Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks JordbrugsForskning. Årsberetning 2005

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Årsberetning 2005

2 2005 et år i fusiontankernes tegn Året 2005 var det første arbejdsår for Danmarks JordbrugsForsknings (DJF) nye bestyrelse, som blev etableret i henhold til den nye lov om sektorforskning og fik ny vedtægt i overensstemmelse hermed. Bestyrelsen består af 16 medlemmer, som repræsenterer erhvervs-, forsknings- og forbrugerinteresser samt medarbejderne ved DJF. Året bød på mange betydningsfulde sager for sektorforskningen og for DJF s fremtid, og bestyrelsen fandt hurtigt en smidig og effektiv arbejdsform i en uformel atmosfære. En af opgaverne omfattede ansættelse af ny direktør, idet Arne Jensen fratrådte sin stilling i efteråret Ny direktør er Just Jensen, som kom fra en stilling som forskningschef i Afdeling for Genetik og Bioteknologi. Forskningsrådgivning Også for det nye system til forskningsrådgivning var 2005 det første fulde arbejdsår. DJF s bestyrelse og medarbejdere er på mange forskellige måder involveret i og påvirket af dette forskningsrådgivende system, som bl.a. sørger for, at store dele af de statslige midler til forskning udsættes for konkurrence. Systemet har trods sin kompleksitet vist sig at fungere, om end de mange forskellige råd med dertil hørende underudvalg har gjort sagsbehandlingen kompliceret og tidskrævende. DJF har som hovedregel klaret sig godt i konkurrencen om de midler, der har været udbudt inden for institutionens fagområder. Den skrappe konkurrence om forskningsmidlerne med vægt på kvalitetskriterier tilsiger en fortsat opmærksomhed om DJF s faglige profil. Børstingudvalget Børstingudvalget satte også sit præg på året og satte gang i overvejelserne om fusioner mellem DJF og universiteterne. Børstingudvalget er opkaldt efter dets formand, administrerende direktør for Dansk Landbrugs Grovvareselskab, Asbjørn Børsting. Øvrige medlemmer af udvalget var bestyrelsesformand for Den Kongelige Veterinærog Landbohøjskole (KVL), Erik Bonnerup, og DJF s bestyrelsesformand, Jens Kampmann. Udvalget blev nedsat af regeringen i juni 2005 for at vurdere mulighederne for at styrke forskningsindsatsen på KVL og DJF gennem en bedre integration af de to institutioner. Udvalget havde til opgave at opstille modeller for bedre integration af forskningen. Børstingudvalgets rapport forelå 1. december. Udvalget konstaterer, at jordbrugs- og fødevareforskningen rummer et stort potentiale for et markant løft af bidraget til samfundsøkonomien og virksomhedernes værditilvækst, udvikling af nye produkter og markeder og evne til at skabe nye arbejdspladser. Udvalget konstaterer videre behov for at anlægge et bredt perspektiv, der dækker fødevarer, kost/ernæring, bioteknologi, natur/miljø og primærproduktion. Udvalget anbefalede på den baggrund etablering af et nyt universitet, University for Natural Resources and Nutrition. Dette omfatter fusion af KVL, DJF og Danmarks Fødevareforskning samt dele af Risø, Danmarks Miljøundersøgelser, Handelshøjskolen i Århus og Danmarks Tekniske Universitet. Dette skal kombineres med forpligtende samarbejder med Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. 2 Årsberetning 2005

