Indholdsfortegnelse. Aktivt skole-hjemsamarbejde. En skole i bevægelse

Transkript

1 Aktivt samarbejde

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 En udviklingsaktiv skole...4 En god skole er en fælles sag...5 Målsætning, evaluering og opfølgning...8 Udvikling af skole-hjemsamarbejdet...8 Aktive Forældre...8 Beskrivelse af udviklingsarbejde...8 Evaluering af samarbejde med kontaktforældrene...8 Forældreinvolvering kort midtvejsevaluering...8 Bilag evaluering af forældrerådsarbejdet...8 Bilag individuel udviklingsplan 0. årg...8 Bilag opmærksomhedspunkter skolemodenhed...8 Bilag samtaleark elevudviklingssamtaler mellemgruppen...8 Bilag eksempel på kontrakt...8 Bilag eksempel på kontrakt...8 Bilag Elevstatus...8 Side 2 af 40

3 Forord En skole er fyldt med ord og kommunikation. Vi vil gerne dele ud af vores viden og gode erfaringer med udvikling af vores skole. Beskrivelsen her rummer dels fortællingen om vores skoles udvikling, dels nogle perspektiver på børn, læring og samarbejde derom. Sidste del af dokumentet indeholder bilag fra spørgeskemaundersøgelser og eksempler på udvikling af individuelle udviklingsplaner. God læselyst Grethe Andersen Skoleleder Vester Mariendal skole Side 3 af 40

4 En udviklingsaktiv skole Vester Mariendal Skole er en skole med ca. 500 børn og 135 medarbejdere. Mangfoldighedens skole med børn fra mange sociale lag, ca. 12 % tosprogede og 10 % fysisk handicappede med specifikke indlæringsvanskeligheder. En god arbejdsplads et udviklings- og lærested for børn og voksne. En arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder er et fagligt inspirerende miljø, hvor der kvalitetsbevidst arbejdes med undervisningsdifferentiering, løbende elevevaluering, elevsamtaler, mål for undervisningen for det enkelte barn. Vester Mariendal Skole er en udviklingsaktiv skole. Det skriver vi i vores skoleplan og det kendetegner skolens praksis. Motiverne for at arbejde med forandring er: At arbejde med at udvikle en ambitiøs vision for fremtidens skole (arbejdsplads for børn og voksne) At kvalificere hele skolens virksomhed ud fra en systemisk tilgang (når vi rykker i et hjørne af tæppet, rykker hele tæppet med) At sikre udvikling, på basis af reflekteret praksis, bliver implementeret og forankret At skabe en tilbagevendende planlægningsproces, der kan opfange den læring, der sker i udviklingsprocessen. At skabe et fælles ejerforhold til: hvad der skal ændres hvilken retning skolen skal bevæge sig i hvorledes forandringsarbejdet skal ske At udvikle skolen i retningen af en lærende organisation Organisatorisk og pædagogisk er der sket meget store ændringer på skolen. Målet er, at alle medarbejdere skal være organiseret i selvstyrende team. Målet med teamorganisering, teamdannelse og teamudvikling er at skabe vilkår for bedre handlemuligheder for den enkelte ansatte med det sigte at skabe vilkår for barnets læringsmuligheder. Alt sammen med det mål at skabe vilkår for, at nutidens børn kan dannes og uddannes til fremtidens samfund med de udfordringer, det må give. Samfundet forandrer sig fra et industrisamfund til et lærings- og videnssamfund med fundamentale anderledes betingelser på alle plan. Samfundets værdipluralistiske udvikling giver også et krydspres hos personalet. Både som samfund, institution og individ er vi dagligt udsat for en stor kompleksitet. Vi er via medierne udsat for en stor uigennemskuelighed tit med modsatrettede signaler og sandheder. Det der var rigtig i går, kan godt være forkert i dag. Der findes ikke én sandhed. Forældregruppen, der overlader det bedste de har deres børn i skolen og fritidsordningen, har også mange modsatrettede krav og forventninger. Forældrenes brugersyn resulterer tit i en kritisk tilgang, hvortil der ikke er nogen facitliste. Side 4 af 40

5 Vores kunder køber ikke længere varen efter ét kriterium, undervisning, men de ser også på, hvilken stil varen udstråler, og passer stilen til det billede, forbrugeren har af sig selv som menneske Forældrene leder efter de indre værdier i den enkelte skole, og de vurderer hele tiden, om disse værdier passer med deres personlige livsstil og signaler. Medarbejderne er ledere af børnenes læreprocesser lederen leder af medarbejdernes lærerprocesser, hvor udfordringen er, at der ikke findes standardløsninger. Svaret er differentiering, man skal kunne mobilisere mere end et svar, og man skal kunne betjene sig af mere end én optik. Skolen kan ikke håndtere sig selv alene ud fra et princip. Der er brug for en række optikker: økonomiske, politiske, etiske, økologiske, pædagogiske, religiøse principper. Ligesom der er brug for at iagttage omverdenen og os selv ud fra mere nuancerede kriterier end tidligere. Paradokser er grundvilkår. Denne kompleksitet kan ifølge Lars Qvortrup håndteres med kompleksitet. Skolen bør fungere som en lærende organisation, der for at opretholde sig selv fortager de rette fravalg af muligheder. Ledelsens opgave er at gøre disse beslutninger mulige ved at skabe rammer for, at medarbejderen selv kan træffe de rigtige beslutninger. Beslutningerne skal hele tiden muliggøre nye beslutninger, således at skolen ud fra egne forudsætninger hele tiden kan ændre sin måde at kommunikere og fungere på. Det nytter således ikke, at den enkelte medarbejder stikker hovedet i busken og venter på, at de modsatrettede krav forsvinder med tiden, eller at tempoet sættes ned. Skolen må i det daglige arbejde være bevidst om dens værdigrundlag og i praksis i alle henseender arbejde ud fra dette grundlag. Den enkelte medarbejder må være professionel i sit virke og sin kommunikation, således forældrene ved hvilke værdier skolen og det daglige arbejde med børnene bygger på. Som medarbejder er det er vigtigt at bevare roen og tro på sig selv, hvor læring i det daglige arbejde er kodeordet for at kunne overleve. Vi lever i mulighedernes tid. En tid, hvor nye veje skal afprøves. Som et svar på skolens håndtering af kompleksiteten er der fokus på en rummelig Folkeskole. En rummelig skole er en skole, hvor vi skaber vilkår for et læringsmiljø, hvor alle børn får tilpas faglige, sociale, kulturelle og personlige udfordringer. For det første skal der skabes en helhed i indhold og aktiviteter, der bygger på et fælles syn på, hvad læring er og fælles mål med arbejdet. For det andet skal læringsmiljøet tilrettelægges på baggrund af det enkelte barns forudsætninger og potentialer. Fokus er på barnet som en del af et fællesskab, idet skolens opgave er at udvikle bæredygtige netværk med og omkring det enkelte barn. En af de største udfordringer er at skabe et fællesskab, en ansvarsbevidsthed og en sammenhørighedsfølelse i det mangfoldighedssamfund, der har udviklet sig. Opgaven er at danne demokratiske mennesker. En god skole er en fælles sag Forældre skal ses som ligeværdige samarbejdspartnere, hvor vi i skolen skaber vilkår for forbundenheden ved at lade argumenterne komme på en prøve i dialogen med kollegerne, forældrene og andre interessenter. Forældre, der i højere grad i dag møder op med en individualistiske tilgang til eget barn og dermed en andre typer af forventninger til skolen end vi tidligere har været vant til. Side 5 af 40

