Fagligt rejsebrev det fagkulturelle og personlige perspektiv

Transkript

1 Fagligt rejsebrev det fagkulturelle og personlige perspektiv Royal Free Hospital Whittington Hospital

2 Indholdsfortegnelse Faktuelle oplysninger..s. 2 Forberedelser...s. 2 Praktisk forberedelse.s. 2 Forsikringer...s. 3 Økonomisk overslag.s. 3 Faglig forberedelse s. 4 Refleksion over det fag kulturelle udbytte og det interkulturelle perspektiv...s. 4 Fagprofessionelt fremtidsperspektiv med baggrund mødet med en anden kultur...s. 7 Det sociale udbytte...s. 9 Litteraturliste s. 11 1

3 Faktuelle oplysninger Navn; Bolette Lund Iversen Mail; Udvekslingsland; England, London Værtsinstitution; Middlesex University Klinisk undervisningssted; Mann Unit (Day Surgery - Opthalmology) på Royal Free Hospital i perioden Montuschi ward (Medical Cardiology) på Whittington Hospital i perioden Udvekslingsperiode; Modul 6 i perioden Forberedelser Praktisk forberedelse Det at tage et klinisk undervisningsophold i udlandet indebærer sine forberedelser og det er en proces, der kræver tålmodighed. Det er en proces, der blev indledt et år inden planlagt påbegyndelse på udvekslingsopholdet at tage kontakt til international koordinator på University College Lillebælt, Odense, Mette Bro Jansen. Der blev udvekslet tanker for et kommende udlandsophold, som international koordinator arbejdede videre med og der blev taget kontakt til værtsinstitutionen, Middlesex University, der bekræftede, at det var muligt at tage et praktikophold i deres regi. Derefter udfyldte jeg en officiel ansøgning til Middlesex University, samt et statement med begrundelsen for at tage på udveksling, herunder grunden for at vælge at tage til London. Der medsendes pasoplysninger og karakter for engelskeksamen, der blev godkendt og praktikpladsen var på plads. Det kliniske uddannelsessted blev oplyst to uger inden afrejse og det kan virke stressende ikke at have denne vished på et tidligere tidspunkt, som man er vant til i Danmark, men det er en del af processen, der må accepteres og egentlig, gør det den store forskel? Det er vist snarere det at få stillet sin nysgerrighed, end at det er en forberedende nødvendighed. Det var min tanke, at det var negativt at skulle dele mit kliniske undervisningsophold imellem to afdelinger, da jeg har været vant til noget andet i Danmark; jeg tænkte, at det ville blive for stressende? Men det har vist sig at være en positiv oplevelse, da det har udvidet min indsigt i sundhedssystemet og syghuskulturen i England og gjort, at jeg har haft oplevelser og erfaringer at sammenligne med. 2

4 Forsikringer Forberedende er det relevant, at der tænkes på forsikringer; Det er relevant at have det blå sygesikringskort, der dokumenterer, at du har ret til læge- og hospitalsbehandling, medicin m.v. efter EF-reglerne, såfremt det bliver nødvendigt under opholdet. Den studerende, der er medlem af SLS, Sygeplejestuderendes landssammenslutning, kan uden omkostninger få en erhvervsansvarsforsikring, der er en forsikring, der dækker skader på personer og/eller ting opstået ved udførelse af sygepleje. Det er en forsikring, der ikke dækker den sygeplejerskestuderende og derfor er det relevant, at der tegnes en ulykkesforsikring, der skal være heltidsforsikret, og som dækker hvis der sker noget med dig som person. Det er en individuel bedømmelse vedrørende den type forsikringer, der vil tegnes og det kan ligeledes være relevant at tegne en indboforsikring og rejseforsikring. Økonomisk overslag Derudover har der været forberedelser i forhold til de økonomiske omkostninger ved et udvekslingsophold i det følgende ses et økonomisk overslag for det udvekslingsophold, jeg havde i London, England; Bolig, herunder er inkl. morgen og aftensmad i hverdagen, samt frokost i weekenden: kr. Transport: Fly (tur/retur); kr. Offentlig transport under ophold; kr. Kost (frokost til arbejde) kr. Andet: kr. Det at tage på et udvekslingsophold er omkosteligt, så derfor søgte jeg legater inden afrejse. 3

