Godkendt referat af møde d. 10. oktober 2013 i Haderslev Kommunes Naturråd.

Transkript

1 Deltagere i møde i Haderslev Kommunes Naturråd Haderslev Kommune Natur og Landbrug Rådhuscentret Vojens Tlf post@haderslev.dk Dato: Sagsident:07/1037 Sagsbehandler: HHAR Dir. tlf hhar@haderslev.dk Godkendt referat af møde d. 10. oktober 2013 i Haderslev Kommunes Naturråd. Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Regulering af mårhund 4. Vandløbsrestaurering for statslige midler 5. Restaureringsindsats i Gels å 6. Kommuneplanforslag i høring 7. Natur og friluftspolitik 8. Gensidig orientering 9. Eventuelt 10. Næste mødedato Referat: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Meddelelser Afbud fra Naturstyrelsen og Skovdyrkerforeningerne. Troels Lund er mødt som suppleant for Naturvejlederforeningen. Asger Kristensen fra Sønderjysk Landboforening er indbudt af Sønderjysk Landboforening. Johan Schmidt (Sønderjysk Landboforening) og Preben Hansen (Sønderjysk familielandbrug) er fraværende. Karen Raagaard orienterede: Haderslev Kommune har en ny spildevandsplan i høring indtil d. 21. oktober. Miljøvurdering af samme plan er i høring indtil d. 16. oktober. Der er tale om en ny spildevandplan der omfatter hele kommunen. Der er fokus på at opfylde de krav der er blevet stillet til spildevandsrensning i vandplanerne. Der planlægges for centralisering af spildevandsrensningen på de store rensningsanlæg (Haderslev, Vojens og Gram). Som noget nyt er der også lavet planlægning for det åbne land. Desuden laves der masterplaner for separatkloakering i centerbyerne. På sidste møde drøftede vi kommuneplantemaer om særligt værdifulde landbrugsområder og placering af store husdyrbrug og biogasanlæg. KR viste hvordan disse kommuneplantemaer ser ud i kommuneplanen der nu er ude i høring. Se de viste kort i bilag 1. Der er udpeget 4-5 områder til store husdyrbrug (2 af dem er sammenhængende). Uanset udpegningen, vil etablering af de meget store husdyrbrug stadig kræve konkret godkendelse. I Haderslev Kommunes udpegning til store husdyrbrug, tages udgangpunkt i en screening på 500 til 2000 DE. Til biogasanlæg er der udpeget 2 områder, hvoraf der allerede er planlægning i gang til et privat anlæg det ene sted (ved Hjartbro) 1/5

2 3. Regulering af mårhund Christian Thye fortalte om regulering af mårhund: Regulering af mårhund er et EU projekt med aktiviteter i de nordiske lande. Mårhunden er en invasiv art, som skader mange af vores hjemmehørende arter. Den holder meget gerne til i vådområder. Arten bliver meget hurtigt kønsmoden og får store kuld derfor formerer den sig hurtigt. En del af bekæmpelsen består i udsætning af judasdyr (sterilt dyr), som så mærkes så dets færden kan følges på computer. Mårhunden danner par for livstid og tilbringer næsten al deres tid sammen. Dyrene er nataktive, men kan dog også træffes i dagtimerne. Mårhunden er set ved Årøsund, ved Bankel sø og i Stydingområdet. Man forsøger at få fat på dyrene disse steder. Fund meldes ind til Naturstyrelsen, som registrerer bestanden. Bestanden er kraftigst vestpå og ved Tønder, men den er også fundet bl.a. i Frøslev og Rangstrup. CT er mårhunderegulator og kan f.eks. sætte fælder op. Mårhunden er et stort problem i f.eks. Finland, hvor der er fundet bestandstæthed på op til 300 dyr inden for 1000 ha. De udrydder alt. De er gode svømmere, så de f.eks. kan nå Årø og Baagø. De er observeret i byer og er ikke sky. Mårhunden er bærer af rævens dværgbændelorm, som også kan smitte og er farlig for mennesker. Mårhunden lever gerne i gamle grævlingegrave og i kunstgrave. Ved bekæmpelse med fælder indfanges dyrene og aflives. Mårhunden