6 Vi ser langt mere forældreinteresse for: skolen som institution og for ledelse for lærernes kvalifikationer og metoder for børnenes udbytte af undervisningen for det sociale liv i skolen for politikernes prioritering af skolen Opgaven for skolens teamledelse er at skabe vilkår for Den Lærende Organisation som en læringsspiral, der går gennem alle plan individ opgave og organisation, således at børn og medarbejdere socialiseres til at kunne begå sig i en foranderlig verden. Interessen for og tilgangen til læring og udannelse rummer en dobbelthed og dilemmaer, det er vigtig at være opmærksom på. På den ene side kan læring ses som et rationaliseringsprincip, på den anden side som kilde til øget selvbestemmelse over eget liv. Midlet må være at skabe en kollektiv vision om at skabe det bedste. Mennesket og menneskelige ressourcer er i centrum, hvor rammerne for udvikling bør være af etisk art. Omsat til skolens og institutionernes hverdag og opgave handler det om at lære eleven at vælge at være selektiv og at lære at lære. Vi skal skabe betingelser for det at lære at navigere i en uoverskuelig verden. Samtidig er der en hel vifte af forskellige holdninger til børneopdragelse, skolens rolle, samfundets ansvar, forældrenes ansvar osv. Kernen i mange problematikker er måske at finde her. Selv om forældre og lærere har forskellige holdninger til undervisning og opdragelse, er en gensidig respekt og loyalitet en nødvendighed. Adfærd, normer og holdninger opnås ikke alene via påbud og undervisning. Eksemplets magt er stor. Børn identificerer sig med og spejler sig i voksnes adfærd, ligesom de har brug for nogle holdninger og normer fastsat sammen med forældre og skolens personale. Det er for børnenes skyld, vi holder skole. Børn, deres kompetencer og udvikling, vinder indpas på samfundets dagsorden, bl.a. fordi centrale tendenser i udviklingen mod videnssamfundet på godt og ondt gør børn mere betydningsfulde. Opgaven er at danne demokratiske mennesker. Hvis børnene skal blive livsduelige demokratiske voksne, der kan være med til at forvalte de store udfordringer, verden står over for, skal de gennem deres liv i institutioner og skole få mulighed for at tillægge deres eget og andres liv betydning og mening. Kompetencer er eksistensbetingelser for fremtidens samfund. Ikke som kompetencer, der skal tilpasse barnet til samfundet, men som kompetencer, der skal give barnet redskab til forandring af samfundet. Det kræver, at vi skaber vilkår for optimalt rum og mulighed for, at det enkelte barn kan udvikle sit intelligenspotentiale. I overensstemmelse med en forståelse, der rummer såvel bløde intelligensformer, der knytte sig til følelseslivet, som de logiske intelligensformer. Opmærksomheden omkring bløde intelligensformer sker samtidig med, at der i samfundet opstår forventninger om bløde kvalifikationer. Her tænkes på kvalifikationer som: Selvstændighed Initiativ Fleksibilitet Samarbejdsevne- og vilje Kreativitet Side 6 af 40

7 Omgængelig og situationsfornemmelse Personlig mestring. Den bærende værdi må være respekt for den enkelte, idet at den enkelte kan udvikle sine evner og sit særpræg samtidig med, at andres udvikling, skabertrang og bidrag bliver værdsat. Skole og institutioner er ikke alene en forberedelse til livet. De er livet for de mange børn, vi dagligt har ansvaret for. Et levested - man er der med hele sit liv, når man er der. Der er ikke kun tale om et opbevaringssted, hvor opgaven alene er at formidle faglig viden. Skolen er et oplevelsessted, hvor barnet bliver grebet af noget med en naturlige nysgerrighed og videbegærlighed. En kulturinstitution og base, der er åben mod det omgivende samfund og natur. Et beslutningssted, hvor der træffes beslutninger, lægges planer, hvor demokratiets spilleregler gør sig gældende i en demokratisk proces med målsætning, forløb, evaluering og opfølgning. Helhedstænkning og udviklingsperspektivet er vigtigt. At skabe helhed i barnets liv skal forstås som det at skabe vilkår for, at barnet udvikler sig til en hel person, der kan reflektere over og bevare sig selv i relation til de skiftende sociale arenaer, som det befinder sig i dagen igennem. Helhed og sammenhæng skal ikke forstås som forsøg på at skabe en ny sikkerhed i en postmoderne tid. Vi må tværtimod satse på at skabe vilkår for at det enkelte barn kan lære at klare og navigere i kaos, at blive livsduelige og få livskvalitet i det samfund vi har. Børnene skal erfare, at de gennem arbejdet med at give deres oplevelser, følelser og tanker sprog kan blive bedre rustede til at leve livet med mening og sammenhæng. En sammenhæng, som de selv er med til at skabe. Der lægges op til et nyt syn på læring og udvikling, der knytter skole, institutioner og hjem sammen, idet pædagoger, lærere og forældre har en fælles samfundsopgave. Jeg tager bevidst forældrene med her. Det er ikke nok at fokusere på eget barn. Hvert barn er en del af et socialt fællesskab i skole og fritid. Det er helt forståeligt, at forældrene til børn af nutiden hele tiden må revurdere deres syn på opdragelse og samvær. Danskerne sætter stor pris på deres arbejdsliv, og en stor del af deres identitet ligger i arbejdslivet. Der arbejdes i mange timer væk fra hjemmet, og derfor stilles der store kvalitetskrav til de professionelle voksne, der omgiver børnene i skole og fritidsordning. Ifølge Lars Qvortrup har samfundets familie gennem historien udviklet sig fra dynasti til kernefamilie og videre til forhandlingsfamilie. Familien kan opfattes som en organisation, hvor man træffer beslutninger på grundlag af demokratiske processer og betinger sit medlemskab af, at ens krav bliver opfyldt. Samtidig er familien et forpligtet og forpligtende fællesskab. En af folkeskolens opgaver er at være alment dannende at udvikle mennesker til at leve i og bidrage til et komplekst demokratisk samfund. Samtidig skal folkeskolen være kvalifikations- og kompetenceskabende, og heri ligger et dilemma. Hvordan skal forholdet være imellem indlæring af kendte færdigheder og det at fremme elevernes evne til at tilegne sig ny viden. Og hvad med forholdet mellem videns-færdigheder og kreative kompetencer? I dagspressen beskrives problemet hyppigt, og forældrene kan herved let blive påvirket til, at det er det målbare og sikre grundlag i undervisningen, der er afgørende. Lars Qvortrup analyserer og systematiserer udannelsessystemets grundydelser som: kvalifikationer, kompetence, kreativitet og kultur, hvor han kommer frem til den antagelse, at vidensformerne bygger på og forudsætter hinanden. Lige så vigtig som projektarbejde er for kompetenceudvikling, lige så skadeligt kan det være for tilegnelsen af systematisk faglig viden. Side 7 af 40

