STATS PENSIONISTEN. Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening. Nr. 2 MAJ 2013

Transkript

1 Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening STATS PENSIONISTEN Nr. 2 MAJ 2013 Leder: Sammenhold og sommer Der var engang En god idé blev til virkelighed Lyst og mod på tal Satspuljen sikrer de svageste Beskæftigelsesfradraget en gøgeunge for pensionisterne Kronik: Der skal større fokus på den skjulte patient SC s repræsentantskabsmøde Brug biblioteket mens det stadig er der Pensionistforeningen 45 fortsætter Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke

2 STATSPENSIONISTERNES CENTRALFORENING Formand: Hans Agerbo Jensen Jersie Strandvej Solrød Strand Tlf Mobil Kasserer: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf Mobil Sekretær: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca medlemmer. SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademiker nes Centralorganisation (AC). SC er endvidere tilsluttet Ældremobiliseringen gennem medlemsskab af Pensionisternes Samvirke (PS). Indhold Leder: Sammenhold og sommer Der var engang En god idé blev til virkelighed Lyst og mod på tal Satspuljen sikrer de svageste Beskæftigelsesfradraget en gøgeunge for pensionisterne Kronik: Der skal større fokus på den skjulte patient SC s repræsentantskabsmøde Brug biblioteket mens det stadig er der Pensionistforeningen 45 fortsætter Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke Postpensionisternes Landsforening Formand: Henning Dam Krag, Karensvej 11, 7000 Fredericia. Tlf pl@postpensionisterne.dk Politipensionisterne Formand: John Jensen, Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. Tlf Mobil john41@live.dk Statspensionistforeningen af 1945 Formand: Ole Weikop, Jydeholmen 47 B, 1.tv., 2720 Vanløse. Mobil ojweikop@live.dk Seniorforeningen Told Skat Formand: Bjørn Wikkelsøe Jensen, Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg. Tlf Mobil bwjj@mail.dk Dansk Magisterforenings Pensionistsektion Formand: Sidsel Jacobsen, Lundbyesgade 4,1., 1771 København V. Tlf sidsel_benedicte_jacobsen@hotmail.com Redaktør: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf Fax Mobil piras@post10.tele.dk Tryk: Grafikom A/S, C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf Fax Bladet udkommer i uge 22/ Oplag: Ekspedition: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf Mobil dankau@mail.dk Antal udgaver pr. år: 4 Næste blad udkommer i uge 35/ Bladudvalg: Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) Henning Dam Krag Povl Rasmussen Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til Centralforeningen tilsluttede for eningers synspunkter. Disse kommer til ud tryk i lederen. Forsidefoto: Kan du huske? For nogen kommer svaret og minderne straks, når de ser en købmandsbutik som denne, men for andre skal erindringen hjælpes i gang. Læs om erindringsarbejde og reminiscens i interviewet med Ove Dahl i Der var engang Uddannelsesforbundets Seniorgruppe næstformand: Leif Hammelev, Hedehusvej 15, 3300 Frederiksværk. Tlf leifhammelev@hotmail.com Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Formand: Steffen Lunn, Bjergstien 6, 3390 Hundested Tlf Mobil slupost-fagligt@yahoo.dk Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Formand: Karen Elisabeth Lundbæk, Ternevej 1, 4130 Viby Sjælland. Tlf: k.e.lundbaek@gmail.com Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat Formand: Arne Haugaard, Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. Tlf Mobil arne@tdcspace.dk 2 STATSPENSIONISTEN nr

3 Sammenhold og sommer Repræsentantskabsmødet i februar fik et rigtigt godt forløb, idet vores vedtægter blev justeret efter det fremlagte forslag. Med en mindre justering i det praktiske arrangement (det gælder ikke maden) kan vi leje os ind samme sted igen. De vigtigste punkter på dagsordenen var vedtægtsændringer og stillingtagen til aftaleforliget. I fremtiden er vi nu langt bedre rustet med muligheden for at optage andre grupper af tidligere offentligt ansatte end statstjenestemænd. Udvidelsen/ ændringen var nødvendig, idet der i dagens Danmark kun ansættes et meget lille antal tjenestemænd. En af de helt store opgaver i fremtiden bliver at skaffe flere medlemmer, og det er fortsat uforståeligt, at der ikke er en større lyst til at stå sammen som seniorer, når vi kan konstatere, at organisationsprocenten er så høj, som tilfældet er i den aktive karriere. Man får fornemmelsen af, at det store flertal af seniorer satser på, at det hele kommer af sig selv i pensionisttilværelsen. Det er ganske rigtigt, at folkepensionen nærmest kommer af sig selv, men reguleringen af folkepension er en sag, der i særdeleshed optager det politiske liv og samfundet i almindelighed. Hertil kommer, at en stor del af midlerne til satspuljen også kommer fra folkepensionen. De to elementer alene burde kunne påkalde sig mere opmærksomhed, da det vedrører os alle. Endvidere er der alle arbejdsmarkedspensionerne, herunder tjenestemandspensionen. Flere og flere pensionister bliver i fremtiden omfattet af en eller anden form for arbejdsmarkedspension. Uden at gå ind i alle de tekniske detaljer om beregning af folkepensionens grundbeløb og pensionstillægget, skal det her blot nævnes, at for nærværende har alle pensionsindtægter, udover folkepensionens grundbeløb, betydning for, om og hvor meget der udbetales af pensionstillægget. Alene denne kendsgerning burde være tilstrækkeligt til at pensionisterne stod tættere sammen. Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og finansministeren indgik natten mellem den 7. og 8. februar 2013 et forlig for en 2-årig periode. Selve forliget indeholdt en meget beskeden stigning pr. 1. april 2014, mens stigningen pr. 1. april bruges til at udligne den negative regulering pr. samme dato. Der er ikke andre lønreguleringer i aftaleforliget. Men det indeholdt også en bestemmelse om, at forliget først kunne godkendes endeligt, når der var indgået en ny aftale om arbejdstiden på undervisningsområdet. Det sidste har som bekendt givet problemer med lockout og senest med et regeringsindgreb på undervisningsområdet. Hele det statslige område er omfattet med ca undervisere, der var lockoutet. På repræsentantskabsmødet skulle der alene tages stilling til det økonomiske indhold i aftaleforliget. Et stort flertal stemte for aftaleforliget, mens 2 undlod at stemme. De omtalte problemer omkring aftaleforliget viser klart, at der er brug for et stærkt sammenhold, samt at vores gruppe er tilstrækkelig stor til at udøve den maksimale indflydelse. Efter afslutningen på en lang vinter kan vi alle forhåbentlig se frem til et rigtigt godt forår og en dejlig lun sommer. LEDER STATSPENSIONISTEN nr