har samme fødegrundlag som ræven og er dermed en konkurrent. Mårhunden har ingen fjender i Danmark (ud over ulv og store ørne). Om andre invasive arter kan nævnes, at man på Als har fundet 3 vaskebjørne som også er en art der plyndrer fuglereder. Folder om mårhund er vedlagt referatet. Se bilag Vandløbsrestaurering for statslige midler Referatet udgøres af de viste slides (se bilag 3) Erik Tveskov fortalte derudover, at vandplanerne er erklæret ugyldige og er i ny høring. Projekterne med vandløbsrestaurering for statslige midler kører dog uafhængig af vandplanerne og projekterne kan derfor gennemføres, uden at vandplanerne er godkendt. Informationsprocessen begyndte allerede i juni 2012 med tre dialogmøder for alle interesserede. I efteråret 2013 sendes brev til hver enkelt lodsejer og der holdes møder med hver enkelt. Fra der gives tilsagn fra staten, har man 6 mdr. til forundersøgelserne (som bl.a. omfatter undersøgelse af lodsejertilslutning). Projektet skal realiseres inden for 20 måneder. Der anvendes ikke kommunale midler til projekterne, men udelukkende statslige midler. 5. Restaureringsindsats i Gels å Referatet udgøres af de viste slides (se bilag 4) Erik Tveskov fortalte derudover, at der ikke er statslige midler involveret i dette projekt. Jørgen Gram Hansen bemærkede, at Naturstyrelsen gerne vil lave flere indsatser i Gelså og at NST har penge til det. Karen Raagaard kunne fortælle, at Haderslev Kommune er i dialog med NST om eventuelle yderligere projekter. 6. Kommuneplanforslag i høring Poul Jørgen Christensen fortalte at forslag til kommuneplan 2013 nu er annonceret og i offentlig høring indtil d. 29. oktober. (På mødet blev der udleveret en annonce, med henvisning til hvor man kan se forslaget til kommuneplan samt henvisning til hvor man kan komme med bemærkninger og indsigelser). Revisionen af kommuneplanen startede i 2011, hvor man lagde ud med at lave en kommuneplanstrategi. Kommunen havde da en butik i Nørregade, hvor 700 borgere var forbi 2/5

3 for at give deres mening til kende. Butikken var et led i byrådets ønske om borgerinddragelse. Planstrategien blev udarbejdet og vedtaget, og i forlængelse heraf blev der nedsat 3 indsatsudvalg ( 17, stk. 4-udvalg), som i 2012 arbejdede under overskrifterne Bosætning og markedsføring, Energirigtigt byggeri samt Frivillighed og velfærd. Planstrategiens indsatsområder og indsatsudvalgenes arbejde og anbefalinger er særligt afspejlet ind i den politiske overligger på kommuneplanforslaget, Byrådets fokusområder, som igen i et vist omfang smitter af ned i kommuneplanens mål og retningslinjer. Forslag til kommuneplan er nu i høring. Den findes alene elektronisk på hjemmesiden I printet udgave ville den omfatte omkring 1000 sider. I Byrådets fokusområder er medborgerskabet i centrum og omdrejningspunktet. Borgerne er blevet opfordret til at indbyde byrådet til debatmøder med afsæt i kommuneplanforslaget. 10 foreninger, borger- og interessegrupper har reageret på opfordringen, og disse er puljet så der bliver afholdt 6 debatmøder. Der er allerede afholdt 3 møder et i Gram (indbudt af Gram Fokusgruppe), et i Haderslev (indbudt af Dansk Cyklistforbund, Haderslev fjernvarmeselskab og Haderslev Bygningsbevaringsforening) og et på UC Syddanmark med emnet ungekultur og ungemiljøer (indbudt af studerende på UC Syddanmark). Der holdes et møde på Sønderjysk Landboforening d. 10. oktober, med titlen kommune og landbrug i aktivt samspil (mødet er kombineret med et valgmøde). D. 22. oktober holdes der møde med Landsbyforeningen Maugstrup-Simmersted og Omegn og med Årø beboerforening med emnet det attraktive landog øliv. Den 24. oktober