INDHOLD. Platform for føderationen Libertære Socialister
|
|
- David Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 INDHOLD Platform for føderationen Libertære Socialister Vedtaget på LS 1. ordinære kongres København, maj 2010 INTRODUKTION... 4 DEL I: DET NUVÆRENDE SAMFUND... 4 Kapitalismens grundlæggende kendetegn... 4 Kapitalismens konsekvenser... 7 Kapitalismens reproduktion DEL II: DET FREMTIDIGE SAMFUND Rådssamfundets grundlæggende kendetegn Rådssamfundets konsekvenser Rådssamfundets tilblivelse DEL III: VEJEN TIL DET FREMTIDIGE SAMFUND Solidaritet Direkte demokrati Direkte aktion KONTAKT Libertære Socialister // kontakt@libsoc.dk // libsoc.dk 3
3 LIBERTÆRE SOCIALISTER ER EN ANTI-KAPITALISTISK OG ANTI-AUTORITÆR ORGANISATION. VORES POLITISKE PLATFORM BESKRIVER VORES GENERELLE POLITIK OG UDGØR GRUNDLAGET FOR MEDLEMSKAB (JVF. VORES REGLER). I TILLÆG TIL DENNE GENERELLE PLATFORM VIL VI I FREMTIDEN UDVIKLE SPECIFIKKE STRATEGIER FOR EN RÆKKE FORSKELLIGE TEMAER (SOM FX ANTI- SEXISME, ANTI-RACISME OG ANTI-MILITARISME; STUDENTERBEVÆGELSEN OG ARBEJDERBEVÆGELSEN). DEL I DET NUVÆRENDE SAMFUND Kapitalismens grundlæggende kendetegn Menneskeheden er for tiden fanget i et autoritært samfundssystem som har en iboende destruktiv drivkraft: kapitalismen. Kernen i kapitalismen er økonomisk fåtalsvælde og udbytning. Økonomisk fåtalsvælde Kapitalismen er et økonomisk fåtalsvælde: de få som kontrollerer samfundets vigtigste institutioner arbejdspladserne, og de statslige institutioner så som uddannelsesinstitutionerne og kasernerne er aldrig blevet demokratisk valgt. Gennem deres 4 økonomiske magtposition kontrollerer kapitalejerne i realiteten det kapitalistiske samfunds fundamentale institutioner: arbejdspladserne og staten. Sådanne udemokratiske samfundsforhold er fælles for både statskapitalismen (som i det tidligere Sovjetunionen) og markedskapitalismen (som i nutidens Danmark): På arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og kaserner må flertallet underkaste sig autoriteter, deltage i fremmedgørende aktiviteter og tolerere økonomisk udbytning. Trodser man autoriteten, trues man med et bredt spektrum af straffe alt fra mundkurv, plettede papirer og økonomiske tab til fængsel, tortur og død afhængig af hvor, hvornår og hvordan autoriteten trodses. 5
4 skaber (gennem bl.a. profit og skatter) for at berige sig selv (gennem bl.a. aktieudbytte og lederlønninger). Klassernes grundlæggende modstridende interesser medfører interessekamp: Arbejderklassen har interesse i, at overklassen betaler så høj en løn som mulig for mindst mulig arbejde, under bedst mulige arbejdsforhold, endvidere med størst mulig indflydelse over deres arbejde og mest mulig frihed i deres hverdag. overklassen derimod har interesse i at arbejderklassen yder så meget arbejde som mulig for mindst mulige udgifter til løn og bedre arbejdsforhold, under den højeste grad af kontrol. Destruktiv drivkraft Under statskapitalismen er højest mulig profit ønskelig, fordi målet med produktionen er at berige overklassen; og under markedskapitalismen er højest mulig profit ligefrem nødvendig, fordi virksomhederne er nødt til at være konkurrencedygtige for ikke at gå konkurs. Denne destruktive drivkraft medfører en række katastrofale konsekvenser og fungerer uafhængig af, hvilke partier der kontrollerer parlamentet og hvilke ejere og chefer, der kontrollerer arbejdspladserne. Kapitalismens konsekvenser Interessemodsætninger Menneskeheden er delt i to modstridende klasser. Overklassen udgør den ene klasse og består af de rige kapitalejere, samt de chefer, officerer og politikere som får stor magt og rigdom ved at administrere og beskytte de rige kapitalejeres magtposition. Arbejderklassen udgør den anden klasse og består af de almindelige lønarbejdere, samt de studenter, soldater og arbejdsløse, som er afhængige af indtægter fra eget deltidsarbejde, forsørgeres lønarbejde eller statslige velfærdsordninger. Overklassens magt bygger på arbejderklassens afmagt: Cheferne fratager arbejderne