5 Jeg søgte ved SLS og Sygeplejerskeuddannelsen Odense, herunder Erasmus legat, hvor udbyttet er som følgende; - Erasmus legat; 750 omregnet til DKK. efter den aktuelle dagskurs på udbetalingsdagen. - Sygeplejerskeuddannelse Odense; kr. - SLS; kr. Faglige forberedelser Der er ligeledes faglige forberedelser inden påbegyndelse af praktikopholdet i udlandet. Den studerende, der tager et ophold i udlandet tilknyttes en vejleder i Danmark. Den faglige forberedelse til udvekslingsopholdet blev indledt med udarbejdelse af den individuelle studieplan, hvor der reflekteres over det kommende udvekslingsophold. Der reflekteres over forudsætninger faglige og personlige, læringsmuligheder og udbytte samt forhold, der kan have betydning for det kliniske undervisningsforløb. Derudover afstemmes den studerendes og vejledes forventninger til samarbejdet. Det at arbejde med den individuelle studieplan er en proces, der har gjort, at der blev skabt struktur og overblik over mit kommende ophold og det har været en hjælp, da det at tage et klinisk uddannelsesforløb i udlandet til tider kan virke kaotisk. Jeg følte mig rustet til at tage af sted. Derudover har det været forberedelser i forhold til at anskaffe litteratur, der var relevant for praktikken; jeg valgte at medbringe bøgerne Sygeplejeprocedurer og teknikker, samt Håndbog for sygeplejerskestuderende (SLS) og derudover at hente og indscanne den litteratur, jeg påtænkte ville være relevant. Jeg indscannede følgende litteratur fra sygplejebøgerne; Præ og postoperativ sygepleje, Sygepleje til patienter med øjensygdomme og Sygepleje til patienter med iskæmisk hjertelidelser og litteratur fra anatomi-og fysiologibogen vedrørende øjet og kredsløbet (hjertet) for at have baggrundsviden om det organ, jeg skulle arbejde inden for. Derudover indscannede jeg litteratur fra bogen Transcultural nursing for at have litteratur, der knyttede sig til det kulturelle aspekt inden for sygepleje ved mit udvekslingsophold. Derudover hentede jeg IC% code of ethics for nurses og the nursing process ned på min computer. Refleksion over det fag kulturelle udbytte og det interkulturelle perspektiv Det var min forventning, da jeg påbegyndte mit ophold i London, England, at der ikke var store 4

6 forskelle mellem Denmark og England, herunder sygeplejepraksis og den måde hvorpå, der udføres sygepleje, men det blev klar for mig, at ALT var anderledes. Det har været en udfordring. Det har været en udfordring, at det sundhedssystem jeg skulle tilpasse mig, viste sig at være opbygget på anden vis og at den sygepleje, der blev udført til tider var modstridende med den måde, jeg ville have gjort det på det blev klart for mig, at kultur er afgørende for den måde, hvorpå patient såvel som sygeplejerske agerer og reagerer, da kultur er det, der former mennesket som følgende citat af Madeleine Leininger indikerer; ''Culture is largely the blueprint for predicting human motivations, action and patterns ( ) (Sygeplejersken, 1998) (Leininger, 2002, s. 47). Det er relevant at medtænke i forhold til England, herunder i særdeleshed London, da det er et multikulturelt samfund, der repræsenterer en bred vifte af kulturer. Jeg har oplevet en sygeplejerske-kollega, der på grund af hendes kulturelle baggrund har haft en bebrejdende, nedladende og hård tone overfor patienter såvel som sygeplejerskekollegaer. Hun udviste ingen hæmninger eller medfølelse overfor patienterne; hvorfor tror du, at du skal dryppe dit øje tre gange? Jeg har jo lige fortalt dig, at du skal gøre det fire gange dagligt!. (Leininger, 2002, s. 50) Jeg har oplevet sygeplejersker, der kunne finde på at tale om patientfortrolige oplysninger i et toneleje, så det kunne høres af samtlige tilstedeværende patienter og pårørende, eller foran patienterne sige følgende, selvom patienten fx både var bleg, svimmel og med faretruende højt blodtryk; qucikly discharge this patient og I want them out, out, out (Leininger, 2002, s. 50). Eller sygeplejersken, der ikke gider snakke med patienten om hans problemer for; %U er det blot E%D%U noget pjat, jeg ikke har tid til kan du ikke se, at jeg har bedre ting at tage mig til? Hvorfor forstår han det ikke? (Leininger, 2002, s. 50). Det har været en udfordring at skulle håndtere de kulturelle forskelligheder, personalet repræsenterede. Det er min oplevelse, at der handles ud fra den kognitiv-instrumentelle handletype, hvor der fokuseres på effektivitet og resultatorienterede og problemløsende handlinger, men ligeledes oplevede jeg momenter, hvor der blev fokuseret på personcentreret sygepleje og transkulturel sygepleje (Hallig og Skjødt, 2011, s ) (Leininger, 2002, 46). Det er på Montuschi Ward, Whittington Hospital, tilladt at have to besøgende af gangen, men der var en patient fra Malawi, Afrika, der fik lov til at have alle familiemedlemmer på besøg, da han gav udtryk for, at han følte sig fortabt uden deres nærhed især ved sygdom (Leininger, 2002, s. 49). 5

7 Jeg oplevede som nævnt markante forskelle på systemet og sygeplejen i Danmark og England; I England er sundhedsvæsenet bygget op med en Wardmanager og en Wardsister, der har det overordnede ansvar og styring på afdelingen, herefter kommer sygeplejerskerne, sundhedsassistenterne og de studerende det er tydeligt at fornemme denne hierarkiske opdeling og der ytres respekt og sågar fedtes for Wardmanager og - Sister. Denne hierarkiske opdeling tydeliggøres også i sygeplejeuniformerne, der inddeles efter position. Der er ikke vaskeri på sygehuset som i Danmark, der betyder, at personalet vasker egne uniformer og det må jeg indrømme, at jeg har haft det svært med, da bakterier dermed slæbes frem og tilbage. Det er generelt min oplevelse, at der udefra fokuseres på hygiejne, men idet man kommer ind i kulturen på afdelingen, da opleves der smuthuller og det er fx ikke altid, at der vaskes og sprittes hænder imellem patienterne (Balfour. 2012, s. 10) (Whittington Health, 2012, s. 8). Derudover er den måde hvorpå der dokumenteres på ligeledes anderledes i England, da der dokumenteres i hånden, der kan betyde, dokumentationen er ulæselig og at sygeplejersker som studerende kan rende rundt i halve timer og lede efter en patientmappe og dér tænker jeg, om det ikke ville være nemmere at dokumentere på computer og alt dermed er elektronisk samlet? Der arbejdes 12-timer i England for sygeplejersker og jeg har set, at det resulterer i træthed og udbrændthed fra personalets side og sygeplejen kan dermed blive sjusket. De skal holde tungen lige i munden. Det er ligeledes helt andet at være studerende i England end det er i Danmark, da der som sygeplejerskestuderende i England ikke tages stort hensyn til at du er studerende du er for dem en hjælpende hånd og de siger fx efter vagten; thank you for your help today, men på den anden side har det også vist sig at være lærerigt for mig. Jf. ovenstående da kan det føles som om, at sygeplejerskerne forventer, at du kan ALT fra 1. dag og hvis det sættes spørgsmålstegn ved procedurer og teknikker, da har jeg oplevet, at personalet kan blive frustreret og pointen som studerende er, at man skal lære hvordan og hvorledes. Det uddannet personale kan have tendens til at sætte de studerende til at gøre de ting, de ikke selv gider gøre, hvor jeg fx har oplevet, at jeg havde travlt med at dokumentere den sygepleje, jeg havde udført og hvor den sygeplejerske, jeg arbejdede sammen da sagde; go get the TTAs for me! mens hun sad henslængt i stolen og lavede ingenting. De frustrationer jeg har haft ved at være studerende i England, er frustrationer der ligeledes deles af de engelske sygeplejerstuderende samt af sygeplejerskerne, da de er opmærksomme på at travlheden kan overtage den tid, de burde have til de studerende. 6