4 På Vorgod Ældrecenter i Jylland er der indrettet en mindestue til beboerne. Der var engang Historiker Ove Dahl, København, initiativtager til Nørrebro Erindringscenter-Dansk Center for Reminiscens, er en af pionererne inden for det danske erindringsarbejde med demente. Trist nok måtte centret lukke. Af Povl Rasmussen Ove Dahl er født i København i 1953, og en del af hans barndom foregik i baggårdene på Nørrebro. Erfaringerne på godt og ondt herfra skabte en interesse for socialhistorien, om almindelige menneskers hverdag, hvordan de levede osv., så det var ikke tilfældigt, at han uddannede sig til historiker. Hans speciale handlede om overgangen fra den overordnede historie til at handle om konkrete personer, modsat 1970 erne, hvor man beskæftigede sig meget med politiske historier og marxistiske teorier. Da han var færdiguddannet i 1983 udmøntede det hele sig blandt andet i, at han blev medstifter af Nørrebro Lokalhistoriske Forening. Interessen for den danske arbejderbevægelsens historie førte til den engelske socialhistorie, som han mener nok er den mest markante i den vestlige verden. Og det var i forbindelse med alt dette, at han opdagede begrebet reminiscens, der på plejehjem og hospitaler blev brugt aktivt til bevidst til at vække minder, at fremkalde systematiske og planlagte erindringsaktiviteter. Så reminiscens er den praktiske tilgang til at arbejde med erindringer? - Ja, i modsætning til den narrative tilgang, der er en mere teoretisk tilgang til fortællinger og erindringer. - Reminiscens er at vække erindringer på en systematisk måde i behandlingsøjemed. Man skal formidle erindringerne på en sådan måde, at de vækker positive erindringer og minder hos folk, der har det svært af en eller anden grund, fx har en sygdom som demens. Hvad sker der så, hvis man kommer til at vækker dårlige erindringer? - Man skal kende personen i forvejen, man går ikke bare ind ad døren og begynder at snakke. Normalt er det personalet, der kører aktiviteterne, og de kender jo den pågældende gennem måneder eller år, og ved, hvis der er særlige ting, der skal vælges fra, fx kan det være noget fra besættelsestiden, hvor der jo var folk på begge sider af stregen. - Jeg er stort set aldrig kommet ud for, at der er nogen, der pludselig har fået fremkaldt dårlige minder og er brudt sammen. Tværtimod. Jeg husker en ældre dame, der græd og græd da jeg viste en film om en gammel telefondames liv på en KTAS-central, og det viste sig, at hun havde arbejdet sammen med den pågældende telefondame. Det var nærmest en forløsning for hende at gense fortiden, og hun var meget glad bagefter, fortæller Ove Dahl. Det første foredrag At formidle historien har altid ligget til Ove Dahl. Ud over engagementet i Nørrebro Lokalhistorisk Forening, begyndte han også i 1983 at holde foredrag. Det første var for en gruppe ældre på det Ove Dahl er glad for, at ideen med erindrings- arbejdet har bredt sig til fx Den Gamle By i Århus, men han er ked af, at København ikke længere også har et erindringscenter. daværende Nørre Hospital (senere Ple- jecentret Sølund), hvor han fortalte om en bustur til Harzen. - Jeg kan endnu huske denne første gang tydeligt, fordi det faktisk startede min karriere inden for det sociale om- råde. Det havde ikke så meget med reminiscens at gøre, men det blev min indgang til metoden. - Jeg husker det også som et lidt særpræget møde, fordi der var et par stykker på første række, der faldt i søvn lige foran næsen på mig. Men nogen 4 STATSPENSIONISTEN nr

5 Erindringskasserne indeholder originale historiske ting om et bestemt tema. Her er det genstande fra en skolekasse. På Samvirkende Menighedsplejers hjemmeside er der en oversigt over samtlige erindringskasser. begyndte at fortælle om deres egne oplevelser i forhold til Tyskland, hvor de enten havde arbejdet før besættelsen eller havde været på ferie. Foredragsrækken blev udvidet med Nørrebro-historier krydret med lydbilleder fra lokalområdets svundne tid. Han fik gode tilbagemeldinger fra plejehjemspersonalet, der fortalte, at mange af de ældre og syge var i bedre humør, også når de kom tilbage til afdelingerne efter foredragene. Foredrag Med udgangspunkt i de enkelte årtier fra 1930 erne til 1980 erne tilbyder Ove Dahl foredrag til klubber og foreninger over hele landet. I foredraget kommer Ove Dahl tæt på dagligdagen og den enkelte i en levende og nærværende form. Der er tale om PowerPoint-basserede foredrag, hvor der også er plads til tilhørernes kommentarer og erindringer. Alt teknisk udstyr kan i givet fald medbringes efter ønske. Nærmere oplysninger og aftaler på telefon eller ovecdahl@mail.dk Sideløbende med andre job fortsatte han i sin fritid med disse foredrag på aktivitetscentre og plejehjem i år. Centrets etablering I forbindelse med et jobskifte i 1995 var der flere ting, der trak i ham. Dels det socialhistoriske, dels interessen for ældre mennesker, som han gennem årene havde mødt i hundredevis af i mange sammenhænge og var kommet godt ud af det med, og så endelig hans interesse for gamle ting. Disse tre ting er jo reminiscens, tænkte Ove Dahl, så hvorfor ikke introducere metoden i Danmark? Han henvendte sig derfor til Pensionisternes Samvirke og forelagde dem ideen. De ville gerne indgå i et 3-årigt projekt fra , som han dog selv skulle finde midler til. Fra forskellige fonde lykkedes det forholdsvis hurtigt at skaffe de nødvendige 1,2 mio. kr., og dermed kunne det første større forsøg inden for pleje- og omsorgsområdet, udviklingsprojektet Husker du?, starte. Formålet var at afprøve de udenlandske erfaringer med reminiscensarbejde i forhold til svage ældre herunder mennesker med demens på plejehjem og dagcentre. I starten havde han kontor hos Pensionisternes Samvirke, men da han allerede tidligt i projektforløbet blev opmærksom på, hvordan især anvendelsen af originale, historiske genstande vækkede og stimulerede erindringer hos personer med demens, blev der pladsproblemer. I 1997 lykkedes det at få lokaler på Plejehjemmet Sankt Joseph (det tidligere Sankt Josephs Hospital), og dermed var Nørrebro Erindringscenter-Dansk Center for Reminiscens etableret. Det første af sin art i København og Danmark. Pladsen var begrænset, omkring 80 m 2, men alligevel fik man opbygget erindringslokaliteter med både et køkken, en stue, en baggård og en vaskekælder. Der var kun åbent for offentligheden om mandagen, fordi det primære tilbud var til demensramte, der kom i stort tal de øvrige dage på bestillinger. Erfaringerne fra projektet tyder på, at man via reminiscens med mennesker med demens, og herunder demens i udvidet grad, har størst glæde af at anvende historiske genstande frem for oplysninger i formidlet og abstrakt form. Det synes at være selve oplevelsen ved at sidde med de originale ting, STATSPENSIONISTEN nr