8 Relationer er ophav til ny viden, ligesom alt meningsfuldt vokser ud af sammenhænge og ikke kan adskilles derfra. Det handler om en forståelse af læring, så der tages afsæt i forholdet mellem den lærende og omverdenen. Læreren må i dagligdagen veksle mellem undervisnings- og organisationsformer, hvor den enkelte elev får udfordringer på den faglige og den kreative måde under hensyntagen til, at der findes mange forskellige læringsstile. Der er tale om en ny læringskultur, hvor læring i høj grad ses som en helhedsproces, hvor det centrale er, at viden og færdigheder ikke alene overføres til barnet, men at barnet lærer at tænke og handle selv, idet ny viden, kompetencer og færdigheder implementeres i handling. Udvikling af nysgerrighed og lyst til at lære udvikler evnen til at tænke og handle kreativt. Så når vi taler om en rummelig skole skal vi et spadestik dybere end færdigheder og kundskaber. Vi skal ind og gribe om læringsmiljøet og kulturen, hvor vi kvalificerer elevernes fagligt til et omskifteligt samfund, styrker elevens nysgerrighed og virkelyst og styrker den enkelte elevs ansvarlighed over for fællesskabet. Den gensidige forventningsaftale mellem medarbejder og forældre må også være på plads. I dialog med en refleksiv tilgang skal aftalerne formuleres og udvikles sammen. Aftalerne vil aldrig være endegyldige. Der vil altid være behov for videre udvikling af disse aftaler, således forældrenes forskellige forventninger indarbejdes og formuleres. Samtidig skal vi også have øje for de vidt forskellige til tider modsatrettede forventninger og krav til skolens virksomhed. På den ene side oplever vi krav om faglighed og færdigheder. Den enkelte elev skal have mulighed for faglige udfordringer, der passer til elevens nærmeste udviklingszone. Ud fra den betragtning ses børn som individualister, der alle skal have tilpas udfordringer. Der skal eksempelvis udarbejdes mål for den enkelte elev (elevudviklingssamtaler) i samarbejde med elev og forældre. Lærere, pædagoger og forældre har ligeværdighed i det forhold, at vi hver især ved noget om barnet, som den anden part ikke ved, derudfra skabes fælles bevidsthed og samspil om barnets mulige udvikling. Samtidig er det vigtigt at være et socialt menneske, der kan samarbejde med andre mennesker. Skolens opgave er at danne demokratiske mennesker. Skolens fag er redskaber til at blive et demokratisk menneske. Eleven lærer at læse ved at læse, at regne ved at regne, at arbejde med IT ved at arbejde med IT og at samarbejde og være fleksible ved, at vi på skolen skaber vilkår for det. Vi vil gerne, at vores elever er trygge, så de kan udvikle sig personligt og opbygge et selvværd, der kan give dem overskud til at være kammerater - udvise social adfærd. Handlekompetence er, at man kan bruge sin viden og indsigt, sine kompetencer og færdigheder til at handle for at ændre sin egne og andres situation. Børnene skal gennem skabende virksomhed få mulighed for at opnå konkret handlekompetence, som ved hjælp af begreber som kreativitet, refleksivitet, kontingens og ekspressivitet er med til at give en chance for at lære og håndtere og tolke uforudsigelige krav. følelsesmæssige og intellektuelle kompetencer foregår i alle livets situationer baseret på personlig motivation knytter sig til muligheden for at udvikle egenforståelse af omverden og ruste sig til at begå sig Side 8 af 40

9 At lære at handle At lære at gøre ukendte ting At lære at opdage At lære at forstå At lære at møde de ukendte og nye Læring er handling At være kreativ handler om andet og mere end kreative praktisk-musiske udfoldelser. Kreativitet er forbundet med evnen til at samle det, vi ved og integrere det ind i nye opgaver, situationer og sammenhænge. Barnets kreativitet skaber muligheden for, at barnet i processen kan eksperimentere med grænser og løsningsformer i opgaven. Det giver ingen mening alene at tale om praktisk musiske fag, ligeså lidt som det giver mening at tale om boglige fag, fortællerfag, teoretiske fag eller kreative fag. Begreberne refererer enten til nogle arbejdsformer eller nogle perspektiver i undervisningen. Det gælder for alle fag og tværfaglige aktiviteter, at der bør arbejdes bredt bogligt, praktisk, musisk og med fortællingen i undervisningen, ligesom det må være en forpligtelse for undervisningen i alle fag at inddrage teoretiske perspektiver og søge at udvikle en kreativ tankegang hos elverne. At være et kreativt menneske er at være fleksibelt og kreativ i sin problemløsning, idet en udfordrende opgave stiller krav til forestillingsevnen og fantasien. Kreativitet kræver fordybelse og koncentration. Det pædagogisk udviklende ligger i selve praksisfeltet og i refleksiviteten ved bevidst at arbejde på: at sikre, at alle opnår basale færdigheder, der skal være til pas udfordringer for alle elever at udvikle elevernes specielle evner og anlæg, således at hver enkelt bliver en af de bedste på sit område, vi bygger på styrkesiderne og respekt for det enkelte menneske at den enkelte elev opnår selvtillid og selvværd i et trygt fællesskab at give eleverne en ballast, således at de fortsat udvikles livet igennem Folkeskolens formål er tredelt. Den består af en: kundskabsmeddelende børnene skal tilegne sig viden og færdigheder personlighedsdannende børnene skal opnå en realistisk selvforståelse socialt dannende del børnene skal opnå samfunds- og naturforståelse baseret på de værdier, som kendetegner dansk kultur og dansk folkestyre. Basale kvalifikationer er: At læse, at kommunikere, at samarbejde med andre At skrive, at redigere, at forbedre sit niveau At regne, at modellere, at løse problemer At administrere egen tid At lære at lære Lære at søge viden og kaste viden bort Lære at glemme Lære perfekt engelsk Udvikle kreativitet. Side 9 af 40