3 Efter at Børstingudvalget havde afleveret sin rapport besluttede regeringen i forlængelse af Globaliseringsrådets arbejde at iværksætte en bred høring blandt alle landets universiteter og sektorforskningsinstitutioner vedrørende fusions- og integrationsmuligheder i det samlede, offentlige danske forskningssystem. Et væsentligt aspekt i dette brede tiltag er anbefalingen om, at sektorforskningen over en kortere årrække skal integreres med universiteterne, og at antallet af universiteter skal reduceres med henblik på at skabe større enheder med bedre international gennemslagskraft. Fastholde bredt og frugtbart samarbejde Bestyrelsen har i sine drøftelser haft en positiv tilgang til integrations- og fusionsovervejelserne. Bestyrelsen har lagt vægt på at finde de bedste muligheder for den fortsatte udvikling af DJF s faglige styrkepositioner. Bestyrelsen har endvidere lagt afgørende vægt på, at myndighedsberedskabet og samspillet med erhvervslivet om innovation ikke forringes to områder, hvor DJF har ganske særlige styrker og ekspertiser. Uagtet den standende diskussion om integrations- og fusionsmodeller fortsætter DJF sit gode og solide samarbejde med universiteter, andre sektorforskningsinstitutioner og erhvervet. Således er samarbejdet med KVL fortsat og udbygget på en række områder. Herunder hører Levnedsmiddelcentret og Team Horticulture. Tilsvarende er samarbejdet med KVL på husdyrområdet fortsat og udbygget, og senest er der taget initiativ til udbygning af samarbejdet med KVL på frøområdet, som repræsenterer en klar dansk, international styrkeposition. Samarbejdet med de øvrige universiteter omfatter bl.a. Aalborg Universitet mht. jordbrugsteknik, Syddansk Universitet mht. plantemedicin og miljøteknologi og Aarhus Universitet mht. bio- og nanoteknologi. Institutionens udvikling Som led i den løbende udvikling af DJF vedtog bestyrelsen i 2005 mission, vision og værdier samt en ny Strategi 2010 for DJF med titlen Jordbrugs- og fødevareforskning til samfundets bedste. Strategien omfatter DJF s syv faglige kerneområder svarende til de syv forskningsafdelinger. Strategien omfatter en forskningsstrategi med underliggende delstrategier for rådgivning, kvalitetssikring, kommunikation, innovation, kompetenceudvikling, undervisning og organisationsudvikling. På det faglige område har bestyrelsen fulgt den internationale evaluering af forskningsafdelinger samt evalueringen af driftsområdet. Bestyrelsen har endvidere på anlægsområdet behandlet Etape II af staldrenoveringen på Forskningscenter Foulum, som forventes afsluttet med udgangen af Endelig har bestyrelsen vedtaget en ny personale- og ledelsespolitik for DJF. Et godt redskab for myndighederne Også i 2005 optog myndighedsberedskabet en stor plads i DJF s bevidsthed. Myndighedsberedskabet omfatter forskningsbaseret, faglig rådgivning af især ministerier og styrelser. De største kunder i butikken er Fødevareministeriet, herunder Direktoratet for FødevareErhverv og Plantedirektoratet, Miljøministeriet, herunder Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, samt Justitsministeriet. Myndighedsberedskabet er her et fagligt fundament for politikformulering og -udøvelse. Af større opgaver i 2005 kan som eksempel nævnes udredningsarbejdet vedrørende afbrænding af husdyrgødning samt det løbende arbejde vedrørende Vandmiljøplan III. DJF lægger stor vægt på, at myndighedsberedskabet er af høj kvalitet. Som led i resultatkontrakten med Fødevareministeriet skal DJF i den kommende tid gennemføre en uvildig undersøgelse af brugernes tilfredshed med myndighedsberedskabet. Denne brugerundersøgelse er en gentagelse af en tilsvarende undersøgelse, som blev foretaget i Årsberetning 2005

4 Overførsel af teknologier Tech Trans og innovation Blandt de nye tiltag i det forgangne år skal nævnes et særligt projekt til fremme af teknologioverførsel fra DJF til virksomheder i form af kommercialisering af forskningsresultater. Projektet DJF Tech Trans er etableret for en bevilling fra Videnskabsministeriet som led i ministeriets program til fremme af nye koncepter for teknologioverførsel fra forskning til erhvervsliv. DJF har allerede vist gode resultater mht. patentering af opfindelser fra forskningen. Med det nye projekt vil der blive etableret en række innovative klynger på tværs af DJF s forskningsafdelinger. De innovative klynger vil omfatte fag- og teknologiområder med et særligt potentiale for teknologioverførsel til virksomheder. Projektet vil omfatte en udvidet dialog med udvalgte virksomheder. De forventede resultater omfatter både en øget indberetning af patentsager, indgåelse af flere licensaftaler og udvikling af et nyt koncept for teknologioverførsel. Forsker for en dag En åben organisation med stor berøringsflade med samfundet er af stor betydning for den offentlige bevidsthed om DJF. Dette søges generelt styrket igennem rundvisninger og åbent hus arrangementer på de forskellige forskningscentre. Derudover omfatter forsker for en dag -aktiviteten en særlig indsats over for især den gymnasiale ungdom. Det at være forsker for en dag har vist sig som en overordentlig god måde at skærpe interessen for naturvidenskab og jordbrug hos unge. Forsker for en dag drives af Kommunikationscenter for Naturvidenskab og Jordbrug på Forskningscenter Foulum med hjemsted i Agro Business Park. Centret råder over moderne faciliteter med mulighed for pensumrelevante undersøgelser og forsøg af relevans for fag som biologi, kemi og geografi. Det hidtidige projekt Farm4u har fået en god evaluering, og aktiviteterne videreføres nu under betegnelsen forsker for en dag i et samarbejde mellem DJF, KVL, Viborg Amt, Landbrugsraadet, Dansk Landbrugsrådgivning, Friluftsrådet, Århus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Biogas- og gyllesepareringsanlæg og miljøteknologi Bestyrelsen har i det forløbne år viet særlig opmærksomhed til etableringen af et biogasog gyllesepareringsanlæg ved Forskningscenter Foulum. Anlægget skal både være et driftsanlæg og et eksperimentelt anlæg. Det dimensioneres til at kunne behandle husdyrgødningen fra DJF s besætning og fra Kvægbrugets Forsøgscenters besætning på Foulum. Med etableringen af anlægget vil der skabes muligheder for videreudvikling af gylleteknologier i samarbejde med andre forskningsinstitutioner og virksomheder. Biogas- og gyllesepareringsanlægget er et led i en øget satsning på miljøteknologi til husdyrproduktionen, som også DJF s udgifter for 2005 fordelt på indsatsområder i mio. kr. Råvarekvalitet 6,6 % Genetik og Bioteknologi 17,4 % Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring 19,4 % Jordbrugsproduktion og Miljø 15,8 % Jordbrugsteknik 7,0 % Havebrugsproduktion 7,5 % Plantebeskyttelse og Skadedyr 13,4 % Lovpligtige opgaver 2,8 % Hjælpefunktioner 3,8 % Generel ledelse og administration 6,3 % 15,0 20,2 35,3 37,4 40,1 33,5 93,0 103,6 84,4 71,5 Årsberetning 2005

