Samfundet Omkring Os - 6.udg. BALANCE. Kim Ursin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundet Omkring Os - 6.udg. BALANCE. Kim Ursin"

Transkript

1 Samfundet Omkring Os - 6.udg. BALANCE Kim Ursin

2 Samfundet Omkring Os er udgivet af DaMat v/ Kim Ursin Bonderup Østergade 15, Bonderup 9690 Fjerritslev. Hjemmeside: Fotos er uden copyright tilknyttet medmindre andet er skrevet. Ansvarshavende redaktør: Kim Ursin Samfundet Omkring Os er sat med Calibri Bogen er udgivet as is, dvs. at der nok vil være stave- og slåfejl. DaMat Kim Ursin udgave Bogens indhold er underlagt dansk lov om ophavsret. Du må linke til bogen på din egen side, du må udskrive den til eget brug, du må ikke udskrive eller trykke den til andre, hverken gratis eller mod betaling.

3 Kim Ursin Samfundet Omkring Os BALANCE

4 Kapitel 1 EU og erhvervslivet EU medlemskabet Danmark tilsluttede sig 1/ EF (det Europæiske Fællesmarked). I 1972 stemte 66% for medlemskabet, dette tal er siden faldet ganske betydeligt, og i dag findes der ikke mange glødende tilhængere af EU. I de senere år har Dansk Folkeparti luftet tanken om at forlade EU, men der er klart flertal i Folketinget for fortsat medlemskab. I 1992 stemte 51% imod den Europæiske Union, hvilket gav chokbølger i Europa. Afstemningen afslørede, at der i næsten alle lande er ganske betydelig modstand mod EU, i de få lande, der afholdte folkeafstemning om emnet, var modstanden over 40%, næsten 47% af den franske befolkning stemte nej. EU s største problem er, at det ikke har synderlig folkelig opbakning. I næste alle lande er over 30% imod EU i sin nuværende form. Den 18. Maj 1993 stemte Danmark igen om traktaten, denne gang med fire undtagelser. Den afstemning gav 57% for, men dog også at hele 43% var imod. De fire undtagelser er det militære samarbejde, det retslige samarbejde, den økonomiske union og eu borgerskab. Modstanden mod EU går ikke på, hvorvidt vi skal have et samarbejde, men mere hvor tæt samarbejde vi skal have. EU kaldes for bureaukratisk og udemokratisk. EU blander sig i for meget, siger kritikerne. Groteske eksempler har været vinkler på agurker, og kvoteordninger. Det har betydet at danske vinavlere f.eks. ikke må dyrke vin, fordi Danmark ifølge EU ikke kan dyrke vin. Gennem mere end fire årtier har landene heller ikke kunne blive enige om, hvorvidt hovedensædet skal være i Strassburg eller Bruxelles. Derfor flytter man i bogstaveligste forstand mellem de to byer, dette rejsecirkus koster europæiske skatteborgere mindst 2 milliarder hvert år. Heller ikke et fælles andetsprog har man kunne blive enige om og det gør at alt skal oversættes til hver sit nationale sprog. Men der er også store fordele ved EU, fx indenfor miljøområdet. Det giver ikke meget mening at Danmark stopper forureningen af Østersøen, hvis de resterende lande ikke gør det samme. Dog har mange lande et andet, og mere, afslappet forhold til miljø end Norden. Og EU betyder at de giftstoffer vi ikke ønsker alligevel skal være tilladt i Danmark. De åbne grænser betyder, at du ligeså vel kan handle i Belgien som på Sjælland. Men de åbne grænser betyder også at kriminelle kan gemme sig overalt i EU, hvilket var mere besværligt tidligere. Men for langt de fleste almindelige borgere er det svært at se den umiddelbare fordel af EU. EU er da også flere gange lanceret som garanti for sikkerhed og fred i Europa, og det vil da også virke utænkeligt at to EU lande skulle gå i krig mod hinanden. Dog har EU ingen fælles hær, så det kan ske. Det vil ikke være forkert at påstå, at Danmark stort set kun er med på grund af de økonomiske fordele, og i forventning om at Europas Forenede Starter alligevel aldrig bliver til andet end snak. I EU har man en fælles møntfod, der kaldes eu- 4