10 Mulighederne for at tilegne sig kundskaber ses i en undervisning, der er demokratisk, og som øger elevens lyst til at lære. Alle tre aspekter er således sammenvævet i en helhedsbetragtning på fænomenet dannelse. Det er skolens opgave, at udvikle eleven både personligt og fagligt og i forlængelse heraf at udvikle en række kompetencer, som sætter eleven i stand til at begå sig i en kompleks og omstillingskrævende omverden. Eleverne skal ikke blot lære indhold og færdigheder, men også at tage ansvar for egen læring og behov. Læring handler om at skabe gunstige rammer for udvikling af barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle kompetencer, der som operationelle kompetencer rummes i handlekompetence forstået som dannelsesideal: Man lærer, når man skaber Man lærer, når man er grænseoverskridende Man lærer, når man eksperimenterer Man lærer ved at handle først og tænke bag efter Vi må erkende, at det sociale arbejde i al sin mangfoldighed er en nødvendighed, fordi elevernes sociale trivsel er en forudsætning for en vellykket undervisning. Lærerne har nogle personlige og faglige ressourcer, pædagogerne nogle andre personlige og faglige ressourcer. I dag sker der en kobling mellem leg, læring og undervisning. Barnet skal lære, mens det leger, og også gerne lege, når det lærer. Selvfølgelig er en del indlæring stadig hårdt slid. Viden bliver ikke serveret på et sølvfad, det kræver selvaktivitet og engagement. Holdningen i dag er: Lad endelig børnene får lov til at lære det, de er klar til at lære. Meningen er ikke, at vi skal gå i den modsatte grøft og terpe bogstaver, læseindlæring og matematik med børnene så tidligt som muligt. Men når vi i dag taler om Ansvar for egen læring, er det netop med den hensigt at tage den enkelte elev ansvarligt og gradvis hjælpe til indre styring. Ydre styring i form af voksnes hjælp til spilleregler er i høj grad nødvendigt i de yngste klasser, men vi skal gerne i fællesskab skole-hjem - nå frem til at skabe betingelser for, at det enkelte barn bliver indre styret; er motiveret for at tage ansvar for sig selv og sit liv. Når vi tager ansvar for er der en risiko for at tage ansvar fra. Vi hjælper gerne til. At stille tilpas krav til hinanden er at have respekt for hinanden. Læring forudsætter selvaktivitet. Selvaktivitet forudsætter, at man får lov at være aktiv og at andre har tillid til en Selvaktivitet forudsætter, at der er fysiske og materielle muligheder for at prøve og eksperimentere. Den afgørende faktor for barnets læring er barnets egen aktivitet. Læringsprocesser forudsætter engagement. Engagement forudsætter, at man fanges ind og begejstres, at ens interesse vækkes, og man kan se en mening med det der foregår. Engagement kræver selv- og medbestemmelse. Kun gennem den personlige erkendelse af nytteværdien skabes engagementet og læringen sker. Læreren er ikke bare formidler af læseplanens indhold. Læreren former børnene gennem sine overbevisninger og handlinger. I dag drejer det sig om at være følelsesmæssigt engageret i eleverne og se styrken i mangfoldigheden i form af mange forskellige sociale og kulturelle baggrunde og bruge dem i undervisningen. Side 10 af 40

11 Målsætning, evaluering og opfølgning Når vi diskuterer kvalitet i folkeskolen, er det netop for at få brudt den negative cirkel. Vi skal lytte til brugerne - børn og forældre. Når vi lever op til forældrenes forventninger, får vi etableret grundlaget for gode cirkler. Når forældrene taler godt om skolen til deres børn, får børnene igen respekt for lærerpersonen. Lærerens status bliver højere. Når respekten for lærerens person stiger, vil det give arbejdet større gennemslagskraft. Kvaliteten af undervisningen højnes. Det bliver rart at være lærer. Vi får en flok aktive, tilfredse og glade medarbejdere. Forældrene bekræftes i deres positive forventninger. Lærerne er parate til at vedligeholde og udbygge den høje kvalitet af de grund- og sekundærydelser, der er forbundet med arbejdet som lærer. Brugerne får positive oplevelser, når de kommer på skolen, her er nogle lærere, der tager os alvorlige, der udvikler sig selv og skolen og dermed giver mit barn mulighed for personlig, social og faglig udvikling. Et positivt image opbygges ved at skabe gode resultater/oplevelser og informere omverden om dem. Kvalitetsudvikling er ikke alene et spørgsmål om kvantitet - hvor meget, hvor effektivt, hvor billigt; men noget kvalitativt. Vi skal satse på processen i kvalitetsudvikling, og den er umiddelbart ikke målbar. En forudsætning er imidlertid, at der bliver udmeldt klare holdninger og mål. Ved at udforme et idegrundlag bliver det klart, hvilke behov man skal dække for hvem. Her er det en kunst at sikre, at den daglige drift kan fungere, at den nødvendige tilpasning finder sted, og at man samtidig kan styre udviklingen i en ønsket retning. Der er forskellige aspekter ved kvalitetsbegrebet Indsatskvalitet: f.eks. elevernes forudsætninger og lærernes kvalifikationer Rammekvalitet: f.eks. ressourcer, strukturer, regler og øvrige rammer Programkvalitet: Skolens undervisning og pædagogisk arbejde Proceskvalitet: Implementering af programkvalitet i praksis Resultatkvalitet: Læringsresultater, læringsmiljø og skolekultur og eventuelt andre effekter af skolens virksomhed. Visioner og indre billeder af hvordan og hvad i form af ønskede fremtidsbilleder og scenarier må gå forud for målsætningen. De fem F er: Fremtiden Fremadrettet Formål Forventninger Forhåbninger bør indgå i overvejelserne. Efterfølgende er der en række forudsætninger for målstyring. For det første er det en forudsætning at få klarhed omkring, hvem har ansvar for at definere målene og gøre dem operationelle. Dernæst må man formulere klare og præcise mål, der kan måles og evalueres i operationelle kriterier samt opbygge informations- og rapporteringsrutiner (feedback). Endelig må man anvende tilskyndelser til at korrigere retninger for arbejdet. Udvikling er ikke en lineær proces, hvor vi når til et forventet Side 11 af 40

