ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Transkript

1 ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning pga AS: Langt sigt versus kort sigt? LRAS: SRAS: 1

2 AD-AS-diagrammet Pris LRAS SRAS Ligevægtspris AD Naturligt produktions Produktion Kapitel 34 Uddybning af forhold vedrørende AD-kurven Teori for rentedannelse på kort sigt Stabiliseringspolitik: Muligheder, virkemåde, fordele og ulemper, automatiske stabilisatorer Pengepolitik Finanspolitik 2

3 Aggregeret efterspørgsel Tre mulige årsager til en faldende AD-kurve: Formueeffekt Valutakurseffekt Renteeffekt Vi vil uddybe renteeffekten Likviditetspræferenceteorien Teori om om pengemarkedets funktionsmåde Stammer fra Keynes General Theory of Employment, Interest and Money Vigtig pointe: Det er renten og ikke det generelle pris, som skaber pengemarkedsclearing på KORT SIGT 3

4 Likviditetspræferenceteorien Pengeudbud Som tidligere vil vi antage, at centralbanken har fuld kontrol over pengeudbuddet Pengeudbuddet betragtes som eksogen (fastsættes uden for modellen og afhænger derfor ikke af modellens endogene variable) og afhænger således ikke af renten Likviditetspræferenceteorien Pengeefterspørgsel Man holder en del af sin formue som penge, fordi penge er et ultra-likvidt aktiv Penge giver (afhængig af afgrænsning) intet eller begrænset afkast Der er andre formueaktiver, som er mindre likvide, men som giver et højere afkast (rente) 4

5 Likviditetspræferenceteorien Pengeefterspørgsel Hvor stor en andel af sin formue skal man fordele på penge? Afhænger af renten på de alternative aktiver, fx den effektive rente på obligationer Den nominelle rente er en alternativomkostning ved at holde penge Vi vil dog ikke her sondre eksplicit mellem nominel rente og real rente (inflationsraten er tilnærmelsesvis konstant) Likviditetspræferenceteorien Rente Pengeudbud (bestemt af CB) Pengeefterspørgsel Ligevægtsrente Pengemængde 5

6 Likviditetspræferenceteorien Hvordan fremkommer ligevægten? Udledning af AD-kurven fra likviditetspræferenceteorien Rente Pengemarkedet Pengeudbud Pris Den aggregerede efterspørgsel r Pengeefterspørgsel Pengemængde Produktion 6

7 Udledning af AD-kurven fra likviditetspræferenceteorien Pengepolitik, AD-kurven og likviditetspræferenceteorien rente Pengemarkedet Pengeudbud Pris Den aggregerede efterspørgsel r P Pengeefterspørgsel Pengemængde Y AD Produktion 7

8 Konsekvens af pengepolitik på kort sigt og langt sigt? rente Pengemarkedet Pengeudbud Pris Den aggregerede efterspørgsel r Pengemængde AD Produktion Pengemængde versus rente som politikinstrument Rente Pengeudbud Pengeefterspørgsel Pengeefterspørgsel Pengemængde 8

9 Finanspolitik og aggregeret efterspørgsel Finanspolitik og aggregeret efterspørgsel Finanspolitik: Beslutninger vedrørende offentlige udgifter og offentlige indtægter Det offentlige påvirker direkte den aggregerede efterspørgsel via det offentlige forbrug Indirekte effekt via skatter, som påvirker privat forbrugsefterspørgsel Ekspansiv versus kontraktiv politik Hvor stor bliver stigningen i den aggregerede efterspørgsel, hvis det offentlige forbrug øges med 1 mia. kroner? 9

10 Konsekvens af stød til aggregeret efterspørgsel Ændring i offentligt forbrug kan betragtes som et udefra kommende stød til den aggregerede efterspørgsel Der kan også komme stød fra pludselige ændringer i privatforbrug, investeringer og nettoeksportefterspørgsel Et stød har en direkte effekt på den aggregerede efterspørgsel + indirekte effekter via af Multiplikatoreffekt Crowding-out effekt (fortrængningseffekt) Multiplikatoreffekten Antag at virksomhederne øger produktionen, hvis efterspørgslen stiger Øget offentligt forbrug øget aggregeret efterspørgsel virksomhederne øger produktionen indkomsten stiger privat forbrugsefterspørgsel stiger virksomhederne øger produktionen indkomsten stiger privat forbrugsefterspørgsel stiger osv. Dette er den simple forbrugsmultiplikator Der kan også være en multiplikatoreffekt via investeringerne 10

11 Multiplikatoreffekten Pris AD Produktion Den simple forbrugsmultiplikator Definition: Marginal forbrugstilbøjelighed Stigning i det private forbrug som følge af, at en husholdning får 1 krone ekstra i disponibel indkomst Eksempel Betragt en stigning i det offentlige forbrug på 1 mia. kroner Antag at den marginale forbrugstilbøjelighed er 0,8 11

12 Den simple forbrugsmultiplikator Processen fortsætter: Stigning i offentligt forbrug 1. ændring i privat forbrug 2. ændring i privat forbrug 3. ændring i privat forbrug 4. ændring i privat forbrug Ialt 1000 mio. 800 mio. 640 mio. 512 mio. 410 mio. Dette er den simple forbrugsmultiplikator! Den simple forbrugsmultiplikator (1) Y = C + I + G + NX (2) C = a + b Y 12

13 Crowding-out effekten Rente Pengemarkedet Pris Den aggregerede efterspørgsel r Pengemængde Pengeudbud Pengeefterspørgsel AD Produktion Crowding-out effekten 13

14 Konsekvens af stød til aggregeret efterspørgsel Et positivt (negativt) stød til den aggregerede efterspørgsel rykker AD-kurven til højre (venstre) Den samlede effekt (dvs. den vandrette afstand mellem den gamle og den nye AD-kurve) består af Direkte effekt Multiplikatoreffekt (+) Crowding-out effekt (-) Den samlede effekt kan være både større eller mindre end den direkte effekt Konsekvens af stød til aggregeret efterspørgsel Pris Kort sigt AS AD Produktion 14

15 Konsekvens af stød til aggregeret efterspørgsel Stabiliseringspolitik versus strukturpolitik Pris Lang sigt AS Kort sigt AS Ligevægtspris AD Naturligt produktions Produktion 15

16 Stabiliseringspolitik versus strukturpolitik Aktiv stabiliseringspolitik Er pengepolitik eller finanspolitik mest effektiv? Problemer i praksis? 16

17 Automatiske stabilisatorer Definition: Automatisk stabilisatorer Automatiske ændringer (dvs. uden aktiv beslutning) i finanspolitikken som modvirker stød til den aggregerede efterspørgsel Skattesystemet og overførselssystemet virker som automatiske stabilisatorer: Automatiske stabilisatorer 17

18 Automatiske stabilisatorer 2. Strategi og målsætninger frem til Målsætninger for den økonomiske politik Den økonomiske politik sigter overordnet på at sikre høj og stabil beskæftigelse, holdbar finanspolitik og gode rammevilkår for vækst. Målsætningerne for de enkelte politikområder er: Finanspolitisk holdbarhed. Overskud på de offentlige finanser på i gennemsnit 1½-2½ pct. af BNP frem mod 2010[2]. Den flerårige målsætning giver plads til at lade de automatiske stabilisatorer virke over konjunkturcyklen, hvilket bidrager til at dæmpe konjunkturudsving. Målsætningen er med de anvendte beregningsforudsætninger afstemt med en holdbar finanspolitik og indebærer en markant reduktion af stat og kommuners nettogæld (i pct. af BNP) frem mod Automatiske stabilisatorer OBS: Et øget offentligt forbrug, som er fuldt skattefinansieret øger efterspørgslen Men finanspolitikken for 2001 skal vurderes i lyset af, at nye initiativer er stort set fuldt finansierede den positive aktivitetsvirkning skyldes det balancerede budgets multiplikator. DØR