5 ro. I Danmark har vi fortsat vores egen krone og dette bliver næppe ændret lige med det samme. Der har været holdt afstemning om at indføre euro, men dette førte til ydmygende nederlag for den daværende Nyrup regering. Siden har det været debatteret om, der skal komme en ny afstemning, men euroen har været under pres det seneste år, da flere lande ikke har overholdt de økonomiske spilleregler og er på rangen af fallit. Danmark sørger dog for at overholde alle regler for euroen, man siger at kronen er bundet til euroen. Eurolande skal have en gæld, der er under 60% af BNP og underskuddet på landets statsbudget må ikke være mere end max 3% af BNP. Som det ses på grafikken herunder, så har EU som samlet overtrådt disse vækst og stabilitetskrav under et, mens Danmark ikke har gjort det, men dog formentlig gør det i Derfor er store dele af EU da også kommet i økonomiske problemer og det synes utænkeligt at Danmark vil tilslutte sig fælles mønt på nuværende tidspunkt. En EU traktat, der afgiver suverænitet fra Danmark til EU, hvilket det at skifte møntfod er, skal gennem en folkeafstemning, det pålægger grundloven folketinget. Kritikere hævder dog at dette flere gange er sket ved at man kalder det noget andet end suverænitetsafgivelse. Udvikling i erhvervslivet For erhvervslivet er EU en klar fordel, da danske virksomheder både importere og eksportere meget, så har det haft en stor betydning, at der Grafik: Torben Mark Pedersen 5

6 ikke længere er toldmure indenfor EU, og det er i dag ikke mere kompliceret at sælge til kunder i Athen end i Albertslund. Omvendt kan det være sværere at sælge til USA, Rusland og andre lande udenfor EU, da EU har massive toldmure omkring sig og lande udenfor EU tilsvarende - formentlig som svar på EU's toldmure - har toldmure mod EU. En toldmur betyder at der pålægges afgifter, når der købes udenfor EU. Således koster et amerikansk magasin produceret udenfor EU op til 85 kroner i told. Erfaringer gennem de senere år har også fremvist at det er ligeså nemt og godt at have sin virksomhed i et andet EU land, som det er at have den i Danmark. I de sidste år har mere end arbejdspladser flyttet på den anden side af grænsen, fordi skatterne og dermed er timelønnen, er lavere, hvilket giver firmaerne større profit. Man siger, at den danske konkurrenceevne er under pres, og det er noget som politikerne må finde en løsning på. Det kan fx være at sænke skatterne eller på anden måde, gøre det mere attraktivt at have sin virksomhed her i landet. fremfor i fx Tyskland. Man taler om at Danmark må forbedre sin konkurrenceevne. Fra landbrug til service Vi taler om at Danmark har udviklet sig fra et landbrugssamfund til industrisamfund og nu til servicesamfund. Primær sektor : landbrug, fiskeri, minedrift. Udvinding af stoffer fra naturen Sekundære sektor : Industri og håndværk. Viderebearbejdning af råstoffer Tertiære sektor : Handel, service og administration. Op mod 70-80% af arbejdsstyrken befinder sig nu i den tertiære sektor. I 1800 tallet var 60% beskæftiget i den primære sektor, denne andel er nu under 6%. I dag afhænger en virksomheds størrelse ikke af dens antal af medarbejdere. I dag er det produktiviteten og viden som er afgørende. Men også her er Danmark presset og man ser også en tendens til at så snart en virksomhed bliver stor eller mellemstor, så flytter den til udlandet, hvor det er mere profitabelt at bringe virksomhed. Frihandel Selvom det meste af EU s primære sektor er under 10%, så bruger EU over halvdelen af sin økonomi på forskellige landbrugsstøtte ordninger. Hvilket har medført hård kritik af EU s støtteordning. Grunden til den store kritik bunder ud i et paradoks. EU s landmænd producerer med tilskud. Fx betaler EU op til 2 kroner for hver tomat, der står i køledisken, men langt fra alt kan sælges i EU, derfor eksporterer man det til bl.a. Afrika. Dette er jo umiddelbart godt, da Afrika jo mangler mad, det kan vi se i fjernsynet. Men, her går det galt. EU sælger tomater til Senegal. Da EU giver tilskud til den europæiske bonde, betyder det at tomaterne kan sælges billigt til Senegal. Det er godt for EU s økonomi, ud fra import-eksport scenariet, som vil blive gennemgået sener i bogen. Det er dog ikke godt for Senegals økonomi at skulle importere. EU s landbrug gør det dermed meget svært for afrikanske bønder at sælge deres egne tomater, da de ikke får tilskud. 6

7 Man taler om at EU dumper priserne. Mange afrikanske landbrug må derfor opgive at producere, hvorved der skabes arbejdsløshed. Dermed bliver Senegals økonomi dårligere, og landet kan måske ikke betale for fødevare og landet må nu låne penge af EU for at købe varerne eller landet får fødevarerne som nødhjælp. På den måde er EU s landbrugsordning, forhåbentlig utilsigtet, med til at fastholde afrikanske borgere i arbejdsløshed og dermed håbløshed. Flere partier, bl.a. Enhedslisten, har derfor peget på landsbrugsordningen som et problem og at frihandel formentlig vil hæve afrikansk levestandard og dermed på længere sigt fjerne hungersnød og flygtningestrømme til EU. Til sammenligning får en afrikansk bonde omkring 150 kroner, i øvrigt betalt af EU s landbrugsstøtte ordning. EU vil sætte dette beløb, og selvom det umiddelbart kan virke fornuftigt, kan man jo spørge om man ikke bare kunne fjerne støtteordningen i EU? De Sydamerikanske lande presser også på for at fjernet støtten, da de kun i begrænset omfang kan komme ind på markedet, hvor EU holder priserne kunstigt lave, men politikerne er naturligt nok bange for at det vil udkonkurrere landbruget i Europa, for så kommer vi måske til at stå i den situation som de fleste afrikanske lande står i. Dette kan man naturligvis debattere, tilhængere af landbrugsordningen spørger bl.a. om EU s borgere vil acceptere lavere levestandard for at udlandets levestandard kan gå op. Modstanderne vil mene, at EU s landbrug er brudt sammen økonomisk, og at landbruget må lære at stå på egne ben inden det ødelægger Europas økonomi. I 2008 begyndte EU at lave en liberalisering af landbruget, men en almindelig landmand får fortsat næsten kroner for hver 100 hektar der dyrkes. 7

8 Kapitel 2 Økonomi Økonomisk teori En økonomisk teori prøver at forstå økonomien og dermed forudsige, hvad der vil ske under bestemte økonomiske forhold. Her er de to mest kendte og anerkendte. Keynes ( ) John Maynard Keynes (5. juni april 1946) var en engelsk økonom. Han regnes normalt som grundlæggeren af makroøkonomien med sit berømte værk The General Theory of Employment, Interest, and Money fra Nøgleordene i Keynes økonomiske teori er at udbud og efterspørgsel følges ad. Produktionens omfang og beskæftigelse vil afhænge af efterspørgselen, en anden afgørende faktor er muligheden for at afsætte sin produktion. Forbrugskvote og opsparingskvote Husholdningernes indkomst bestemmer, hvor stor del der bruges og hvor stor del, der spares op. Dermed udleder han, at jo mindre indkomsten er, jo mere vil blive brugt i procent til forbrug. Den fattiges forbrugskvote vil derfor i procent være højere end den riges. Den riges husholdning vil spare mere op end den fattige, dermed vil den riges opsparingskvote altså være højere end den fattiges. Keynes mener ikke markedet overladt til sig selv kan opsluge arbejdsløshed og dermed af sig selv afskaffe kriser. Først og fremmest fordi lønningerne næppe vil falde, uanset hvor meget arbejdsløshed der kommer. Fagforeningerne vil holde lønnen oppe. John Maynard Keynes regnes som faderen til moderne makroøkonomi. Foto: bragt med tilladelse økonomi. Dermed øges landets forbrugskvote ved fx at give bistandshjælp. Hvis den arbejdsløse ikke modtog nogen penge, kunne denne heller ikke bruge nogen penge, hvorved muligheden for afsættelse af virksomhedernes produkter ville blive forringet. Kritikken af Keynes er dog at det ødelægger den naturlige balance mellem udbud og efterspørgsel, samt at hvis regeringer stimulere økonomien på det forkert tidspunkt kan det føre til overophedning af landets økonomi, dvs. at virksomhederne ikke kan følge med i efterspørgslen af varer og må enten afvise ordre eller importere (kvalificeret) arbejdskraft udefra, hvilket jo ikke afskaffer arbejdsløsheden. En anden grund til arbejdsløshed kunne være mismatch, dvs. ufuldkommenheder på arbejdsmarkedet, udbud og efterspørgsel passede ikke sammen. Han forslog at staten kunne stimulere landets 8

9 I 70 erne var monetarismen et brud med Keynesianismen, da der nu skulle accepteres en naturlig arbejdsløshed, som man kun kunne ændre på gennem langsigtet strukturpolitik. Hvis man kunstigt forsøger at sænke renten ved at åbne mulighed for en større efterspørgsel af varer, vil det blot resultere i en forventning om inflation, hvilket dernæst vil igangsætte en ukontrollerbar løninflation, som i den sidste ende vil føre til øget arbejdsløshed pga. dårlig konkurrenceevne. Milton Friedman ( ) Milton Friedmans økonomiske teori Milton Friedman ( ) var en amerikansk økonom, mest kendt for sit arbejde inden for makroøkonomien og for sin støtte til laissez faire-kapitalisme. Grundlæggende skulle økonomien altså passe sig selv. I 1976 fik han tildelt Nobelprisen i økonomi for sine arbejder inden for forbrugsanalyse, monetær historie og teori samt stabiliseringspolitik. Milton Friedman er ligeledes kendt for sine ideer om naturlig arbejdsløshed, monetarismen. Denne grænse, som ikke er fastlagt, men varierer alt efter hvilke forhold der er til stede i landet, vil yderligere økonomisk-politiske tiltag for at nedsætte ledigheden kun føre til overophedning og øget inflation, idet kravene om kvalificeret arbejdskraft fra erhvervslivet ikke vil kunne imødekommes af de ledige. Der skabes såkaldte flaskehalse. For at kontrollere økonomien ville det bedste altså være at kontrollere pengemængden og altså dybest set undlade at gøre alt for meget i både op og nedgangstider, men derimod accepterer at økonomien nogle gange går op og andre gange går ned. Det økonomiske kredsløb Danmark består af en stor privat sektor og en stor offentlig sektor, man kalder sådan en økonomi for en blandingsøkonomi. Det har gennem de senere år været hensigten at mindske den offentlige sektor, mens den private sektor skulle vokse. Denne plan er imidlertid ikke lykkes, og i dag er 51% forsørget af staten enten gennem passiv forsørgelse som fx bistandshjælp, pension eller lign. eller ved at arbejde i det offentlige. Man kan tale om offentligt forbrug og privat forbrug. Staten kan direkte styre det offentlige forbrug, mens det kun indirekte kan styre det private forbrug ved hjælp af skatter og afgifter. Når skiftende regeringer alligevel ikke har beskåret den offentlige økonomi, som man jo bare kan gøre", så handler det om at regeringer ønsker at blive genvalgt og offentlige besparelser eller forringelser af service om man vil er et meget upopulært emne (se bog 1). 9

10 BNP som rigdomsmåler Bruttonationalproduktet (BNP) ses som måler for et lands rigdom og velstand. Det er et forsøg på at opgøre samtlige erhvervsproduktion, altså både privat og offentlig produktion. Regnestykket ser således ud: Offentlige udgifter for de ydelser der stilles til rådighed, minus overførselsindkomster + privat sektors produktion - Råstoffer, halvfabrikater og tjenesteydelser som leveres til hinanden = BNP Hvis man ser på BNP per indbygger, kan man sammenligne landenes velstand. Anvendelighed af BNP Det er svært at vurdere, hvorvidt BNP egentlig er et brugbart redskab. BNP tager udelukkende hensyn til produktionen, ikke til hverken levestandard eller befolkningens købekraft eller varernes kvalitet. Et andet problem med BNP er at den kun bruger registrerede produktion. I Danmark passes langt de fleste børn udenfor hjemmet, mens dette ikke er tilfældet i de fleste afrikanske lande, men børnene bliver jo alligevel passet. Da BNP heller ikke måler produktionen i hjemmet, vil et land som Danmark, der ikke har mange hjemmegående forældre, få mere i BNP end et land, hvor der er mange hjemmegående forældre. Den sorte økonomi er ligeledes et problem. Her tales der om den ulovlige produktion, fx narkohandel, svindel og sort arbejde, det må af naturlige grunde baseres på et skøn. BNP bør derfor ikke stå alene. Big Mac indeks En populær og sjov måde at opgøre landenes købekraft på, er det uofficielle Big Mac indeks. McDonalds har forretninger i de fleste af verdens lande og menuen er identisk og burde koste det samme. Ved at se på prisen kan man derved se landenes økonomiske styrke. Danmark har længe ligget i toppen af dette indeks. I 2007 skulle man betale 5,08 dollars, mens man i Kina kan slippe med 1,48 dollars. Selvom indekset er lidt for sjov, så giver det alligevel en god indikation af lønforhold og købekraft rundt om i verden. Finanspolitik Finanspolitik er bestræbelsen på at udforme statens skatteopkrævning og udgiftsafholdelse på en sådan måde, at den har bestemte virkninger på samfundsøkonomien. Ved højkonjunktur føres kontraktiv finanspolitik, dvs. at staten skrumper ind. Ved lavkonjunktur føres ekspansiv finanspolitik, dvs. at staten vokser. Ifølge Keynes vil udbud og efterspørgsel altid gå i sinuskurver. Når der er højkonjunktur vil opsparingen øges blandt de rigeste, der simpelthen ikke har noget sted at placerer deres profit. På et tidspunkt vil det påvirke samfundsøkonomien negativt, der er for mange penge, der er inaktive. Dermed vil forbrugskvoten falde, hvilket vil føre til lavkonjunktur. Forudsætningen for Keynes teori er altså at staten bliver mindre ved højkonjunktur, men dette er ikke sket i Danmark (eller nogle andre europæiske lande), hverken under Nyrup-, Fogh-, Løkke eller Thorning- regeringen er staten 10

11 skrumpet, tværtimod. Det gør, at vi her i 2015 med lavkonjunktur ikke kan pumpe penge ud i samfundet, men tværtimod må lave spareplaner for at komme igennem krisen. Dermed bliver krisen formentlig hårdere end den behøvede være. Man har tværtimod ladet renten falde voldsomt for at holde gang i hjulene, hvilket Friendmann advarede imod, ligesom man lod rentefrie lån på huse blive indført stik imod økonomernes anbefalinger. Begrundelsen til at man ikke trak økonomien sammen skal formentlig ses i lyset af at regeringen har været angst for vælgernes reaktion på dette. Dermed kan man spørge om vælgerne i kraft af deres reaktionsmønstre ikke er medskyldige i dette svigt? Man kan også vende den om og spørge om det ikke er enhver politikers ansvar tage upopulære beslutninger, som man ikke kan forvente den almindelige borger kan sætte sig ind i de fulde konsekvenser af? 11

12 Kapitel 3 De økonomiske balanceproblemer En forudsætning for at følge med i den politiske debat er at man har styr på den økonomiske side af politik, hvilket også involvere arbejdsløshed, da arbejdsløshed (eller mangel på arbejdsløshed), betyder meget for statens budget. Tre store balanceproblemer: Arbejdsløshed Betalingsbalance Statens budget Arbejdsløshed Arbejdsløshed betyder, at man ufrivilligt ikke har et arbejde og skal forsørges af andre. Inddeling af arbejdsløshed Sæsonkorrigerede arbejdsløshed Hjemsendelsesledighed Friktionsledighed Strukturarbejdsløshed Teknologisk arbejdsløshed Langtidsledighed Arbejdsløsheden er større eller mindre alt efter sæsonen. Mange sodavandsbryggerier har fx flere ansat om sommeren end om vinteren. Når arbejderen sendes hjem pga. dårligt vejr, mangel på produktionsmidler eller ved nedlagt produktion i forbindelse med jul og nytår. Det sidstnævnte gør, at arbejdsløshedsforsikringen er med til at betale for virksomhedens omkostninger. Når folk i kortere perioder (dvs. op 1-3 måneder) er ledige mellem jobskifte. Der er nok arbejde, men de ledige er placeret geografisk forkert og/eller er ikke uddannet til de jobs som er til rådighed. Når en virksomhed fritstiller arbejdskraft pga. forbedret teknologi. Dette kan forbedre konkurrenceevnen og på længere sigt give jobs igen. Nogle økonomer henviser dog til at nogle virksomheder blot fritstiller gevinsten og altså ikke investere den på ny i virksomheden, hvilket på sigt kan blive et samfundsøkonomisk problem. Når man gennem længere tid, mere end 2 år, er uden arbejde. 12

13 Hvem er arbejdsløs? Man taler om, at der er sket en polarisering på det danske arbejdsmarked. Nogle klarer en lang uddannelse og de krav som samfundet stiller, mens en anden gruppe opgiver på halvvejen. Uddannelse anses som yderst vigtigt, særligt i vores samfund med stigende krav til betjening af teknologi. Restgruppe Den gruppe som ikke får en erhvervs kompetencegivende uddannelse. Dem som kun får Folkeskolen Dem som kun får EFG basisår Frafaldet ved lærlinge og EFG uddannelser Frafaldet ved gymnasiale uddannelse Dem som kun får en gymnasial uddannelse. Disse personer vil altid stå sidst i køen, når jobansøgningerne skal sorteres, naturligvis sagt lidt firkantet. Det er bestemt også muligt at en landmand vil foretrække en person med kun 9. klasse frem for en akademisk uddannet som medhjælper. Men der bliver færre og færre jobs, der ikke kræver en uddannelse, dermed er sandsynlighed for arbejdsløshed markant højere for ufaglærte end for faglærte. Man snakker om holddeling: A holdet Høj uddannelse, gode arbejdsog lønforhold. B holdet Rutine opgaver, periodevis arbejdsløshed C holdet Dem som "aldrig" kommer i arbejde. Også ældre veluddannet fra både A og B holdet. Der en højere arbejdsløshed blandt kvinder, og der ligeledes (markant) højere arbejdsløshed blandt indvandre og deres børn, end blandt højtuddannet. Kvinder er mest beskæftiget i "lavere" stillinger. Denne tendens er dog hastigt aftagende. I Danmark tyder alt dog på, at det handler om kvindernes valg af karriere snarere end muligheder. Ligeledes er det naturligt at kvinders karriere har et par stop undervejs (børn) Udstødning fra arbejdsmarkedet Arbejdsløshed anses af næsten alle som noget negativt. Udstødte af arbejdsmarkedet er dem som ikke kan komme i arbejde, selvom de gerne vil. Dog medregnes ikke pensionister af alle former. Modtagere af offentlige ydelser i kort tid medregnes heller ikke (sygedagpenge, kort tids arbejdsløshed). Årsager til udstødning: Som ved arbejdsløshed Samt: Nedslidning Fysisk eller psykisk nedslidning, som gør én ude af stand til at arbejde. Manglede kundskaber Fx indvandrere, der ikke formår at lære sproget tilstrækkeligt Kriminalitet Så grov kriminalitet at ingen vil ansætte personen Handicap Store psykiske eller fysiske handicaps, der gø personen ude af stand til at arbejde. Misbrug Misbrug af fx stoffer, alkohol eller mad gør personen ude af stand til at arbejde. Kontanthjælp og dagpenge I Danmark, og i de fleste andre lande, kan man optjene dagpenge ved at arbejde. Hvis man mister sit job, får man en lille løn udbetalt af sta- 13

14 ten, der kaldes for dagpenge. I Danmark får man max 90% af sin tidligere løn og maksimalt 766 kroner (før skat) pr. dag. Man kan altså maksimalt få en løn på ca kroner før skat, til sammenligning har en skolelærer ca plus pension. Man kan få denne ydelse i op til 2 år i en periode på 3 år. Der er en lang række regler, der skal overholdes og uhyrlige mængder papir, der skal udfyldes. Hvis man ikke opfylder betingelserne mister man sine dagpenge. Derefter kan man (måske) modtage kontanthjælp. Kontanthjælp er en slags overlevelseshjælp, hvor man får ca kroner (før skat) samtidig med at man nogle gange skal i aktivering, dvs. man skal arbejde 37 timer hver uge udover at søge arbejde. Derudover må man ikke have nogen formue. Kontanthjælp har vist sig i praksis at være en form for parkering af de svageste i samfundet, for de stærkeste finder hurtigt et arbejde med udsigten til kontanthjælp. Derudover har det vist sig at mange enlige forældre kan få så høje tilskud at de vil gå ned i løn ved at tage et arbejde. I Danmark bruger vi 16 milliarder på at aktivere folk, dvs. at holde arbejdsløse beskæftiget med mere eller mindre nyttige ting, men det kan også bruges af kommunen til at dels holde andre ude af beskæftigelse og som billig arbejdskraft. En virksomhed kan få en arbejdsløs i såkaldt jobtræning, og det benyttes i stort omfang og det benyttes endda meget af kommunerne selv. Man bruger dermed arbejdsløse som billig arbejdskraft og sparer derved den almindelig, og højere, løn. Aktiveringsprojekter i bl.a. Odense og Ålborg går på at ordne havearbejde for pensionister, fx at slå græsplænen hver anden uge gennem en sæson for 400 kroner, hvilket ingen private firmaer kan hamle op med, dermed mister firmaerne arbejde og må afskedige folk, som så bliver arbejdsløse og måske ender i aktivering som havemand. I Danmark er der dog et dilemma angående dagpenge, dilemmaet er følgende: Arbejdsklare personer på dagpenge tager ikke (eller kun sjældent) et arbejde, der giver mindre end dagpengene, det kan ikke betale sig. Tidligere var dagpengeperioden 4 år, men blev i juli 2010 sat ned til 2 år. Ideen er, at det vil få dagpengemodtageren til at tage et lavtlønsarbejde. Dilemmaet har været at nogle job ikke kunne besættes af arbejdsklare personer, fordi lønnen var for lav. Regeringen håber dermed, at flere almindelige, men dårligt lønnede, jobs kan besættes uden at hente udenlandsk arbejdskraft. Forudsætningen for at dagpengemodtageren finder et job med udsigten til kontanthjælp (udfra heller et 25 timers job til end for 37 timer) må nødvendigvis være at arbejdet eksisterer, hvilket igen må kræve at regeringen laver gode rammebetingelser for erhvervslivet. (se også bog 1). Hvad gode rammebetingelser betyder er det stor politisk uenighed om. Reel arbejdsløshed Den reelle ledighed er under konstant debat, nogle arbejdsløse er reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, fx narkomaner, hjemløse, psykisk syge etc., men de står alligevel i statistikken som arbejdsløse, da de modtager kontanthjælp Andre holdes kunstigt ude af statistikken, det kan være ledige i jobtræning, ledige i job med løntilskud eller ledige på efteruddannelse, men de er reelt ledige. I Danmark er den officielle ledighed på cirka personer, men der næsten i 14

15 den erhvervsaktive alder der er udenfor arbejdsmarkedet, foruden studerende og pensionister. Det er omkring 25-27% af arbejdsstyrken. Uenigheden går på hvor mange af disse personer, der er bør tælles med eller ej. Tallene fra 2010 er hentet fra Danmarks Statistik Lav eller højkonjunktur Arbejdsløshed hænger nøje sammen med konjunktursvingerne. Ved lavkonjunktur er der flest arbejdsløse, og omvendt ved højkonjunktur. Men i dag er det dog ikke nok at blot se på om Danmark har høj eller lavkonjunktur. Da Danmark handler med resten af verden bestemmes arbejdsløsheden ligeledes af om der mulighed for at afsætte produktionen. Vi kan udlede at: Højkonjunktur hos vores handelspartnere giver højst sandsynligt højkonjunktur i Danmark. I gamle dage handlede Danmark primært med Tyskland og England, men i dag handler vi med mange lande spredt over hele verden, hvilket har vist sig at være en god ide, da vi ikke i samme omfang er sårbare overfor lavkonjunkturer hos vores handelspartnere, vi kan flytte salget til et andet land. I starten af årtusindet var der således lavkonjunktur i flere europæiske lande, uden det i væsentligt omfang påvirkede den danske arbejdsløshed. Man kan sige, at Danmarks finanspolitik virkede efter hensigten. Men i 2011 gik det meste af den vestlige verden i mod lavkonjunktur og det har påvirket Danmark negativt. Betalingsbalance Betalingsbalancen er en samlet opgørelse over forholdet mellem Danmark og udlandet. Når en virksomhed eksporter et produkt påvirker det betalingsbalancen positivt, mens det påvirker betalingsbalancen negativt at købe produkter i udlandet. Ved import sendes der altså penge ud af landet, mens der ved eksport hentes penge ind i landet. I Danmark importerer vi meget, men vi eksporter ligeledes meget, og mange virksomheder importerer råstoffer og eksporter efterfølgende den færdige vare. Det er altså bedre for dansk økonomi at købe en dansk sko end at købe en japansk. Betalingsbalancen har verdens ledere vedtaget altid skal ende på nul. Hvis Danmarks samlede regnskab fx giver 10 milliarder i overskud, giver Danmark derfor enten et andet land et lån på 10 milliarder, betaler af på vores gæld eller øger valutareserverne med 10 milliarder, eller en kombination. Siger man betalingsbalance siger man også kapitalposter, som er en opgørelse af investeringer og låneoptagelse i Danmark mellem Danmark og udlandet. Kapitalbalancen viser altså status mellem kapitalposterne i forhold til udlandet. Overskud på betalingsbalancen vil hermed være det samme som underskud på kapitalposterne. Det vil sige: Overskud på betalingsbalancens løbende poster vil altså nedbringe gælden til udlandet med et tilsvarende beløb (og omvendt). Danmark har gennem tiden optaget meget store lån i udlandet, fordi betalingsbalancen har været 15

16 negativ. Gælden til udlandet har været på mange hundrede milliarder, dertil kommer en stor indlandsgæld. Staten går der ind og låner penge af private danskere via statsobligationer, men det er ikke forbeholdt danskere at købe statsobligationer. Statens budget Statens budget har meget stor betydning i et land som Danmark, hvor statens budget er meget stort og udgør halvdelen af landets samlede økonomi. Når statens budget ikke balancerer låner staten penge enten i udlandet eller via statsobligationer. Det kan stimulere økonomien, men det giver den slagside at renterne skal betales. Dem der modtager renterne, er dem der har købt statsobligationer, men alle er med til at betale renterne. Staten kunne også vælge en pengeudpumpning, men det fører til prisstigninger (inflation), fordi der er for mange penge i omløb. Statens budget er på omkring 1200 milliarder kroner. Når der forhandles finanslov er det altså kun en meget lille del af den samlede økonomi man debattere i Folketinget. Statens pengeforbrug Statens budget et steget ca. 15% de sidste 10 år og er nu på 1200 milliarder danske kroner. Det kan skyldes mange elementer, men en af anklagerne er at staten ikke bruger skatteborgernes penge med størst mulig omtanke og derfor bruger flere penge end nødvendigt, med deraf følgende højere skatter end nødvendigt. Milton Friedman forklarer de generelle indstillinger til penge sådan (se illustration): 1. You spend your own money on yourself. 2. You spend your own money on someone else. 3. You spend someone else's money on yourself. 4. You spend someone else's money on someone else Når man bruger sine egne penge (1) på sig selv og vil man sikre sig, at man opnår maksimal værdi for pengene, samt at man har brug for tingene. Hvis man er på restaurant, så sikrer man sig at få den billigste ret, som man mener, smager bedst. Når man bruger sine egne penge på andre (2) er man meget opmærksom på ikke at bruge for meget, men man bekymre sig mindre om den anden får maksimal udbytte. Hvis man altså er på restaurant, så sikre man sig at få den billigste ret, 16

17 som man kan være bekendt at give, mens man bekymre sig mindre om modtagerens oplevelse. Når man bruger andres penge på sig selv (3), så er man kun opmærksom på oplevelsen og ikke prisen. Hvis man altså er på restaurant, så sikre man sig at få den ret man vil have uanset prisen, som man jo ikke behøver tænke over. Men hvad sker, der så når man bruger andres penge på andre (4). Man bekymrer sig ikke om økonomien og forsøger heller ikke at få størst mulig værdi for penge. Det offentlige vil altså af helt naturlige grunde komme til at bruge flere penge end godt er. Dem, der forvalter pengene følger ikke noget ejerskab til dem og så er det nemmere at bruge dem. Han fortæller, at sagsbehandlere jo er gode mennesker, der gerne vil gøre det bedste for andre mennesker og derfor vil give klienterne hjælp, men da det ikke er deres egne penge sikre de sig ikke at pengene bliver brugt optimalt og de er heller ikke økonomiske bevidste om brug af pengene. I Danmark har man forsøgt at imødegå dette ved at lave mange selvforvaltende enheder, sådan at sagsbehandlere og offentligt ansatte føler større ansvar for pengene end ellers, dette synes umiddelbart som en god ide, men man kan også fremføre den kritik af det system, at man har fået rigtig mange ledere og mellemledere, samt at selv almindelige medarbejdere bruger meget tid på at administrere økonomi og dermed mindre tid på at løse kerneopgaven. Endelig har det også vist sig at når man giver en gruppe en portion penge at forvalte at gruppen bruger denne sum penge, fordi gruppen er bange for at miste pengene senere, hvis de ikke gør det. Finanspolitikkens virkninger måles med den såkaldte finanseffekt. Hver gang staten sætter skatten op eller ned påvirkes finanseffekten, ja faktisk påvirkes finanseffekten hver gang der laves ændringer i finanspolitikken, medmindre skattesammensætningen og skattesatser forbliver de samme. Åben eller lukket økonomi En stor del af Danmarks handel foregår med udlandet, samlet udgør handlen med udlandet omkring 35% af BNP, med så høj udlandshandel kaldes Danmark for en åben økonomi. Andre lande, fx Nordkorea, handler næsten ikke med udlandet. Deres økonomi kaldes for lukket økonomi. For åbne økonomier er det vigtigt at ens virksomheder er konkurrencedygtige med udlandet. Konkurrenceevnepolitik Politikken handler om at forbedre landets virksomheders muligheder for at konkurrere både indenfor eksport og muligheden for at tage kampen op med importerede produkter, herunder kvalitet og kvantitet. I Danmark havde man i firserne en køb dansk kampagne. Indkomstpolitik Det gør ud på at styre indkomstdannelsen, dvs. at styre landets lønninger under eller på linje med de lande man konkurrere imod. Det kan ske ved at opfordre til løn tilbageholdenhed eller ved at gribe ind i overenskomstforhandlingerne. Efter kronens fastlåsning til euro anses indkomstpolitik som den mest effektive måde at sikre landet betalingsbalance på. forbedret konkurrenceevne -> øget eksport -> flere arbejdspladser 17

18 Økonomisk politik Økonomisk politik drejer sig om at påvirke økonomien, så bestemte mål fremmes. Ekspansiv finanspolitik Kontraktiv finanspolitik Pengepolitik Når staten stimulerer økonomien, fx ved skattesænkelser, tilskudsordninger m.v. Når staten sammentrækker økonomien, fx ved at udskrive skatter uden at bruge de ekstra penge. Påvirkningen af økonomien ved hjælp af rente og penge. Hvis der trykkes flere penge kan det føre til inflation (priserne stiger). Der må altså ikke være flere penge i omløb end statens har reserver til, ellers forsvinder tilliden til pengene (der repræsenterer guld) og man ønsker flere og flere penge for at sælge sit produkt. 18

19 19

20 Samfundet Omkring Os består af: 1) Demokrati 2) Balance Under forberedelse: 3) Partier i Danmark

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål. De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013, skoleåret 2012-2013. Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX International økonomi B Pernille

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6 Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 6 Ligevægtsarbejdsløshed Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Reallønnen

Læs mere