HJERTETIK Et bachelorprojekt om jordemødres faglige skøn omkring auskultation af fosterhjertelyd ved første jordemoderkonsultation

Transkript

1 HJERTETIK HJERTETIK Et bachelorprojekt om jordemødres faglige skøn omkring auskultation af fosterhjertelyd ved første Julika Tietgen: tegn inkl. mellemrum Paja Kujahn Hvidkjær: tegn inkl. mellemrum Rikke Engelund: tegn inkl. mellemrum Stine Nørgaard Pedersen: tegn inkl. mellemrum Dette projekt omfatter tegn inkl. mellemrum Jordemoderuddannelsen Hold: J10S Semester/modul: 7. semester/14. modul Vejleder: Lene Toxvig Afsluttende Bachelorprojekt Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af University College Nordjylland

2 Resumé HJERTETIK Titel: HJERTETIK Beskrivelse af problemfelt: Vi har oplevet, at praksis omkring auskultation af fosterhjertelyd ved første, er forskellig. Med fordele ved både et til- eller fravalg mener vi, at valg af praksis kan anskues som et etisk dilemma. Vi ønsker at belyse jordemoderens skøn i valg af praksis ud fra et dydsetisk perspektiv. Problemformulering: Hvordan synes jordemødre, som led i en etisk praksis, at foretage et fagligt skøn omkring auskultation af fosterhjertelyd ved første? Beskrivelse af teori og metode: Problemformuleringen besvares dels gennem indsamling af egen empiri og dels ud fra anlæggelse af en teoretisk ramme om empirien. Empirien indsamles gennem et fokusgruppeinterview med jordemødre, hvorefter resultater herfra analyseres ud fra en teoretisk ramme omhandlende begrebet dømmekraft. Resultat af analysen: Gennem meningskategorisering fremkom syv hovedtemaer af betydning, når jordemødrene træffer valg af praksis omkring auskultation af fosterhjertelyd. Disse er faglige aspekter, rollemodeller, dialog og diskussion, hensyntagen til kvinden, jordemoderens risikovurdering og erfaring. Alle hovedtemaer synes i høj grad at kunne sammenlignes med kilderne til dømmekraft. Diskussion af resultater: Resultaternes gyldighed synes at skulle ses i lyset af, at de jordemødre, der deltog i fokusgruppeinterviewet var en relativt homogen gruppe. Således er der måske perspektiver, der ikke er kommet frem i lyset. De resultater vi fik, peger dog på en rimelig overførbarhed, idet der var tendenser i jordemødrenes udtalelser, som gik igen. Konklusion: Begrebet dømmekraft og kilderne hertil, synes konkluderende at have forklaringskraft for jordemødres overvejelser for valg af auskultationspraksis. Således synes jordemødrenes faglige skøn, omkring auskultation ved første, at kunne være led i en etisk praksis. For at sikre, at praksis omkring auskultation afspejler en etisk praksis, er det relevant at sikre, at jordemødre er ajour med den nyeste viden inden for området. Herudover synes det at være hensigtsmæssigt, at jordemødre forholder sig til mulige personlige erfaringer som kan være af betydning for valg af auskultationspraksis.

3 Abstract Title: Heart Ethics Background: We have experienced a difference in the practice around auscultation of fetal heartbeat at the first midwife consultation. With the advantages of both an additional and a deselected choice, we suggest that the choice of practice can be seen as an ethical dilemma. We seek to illustrate the choice of practice from an ethical virtue perspective. Problem statement: How do midwives as a part of an ethical practice carry out a professional estimation around auscultation of fetal heartbeat at the first midwife consultation during? Description of theory and method: The problem statement is partly answered through a gathering of empirical material, and partly from putting a theoretical frame around this material. The empirical material is gathered through a focus group interview with midwives, and after that, results are being analyzed in a theoretical frame concerning the idea of judgement The result of the analyses: Through a categorisation seven main themes appeared when a midwife makes her choice of practice concerning the fetal heartbeat. These are; professional aspects, role models, dialogues and discussions, consideration of the woman, the risk assessment and the experience of the midwife. All seem to be comparable to the ideas of judgement. Discussion of the results: The validity of the results is to be seen in the way that the group of midwives, was a very homogeneous group. Therefore there might be issues that never came to the surface, though the results that we gathered are pointing at a certain transferability, as there was a tendency among the midwifes to have the same kind of reflections. Conclusion: The idea of judgement and the sources that frames this idea seems to have a strong influence in the reflections of the midwives, when they choose practice of auscultation. In this way the midwives professional judgement concerning auscultation at the first midwife consultation could be a part of an ethical practice. To be sure that the practice concerning auscultation reflects and ethical practice, it is relevant to make sure that the midwives are up to date with the newest knowledge within the area. Outside that it also seems to be appropriate that midwives use their personal experience as this could be of importance in the choice of auscultation practice.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering: Afgrænsning og begrebsafklaring Mål og formål Mål Formål Teori og metode Projektets struktur Model af projektets struktur Videnskabsteoretiske overvejelser Redegørelse og begrundelse for valg af metode Redegørelse og begrundelse for valg af metode til første delspørgsmål Metodiske overvejelser ift. udførelse af fokusgruppeinterview Planlægning Udførelse Behandling Metode til validering af materiale fra fokusgruppeinterviewet Vilkår med betydning for udførelse af fokusgruppeinterviewet Etiske overvejelser Redegørelse og begrundelse for valg af metode til andet delspørgsmål Redegørelse og begrundelse for valg af analytisk tilgang Redegørelse og begrundelse for valg af materiale Redegørelse og begrundelse for valg af forskningsmetodologisk litteratur Redegørelse og begrundelse for teoretisk analyseramme Redegørelse og begrundelse for litteratursøgning og udvælgelse Præsentation og analyse Præsentation af dømmekraft Præsentation af de syv hovedtemaer samt analyse af disse og begrebet dømmekraft Faglige aspekter med betydning for valg af praksis Rollemodeller med betydning for valg af praksis Dialog og diskussion med betydning for valg af praksis Hensyntagen til kvinden med betydning for valg af praksis Fravær af retningslinjer med betydning for valg af praksis Jordemoderens risikovurdering med betydning for valg af praksis Erfaring med betydning for valg af praksis Diskussion Diskussion af analysens resultater Diskussion af egen metode Konklusion Opsamling på første delspørgsmål Opsamling på andet delspørgsmål Samlet konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsliste... 40

