Fagligt rejsebrev fra Australien 2013

Transkript

1 Fagligt rejsebrev fra Australien Broken Hill og Liverpool Hospital Katja Skau, kask1@stud.ucl.dk University College Lillebælt, Odense, SOB10. Australien, UTAS. Broken Hill Hospital og Liverpool Hospital, Sydney. April juni 2013, modul 12. d. 22/4-28/6-13 Praktisk og faglig forberedelse Forberedelserne til denne slags studierejse er tidskrævende og kan være besværlig. Der er meget papirarbejde både fra dansk side, men selvfølgelig også fra den Australske. Jeg fik udleveret en masse papir omkring vaccinationer og andre sundhedstests som skulle ordnes. Og jeg kan anbefale andre studerende at læse papirerne grundigt igennem og komme i gang hos lægen i ordentlig tid, da alt denne forberedelse også løber ind i modul 11 praktikken og eksamen. Det er ikke den bedste kombination også at skulle forberede sig til 3 måneder i Australien, da det selvfølgelig fylder meget i hovedet. Jeg var lidt sent ude med nogle ting og fik ikke læst papirerne godt nok igennem, så jeg stod og måtte til lægen få dage før afrejse, da jeg havde overset, at jeg skulle have en blodprøve, som beviste, at min hepatitis A+B vaccination virkede, samt have en dosis voksen vaccination af kighoste. Der blev købt flybillet og visum, forsikring, samt ringet til DSR får at få en kopi af den forsikring, jeg er omfattet af der(på engelsk). Inden afrejse fik jeg udarbejdet den obligatoriske individueller studieplan, som sendes til vejleder på skolen, hvorefter jeg havde et møde om studieplanen og for at aftale tidspunkter for at sende revideret studieplan, sendelse af diverse andre papir som evalueringsark fra afdelingerne, fagligt rejsebrev, samt eksamensopgave. Da der under opholdet skal skrives to opgaver indeholdende litteratur og referencer er det en god ide at gøre sig klart, hvad modulet handler om for derved at finde ud af, hvilken litteratur der skal med. Og der skal virkelig prioriteres, da studiebøgerne både fylder og vejer. Jeg tog ikke ret meget med, da jeg tænkte brugen af artikler fra skolens database ville være en god kilde, men jeg blev klogere. Der er hverken internet, hvor jeg boede i Broken Hill eller Liverpool, samt det har ikke været muligt at få adgang til skolens databaser her nede, så det har været svært at Side 1 af 6

2 søge artikler og udarbejde og sende revideres individuel studieplan. Det er muligt at sætte sig på hospitalsbiblioteket i Liverpool, men det tog lang tid før jeg fik adgang(udenlandske studerende får normalt ikke adgang) og de lukker kl , hvor jeg har fri fra afdelingen kl og lysten til at sætte sig og studere lige efter er ikke den største. Så internetadgang har været et stort problem for os. Vi har alle 3 måtte ty til internet fra vores mobiltelefoner med australsk simkort(meget dyrt ift. i Danmark). Refleksion over kulturelt udbytte Leningers transkulturelle teori har det formål, at sygeplejerske skal yde kulturelt kongruent sygepleje til patienter af anden kultur end ens ege, for at bevare eller genoprette patientens velvære og sundhed. Sygeplejersken skal sørge for, at den pleje der bliver udført passer med de kulturelle værdier og levevis som patienten og dennes familie har og levet efter(mcfarland, 2011, s. 428). Leininger teori omfatter helhedsorienteret kulturel omsorg, som kan bruges indenfor alle kulturer og i alle lande(mcfarland, 2011, s. 430). På afdelingen har jeg desværre ikke oplevet sygepleje udført, som tager højde for, at Australien er et meget stort multikulturelt land med rigtig mange forskellige kultur. Jeg oplevede med 3 patienter på en gang (en 95 årig mand fra Italien, 75 årig mand fra Malta og 76 årig mand fra Kroatien), at sygeplejersken fandt deres familier irriterende og krævende. Alle 3 mænd var fuldt plejekrævende, havde stort set ingen kommunikation og havde familiemedlemmer omkring sig næsten 24/7. De henvendte sig ofte til personalet både med store, men også med små ting de ville have gjort eller svar på. Ved flere tilfælde observerede jeg, at personalet tydeligt udviste irritation overfor de pårørende. Arbejdskulturen og personalets værdier i Australien er også lidt anderledes end, hvad jeg har lært hjemme i Danmark. Jeg har lagt mærke til, at personalet f.eks. overfor en patient med et stort og meget ildelugtende sår åbenlyst viste afsky overfor ham og hans stue, fordi det lugtede så slemt, samt de snakker meget hårdt, i forhold til hvad jeg har oplevet i Danmark, om patienterne i andres nærvær, som ikke burde hører det. Personalet bruger heller ikke ret meget tid sammen med patienterne, men, på en måde, skynder sig igennem gøremålene, så som sengebad osv., uden meget personlig kontakt med patienterne eller pårørende. Jeg finder det selv ekstremt vigtig at få opbygget et godt forhold til sine patienter for at kunne udføre den bedste mulige sygepleje. Side 2 af 6

