i energiforsyningen i 2025 ser det relativt positivt ud for fjernvarmen: Hvis den lineære prognose holder vil varmeforsyningen være fuldt CO 2 -neutral omkring 2028 [figur 18]. Figur 17 Figur CO 2 ækv -udledning fra landbrug Landbrugsjord i drift udgør 59 % af kommunens samlede areal, og skovbrugsarealet 11 %. Store husdyr giver anledning til udslip af metan, hvis drivhuseffekt er 22 gange højere end CO 2, og lattergas, hvis drivhuseffekt er 310 gange højere end CO 2. Udledningen sker direkte fra dyrenes fordøjelsessystem, fra de steder hvor gyllen opbevares og fra markerne, når gyllen bringes ud. Udledningen er størst fra drøvtyggende dyr, især kvæg. Mængderne af metan og lattergas omregnes til CO 2 ækv for at kunne sættes i relation til den øvrige klimabelastning. FAKTA Klimaplanens fokusområde for landbrug: Landbruget skal reducere klimapåvirkningen fra CH 4 og N 2 O med mindst 1 % om året frem til Datakilde: BBR-udtræk foretaget af Rambøll. 15

16 3. Klima 3.3 CO 2 ækv -udledning fra landbrug I 2013 var udledningen fra landbruget ton CO 2 ækv, svarende til 39 % af den samlede udledning i kommunen. Dette var 5,0 % mindre end i 2011, men 2,1 % mere end i basisåret Antallet af kvæg er steget jævnt gennem hele perioden med 3 % siden 2011 og 13,6 % siden 2007 [figur 19] 13. Den husdyrgødning, der udnyttes i de mindre biogasanlæg, samt tilvæksten i skovarealer, er med til at nedbringe nettoudledningen fra landbruget. I 2013 blev der godskrevet ton CO 2 ækv fra anvendelse af husdyrgødning i mindre biogasanlæg og ton CO 2 fra skovtilvækst. Begge aktiviteter er øget igennem hele perioden, men har dog stadig kun en marginal betydning i forhold til udledningen fra husdyr og dyrkningen af afgrøder [figur 20]. Figur 19 Figur Dyrkning på organiske jorde og non-road transport i landbruget er ikke medregnet. 13 Datakilde: DCE. 16

17 3. Klima I forhold til målet om årligt 1 % reduktion af udledningen fra landbruget frem imod 2030, er det svært at få øje på ændringer i udviklingen. Det skyldes primært, at de usikkerheder der er forbundet med dataindsamling er større end den nøjagtighed, som målet tilskriver. Desuden er det vanskeligt for kommunen at handle direkte på området, da der endnu ikke findes nogen reguleringsmuligheder i forhold til landbrugets klimabelastning. Visse af de kvælstofbegrænsende metoder, der kan tages i anvendelse i forhold til opfyldelse af miljøgodkendelser til landbrug, tyder på at have en vis begrænsende effekt på udledningen af metan og lattergas, men betydningen heraf er hverken kortlagt eller endeligt bevist 14. Klimafordelen for den metangas fra landbruget, der udnyttes til energiproduktion i kraftvarmeanlæg, godskrives i forhold til energisektoren og indgår derfor ikke regnestykket for landbrugets udledning. 3.4 CO 2 -udledning fra transport Alle samfundsaktiviteter er afhængige af transport, og det er en vision i kommuneplanen, at Herning skal være et regionalt kraftcenter, med fokus på at tiltrække erhverv og skabe vækst. Dette vil alt andet lige give anledning til øget trafik. FAKTA Klimaplanens fokusområde for transport: El-/hybridbiler: min. 5 % i 2020 og min. 10 % i H 2 -biler: min. 5 % i 2030 Biobrændstof: min. 10 % af totalforbrug i 2020 Min. 5 % af privatbilismen skal konverteres til cykel- og kollektiv trafik Brændstofforbruget fra transport skal reduceres 14 Kilde: Vidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regulering i landbruget, AgroTech

18 3. Klima Bortset fra miljøkrav i aftalerne om bybus- og specialkørsel, indføring af tomgangsregulativ og trafikregulering, herunder oprettelse af miljøzoner i den tætte by, har kommunerne ingen muligheder for direkte regulering på transportområdet. I stedet kan kommunen gennemføre forskellige adfærdsregulerende tiltag, som fx cykelhandlingsplan, bonusincitamenter for lavt brændstofforbrug i kørselsudbud, fortrin for bustrafik og udpegning af lokaliteter for elbilinfrastruktur. Den teknologiske udvikling imod mindre forurenende drivmidler må i det lange løb anses for at være vejen til reduktion af CO 2 -udledning fra transport, snarere end færre kørte km. For nuværende er der imidlertid ikke noget der tyder på fremgang i andelen af elbiler på vejene. Transport bidrager med 38 % af den samlede CO 2 -udledning i Herning Kommune. I 2013 var udledningen fra transport knapt ton CO 2, hvilket er 2,8 % mere end i 2011 og 17,7 % mere end i Det vurderes, at transporten inden for de næste par år vil overhale landbruget som den største CO 2 -udleder i kommunen med mindre der iværksættes en konkret og omfattende indsats, der kan ændre denne udvikling [figur 21] 15. Vejtrafikken alene bidrager med 71 % af udledningen fra transport og er fortsat stigende, og dermed den største kilde til den stigende udledning fra transporten samlet set [figur 22]. Figur 21 Figur Datakilde: Vej, Trafik og Byggemodning, Herning Kommune, på basis lokal trafikmodel udarbejdet af Rambøll. 18