8 Det at skulle snakke med min mentor, det kan være et dagsprojekt. Man skal nærmest skubbe og mase sig frem for at kapre 5 minutter, der kan ende med at foregå i fuld offentlighed så omkringværende kan overvære samtalen. Da London er multikulturelt samfund er det, at jeg er fra DK ikke noget specielt anderledes og der er generelt ikke blevet taget de store hensyn til at jeg er international studerende. Det har været positivt som negativt. Det er ikke altid, at de har haft forståelse for de udfordringer, der føler med det at være international studerende, men til gengæld har jeg været på lige fod med de engelske studerende og det har været ret cool! Det har været en udfordring at være på udveksling i London, England. Det handler om at bevare den sygepleje, jeg har lært fra Danmark og de værdier, hvorpå den bygger, men ligeledes at respektere den sygeplejepraksis og kultur, jeg trådte ind i og dermed den måde, hvorpå sygeplejen udføres. Det har givet anledning til sammenstød og frustrationer. Jeg blev fx sat til at dryppe en patients øjne og går automatisk hen og henter handsker, hvorefter den sygepleje, jeg arbejdede med siger; Hvorfor vil du bruge handsker? Du skal da ikke bruge handsker til at dryppe øjne og det er i situationer som denne, at den sygeplejerskestuderende Bolette Lund Iversen i Danmark ville have åbnet munden og sagt, at det anses for hygiejnisk korrekt, men jeg gjorde det ikke, for det er så den måde, det gøres på i England og det måtte jeg respektere. Fagprofessionelt fremtidsperspektiv med baggrund mødet med en anden kultur Det at have tage et udvekslingsophold har gjort, at jeg har udviklet mig personligt såvel som fagligt. Det har udvidet min horisont. Det har været en udfordring, at jeg skulle tilpasse mig et sundhedssystem og kultur (ere) med normer og værdier, der har været forskelligt (og til tider modstridende) fra det, jeg har lært og været vant til fra en sygeplejepraksis i Danmark. Jeg har fået et andet fokus på det at være patient og pårørende. 7

9 Jeg har set, hvordan det er at være patient, hvor der fokuseres på effektivitet og resultatorienterede og problemløsende handlinger og hvor der ikke lyttes patienten. Det kan være, at det også sker i Danmark, men det der har gjort et særligt indtryk på mig i forhold til dette, er det, at disse patienter og pårørende hovedsageligt er to-sproget. To-sproget og ALT er anderledes. Nyt. Det kræver forståelse og tid (Leininger, 2002, s. 45). Det er noget andet for sygeplejerskerne de er også to-sproget, ja, men de er vant til sygehusverdenen og rutinerne. Det er nyt for patienterne og de pårørende. Det har gjort, at jeg i mit fremtidig virke som studerende og sygeplejerske vil gå ind i samarbejdet med to-sproget patienter og personale med en forståelse for de problematikker, de kan have. Forvirringen, sproget, accenten, kulturen ALT er anderledes, hvad gør jeg? Jeg ved, hvordan de har det. Kaos. Jeg har stået i akkurat samme situation. Lige der. Jeg har ligeledes fået udviklet min tolerance og tålmodighed, samt kulturelle forståelse, der er relevante værdier for at kunne få et samarbejde til at fungere om sygeplejen (Leininger, 2002, s. 45). Den forståelse jeg har fået med mig gælder generelt for det at være patient og pårørende, tosproget eller ej; jeg vil have en anden opmærksomhed på den forvirring, der er kendetegnet ved at tingene er ukendte bare det, at der er en, der smiler eller siger; Hej, hvordan har du det? %oget jeg kan hjælpe med. De simple ord kan betyde alverdens. Det har jeg lært at sætte pris på. Jeg har fået en anden opmærksomhed på. Helt sikkert. Der har været krav og forventninger, der er anderledes end dem, der er i Danmark og det har gjort, at jeg som person er vokset og blevet stærkere jeg er modnet personligt og professionelt! Jeg føler, at jeg kan noget andet, at jeg har fået en belast med mig, der gør, at jeg på anden vis er blevet bevist om min sygepleje, end hvis jeg havde været oplevelsen foruden. Jeg tør tage noget initiativ på anden vis og er blevet åben på en anden måde. Jeg er blevet klogere. Klogere på mig selv. Klogere på min faglighed. Jeg har ligeledes lært, hvad ansvar for egen læring virkelig betyder og at intet kommer uden, at man kæmper for det. Jeg har ligeledes udviklet min kommunikation og evne til at yde sygepleje på et andet sprog, engelsk, der er relevant for mit professionelle virke som sygeplejerske fremover, da det er inden for international sygepleje, at ønsker at gøre karrierer. 8