6 Centret har også udviklet erindringsspil, blandt andet dette gamle billedlotteri med spillebrikker af gammelkendte genstande. Billederne kan inspirere til en samtale. Dette og andre spil kan købes via Pensionisternes Samvirke. som bedst fremkalder begivenheder og følelser fra fortiden. - Hvis fx en gammel håndværker står og kigger på en ældre hammer i en montre, har det måske ikke nogen større indvirkning på ham. Men hvis han får hammeren i hånden, kommer erindringen ofte tilbage, fortæller Ove Dahl, der har videreført hands-on -modellen fra museet til erindringskasserne. Centrets lukning Projektet blev forlænget med støtte fra satspuljen i 3 år, hvorefter denne hjælp også stoppede. Han søgte flere gange forgæves at få driftsoverenskomst med Københavns Kommune, men fik afslag. Uofficielt har han hørt, at begrundelsen skulle være, at København ikke har behov for to arbejdermuseer. - Det er helt tydeligt, at de ikke havde forstået projektet. Centret var jo ikke et museum, men et behandlingssted, faktisk på dette tidspunkt nordens førende erindringscenter, siger Ove Dahl. I hele perioden havde han holdt kurser for plejepersonaler. Dette havde givet lidt ekstra indtægt, der forlængede centrets levetid, men i 2009 måtte de endegyldigt lukke. Det, som København sagde nej til, blev i 2012 en realitet i Århus, der under stor mediebevågenhed åbnede en erindringslejlighed i Den Gamle By for ældre ramt af demens. En kopi? - Jeg er glad for, at ideen har bredt sig - kun ked af, at København ikke også har et erindringscenter, siger Ove Dahl diplomatisk. Erindringskasserne lever endnu Før museet åbnede i 1997, var Ove Dahl begyndt at opbygge og udlåne erindringskasser med indhold af forskellige temaer og til forskellige målgrupper, fx om køkken og husarbejde eller en håndværkerkasse. P.t. er der 70 erindringskasser, som fysisk er en lille kuffert med originale historiske genstande. Mange af tingene har Ove Dahl selv købt på loppemarkeder, men han har også fået mange ting forærende. Denne aktivitet er fortsat, idet der er indgået et samarbejde mellem Pensionisternes Samvirke og Samvirkende Menighedsplejer, der har overtaget distributionen af erindringskasserne. Indtil i dag har erindringskasserne været lånt ud til over forskellige institutioner over hele landet. Med bogserien Tilbage til - Alle de ting, du har glemt, du kan huske har Ove Dahl gjort flere generationers historie levende. Indtil nu er der solgt eksemplarer af bøgerne, der dækker tiden fra 1930 erne til 1980 erne. Her 1950 erne. Udgivet af Forlaget Gyldendal. 205 sider, 299 kr. Bøgerne kan også købes med medlemsrabat hos Pensionisternes Samvirke. Gode reaktioner fra personalet Ove Dahl er stadig engageret med arbejdet med reminiscens, både med undervisning, foredrag og med konsulentopgaver når en institution ønsker at indrette erindringssteder. Blandt andet er det sket i Holmegårdsparken i Gentofte, hvor der er indrettet en Varnæsstue som i Matador-serien, og i Peder Lykkes Centret på Amager, hvor der både er et køkken, en stue, et lager og et værksted for mænd. Det hele startede nærmest som en slags undergrundsbevægelse? - Ja, det kan man godt sige. Mere generelt er det en historisk bevægelse, der er sat i gang på ældreområdet helt uden om museumsverdenen, og jeg er da også ganske tilfreds med at have været med til at starte processen i Danmark, så der nu er mange, der arbejder ud fra reminiscens-ideerne. - Og lytter man til den umiddelbare reaktion fra plejepersonalet, der fx fortæller om fru Jensen, der ikke plejer at snakke, men pludselig begynder om at tale om at lave kaffe i det blå køkken, er det et tegn på, at det hjælper. Der er mange af tilsvarende historier, som jo nærmet er på grænsen til mirakler, slutter Ove Dahl. Adresser: Pensionisternes Samvirke Griffenfeldsgade 58, 2200 København N Tlf.: samvirket@pensionisternessamvirke.dk Hjemmeside: Nørrebro Erindringscenter- Dansk Center for Reminiscens Hjemmeside: center@reminiscens.dk Samvirkende Menighedsplejer Gl. Kongevej 59, 6920 Videbæk Tlf.: Hjemmeside: 6 STATSPENSIONISTEN nr

7 En god idé blev til virkelighed Vi ældre er ikke synlige nok i forhold til, hvor mange vi er, og det skal der gøres noget ved. Af landsformand Jørgen Fischer, Pensionisternes Samvirke Da formanden for Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark, Jørgen Andreasen, i 2010 fremsatte forslag om en sammenlægning af Danske Pensionister, Pensionisternes Samvirke og hans egen forening, var min første tanke: En rigtig god idé, der ville give muligheder for langt større gennemslagskraft på det ældrepolitiske område og mulighed for at styrke fællesskabet, så de tre organisationer fremover ikke skulle kæmpe mod hinanden om offentlige tilskud. Nu her, hvor vi er ved vejs ende, og fusionen er en realitet, kan tankerne så koncentrere sig om visioner om fremtiden for den nye organisation. Respekt for forskelligheden Vi har ved fusionen lagt stor vægt på at bygge videre på den traditionelle klubog foreningsmodel og i væsentligt omfang bygget videre på de kvaliteter og kompetencer, de enkelte organisationer er i besiddelse af. Vi skal også respektere vore forskellige kulturer, men de må ikke være en hindring for nytænkning og udvikling. Det foreningsarbejde, som trives i vores organisationer, er særdeles værdifuldt både som netværk for foreningernes medlemmer og for hele det samfund, foreningerne er en del af. Den frie frivillighed er i disse år under særdeles stort pres fra politikere og administratorer, der ønsker at binde frivillige op på opgaver, der tidligere alene blev løst af ansatte. Vi vil meget gerne ind og påvirke de rammer, frivilligheden skal fungere under, for frivillighed kan ikke står alene. Den skal være forankret i en organisation og næres via en dygtig politisk ledelse og et sekretariat af dedikerede medarbejdere, som har til opgave at kommunikere professionelt og slagkraftigt om udfordringer og indsatser. Vi skal ses og høres bedre Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil vi for første gang til næste år runde én million mennesker over 65 år. Denne gruppe af befolkningen er i forhold til størrelse og betydning alt for usynlig i det offentlige rum. Det må der gøres noget ved, og den nye organisation har akkumuleret så mange erfaringer og viden, at den i kraft af sin størrelse kan bidrage til at udvikle og implementere en noget mere differentieret ældrepolitik. En vigtig del af opgaverne i den nye organisation bliver også kommunikation og information. Derfor ansættes der også en informationsmedarbejder, der i tæt samarbejde med den politiske og administrative ledelse, skal stå for denne store opgave og udfordring. Fusionen skal styrke vores ældrepolitiske indsats og synlighed, siger Jørgen Fischer. Som jeg ser det, må vores kommunikationsbehov være tostrenget: Vi skal nå den brede offentlighed via pressen og formidle tydelige eksempler på, hvor der er problemer på ældreområdet, og hvor den nye organisation kan gøre en forskel, og vi skal opbygge holdånd, engagement og kvalifikationer hos de frivillige. Det nye blad skal tage emner op, som kan synliggøre organisationen og dens ældrepolitiske holdninger udadtil, fx gennem pressemeddelelser, hjemmesiden og direkte kommunikation med det journalistiske netværk. Hjemmesiden ser jeg som et væsentligt instrument i profilering af den nye organisation såvel udadtil som indadtil. Udadtil gennem nyheder om ældrepolitiske og socialpolitiske tiltag og indsatser, men også gennem blandt andet lettilgængelige kommunikationsmuligheder til nøglepersoner i organisationen med informationer om organisationen. Styrkelse af vores ældrepolitiske indsats og synlighed, herunder bedre og hurtigere reaktion i forhold til pressen. Retorikken omkring Ældrestyrken overskygger debatten om de mange ældre, som aldrig oplever sund aldring, men rammes af ensomhed, kronisk sygdom og gradvis demens. Alt for mange ældre falder igennem velfærdssamfundets til tider lidt for grove masker og oplever social og digital isolation og økonomisk nød. Det menneskelige netværk, som kan samle mennesker og give dem følelsen af værdi, har behov for en stærk interesseorganisation. Vi skal tage hånd om de svageste Vi skal huske at tage hånd om samfundets svageste ældre medborgere. Efter min opfattelse har vi flere forskellige grupper ældre, der kan gå under betegnelsen de svage. De ensomme ældre, de svage ældre medicinske patienter og de økonomisk svage pensionister. Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadig flere hænger fast i fattigdommen. Privatøkonomien klemmer pensionister så hårdt, at de ikke har råd til nyt tøj eller sko. De fattige pensionister udgør et mindretal på 14 % af pensionistgruppen, og netop det faktum kan blive deres skæbne, for så længe det store flertal har det godt, vil der ikke være noget politisk pres for at hæve folkepensionen eller på anden måde gøre livet lettere for de fattigste ældre. Det er her den nye organisation med sin meget større gennemslagskraft kan komme til at gøre en forskel ved målrettet at arbejde for at få en bedre regulering af folkepensionen samt få ældrecheckens samlede beløb (over 3 mia. kr.) konverteret til en forhøjelse af pensionstillægget, så fordelingen bliver mere socialt afbalanceret. Pensionisternes Samvirke har gennem årene engageret sig meget i den ældrepolitiske debat og gjort en forskel, som såvel tidligere som nuværende klub- og foreningsbestyrelser samt hovedbestyrelser og forretningsudvalg fortjener stor ros for. STATSPENSIONISTEN nr