kontrollen over arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne, officererne fratager soldaterne kontrollen over kasernerne og politikerne fratager indbyggerne kontrollen over samfundet. Ved hjælp af denne magt fratager overklassen arbejderklassen kontrollen over de værdier, arbejderklassen 6 Kapitalismen medfører udbytning, undertrykkelse og uretfærdighed; sult og fattigdom; krig og kriminalitet; en stadig dybere global miljøkatastrofe. Fremmedgørelse Autoritære samfundsmæssige forhold resulterer i autoritære mellemmenneskelige forhold: en fremmedgørende kultur, som reducerer mange af os til passive tilskuere i vores egne liv og bortødsler vores menneskelige potentiale gennem meningsløse aktiviteter. Fremmedgørelsen følelsen af ikke at have kontrol over relationerne til vores institutioner, vores medmennesker og vores lyster avler antisocial adfærd. 7
5 Fattigdom, arbejdsløshed og økonomisk ustabilitet Økonomiske fænomener som fattigdom, arbejdsløshed og økonomisk ustabilitet overlapper og forstærker hinanden og rammer arbejderklassen hårdest. Fattigdom: Konkurrencen mellem og indadtil i lande skaber fattigdom. I fattige lande er absolut fattigdom det største problem: i lande, som ikke har politisk stabilitet, industriel infrastruktur og højtuddannet arbejdskraft nok til at konkurrere om en begrænset mængde kapital på verdensmarkedet, kan befolkningen have problemer med at få råd til nødvendighedsprodukter (som mad, drikke, husly, sundhed og uddannelse). I rige lande er relativ fattigdom det største problem: de, som ikke har færdigheder, erfaring og netværk nok til at konkurrere om et begrænset antal gode jobs på arbejdsmarkedet, kan have problemer med at få råd til komfortprodukter (som ferierejser, fritidsaktiviteter og statusgenstande). Arbejdsløshed: Eftersom det bliver vanskeligere for arbejdere at stille krav, hvis der findes mange, som ønsker at overtage deres arbejde, har kapitalismen interesse i at opretholde en vis arbejdsløshed, og eftersom kapitalismen er baseret på udbytning af arbejdskraft, må firmaer tilbyde højere økonomisk levestandard til dem, som arbejder meget, end dem, som arbejder lidt. Økonomisk ustabilitet: Kapitalistisk økonomi er ikke baseret på menneskelige behov, men på kyniske profitmotiver. Markedskapitalistisk økonomi er ikke engang planlagt, og derfor kan rationelle valg for enkeltaktører have skadelige konsekvenser for hele samfundet. Resultatet er en ineffektiv økonomi, sløseri med ressourcer og økonomisk ustabilitet. Sexisme, racisme, nationalisme og militarisme Undertrykkelsesmekanismerne sexisme, racisme, nationalisme og militarisme overlapper og forstærker hinanden. De udgør selvstændige onder og hindrer derudover arbejderklassen i at forene sig. Sexisme (kønsdiskrimination): Eftersom penge medfører magt, reproducerer kapitalismens kønnede arbejdsdeling hvor mænd har hovedansvar for betalt lønarbejde og kvinder har hovedansvar for ubetalt omsorgsarbejde et ældgammelt kønsrollehierarki: Maskulinitet dominerer femininitet. Kønsroller som truer denne kønnede arbejdsdeling havner nederst i kønsrollehierarkiet. Resultatet er en sexistisk struktur. Den sexistiske struktur nødvendiggør en sexistisk ideologi, som legitimerer undertrykkelse af alle, som ikke følger de maskuline, monogame og heteroseksuelle normer. Racisme og nationalisme: Når kapitalejerne har udnyttet alle mulige måder at tjene penge på i deres eget land, må de lede andre steder efter flere råvarer, mere arbejdskraft og nye markeder. Dette kaldes imperialisme. Med imperialismen følger en racistisk og nationalistisk struktur. Den racistiske og nationalistiske struktur nødvendiggør en racistisk og nationalistisk ideologi, som legitimerer statsmagt og udbytning baseret på hudfarve, kulturelt og nationalt tilhørsforhold. Både racismen og nationalismen forstærkes, når stater går i krig. Militarisme: Eftersom stater også må fungere som aktører på verdensmarkedet, gælder konkurrencen også dem. Den økonomiske 9
6 konkurrence om at sikre råvarer, arbejdskraft og markeder fører til militær konkurrence om at have en så dødelig militærteknologi og så lydige soldater som overhovedet muligt. Resultatet er en militaristisk struktur. Den militaristiske struktur nødvendiggør en militaristisk ideologi som legitimerer kommandostrukturer, kynisme og krig. Økologisk ubalance Så længe de menneskeskabte klima- og miljø-ødelæggelser ikke i væsentlig grad forringer overklassens udbytte, vil den bruge økologisk uforsvarlige produktionsmetoder, når det giver større profit. Under markedskapitalismen tvinges virksomhederne ligefrem til at prioritere profit frem for miljø og klima. Kapitalismen prioriterer kortsigtet enkelte virksomheders profit går forud for langsigtet samfundsmæssig tænkning og er desuden baseret på en ubegrænset vækst, som ikke er kompatibel med en begrænset verden. Med væksten følger en forbrugeristisk ideologi som legitimerer økologisk uforsvarligt forbrug. Kapitalismens reproduktion kapitalismens autoritære samfundsmæssige forhold underlegenhed, uvidenhed, egoisme osv. i de allerfleste mellemmenneskelige forhold familieforhold, venskaber, seksuelle forhold osv. og får kapitalismen til at fremstå som naturlig. Resultatet er, at alternativer til kapitalismen for de fleste fremstår som umulige. Voldsmagt: Politiet & militæret Når arbejderklassen bliver klassebevidst og godt organiseret, bliver overklassen i stigende grad nødt til at bruge statens voldsapparat: politiet og militæret. Politiets skjulte og forebyggende arbejde: overvågning, kortlægning, infiltration og provokation i politisk aktive miljøer, går over i åbent og nedbrydende arbejde: vold og trusler om vold. Hvis arbejderklassen bestemmer sig for at overtage det som burde tilhøre dem arbejdspladserne sættes militæret i værste fald ind, og klassekamp bliver til klassekrig. Hvis arbejderbevægelsen taber klassekrigen, etableres ofte en totalitær stat (som i Rusland 1921, Italien 1922, Tyskland 1933, Spanien 1939, Ungarn 1956 osv.). Dette viser tydelig kapitalismens kerne: et økonomisk fåtalsvælde bygget på rå vold. Kapitalismen reproduceres ved hjælp af propagandaens og socialiseringens overbevisningsmagt og politiets og militærets voldsmagt. Disse to typer magt fungerer i en vekselvirkning: Når overbevisningsmagten viser sig at være ineffektiv, må kapitalismen i større grad ty til voldsmagten. Overbevisningsmagt: Propaganda & socialisering Eftersom overklassen kontrollerer arbejdspladserne, uddannelsesinstitutionerne og kasernerne socialiseres de fleste til at tolerere overklassens autoritet. I mange lande hindres de fra at afsløre dette autoritære forhold pga. parlamentarisk propaganda og de mange distraktioner, som både dagliglivets anstrengelser, underholdningsindustrien og religion skaber. Eftersom de fleste massemedier er styret af virksomheder eller stater som overklassen dominerer styrker massemedierne overklassens overbevisningsmagt yderligere. Denne overvældende overbevisningsmagt reproducerer 10
7 DEL II DET FREMTIDIGE SAMFUND Rådssamfundets grundlæggende kendetegn Vi arbejder for et libertært socialistisk samfundssystem som har en iboende konstruktiv drivkraft: et rådssamfund. Kernen i rådssamfundet er økonomisk demokrati. Økonomisk demokrati Rådssamfundet er et økonomisk demokrati: samfundets vigtigste institutioner arbejdspladserne, uddannelsesinstitutionerne og boligkvarterene ejes og styres af alle. På arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og boligkvarterer vil samfundsmedlemmerne indgå frivillige fællesskaber som bygges på direkte-demokratiske råd og rådsføderationer. I rådene kan samfundsmedlemmerne myndiggøres ved at udøve direkte indflydelse på de beslutninger, de påvirkes af, i den grad de bliver påvirket af beslutningerne, og der vil vokse et interessefællesskab frem (som vi så kimen til i bl.a. Rusland 1917, Tyskland 1918, Italien 1919, Spanien 1936, Chile 1973, Portugal 1974, Iran 1979 og Polen 1980). forskellige industrier er tæt sammenbundet i en global økonomi; og producenterne er afhængige såvel af hinandens råvarer, halvfabrikater og færdige produkter som af hinandens tjenester, fagkundskaber og færdigheder. Derfor vil produktionsmidlerne og produktionsresultatet i lighed med produktionsprocessen få en samfundsmæssig karakter: alt vil tilhøre alle. Dette vil medføre interessefællesskab: alle vil have interesse i at forbedre arbejdsredskaberne, arbejdsmetoderne, arbejdsfordelingen og arbejdsmiljøet. Konstruktiv drivkraft Når arbejdspladserne ejes af alle. Vil målet med produktionen være at tilfredsstille samfundets behov, og der vil være gensidighed ikke modsætning mellem den enkelte og fællesskabet. Denne drivkraft vil medføre en række positive konsekvenser. Interessefællesskab Produktionsprocessen er i sin natur social: alt, vi behøver for at producere (bygninger, arbejdsredskaber, infrastruktur, osv.), er resultatet af utallige menneskers arbejde gennem flere generationer; de
8 Rådssamfundets konsekvenser Rådssamfundet vil medføre mulighed for fællesskab, frihed og retfærdighed; rigdom og stabilitet; fred og harmoni; og sidst, men ikke mindst: en økologisk bæredygtig udvikling. Myndiggørelse Egalitære samfundsmæssige forhold vil resultere i egalitære mellemmenneskelige forhold: en myndiggørende kultur, som ophøjer os alle til aktive deltagere i vores egne liv, og realiserer vores menneskelige potentiale gennem meningsfulde aktiviteter. Myndiggørelsen følelsen af at have kontrol over relationerne til vores institutioner, vores medmennesker og vores lyster vil avle social adfærd. Rigdom, beskæftigelse og økonomisk stabilitet Økonomiske fænomener som rigdom, beskæftigelse og økonomisk stabilitet vil præge og styrke rådssamfundet og vil gavne hele befolkningen ligeligt. Rigdom: Rådssamfundet vil øge menneskehedens produktivitet ved at fjerne en række hindringer: Formålsløst arbejde, som bortødsler arbejdskraft; arbejdsløshed, som lader arbejdsvillige gå arbejdsløse; fremmedgørelse, som undergraver arbejdsglæden og arbejdsindsatsen; patenter, ophavsret, og lignende, som begrænser tilgangen til viden og kultur; fjendtligheden mellem producenter, som under kapitalismen konkurrerer; og fraværet af demokratisk planlægning. Den øgede produktivitet vil muliggøre både reduktion af arbejdstiden og en formålstjenlig fordeling af arbejdsprodukterne: produkter, der er overskud af, vil blive gratis og produkter, der er underskud af, vil blive retfærdig fordelt. Beskæftigelse: Eftersom arbejdsprodukterne vil tilfalde alle, vil rådssamfundet have interesse i fuld beskæftigelse, og eftersom rådssamfundet er et egalitært overflodssamfund, vil alle garanteres lige økonomisk levestandard uafhængig af, om man arbejder og hvor meget man arbejder. Økonomisk stabilitet: Økonomien vil være fri for kapitalismens tilbagevendende kriser, eftersom den vil være rationelt planlagt for at tilfredsstille menneskelige behov, sådan at rationelle valg for enkeltaktører vil føre til rationelle resultater for helheden. Resultatet vil være en effektiv økonomi, god udnyttelse af ressourcer og økonomisk stabilitet. 15
9 Sexismens, racismens, nationalismens og militarismens tilbagegang Undertrykkelsesmekanismerne sexisme, racisme, nationalisme og militarisme vil ikke længere have et materielt grundlag under rådssamfundet og vil følgelig aftage. Men der er ingen garanti for, at undertrykkelsesmekanismer vil forsvinde helt og umiddelbart. Derfor må de bekæmpes her og nu med sigte på at nedkæmpe dem en gang for alle i løbet af rådssamfundets tilblivelse. Sexismens (kønsdiskrimineringens) tilbagegang: Eftersom man vil tilrettelægge det sådan, at omsorgsarbejdet i højere grad kan tilfalde et fællesskab som vil bestå af ligestillede kvinder og mænd, og eftersom alle vil være garanteret lige økonomisk levestandard, vil sexismens materielle grundlag ophøre. Resultatet vil være frihed for alle uafhængig af køn, kønsrolle og seksualitet. Racismens og nationalismens tilbagegang: Eftersom rådssamfundet vil være baseret på en international føderation, hvor ressourcer deles lige og solidarisk mellem alle verdens regioner, vil imperialismens og dermed racismens materielle grundlag ophøre. Resultatet vil være, at nationalstaterne opløses og at menneskeheden forenes. Militarismens tilbagegang: Eftersom der ikke længere vil findes hverken stater eller kapitalistisk konkurrence, vil der ikke eksistere et materielt grundlag for militarismen. Hvis der mod forventning endelig skulle udbryde krige, vil militærapparaterne både antalsmæssigt og udstyrsmæssigt være drastisk reducerede og risikoen for civile tab vil reduceres betragteligt. Resultatet vil være en verden præget af fred. Økologisk balance Eftersom målet med produktionen vil være øget livskvalitet og ikke økonomisk vækst, vil der ikke eksistere et materielt grundlag for forbrugerisme, og eftersom alle vil have interesse i at forbedre arbejdsredskaberne, arbejdsmetoderne, arbejdsfordelingen og arbejdsmiljøet vil de også have interesse i at genoprette økologisk balance. Resultatet vil være en verden præget af økologisk balance.
10 Rådssamfundets tilblivelse Rådssamfundet kan blive til ved, at en storstilet strejkebevægelse tager form af en rådsbevægelse. Fra strejkebevægelse til rådsbevægelse Arbejderbevægelsen kan standse kapitalismen ved at forenes i en international massestrejke og danne rådssamfundets kerneinstitutioner: Arbejderråd, som koordinerer produktionen; soldaterråd, som forsvarer rådssamfundet; og indbyggerråd, som forvalter lokalsamfundene. Rådene må forenes i arbejder-, soldater-, og indbyggerføderationer. Rådssamfundets øverste instans må være indbyggerføderationen: det eneste organ som inkluderer hele befolkningen. Rådssamfundets umiddelbare opgaver Rådssamfundets umiddelbare opgaver vil være at konsolidere, styrke og udbrede rådene; at sørge for en effektiv produktion og retfærdig distribution som sikrer befolkningens grundlæggende behov; og at etablere et folkeligt forsvar som får sit politiske mandat af indbyggerføderationen og er baseret på frivillig tjeneste, selvdisciplin, og valg og rotation af officerer. For at rådssamfundet kan overleve, må rådsbevægelsen spredes internationalt. Kampen er international Eftersom kapitalistiske stater med lethed kan knuse isolerede rådssamfund, må rådsbevægelsen spredes over hele verden, opløse al magt, som ikke strømmer ud fra direkte-demokratiske råd, og fuldbyrde demokratiseringsprocessen. Kun en globalt forenet og stærk arbejderklasse vil kunne modstå kapitalistklassens voldelige 18 reaktion. Når de første råd etableres, må soldater, både hjemme og udenlands, overbevises om det rigtige i at desertere fra deres rolle som overklassens beskyttere, og i stedet tilslutte sig det libertære socialistiske samfund. Opbyggelsen af arbejdermilitser og organisering af selvforsvar over for kapitalistisk aggression må ikke udelukkes. Internationalt samarbejde og solidaritet må etableres med arbejderklassen i hele verden, så revolutionen kan sprede og forsvare sig. Det fremtidige mål for arbejderklassen må være at sprede rådsbevægelsen over hele verden og erstatte kapitalismen med et direkte demokratisk og frit socialistisk samfund. 19
11 DEL III VEJEN TIL DET FREMTIDIGE SAMFUND Rådsbevægelserne er hidtil endt i nederlag. For at undgå fremtidige nederlag er der behov for en stærk international arbejderbevægelse, baseret på solidaritet, direkte demokrati og direkte aktion. Vi må være med til at opbygge en sådan bevægelse. Når en rådsbevægelse opstår, må den overbevises om, at rådene ikke bare bør være kampinstitutioner, som tvinger deres krav igennem, men kerneinstitutioner i et libertært socialistisk rådssamfund. Historien viser, at selv små men stærke organisationer kan have afgørende indflydelse på rådsbevægelser. Det er derfor afgørende, at de libertære revolutionære organisationer har vokset sig stærke, før en rådsbevægelse opstår. I mellemtiden kæmper vi her og nu mod alle former for undertrykkelse. I bevægelserne mod undertrykkelse arbejder vi for solidaritet, direkte demokrati og direkte aktion. Solidaritet Bevægelserne må kæmpe for de undertryktes og udbyttedes kollektive interesser: Et angreb på én er et angreb på alle. Det er i vores egeninteresse at yde solidaritet og stå sammen: sammen er vi stærke! Arbejderbevægelsen er den bevægelse som kan forene de undertrykte og udbyttede i kampen for rådssamfundet: de allerfleste undertrykte og udbyttede er afhængige af lønarbejde, og som arbejdere er de afhængige af at stå sammen med alle andre arbejdere. Arbejderbevægelsen har også et strategisk fortrin: Den har magten til effektivt at vinde begrænsede reformer inden for kapitalismen, standse kapitalismen én gang for alle og at begynde produktionen under frie socialistiske vilkår. Vi må derfor aktivt bidrage til at opbygge arbejderbevægelsen og hindre, at den splittes på grundlag af fag, alder, hudfarve, køn, seksualitet, nationalitet, religion, partipolitik eller andet. Synet på revolution forskellen mellem reformistisk og revolutionær politik skal heller ikke få lov til at splitte arbejderbevægelsen: Den må byde arbejdere velkomne og organisere dem uanset deres syn på revolutionen. Først når en revolutionær situation opstår, må vi arbejde for, at bevægelsen tager et klart revolutionært standpunkt og fuldbyrder det, den har påbegyndt. Direkte demokrati Arbejderbevægelsen er styret af pampere, som ofte har mere til fælles med arbejdskøberne end arbejderne: i lighed med arbejdskøberne har pamperne magt over arbejderne og tjener ofte mere end arbejderne. Pampervældet er en kolos, mange tror, de har i ryggen, men som de i virkeligheden har på ryggen. Arbejderne må ryste pampervældet af sig og skabe en ny bevægelse af, med og for arbejdere. Midlet er direkte 21
12 demokrati: Når det er muligt, bør der stemmes direkte på sager frem for personer. De, som vælges til at udføre opgaver, vil kaldes mandathavere. Deres opgaver skal bestemmes af medlemmerne og beskrives i skriftlige mandater, som mandathaverne må være forpligtet til at følge. Mandathavere skal ingen privilegier have og skal ikke have flere vigtige mandater samtidig. Mandaterne skal være korte og gå på omgang. De skal kunne tilbagekaldes med øjeblikkelig virkning. Vi kæmper for direkte demokrati både i arbejderbevægelsen og i de undertryktes bevægelser generelt så vel som i den libertære socialistiske bevægelse: Vi må her og nu afspejle det samfund vi kæmper for, ved at benytte direkte demokrati. På den måde viser vi ved eksemplets magt, at en anden måde at organisere sig på er mulig og opbygger samtidig det nye samfund inden for det gamle samfunds møre mure. Direkte aktion Pampervældet må forhindres i at handle på vegne af de undertrykte. Ægte frihed kan kun vindes ved de undertryktes egenaktivitet: De undertryktes frigørelse må være deres eget værk! Eftersom kapitalismen er hinsides moral, må også moralske appeller til kapitalismens autoriteter ophøre: Friheder gives ikke de tages! De undertrykte må selv gennemtvinge deres krav gennem direkte aktioner som fx sabotage, boykot, strejke, blokade og besættelse. Vores opgave er at sprede teoretisk forståelse for solidaritet, direkte demokrati og direkte aktion gennem diskussioner, publikationer, arrangementer, osv., men det vigtigste er at sprede praktisk forståelse gennem eksemplets magt: En bevægelse som skaber enhed og sammenhold ved hjælp af solidaritet, som myndiggør mennesker ved hjælp af direkte demokrati og som vinder konkrete krav ved hjælp af direkte aktioner, har en stærk overbevisningskraft og vil lede os mod det endelige mål: et libertært socialistisk rådssamfund. 22 KONTAKT OS Føderationen Libertære Socialister: kontakt@libsoc.dk «Aalborg: aalborg@libsoc.dk «København: kbh@libsoc.dk «Østjylland: ostjylland@libsoc.dk
13
INDHOLDSFORTEGNELSE Del I: Det nuværende samfund Del II: Det fremtidige samfund Del III: Vejen til det fremtidige samfund
INDHOLDSFORTEGNELSE Del I: Det nuværende samfund... 2 Kapitalismens grundlæggende kendetegn... 2 Økonomisk fåtalsvælde... 2 Interessemodsætninger... 2 Destruktiv drivkraft... 2 Kapitalismens konsekvenser...
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereVedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011
Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret
Læs mereDanmarks ventresocialistiske Parti
Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereSkrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.
Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereFrivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.
Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har
Læs merePrincipprogram for SF - Socialistisk Folkeparti
Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre
Læs mereKapitalisme. kontra. Johan Galtung.
1 Kapitalisme kontra Menneskehed Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Kapitalisme kontra Menneskehed Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Globaliseret hyperkapitalisme har i voksende
Læs mereDokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale
Dokumenter Vedtægter for Fjerde Internationale Vedtaget på Fjerde Internationales 15. verdenskongres februar 2003 Indledning 1. Fjerde Internationale - en international organisation som arbejder for den
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereDet kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.
Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereDeleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015
Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:
Læs merePrincipprogram for PROSA
Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål
Læs mereSFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED
SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet
Læs mereLiberalistiske og marxistiske udviklingsteorier
Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF JULIE HØJ THOMSEN, OPERATION DAGSVÆRK Økonomi og politik hænger sammen og der er forskellige bud på hvordan
Læs mere1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert
1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereIdeologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme
Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mere01 Nov - 07 Nov Poll results
Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.
Læs mereVedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti
Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen
Læs mereØkonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-
Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereAlle unge skal have ret til et godt arbejde
Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er
Læs mereIdégrundlag og vedtægter
Idégrundlag og vedtægter Folkebevægelsen mod EU Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K Telefon 35 36 37 40 * Fax 35 82 18 06 E-post fb@folkebevaegelsen.dk * www.folkebevaegelsen.dk
Læs mereNye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab
Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning
Læs mereStærke værdier sund økonomi
Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereKultur og lederopgaven
Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De
Læs mereET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION
ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION 1. 2. 3. 4. 5. 6. Europa-Parlamentsvalget den 23.-26. maj 2019 vil blive afgørende for arbejdstagerne.
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereThomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk
Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereKøn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed
Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Inge Henningsen og Dorte Marie Søndergaard Rødding Højskole. 8. marts 2017 Verdensmål 5 Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers
Læs mereØkonomisk vækst som politisk mål?
Økonomisk vækst som politisk mål? Finn Arler Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Hvad er økonomisk vækst? Udveksling af varer og tjenester Selvforsyning Arbejdsdeling + maskineri
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereDen enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab
Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og
Læs mereHvorfor er antallet af folk, der sulter steget de sidste år? Primært pga. voldelige konflikter og klimaforandringer. på od.dk. arbejde.
2 Hvorfor er rent vand livsnødvendigt? Livsstilssygdomme - altså sygdomme som skyldes en usund livsstil. (Rygning, overvægt, stress) Hvilken type sygdomme dør flest danskere af årligt? Bæredygtig udvikling
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mereSÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service
SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0
Læs mereETISKE PRINCIPPER - FOR VELFÆRDSLISTENS VALGTE
ETISKE PRINCIPPER - FOR VELFÆRDSLISTENS VALGTE 1 af 8 FORORD Demokratiet i Randers Kommune har det ikke godt. Velfærdslisten vil erstatte det voksne demokratiske underskud med et virkeligt demokrati, der
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereSociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål
Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling
Læs mereNår forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet
Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereInternational Socialistisk Ungdomslejr
Tag med på... International Socialistisk Ungdomslejr 3.-9. august 2014 i Frankrig. Tjek program og yderligere info i denne folder. Lejren organiseres af Fjerde Internationale. HVAD ER ISUL? International
Læs mereOPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015
OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-
Læs mereLenin: "Hvad der bør gøres?" (uddrag)
Lenin: "Hvad der bør gøres?" (uddrag) Med sit skrift fra 1902:»Hvad må der gøres?«argumenterede Lenin for, at det russiske socialdemokrati må slå ind på en mere revolutionær retning. Skriftet blev medvirkende
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereUdkast til et nyt principprogram for Enhedslisten
Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten 1 Kære medlem af Enhedslisten Hermed får du udkastet til nyt principprogram for Enhedslisten. Udkastet skal
Læs mereCode of Conduct for leverandører
April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret
Læs mereFascismen og nazismen
Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa
Læs mereDERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK
DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,
Læs mereFagbevægelsen og kampen mod krisen
Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen
Læs mere8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2017 (OR. en) 8035/17 JEUN 48 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7679/17 JEUN 39 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereEN FEMINISME FOR ALLE
1 EN FEMINISME FOR ALLE SF Ungdom 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Alle mennesker skal have magten over egen krop, eget liv og egen fremtid. Alle skal være lige - ikke kun for
Læs mereFRED og den gode vilje
1 FRED og den gode vilje Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRED og den gode vilje Af Erik Ansvang God vilje begynder med gode intentioner. Hvordan omsættes den gode vilje til handling? Hvordan skaber
Læs mereRåd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E
F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................
Læs mere1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen
1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige
Læs mereKlassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk
Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017
UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret
Læs mere1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab
KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og
Læs mereVerden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm
En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,
Læs mere1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp
1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen
Læs mereKontraktteori John Rawls
Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale
Læs mereHvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?
Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke
Læs mereMake Rojava Green Again
Make Rojava Green Again Støt den økologiske revolution in Nord Syrien. Det Internationalistiske Fællesskab i Rojava Præsentation af kampagnen i samarbejde med Den selvstyrende demokratiske regering i Nord
Læs mereDansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018
Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske
Læs mereGNG s CSR-politik. God social praksis
GNG s CSR-politik God social praksis GASA NORD GRØNT s CSR-politik er baseret på de 3 P er: PEOPLE PLANET PRODUCT Vi forsikrer, at GNG og de producenter, som leverer til GNG, der er omfattet af GLOBAL
Læs mereKursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K
Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en
Læs mereKan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling. når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber
Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber WORKSHOP?? Program for de næste 45 minutter: Præsentation Kort om Center for Civilsamfund
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereFormand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3.
Talepapir Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3. december 2018 **DET TALTE ORD GÆLDER** Kære gæster, Velkommen til Finans
Læs mereLedelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y)
Ledelse opgaver Ledelse Autoritet magt - indflydelse Instrumentelle varetagelse af den faglige side af arbejdet planlægning og kontrol Emotionelle forholdet til og mellem medarbejderne og deres forhold
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND
Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs merePOLITIK - RAGER DET MIG?! Politiske Ungdomspartiers Sammenslutning i Aarhus
POLITIK - RAGER DET MIG?! Politiske Ungdomspartiers Sammenslutning i Aarhus POLITIK - HVAD RAGER DET MIG? Hvorfor kan politikerne ikke blive enige, og hvad er de egentlig uenige om? Hvorfor organiserer
Læs mereDet vil SAP! 1. Det står SAP for. Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september 2001. 2. Kapitalismen - klasser og klassekamp
Det vil SAP! Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september 2001 1. Det står SAP for Med denne tekst præsenterer SAP de grundholdninger, der binder organisationen sammen. Sådan er verden skruet sammen
Læs mereBILAG 1. Initiativtagerne til ECI. Definition af ubetinget basisindkomst
BILAG 1 Initiativtagerne til ECI De personer, der præsenterer forslaget til ECI, er borgere fra 15 EU-medlemsstater (Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg,
Læs mereFred opnås ikke ved krig men ved forhandling.
Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og
Læs mereP7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan
P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod
Læs mereGrundlovstale Det talte ord gælder. ****
Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden
Læs mereMenneskerettighederne
1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december
Læs merelighed ligestilling tolerance
SOCIALDEMOKRATERNE I NORDISK RÅD Norden i Europa lighed ligestilling tolerance VIRKSOMHEDSPLAN 2015 s-norden.org 1 EU har væsentlig indflydelse på hverdagen for borgerne i Norden og på de nordiske landes
Læs mereHvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
Læs mereDen Indre mand og kvinde
Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,
Læs mereMercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk
Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mere