Bilag 5 Fjedrende afsætsredskaber status for udvikling og anvendelse

Transkript

1 N O T A T Trampolin j.nr /1/PAA Bilag 5 Fjedrende afsætsredskaber status for udvikling og anvendelse Center for Forebyggelse Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk I redskabsgymnastik er redskaberne en afgørende del af det læringsmiljø, der kan etableres. Det er derfor fundet relevant at inddrage en gennemgang af redskaberne og deres anvendelsesmuligheder, sikkerhedsmæssige egenskaber og brugstilstand. Dir. tlf E-post cff@sst.dk Der indledes med en kort gennemgang af redskaberne i det nuværende trampolincirkulære. Der gives et kort rids over hovedparten af de fjedrende (afsæts)-redskaber, der findes og forhandles i dag, samt en vurdering af redskabsparken i idrætsundervisningen generelt. Endvidere vurderes potentielle risici ved anvendelse af de pågældende redskaber. Der kan ikke sættes et skarpt skel mellem meget og lidt fjedrende redskaber. Endvidere fjedrer og støddæmper alle redskaber i større eller mindre grad i dag, og for nogle redskabers vedkommende kan disse egenskaber tillige justeres. I dag tilpasses redskaberne fra træning af sansestimulering og grundmotorik og helt frem til træning af teknisk vanskelige momenter på internationalt niveau. Forskellige redskabstyper er udviklet til indlæring af øvelser på forskellige niveauer i forhold til læring og træning af færdige opvisnings- og konkurrenceøvelser. Det vil derfor være budskabet, at der skal fokuseres specielt på de afsætsredskaber, hvor der kan opbygges en stor bevægelsesmængde, uden særlige koordinationsmæssige og tekniske forudsætninger, inden de teknisk vanskelige momenter udføres.

2 Redskabsstandarder i forhold til trampolincirkulæret I dag findes der i de fleste gymnastiksale/haller en minitrampolin, der lever op til de standarder der er angivet i trampolincirkulæret. Mange steder er landingsmåtternes brugstilstand derimod ikke god: Der findes mange måtter uden skridsikker bund og uden stabiliserende skumindlæg. Derudover findes der det klassiske sæt redskaber med plint, bukke, heste samt rullemåtter, og af fjedrende afsætsredskaber er der mange steder stadigvæk det klassiske svenske springbræt. Endelig findes der de faste redskaber som fx ribber, bomme og tove. På den anden side findes mange moderne skum- og afsætsredskaber på de danske lærerseminarier og på universiteternes idrætsinstitutter samt på mange skoler, hvor der enten er en gymnastikforening, der træner, eller hvor idrætslærergruppen har valgt at prioritere redskabsgymnastik. Endelig findes der rundt på mange idræts- samt ungdoms- og efterskoler en særdeles udbygget redskabspark med alle typer af almindelige såvel som fjedrende afsætsredskaber. Side 2 Trampolintyper I dag findes der på det danske marked en række minitrampolin- og trampetkonstruktioner, der i mere eller mindre grad kan være vanskelige at kende forskel på. Springolinen er en metalramme og en trampolindug spændt ud med elastikker eller mindre fjedre. Den kan placeres på skumredskaber eller traditionelle plintkasser. Ved disse forskellige opbygninger, kan den variere i fjederegenskaber. Konstruktionen af springolinen, hvor der ikke er monteret faste fødder bevirker, at det er begrænset, hvor stort tyngdepunktsløft der kan opnås. Der findes forskellige konstruktioner af børneminitrampoliner. Fælles for de fleste børnetrampoliner er, at forkanten er relativ lav, hvorfor trampolindugens vandring er reduceret, grundet den reducerede højde på trampolinrammen. I den anden ende af skalaen findes konkurrenceminitrampolinen. Den er meget skråtstillet og relativ høj. Hele konstruktionen, også med hensyn til dug og fjedre, er optimeret med henblik på at mest mulig bevægelsesmængde/energi fra tilløbet bevares i forhold til at opnå både maksimalt tyngdepunktsløft og maksimal rotationsbevægelsesmængde (spin/rotationsmoment/rotationsimpuls) efter/i afsættet. Så at sige alle konkurrence- og opvisningsminitrampoliner i Danmark, er i dag monteret med dug og fjedre, der sikrer maksimal energibevarelse. Det gør det til et højrisiko-redskab for uerfarne udøvere, når der anvendes tilløb.

3 For ikke-specialister kan det være meget vanskeligt at kende forskel på de forskellige minitrampolin-/trampettyper, da det ofte er den samme grundramme, der anvendes. For afsæt i minitrampoliner er et væsentligt biomekanisk forhold, at under forudsætning af energibevarelse under afsættet, så vil en fordobling af tilløbshastigheden medføre en firedobling af tyngdepunktsløftet. Derfor kan tilløb før afsæt i minitrampolin for relativt uerfarne udøvere, være forbundet med stor risiko. Stortrampolinen blev opfundet af George Nissen i Under 2. verdenskrig anvendtes trampolinen til at træne og opøve luftsans, fornemmelse for legemets position/placering i rummet, hos jagerpiloter. I den moderne stortrampolin kan der opbygges bevægelsesmængde i de indledende hop, der giver mulighed for at kunne udføre 4-dobbelt forlæns salto. Det kræver ikke særlige tekniske forudsætninger for at opbygge et meget stort tyngdepunktsløft og dermed meget stor bevægelsesmængde (momentum) til efterfølgende vanskelige spring i stortrampolinen. Derfor bør dette redskab anvendes med ekstra stort hensyn til de risikomomenter, der er i forbindelse med hop og rotationer i luften. Selv uerfarne udøvere vil kunne opbygge et stort tyngdepunktsløft i kombination med relativ stort rotationsmoment. Internationalt er der gennem årene sket skader i stortrampolinen, og i Danmark er der kendskab til enkelte skader. Udbredelsen af stortrampolinen i forhold til minitrampolinen har indtil for ganske få år siden været relativ begrænset i Danmark. Men med den byggerate der er af gymnastikcentre i Danmark pt., hvor det efterhånden er blevet almindeligt at montere dem med nedgravede stortrampoliner, vil det være forventeligt at se en stigning i det absolutte antal skader i stortrampolinen. Endvidere er modtagersituationen gjort næsten umulig at varetage på forsvarlig vis, idet disse stortrampoliner er monteret ud til springgrave, hvor det er vanskelig at agere som mobil modtager, lige så vel som det er vanskelig at modtage i selve stortrampolinen. Side 3 Skumredskaber Med introduktionen af skumredskaber på markedet for omtrent 30 år siden, startede en tendens til at udvikle redskaber, der i højere grad var tilpasset brugernes behov og dermed introduceredes også en pædagogisk tænkning omkring, hvordan en mere hensigtsmæssig og tilpasset øvelsesindlæring kunne foregå med anvendelse af blandt andet bløde og fjedrende redskaber. Skumredskaber besidder en høj grad af stødabsorbering, men i dag findes også en del skumredskaber med betydelige fjedrende egenskaber.

4 Redskaber til behændighedsøvelser og måttespring/tumbling Selv de gamle rullemåtter har såvel fjedrende som stødabsorberende egenskaber. Dem findes der rigtig mange af på de danske skoler. Foldemåtter fås i dag i mange varianter og tykkelser og med forskellige varianter af fjeder og støddæmpning. Foldemåtter er nemmere at håndtere for eleverne, hvilket også er blevet et væsentligt forhold, når nye redskaber udvikles. Endvidere er fleksible redskaber, der kan anvendes i flere sammenhænge blevet et afgørende parameter i udviklingen og anvendelsen af moderne gymnastikredskaber. De fleste måtter, der sælges og anvendes i dag er 15 cm tykke og er opbygget med forskellige typer af fjedrende/stødabsorberende egenskaber, således indeholder de nyeste måtter et fjedrende 5 cm tyk luftlag. Side 4 Air-Track For efterhånden 15 år siden kom de første Air-Tracks til Danmark. Indførelsen af Air-Tracks var endnu et skridt på vejen i forhold til tilpasning af redskaber til den pædagogiske tænkning omkring spring og øvelsesindlæring. På mange Air-Tracks kan trykket reguleres, hvilket også er tilfældet for andre luftredskaber, og dermed sikres stor fleksibilitet i forhold til brugergruppen. Indførelsen af Air-Tracken har medført en mindre revolution af redskabs- og springgymnastikken i Danmark. Det er et redskab, der er med til at give succesoplevelser med redskabsgymnastik. At springe højt på Air-Tracks kræver god fysisk form og god teknisk/motorisk kapacitet, for at få det optimale ud af redskabet. Endvidere er bevarelsen af energien moderat i Air-Tracken. Der er ikke rapporteret om alvorlige skader på Air-Tracks. Tumblingbane Tumblingbanen eller Rod Floor en, som den også kaldes, er kommet fra USA. Det er en springbane opbygget af glasfiberstænger monteret i en jernramme og med 2 rullemåtter lagt hen over. I dag forsøger producenter at efterligne afsætsegenskaberne på disse baner ved at lægge en luftpude under andre typer måtter. Denne konstruktion bliver bl.a. brugt i PE Mega+ systemet som senest var med verdensholdet på turné. Mega+ systemet findes også i forskellige varianter af tykkelser og størrelser samt med og uden overlægsmåtte. Fælles for disse måttetyper er, at der kræves stor muskelstyrke og teknisk kunnen for at springe på dem.

5 Springbrædder På mange skoler har man stadigvæk det traditionelle svenske springbræt. I følge redskabskatalogerne forhandles det ikke længere. I dag er det fjederog Reuther-lignende springbrædder der udbydes, og efterhånden findes der også Reuther-lignende springbrædder på de fleste skoler. Tidligere var højden på springbrædder begrænset af FIG s standard på 22 cm, men i dag ses der springbrædder på helt op til cm i højde. KG springbrættet er udviklet med udgangspunkt i en Rod Floor sektion, der er skråtstillet ved hjælp af en minitrampolinlignende ramme. Den har en højde svarende til cm. Det kræver god fysisk styrke og nogen teknisk/motorisk kapacitet at få det optimale ud af de forskellige springbrætsystemer. Endvidere er bevarelsen af bevægelsesmængden/energien fra tilløbet moderat på disse afsætsredskaber. Der er ikke rapporteret om alvorlige skader ved anvendelse af disse springbrædder. Side 5 Anbefalinger vurderet ud fra redskabssituationen På baggrund af: - redskabernes egenskaber - udbygning af gymnastikfaciliteter i Danmark - de gymnastiske øvelser, der arbejdes med på danske skoler - de sikkerhedsmæssige forhold ved udførelse af forskellige øvelser under de nuværende redskabsmæssige forhold - anbefales en niveaudeling af underviserkompetencerne og der med også en niveaudeling af retningslinjerne for de øvelser det kan anbefales af udføre. Lars Elbæk Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, efteråret 2006.