19 3. Klima 3.5 CO 2 -udledning fra industri I Herning Kommune er der ingen industrivirksomheder med særligt klimabelastende produktion, som fx cementproduktion, fremstilling af brændt kalk, ekspanderende lerprodukter, gule tegl, glas, glas- og mineraluld, metallurgisk 16 industri eller lignende. CO 2 -udledningen fra industri er derfor alene opgjort ud fra industriens energiforbrug. FAKTA Klimaplanens fokusområde for industri: CO 2 -udledningen fra industrien skal reduceres min. 1 % om året I 2013 var industriens klimabelastning knapt ton CO 2, hvilket er til 11,1 % mindre end i 2011 og 56,7 % mindre end i basisåret Industriens udledning udgør 4,1 % af den samlede klimabelastning i kommunen. Virksomhederne har de seneste år har haft stigende fokus på energibesparelser, men den økonomiske situation har også betydning for udledningen [figur 23]. Figur CO 2 ækv -udledning fra affald og spildevand Udledningen af metan fra affaldsdeponi og spildevand er opgjort på baggrund af demografi, og ikke direkte målte værdier. Den del af metangassen som udnyttes til energiproduktion i biogasanlæg indgår i beregningerne for el- og varmeproduktionen Affaldsdeponi og spildevand [ton CO 2 /år] Metalfremstilling ud fra malm samt den videre raffinering heraf. 17 Demografisk beregnet værdi fra 2009 genanvendt i 2011 og 2013 pga. fejl i CO 2 -beregneren. 19

20 3. Klima 3.7 CO 2 -udledning fra Herning Kommune som virksomhed CO 2 -udledningen fra Herning Kommunes egne aktiviteter udgør 2,3 % af den samlede udledning i kommunen som geografisk område. Den faktiske udledning i 2013 ligger 11 % over niveauet for målopfyldelse, og 18 % over slutmålet for 2015 [figur 24]. Energiforbruget, dvs. vejbelysning, el- og varmeforbrug udgør tilsammen 76 % af CO 2 -udledningen fra kommunens aktiviteter. De resterende 24 % kommer fra brændstofforbrug i form af kørsel og brug af ikke-vejgående maskiner [figur 25]. Figur 24 Figur 25 20

21 3. Klima CO 2 -udledningen fra el- og varmeforbrug i kommunale ejendomme samt vejbelysningen udgør tilsammen 8,7 % af udledningen fra energiforbrug i kommunen som geografisk område. Udledningen som følge af kommunens eget el- og varmeforbrug ligger 5,6 % over niveauet for klimamålet i 2013, og 12,9 % over slutmålet for Der ventes dog at ske en yderligere reduktion i udledningen efterhånden som energirenoveringsplanen for kommunale ejendomme føres ud i livet [figur 26]. Kommunens vejbelysning er udliciteret til EnergiMidt. Udledningen herfra ligger 17 % over niveauet for klimamålet i 2013 og 23,3 % over slutmålet for Der er endnu ikke igangsat handlingsplaner for at nedbringe energiforbruget ved vejbelysning, og der er således plads til forbedringer i form af udskiftning til mindre energiforbrugende armaturer. Investeringer i mindre energiforbrugende armaturer vil give sig udslag i øjeblikkelige energibesparelser. Tilbagebetalingstiden vil imidlertid være en begrænsende faktor for investeringerne [figur 27]. Figur 26 Figur 27 21

22 3. Klima Herunder ses CO 2 -udledningen fra de kommunale energiforbrug for perioden Det er især nedgangen i elforbruget i de kommunale ejendomme, der er årsag til reduktionen [figur 28]. CO 2 -udledningen fra kommunens eget brændstofforbrug udgør 1,5 % af udledningen fra transport i hele kommunen som geografisk område, og er, ligesom tendensen på resten af transportområdet, i stigning. Siden 2007 er udledningen fra kommunens brændstofforbrug steget 3,7 %. For at nå slutmålet i 2015 skal udledningen reduceres med 27,7 %, hvilket ikke synes realistisk [figur 29]. Figur 28 Figur 29 22

23 3. Klima CO 2 -udledningen fra bybuskørsel er faldet 11,6 % siden Årsagen er indførelse af en bonusordning for lavere brændstofforbrug samt krav om miljøledelse i den nye bybusaftale fra Arriva blev i 2013 miljøcertificeret efter ISO , og har siden kontraktens indgåelse i 2010 bl.a. indsat mindre busser med bedre brændstoføkonomi på visse ruter. Dette har reduceret udledningen fra bybuskørslen med 56 ton CO 2 om året. De kommunale medarbejderes kørsel i egne biler er faldet en smule i perioden, men har varieret henover årene. Udledningen fra renovationsbilerne er for første gang faldet, og ligger nu 6 % under niveauet fra Aktivitet og Plejes kørsel og Drifts samlede brændstofforbrug til kørsel og ikke-vejgående maskiner er steget med hhv. 280 % og 35,3 % siden På trods af indsatser om miljøkørsel og indkøb af mere miljøvenlige biler end tidligere bl.a. i Aktivitet og Pleje er der ikke sket nogen synlig reduktion af CO 2 -udledningen fra den kommunale kørsel. Hos Drift vil der naturligt forekomme variationer imellem årene alt efter behovet for snerydning og udbringning af vejsalt [figur 30]. Figur 30 23

24 4. Aktiviteter 4.1 Aktiviteter Herning Kommune tiltrådte EU s Borgmesterpagt. Med aftalen har kommunen forpligtet sig til, gennem udarbejdelse og implementering af en helhedsorienteret klima- og energiplan, at gå længere end EU s klimamålsætning for Region Midtjylland har i 2013 samlet kommunerne omkring projekt MIDT Energistrategi, der i skal arbejde med strategisk energiplanlægning: En planlægning, der skal foregå ude i de enkelte kommuner, men hvor energiressourcerne betragtes på tværs af kommunegrænser og værksoplande, og hvor der arbejdes med centrale problemstillinger for fremtidens energisystem ud fra et regionalt geografisk perspektiv. Der blev i 2012 opstillet og idriftsat 3 nye vindmøller med en samlet effekt på 9 MW, og i 2013 blev idriftsat 12 nye møller med en samlet effekt på 31 MW, hvilket opfylder 67 % af klimaplanens målsætning om ny vindmølleenergi. Med forslag til Herning Kommuneplan er der taget beslutning om, at der kan realiseres ét nyt stort biogasanlæg. En mere specifik planlægning må med fordel kunne foregå på baggrund af det regionale initiativ omkring den tværgående strategiske energiplanlægning. Under projekt Carbon 20 har 15 Herning-virksomheder fået foretaget energiscreening og har efterfølgende iværksat klimahandlingsplaner. Virksomhederne fører årligt klimaregnskab, så det er muligt at følge effekten af deres handlinger. Ud fra screeningsrapporterne vurderes det gennemsnitlige energisparepotentiale for deltagervirksomhederne til 24 %. Studsgaard Biogasanlæg har gennemført en 50 % udvidelse. Ørnhøj-Grønbjerg og Feldborg kraftvarmeværker har fået godkendelse til etablering af solvarmeanlæg. Høgild Varmecentral har etableret en større kedel baseret på flis. Dette medfører at spidsog reservelast kedlen baseret på gasolie bliver brugt mindre og dermed reducerer CO 2 -udledningen. Projekt Herning Cykler, der gennem fysiske og adfærdsregulerende tiltag skal få flere til at cykle. Der er ansøgt om puljemidler til fortsættelse af projektet efter I de kommunale enheder er der foretaget efterisolering af klimaskærm på enkelte skoler samt på tekniske installationer og der er påbegyndt EnergiTrim på 5 skoler. Der er foretaget udskiftning af cirkulationspumper i stort set alle kommunale bygninger og udskiftet belysning på flere skoler. Et frasalg af tomme kommunale ejendomme i 2013, forventes i øvrigt at give udslag i det kommunale energiregnskab for I september gennemførtes det årlige klimaarrangement Grøn Herning Uge med fokus på klima, miljø og bæredygtig livsstil, som retter sig imod alle kommunens borgere. Der er indkøbt nye A+ mærkede biler til Aktivitet og Pleje. I 2009 besluttede borgerforeningen i Studsgård at nedbringe landsbyens CO2-udledning. Siden er der blevet igangsat forskellige projekter og aktiviteter for de i alt 250 husstande. Herning Kommunes Grønne Guide hjælper med planlægning og formidling. I har 15 boliger i Studsgård fået installeret solcelleanlæg. 24

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT KLIMA OG ENERGI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT KLIMA OG ENERGI INDLEDNING...3 1. SAMMENFATNING OG KONKLUSION...4 2. ENERGI...5 2.1 Elforsyning i Herning Kommune som geografisk område...6 2.2 Elforbrug i Herning Kommune som virksomhed...8 2.3 Varmeforsyning i Herning

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer.

INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer. GRØNT REGNSKAB INDLEDNING Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at vurdere miljøets tilstand og kommunens grønne indsats. Kommunens forvaltninger og afdelinger kan bruge regnskabet til at udvikle

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug... 12 Forbrug af sprøjtemidler...

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere