Samfundet Omkring Os - 6.udg. BALANCE. Kim Ursin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundet Omkring Os - 6.udg. BALANCE. Kim Ursin"

Transkript

1 Samfundet Omkring Os - 6.udg. BALANCE Kim Ursin

2 Samfundet Omkring Os er udgivet af DaMat v/ Kim Ursin Bonderup Østergade 15, Bonderup 9690 Fjerritslev. Hjemmeside: Fotos er uden copyright tilknyttet medmindre andet er skrevet. Ansvarshavende redaktør: Kim Ursin Samfundet Omkring Os er sat med Calibri Bogen er udgivet as is, dvs. at der nok vil være stave- og slåfejl. DaMat Kim Ursin udgave Bogens indhold er underlagt dansk lov om ophavsret. Du må linke til bogen på din egen side, du må udskrive den til eget brug, du må ikke udskrive eller trykke den til andre, hverken gratis eller mod betaling.

3 Kim Ursin Samfundet Omkring Os BALANCE

4 Kapitel 1 EU og erhvervslivet EU medlemskabet Danmark tilsluttede sig 1/ EF (det Europæiske Fællesmarked). I 1972 stemte 66% for medlemskabet, dette tal er siden faldet ganske betydeligt, og i dag findes der ikke mange glødende tilhængere af EU. I de senere år har Dansk Folkeparti luftet tanken om at forlade EU, men der er klart flertal i Folketinget for fortsat medlemskab. I 1992 stemte 51% imod den Europæiske Union, hvilket gav chokbølger i Europa. Afstemningen afslørede, at der i næsten alle lande er ganske betydelig modstand mod EU, i de få lande, der afholdte folkeafstemning om emnet, var modstanden over 40%, næsten 47% af den franske befolkning stemte nej. EU s største problem er, at det ikke har synderlig folkelig opbakning. I næste alle lande er over 30% imod EU i sin nuværende form. Den 18. Maj 1993 stemte Danmark igen om traktaten, denne gang med fire undtagelser. Den afstemning gav 57% for, men dog også at hele 43% var imod. De fire undtagelser er det militære samarbejde, det retslige samarbejde, den økonomiske union og eu borgerskab. Modstanden mod EU går ikke på, hvorvidt vi skal have et samarbejde, men mere hvor tæt samarbejde vi skal have. EU kaldes for bureaukratisk og udemokratisk. EU blander sig i for meget, siger kritikerne. Groteske eksempler har været vinkler på agurker, og kvoteordninger. Det har betydet at danske vinavlere f.eks. ikke må dyrke vin, fordi Danmark ifølge EU ikke kan dyrke vin. Gennem mere end fire årtier har landene heller ikke kunne blive enige om, hvorvidt hovedensædet skal være i Strassburg eller Bruxelles. Derfor flytter man i bogstaveligste forstand mellem de to byer, dette rejsecirkus koster europæiske skatteborgere mindst 2 milliarder hvert år. Heller ikke et fælles andetsprog har man kunne blive enige om og det gør at alt skal oversættes til hver sit nationale sprog. Men der er også store fordele ved EU, fx indenfor miljøområdet. Det giver ikke meget mening at Danmark stopper forureningen af Østersøen, hvis de resterende lande ikke gør det samme. Dog har mange lande et andet, og mere, afslappet forhold til miljø end Norden. Og EU betyder at de giftstoffer vi ikke ønsker alligevel skal være tilladt i Danmark. De åbne grænser betyder, at du ligeså vel kan handle i Belgien som på Sjælland. Men de åbne grænser betyder også at kriminelle kan gemme sig overalt i EU, hvilket var mere besværligt tidligere. Men for langt de fleste almindelige borgere er det svært at se den umiddelbare fordel af EU. EU er da også flere gange lanceret som garanti for sikkerhed og fred i Europa, og det vil da også virke utænkeligt at to EU lande skulle gå i krig mod hinanden. Dog har EU ingen fælles hær, så det kan ske. Det vil ikke være forkert at påstå, at Danmark stort set kun er med på grund af de økonomiske fordele, og i forventning om at Europas Forenede Starter alligevel aldrig bliver til andet end snak. I EU har man en fælles møntfod, der kaldes eu- 4

5 ro. I Danmark har vi fortsat vores egen krone og dette bliver næppe ændret lige med det samme. Der har været holdt afstemning om at indføre euro, men dette førte til ydmygende nederlag for den daværende Nyrup regering. Siden har det været debatteret om, der skal komme en ny afstemning, men euroen har været under pres det seneste år, da flere lande ikke har overholdt de økonomiske spilleregler og er på rangen af fallit. Danmark sørger dog for at overholde alle regler for euroen, man siger at kronen er bundet til euroen. Eurolande skal have en gæld, der er under 60% af BNP og underskuddet på landets statsbudget må ikke være mere end max 3% af BNP. Som det ses på grafikken herunder, så har EU som samlet overtrådt disse vækst og stabilitetskrav under et, mens Danmark ikke har gjort det, men dog formentlig gør det i Derfor er store dele af EU da også kommet i økonomiske problemer og det synes utænkeligt at Danmark vil tilslutte sig fælles mønt på nuværende tidspunkt. En EU traktat, der afgiver suverænitet fra Danmark til EU, hvilket det at skifte møntfod er, skal gennem en folkeafstemning, det pålægger grundloven folketinget. Kritikere hævder dog at dette flere gange er sket ved at man kalder det noget andet end suverænitetsafgivelse. Udvikling i erhvervslivet For erhvervslivet er EU en klar fordel, da danske virksomheder både importere og eksportere meget, så har det haft en stor betydning, at der Grafik: Torben Mark Pedersen 5

6 ikke længere er toldmure indenfor EU, og det er i dag ikke mere kompliceret at sælge til kunder i Athen end i Albertslund. Omvendt kan det være sværere at sælge til USA, Rusland og andre lande udenfor EU, da EU har massive toldmure omkring sig og lande udenfor EU tilsvarende - formentlig som svar på EU's toldmure - har toldmure mod EU. En toldmur betyder at der pålægges afgifter, når der købes udenfor EU. Således koster et amerikansk magasin produceret udenfor EU op til 85 kroner i told. Erfaringer gennem de senere år har også fremvist at det er ligeså nemt og godt at have sin virksomhed i et andet EU land, som det er at have den i Danmark. I de sidste år har mere end arbejdspladser flyttet på den anden side af grænsen, fordi skatterne og dermed er timelønnen, er lavere, hvilket giver firmaerne større profit. Man siger, at den danske konkurrenceevne er under pres, og det er noget som politikerne må finde en løsning på. Det kan fx være at sænke skatterne eller på anden måde, gøre det mere attraktivt at have sin virksomhed her i landet. fremfor i fx Tyskland. Man taler om at Danmark må forbedre sin konkurrenceevne. Fra landbrug til service Vi taler om at Danmark har udviklet sig fra et landbrugssamfund til industrisamfund og nu til servicesamfund. Primær sektor : landbrug, fiskeri, minedrift. Udvinding af stoffer fra naturen Sekundære sektor : Industri og håndværk. Viderebearbejdning af råstoffer Tertiære sektor : Handel, service og administration. Op mod 70-80% af arbejdsstyrken befinder sig nu i den tertiære sektor. I 1800 tallet var 60% beskæftiget i den primære sektor, denne andel er nu under 6%. I dag afhænger en virksomheds størrelse ikke af dens antal af medarbejdere. I dag er det produktiviteten og viden som er afgørende. Men også her er Danmark presset og man ser også en tendens til at så snart en virksomhed bliver stor eller mellemstor, så flytter den til udlandet, hvor det er mere profitabelt at bringe virksomhed. Frihandel Selvom det meste af EU s primære sektor er under 10%, så bruger EU over halvdelen af sin økonomi på forskellige landbrugsstøtte ordninger. Hvilket har medført hård kritik af EU s støtteordning. Grunden til den store kritik bunder ud i et paradoks. EU s landmænd producerer med tilskud. Fx betaler EU op til 2 kroner for hver tomat, der står i køledisken, men langt fra alt kan sælges i EU, derfor eksporterer man det til bl.a. Afrika. Dette er jo umiddelbart godt, da Afrika jo mangler mad, det kan vi se i fjernsynet. Men, her går det galt. EU sælger tomater til Senegal. Da EU giver tilskud til den europæiske bonde, betyder det at tomaterne kan sælges billigt til Senegal. Det er godt for EU s økonomi, ud fra import-eksport scenariet, som vil blive gennemgået sener i bogen. Det er dog ikke godt for Senegals økonomi at skulle importere. EU s landbrug gør det dermed meget svært for afrikanske bønder at sælge deres egne tomater, da de ikke får tilskud. 6

7 Man taler om at EU dumper priserne. Mange afrikanske landbrug må derfor opgive at producere, hvorved der skabes arbejdsløshed. Dermed bliver Senegals økonomi dårligere, og landet kan måske ikke betale for fødevare og landet må nu låne penge af EU for at købe varerne eller landet får fødevarerne som nødhjælp. På den måde er EU s landbrugsordning, forhåbentlig utilsigtet, med til at fastholde afrikanske borgere i arbejdsløshed og dermed håbløshed. Flere partier, bl.a. Enhedslisten, har derfor peget på landsbrugsordningen som et problem og at frihandel formentlig vil hæve afrikansk levestandard og dermed på længere sigt fjerne hungersnød og flygtningestrømme til EU. Til sammenligning får en afrikansk bonde omkring 150 kroner, i øvrigt betalt af EU s landbrugsstøtte ordning. EU vil sætte dette beløb, og selvom det umiddelbart kan virke fornuftigt, kan man jo spørge om man ikke bare kunne fjerne støtteordningen i EU? De Sydamerikanske lande presser også på for at fjernet støtten, da de kun i begrænset omfang kan komme ind på markedet, hvor EU holder priserne kunstigt lave, men politikerne er naturligt nok bange for at det vil udkonkurrere landbruget i Europa, for så kommer vi måske til at stå i den situation som de fleste afrikanske lande står i. Dette kan man naturligvis debattere, tilhængere af landbrugsordningen spørger bl.a. om EU s borgere vil acceptere lavere levestandard for at udlandets levestandard kan gå op. Modstanderne vil mene, at EU s landbrug er brudt sammen økonomisk, og at landbruget må lære at stå på egne ben inden det ødelægger Europas økonomi. I 2008 begyndte EU at lave en liberalisering af landbruget, men en almindelig landmand får fortsat næsten kroner for hver 100 hektar der dyrkes. 7

8 Kapitel 2 Økonomi Økonomisk teori En økonomisk teori prøver at forstå økonomien og dermed forudsige, hvad der vil ske under bestemte økonomiske forhold. Her er de to mest kendte og anerkendte. Keynes ( ) John Maynard Keynes (5. juni april 1946) var en engelsk økonom. Han regnes normalt som grundlæggeren af makroøkonomien med sit berømte værk The General Theory of Employment, Interest, and Money fra Nøgleordene i Keynes økonomiske teori er at udbud og efterspørgsel følges ad. Produktionens omfang og beskæftigelse vil afhænge af efterspørgselen, en anden afgørende faktor er muligheden for at afsætte sin produktion. Forbrugskvote og opsparingskvote Husholdningernes indkomst bestemmer, hvor stor del der bruges og hvor stor del, der spares op. Dermed udleder han, at jo mindre indkomsten er, jo mere vil blive brugt i procent til forbrug. Den fattiges forbrugskvote vil derfor i procent være højere end den riges. Den riges husholdning vil spare mere op end den fattige, dermed vil den riges opsparingskvote altså være højere end den fattiges. Keynes mener ikke markedet overladt til sig selv kan opsluge arbejdsløshed og dermed af sig selv afskaffe kriser. Først og fremmest fordi lønningerne næppe vil falde, uanset hvor meget arbejdsløshed der kommer. Fagforeningerne vil holde lønnen oppe. John Maynard Keynes regnes som faderen til moderne makroøkonomi. Foto: bragt med tilladelse økonomi. Dermed øges landets forbrugskvote ved fx at give bistandshjælp. Hvis den arbejdsløse ikke modtog nogen penge, kunne denne heller ikke bruge nogen penge, hvorved muligheden for afsættelse af virksomhedernes produkter ville blive forringet. Kritikken af Keynes er dog at det ødelægger den naturlige balance mellem udbud og efterspørgsel, samt at hvis regeringer stimulere økonomien på det forkert tidspunkt kan det føre til overophedning af landets økonomi, dvs. at virksomhederne ikke kan følge med i efterspørgslen af varer og må enten afvise ordre eller importere (kvalificeret) arbejdskraft udefra, hvilket jo ikke afskaffer arbejdsløsheden. En anden grund til arbejdsløshed kunne være mismatch, dvs. ufuldkommenheder på arbejdsmarkedet, udbud og efterspørgsel passede ikke sammen. Han forslog at staten kunne stimulere landets 8