8 Tillykke med valget og god arbejdslyst. Lyst og mod på tal Erfaringerne med regnskaber gennem et langt arbejdsliv overføres nu til glæde for Statspensionisternes Centralforening (SC) Af Povl Rasmussen En historisk begivenhed indtraf på repræsentantskabsmødet i Odense den 26. februar 2013, da kassereren gennem 21 år, Jens Bragh Andersen, gik af, og SC for første gang siden stiftelsen i 1945 fik en kvindelig kasserer: Else Dankau Fischer. Else Dankau Fischer blev født i 1945 i København, hvor hun voksede op i kvarteret omkring Søerne. Derefter blev det til nogle år med adresser i Haslev og Roskilde inden den nuværende i Rødovre. Røde og blå kort Den arbejdsmæssige karriere startede i 1962 med en kontoruddannelse i Københavns Skattevæsen. Siden blev det til fem år i Statsanstalten For Livsforsikring, inden hun i 1970 stiftede bekendtskab med retsvæsenet altså som ansat. - Den første stilling var ved Retten i Haslev, men det varede kun kort tid, da den blev nedlagt og sammenlagt med fire andre retter i forbindelse med kommunesammenlægningerne i 1973, fortæller Else Dankau Fischer. Efter en arbejdsmæssig afstikker til dommerkontoret i Store Heddinge, flyttede hun den 1. oktober 1973 til Roskilde, hvor hun blev ansat i Kriminalretten. Ved retskredsændringen den 1. januar 1988 blev de fire lokale retsembeder lagt sammen til Retten i Roskilde. Hun var ansat her indtil pensioneringen den 30. april Jeg startede som kasserer i Kriminalretten i Roskilde Herred. Det var et spændende, men også et lidt krævende job, da kassen skulle afstemmes hver dag, inden jeg kunne gå hjem, mindes Else Dankau Fischer. Der var ikke noget med øreafrundinger eller differencer? - Det var fremmedord, kassen skulle stemme! Alt dette var tiden før de elektroniske hjælpemidler, fx førte hun dødsbobehandlingen manuelt med kartotekskort for hver enkelt sag: et rød for udgifter, og et blåt for indtægterne. En enkelt skrivefejl i ét af kortene, gav voldsomme forstyrrelser i den samlede afstemning. - Der lærte jeg for alvor, hvad præcision og nøjagtighed betyder, siger Else Dankau Fischer med et blink i øjet. Specielt arbejdet med dødsboer har hun altid fundet meget interessant, fx at være med til at udrede arveforholdene, og arbejdet som notar for Retten i forbindelse med oprettelse af testamenter mv. Økonomi og regnskaber har altid været en del af hendes liv, både arbejdsmæssigt i retterne, men også sideløbende i private firmaer. Det fagpolitiske Else Dankau Fischer var medlem af Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening (PDT), og i 1987 blev hun valgt som tillidsmand for tjenestemændene ved retterne i Roskilde. - Ved kongressen i 1991 var jeg så dum at gå på talerstolen tre gange. Det blev der lagt mærke til, og så blev der lagt pres på mig for at jeg skulle lade mig vælge til bestyrelsen, husker Else Dankau Fischer, der længe overvejede ideen. Men i 1993 kom hun i PDT s bestyrelse, blev kasserer i 1995 og næstfor- mand i I 2002 blev hun valgt som formand, en post som hun besad indtil maj Også i forhold til det fagpolitiske op- levede hun organisatoriske ændringer, idet PDT i 1998 indgik i fusionen mellem Dansk Kriminalpolitiforening og Dansk Politiforbund (til det nuværende Politifor- bundet). PDT ændredes i 2004 til kun at omfatte domstolene og fik navnet Dom- stolenes Tjenestemandsforening (DTF). Else Dankau Fischer har stadig lysten til organisationsarbejde. Livet ved siden af I sin tid som formand for PDT fik Else Dankau Fischer sæde i det nydannede Domstolshistorisk Selskabs bestyrelse, hvor hun på opfordring af sin efterfølger stadig sidder. fortsættes på næste side 8 STATSPENSIONISTEN nr

9 Satspuljen sikrer de svageste Af Maja Panduro, socialordfører, Socialdemokraterne Når man kalder satspuljen for de svages finanslov er det meget præcist, for satspuljen sikrer, at der er penge til initiativer til de svageste også selv om der sidder en borgerlig regering. Satspuljen stammer fra den såkaldte satsreguleringsordning. Det er den ordning, der regulerer, hvor meget overførselsindkomsterne skal stige fra år til år. Stigningen bliver fastsat med udgangspunkt i lønudviklingen på arbejdsmarkedet, og hvis den er over et bestemt niveau sættes der penge af i satspuljen. Der findes en del der mener, at pengene i stedet burde findes på Finansloven, så overførselsindkomsterne kunne stige endnu mere. Det kan jeg sagtens forstå. Men lad mig bare minde om, at det stærke ved satspuljen er, at der er sikret penge til svage og udsatte menne- sker. Det er ikke noget der kan diskuteres - og det tror jeg personligt har været udmærket for de svageste, eksempelvis i de 10 år, hvor vi havde en borgerlig regering. Særlig socialpulje på finansloven Man kan jo spørge sig selv, hvor sandsynligt det ville være, at den tidligere VK regering hvert år havde afsat trecifrede millionbeløb, ja nogle gange milliardbeløb, til initiativer for hjemløse, psykisk syge, narkomaner, børn af alkoholikere og så videre, hvis det ikke havde været for satspuljen? Maja Panduro er positiv over for financieringen af satspuljen og mener, at satspuljen dermed sikrer, at der altid er penge til svage og udsatte grupper. Det er selvfølgelig ikke umuligt, men det er et faktum, at da vi på sidste års finanslov særskilt afsatte en ekstra sær- lig socialpulje til udsatte grupper på 1,1 milliarder kroner udover pengene i satspuljen, var det første gang i mange, mange år, at en regering gjorde det. Vi gjorde det blandt andet som reaktion på, at satspuljen det år var meget lille, på grund af de beskedne lønstignin- ger. Og fordi vi nærer et stærkt politisk ønske om at løfte de grupper som har behov for hjælp. På trods af, at også den borgerlige regering oplevede satspuljer, der var meget små, skete det ikke én eneste gang, at de gjorde det samme. Satspuljen står ikke alene I en socialdemokratisk ledet regering står satspuljen naturligvis ikke alene i at sikre den sociale indsats. Men satspul- jen giver en sikkerhed og tryghed for, at der er penge afsat til samfundets svage- ste ligegyldigt, hvem der har magten. Det giver tryghed omkring den so- ciale indsats i Danmark og det synes jeg er afgørende. - Det historiske er et spændende og interessant område, og jeg kan undre mig over, at mange unge tilsyneladende ikke interesserer sig for det historiske, fx at ingen af de yngre i DTF s bestyrelse selv vil i bestyrelsen. Odd Fellow Ordenens Søsterloge nr. 5 Dronning Margrethe, Roskilde har siden 2006 haft gavn af hendes medlemsskab. - Jeg må som person signalerer et eller andet om, at jeg er interesseret i organisationsarbejde, for de fik mig hurtigt placeret som sekretær, siger Else Dankau Fischer, der dog ikke kun ser arbejde, men også oplever megen menneskelig glæde ved engagementet i Odd Fellow Ordenes humanitære virksomhed. SC Else Dankau Fischer er ikke ukendt med paraplyorganisationen Statspensionisternes Centralforening, da hun dels er medlem af en af de tilsluttede foreninger, Politipensionisterne, og dels er gift med SC s tidligere formand Jørgen Fischer. - Jeg er godt klar over, at det kræver noget at overtage en kassererpost efter en velanskrevet mand, der har siddet på posten i 21 år. Jeg kan være bekymret, men er ikke bange, slutter Else Dankau Fischer og lover, at hun nok skal gøre sig umage. - Men det bliver nok ikke i 21 år. STATSPENSIONISTEN nr