5 omfatter etablering af det regionale teknologicenter Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation med hjemsted i Agro Business Park i Foulum. Endvidere har DJF i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning, og Dansk Svineproduktion etableret et netværk for lugt fra husdyrproduktion. DJF s indtægter fordelt på tilskudsgivere Økonomi DJF har i 2005 afholdt udgifter for 534,0 mio. kr., hvor de 465,3 mio. kr. eller 87,2 % af de samlede udgifter fordeler sig på DJF s forskningsmæssige indsatsområder, som vist i figuren nederst på forrige side. 35,2 mio. kr. eller 6,6 % er anvendt til lovpligtige opgaver og infrastrukturen (forskningsfaciliteter og driftsmæssige opgaver), mens de resterende 33,5 mio. kr. eller 6,3 % er anvendt til generel ledelse og administration. Lønudgifterne udgjorde i ,1 % af samtlige omkostninger. Fordelingen af DJF s indtægter på indtægtskilder er tilsvarende vist i lagkagefiguren nedenfor. Det fremgår bl.a., at Finanslovsbevillingen i 2005 udgjorde 45 % af indtægterne. For detailoplysninger henvises til DJF s Årsrapport 2005 på hjemmesiden under publikationer. Årsrapporten omfatter også en redegørelse for årets produktionsresultat og en opgørelse af DJF s målopfyldelse i relation til resultatkontrakten med Fødevareministeriet. På grund af en stram økonomisk situation besluttede bestyrelsen ved årets slutning at iværksætte nødvendige personalemæssige tilpasninger svarende til et besparelsesmål på ca. 30 mio. kr. Bestyrelsen beklager, at det igen var nødvendigt at foretage sådanne tilpasninger og ser frem til, at der sker udmøntning af regeringens beslutning om at leve op til Barcelona-målsætningen om offentlige forskningsbevillinger på 1 % af bruttonationalproduktet. DJF har stærke forskningsmiljøer og mange relevante opgaver, som vil kunne udnytte en øget finansiering til gavn for samfundet. Den faglige del af årsberetningen sætter fokus på nogle af de forskningsprojekter, der understøtter DJF s ambition om at tilhøre eliten inden for institutionens kernekompetencer nationalt og internationalt. Læseren kan finde uddybende oplysninger om forskningen og aktiviteterne ved DJF på hjemmesiden, På bestyrelsens vegne Jens Kampmann Se i øvrigt DJF s Årsrapport 2005 ( Publikationer Årsberetning

6 Vand for millioner Forskere fra DJF er stærkt repræsenteret i et omfattende EU-projekt, der ved hjælp af ny teknik og forbedrede vandingssystemer vil gøre dårligt vand anvendeligt i fødevareproduktion Klodens evne til at brødføde milliarder af mennesker styrkes væsentligt, hvis vand af dårlig kvalitet kan anvendes i fødevareproduktionen. I dag er dårligt vand skadeligt for både mennesker, dyr og afgrøder. Da vand i store dele af verden er en knap ressource, er der store sundhedsmæssige perspektiver i et EU-projekt, hvis daglige betegnelse SAFIR dækker over det noget mere komplicerede navn Safe and High Quality Food Production using Low Quality Waters and Improved Irrigation Systems and Management. Projektet er fløjtet i gang i starten af Vi forsker mest for dansk landbrug, men i denne sammenhæng har vores forskning en global nytteværdi, siger Finn Plauborg, seniorforsker ved Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø. Sammen med kollegaen, seniorforsker Mathias Neumann Andersen, står han i spidsen for det store vandprojekt, hvor også forskere og virksomheder fra Kina og Israel deltager sammen med kolleger fra otte europæiske lande. Fra Danmark er både Grundfos, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole samt Dansk Hydraulisk Institut involveret. Vi er stolte over, at benarbejde siden 2003 endelig udmøntes i forskningsprojektet SAFIR, der er interessant både set ud fra et fagligt og et økonomisk synspunkt. Projektet er opbygget med 17 partnere hentet fra både forskningsverdenen og industrien. På denne måde er SAFIR-forskning direkte relateret til brugerne. I de næste fire år vil SAFIR være en vigtig del af afdelingens arbejde og i særdeleshed for de syv forskere på DJF, som skal arbejde med at forbedre klodens vandkvalitet, siger forskningschef Jesper Waagepetersen. Med projektet giver vi danske forskere mulighed for at komme ud internationalt, hvilket er med til at styrke Danmarks position på vandområdet. Vi er et lille område i verden, og hvis vi kan komme ud internationalt, styrker vi vores forskningsmæssige verdensopfattelse, siger Mathias Neumann Andersen. SAFIR er en del af EU s 6 rammeprogram. EU s mål på området er Food Safety and Quality fødevaresikkerhed og kvalitet. SAFIR ligger helt på linie med de politiske ambitioner, der er udtrykt i FN s Millenium Goals 2015, der sigter mod at halvere den andel af jordens befolkning, der ikke har adgang til sanitet og vand. Spildevandstank i Kina. Årsberetning 2005