12 resultat. Målene skal alene anvendes som sikring af en kvalitativ proces med bevidsthed om, at det ofte sker, at udviklingen overhaler os inden om, og vi derfor løbende må korrigere målene. Målsætninger anvendes ofte inden for de tre kategorier: Driftsmæssige målsætninger i den forholdsvis stabile situation Tilpasningsmæssige målsætninger i situationen, der ændrer sig gennem de udefra kommende krav. Udviklingsmålsætninger, som man selv sætter med henblik på at ændre omgivelserne. Skolens samledes udvikling som organisation, mål for skolens kompetencecenter, mål for skolens pædagogiske servicecenter, mål for teamledelse, teamudvikling i selvstyrende enheder, mål for afdelinger, årgange og klasser, holddannelse, individuelle mål formuleret i individuelle handleplaner mv. og tilrettelægges ud fra givne rammer i form af CKF, læseplaner, klare mål alt sammen som vejledning og inspiration til at skabe vilkår for en kvalificeret undervisning. Det at sætte mål, prioritere indsatsen og gennemføre undervisningen indgår naturligt i virksomheden med og om børnene. Ud over de faglige mål afklares på tilsvarende vis sociale mål, ligesom vi taler personlige mål med børnene og deres forældre og med skolens ansatte i forbindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale. Forældrene skal i højere grad se sig som medansvarlige for opstilling af mål for og med eget barn samt følge op på dem i hjemmet. Ligesom det er afgørende vigtigt, at forældre ser sig selv som medansvarlige for medskabere af en god skole for ikke kun ens eget barn, men også alle barnets årgangs/klassekammerater. Mål for skolen skal: fungere som grundlag for samarbejdet mellem mange parter og enkeltpersoner være retningsgivende i forbindelse med skolens prioriteringsovervejelser være retningsgivende for skolens udvikling være retningsgivende for den enkelte medarbejder/teamet idet der skal være indbygget handlefrihed for at nå målene være udgangspunkt for udarbejdelse af handlingsplaner (eks årsplaner, periodeplaner m.v.) give signaler til omverdenen (forældre, politikere) om, hvad skolen vil med sin virksomhed bl.a. dens særpræg, udviklingsmål, kvalitetssyn og værdier. kunne anvendes som grundlag for evaluering af skolens virksomhed, kvalitet og udvikling. Kunne omsættes i praksis og medføre forbedringer af skolens virksomhed. En metode til at sikre progression i kvalitetsarbejdet er følgende strategi: 1. Formuler et passende antal kvalitetskriterier/mål, som har relevans og gyldighed i forhold skolens værdier 2. Afklar og definer, hvad der menes med kvalitetskriteriet/målet i forhold til et eller få bestemte områder 3. Beskriv hvem der skal vurdere hvad, for at undersøge om kvalitetskriteriet/målet er opnået Side 12 af 40

13 4. Beskriv hvornår evalueringen skal foregå samt hvilke spørgsmål der skel rettes til målgruppen 5. Udarbejd en systematisk handleplan for, hvordan resultaterne forventes formidlet og anvendt. En god lærer er en lærer, der gennem undervisningsdifferentiering forstår og formår at få den enkelte elev til at tro på sine egne kundskaber og kvaliteter selvværd. Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en årgang, klasse eller et hold, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. En undervisning, der bygger på undervisningsdifferentiering, tilrettelægges, så den både styrker og udvikler den enkelte elevs interesser, forudsætninger og behov, og så den indeholder fælles oplevelser og erfaringsgivende situationer, der forbereder eleverne til at samarbejde om at løse opgaver. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning (Folkeskoleloven 13.2). Holdnings-, færdigheds- og vidensmål kan formuleres på eks. tre niveauer: Niveau Holdningsmål Færdighedsmål Vidensmål Lavt Middel Højt Foretrække noget frem for noget andet Give udtryk for at værdsætte noget Opleve sammenhæng og mening Udføre en handling man skal måske sættes i gang Kan selv klare rutineopgaver Kan udvikle færdigheder Fragmenteret viden med ringe forståelse Have forståelse for sin viden Reflektere og anvende viden i anden sammenhæng Der tales om læring for at understrege, at der er tale om en personlig proces for eleven, og kundskab for at understrege kravet om, at fagligheden bliver tilegnet som noget man forholder sig til - vurderer, kritiserer, diskuterer, drøfter og i denne proces overtager som en del af sig selv. Børn skal have ansvar for egen læring, ikke ansvar for egen undervisning. Det er meningsløst at tale om undervisning uden læring. Ansvar for egen læring skal ikke føre til, at læreren bliver en anonym konsulent og sparringspartner. Ansvar for egen læring skal ej heller ses som en appel til individualismen og selvtilstrækkeligheden. Forventningerne til læreren er på mange måder ændret, eksempelvis ved at strukturere undervisningen således, at der sker en stadig vekselvirkning mellem det praktiske, det teoretiske, det musiske og det kreative i alle skolens fag, men forventningerne om en personlighed, der er faglig dygtig og evner at formidle sin viden er stadig i højsæde. Ændringer i undervisningsbegrebet medfører en ændret lærerrolle, hvor ansvaret for undervisningen ikke ændres, men hvor målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og opfølgning nødvendigvis må foregå i et samarbejde med andre, såvel med elever som med kolleger og med elevernes forældre. Side 13 af 40

14 For det første skal der skabes en helhed i indhold og aktiviteter, der bygger på et fælles syn på, hvad læring er og et fælles mål med arbejdet. For det andet skal læringsmiljøet tilrettelægges på baggrund af det enkelte barns forudsætninger og potentialer. Sammen med de voksne skal børnene fastlægge de nære mål, så de bliver bevidste om egne læreprocesser. Det er ikke ligegyldigt, hvilke arbejdsmetoder man bruger i undervisningen. Metoden skal støtte læring, lægge vægt på børnenes egenaktivitet, give feed-back, bygge på dialog, samarbejde og uddelegering i teamet. Vi skal vide, ikke tro. Vi skal anvende nye teorier om, hvordan børn lærer eks. de mange intelligenser, læringsstil, storylinemetoder mv. Målsætning, evaluering og vurdering (test) bør indgår konsekvent. I udviklingen fra en planlægningdidaktik med den bedste undervisningsmetode og præcise anvisninger til lærerne til en målrationel didaktik agerer og interagerer mange lærere i dag med en vurderingsdidaktik. Vurderingsdidaktikkens budskab til underviseren er: Reflekter og eksperimenter. Med konstruktionismen som et af de nyeste bud står alle muligheder åben. Læreren bliver katalysator for elevernes læreprocesser, som eleverne i større og større udstrækning selv styrer. Undervisning/ læring kommer til at fremstå som et gensidigt give-modtage forhold, hvor barnet deltager med udgangspunkt i sin erfaringsverden og læreren med udgangspunkt i sin kompetence - faglig viden. Fagligheden føres over i barnets verden og barnet tvinges ikke ind i fagets verden. Dette samspil om undervisning/læring ophører hvis kun den ene part, læreren, bliver giver. Børnene gøres gennem det fælles arbejde undervisningen/læringen medansvarlige for undervisningens indhold, hvor læreren er garant for fagligheden. Det vigtige her er, at der ikke er tale om en undervisning, der er mindre faglig. Kravene i den retning er ikke mindre, måske anderledes. Det er heller ikke en undervisning, der er løbet grassat i sin pædagogisering. Det centrale er den personlige involvering i både det faglige og det pædagogiske. Læreren skal derfor kunne noget andet og noget mere end tidligere. Han skal være bære af den vision skolen står for: praktisere den og gøre den troværdig. Det betyder krav til læreren om at være synlig som en del af et fællesskab og forpligtet på de normer og værdier, der ligger i dette fællesskab - og synlig som menneske i sin faglighed: have holdning, være involveret og engageret, være personligt til stede fremstå som troværdig. Læreren skal selv udvikles i sin faglighed, sin pædagogiske formidling og sin medmenneskelighed. Hun skal kunne lide at arbejde med børn, skal tage dem alvorligt og respektere dem og skal intuitivt være i stand til at anvende sin pædagogiske og psykologiske viden. Foruden at være kulturskabende, opdragende og samarbejdende skal læreren som den faglige autoritet være garanten for, at eleverne lærer, hvad de formår i skolen, og at de får lyst til at lære mere senere i livet. En god lærer er et menneske, som hviler nok i sig selv til at lade sine egne opfattelser påvirke og kunne forholde sig til og respektere andres. Læreren må vælge sine værdier efter bedste overbevisning - vel vidende, at der også altid er andre valgmuligheder. Derfor må læreren kunne balancere Side 14 af 40

15 mellem to hensyn på en gang: Hun skal kende sine egne værdier, men samtidig også respektere, at børnene har deres. Og at både ens egne og elevernes kriterier kan diskuteres og kritiseres En forudsætning for opbygning og udvikling af ansvarlighed er, at eleverne får redskaber til at arbejde effektivt. Idet det er vigtigt, at eleverne bliver bevidste om læringsprocesser, egen rolle, ansvar for egen læring samt fokus på såvel det at lære at arbejde i grupper som forudsætninger for tilfredsstillende selvstændigt arbejde. Det er væsentligt hele tiden at bevidstgøre eleverne om, hvordan man kan arbejde mest hensigtsmæssigt alt efter, hvad der skal arbejdes med. Det betinger, at eleven kender målet, forstår metoden og får medbestemmelse på fagenes indhold. Eksempelvis er et velfungerende gruppearbejde ikke noget der blot sker af sig selv. Forventningsaftaler eller gruppekrav er en hjælp til at fælles fodslag og mindsker på den vis konflikter og spildtid. Tilsvarende er projektarbejdsformen og problemorienteret undervisning nødvendigt at medtænke fra skolestart, idet kravene og forventningerne gradvis skærpes. Udarbejdelse af individuelle undervisningsplaner bør indbefatte, at eleven er medvirkende m.h.t. at opsætte målbare eller i det mindste konstaterbare mål for sig selv. Ved at arbejde bevidst med elevansvarlighed og læringsprocesser har jeg den erfaring, at eleverne arbejder for deres egen skyld. Den selvansvarlige elev er indrestyret, leder sig selv ud fra sine egne værdier og tager selv stilling til situationen ud fra egen tolkning af denne og foretager sig på eget initiativ og interesse det, som skal gøres. Det er en proces, der kan læres. Teamets opgave er at tilvejebringe de ydre muligheder for, at eleverne kan udfolde selvstændigt initiativ i skolearbejdet. Det er en væsentlig opgave at skabe vilkår for læring, så eleverne udvikler gode læringsvaner og bliver selvhjulpne i forhold til deres tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdet. At give den enkelte elev rum og plads er at stille relevante opgaver, sikre et godt undervisningsmiljø og give et sagligt evaluerende modspil og inspirerende medspil i forhold til elevens arbejde. De bedste aftaler er gensidige, fordi der herved markeres tosidet respekt og fordi det indebærer den erkendelse at solid kompetenceudvikling og opkvalificering hos eleven betinger et nært samarbejde. Udvikling af skole-hjemsamarbejdet I september 2001 fik alle forældre mulighed for at besvare et spørgeskema, som skulle give svar på hvordan værdiordene Ansvarlighed - Nærvær - Tryghed - Fællesskab - Respekt opfyldes i den daglige praksis (se bilag). Eleverne i klasse har besvaret et tilsvarende spørgeskema. Resultatet var, at 94 % synes, at Vester Mariendal er en god skole. Foråret 2002 lavede skolebestyrelsen en fordeling, så alle klasser har et forældrevalgt skolebestyrelsesmedlem som kontaktperson. Idéen med denne ordning er f.eks.: at forbedre kontakten til skolebestyrelsen gøre det lettere for alle forældre at få taget emner op i skolebestyrelsen højne informationsniveauet give hver klasse/klasseforældreråd et talerør til skolebestyrelsen forbedre interessen for skolebestyrelsesarbejde Vi fik en god diskussion og holdningsdialog, der bestemt forbedrer dialogen i det fremtidige arbejde. Side 15 af 40