10 Det sociale udbytte Det blev anbefalet mig at vælge indkvartering på Chester House, der er et residence med kapacitet til 150 beboere i alderen år og som enten studerer eller arbejder i London. Det er beliggende i Muswell Hill, der er en forstand i det nordlige London. Jeg valgte forinden at undersøge mulighederne for indkvartering i central London, da jeg forinden tænkte, at jeg gerne ville være der hvor tingene sker og ikke blot i en forstand, men ingen af de tilbud, jeg undersøgte, synes at kunne hamle op med det tilbud, jeg havde fået fra Chester House. Jeg havde derudover betænkeligheder ved det faktum, at Chester House er ejet og styret af den metodistiske kirke, da jeg ikke er religiøs engageret. Jeg endte med at vælge indkvartering på Chester House, da jeg resonerede mig frem til, at det ikke kunne være helt dårligt, siden jeg havde fået det anbefalet, samtidig med at jeg ville være tættere på de hospitaler, jeg skulle arbejde på. Jeg vil slå fast med det samme; jeg på intet tidspunkt fortrudt mig valg Chester house er et fantastisk sted, hvor jeg har mødt mennesker, der har udgjort min sociale omgangskreds for mit ophold i London og gjort mit udvekslingsophold til en helt unik oplevelse. Det har ligeledes gjort, at jeg har udviklet min kulturelle forståelse yderligere, da beboerne på Chester House er fra alle verdens hjørner. De betænkeligheder jeg forinden havde ved at vælge Chester House er blevet gjort til skamme. Det ville have haft sine fordele at være bosat i det centrale London, selvfølgelig, men transportmulighederne i London er fantastiske, så det har ikke på nogen måde været problematisk, samtidig med at praktikstederne har været i nærheden. Muswell Hill er en skøn forstad, der har givet mig mulighed for at stresse af og man kan ikke andet end at holde af den. Den har sin egen charme. Det har ikke kunne mærkes, at Chester House styres af den metodistiske kirke, men samtidig udvises der respekt for de beboere, der ønsker at dyrke deres religion. 9

11 Til de studerende, der i fremtiden vælger at tage på udveksling til London, I skal vælge at bosætte jer på Chester House ingen tvivl! Det at have været på udveksling har været en oplevelse, jeg ikke ville have været foruden ja, det har været hårdt, frustrerende, omkosteligt, grænseoverskridende, men mindst af alt er det bare fantastisk! 10

12 Litteraturliste Bøger; Balfour, M Mann Unit (Ophthalmic Day Surgery Unit) Operational Policy. The Royal Free Hampstead, NHS Trust, RNTNE Directorate. Leininger, M Essential Transcultural Nursing Care Concepts, Principles, Examples, and Policy Statements. Transcultural %ursing concepts, theories, research & practice. Third edition. McGraw-Hill, Medical Publishing Division. Whittington Health Handbook. Coronary Care Unit / Montuschi Ward. Internet; Sygeplejersken, Tværkulturel Sygepleje. [ ] Lokaliseret på: 11