holdes der møde om byudvikling i Vojens. Der er offentlig adgang til alle møder. Martin Martinsen spurgte om de kommentarer man sender ind denne gang vil blive taget med. Han har erfaring for, at det er spildt arbejde at komme med input. PJC svarede, at der er grænser for hvad der kan ændres ved i denne høringsproces. Der kan være ønsker, som kræver særskilt planlægning og der kan være kommentarer til emner og områder, som ikke varetages ved kommuneplan. Alle høringssvar indgår dog i den politiske behandling frem til endelig vedtagelse af kommuneplan Natur- og friluftspolitik Karen Raagaard inviterede naturrådets medlemmer til at deltage aktivt i at give natur og friluftsliv nyt liv i Haderslev Kommune Referatet udgøres til dels af de viste slides (se bilag 1). Invitationen tager udgangspunkt i kommuneplanen (tekst fra kommuneplan kan ses på vedlagt slide i bilag 1), og i ønsket om borgerinddragelse. KR udleverede en folder (se bilag 5), som en invitationen til at sætte fokus på naturen i Haderslev Kommune. Initiativet skal ses som en idehøring og en invitation til naturrådet, om at medvirke til at sætte naturen på dagsordenen i Haderslev Kommune. Kommunen ønsker gennem dialog, at give naturrådet mulighed for, at deltage i arbejdet og til at fremkomme med ideer til, hvordan opgaven kan gribes an. Målet med inviationen er i første omgang, at få gode forslag fra naturrådet til hvordan vi kommer i gang med arbejdet og hvordan man kunne forestille sig niveauet skal være. På næste møde vil vi gerne have en tilbagemelding fra alle om, hvorvidt rådets organisationer kan bidrage med ressourcer og i hvor høj grad man vil deltage. Man må også meget gerne sende noget på skrift inden næste møde. Dette er en invitation til at rådets medlemmer tilkendegiver hvad man ønsker. Der er ingen krav til form og omfang. Martin Martinsen syntes det er et godt tiltag. De tidligere stigrupper i kommunen er væk, men der findes en gruppe i privat regi som, ifølge avisen, næsten er klar med en sti syd for fjorden. August Kragh: Det kan være en vision at kunne bade i Haderslev Dam og fjord i /5

4 Karen Raagaard: Kommunen vil gerne have en koordinerende rolle for stier m.m. og vil gerne høre om andres erfaringer med at lave stier. Man kunne invitere projektmagerne til stien syd for fjorden til næste møde i naturrådet (August kender navnene på personerne bag projektet). MM: Ved Gøjsels hus på Ørby Hage er der ansøgt om afmærkning/henvisning fra fjorden til lejrpladsen, men der er givet afslag i forhold til strandbeskyttelseslinjen. Der findes både toiletter og andre faciliteter, som sejlere kunne drage nytte af, hvis de kunne finde op til huset. Der er mulighed for at anke afslaget. KR opfordrede til at tage folderen med hjem og evt. distribuere den i baglandet. På næste møde laver vi en opsamling af ideer og man kan f.eks. bede om taletid på mødet. 8. Gensidig orientering Karen Raagaard orienterede om projektet ved Gram slotsø. Projektet har været undervejs i 7 år og nu graves der. Der bliver lavet faunapassage og oprensning af slotssøen. Det første spadestik er taget. Projektet er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Haderslev Kommune, slotsejeren og en privat rådgiver. Om ca. ½ år vil der formodentlig være indvielse. Projektet er finansieret af miljømilliarden (danske midler), samt kommunale midler. Ved dette projekt (sammen med projekt ved Fole) skabes der passage for fisk til en lang åstrækning. Det giver potentiale for at skabe et rigtigt fint laksefiskeri (turistpotentiale). Martin Martinsen har hørt fra Kano- og Kajakforbundet, at projektet bevirker at kanoer skal bæres meget langt ved sejlads forbi Gram. KR: Kommunens politikere er bekendt med problemet og der vil blive kigget på det. Vi afventer afslutning af projektet, for at se hvilke problemer det giver for de sejlende. Chr. Thye spurgte hvem der har brugsret til vandarealerne og fiskerettighederne. KR: Bredden er privatejet, men der er offentlig adgang til slotsparken via en fredning. Jørgen Gram Hansen efterlyste skilte ved Fole dambrug om at der ikke må fiskes ved stryget. Hvem skal sørge for det? Preben Nielsen: Det må være Naturstyrelsen, hvis de er ejer af bredden men ellers er det den private lodsejer. Det er oftest bredejeren der har fiskeretten. Hvis det er NST der er bredejer, opfordres til at NST sætter skilt op med fiskeforbud ved stryget. Man kan i øvrigt stille spørgsmålstegn ved om det er rimeligt, at en privat bredejer har eneret på fiskeretten, når det offentlige bruger så mange penge på et projekt. KR: Vi undersøger hvem der ejer arealerne ved Fole. (Efterfølgende er BBR oplysninger søgt og det er dambruget der ejer bredarealet på begge sider af åen, både ovenfor og nedenfor vejen) Christian Thye mener der findes hævdvundne rettigheder for Grams borgere til fiskeri. Troels Lund nævner at der evt. er et brinkareal ved vejen i Gram som er offentligt ejet. (Efterfølgende er det undersøgt om der er offentligt ejet vejareal ved Gram slotssø hvorfra der kan være fiskeret i åens nye forløb og det er der ikke). Karen Raagaard orienterede om vådområdeprojekter. Projekterne er resultat af Grøn vækst aftale. I Haderslev Kommune er et projekt ved Sillerup forundersøgt og der er gang i lodsejersamtaler. Dette går noget trægt. Det er en udfordring at kommunen ikke får penge fra staten før projektet er gennemført. Dvs. at hvis projektet ikke gennemføres risikerer kommunen selv at måtte dække omkostningerne til forundersøgelser og øvrig indsats. For tre andre projekter søges der om forundersøgelse, men der er endnu ikke gang i lodsejer kontakt (Lønt bæk, Ørby Grøft og Åstrup bæk). Asger Kristensen nævnte at landboforeningerne gerne bidrager i forhold til lodsejerne. KR: Det tager vi gerne imod. 4/5

5 Karen Raagaard orienterede om de fremtidige vandråd: Naturstyrelsen har sendt en ny lov om 2. generations vandplaner i høring. Ifølge loven skal der laves vandråd. Med vandrådene vil man invitere borgerne og organisationer til at indgå i dialog om at lave 2. generations vandplanerne. Loven er i høring lige nu og når den er endeligt vedtaget, kan arbejdet med at etablere vandråd gå i gang. Karen Raagaard orienterede om hydrologi projekt på Årø: På Årø er der søgt og opnået støtte til at forundersøge et hydrologiprojekt. Der har været et projekt undervejs på Årø i de sidste 10 år, men det har indtil nu ikke kunnet passe ind i de eksisterende støtteordninger. Nu er der givet tilsagn og lodsejerne er positive og der er et godt samarbejde med kommunen. Der er mulighed for et stort projekt, som kan komme mange interesser til gode (friluftsliv, jagt, fugle) og samtidig være en god løsning for landmændene på Årø. Hydrologiprojekter handler om at ændre vandstand til mere våde forhold på Årø er der bl.a. tale om at nedlægge diger og genskabe et vådområde. Preben Nielsen bemærkede, i forhold til tidligere etablerede vådområder/søer, at fiskenes passagemuligheder ikke altid er blevet optimale. F.eks. betyder en manglende strømrende ved Slivsø at bestandsanalyserne for fisk er dårlige. Man har godt nok opnået en miljøeffekt via projekterne, men passageforholdene for fisk er dårlige. I fremtidige projekter bør man indtænke fiskenes passagemuligheder bedre. 9. Evt. Intet 10. Næste møde Der indkaldes til april 5/5