16 Her er en vifte af de forældreholdninger, der blev fremlagt: Arbejdet med sociale færdigheder og social trivsel skal have høj prioritet. Vi skal signalere klare målsætninger og demokratisk sindelag. Skolen skal ikke være bange for at have klare normer for opførsel og samvær. Bestyrelsen bør støtte op om skolens og de ansattes arbejdsmiljø ved at lægge op til, at forældrene i højere grad tager ansvar. Ikke kun ansvar for ens eget barn, men i højere grad at anlægge et større perspektiv på forældresamarbejdet. Vester Mariendal skole skal være kendt for en god kommunikation imellem skole og hjem. Forældre bakker op om skolens virksomhed. Her samarbejder vi det er vi kendt på. Fokus på elevens forståelse af formål, metoder samt fremgangsmåder i indlæringen, hvilket er helt afgørende for elevens videre faglige udvikling. Alle børn skal have faglige og sociale udfordringer både de stærke og de svage. Skolen må samtidig gerne i disse decentraliseringstider medtænke konkurrenceparametre. Vi skal være et særdeles godt alternativ til privatskoler. Vester Mariendal skole skal være et godt sted at være som elev, forældre og personale. I dag arbejdes med forældreinvolvering i flere sammenhænge: Rummelighedsprojekt udvikling af en rummelig skole En åben-hus-uge årligt uge 39 suppleret med 5 åbent-hus-dage fordelt over året Projekt vedr. kontrakter fra Undervisningsministeriet Årsberetning det årlige møde Debataftener Årgangsforældremøder Principper i skolebestyrelsen Videndeling afdelingsmøder (indskoling, mellemgruppen, overbygningen) Udvikling af individuelle udviklingsplaner Hjemmebesøg 1. årg. og andre rammer for skole-hjemsamarbejdet Fra forældreråd til kontaktforældre (evaluering og forbedring af rammer) Elevudviklingssamtaler som optakt til skole-hjemsamtaler Fokus på barnets styrkesider Fokus på udvikling af fællesskabet Undervisningsmiljøundersøgelse anvendes aktivt fremadrettet Skolebestyrelsesmedlemmer deltager i forældremøderne Det pædagogiske personale på Vester Mariendal skole arbejder i selvstyrende team ud fra en helhedsaftale, der rummer akkorder på udvalgte områder. Inden for akkorden er følgende praksis: a) samarbejdet mellem skole og hjem Klasselærere afholder forældrerådsmøder (kontaktforældre), hvor dagsordener for møder og arrangementer aftales. Der afholdes to årlige årgangs/klasseforældremøder, hvor skolebestyrelsesrepræsentanter og ledelse kan inviteres med. Som forældre er man altid velkommen til at kontakte personalet pr. telefon. Ofte har man aftalt hensigtsmæssig telefontid. Tilsvarende kontakter lærere/pædagoger/ledelse forældrene, hvis der er behov for en samtale om barnets skolegang. Der aftales ekstra møder, hvis der er ønske derom Side 16 af 40

17 Skolebestyrelsen sikrer årligt forældremøde med årsberetning og debat Der tilbydes forældre-dialog-møder. b) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen. To årlige skole-hjemsamtaler (nogle få praktiserer hjemmebesøg) Individuelle udviklingsplaner og elevsamtaler anvendes i normalskolen som internt redskab til at sikre løbende evaluering såvel fagligt, personligt som socialt. Som noget nyt indføres aftaler ( kontrakter ) mellem elev, forældre og lærere for den kommende periode. I centerklasserne er de individuelle udviklingsplaner af anden karakter, idet de baseres på klare retningslinjer og afleveres skriftligt til forældrene. Samtaler i indskolingen sker i fællesskab skole-dus. Vester Mariendal skole har igangsat yderligere tiltag Aktive forældre skoleåret 2004/2005 støttet af Undervisningsministeriet. Aktive Forældre Skolen skal løse sine opgaver i et tæt samarbejde med forældrene. Undervisningsministeriet har åbnet for forskellige forsøgs- og udviklingsarbejder, der med udgangspunkt i lokale interesser og behov afdækker nye muligheder for aktiv inddragelse og medvirken fra forældreside i skolens virksomhed med fokus på: Samarbejde og ansvar. Vi har fået godkendt et udviklingsarbejde under overskriften: Udbygning af forståelse mellem hjem og skole i form af kontrakter om forældrenes og skolens gensidige ansvar. Det er sigtet med dette initiativ at videregive erfaringer med forskellige former for samarbejde om udformning af kontrakter og andre aftaler mellem hjem og skole. Kontrakter og andre aftaler er ikke retslige bindende dokumenter, men tjener alene til at skabe klarhed over, hvad parterne kan forvente af hinanden. De enkelte udviklingsarbejder skal afspejle forældres forventninger til skolen og skolens forventninger til forældrene, men det skal være tydeligt, at en skolekontrakt er formuleret med udgangspunkt i elevernes hverdag. Elever trives bedre, når de kan have tillid til, at hjem og skole har afstemt deres gensidige forventninger vedrørende elevernes skolegang. Gensidige forventninger nedfældet i en kontrakt, skal ikke alene dreje sig om forældre, som forventes at sende undervisningsparate børn i skole, og om lærere, som forventes at leve op til folkeskolelovens undervisningsmål. En skolekontrakt skal også indeholde forventninger om en rummelig folkeskole, som fremmer en udvikling i overensstemmelse med skolens værdigrundlag. Det kan betyde, at skolen skal skabe mulighed for, at forældre kan deltage i skolens liv, og at forældre skal støtte skolens bestræbelser for at øge elevernes ansvarlige omgang med skolens ting. Det er vigtigt, at også forældre, hvis børn modtager specialundervisning, er to-sprogede eller benytter sig af skolens SFO, medtænkes i skolekontrakters udformning. Beskrivelse af udviklingsarbejde Skolebestyrelsen på Vester Mariendal skole ønsker fokus på forældreinvolvering som et indsatsområde, der kan understøtte skolens udviklingsplan i øvrigt (der henvises til skolens virksomhedsplan). Side 17 af 40