7 Projektet skudt i gang i Kina Projektet blev officielt startet ved et stort anlagt kick-offmøde hos de to kinesiske partnere i SAFIR 27. februar til 3. marts 2006 i Bejing. De over 40 deltagere var blandt andet ude på en uforglemmelig 600 km lang tur i nattog fra Beijing for at nå frem til en af SAFIR s forsøgslokaliteter dybt inde i Henan provinsen. Herunder var der rig lejlighed til at snakke mere uformelt med de kinesiske forskere og studerende, der deltog. Kinas landbrugsforskning er på vej frem, men der er stadig forskelle på den teknologiske kunnen, og et land som Kina har andre prioriteter, end vi har i Danmark. Der er omfattende mangel på vand i mange områder, og her skal vand genanvendes, mens vi herhjemme indtil videre kan fastholde vort princip om at bruge rent grundvand, siger Finn Plauborg med henvisning til de knappe vandressourcer i Nordvestkina og omkring mange større kinesiske byer. For de danske deltagere bliver projektet på mange måder en helt konkret prøvesten for, hvordan uddybet samarbejde mellem offentlig forskning og private virksomheder i fremtiden kan skabe brede, innovative løsninger inden for en global vandsektor, hvor omkring 75 procent af alt indvundet vand anvendes til produktion af fødevarer, siger Mathias Neumann Andersen. Kinesisk mur af jura Fra DJF deltog både forskere og institutionens jurist. Sidstnævnte er med til at sikre de rettigheder og patenter, som projektet sandsynligvis vil resultere i. I internationale forskningsprojekter er der mange interesser, og meget der kan gå galt. Derfor er det vigtigt, at der ligger en forståelig og sikker kontrakt til grund for partnernes engagement, slutter Finn Plauborg. Se mere om Safir på Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø var tæt på at opnå en evaluering helt i top hos EU. Ud af 30 mulige point opnåede SAFIR 27,5. Det er bl.a. den meget tværfaglige angrebsvinkel, der omfatter deltagelse af fødevarespecialister, læger, geologer og vandressource-eksperter, der har givet point i evalueringen. I begrundelsen stod bl.a.: This is a strong proposal focusing on the safe utilisation of waste water for irrigation in Europe and China. It has clear objectives and verifiable indicators. It responds to all the policy issues in the call and, in each case, developes state of the art research plans for addressing these issues. The project gives particular attention to issues of public health. It utilizes the skills of 17 partners to study the possibility of using poor quality water and limited irrigation to reduce the use of fresh water, maintaining yield and increase quality without compromising public health. Årsberetning 2005

8 Når grisen hjælper mennesket Bioteknologisk forskning kaster lys over uhelbredelige nervesygdomme hos mennesker. Grisen er vigtigste brik i forskernes stræben efter resultater Grise ligner mennesker fysiologisk, organmæssigt og ikke mindst hjernemæssigt. Derved er grise unikke modeller for at udbygge viden om mennesket. De 42 forskere ved Afdeling for Genetik og Bioteknologi i Foulum afdækker til stadighed nye områder i grisens genetik og udvikler ikke mindst metoder til afdækningen. Den genererede viden kan øverføres til mennesker. Det er nervesygdomme som Parkinsons sygdom, Alzheimers sygdom og ALS (en sklerosesygdom), som forskningen beskæftiger sig med, og hvor lægevidenskaben i dag kun kan symptombehandle. Forskning i nerverelaterede sygdomme hos grise vil en dag hjælpe mennesker med Parkinsons og Alzheimers sygdomme, siger Knud Larsen. Med et datagrundlag på mere end grise at arbejde ud fra har forskerne mulighed for at følge, hvordan sygdomme udvikles og går i arv. Grisenes efterkommere følges nøje, og forskerne kan altid bringe det omfattende datagrundlag i spil for at opnå forskningsmæssige overblik hurtigt og effektivt. Siden afdelingen begyndte at registrere grisene, er der gennemført knap seks millioner enkeltanalyser, som giver Knud Larsen og hans kolleger et godt udgangspunkt for at nå til resultater. Vi ved, at der i nogle gener kan optræde fejl, der betyder, at mennesker udvikler Parkinsons og Alzheimers sygdom. Vi ved også, at alder er den væsentligste årsag til, at sygdommene kommer i udbrud. Ved at studere de samme gener i grisen har vi mulighed for at teste forskellige scenarier, siger Knud Larsen. Rammen for forskningen er et avanceret DNA-laboratorium med det nyeste udstyr. Her er det muligt at se sygdomme ud fra et DNA-perspektiv. I øjeblikket ved man, at cirka 10 procent af tilfældene af Parkinsons og Alzheimers sygdomme er arvelige, men de resterende 90 procent af tilfældene kender man ikke årsagen til. I forbindelse med et årelangt arbejde med at afdække grisenes arvemasse, kan man identificere ændrede gener, der er årsag til sygdommene. Årsberetning 2005