9 I 70 erne var monetarismen et brud med Keynesianismen, da der nu skulle accepteres en naturlig arbejdsløshed, som man kun kunne ændre på gennem langsigtet strukturpolitik. Hvis man kunstigt forsøger at sænke renten ved at åbne mulighed for en større efterspørgsel af varer, vil det blot resultere i en forventning om inflation, hvilket dernæst vil igangsætte en ukontrollerbar løninflation, som i den sidste ende vil føre til øget arbejdsløshed pga. dårlig konkurrenceevne. Milton Friedman ( ) Milton Friedmans økonomiske teori Milton Friedman ( ) var en amerikansk økonom, mest kendt for sit arbejde inden for makroøkonomien og for sin støtte til laissez faire-kapitalisme. Grundlæggende skulle økonomien altså passe sig selv. I 1976 fik han tildelt Nobelprisen i økonomi for sine arbejder inden for forbrugsanalyse, monetær historie og teori samt stabiliseringspolitik. Milton Friedman er ligeledes kendt for sine ideer om naturlig arbejdsløshed, monetarismen. Denne grænse, som ikke er fastlagt, men varierer alt efter hvilke forhold der er til stede i landet, vil yderligere økonomisk-politiske tiltag for at nedsætte ledigheden kun føre til overophedning og øget inflation, idet kravene om kvalificeret arbejdskraft fra erhvervslivet ikke vil kunne imødekommes af de ledige. Der skabes såkaldte flaskehalse. For at kontrollere økonomien ville det bedste altså være at kontrollere pengemængden og altså dybest set undlade at gøre alt for meget i både op og nedgangstider, men derimod accepterer at økonomien nogle gange går op og andre gange går ned. Det økonomiske kredsløb Danmark består af en stor privat sektor og en stor offentlig sektor, man kalder sådan en økonomi for en blandingsøkonomi. Det har gennem de senere år været hensigten at mindske den offentlige sektor, mens den private sektor skulle vokse. Denne plan er imidlertid ikke lykkes, og i dag er 51% forsørget af staten enten gennem passiv forsørgelse som fx bistandshjælp, pension eller lign. eller ved at arbejde i det offentlige. Man kan tale om offentligt forbrug og privat forbrug. Staten kan direkte styre det offentlige forbrug, mens det kun indirekte kan styre det private forbrug ved hjælp af skatter og afgifter. Når skiftende regeringer alligevel ikke har beskåret den offentlige økonomi, som man jo bare kan gøre", så handler det om at regeringer ønsker at blive genvalgt og offentlige besparelser eller forringelser af service om man vil er et meget upopulært emne (se bog 1). 9

10 BNP som rigdomsmåler Bruttonationalproduktet (BNP) ses som måler for et lands rigdom og velstand. Det er et forsøg på at opgøre samtlige erhvervsproduktion, altså både privat og offentlig produktion. Regnestykket ser således ud: Offentlige udgifter for de ydelser der stilles til rådighed, minus overførselsindkomster + privat sektors produktion - Råstoffer, halvfabrikater og tjenesteydelser som leveres til hinanden = BNP Hvis man ser på BNP per indbygger, kan man sammenligne landenes velstand. Anvendelighed af BNP Det er svært at vurdere, hvorvidt BNP egentlig er et brugbart redskab. BNP tager udelukkende hensyn til produktionen, ikke til hverken levestandard eller befolkningens købekraft eller varernes kvalitet. Et andet problem med BNP er at den kun bruger registrerede produktion. I Danmark passes langt de fleste børn udenfor hjemmet, mens dette ikke er tilfældet i de fleste afrikanske lande, men børnene bliver jo alligevel passet. Da BNP heller ikke måler produktionen i hjemmet, vil et land som Danmark, der ikke har mange hjemmegående forældre, få mere i BNP end et land, hvor der er mange hjemmegående forældre. Den sorte økonomi er ligeledes et problem. Her tales der om den ulovlige produktion, fx narkohandel, svindel og sort arbejde, det må af naturlige grunde baseres på et skøn. BNP bør derfor ikke stå alene. Big Mac indeks En populær og sjov måde at opgøre landenes købekraft på, er det uofficielle Big Mac indeks. McDonalds har forretninger i de fleste af verdens lande og menuen er identisk og burde koste det samme. Ved at se på prisen kan man derved se landenes økonomiske styrke. Danmark har længe ligget i toppen af dette indeks. I 2007 skulle man betale 5,08 dollars, mens man i Kina kan slippe med 1,48 dollars. Selvom indekset er lidt for sjov, så giver det alligevel en god indikation af lønforhold og købekraft rundt om i verden. Finanspolitik Finanspolitik er bestræbelsen på at udforme statens skatteopkrævning og udgiftsafholdelse på en sådan måde, at den har bestemte virkninger på samfundsøkonomien. Ved højkonjunktur føres kontraktiv finanspolitik, dvs. at staten skrumper ind. Ved lavkonjunktur føres ekspansiv finanspolitik, dvs. at staten vokser. Ifølge Keynes vil udbud og efterspørgsel altid gå i sinuskurver. Når der er højkonjunktur vil opsparingen øges blandt de rigeste, der simpelthen ikke har noget sted at placerer deres profit. På et tidspunkt vil det påvirke samfundsøkonomien negativt, der er for mange penge, der er inaktive. Dermed vil forbrugskvoten falde, hvilket vil føre til lavkonjunktur. Forudsætningen for Keynes teori er altså at staten bliver mindre ved højkonjunktur, men dette er ikke sket i Danmark (eller nogle andre europæiske lande), hverken under Nyrup-, Fogh-, Løkke eller Thorning- regeringen er staten 10