3 Travelbee siger, at der skal opbygges et Menneske-til-menneske-forhold med patienten. Formålet med sygeplejen er at hjælpe patienten og pårørende med at håndtere erfaringer af sygdom og lidelse og finde meningen i disse erfaringer og dette gøres gennem menneske-til-menneske-forholdet. Alt hvad sygeplejersken foretager sig med patienten er med til at skabe dette forhold, men kommunikation og nærværet med patienten og dennes familie er endnu et vigtigt redskab (Travelbee, 2002, s ) og det bliver desværre ikke brugt ret meget her. Der bliver ikke lagt nær så meget vægt på kommunikation og nærvær med patienterne og deres familier. Ved indlæggelse bliver der heller ikke sat en kontaktsygeplejerske til hver enkelt patient. Det eksisterer bare ikke i Australien! De har en politik som ligner den danske meget ift. hygiejne og uniform, men deres forhold til denne er ikke særligt godt. Det er ikke tilladt at bære neglelak eller noget i den stil, smykker skal holdes på det minimale og langt hår skal være sat op(south Western Sydney Local Health District, 2013, s. 2-5). Realiteten er dog en anden. Jeg har set flere personalemedlemmer med falske negle, neglelak, ikke opsat hår og smykker som armbånd, ure og fingerringe. For ikke så længe siden var det tilladt at bære simple vielsesringe, men det er blevet ændret. Størstedelen af personalet bærer dog stadig vielsesringe, også dem med store sten! Omkring hygiejne er der også flere steder, hvor de falder igennem. MRSA og VRE smittede patienter kan gå frit rundt på afdelingerne, dørene til deres stuer er ikke lukket, personalet tager stort forklæde og handsker på inden de går ind, men f.eks. en bækkenstol bliver ført fra en MRSA stue og over til en patient uden virussen og stolen bliver IKKE sprittet af, samt blodtryks og saturation apparatet bliver også ført fra den ene til den anden uden af blive sprittet af. De spritter generelt ikke ret meget af. Samtidig vasker personalet deres egne uniformer hjemme, så de møder op på afdelingerne i deres uniformer og når de har fri bærer de, de samme sko og uniformen ud når de henter børn, handler osv.. Hygiejne er et stort problemer her nede og der er fokus på det, men den Australske kultur er meget laid-back og deres attitude overfor rigtig mange ting, der i blandt hygiejne er derfor desværre også meget laid-back. Det er lidt svært at vurdere, hvilken plejefrom den afdeling jeg er på, arbejder efter. Noget af det første der sker på afdelingen om morgen er stuegang med lægerne og det er afdelingssygeplejersken Side 3 af 6

4 som varetager denne opgave. Denne opgave udført af afdelingssygeplejersken hører ind under plejeformen Rundepleje(Steenfeldt, 2003, s. 56). Afdeling er fra morgenstunden inddelt i 3-4 teams, som hver har 7-10 patienter at pleje. Afdelingen selv kalder det for Team Care. Hvert team har ansvaret for plejen til deres tildelte patienter. Dette er plejeformen Gruppepleje(Steenfeldt, 2003, s. 56). Fremtidsperspektiv Australien er meget bagud i forhold til Danmark med rigtig mange ting i sundhedssystemet. Og de er godt selv klar over det! Jeg vil mene det Australske sygehusvæsen kunne lære rigtig meget af det danske, også uddannelsesmæssigt. F.eks. står der medicinvogne uden på gangen fuldt tilgængeligt for patienter og pårørende, samt ved dosering af medicin bliver sygeplejersken afbrudt utallige gange og øger derved medicinfejl ekstremt. På de fleste sygehuse her, er stort set alt også håndskrevet. Notater, medicin osv. Det kan være rigtig svært at læse tilbage i patientnotater (læger, sygeplejersker og andre professioner) bliver skrevet meget sjusket, samt mange medicinordinationer er også skrevet sjusket så det kan være svært at læse navnet på medicinen. Men jeg er blevet mere opmærksom på, hvor vigtigt det som sygeplejerske er at medtænke de kulturelle værdier mennesker fra en anden kultur har, når deres pårørende bliver syge og kræver indlæggelse. I sygeplejeuddannelse her nede har man ikke rigtig undervisning i kulturelle værdier og deres indflydelse. Som uddannet skal man dog tage et kursus i at udøve sygepleje til Aboriginals. I Liverpool lagde jeg mærke til en nyuddannet sygeplejeske, som gik ind til samtlige af sine, op til 10, patienter om morgen og præsenterede sig selv. Jeg fandt det en god måde at starte dagen på for patienterne, for derved vidste de, måske ikke lige alle der huskede navn, men ellers ansigt, på den sygeplejerske der ville være omkring dem i vagten. Det er kun én jeg har set gøre det, men har ikke rigtig oplevet det i Danmark på samme måde. Sociale udbytte Vi er tre fra skolen, som er her og bor selvfølgelig meget tæt sammen, især i Liverpool, hvor vi deler en lille lejlighed med 2 værelser. Så man er sammen hver dag og det kommer da til at slide lidt på tålmodigheden, men kan sagtens fungere uden andet end små gnidninger. Side 4 af 6

5 Det meste af personalet på afdelingerne er meget flinke og nysgerrige efter at høre, hvordan Danmark er og fungerer, samt hvad jeg synes om Australien, men det er så også det. Jeg har ikke haft noget som helst at gøre med folk fra afdelingerne efter arbejde. Alt det sociale ligger udenfor hospitalerne. I Broken Hill kommer det sociale en smule af sig selv, da vi boede i en stor bygning sammen med andet udefra kommende personale(sydney), så som andre sygeplejestuderende. At bo i Liverpool har været en smule ensomt (selvom vi er 3 sammen) især i hverdagene efter endt arbejde, da Liverpool ikke er det fedeste område at bo i. Det ligger langt fra selve Sydney by og området har et meget hårdt ry, og vi er blevet bedt om ikke at gå ud efter mørket er faldet og især ikke tage tog fra Sydney til området om aftenen. Ellers er weekenderne blevet brugt flittigt på at lege turist og være sammen med Australske venner! Til fremtidige studerende så er det en god ide at gøre rigtig meget får at få opbygget et lille netværk. De mennesker jeg har mødt har været rigtig venlige til at tage mig rundt i Sydney og omegn for at se forskellige ting. Side 5 af 6

6 Litteratur McFarland, M. (2011) Madeleine Leininger Kulturomsorgsteorien I: Tomey, A.M. og Alligood, M.R. (red.) Sygeplejeteoretikere Bidrag og betydning for moderne sygepleje. Munksgaard Danmark, 1. udgave, s South Western Sydney Local Health District (2013) Policy Directive SWSLHD Uniform Policy Directive, NSW Government, s. 1-8 Steenfeldt, V.Ø. (2003) Plejeformer organisering af sygeplejen I: Organisering og ledelse af sygeplejen, Nyt Nordisk Forlang Arnold Busck, 1. udgave, s Travelbee, J. (20102) Menneske-til-Menneske-Forholdet I: Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, Munksgaard Danmark, 2.udgave, s Side 6 af 6