9 Jagten på gener En af de centrale udfordringer er, at sygdommene eskalerer med alderen. Da grise normalt dør unge for at ende på middagsbordet, er det sjældent at se sygdommene i udbrud. Jeg har efterlyst rapporter fra dyrlæger, men den praktiske virkelighed er, at vi famler i blinde ude i besætningerne. Derfor har vi valgt at generere transgene grise, som udvikler sygdommene og som muliggør studier af sygdommene længe før, de kommer i udbrud. Vi isolerer det identiske gen hos grisene og giver det den samme fejl, som vi har fundet hos mennesker med sygdommene. Derefter observerer og venter vi, siger Knud Larsen. Hos mennesker opdages eksempelvis Alzheimers sygdom først, når patienten sidder hos lægen med tegn på sygdommen. Derfra kan lægen i bedste fald kun symptombehandle, siger Knud Larsen. Det bliver en stor dag, når forskningen er omsat til metoder, der kan forebygge nervesygdommene. Fra sygdommene konstateres til patienterne invalideres, går der kort tid. Det er i den sammenhæng både motiverende og perspektivrigt, hvorledes forskning inden for husdyr kan anvendes i den humane verden, siger Knud Larsen. I kraft af at der bliver flere og flere ældre, stiger antallet af sygdomstilfælde. Patenter i kikkerten Vi har flere patenter i støbeskeen, som er en direkte effekt af vores forskning. Patenterne er vi nødt til at omgive med tavshed, indtil patentansøgningerne formelt er på plads. Til denne del af forskningsarbejdet får afdelingen hjælp af DJF s jurister og patentmedarbejdere. Patentering er en lang og juridisk kompliceret proces, hvor vi forskere får en god og tiltrængt håndsrækning, siger Knud Larsen. En af de største succeser af vores arbejde med at afdække arvemassen hos husdyr er, at vi har patenteret en metode til at diagnosticere en kvægsygdom, siger Knud Larsen. Afdeling for Genetik og Bioteknologi har gode erfaringer med at patentere og dermed sikre indtægter til videre forskningen. Hvert år modtager DJF og de implicerede forskere millioner for de metoder til at afdække DNA, som forskerne udviklede. Patenter er et vigtigt supplement, der kan være med til at sikre indtægter, der muliggør, at vi er med helt fremme inden for Afdeling for Genetik og Bioteknologi, siger Knud Larsen. I løbet af 2006 vil forskerne fortsat vente og observere, hvad der sker med testgruppen af transgene grise. Man kan læse mere om Afdeling for Genetik og Bioteknologi på forskningsafdelinger/gbi Årsberetning 2005

10 Frugten i centrum Forskere ved DJF i Årslev er i spidsen for et stort EU forskningsprojekt, der skal få folk til at spise mere frugt. Arbejdet skal blandt andet afdække de sundhedsmæssige effekter af frugt Ole Callesen sidder ved to computerskærme på kontoret på Forskningscenter Årslev på Fyn og samler resultaterne af lang tids hårdt arbejde. Tre års anstrengelser er netop blevet kronet ved et stort arrangement i Helsingør tidligere på måneden. I de kommende fire år er han leder af ISAFRUIT Healthy fruit for a healthy Europe under EU s 6. rammeprogram. ISAFRUIT vil bringe os med helt i front inden for den europæiske forskning i frugt og sundhed. Projektet er både tværfagligt, internationalt og forbrugerrettet, siger Ole Callesen, forskningschef ved Forskningscenter Årslev, hvor der arbejdes med ny viden om produktion og kvalitet af frugt, grønsager og andre vegetabilske fødevarer. Forbrugervinklen er med fra start i ISAFRUIT, og projektet vil lede til bedre frugtprodukter for forbrugerne. Vi er meget stolte over, at det er os, der er udpeget til at koordinere arbejdet, siger Ole Callesen. Omkring 200 forskere, 61 institutioner og virksomheder fra 16 lande er involveret i ISAFRUIT, og projektets totale budget er 21,1 millioner euro. Forskning møder business ISAFRUIT har til formål at fremme folkesundheden gennem øget kendskab til og bevidsthed om frugt og dens fordele. Projektet har en række fokusområder inden for forbrugeradfærd, sundhed, bæredygtighed, frugtkvalitet, genetik og forarbejdning. De fleste tilslutter sig, at frugt er sundt, men vi ved ikke nok om, hvilken sundhedsmæssig effekt frugten har, når den bliver forarbejdet og eksempelvis tørret. Vi kender ikke nok til effekten, men har altid antaget, at jo tættere et produkt er på frugtens naturlige tilstand des sundere, siger Ole Callesen. ISAFRUIT er et tværfagligt projekt, der bringer forskere fra flere discipliner sammen. Danmarks Fødevareforskning deltager eksempelvis for at forske i mulighederne for at nedsætte kolesteroltal, samt andre helse-effekter, ved at spise frugt. Erhvervslivet er stærkt repræsenteret med virksomheder fra mange lande forskning møder business i regi af ISAFRUIT. Kortlægning af gener og frugtfibre Selv om man med stor sikkerhed kan antage, at 600 g frugt og grønt dagligt reducerer risikoen for kræft, ved man ikke nok om, hvordan frugten konkret virker. Hvilke stoffer i eksempelvis gulerødder, broccoli, æbler mv. er årsag til den forebyggende effekt? En helt anden opgave, som mere handler om forbrugernes adfærd og producenters og detailkæders logistik, er at afdække hvilke gener, der styrer egenskaber som sprødhed, saftighed og holdbarhed. Vi kan endnu ikke dokumentere, hvorfor frugt er sundt, Forskningschef Ole Callesen og seniorforsker Niels Bent Bredmose, Danmarks JordbrugsForskning. 10 Årsberetning 2005

11 men vi ved, at frugt er bedre end wienerbrød og slik. Men hvor adskiller det sig? Studiet vil også omfatte forarbejdet frugt. Eksempelvis forskellige typer af snacks baseret på tørret frugt. Er æblechips eksempelvis lige så sunde som hele æbler?, spørger Ole Callesen. En udfordring ved tørrede frugter er hårdheden. Også det kan man gøre noget ved. Før hen var svesker eksempelvis stenhårde, men kunne til gengæld holde sig i lang tid. I dag er svesker fugtige, men det går ud over holdbarheden. I ISAFRUIT kigger vi derfor også på forskellige tørringsteknikker og afdækker i det hele taget, om sundhedsstofferne bliver i frugten, når den bearbejdes. Allergi over for frugt er også et emne, som ISAFRUIT tager fat om. Cirka 4-7 % af den danske befolkning er allergiske over for æbler, og projektet vil undersøge, om vi kan gøre noget ved det. Vi vil bl.a. dyrke og høste æbler uden det allergifremkaldende protein for at se på sundhedseffekten, siger Ole Callesen. Ud over æbler ser forskerne på ferskner og nektariner, som Fakta - ISAFRUIT er udbredte i det sydlige EU. Desuden vil der blive arbejdet med nye produkter af solbær og surkirsebær. Fra jord til bord Der kan være lang vej, fra frugten plukkes i plantagen, til forbrugeren lægger frugten i indkøbsvognen. I mellemtiden transporteres frugten, typisk pr. lastbil, og ligger måske på et lager. ISAFRUIT skal afdække, hvorledes frugtens kvalitet ændres på vejen fra jord til bord. Ved man det, kan man bedre styre og optimere friskheden i de frugter, der når forbrugeren, siger Ole Callesen. En vigtig del af ISAFRUIT er at formidle forskningsresultaterne. I første omgang til rådgivere i landbruget, lageransatte, distributionsleddet og andre, som er impliceret i frugtens værdikæde, men også andre målgrupper tæller med. Vi har ambitiøse milestones allerede efter seks måneder, forsikrer Ole Callesen. Den samlede ansøgning til projektet blev indsendt i februar 2005, og i maj 2005 blev projektet udvalgt med start i Der deltager ca. 200 europæiske forskere fordelt på 40 forskningsinstitutioner i projektet. Hertil kommer 20 virksomheder. Et juridisk dokument på 80 sider sikrer rettigheder og patenter. ISAFRUIT er organiseret som en koncern, hvor hovedkvarteret er placeret på Årslev. Udover EU deltager New Zealand og USA. Fakta fokusområder ISA ISAFRUIT 1. Forbrugeradfærd og forbrugerreaktioner på nye frugtprodukter. FRUIT 2. Sundhedseffekter på frugt med fokus på forskel af frisk og forarbejdet frugt. PROJECT 3. Forarbejdet frugt. Eksempelvis juice, tørrede produkter samt minimalt forarbejdede produkter. 4. Distributionskæden. Frugt er en følsom vare. Projektet vil udvikle måleudstyr, som kan bruges helt ud i butikken. Målet er at kunne følge kvaliteten. 5. Førhøst (produktionen) fokuserer på mængden af frugt på træerne. Målet er at give producenterne et bedre beslutningsgrundlag og at nedbringe eksempelvis brugen af pesticider. Målet er at udvikle nye tekniker, der nedbringer belastningen af miljøet og fremmer bæredygtighed. Der vil blive videreudviklet nye sensorteknikker, så der bruges mindre pesticid. Vi vil se, om det kan reducere restkoncentrationer i produkterne. 6. Kortlægning af gener, der er styrende for frugtkvalitet. Hvilke gener betyder eksempelvis noget for æblers, ferskners og nektariners sprødhed og saftighed? 7. Bedre produkter på markedet. I hvilket omfang fremkalder produkter allergi? Ca. 4-7 % af den danske befolkning er allergiske over for æbler, og projektet vil undersøge, om det er muligt at finde sorter, der ikke fremkalder allergi. Et GMO æble uden allergiproteinet vil blive anvendt som reference. 8. Hurtigere spredning af resultaterne fra projektet. En del af projektet er kurser for rådgivningssektoren, lagerfolk og distributionskæderne for at få mere styr på kvaliteten i frugtens vej fra jord til bord. Ideen til projektet blev fostret af et netværk af frugtforskere på et møde i Der ligger et omfattende netværks- og lobbyarbejde som grundlag for realiseringen af ISAFRUIT, hvor DJF har været den koordinerende kraft. Årsberetning

12 DJF Tech Trans projektet Agro Business Park Med en fireårig bevilling fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling påbegyndte Danmarks JordbrugsForskning (DJF) den 1. juli 2005, i samarbejde med Agro Business Park (ABP), projektet DJF Tech Trans. Formålet med projektet er at etablere et tæt samarbejde med en række innovative virksomheder, som i højere grad kan udnytte de kommercielle forskningsresultater, der udvikles af DJF. Projektet forventes at øge antallet af patenter udtaget af DJF og deraf følgende indtægter fra solgte licenser. Desuden ønsker DJF Tech Trans via et tættere samarbejde med virksomhederne at få input til at udvikle DJF kommercielt, således at DJF i fremtiden i højere grad matcher de behov, som private virksomheder har. I projektet fokuseres på hele kæden af teknologioverførsel fra valg af forskningsmæssige problemstillinger og samarbejde med virksomheder over patentering af opfindelserne til salget af licenser. I dette forløb skal forskerne eksempelvis tilbydes kompetenceopbygning i kommercielle udfordringer. Klynger Der er på tværs af organisationen identificeret 8 temaer (klynger), der har et særligt højt uudnyttet kommercielt potentiale. I projektperioden kan der opstå nye klynger på baggrund af markedsdrevne ønsker eller interessante forskningsmæssige gennembrud. De 8 klynger der indledningsvist er valgt er: Frøteknologi Gener og avl for forebyggelse af humane og veterinære sygdomme Molecular farming Sensorer og udstyr til præcisionsjordbrug i marken Sensorer og udstyr til præcisionsjordbrug i stalden Teknologier til forbedret foderudnyttelse Teknologier til gyllebehandling Teknologier til plantemedicin og human ernæring Hvert af emnerne organiseres i klynger bestående af eksempelvis 8-12 forskere samt af innovative virksomheder med særlig interesse i klyngens forskningsmæssige område. 12 Årsberetning 2005

13 Herved skabes et unikt forum for hver klynge, idet forskere fra forskellige dele af DJF får mulighed for at mødes til fortrolige og inspirerende drøftelser med de danske og udenlandske virksomheder, der markerer sig som værende særligt innovative og fremtidsorienterede på området. Workshop Som udviklingsmetode for etablering af de første klynger er valgt at afholde en workshop for forskerne i hver klynge med temaet idéudvikling. Inspireret af eksterne konsulenter bliver klyngens forskere bedt om sammen at udvikle idéer til nye tværfaglige anvendelsesområder for deres forskning. Workshoppen efterfølges af en Børsdag for de udvalgte virksomheder, hvor forskerne præsenterer deres idéer, efterfulgt af bilaterale møder mellem virksomheder og forskere. Dette forventes at føre til nye samarbejdsrelationer og på længere sigt projektsamarbejde med muligheder for patentering og salg af licenser. Kontakten til virksomhederne i klyngerne benyttes naturligvis også til løbende at præsentere relevante eksisterende patenter med henblik på eventuelt salg af licenser. Læs mere om projektet på Markrobot på bytur i Odense i forbindelse med arrangementet Forskningens Døgn. Årsberetning

14 Forskning i frøperspektiv Vækstmiljøet Frøvækst Øst har succes med at bringe aktørerne i dansk frøavl tættere sammen. Et nyt femårigt forskningsprogram styrker samarbejdet i de kommende år og lægger kimen til, at DJF udbygger sin førerposition på frøområdet Frø fra hvidkløver De færreste tænker over, at grønsværen på stadion, der benyttes til den TV-transmitterede Champions Leage, og at græsfrøene til smukke golfbaner over hele verden er leveret af danske frøprocenter. Men sådan er det. Danmark er verdens største eksportør af græsfrø, og en stærk forskningstradition og et solidt samarbejde mellem forskningen og erhvervet er med til at fastholde succesen. Vækstmiljøet på Forskningscenter Flakkebjerg forbinder viden og business og har gjort det muligt for frøbranchen at udbygge sin førerposition på det internationale frømarked. I dag er Danmark verdens førende eksportør af græs, og andre frøtyper er lige i hælene. I løbet af de seneste 10 år er eksportværdien forøget med over 30% inden for både mark- og havefrø. Som national og regional kompetenceklynge inden for frøavl har DJF i Slagelse været centralt placeret i vækstforløbet. Ambitionen er, at forskernes viden bliver et aktiv for erhvervet. Vækstmiljøet Frøvækst er seneste skud på stammen af initiativer. Takket være et unikt samarbejde på tværs af forskning, organisationer og virksomheder har Danmark bragt sig i front på det internationale frømarked. Succesen er skabt på et stærkt fundament af samarbejde og networking, hvor den kommercielle verden møder hardcore forskere i et vækstmiljø, der er lykkedes, siger Birte Boelt, forskningsleder på Afdeling for Genetik og Bioteknologi på Forskningscenter Flakkebjerg. Erhvervets succes bygger på de hurtige processer, som kendetegner arbejdet i kompetenceklyngen. Vi kender hinanden, og det er eksempelvis en stor fordel, at virksomhederne kender os og ved, hvem de skal kontakte. Forskningen inden for frøavl er åben for erhvervet, siger Birte Boelt. Helt i tråd med EU s regionale forskningsprogram arbejder vi for at få viden bragt ud til yderste led. Danmark har nogle af verdens førende leverandører, eksempelvis inden for tørring og rensning af frø. Med vidensgenerering og produktudvikling har vi et godt fundament for at udbygge vores internationale førerposition. Vi har stor fordel af at tænke på tværs og har gavn af bredden i DJF-organisationen, uddyber hun. Fra trussel til muligheder I midten af 1990 erne var den vesteuropæiske frøbranche bange for at blive løbet over ende af producenter fra Østeuropa. I dag er trusselsbilledet erstattet af muligheder, og Østeuropa er blevet et marked for danske frøproducenter. Antal forskere 12 forskere på tværs af DJF er engageret i aktiviteter inden for frø og frøavl, og hertil kommer et tilsvarende antal teknisk uddannet personale, som tager sig af de komplicerede forsøg i mark og laboratorium. Areal Det danske areal med markog havefrø var i 2004 steget til godt ha, hvilket er en stigning på henholdsvis 16 og 22% over en 10- årig periode, og Brancheudvalget for Frø vurderer, at denne stigningstakt vil fortsætte. DJF har skabt et unikt netværk bestående af forskere fra DJF og repræsentanter for det erhverv, som forskningen skal understøtte. 14 Årsberetning 2005

15 På Forskningscenter Flakkebjerg kulminerede 2005 med et stort seminar. 150 deltagere repræsenterede frøerhvervet og et bredt udsnit af forskningen, og det regionale tværgående samarbejde blev styrket med fokus på frøproduktion og frøets anvendelsesmuligheder. Traditionen for tæt kontakt og dialog mellem erhvervet og forskerne betyder, at Danmark har en klynge af forskere og virksomheder, der hurtigt omsætter forskernes viden til anvendelse i erhvervet, fortæller Birte Boelt. DJF i facilitatorrolle Ord som networking og facilitator har gjort deres indtog i frøavlsforskningen, hvor de dækker over aktive værktøjer i arbejdet for, at DJF s medarbejdere kan leve op til målene for forskningen. Vi er i stigende grad bindeled mellem de forskellige aktører, siger Birte Boelt. I den kommende tid vil der være særligt fokus på nye perspektiver for anvendelse af dansk produceret frø. Vi ser i højere grad på forbrugerønsker til eksempelvis nye typer af spirer og salat bl.a. de småbladede typer (babyleaf). Vi vil gerne bidrage til at styrke befolkningens bevidsthed om, at vi med miljøvenlige metoder kan dyrke frø af en lang række grønsager og krydderurter til fremtidens sunde og appetitvækkende salatskål, siger hun. Et andet område, som har Frøavls bevågenhed, er udviklingen af nye målemetoder, der eksempelvis hurtigere og billigere kan analysere sukkerog næringstofindhold i græs til foder eller bestemme kvaliteten på græsfrø. Det gælder også billedscanning af frø, hvor der ved hjælp af optiske metoder kan findes svampe på frø. Forskningens rolle ændrer sig i disse år, og relationer til miljøer uden for forskningsverdenen er i 2005 styrket. Det gælder således forholdet til bl.a. frøfirmaer, maskinproducenter, gødningsfirmaer og aktører inden for undervisning, forskning og udvikling, som beskæftiger sig med teknologioverførsel i vækstmiljøet. Igangværende projekter inden for det regionale vækstmiljø er: IT-baseret læring og videndeling undervisning og efteruddannelse udvikling af en IT-platform til formidling af forskningsresultater og dyrkningserfaringer Frø til plæne- og golfgræs Frø til babyleaf og spirer Væselhale, rævehale og andre problem-ukrudt monitering og bekæmpelse Galmyg Økologisk hvidkløver bestøvning og skadedyr Behovsbestemt gødskning til forbedring af frøkvalitet Biologisk Frøkvalitet Teknisk Frøkvalitet Tunneldrivhuse til produktion af grønsagsfrø Jordbundsoptimering Optimal plantebestøvning Konsortiet bag Frøvækst Øst består af Danmarks JordbrugsForskning, Grønt Center, CEUS Center for Erhverv og Uddannelse Storstrøm. Bag samarbejdet står Vestsjællands og Storstøms Amter, kommuneforeningerne i området og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Projektet støttes desuden af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Direktoratet for FødevareErhverv og lokale virksomheder. Årsberetning

16 Danmarks JordbrugsForskning Blichers Allé 20, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Fax Forskningscenter Foulum Blichers Allé 20, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Fax Forskningscenter Årslev Kirstinebjerg 10, 5792 Årslev Tlf Fax Forskningscenter Flakkebjerg Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse Tlf Fax Forskningscenter Bygholm Schüttesvej 17, 8700 Horsens Tlf Fax Forskningscenter Sorgenfri Skovbrynet 14, 2800 Kgs. Lyngby Tlf Fax Askov Forsøgsstation Vejenvej 55, 6600 Vejen Tlf Fax Foulumgård Hobro Landevej 17, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Fax Foulum Foulumgård Askov Rugballegård Bygholm Jyndevad Årslev Flakkebjerg Tystofte Sorgenfri Redaktion: Jette Ilkjær, Kommunikationsenheden Grafisk tilrettelæggelse: Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue Tryk: DigiSource April 2006 Jyndevad Forsøgsstation Flensborgvej 22, 6360 Tinglev Tlf Fax Den Økologiske Forsøgsstation Rugballegård Stationsvej 82, 8700 Horsens Fax Afdeling for Sortsafprøvning Postboks 7, Teglværksvej 10, Tystofte, 4230 Skælskør Tlf Fax