10 Beskæftigelsesfradraget en gøgeunge for pensionisterne Af Steffen Lunn, formand for Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd (TAT) I 2003 introducerede VK-regeringen et nyt skattefradrag kun for de beskæftigede beskæftigelsesfradraget. Det samlede forslag lød så forjættende som lavere skat på arbejdsindkomst. Hvem kunne dog være imod det? Specielt da det var i de år, hvor både regering og befolkning troede, at de økonomiske naturlove var ophævet, og at vi til evig tid kunne leve af friværdierne. Så var det vel også rimeligt, at det arbejdende folk fik en luns! Fradraget udgjorde 2,5% af den skattepligtige indkomst, dog højst kr. Ikke et beløb, der var beregnet til at vække opsigt. Men ligesom gøgeungen, der begynder som et uskyldigt æg i hjørnet af reden, er beskæftigelsesfradraget nu i en vækst, så vi bliver nødt til at tale alvorligt om dets konsekvenser. Mer vil have mer VK-regeringen var stærkt betaget af nyskabelsen, så i 2008 kom en stigning i beskæftigelsesfradraget fra 2,5% til 4,0%, og en forhøjelse af loftet til kr. Nu begyndte det at give mening! Så allerede i 2009 steg fradraget til 4,25% og loftet til kr. Og mer vil have mer. Da man var begyndt at nedsætte den skattemæssige værdi af de ligningsmæssige fradrag (både for beskæftigede og ikke-beskæftigede), måtte noget gøres. Så allerede i VK-regeringens forårspakke foreslog man i 2009, at beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 2012 til 2019 gradvist fra 4,25%, maks kr., til 5,6%, maks kr. Forkælelsen af de beskæftigede har til formål at øge arbejdsudbuddet og gøre det mindre tillokkende at leve af overførselsindkomster. Der kan holdes mange og lange taler om den nationaløkonomiske fornuft i dette, men de mange floskler skygger for en væsentlig skelnen. Herved sikrede man, at de beskæftigede var kompenseret. Men hvad med de øvrige? Så fik VK-regeringens tid en ende, men skulle beskæftigelsesfradraget mangle næring af den grund? Ak nej. Fra 2,5% til 10,65% I august 2012 ville den nye regering gøre noget godt for det arbejdende folk, og hvad var da bedre end at stille på skruen med beskæftigelsesfradraget. Og nye koste fejer som bekendt bedst, så nu skulle skruen have et or- dentligt vrid. I skattereformaftalen kan man læse at Parterne er enige om grad- vist at forhøje beskæftigelsesfradraget med 5,05 pct. fra de nuværende 5,6 pct. til 10,65 pct. i 2022 og at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag med kr. (2013-niveau) fra kr. til kr. i 2022, og dette blev lov i september Så fra 2003 til 2022 vokser beskæfti- gelsesfradraget fra 2,5% til 10,65% og loftet stiger fra kr til kr. Man skal selvfølgelig være opmærk- som på, at den skattemæssige værdi af de ligningsmæssige fradrag er faldende i samme periode, men den underliggende hensigt at begunstige de be- skæftigede lægges der ikke skjul på fra nogen side. Og hvor er så problemet? Forkælelsen af de beskæftigede har til formål at øge arbejdsudbuddet og gøre det mindre tillokkende at leve af 10 STATSPENSIONISTEN nr

11 overførselsindkomster. Der kan holdes mange og lange taler om den nationaløkonomiske fornuft i dette, men de mange floskler skygger for en væsentlig skelnen. Mange overførselsindkomster er i deres væsen midlertidige. Det kan være en langvarig midlertidighed, men dog principielt midlertidige, og med den hensigt at sikre et vist eksistensniveau under en tilværelsesmæssig transformation. Statens Uddannelsesstøtte, syge-, barsels- og arbejdsløshedsdagpenge, plejeorlovsydelser og kontanthjælp er sådanne ydelser. Beskæftigelsesfradraget handler om at øge forskellen på indkomstens værdi, alt efter om den er erhvervet som arbejdsindkomst eller overførselsindkomst, skriver Steffen Lunn. Og for de fleste af disse ydelser gælder, at de enten er et udtryk for et personligt valg (SU eller fx barsel) eller et resultat af en personlig situation, som man efter politikernes mening selv kan påvirke ganske virksomt (arbejdsløshed, sygdom, misbrug). Om disse overførselsindkomster gælder så i disse år, at mange mener, at der er for lille økonomisk gevinst ved at arbejde fremfor at modtage de nævnte indkomstformer, og derfor en økonomisk motivation ved at øge forskellene. Den diskussion vil jeg lade ligge. Forræderi Andre overførselsindkomster er imidlertid fundamentalt forskellige, nemlig pensionsindkomsterne. Man kan diskutere det rette alderspensionstidspunkt, og det gør politikerne meget for at påvirke i disse år. Man kan også have holdninger til, hvornår det er rimeligt at skønne et menneske så sygt eller ødelagt, at en førtidspensionering er på sin plads. Når pensioneringen imidlertid er sket, betyder det, at pensionisten ikke længere skal betragtes som en professionel arbejdsmæssig ressource (omend nok som en frivillig!), hvorfor det ikke giver mening at gøre pensionisterne til målgruppe for beskæftigelsespolitiske incitamenter. Og det er jo det, beskæftigelsesfradraget handler om: At øge forskellen på indkomstens værdi, alt efter om den er erhvervet som arbejdsindkomst eller overførselsindkomst. Grundlæggende er dette et forræderi mod pensionskontrakten i samfundet. Man sparer, som medlem af en pensionskasse, som selvpensionist eller via optjeningen af pensionsret som tjenestemand, op til at bevare en indkomst som pensionist, der relativt sikrer én den plads i indkomsthierarkiet, som man nu kan opnå eller vil indstille sig på. Og har man kun sin folkepension er man trods alt stillet en tålelig tilværelse i udsigt. Det måles ikke kun i forhold til andre pensionister det skal måles i forhold til alle indkomstbærere. Stiger den reelle indkomst for alle lønmodtagere via beskæftigelsesfradraget, sker der en tilsvarende relativ forarmelse af de pensionister, der på papiret har sammenlignelig indkomst. Leveomkostninger har det med at afspejle flertallets betalingsevne. Men ligesom gøgeungen, der begynder som et uskyldigt æg i hjørnet af reden, er beskæftigelsesfradraget nu i en vækst, så vi bliver nødt til at tale alvorligt om dets konsekvenser. Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt. Søren Kierkegaard ( ), filosof og teolog. For at modvirke dette, kan fremtidens pensionister (nutidens erhvervsaktive) aftale eller tilrettelægge en større pensionsopsparing, men de aktuelle pensionister kan intet gøre. Og det er ikke realistisk i den virkelige verden, at en 80-årig pensionist søger ud på arbejdsmarkedet for at kompensere for indkomsttabet. Livslang aftale Specielt for tjenestemandspensionister er sagen grel. En tjenestemandspensionist har en livslang aftale om at være modtager af en nærmere bestemt procentandel af lønindkomsten. Denne ordning, som afspejler det indkomstniveau, man sluttede karrieren på, udhules af beskæftigelsesfradraget, da det offentlige ikke tilsvarende forhøjer pensionsprocenten. Alle, der kender aftaleforhandlinger tæt på, ved hvor svært det er at få tilgodeset pensionistgruppen særskilt på de arbejdsaktives bekostning. Skulle tjenestemandspensionisterne i denne sag kompenseres via aftaleforhandlingerne ville det koste mange års lønforbedringer for de aktive. Det er da heller ikke rimeligt at forestille sig problemet løst ad den vej. Det er staten, som ensidigt gennem beskæftigelsesfradragets uhæmmede vækst eroderer pensionisternes relative indkomstniveau. Det bør derfor også være staten, regionerne og de kommunale arbejdsgivere, som på egen hånd og uden virkning for reguleringsordningerne, kompenserer deres tjenestemandspensionister gennem enten en passende forhøjelse af de grundlæggende pensionsprocenter eller en ekstraordinær opregulering af pensionsberegningsprocenten svarende til værdien af beskæftigelsesfradraget. STATSPENSIONISTEN nr

12 Kronik Der skal større fokus på den skjulte patient Vi trænger til opmærksomhed over for de nære pårørende, der i en opslidende hverdag med alvorlig sygdom i hjemmet passer deres syge ægtefælle. Af Birgit Meister, journalist og forfatter Foto: Martin Mydtskov Rønne Der er en stor, temmelig overset gruppe danskere, der lever med et vældigt pres hver eneste dag, og det er den store flok mennesker, der er pårørende til en kronisk syg person. Og det er der desværre vældig mange danskere, der er. Det er en gruppe medborgere, der for eksempel i et ægteskab eller andet parforhold har en hverdag fuld af krævende pligter over for den syge. Og det er en skare, der fortjener større opmærksomhed både fra det omgivende samfund og fra venner og bekendtskabskredsen. Man taler ligefrem i nogle sammenhænge om den skjulte patient. Det er altså ikke den person, der er ramt af sygdommen, men den nære raske pårørende, der må lægge sin hverdag om for at sørge for bedst mulige vilkår for sin syge mand eller kone. Der er mange overvejelser, der melder sig ved livstruende sygdom. Der er bekymringen og angsten for fremtiden, for tabet og for, hvordan og hvor hurtigt sygdommen skal udvikle sig, og der er en lang række praktiske opgaver, der skal løses. Så det er både psykisk og fysisk anstrengende. Der er alvorlige sygdomme, som kan være livstruende, men hvor der heldigvis alligevel kan tilbydes håb for en helbredelse gennem en større behandling. Vi kender sikkert alle til kræfttilfælde, hvor behandlingen lykkeligvis har vist sig at være effektiv, og hvor patienten kan genoptage sin hverdag. Også det sygdomsforløb byder på store krav til og pres på den nære pårørende, det være sig ægtefælle eller voksne børn. Men der er altid en stor taknemmelighed over, at forløbet har været positivt, og sammen kan en familie ånde lettet op og glæde sig. Men der er jo desværre også sygdomme, som lægerne i dag ikke kan helbrede, og hvor man kun kan tilbyde symptombehandling. Den besked er rystende at få. Bliver man ramt af sådan en sygdom, tager livet en voldsom drejning både for patient og nære pårørende. Hvordan kan vores hverdag blive, og hvor længe får vi en hverdag sammen? Jeg er selv formand for en landsforening, der arbejder for oplysning om og forskning i en sjælden neurologisk sygdom, der hedder multipel system atrofi (MSA). Det er en invaliderende, livsforkortende sygdom, der rammer både mænd og kvinder, oftest i 60-årsalderen. Og det er min erfaring, at sygdommen netop er så krævende, at den også forlanger store ofre af de nære pårørende, blandt andet fordi patienten hurtigt bliver tiltagende hjælpeløs gennem få år. En engelsk undersøgelse viste for flere år siden, at kvinder, der passer deres uhelbredeligt syge ægtefælle, det drejede sig om Parkinson-patienter, har 65 procent overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Mænd, der passer deres syge ægtefælle, har en overdødelighed på 38 procent. Det kunne betyde, at mænd er bedre til at passe på sig selv i den vanskelige situation, hvor de er hjælpere og støtter for en uhelbredeligt syg. Og deri gemmer sig måske det, der er et af de allermest centrale budskaber til den skjulte patient: for at undgå at blive slidt helt ned må man passe på sig selv, og også kvinderne må lære det. Selvføl- gelig skal man støtte sin syge ægtefælle og drage omsorg for, at hverdagen bliver så positiv og lys som muligt, men man må også lære at tage imod hjælp udefra til stort og småt. Jorry Højer, der er formand for Parkinsonforeningen og selv har en parkinson- ramt mand, har sagt i et debatindlæg: Hvis alle landets pårørende gik i strejke, ville det kommunale plejesystem bryde sammen. På Syddansk Universitet er der også lavet en lille undersøgelse af pårørende til parkinsonramte, og den viser, at angst og ensomhed er almindeligt. Parkinson udvikler sig som regel langsomt, så i de første år af sygdomsforløbet kan ægte- fæller oftest leve, som de plejer, men der kommer tiltagende byrder på den raskes skuldre. MSA-sygdommen og andre neurologi- ske sygdomme som for eksempel ALS udvikler sig derimod hurtigt. Pludselig kan den voldsomme diagnose slå hele hverdagen itu, og der skal findes en ny rytme med kørestol, meget medicin og hjælp i hjemmet hver eneste dag til de gøremål, der tidligere nærmest gik af sig selv. Det er en voldsom belastning, og der er ikke nogen skole, pårørende kan gå i for at lære at tackle den nye situation. Så det er vigtigt, at vi får større fokus på de pårørende, så også de kan støttes og 12 STATSPENSIONISTEN nr

13 Statspensionisternes Centralforenings repræsentantskabsmøde 2013 Fokus på fremtiden Med vedtagelsen af nye vedtægter, nedsættelse af et informationsstrategiudvalg og tankerne om at etablere et Stats- pensionisternes Fællesudvalg, er vejen banet for en styrket faglig profil. Af Povl Rasmussen Repræsentantskabsmødet den 26. februar 2013 blev afholdt i Odense, og som noget nyt var den skriftlige beretning for første gang blevet udsendt elektronisk til alle delegerede. Som et af dagsordenpunkterne skulle mødet tage stilling til OK13-resultatet. Da det samlede resultat stemmer overens med SC s aftalekrav, stemte 25 for forliget, mens 2 undlod at stemme. Regnskaberne for årene 2011 og 2012 udviste begge et underskud på henholdsvis kr. og kr., men begge årsresultater ligger inden for rammerne af det budgetterede. Hovedbestyrelsen har indstillet, at der ikke skal være kontingentstigninger, da SC har en samlet formue på ca kr. Hovedbestyrelsen havde fremlagt et forslag til ændring af vedtægterne, således at der også er mulighed for at optage de forhandlingsberettigede organisationer i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) som medlemmer. Endvidere foreslås nedlæggelse af forretningsudvalget. Vedtægtsændringerne blev vedtaget enstemmigt. Dansk Magisterforenings Pensionistsektion kom med et forslag om diffe- rentieret kontingent, idet hovedparten af deres medlemmer ikke har været tjenestemandsansatte. Forslaget blev forkastet med 3 stemmer for og 24 stemmer imod. Alle medlemmer skal fortsat betale et årligt kontingent til SC på 40 kr. Bjørn Wikkelsøe Jensen rejste debatten om at etablere Statspensionisternes Fællesudvalg (a la Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)), som skal bestå af pensionistgrupperne i centralorganisationer AC, LC, CO10 og OAO. Fordelen ved en sådan konstruktion vil være, at alle tjenestemandspensionister kan tale med én stemme, og dermed i fællesskab bl.a. koordinere aftalekravene. Ideen vil indgå i det kommende arbejde i hovedbestyrelsen. Formand, næstformand og sekretær blev genvalgt. Jens Bragh Andersen ønskede ikke at genopstille, og som ny kasserer valgtes Else Dankau Fisch er (se præsentationen side 8). På SC s hjemmeside er der en fyldigere gennemgang af repræsentantskabsmødet. De medlemmer, der ikke har internetadgang, kan kontakte redaktøren/sekretæren og få tilsendt en trykt udgave af materialet. hjælpes i deres nye rolle. Naturligt nok er næsten hele fokus på den syge, men uden fokus på og omsorg for ægtefællen går det ikke. En god bekendt, hvis mand efter en operation blev lammet i højre side, siger: Det giver os begge en udfordring at leve med mulighederne og undgå fokus på begrænsningerne. Der er sorg over tabet for begge, en sorg, der er forskellig, fordi vi har mistet forskelligt. Den skjulte patient må vi i fællesskab gøre til den naturlige modtager af omsorg og beskyttelse fra hospitalsvæse- net, fra de sociale myndigheder og fra arbejds- og vennekredsen. Her ligger en væsentlig opgave, som det vil være fornemt at få løst. Den skjulte patient skal væk fra sit skjul, og vi kan alle være med til at stille søgelyset skarpt, så aflastning og hjælpekilder bliver en naturlig del af forløbet. Indlægget har været bragt i Kristeligt Dagblad, Seniorliv, den 5. februar Statspensionisten og hjemmesiden Redaktør Povl Rasmussen Siden sidste repræsentantskabsmøde er der sket den væsentlige ændring, at udgivelsen af medlemsbladet Statspensionisten er blevet reduceret fra 5 til 4 numre om året, og nu udkommer én gang i hvert kvartal. Hvert nummer er på 16 sider, dvs. at det årlige sideantal bliver nogenlunde det samme, idet de tidligere 5 numre skiftede mellem 12 og 16 sider. Produktionsudgifterne er derfor nogenlunde de samme, men portoudgiften er blevet ca kr. mindre, fordi der er skåret en udsendelse væk. På hovedbestyrelsesmødet den 26. maj 2011 blev det besluttet at lægge hele bladet på hjemmesiden i stedet for som tidligere, hvor kun et par udvalgte artikler kunne læses. Ud over indlæg fra de politiske partier, bruges der også spalteplads på vores paraplyorganisationer Pensionisternes Samvirke og Ældremobiliseringen samt nogle af de andre ældrepolitiske organisationer, fx Danske Ældreråd, dels for at synliggøre, hvorledes organisationerne er knyttet sammen, dels for at fortælle om de mange medlemstilbud. Hjemmesiden bruges til at formidle helt konkrete informationer, og den rummer alle informationer om SC. Besøgstallet er steget lidt til godt højst i de måneder, hvor bladet udkommer. Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere hele SC s informationsstrategi - herunder komme med overvejelser om den fortsatte udgivelse af bladet samt øget brug af hjemmesiden. Hvordan det ser ud om 2 år, er ikke til at sige, men indtil da vil bladet udkomme i både en papirudgave og en elektronisk udgave. STATSPENSIONISTEN nr

14 Mange af de københavnske biblioteker fungerer ikke bare som biblioteker, men som kulturhuse med ar- rangementer for børn, strikkeklubber, advokathjælp og meget andet. Brug biblioteket mens det stadig er der I Danmark betragter vi det som en selvfølge, at vi kan gå på biblioteket og låne bøger, tidsskrifter, musik og meget mere. Men vi skal værne om bibliotekerne, der bliver nemlig ikke flere af dem. Det kan blive et stort problem for mange ældre, og i sidste ende blive et demokratisk problem for Danmark. Af konsulent Rikke Samssund, Pensionisternes Samvirke Folkebibliotekerne er en vigtig institution i et demokratisk velfærdssamfund som det danske. Bibliotekerne sikrer, at alle borgere har (gratis) adgang til information og viden, hvilket er en forudsætning for den demokratiske proces. Og de gode biblioteker fungerer som sociale samlingspunkter i lokalsamfundene, hvilket er med til at bekæmpe ensomhed også blandt ældre. Gennem en periode på 13 år er der sket en halvering af de traditionelle biblioteker, skriver Rikke Samssund. Der bliver færre gammeldags biblioteker Alligevel bliver der færre og færre folkebiblioteker. I år 2000 var der ca. 800 betjeningssteder med en fysisk samling, altså hvad vi traditionelt forstår ved et bibliotek. I dag er der ifølge Kulturstyrelsen 417 sådanne betjeningssteder (marts 2013). Gennem en periode på 13 år er der altså sket en halvering af de traditionelle biblioteker. Og tendensen er klar: Der bliver færre traditionelle biblioteker, til gengæld åbner der flere og flere såkaldte servicepunkter, altså steder fx en lokal købmand, hvor du kan hente bestilt materiale. På bare tre år er antallet af servicepunkter næsten fordoblet, fra 43 i 2010 til 76 i marts Folkebibliotekerne oplever ellers en voksende interesse fra befolkningen. Gennem de seneste år er der sket en stigning i antallet af besøgende på landets biblioteker. Der er sket en markant udvidelse af åbningstiderne, idet man har indført ubemandede perioder på mange biblioteker, hvor lånerne selv checkker bøger ind og ud. Og så er der blevet satset markant på digitale løsninger som online udlån af e-bøger, musik og film. For nogle er der tale om en eksplosion af nye muligheder og oplevelser. Hvis du bor i en større by, og du har helt styr på computere og it, vil du nok opleve udviklingen på folkebibliotekerne som et hav af nye muligheder og måder at bruge bibliotekerne på. Hvis du derimod bor på landet, og du måske ikke er helt så skrap til computer og it, er der ingen tvivl om, at du kommer til at opleve udviklingen som en alvorlig forringelse af servicen og dine muligheder for at bruge folkebiblioteket i din hverdag. Stig på 70 år er en flittig bruger af biblioteket. Han elsker krimier og læser dem både på dansk og engelsk. Stig har arbejdet med it i sit arbejds- liv, så han er helt med på digitaliseringsvognen. Alligevel går han gerne ned på biblioteket og finder sine bøger. Hans kone derimod bestiller sine biblioteksbøger online. Det bliver sværere at få kvalificeret hjælp Selv om der er blevet flere besøgende på bibliotekerne, og man har udvidet åbningstiden, er der ikke blevet flere bibliotekarer. Tværtimod. Hos Bibliotekarforbundet ser man, at der bliver færre uddannede bibliotekarer på landets biblioteker. For det første er mange filialer lukket, for det andet har man haft en stor andel ældre bibliotekarer, som er gået på pension, og disses stillinger er typisk ikke blevet genbesat. Der har derfor ikke været tale om store opsigtsvækkende fyringsrunder, men kommunerne har stille og roligt sparet bibliotekarer væk. 14 STATSPENSIONISTEN nr