11 skrumpet, tværtimod. Det gør, at vi her i 2015 med lavkonjunktur ikke kan pumpe penge ud i samfundet, men tværtimod må lave spareplaner for at komme igennem krisen. Dermed bliver krisen formentlig hårdere end den behøvede være. Man har tværtimod ladet renten falde voldsomt for at holde gang i hjulene, hvilket Friendmann advarede imod, ligesom man lod rentefrie lån på huse blive indført stik imod økonomernes anbefalinger. Begrundelsen til at man ikke trak økonomien sammen skal formentlig ses i lyset af at regeringen har været angst for vælgernes reaktion på dette. Dermed kan man spørge om vælgerne i kraft af deres reaktionsmønstre ikke er medskyldige i dette svigt? Man kan også vende den om og spørge om det ikke er enhver politikers ansvar tage upopulære beslutninger, som man ikke kan forvente den almindelige borger kan sætte sig ind i de fulde konsekvenser af? 11

12 Kapitel 3 De økonomiske balanceproblemer En forudsætning for at følge med i den politiske debat er at man har styr på den økonomiske side af politik, hvilket også involvere arbejdsløshed, da arbejdsløshed (eller mangel på arbejdsløshed), betyder meget for statens budget. Tre store balanceproblemer: Arbejdsløshed Betalingsbalance Statens budget Arbejdsløshed Arbejdsløshed betyder, at man ufrivilligt ikke har et arbejde og skal forsørges af andre. Inddeling af arbejdsløshed Sæsonkorrigerede arbejdsløshed Hjemsendelsesledighed Friktionsledighed Strukturarbejdsløshed Teknologisk arbejdsløshed Langtidsledighed Arbejdsløsheden er større eller mindre alt efter sæsonen. Mange sodavandsbryggerier har fx flere ansat om sommeren end om vinteren. Når arbejderen sendes hjem pga. dårligt vejr, mangel på produktionsmidler eller ved nedlagt produktion i forbindelse med jul og nytår. Det sidstnævnte gør, at arbejdsløshedsforsikringen er med til at betale for virksomhedens omkostninger. Når folk i kortere perioder (dvs. op 1-3 måneder) er ledige mellem jobskifte. Der er nok arbejde, men de ledige er placeret geografisk forkert og/eller er ikke uddannet til de jobs som er til rådighed. Når en virksomhed fritstiller arbejdskraft pga. forbedret teknologi. Dette kan forbedre konkurrenceevnen og på længere sigt give jobs igen. Nogle økonomer henviser dog til at nogle virksomheder blot fritstiller gevinsten og altså ikke investere den på ny i virksomheden, hvilket på sigt kan blive et samfundsøkonomisk problem. Når man gennem længere tid, mere end 2 år, er uden arbejde. 12

13 Hvem er arbejdsløs? Man taler om, at der er sket en polarisering på det danske arbejdsmarked. Nogle klarer en lang uddannelse og de krav som samfundet stiller, mens en anden gruppe opgiver på halvvejen. Uddannelse anses som yderst vigtigt, særligt i vores samfund med stigende krav til betjening af teknologi. Restgruppe Den gruppe som ikke får en erhvervs kompetencegivende uddannelse. Dem som kun får Folkeskolen Dem som kun får EFG basisår Frafaldet ved lærlinge og EFG uddannelser Frafaldet ved gymnasiale uddannelse Dem som kun får en gymnasial uddannelse. Disse personer vil altid stå sidst i køen, når jobansøgningerne skal sorteres, naturligvis sagt lidt firkantet. Det er bestemt også muligt at en landmand vil foretrække en person med kun 9. klasse frem for en akademisk uddannet som medhjælper. Men der bliver færre og færre jobs, der ikke kræver en uddannelse, dermed er sandsynlighed for arbejdsløshed markant højere for ufaglærte end for faglærte. Man snakker om holddeling: A holdet Høj uddannelse, gode arbejdsog lønforhold. B holdet Rutine opgaver, periodevis arbejdsløshed C holdet Dem som "aldrig" kommer i arbejde. Også ældre veluddannet fra både A og B holdet. Der en højere arbejdsløshed blandt kvinder, og der ligeledes (markant) højere arbejdsløshed blandt indvandre og deres børn, end blandt højtuddannet. Kvinder er mest beskæftiget i "lavere" stillinger. Denne tendens er dog hastigt aftagende. I Danmark tyder alt dog på, at det handler om kvindernes valg af karriere snarere end muligheder. Ligeledes er det naturligt at kvinders karriere har et par stop undervejs (børn) Udstødning fra arbejdsmarkedet Arbejdsløshed anses af næsten alle som noget negativt. Udstødte af arbejdsmarkedet er dem som ikke kan komme i arbejde, selvom de gerne vil. Dog medregnes ikke pensionister af alle former. Modtagere af offentlige ydelser i kort tid medregnes heller ikke (sygedagpenge, kort tids arbejdsløshed). Årsager til udstødning: Som ved arbejdsløshed Samt: Nedslidning Fysisk eller psykisk nedslidning, som gør én ude af stand til at arbejde. Manglede kundskaber Fx indvandrere, der ikke formår at lære sproget tilstrækkeligt Kriminalitet Så grov kriminalitet at ingen vil ansætte personen Handicap Store psykiske eller fysiske handicaps, der gø personen ude af stand til at arbejde. Misbrug Misbrug af fx stoffer, alkohol eller mad gør personen ude af stand til at arbejde. Kontanthjælp og dagpenge I Danmark, og i de fleste andre lande, kan man optjene dagpenge ved at arbejde. Hvis man mister sit job, får man en lille løn udbetalt af sta- 13