18 Vi har som udgangspunkt valgt følgende overskrifter for udviklingen: Barnet i skolen Fortsat teamudvikling Fleksible Læringsmiljøer To temaer indgår i alle tre overskrifter: En rummelig skole og forældreinvolvering. Tilgangen til skoleplansarbejdet er, at det skal resultere i tydelige mål. Hvor er vi om to år, hvad skal der være sket udviklingsmæssigt, hvilken praksis skal være ændret, hvad ønsker vi at se? I den sammenhæng er det central at få defineret grundlaget og forventningerne til samarbejdet. Ser vi samarbejdet som en service og dermed forældre som brugere eller samarbejde som en ligeværdig samarbejdsmodel, hvor forældre ses som medansvarlige borgere? Svaret får vi i Folkeskolens Formål 1: Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. Vi har en fælles opgave skole og hjem. Når vi diskuterer kvalitet og forældreinvolvering i folkeskolen, er det netop for at få brudt den negative cirkel. Forældre skal ses som ligeværdige samarbejdspartnere, her er det en skoleopgave at skabe vilkår for forbundenheden ved at lade argumenterne komme på en prøve i dialogen med kollegerne, forældrene og andre interessenter. Skolebestyrelsen ser en væsentlig opgave i at skabe vilkår for en udvikling med højere grad af forældreinvolvering ved at sætte ind med en række tiltag. I relation dertil vil det være en gevinst at få støtte fra Undervisningsministeriets udviklingsmidler dertil. Dels giver ressourcerne os mulighed for flere tiltag set med økonomiske briller, dels vil signalet over for skolens interessenter blive forstærket af opbakning udefra. Formålet Vores mål er: At forældrene inddrages mest muligt så der er en fælles forståelse af barnet, skolens værdier og praksis. ( Individuelle udviklingsplaner skal rumme mål og aftaler skole og hjem, idet der tages udgangspunkt i barnet styrkesider (positiv tilgang) Forældremøder skal i højere grad anvendes til at opnå fælles forståelse for skolens og hjemmets opgaver i samarbejdet At se forældre som skolens vigtigste ressource At nytænke forældrerådenes rolle og opgave og iværksætte nye handlinger i relation dertil At medtænke tosprogede forældre, idet forventninger til samarbejdet afklares Baggrund De krav/forventninger skolen generelt bliver mødt med er bl.a. at: opfylde forældrenes forventninger om barnets individuelle uddannelse og læring Side 18 af 40

19 forberede eleverne på at være borgere og medarbejdere i et kompliceret og omskifteligt samfund Skolen skal definere og opfylde klare mål ikke blot undervisningsministeriet, men også de lokale politikeres og forældrenes. Samtidig er der en hel vifte af forskellige holdninger til børneopdragelse, skolens rolle, samfundets ansvar, forældrenes ansvar osv. Kernen i hele problematikken er måske at finde her. Forældrene skal i højere grad se sig som medansvarlige for opstilling af mål for og med eget barn samt følge op på dem i hjemmet. Ligesom det er afgørende vigtigt, at forældre ser sig selv som medansvarlige for og medskabere af en god skole for ikke kun ens eget barn, men også alle barnets årgangs/klassekammerater. Indholdet Der er fokus på alle fire initiativer under temaet "Aktive forældre" Fokus på temaet forældreinvolvering v. skolebestyrelsesmøder, samarbejdsudvalget, arbejdsmiljø (undervisningsmiljøundersøgelse), pædagogisk råd, afdelingsmøder, teammøder, forældremøder, forældrerådsmøder, elevrådsmøder mv. Fællesarrangementer, der matcher nutidens forældres behov og ønsker Etablering af forældrekurser/dialogaftener, hvor der bl.a. informeres om forventninger Skolebestyrelsen inddrages aktivt i forældremøderne for klargøring af beslutninger fra bestyrelsen og for at skabe legitimitet for lærerens praksis Stor information fra skolen Individuelle handleplaner som metode (mange læringsstile bygger på de mange intelligenser) til at skabe vilkår for at alle børn når optimale faglige, sociale og personlige resultater Fællesaktiviteter der skaber sammenhørighed og tilhørsforhold Handlingsplan Forårssemesteret 2004: Evalueringsskema udfyldes af forældrerådsrepræsentanter for alle årgange samt for SFO. Fokus på forældreinvolvering i relation til fortsat udvikling af en rummelig skole. Efterårssemesteret 2004: På basis af evaluering og drøftelser i mødefora afholdes foredrags- og debataften med forældrerådsrepræsentanter. Resultatet af drøftelser om ønsket fremtid skal samles i en forældrefolder om forældreinvolvering. Forårssemesteret 2005: Midtvejsevaluering og videndeling pædagogisk råd og skolebestyrelsen/forældreråd samt fortsat erfaring med tiltag beskrevet i folder omdelt til alle hjemme Efterårssemesteret 2005: Temaaften om forældreinvolvering ansvarlighed i relation til eget barns klassekammerater og øvrige netværk. Status på tiltag forældreinvolvering. Nye udviklingstiltag i relation der til (skoleplan 2006) Evaluering Sker i de nævnte mødefora samt via spørgeskemaer (brugerundersøgelse) og specifik opfølgning på undervisningsmiljøundersøgelse. Side 19 af 40

20 Succeskriterium: Et trygt undervisningsmiljø, hvor der er oplevelse af at skole-hjem samarbejdet er en positiv forudsætning opfølgning på første undervisningsmiljøundersøgelse Brugerundersøgelse: Forældre oplever, at de bliver involveret i skolens virksomhed Forældrene har tillid til skolens virksomhed Forældre møder aktivt op til de møder, skolen indkalder til Der er gode erfaringer med individuelle udviklingsplaner som redskab til at opstille fælles faglige, sociale og personlige mål for det enkelte barn. Evaluering af samarbejde med kontaktforældrene Skolebestyrelsen ønskede at få afdækket det arbejde, som foregår i de forskellige forældreråd og de ønsker og idéer de havde. Derfor blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmålene blev stillet så åbent som muligt, i håb om, at det vil give mulighed for brede svar og dermed et nuanceret billede af det arbejde, forældrerådene bidrager med. Vi indsamlede, bearbejdede svarene og indkaldte efterfølgende klasseforældrerådene til et møde i efteråret 2004 til diskussion af de resultater, vi har fået og hvilke forbedringer og idéer, der er blevet foreslået DUS Center Svarprocent *) 17 stk. 12 stk. 2 stk. Antal forældre i rådet Antal møder pr. år Nemt at få valgt forældre ja/tja: 76 % ja: 66 % 50/50 Bekendt med sb-referat på hjemmeside nej: 76 % nej: 66 % nej: 100 % Tilfreds med info fra sb ja: 64 % ja: 41 % ja: 50 % Deltager i det årlige møde ja: 24 % ja: 33 % ja: 50 % Stemning for årgangsforældreråd nej: 70 % nej: 66 % nej: 50 % Evaluering af svarene Spørgeskemaerne var inddelt efter følgende hovedpunkter: Fakta, Forældrerådets arbejde, Samarbejde med personalet, Kontakt til skolebestyrelsen, Fremtidens opgaver. Her er en evaluering svarende til hvert område. Side 20 af 40