15 På Blågårdens Bibliotek på Nørrebro i København hjælper de besøgende hinanden, når computerne driller. En af de rigtig fine ting ved det gammeldags bibliotek er, at man har mulighed for at få hjælp fra folk der ved hvad de taler om, når man vil finde en god bog eller har brug for at skaffe sig viden indenfor et særligt område. Hvis udviklingen fortsætter, kan det med tiden blive sværere at få kvalificeret hjælp på biblioteket. Det er ikke bare ærgerligt og kedeligt, men også et demokratisk problem, idet demokrati afhænger af borgernes frie adgang til viden og information. Bibliotekerne spiller en vigtig rolle i digitaliseringen Det er nok gået op for de fleste, at Danmark er inde i en rivende udvikling på informationsområdet. Om ganske få år vil langt den største del af kommunikationen med det offentlige foregå via computeren og digital selvbetjening. Der er allerede områder, hvor man skal bruge de digitale løsninger, fx når man skal melde flytning, have jagttegn eller bestille et nyt sundhedskort. De digitale løsninger kan være med til at gøre kommunikationen med det offentlig mere smidig hvis man altså har helt styr på computer, Nem-ID og nøglekort. Men for dem, som ikke er med på digitaliseringsbølgen, kan det blive et stort problem. Det offentliges løsning på det problem er blandt andet bibliotekerne. 90 % af landets biblioteker deltager i Lær Mere om IT-samarbejdet, og langt de fleste biblioteker tilbyder generel itundervisning og kurser i digital selvbetjening. Men hvad med de steder, hvor bibliotekerne forsvinder? Det kan godt undre, at man på den ene side lægger en så vigtig samfundsopgave som opkvalificering af befolkningen it-kompetencer over på bibliotekerne, samtidig med at der bliver færre af dem. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at fremtidens brugsuddeler får travlt, hvis han både skal lange tomater, sild og bøger over disken, samtidig med at han lige skal hjælpe til med at udfylde næste års selvangivelse på Skat.dk. Pensionistforeningen 45 fortsætter Af Povl Rasmussen Efter en lidt turbulent periode, hvor den tidligere bestyrelse gik af på generalforsamlingen i marts 2012, og det kun var muligt at vælge en ny midlertidig bestyrelse, har Statspensionistforeningen af 1945 på sin generalforsamling den 21. marts 2013 nu fået valgt en ny formand og en ny bestyrelse. Hvis ikke det var lykkes at vælge ny formand og bestyrelse, ville foreningen være nødsaget til at lukke. Men på generalforsamlingen var der enighed om, at man ville gøre alt for, at 45 kunne fortsætte, og der var fuld Statspensionistforeningen af 1945 s nyvalgte bestyrelse: Formand: Ole Weikop Kasser: Flemming Schandorff Bestyrelsesmedlemmer: Bent Brøndum Søren Axel Sørensen Arne Vodstrup Thomsen Suppleant: Leif Clausen Revisorer: Dan Sterup Henrich Metz Suppleant: Jens Christian Smedegaard tilslutning til valget af Ole Weikop til ny formand. Ole Weikop byttede sin kassererpost i 45 ud med formandsposten. Han er tidligere tillidsmand/fællestillidsmand i Statens Arkiver for betjentene, registratorer, vagtmestre mv., en funktion, som han besad i ca. 30 år. Derudover har han været organisationsformand og kasserer mv. i Foreningen af Tjenestemænd ved Statens Samlinger (FTSS) i ca. 25 år. Uforståelig reaktion Desværre skete der det, at en mangeårig støtte af Statspensionistforeningen af 1945, Farvandsforeningens Seniorklub, udeblev fra generalforsamlingen og efterfølgende udmeldte sig. Efterfølgende har Ole Weikop haft en telefonsamtale med Farvandsforeningens Seniorklubs formand Jørn Nicolaisen, der også er tidlige formand for 45, for at få en forklaring på den noget usædvanlige optræden. Jørn Nicolaisen havde fortalt, at udmeldelsen ikke havde noget med Statspensionistforeningen af 1945 at gøre, men havde baggrund i en dyberegående kontrovers med hovedorganisationen. Intet nærmere. Ole Weikop, nyvalgt formand for Statspensionistforeningen af Heldigvis er det ikke alle farvandsforeningens medlemmer, der har meldt sig ud. De vil stadig gerne have medlemsbladet Statspensionisten fire gange årligt, og også støtte sammenholdet i Statspensionisternes Centralforening (SC). - Vores mål i fremtiden er at prøve på at få hvervet alle medlemmerne fra vores organisationer, siger Ole Weikop. STATSPENSIONISTEN nr

16 Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke Magasinpost SMP ID-nr.: Sommerfester på Bakken I år tilbyder Pensionisternes Samvirke 2 sommerfester i Cirkusteltet på Dyrehavsbakken. Begge fester er med kendte kunstnere. Billetpriserne er 135 kr. Vi har fået gode frokosttilbud på udvalgte restauranter på Bakken. Konferencier: Georg Poulsen og Kurt Rostgaard. Sommerfest 17. juni 17. juni kl med: Kansas City Stompers og Rikke Mølgård, Sussi og Leo, Trine Gadeberg og Dario Campeotto. Rejs med Pensionisternes Samvirke Æbelø og Nordfyn august. Bus fra Valby st. kl. 8.00: H.C. Andersens hus i Odense, guidet tur i Bogense. Tur til Æbelø, Herrirritslev Slot, og hestevognstur på bisonfarm, og besøg i Kongsdals Have. Pris med ophold på Bogense Kro og helpension: kr. Medlemspris: kr. Grønland (se billedet øverst på siden) august. Højskoleferie i Qaqortoq, Julianehåb. Vi oplever den grønlandske kultur bl.a. kaffemik, grønlandsk sang, musik, dans og mad. Der er udflugter til indlandsisen, de varme kilder og meget mere. Der vil være mulighed for at se hvaler og sæler. Turen er en højskoleferie med både natur og kultur. Pris pr. person i dobbeltværelse kr. Medlemspris: kr. Tillæg for enkeltværelse. Sommerfest 19. juni Kl med: Københavns Postorkester, Jesper Lundgaard, Kirsten Siggaard, Arne Würgler og Sine Bach-Rüttel. Høstfest i Tivolis Koncertsal 16. august kl med: Jette Torp og Klaus Wunderhits, James Rasmussen, Lene Siel og Københavns Politiorkester med dirigent Peder Kragerup. Konferencier Georg Poulsen. Medlemspris 130 og 140 kr. Billetten til koncertsalen gælder også som indgang til Tivoli. Vi har fået gode frokosttilbud på udvalgte restauranter i Tivoli. Bestil billetter på tlf og hent dem inden for 1 uge. Du kan også få billetterne sendt mod indsendelse af en check og frankeret svarkuvert eller ved betaling via Netbank (gebyr 15 kr.). Azorerne september. Tag med til det postkort-skønne Azorerne. Vi skal bo på Ponta Delgadas fineste hotel Marina Atlantico tæt ved centrum, alle værelser er med balkon og havudsigt. Prisen er inklusiv halvpension, 3 udflugter og dansk rejseleder. Pris pr. person i dobbeltværelse: kr. Medlemspris: kr. Tillæg for enkeltværelse. Sort Sol over marsken oktober. Sort Sol - busture med en overnatning. På udturen besøges Geografisk Have i Kolding, Ribes gamle bydel og domkirken. Hjemturen går over Møgeltønder og Schackenborg med et smut til Flensborg. Pris med bus, guide i Kolding, Ribe, Møgeltønder og Marsken, aftensmad, morgenmad og frokost og overnatning i delt dobbeltværelse: kr. Medlemspris: kr. Pensionisternes Samvirke Griffenfeldsgade København N. Tlf Mail: samvirket@pensionisternessamvirke.dk Hjemmeside: Afsender: Statspensionisternes Centralforening Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Adresseændring og lign.: SC s kasserer Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre. Tlf Mobil dankau@mail.dk