5 1. Indledning Ville bare fortælle at jeg idag har hørt den dejligste lyd i hele verden... rytmen af livets store mirakler der bobler inden i maven på mig.. Og gud hvor var det en oplevelse... at vi om mindre end et halvt år skal være forældre, blev idag endnu mere reaslistisk [sic] [ ] nu er det hele bare endnu mere virkeligt, nu har vi beviset for at der vokser et liv nede ved min navle. 1 Ovenstående citat er et af mange på sociale fora på internettet om kvinders oplevelser med auskultation af fosterhjertelyd. Som studerende har vi oplevet, at mange kvinder kommer til første med en forventning om at høre barnets hjertelyd. Vi forestiller os, at grunden til dette er, at auskultation af fosterhjertelyd med doptone, for mange gravide, forbindes med en glædelig begivenhed, hvilket understøttes af indledende citat. I citatet synes det tilmed at fremgå, at auskultation kan have en psykologisk betydning for parret. Denne antagelse understøttes af Sundhedsstyrelsen i deres anbefalinger for svangreomsorgen, når de påpeger, at det kan have en psykologisk betydning at høre fosterhjertelyden (2009, s. 108). Vi har erfaret, at jordemoderen ikke altid lykkes i auskultation af fosterhjertelyden og at dette i nogle tilfælde har skabt unødig bekymring hos kvinden og således ikke har bidraget til en positiv psykologisk effekt. En undersøgelse har imidlertid fundet, at der allerede ved GA 13+0 er halvfems procent chance for at kunne auskultere fosterhjertelyden (Rowland et al. 2010). I Sundhedsstyrelsens anbefalinger beskrives desuden, at den eksisterende forskning ikke har fundet klinisk værdi af auskultation af fosterhjertelyd, når kvinden mærker dagligt liv (2009, s. 108). Derudover foreligger der ingen anbefalinger for praksis omkring auskultation af fosterhjertelyd ved første (ibid., s. 49). Da fosteret har ringe overlevelsesmuligheder på det pågældende tidspunkt i graviditeten (GA<22), vil der ved patologiske fund, ikke være indikation for forløsning mhp. behandling (Petersen, Arrøe & Pryds 2008, s. 59). På baggrund af ovenstående mener vi derfor, at tilvalget af auskultation af fosterhjertelyd i første må tilskrives en formodet psykologisk betydning for kvinden og hendes partner. Filosof Jacob Birkler definerer, i bogen Etik i sundhedsvæsenet, et etisk dilemma som en værdikonflikt, hvor der skal træffes ét valg mellem flere mulige handlinger. Et valg, hvis udfald får konsekvenser for andre mennesker (2006, s. 21). På baggrund af denne definition, mener vi, at praksis omkring auskultation af fosterhjertelyd kan anskues som værende et etisk dilemma. Dels fordi der reelt set ér forskellige måder at håndtere fosterauskultation på, og dels idet jordemoderens valg af praksis, antagelsesvist, kan have betydning for kvinden. Under 1 1

6 hensyntagen til kvinden synes der både at være mulige fordele og ulemper ved hhv. til- og fravalg af auskultation. Idet der både er fordele og ulemper finder vi det relevant at undersøge, hvordan jordemødre træffer valg om auskultationspraksis når der ikke synes at være rettesnor for én entydig rigtig praksis, fx i form af en retningslinje. Når vi som studerende har oplevet, hvordan jordemødres praksis omkring auskultation af fosterhjertelyd er meget forskellig, ser vi det som et muligt udtryk for, at jordemødre vægter hhv. den manglende kliniske værdi og den mulige psykologiske betydning af auskultation af fosterhjertelyd forskelligt. Kliniske overvejelser som tidlig gestationsalder, placentas beliggenhed, uterus lejring eller kvindens BMI, har vi desuden oplevet som faktorer med betydning for jordemoderens praksis. Afhængigt af jordemoderens valg af praksis, har vi oplevet, at nogle gravide selv efterspørger muligheden for at høre barnets hjertelyd. Dette i særdeleshed, hvis det ikke har været en del af den samlede konsultations indhold. I sådanne tilfælde har vi oplevet, hvordan nogle jordemødre efterkommer den gravides ønske om auskultation, men i så fald informerer om den mulige risiko for, at auskultation ikke vil lykkes. Andre jordemødre fastholder derimod den initiale beslutning om fravalg af auskultation. Når der ikke er én entydig praksis, således at nogle jordemødre auskulterer fosterhjertelyd, mens andre fravælger denne praksis, forestiller vi os, at der hos nogle kvinder kan opstå en forventning om auskultation. Heraf forestiller vi os, at der kan opstå en risiko for, at den kvinde, som havde en forventning om auskultation i første ikke mødes og dermed bliver skuffet. I den teoretiske del af uddannelsen, har vi erfaret, at fokus er på, hvorledes auskultation rent teknisk udføres, men ikke på, hvilke overvejelser man må gøre sig for at håndtere en sådan situation mest hensigtsmæssig. Dette forestiller vi os kan medføre, at praksis omkring auskultation af fosterhjertelyd, bliver en praksis, der bygger på intuition, erfaring og/eller imitation. Bag det enkelte valg af auskultationspraksis formoder vi, at der ligger en intention om at handle mest hensigtsmæssigt. Filosoffen Kjartan Skogly Kversøy beskriver i bogen Etik en praktisk vinkling, hvordan de handlinger vi hver især udfører i hverdagen gøres med udgangspunkt i, hvad vi mener er rigtigt, forkert og godt og ondt ift. den situation vi befinder os i (2013, s. 13). Han pointerer, hvordan disse handlinger bliver til lagrede erfaringer og derigennem til vaner, således, at de med tiden bliver udført som en selvfølgelighed (ibid., s. 116). Den praksisform vi som studerende hver især har praktiseret, har for os netop været opfattet som en selvfølgelighed, indtil mødet med en divergerende praksisform har fundet sted. Når jordemoderens egen praksis omkring auskultation af fosterhjertelyd udfordres, fx i mødet 2

7 med divergerende praksisformer eller i et tilfælde, hvor hendes valg af praksis medfører en uforudset konsekvens (fx at hun ikke lykkes i at auskultere forsterhjertelyden), mener vi, at dilemmaet omkring mulige konsekvenser ved den valgte praksis tydeliggøres. Hvis det som ovenfor skitseret, er tilfældet, at jordemoderen, først i situationen, hvor hendes valg af praksis udfordres, forholder sig til valget af auskultation som et dilemma med flere handlingsalternativer, finder vi det relevant at stille os spørgende overfor, i hvor høj grad auskultation af fosterhjertelyd er genstand for en etisk refleksion. I en etisk refleksion kan der anlægges flere forskellige perspektiver, mhp. at nå frem til, hvordan man bør handle. Med udgangspunkt i et pligt- eller nytteetisk perspektiv, er det fx muligt at fokusere på, hvordan man kan opstille en række handlingsforskrifter, der enten vægter at tilgodese flest mulige kvinder eller at tilgodese den enkelte kvinde (Birkler 2006, s ). Vi har oplevet, at mødet mellem jordemoderen og kvinden er unikt, i den forstand, at to møder aldrig vil være ens, hvorfor vi mener, at det i situationen omkring auskultation, er utilstrækkeligt at stile mod en sådan række handlingsforskrifter. Snarere mener vi, det fordrer, at den enkelte jordemoder må have en evne til at kunne vurdere, hvad der i situationen synes mest hensigtsmæssig. Vi mener derfor, at det til belysning af situationen omkring auskultation af fosterhjertelyd som et etisk dilemma, er relevant at tage udgangspunkt i et dydsetisk perspektiv, da dette netop fokuserer på egenskaberne hos den, der skal udføre den moralske handling (ibid. s ). Idet vi mener, at der i situationen omkring auskultation af fosterhjertelyd synes at være forskellige forhold at tage hensyn til, som bevirker, at der ikke synes at være én rigtig praksis, kan denne ses som et etisk dilemma. Vi har tidligere beskrevet, hvordan vi stiller os spørgende overfor, om den enkelte jordemoders auskultationspraksis er genstand for refleksion, hvorfor vi ligeledes mener, man kan stille sig spørgende overfor, hvorvidt den enkelte jordemoders måde at håndtere situationen omkring auskultation på, afspejler en etisk praksis. Under hensyntagen til det unikke møde mellem jordemoderen og kvinden, finder vi det relevant at belyse den ovenfor skitserede problematik ud fra et dydsetisk perspektiv. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 2. Problemformulering: Hvordan synes jordemødre, som led i en etisk praksis, at foretage et fagligt skøn omkring auskultation af fosterhjertelyd ved første? 3

8 2.1 Afgrænsning og begrebsafklaring Til belysning af jordemoderens faglige skøn omkring auskultation af fosterhjertelyd ved første, har vi, inden for et dydsetisk perspektiv, valgt at anvende Svein Aage Christoffersens begreb dømmekraft. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvor kvinden er visiteret til første i GA (Sundhedsstyrrelsen 2009, s. 49). Vi er dog klar over, at mange kvinder ofte henvises til konsultationen ved senere GA. Vi antager, at auskultation af fosterhjertelyd, grundet GA <24, foretages med doptone, og at kvinden derfor også hører hjertelyden. 3. Mål og formål 3.1 Mål Målet med dette projekt er at undersøge, hvorvidt jordemødres beslutning omkring auskultation af fosterhjertelyd, afspejler en etisk praksis. Dette mhp. at vurdere, hvorvidt et område inden for jordemoderfaget, uden retningslinjer, fortsat kan afspejle en etisk praksis. For at nå dette mål ønsker vi at: Opnå viden om, hvordan jordemødre træffer beslutning omkring auskultationspraksis ved første. Vurdere hvordan baggrunden for jordemødres beslutning omkring auskultation af fosterhjertelyd er et udtryk for etisk kompetence. 3.2 Formål Vores projekt udarbejdes med det formål at medvirke til øget refleksivitet inden for et område af jordemoderfaget uden evident belæg. Dette ud fra et ønske om at kunne sætte fokus på den undersøgte praksis og de forhold denne foregår under. 4. Teori og metode I det følgende vil vi kort redegøre for strukturen af projektet. Herudover vil der følge en gennemgang af de videnskabsteoretiske overvejelser for udarbejdelsen af projektet. Efterfølgende redegøres og begrundes for valg af metode samt den anvendte litteratur. Slutteligt beskrives litteratursøgning og -udvælgelse. 4

9 4.1 Projektets struktur Som forudsætning, for at kunne besvare vores problemformulering, kræver det, at vi opnår forståelse om jordemødres overvejelser omkring auskultation af fosterhjertelyd (vil herefter benævnes auskultation af fosterhjertelyd, auskultation, fosterauskultation). Derfor vil vi belyse følgende delspørgsmål: 1. Hvordan træffer jordemødre beslutning om valg af auskultationspraksis? En sådan forståelse ønsker vi at opnå gennem et fokusgruppeinterview med jordemødre. Data herfra vil efterfølgende blive præsenteret og analyseret i en integreret analyse med Svein Aage Christoffersens begreb dømmekraft som teoretisk ramme. Dette mhp. at undersøge andet delspørgsmål: 2. Hvordan har begrebet dømmekraft forklaringskraft ift. jordemødres overvejelser om deres praksis af fosterauskultation? Ovenfornævnte integrerede analyse ønsker vi, i diskussionen, at belyse således, at det tydeliggøres, i hvilken grad begrebet dømmekraft synes at kunne forklare jordemødres overvejelser omkring auskultationspraksis. Herudover vil resultater fra den integrerede analyse blive holdt op mod hinanden og diskuteret. Ovenstående foretages mhp. at vurdere, hvorvidt jordemødres faglige skøn omkring auskultationspraksis, synes at afspejle et led i en etisk praksis. Slutteligt vil afsnittet indeholde en diskussion af projektets metode, herunder dennes betydning for den samlede besvarelse af projektets problemformulering. Som sidste led i opgaven, ønsker vi i konklusionen, at besvare vores problemformulering og vurdere i hvilken grad vi har opnået tidligere fremsatte mål. Vi vil afslutningsvist foretage en perspektivering. 5

10 4.1.1 Model af projektets struktur Problemformulering Hvordan synes jordemødre, som led i en etisk praksis, at foretage et fagligt skøn omkring auskultation af fosterhjertelyd ved første? Integreret analyse Hvordan træffer jordemødre beslutning om valg af auskultationspraksis? Hvordan har begrebet dømmekraft forklaringskraft i forhold til jordemødres overvejelser omkring deres praksis af fosterauskultation? Diskussion Diskussion af analysens resultater I hvilken grad synes begrebet dømmekraft at kunne forklare jordemødres overvejelser omkring auskultationspraksis? Diskussion af projektets metode Konklusion Perspektivering 6

11 4.2 Videnskabsteoretiske overvejelser Når man i forskningsprojekter søger at udarbejde en videnskabelig forklaring på et fænomen, skelner man mellem tre forskellige forklaringstyper, hhv. årsags-, funktionalistiske- og formålsforklaringer, hvilke har hver deres karakteristika (Birkler 2005, s ). I dette projekt ønsker vi at undersøge jordemødres valg af auskultationspraksis i en etisk ramme. For at kunne dette, vil vi undersøge, hvordan jordemødre træffer beslutning om valg af auskultationspraksis. Vi mener dermed, at vores problemformulering søger en formålsforklaring, da denne netop er kendetegnet ved, at hensigten er at forklare menneskelige handlinger gennem en forståelse af det motiv, der ligger til grund for den udførte handling (ibid. s ). At forklare menneskelige handlinger ud fra et princip om forståelse, er centralt inden for humanvidenskaben og herunder inden for det fortolkningsvidenskabelige paradigme. Iflg. Launsø, Olsen og Rieper kræver forståelse af sociale fænomener en fortolkning af det subjektive meningsindhold, der ligger bag fænomenet (2011, s. 61). Ved at spørge ind til menneskers egen forståelse af deres intentioner og formål med deres handlen, skabes mulighed for opnåelse af intentionelle forklaringer, som netop er kernen i det fortolkningsvidenskabelige paradigme (ibid.). Vores projekt lægger således op til et humanvidenskabeligt perspektiv og befinder sig under den forstående forskningstype (Thisted 2010, s. 92). Som nævnt, ønsker vi med dette projekt at få en forståelse af jordemødres auskultationspraksis ifm. første. Vi mener i denne forbindelse, at hermeneutikkens udlægning af begrebet forståelse er relevant at inddrage. I den hermeneutiske tilgang opnås forståelse gennem en subjektiverende analyse, hvor fænomenet beskrives, som det opleves af de aktører, der indgår i feltet. Den hermeneutiske forskningsproces beskrives af Thisted som 3 faser: forforståelse, forståelse og efterforståelse. Forforståelsen bygger på den viden og de antagelser, forskeren på forhånd har om et fænomen. Denne er i dette projekt søgt kortlagt i indledningen. Forståelsen er den del af processen, hvor forskeren søger at nå frem til en erkendelse af sammenhænge og vigtige kvalitative aspekter ved et fænomen. Denne fase svarer til horisontsammensmeltning. I efterforståelsesfasen bliver den nye erkendelse sat ift. forskerens forforståelse og danner grundlag for en ny forforståelse (2010, s ). 4.3 Redegørelse og begrundelse for valg af metode Afsnit 4.2: Paja Kujahn Hvidkjær I følgende afsnit, vil vi redegøre for og begrunde den metode, vi har fundet bedst egnet til belysning af opgavens problemstilling. 7

12 Besvarelsen af projektets problemformulering søges gennem dels kvalitative data og dels gennem tidligere nævnte teoretiske ramme. Gennem systematisk litteratursøgning, er det blevet klart, at der ikke findes litteratur, som belyser, hvordan jordemødre træffer beslutning om valg af auskultationspraksis ved første. Grundet dette, finder vi det nødvendigt at indsamle egen empiri som led i besvarelsen af problemformuleringen. Da vi ønsker at kunne udtale os om, hvorvidt jordemødres valg af auskultationspraksis er led i en etisk praksis, finder vi det relevant at vurdere egne data ud fra et etisk perspektiv. Vi har derfor foretaget en systematisk litteratursøgning mhp. at finde teori, der kan belyse en etisk praksis. I den videre redegørelse og begrundelse for valg af metode, vil de to delspørgsmål, for overskuelighedens skyld, blive behandlet hver for sig Redegørelse og begrundelse for valg af metode til første delspørgsmål Da vi i første delspørgsmål efterspørger, hvordan jordemødre træffer beslutning omkring auskultation af fosterhjertelyd ved første, finder vi det relevant at anvende et studiedesign, der muliggør, at flere potentielt forskellige praksisformer, samt baggrunden herfor, italesættes og diskuteres. Jeanette Præstegaard beskriver i bogen Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder, hvordan fokusgruppeinterviewet indeholder et sådant potentiale. Designet vægter at afdække en bred vifte af synspunkter, meninger og perspektiver, således, at der er mulighed for at opnå et nuanceret billede af et relevant tema (Præstegaard 2013, s. 109). Ift. vores projekt, ser vi en styrke ved fokusgruppeinterviewet, i dennes evne til at producere koncentreret viden om kompleksiteter på en relativt tilgængelig måde (Halkier 2010, s. 123). Såvel som vi vurderer dette som en styrke, kan vi også se en mulig ulempe herved, idet det undersøgte tages ud af vanlig kontekst, således, at der opstår risiko for, at perspektiver kan gå tabt. Vi mener imidlertid at kunne argumentere for, at dette ikke vil have indflydelse på validiteten af vores data, idet vi ønsker en generel diskussion Metodiske overvejelser ift. udførelse af fokusgruppeinterview I det følgende vil vi skitsere overvejelser relateret til planlægning, udførelse og behandling af data ifm. afholdelse af fokusgruppeinterviewet Planlægning Hvem skal deltage? Bente Halkier henviser i sin bog om fokusgrupper til, at udvælgelsen af deltagere inden for kvalitative designs, med fordel kan anvende en udvælgelsesstrategi, der bygger på begreberne; maksimum variation og teoristyring. Maksimum variation dækker over karakteristika, som kan 8

13 have indvirkning på den enkelte deltagers udtalelser. Teoristyring dækker over karakteristika, der ved deltagerne kan have betydning for anvendelsen af den udvalgte teori (ibid. s ). Fx forestiller vi os, at jordemoderens anciennitet har betydning for hendes overvejelser om valg af auskultationspraksis, hvorfor vi stræber efter at rekruttere en gruppe jordemødre med blandet anciennitet. Dette vil styrke graden af teoristyring. For at kunne vurdere, hvor stor en grad af maksimum variation og teoristyring vi opnår, har vi valgt at begynde interviewet med en runde, hvor jordemødrene præsenterer sig og fortæller, hvor længe de har haft virke som jordemødre, hvor længe de evt. har erfaring med konsultation samt hvilken auskultationspraksis de praktiserer. Halkier beskriver, hvordan fokusgrupper hverken må være overordnet homogene eller heterogene, idet hvert yderpunkt har begrænsninger for deltagernes interaktion med hinanden (ibid. s ). Da fokusgruppen alene udgøres af jordemødre, som repræsenterer samme profession, er der tale om en overordnet homogen gruppe, hvilket styrker potentialet for etablering af en gunstig diskussion (ibid). Som tidligere nævnt vil de deltagende jordemødre være mere eller mindre tilfældigt udvalgt, hvorfor vi på forhånd ikke med sikkerhed kan sige noget om graden af heterogenitet. Hvor mange? Litteraturen taler om grupper varierende fra 3-12 deltagere (ibid. s ). I et forsøg på at tilstræbe en høj grad af maksimum variation samt teoristyring, vil vi forsøge at rekruttere et relativt stort antal deltagere, 6-8. Ifm. kvalitativ dataproduktion, er det et generelt kriterium, at man fortsætter dataindsamlingen, til man ikke længere opnår ny viden og nye perspektiver (ibid. s. 35). Grundet dette projekts tidsramme, kan vi kun foretage ét fokusgruppeinterview. Halkier understreger, hvordan udførelsen af fokusgruppeinterviews er ressourcekrævende, hvorfor vi har besluttet, at ét fokusgruppeinterview er passende for omfanget af vores projekt. Dermed mener vi der opstår en risiko for at vi ikke opnår datamætning 2. For at optimere fokusgruppeinterviewet, har vi i sinde at afprøve vores interviewguide på nogle medstuderende, således at vi inden det endelige fokusgruppeinterview, har mulighed for at revurdere og korrigere guiden, så den bliver mest mulig optimal. Hvordan skal man på fat på dem? 2 Begrebet stammer fra en tekst skrevet af Lindahl og Juhl om vurdering af kvalitative artikler (2002, s. 18). 9

14 Vi har i vores projekt valgt at anvende, hvad Halkier kalder snowball-sampling. Her anvendes eget socialt netværk (ibid. s. 31), i vores tilfælde en bekendt jordemoder fra Skejby Sygehus, til rekrutteringen af jordemødre fra samme sygehus. Vi formoder, at hun, gennem sit arbejdsnetværk, vil være i stand til at rekruttere flere egnede til fokusgruppeinterviewet, end hvis vi selv skal rekruttere gruppens deltagere. Hvorhenne? Vi har valgt, at fokusgruppeinterviewet skal foregå på Skejby Sygehus og håber, at lokaliseringen vil medføre et større antal positive tilbagemeldinger. Et andet argument for lokaliseringen er desuden, at kendtheden i omgivelserne kan påvirke interaktionen i en positiv retning, da deltagerne muligvis vil være mere afslappede i vante rammer (ibid. s. 37) Udførelse Afsnit : Paja Kujahn Hvidkjær I et fokusgruppeinterview, må man være bevidst om, at struktureringen af forløbet i gruppeprocesserne er tæt forbundet med graden af moderatorinvolvering (Halkier 2010, s. 126). Halkier beskriver tre forskellige modeller for strukturering af et fokusgruppeinterview hhv. en løs model, en stram model samt tragtmodellen (ibid.). Vi vil her kun beskrive tragtmodellen, idet vi vurderer denne som bedst egnet til at belyse projektets problemstilling. Karakteristisk for denne model er, at strukturen for fokusgruppeinterviewet starter meget åbent og slutter med en strammere styring (ibid.). Vi har valgt denne model, da den indeholder et potentiale for, dels at give plads til deltagernes forskellige perspektiver samt deres interaktion, og dels for at øge muligheden for, at vores problemstilling vil blive tilstrækkeligt belyst. I forsøget på at belyse problemstillingen, har moderator desuden en vigtig rolle, idet dennes funktion bl.a. er at sørge for, at fokusgruppen kommer omkring de relevante emner for projektet (ibid. s. 127). Mhp. at undgå indforståethed mellem fokusgruppedeltager og moderator, har vi valgt at de to studerende, som ikke er bekendt med jordemødrene skal afholde fokusgruppeinterviewet. Da vi har vurderet tragtmodellen som velegnet, har vi udarbejdet en interviewguide, der bærer præg af et meget åbent spørgsmål fulgt af nogle mere specifikke spørgsmål. Interviewguiden er udarbejdet på baggrund af problemformuleringens første delspørgsmål: Hvordan træffer jordemødre beslutning om valg af auskultationspraksis? Behandling Transskription hvor udtalelserne fra fokusgruppeinterviewet gøres håndterbare, er omfattende og tidskrævende. Vi har derfor valgt at udnytte bachelorgruppens størrelse og lade hver gruppedeltager transskribere en del af fokusgruppeinterviewet. Som validering af 10

15 transskriptionen, har vi ladet de fire transskriptionspassager overlappe hinanden. Desuden bearbejdes transskriptionen efterfølgende af én person, således, at der sammenskrives én sammenhængende tekst. Vi har valgt en transkriptionsstrategi, hvori det afgørende er at fastholde meningsindholdet i det sagte, jf. bilag Metode til validering af materiale fra fokusgruppeinterviewet Til vurdering af validiteten af data fra fokusgruppeinterviewet, inddrager vi Kvale og Brinkmanns tre former for validitet: håndværksmæssig, kommunikativ og pragmatisk validitet (2009, s ). Den håndværksmæssige validitet omhandler vigtigheden af forskningsprocessens gennemsigtighed for læseren, da denne herigennem får mulighed for at få indblik i de valg, der er truffet (ibid. s ). Kommunikativ validitet relaterer sig til en vurdering af gyldigheden af de videnspåstande, som fremkommer i fokusgruppeinterviewet. Dette omhandler interviewsituationen, transskriptionen, analysen af de fundne data samt formidlingen af resultaterne (ibid. s ). Den pragmatiske validitet vedrører den fremkomne videns brugbarhed, herunder en vurdering af, om resultaterne af undersøgelsen tilskynder handlingsforandringer. Heri ligger således også en vurdering af, om resultaterne er gældende i en bredere kontekst (ibid. s ) Vilkår med betydning for udførelse af fokusgruppeinterviewet I løbet af vores rekrutteringsperiode, har vi oplevet, hvordan en travl fødeafdeling kan have betydning for overskud til at deltage i forskningsprojekter. Kun to jordemødre gav positiv tilbagemelding til vores fokusgruppeinterview, førende til, at vi selv har måttet rekruttere de resterende jordemødre. Det lykkedes at rekruttere fem jordemødre til fokusgruppeinterviewet, hvoraf én, på dagen for afholdelsen, meldte sig syg. Af frygt for ikke at opnå tilstrækkelig dynamik i gruppediskussionen, besluttede vi da at inkludere en medstuderende 3. Det manglende deltagelsesengagement kom desuden til udtryk hos vores medstuderende, hvilket bevirkede at vi ikke, som det var vores hensigt, havde mulighed for at afprøve vores interviewguide. Det er klart for os, at ovenstående faktorer kan påvirke validiteten af vores data, og de kommende analyseresultater vil derfor blive betragtet i lyset af disse forhold Etiske overvejelser Forud for, og ifm. anvendelsen af data fra fokusgruppeinterviewet, er der nogle etiske overvejelser, vi må have for øje. Idet informanterne i vores dataindsamling er jordemødre, og 3 Den medstuderende dimitterer som jordemoder januar

16 dermed en del af et sundhedspersonale, skal vi iflg. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (Møller 2013) indhente tilladelse til at gennemføre dataindsamlingen hos lederen eller den ansvarshavende sundhedsperson (jf. bilag 3). Når denne tilladelse er givet, informeres jordemødrene om projektets formål, problemformulering, metode og dataindsamling. Jordemødrene vil fremstå anonymt, og benævnes derfor videre i projektet med et nummer. Slutteligt informeres de om, at fokusgruppeinterviewet bliver både lyd- og videooptaget, men at optagelser vil blive destrueret efter brug. Jordemødrene, som skal deltage i fokusgruppeinterviewet, vil i et informationsbrev blive informeret om ovenstående aspekter, jf. bilag 4. I forlængelse heraf, skal jordemødrene underskrive en samtykkeerklæring, hvor de underskriver, at de er blevet oplyst om ovenstående, jf. bilag 5. Afsnit : Rikke Engelund Redegørelse og begrundelse for valg af metode til andet delspørgsmål Som tidligere nævnt, har vi valgt at anvende en teoretisk analyseramme, for de kvalitative data, til besvarelse af andet delspørgsmål. Dette har vi valgt i ønsket om, at denne kan bidrage til at åbne vores empiri op og give os mulighed for at vurdere, hvorledes den inddragne teori har forklaringskraft i empirien. I projektets analyseafsnit, vil der således blive foretaget en integreret analyse. Det er ikke målet, at vores empiri skal tjene til bekræftelse og legitimering af teorien, men derimod at teorien bliver en optik at se vores data med Redegørelse og begrundelse for valg af analytisk tilgang Vi ønsker, som tidligere nævnt, at opnå en forståelse af jordemødres overvejelser om valg af auskultationspraksis ud fra et hermeneutisk fortolkningsprincip. Derfor har vi valgt at anvende en analytisk metode, inspireret af såvel fænomenologiske som hermeneutiske principper, i den forstand, at forskerens forforståelse i analysens forskellige faser er mere eller mindre fremtrædende. Dahlager og Fredslund beskriver, at denne kvalitative analysemetode, består af fire trin, hvori der først foretages en dekontekstualisering og efterfølgende en rekontekstualisering (2012, s. 175). Det centrale heri er, at man i dekontekstualiseringen kigger på de enkelte dele af data, og i rekontekstualiseringen ser på data som helhed og/eller ud fra en given teoretisk ramme. For begge dele af analysen skal problemformuleringen være styrende (ibid.). Første trin består i at danne sig et helhedsindtryk over interviewet. Andet trin fokuserer på, hvad teksten siger, og der foretages gennem en meningskategorisering, en identificering af de meningsbærende enheder i materialet. I tredje trin foretages en nøjere meningskategorisering af de fremkomne meningsbærende enheder, hvor de ordnes under hovedtemaer (ibid. s. 176). 12

17 Disse tre trin i analyseprocessen præsenteres i bilag 6. Fjerde og sidste trin består af rekontekstualiseringen, hvor man fokuserer på meningskategoriseringen som helhed, og på hvordan denne, ift. den teoretiske ramme, kan hjælpe til besvarelse af problemformuleringen (ibid. s. 177). Konkret vil de første tre trin i analysen således bearbejde data fra fokusgruppeinterviewet, hvor fjerde og sidste trin vil komme til udtryk gennem den integrerede analyse samt projektets diskussion. 4.4 Redegørelse og begrundelse for valg af materiale Afsnit 4.3: Stine Nørgaard Pedersen I det følgende, vil vi redegøre og begrunde vores udvælgelse af materiale til projektet. Først præsenteres den forskningsmetodologiske litteratur, som ligger til grund for udarbejdelsen af vores fokusgruppeinterview samt for relevante metodologiske overvejelser herom. Desuden præsenteres litteraturen, som belyser den valgte analysestrategi. Slutteligt præsenteres litteraturen, der anvendes som teoretisk ramme for analysen af projektets andet delspørgsmål Redegørelse og begrundelse for valg af forskningsmetodologisk litteratur Bente Halkier, cand.scient.pol., Ma.Soc. og Ph.D, har skrevet bogen Fokusgrupper. Bogen bidrager med håndgribelige værktøjer til den planlægning, udførelse og bearbejdning, der kræves i en proces med indsamling af egen empiri gennem fokusgruppeinterview. Bogen Interview introduktion til et håndværk, af Steinar Kvale, professor i pædagogisk psykologi, og Svend Brinkmann, professor i almen psykologi og kvalitative metoder, inddrages som litteratur til transskriptionsprocessen, og til vurdering af validering af den fremkomne empiri fra fokusgruppeinterviewet. Bogen Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab af Signild Vallgårda og Lene Koch, begge professorer ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, beskriver en hermeneutisk analyse, som vil være den anvendte tilgang i den integrerede analyse. Tilsammen mener vi, at disse bøger udgør tilstrækkelig indførelse i metoden til et fokusgruppeinterview og dertilhørende behandling af de fremkomne data samt den integrerede analyse Redegørelse og begrundelse for teoretisk analyseramme Bogen Professionsetik Om etiske perspektiver i arbejdet med mennesker behandler begrebet dømmekraft som en moralsk og etisk kompetence hos den sundhedsprofessionelle. En kompetence, der kommer til udtryk i den sundhedsprofessionelles møde med patienten i 13

18 situationer, hvor afgørelser og valg med store og små konsekvenser finder sted. Da vi i indledningen, redegør for, at vi mener det er relevant at undersøge, hvorvidt jordemødres overvejelser omkring auskultation af fosterhjertelyd afspejler en etisk praksis, finder vi det relevant at inddrage netop denne bog. De tre forfattere bag bogen har alle tilknytning til det teologiske fakultet på Universitetet i Oslo. Svein Aage Christoffersen (red.) som professor i religionsfilosofi, Knut W. Ruyter som professor i etik og Trygve Wyller ligeledes som professor. Bogen henvender sig til praktikere og studerende på professionshøjskoler og har til formål at beskrive, hvad professionsetik er, samtidig med, at den klarlægger sammenhængen mellem moralsk ansvarlighed og udvikling af professionel dømmekraft. Gennem bogen fremhæves, at de etiske og moralske udfordringer, som møder enhver, der arbejder med mennesker, kræver et professionelt skøn og en faglig vurderingsevne. Vi anvender et udvalgt kapitel fra bogen som analyseredskab i projektet. Specifikt for dette kapitel er, at fokus rettes på seks centrale kilder, der i samspil med hinanden danner grundlag for dømmekraften. Vi vil anvende dømmekraftens kilder til at vurdere, hvordan disse har forklaringskraft ift. jordemødres overvejelser omkring auskultationspraksis. Vi er opmærksomme på, at bogen ikke direkte henvender sig til virket som jordemoder, men vi vurderer dog, at jordemoderfaget, på lige fod med de, i bogen, nævnte sundhedsprofessioner, har sin berettigelse i anvendelsen af teorien. 4.5 Redegørelse og begrundelse for litteratursøgning og udvælgelse Mhp. besvarelse af problemformuleringen, har vi foretaget en systematisk litteratursøgning i databaserne PubMed, CINAHL Plus with Full Tex og bibliotek.dk. I bilag 7 forefindes den valgte søgeprofil og søgestrategi for de tre databaser. Vi har foretaget søgning på følgende fire temaer; graviditet, jordemoder, auskultation og etik. Under hvert tema har vi som udgangspunkt foretaget søgninger med kontrollerede emneord, da vi havde interesse i at finde materiale hvori temaerne har en central rolle. Hvor vi har fundet det relevant, har vi imidlertid søgt ud fra fritekst. Trods det, at vi har fundet det relevant at belyse problemstillingen ud fra et dydsetisk perspektiv, kunne vi ikke være sikre på, at auskultation af fosterhjertelyd er belyst ud fra en sådan tilgang. Derfor valgte vi at foretage en overordnet søgning på etiske perspektiver. Grundet tvivl om hvorvidt auskultationssituationen i en tidligere er blevet belyst, valgte vi at lave vores selektionskriterier relativt brede. Konkret betød det, at vi ikke havde nogle kriterier ift. publikationsår og at alle publikationstyper havde interesse. Ift. 14

19 overførbarheden, ønskede vi litteratur fra samfund med lignende forhold som de danske. For forståelsens skyld søgte vi kun efter litteratur på hhv. dansk, engelsk, norsk, svensk og tysk. I PubMed, en database inden for biomedicin og beslægtede fag, fandt vi frem til 24 artikler, som vi efter en kritisk gennemgang vurderede ikke var relevante for vores problemstilling. I CINAHL, en sundhedsfaglig database inden for sygepleje og beslægtede fag kom vi, afhængigt af hvordan vi kombinerede de valgte temaer, frem til hhv. 12 og 17 artikler, som vi ligeledes vurderede ikke var relevante for vores problemstilling. For de fundne artikler var det et gennemgående problem, at de omhandlede auskultation i fødslen og således ikke var relevante for belysningen af vores problemstilling. På bibliotek.dk fandt vi frem til hhv. 18, 12, 15 og 4 bøger, afhængigt af hvordan vi kombinerede de valgte temaer. Af disse bøger udvalgte vi fire. Ved nærmere gennemlæsning viste de sig dog ikke at være relevante ift. besvarelsen af vores problemformulering. Ved litteratursøgningen fik vi dermed afkræftet, at der fandtes litteratur, som belyser auskultationspraksis ud fra et etisk perspektiv. Grundet dette foretog vi derfor en specifik søgning inden for dydsetikken mhp. at undersøge, hvordan denne kunne bruges til at belyse problemformuleringen. Her fandt vi frem til følgende materiale: Professionsetik om etiske perspektiver i arbejdet med mennesker af Svein Aage Christoffersen. 5. Præsentation og analyse Afsnit : Stine Nørgaard Pedersen I følgende ønsker vi at lave en integreret analyse, hvor Christoffersens begreb dømmekraft og de seks kilder hertil vil blive brugt som teoretisk ramme for data fra fokusgruppeinterviewet (vil herefter benævnes både fokusgruppeinterview og interview). Den integrerede analyse indeholder dels en præsentation og analyse af egen empiri og dels en præsentation af begrebet dømmekraft og kilderne hertil samt en analyse af, hvordan disse har forklaringskraft ift. jordemødrenes overvejelser om valg af auskultationspraksis ved første. Denne analyse svarer til rekontekstualisering, jf. afsnit Som forudsætning for denne analyse, er der gennem meningskategorisering udarbejdet syv hovedtemaer, omhandlende karakteristiske overvejelser for jordemødrenes valg af auskultationspraksis. Dette led i analysen er tidligere benævnt dekontekstualisering, jf. afsnit De syv fundne hovedtemaer vil i følgende analyse danne overskrift for de enkelte afsnit. Christoffersens seks kilder til dømmekraft vil, under de enkelte hovedtemaer, blive inddraget når vi ser ligheder herimellem. Som tidligere nævnt har vi, af hensyn til jordemødrenes anonymitet, erstattet navne 15

20 med et tal og i det følgende vil kildehenvisninger henvise, dels til jordemoderen, og dels til vores meningskategoriseringen, jf. bilag Præsentation af dømmekraft I det nedenstående redegøres for begrebet dømmekraft som udtryk for en etisk og moralsk praksis. Christoffersen karakteriserer dømmekraft som en klogskab, hvor professionsudøveren gør brug af forskellige evner og egenskaber (2013, s. 75). Dømmekraften er evnen til at kunne forstå den konkrete situation og til at omsætte professionsetiske regler i praksis, og kan sidestilles med evnen til at foretage et skøn (ibid. s ). Som en forudsætning for dette, understreger Christoffersen, hvordan den sundhedsprofessionelle må handle ud fra indsigt, forståelse og empati (ibid. s. 74). Christoffersen præsenterer seks kilder til dømmekraft. Disse er faglig viden inkluderet etik, konventioner og rutiner, praksis og arbejdserfaring, personlig erfaring og karakter, forbilleder og eksempler og livssyn og menneskesyn. Det er i samspillet mellem disse kilder at dømmekraft opstår, jf. figur 1. Livssyn og menneskesyn Faglig viden inkluderet etik Forbilleder Eksempler Dømmekraft Konventioner Rutiner Personlig erfaring Karakter Praksis Arbejdserfaring Figur 1: Kilder til dømmekraft (udarbejdet med udgangspunkt i Christoffersens model (2013 s. 78)) Christoffersen understreger, at modellen ikke skal opfattes som en fuldstændig kortlægning af dømmekraften, idet andre kilder muligvis også har betydning. Den sundhedsprofessionelles tanker og vurderinger er, i praksis, som oftest underlagt et handlingsimperativ, hvorfor hun løbende må reflektere over de valg hun træffer (ibid. s. 67). Christoffersen taler ikke om nogen 16

21 rangering af kilderne til dømmekraft, men påpeger, at det for udviklingen af denne, er afgørende, at den sundhedsprofessionelle reflekterer over dem. I analysen vil de enkelte kilder til dømmekraft blive udfoldet når det er relevant for analysen. 5.2 Præsentation af de syv hovedtemaer samt analyse af disse og begrebet dømmekraft I det følgende ønsker vi at foretage en præsentation og analyse af de syv hovedtemaer samt analysere, hvordan dømmekraft og kilderne hertil, synes at kunne forklare jordemødrenes overvejelser om valg af praksis som værende led i at foretage et fagligt skøn Faglige aspekter med betydning for valg af praksis Gennem meningskategorisering har vi benævnt et hovedtema for jordemødrenes overvejelser om valg af auskultationspraksis faglige aspekter. Vi vil i det følgende præsentere dette hovedtema og sammenholde det med Christoffersens kilde til dømmekraft; faglig viden inkluderet etik. Jordemødrene påpeger, at der ikke er klinisk værdi ved auskultation af fosterhjertelyd. Dette kommer fx til udtryk i en jordemoders overvejelser om formålet med at auskultere fosterhjertelyd: Jamen jeg kan konstatere, at det her barn lever, det er det jeg kan, men jeg kan ikke sige noget om hvordan den har det, jeg kan heller ikke sige noget om, hvordan den har det om nogle timer, jeg kan kun sige noget om hvordan den har det lige nu [ ] (3, s. 2). Ligeledes ses overvejelser om formålet med auskultation i følgende udsagn: Vi kan sagtens lytte en fin hjertelyd, så kommer de til misdannelsesscanning, og så er der noget helt andet i vejen, som gør, at man er nødt til at afslutte graviditeten, altså så det er jo ikke sådan en sikkerhed. (2, s. 3). Vi ser således, at jordemødrene påpeger, at auskultation af fosterhjertelyd dels må betragtes som et øjebliksbillede og dels, at det ikke giver en prognose om barnets generelle trivsel. Jordemødrene udtrykker desuden, at fysiologiske forhold kan have betydning for auskultation af fosterhjertelyd: Altså jeg tror aldrig, jeg kunne finde på at lytte, hvis de kommer der i uge stykker, fordi chancen eller risikoen for, at jeg ikke kan finde den, den er der alligevel [ ] Og det siger jeg faktisk tit, at jeg lytter ikke, fordi at risikoen for, at jeg ikke kan finde den, den er altså lidt større end chancen for at finde den [ ] (2, s. 2), [ ] hvis det er en kvinde med stort BMI, så kan min samtale godt være sådan lidt mere undvigende i den retning. (4, s. 2). Gestationsalder og kvindens BMI anses således som faktorer, der kan vanskeliggøre auskultation og dermed influere på valg af praksis. En jordemoder beskriver desuden, at sandsynligheden for mislykket frem for vellykket auskultation, ved GA er størst. 17

22 Vi mener i dette hovedtema at se ligheder med en af Christoffersens kilder til dømmekraft, faglig viden inkluderet etik. Faglig viden består bl.a. af en medicinfaglig kompetence, som den sundhedsprofessionelle tilegner sig gennem sin uddannelse. Denne er, iflg. Christoffersen, en afgørende forudsætning i situationer, hvor der skal træffes valg om, hvad der synes etisk rigtigt at gøre (2013, s. 78). Vi ser i jordemødrenes overvejelser, at de anvender deres medicinfaglige kompetence og antager, at dette kan ses som et led i at træffe en etisk beslutning. En jordemoder beskriver i fokusgruppeinterviewet, at hun forklarer kvinden, at det at mærke liv er den vigtigste indikator ift. barnets trivsel: [ ] hvad er det at mærke liv, og hvad er det, hvad er det for en indikator ift., at barnet har det godt? Og at også sige, jamen det er det allervigtigste. (4, s. 8). Vi ser her, at jordemoderen bruger sin faglige viden til, på en anderledes måde, at bekræfte barnets trivsel. Christoffersen påpeger, at den faglige kompetence bidrager til, at den sundhedsprofessionelle kan vurdere og sortere i patientens forslag og selv bringe anderledes løsninger frem, som patienten ikke nødvendigvis selv ville have set (2013, s.78). Ovenstående eksempel kan vi relatere til Christoffersens pointe om den faglige kompetences bidrag, idet jordemoderen inddrager fosterbevægelser som et alternativ til at bekræfte barnets trivsel. Vi ser således, at jordemødrene inddrager faglige aspekter i overvejelser om valg af praksis. Fælles for jordemødrene er, at den manglende kliniske værdi samt fysiologiske begrænsninger, er medvirkende årsager til, at de som udgangspunkt fravælger auskultation. Uanset valg af auskultationspraksis, anvender jordemødrene deres faglige viden om fosterbevægelser til at understrege, at dette er den vigtigste indikator for barnets trivsel. Christoffersens kilde til dømmekraft, omhandlede den faglige viden, mener vi kan beskrive jordemødrenes faglige overvejelser om auskultation, som værende et led eller en kilde til en etisk beslutning Rollemodeller med betydning for valg af praksis Afsnit : Paja Kujahn Hvidkjær Et andet hovedtema i jordemødrenes overvejelser om valg af auskultationspraksis har vi valgt at benævne rollemodeller. I det følgende vil vi præsentere dette hovedtema og sammenholde det med Christoffersens kilde; forbilleder og eksempler. Jordemødrene beskriver i fokusgruppeinterviewet, at vejleders auskultationspraksis har betydning for valg af egen praksis. En jordemoder, der endnu ikke har virke som konsultationsjordemoder, beskriver, at hun som studerende havde en positiv oplevelse af vejlederens måde at argumentere for sit valg af praksis og derfor tænker, at hendes egen praksis 18