14 ten, der kaldes for dagpenge. I Danmark får man max 90% af sin tidligere løn og maksimalt 766 kroner (før skat) pr. dag. Man kan altså maksimalt få en løn på ca kroner før skat, til sammenligning har en skolelærer ca plus pension. Man kan få denne ydelse i op til 2 år i en periode på 3 år. Der er en lang række regler, der skal overholdes og uhyrlige mængder papir, der skal udfyldes. Hvis man ikke opfylder betingelserne mister man sine dagpenge. Derefter kan man (måske) modtage kontanthjælp. Kontanthjælp er en slags overlevelseshjælp, hvor man får ca kroner (før skat) samtidig med at man nogle gange skal i aktivering, dvs. man skal arbejde 37 timer hver uge udover at søge arbejde. Derudover må man ikke have nogen formue. Kontanthjælp har vist sig i praksis at være en form for parkering af de svageste i samfundet, for de stærkeste finder hurtigt et arbejde med udsigten til kontanthjælp. Derudover har det vist sig at mange enlige forældre kan få så høje tilskud at de vil gå ned i løn ved at tage et arbejde. I Danmark bruger vi 16 milliarder på at aktivere folk, dvs. at holde arbejdsløse beskæftiget med mere eller mindre nyttige ting, men det kan også bruges af kommunen til at dels holde andre ude af beskæftigelse og som billig arbejdskraft. En virksomhed kan få en arbejdsløs i såkaldt jobtræning, og det benyttes i stort omfang og det benyttes endda meget af kommunerne selv. Man bruger dermed arbejdsløse som billig arbejdskraft og sparer derved den almindelig, og højere, løn. Aktiveringsprojekter i bl.a. Odense og Ålborg går på at ordne havearbejde for pensionister, fx at slå græsplænen hver anden uge gennem en sæson for 400 kroner, hvilket ingen private firmaer kan hamle op med, dermed mister firmaerne arbejde og må afskedige folk, som så bliver arbejdsløse og måske ender i aktivering som havemand. I Danmark er der dog et dilemma angående dagpenge, dilemmaet er følgende: Arbejdsklare personer på dagpenge tager ikke (eller kun sjældent) et arbejde, der giver mindre end dagpengene, det kan ikke betale sig. Tidligere var dagpengeperioden 4 år, men blev i juli 2010 sat ned til 2 år. Ideen er, at det vil få dagpengemodtageren til at tage et lavtlønsarbejde. Dilemmaet har været at nogle job ikke kunne besættes af arbejdsklare personer, fordi lønnen var for lav. Regeringen håber dermed, at flere almindelige, men dårligt lønnede, jobs kan besættes uden at hente udenlandsk arbejdskraft. Forudsætningen for at dagpengemodtageren finder et job med udsigten til kontanthjælp (udfra heller et 25 timers job til end for 37 timer) må nødvendigvis være at arbejdet eksisterer, hvilket igen må kræve at regeringen laver gode rammebetingelser for erhvervslivet. (se også bog 1). Hvad gode rammebetingelser betyder er det stor politisk uenighed om. Reel arbejdsløshed Den reelle ledighed er under konstant debat, nogle arbejdsløse er reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, fx narkomaner, hjemløse, psykisk syge etc., men de står alligevel i statistikken som arbejdsløse, da de modtager kontanthjælp Andre holdes kunstigt ude af statistikken, det kan være ledige i jobtræning, ledige i job med løntilskud eller ledige på efteruddannelse, men de er reelt ledige. I Danmark er den officielle ledighed på cirka personer, men der næsten i 14

15 den erhvervsaktive alder der er udenfor arbejdsmarkedet, foruden studerende og pensionister. Det er omkring 25-27% af arbejdsstyrken. Uenigheden går på hvor mange af disse personer, der er bør tælles med eller ej. Tallene fra 2010 er hentet fra Danmarks Statistik Lav eller højkonjunktur Arbejdsløshed hænger nøje sammen med konjunktursvingerne. Ved lavkonjunktur er der flest arbejdsløse, og omvendt ved højkonjunktur. Men i dag er det dog ikke nok at blot se på om Danmark har høj eller lavkonjunktur. Da Danmark handler med resten af verden bestemmes arbejdsløsheden ligeledes af om der mulighed for at afsætte produktionen. Vi kan udlede at: Højkonjunktur hos vores handelspartnere giver højst sandsynligt højkonjunktur i Danmark. I gamle dage handlede Danmark primært med Tyskland og England, men i dag handler vi med mange lande spredt over hele verden, hvilket har vist sig at være en god ide, da vi ikke i samme omfang er sårbare overfor lavkonjunkturer hos vores handelspartnere, vi kan flytte salget til et andet land. I starten af årtusindet var der således lavkonjunktur i flere europæiske lande, uden det i væsentligt omfang påvirkede den danske arbejdsløshed. Man kan sige, at Danmarks finanspolitik virkede efter hensigten. Men i 2011 gik det meste af den vestlige verden i mod lavkonjunktur og det har påvirket Danmark negativt. Betalingsbalance Betalingsbalancen er en samlet opgørelse over forholdet mellem Danmark og udlandet. Når en virksomhed eksporter et produkt påvirker det betalingsbalancen positivt, mens det påvirker betalingsbalancen negativt at købe produkter i udlandet. Ved import sendes der altså penge ud af landet, mens der ved eksport hentes penge ind i landet. I Danmark importerer vi meget, men vi eksporter ligeledes meget, og mange virksomheder importerer råstoffer og eksporter efterfølgende den færdige vare. Det er altså bedre for dansk økonomi at købe en dansk sko end at købe en japansk. Betalingsbalancen har verdens ledere vedtaget altid skal ende på nul. Hvis Danmarks samlede regnskab fx giver 10 milliarder i overskud, giver Danmark derfor enten et andet land et lån på 10 milliarder, betaler af på vores gæld eller øger valutareserverne med 10 milliarder, eller en kombination. Siger man betalingsbalance siger man også kapitalposter, som er en opgørelse af investeringer og låneoptagelse i Danmark mellem Danmark og udlandet. Kapitalbalancen viser altså status mellem kapitalposterne i forhold til udlandet. Overskud på betalingsbalancen vil hermed være det samme som underskud på kapitalposterne. Det vil sige: Overskud på betalingsbalancens løbende poster vil altså nedbringe gælden til udlandet med et tilsvarende beløb (og omvendt). Danmark har gennem tiden optaget meget store lån i udlandet, fordi betalingsbalancen har været 15

16 negativ. Gælden til udlandet har været på mange hundrede milliarder, dertil kommer en stor indlandsgæld. Staten går der ind og låner penge af private danskere via statsobligationer, men det er ikke forbeholdt danskere at købe statsobligationer. Statens budget Statens budget har meget stor betydning i et land som Danmark, hvor statens budget er meget stort og udgør halvdelen af landets samlede økonomi. Når statens budget ikke balancerer låner staten penge enten i udlandet eller via statsobligationer. Det kan stimulere økonomien, men det giver den slagside at renterne skal betales. Dem der modtager renterne, er dem der har købt statsobligationer, men alle er med til at betale renterne. Staten kunne også vælge en pengeudpumpning, men det fører til prisstigninger (inflation), fordi der er for mange penge i omløb. Statens budget er på omkring 1200 milliarder kroner. Når der forhandles finanslov er det altså kun en meget lille del af den samlede økonomi man debattere i Folketinget. Statens pengeforbrug Statens budget et steget ca. 15% de sidste 10 år og er nu på 1200 milliarder danske kroner. Det kan skyldes mange elementer, men en af anklagerne er at staten ikke bruger skatteborgernes penge med størst mulig omtanke og derfor bruger flere penge end nødvendigt, med deraf følgende højere skatter end nødvendigt. Milton Friedman forklarer de generelle indstillinger til penge sådan (se illustration): 1. You spend your own money on yourself. 2. You spend your own money on someone else. 3. You spend someone else's money on yourself. 4. You spend someone else's money on someone else Når man bruger sine egne penge (1) på sig selv og vil man sikre sig, at man opnår maksimal værdi for pengene, samt at man har brug for tingene. Hvis man er på restaurant, så sikrer man sig at få den billigste ret, som man mener, smager bedst. Når man bruger sine egne penge på andre (2) er man meget opmærksom på ikke at bruge for meget, men man bekymre sig mindre om den anden får maksimal udbytte. Hvis man altså er på restaurant, så sikre man sig at få den billigste ret, 16

17 som man kan være bekendt at give, mens man bekymre sig mindre om modtagerens oplevelse. Når man bruger andres penge på sig selv (3), så er man kun opmærksom på oplevelsen og ikke prisen. Hvis man altså er på restaurant, så sikre man sig at få den ret man vil have uanset prisen, som man jo ikke behøver tænke over. Men hvad sker, der så når man bruger andres penge på andre (4). Man bekymrer sig ikke om økonomien og forsøger heller ikke at få størst mulig værdi for penge. Det offentlige vil altså af helt naturlige grunde komme til at bruge flere penge end godt er. Dem, der forvalter pengene følger ikke noget ejerskab til dem og så er det nemmere at bruge dem. Han fortæller, at sagsbehandlere jo er gode mennesker, der gerne vil gøre det bedste for andre mennesker og derfor vil give klienterne hjælp, men da det ikke er deres egne penge sikre de sig ikke at pengene bliver brugt optimalt og de er heller ikke økonomiske bevidste om brug af pengene. I Danmark har man forsøgt at imødegå dette ved at lave mange selvforvaltende enheder, sådan at sagsbehandlere og offentligt ansatte føler større ansvar for pengene end ellers, dette synes umiddelbart som en god ide, men man kan også fremføre den kritik af det system, at man har fået rigtig mange ledere og mellemledere, samt at selv almindelige medarbejdere bruger meget tid på at administrere økonomi og dermed mindre tid på at løse kerneopgaven. Endelig har det også vist sig at når man giver en gruppe en portion penge at forvalte at gruppen bruger denne sum penge, fordi gruppen er bange for at miste pengene senere, hvis de ikke gør det. Finanspolitikkens virkninger måles med den såkaldte finanseffekt. Hver gang staten sætter skatten op eller ned påvirkes finanseffekten, ja faktisk påvirkes finanseffekten hver gang der laves ændringer i finanspolitikken, medmindre skattesammensætningen og skattesatser forbliver de samme. Åben eller lukket økonomi En stor del af Danmarks handel foregår med udlandet, samlet udgør handlen med udlandet omkring 35% af BNP, med så høj udlandshandel kaldes Danmark for en åben økonomi. Andre lande, fx Nordkorea, handler næsten ikke med udlandet. Deres økonomi kaldes for lukket økonomi. For åbne økonomier er det vigtigt at ens virksomheder er konkurrencedygtige med udlandet. Konkurrenceevnepolitik Politikken handler om at forbedre landets virksomheders muligheder for at konkurrere både indenfor eksport og muligheden for at tage kampen op med importerede produkter, herunder kvalitet og kvantitet. I Danmark havde man i firserne en køb dansk kampagne. Indkomstpolitik Det gør ud på at styre indkomstdannelsen, dvs. at styre landets lønninger under eller på linje med de lande man konkurrere imod. Det kan ske ved at opfordre til løn tilbageholdenhed eller ved at gribe ind i overenskomstforhandlingerne. Efter kronens fastlåsning til euro anses indkomstpolitik som den mest effektive måde at sikre landet betalingsbalance på. forbedret konkurrenceevne -> øget eksport -> flere arbejdspladser 17

18 Økonomisk politik Økonomisk politik drejer sig om at påvirke økonomien, så bestemte mål fremmes. Ekspansiv finanspolitik Kontraktiv finanspolitik Pengepolitik Når staten stimulerer økonomien, fx ved skattesænkelser, tilskudsordninger m.v. Når staten sammentrækker økonomien, fx ved at udskrive skatter uden at bruge de ekstra penge. Påvirkningen af økonomien ved hjælp af rente og penge. Hvis der trykkes flere penge kan det føre til inflation (priserne stiger). Der må altså ikke være flere penge i omløb end statens har reserver til, ellers forsvinder tilliden til pengene (der repræsenterer guld) og man ønsker flere og flere penge for at sælge sit produkt. 18

19 19

20 Samfundet Omkring Os består af: 1) Demokrati 2) Balance Under forberedelse: 3) Partier i Danmark

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1 Samfundsfag A årsprøve 2.g Den globale verden Fælles del 1a Tabel 1: Erhvervsgruppernes opfattelse af globaliseringens

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Fradrag får danskerne til at købe hvidt

Fradrag får danskerne til at købe hvidt 2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på 5.000 kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere