Ressourceforløb. - Håndbog om etablering, opkvalificering og vedligeholdelse af mentorkorps

Transkript

1 Ressourceforløb med mentorer - Håndbog om etablering, opkvalificering og vedligeholdelse af mentorkorps

2

3 Ressourceforløb med mentorer - Håndbog om etablering, opkvalificering og vedligeholdelse af mentorkorps

4 Mentorer i ressourceforløb Forord For borgere, der har væsentlige udfordringer i at komme i job, kan en mentor være en hjælp til at finde motivationen og til at give støtte til deltagelse i de tilbud, kommunen giver for at knytte borgeren til arbejdsmarkedet. Håndbogen Ressourceforløb med mentorer handler om, hvilke overvejelser man med fordel kan gøre sig, når man skal etablere og vedligeholde kompetencerne hos et mentorkorps. Håndbogen er blevet til i lyset af førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013, og har derfor naturligt fokus på etablering og opkvalificering af mentorkorps, der skal være med til at få borgere i ressourceforløb i retning af job eller uddannelse. Alle, der har del i samarbejdet med mentorer i forbindelse med ressourceforløb, kan finde inspiration og råd. Men særligt medarbejdere, som får en central rolle i drift og udvikling af mentorkorpset, er målgruppe for håndbogen. Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Midtjylland og Nordjylland står bag håndbogen, som bygger på viden og erfaringer fra mentorer og koordinatorer i jobcentrene. Særligt de koordinatorer, der har medvirket i forsøget Mentor for udsatte unge ledige uden uddannelse, har medvirket med input til håndbogen. Vi ønsker jer god læse- og arbejdslyst Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Nordjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland 4

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Trin 1 Mentorer til borgere i ressourceforløb rammer og opgaver... 8 Rammer for mentorer i ressourceforløbet Rammer for mentorer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats... 9 Mentorers opgaver og roller i ressourceforløb...10 Forskelle og sammenhænge mellem servicelovens tilbud og mentorordning Den koordinerende sagsbehandlers samspil med mentorerne i ressourceforløb...14 Opgave- og rollefordeling mellem mentorer og andre fagpersoner i ressourceforløbet...16 Trin 2 - Etablering af mentorkorps...18 Koordinatoren i mentorkorpset...18 Rekruttering af mentorer Opstart af mentorkorpset Mentorer i ressourceforløb Trin 3 - Opkvalificering af mentorer Modul 1: Den beskæftigelsesrettede indsats og lovgivningens rammer Modul 2: Kendskab til helbredsudfordringer i ressourceforløbet Modul 3: Metoder til den gode samtale Modul 5: Professionelt relationsarbejde Trin 4 - Vedligeholdelse af mentorkorps...30 Faglig ledelse Netværksaktiviteter for mentorer...31 Kollegial sparring og vidensdeling Supervision Oversigt over håndbogens redskaber

6 Mentorer i ressourceforløb 6 Indledning Denne håndbog indeholder gode råd og inspirationer henvendt til jobcentrenes teamledere eller ledende koordinatorer, som har ansvar for at udvikle mentorkorps til brug for borgere i ressourceforløb. I tilgift vil medarbejdere i kommunens rehabiliteringsteam, de koordinerende sagsbehandlere samt øvrige medarbejdere i ressourceforløbet kunne finde viden til samarbejdet med mentorer i håndbogen. Håndbogens råd og inspirationer har også stor relevans for teamledere, der arbejder med mentorer uden for ressourceforløbet. Håndbogen bygger på viden fra erfarne medarbejdere i landets jobcentre herunder særligt de koordinatorer, der har medvirket i forsøget Mentor for udsatte unge ledige uden uddannelse. Håndbogens enkelte dele kan læses hver for sig, således at netop de gode råd og inspirationer, der måtte være relevante i forhold til lokale udviklingsbehov, kan udvælges. Håndbogen er inddelt i 4 overordnede trin: Trin 1 - Mentor til borgere i ressourceforløb - rammer og opgaver Som afsæt for den videre udvikling af mentorordningen i ressourceforløb beskrives under trin 1 de lovgivningsmæssige rammer for brugen af mentorer og herunder mentorernes snitflade til servicelovgivningens socialpædagogiske bistand. Under trin 1 beskrives endvidere mentorens samspil med den koordinerende sagsbehandler og med øvrige fagpersoner i ressourceforløbene. Trin 2 - Etablering af mentorkorps Under trin 2 beskrives centrale temaer og anbefalinger ved etablering af mentorkorpset. Afsnittet tager afsæt i en beskrivelse af mentorkorpsets koordinator som en central figur ved etablering af korpset i den beskæftigelsesrettede udvikling for borgere i ressourceforløb. Afsnittet behandler centrale kompetencer, der bør være i fokus, når mentorerne rekrutteres og hvordan disse kompetencer afdækkes ved jobsamtalen. Endvidere præsenterer afsnittet gode råd til opstartsfasen med mentorkorpset. Trin 3 - Opkvalificering af mentorkorps Trin 3 indbefatter en række gode råd og inspirationer til temaer, der bør være centrale i et opkvalificeringsforløb for mentorer. Afsnittet beskriver fire moduler, som kan tilrettelægges med brug af fagpersoner internt i kommunen eller med ekstern kursusbistand. Overskrifterne for modulerne er: Målretning mod arbejdsmarkedet, fremdrift i mentorarbejdet, professionelt relationsarbejde, den gode samtale. Trin 4 - Vedligeholdelse af mentorkorps I håndbogens afsluttende afsnit beskrives en række forslag til den videre vedligeholdelse af mentorkorpset. De centrale temaer er at sikre en faglig ledelse, at etablere netværksaktiviteter med mentorkorpsets eksterne samarbejdspartnere og metoder til intern vidensdeling, sparring og supervision. Læsevejledning - Find det du søger De enkelte trin i håndbogen kan tilgås hver for sig. Opsummeringer findes i en række bokse med de centrale pointer kort præsenteret. I forbindelse med indsamling af viden til håndbogen har en række jobcentre bidraget med forskellige redskaber, der understøtter mentorernes arbejde. Et udvalg af disse redskaber indgår i selve håndbogen, mens andre kan findes på Beskæftigelsesregionernes hjemmesider: Redskaberne præsenteres i håndbogens redskabsbokse. I nogle tilfælde er redskaberne tilpasset for at gøre dem mere anvendelige i andre kommuner. Enkelte redskaber skal udvikles og tilrettes yderligere, så de passer til de lokale forhold i den enkelte kommune. Redskaberne skal ses som eksempler til inspiration.

7 Lovgivningen Håndbogens lovgivningsbokse opsummerer pointer i lovgivningen Mentorer i ressourceforløb Viden om Viden om opsummerer håndbogens afdækning af forskellige delområder såsom mentorens kompetencer, roller, arbejdsopgaver med mere Anbefalinger Anbefalingsbokse opsummerer anbefalinger under de enkelte afsnit Redskaber Håndbogen henviser til en række redskaber som findes på beskæftigelsesregionernes hjemmesider

8 Trin 1 Mentorer til borgere i ressourceforløb rammer og opgaver Trin 1 - Mentorer til borgere i res sourceforløb - rammer og opgaver I dette afsnit beskrives de lovgivningsmæssige rammer for brugen af mentorer herunder mentorernes snitflade til den socialpædagogiske bistand, der kan ydes efter serviceloven. Afsnittet beskriver mentorens samspil med den koordinerende sagsbehandler og med øvrige fagpersoner i ressourceforløbene og giver inspirationer til håndtering af snitflader mellem mentorer og lignende indsatser under serviceloven. Rammer for mentorer i ressourceforløbet Rammer for mentorer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Mentorers opgaver og roller i ressourceforløb Forskelle og sammenhænge mellem servicelovens tilbud og mentor Den koordinerende sagsbehandlers samspil med mentorerne i ressourceforløb Opgave- og rollefordeling mellem mentorer og andre fagpersoner i ressourceforløbet Rammer for mentorer i ressourceforløbet Find viden om: Lovgivningens rammer for brugen af mentorer i indsatsen for borgere med risiko for førtidspension Alle kommuner skal fra 1. januar 2013 have etableret tværfaglige rehabiliteringsteams. Disse teams skal bestå af fagpersoner fra beskæftigelsesområdet, socialområdet, sundhedsområdet og undervisningsområdet. Rehabiliteringsteamet giver en begrundet indstilling til indholdet i borgerens rehabiliteringsplan. Planen består af en række delmål, der alle har til formål at skabe øget tilknytning til arbejdsmarkedet for borgere med risiko for førtidspension. Rehabiliteringsplanen skal understøttes af en helhedsorienteret og tværfaglig sammensætning af tilbud i et efterfølgende ressourceforløb. I forbindelse med rehabiliteringsplanen vurderer rehabiliteringsteamet, om der er behov for mentorstøtte som en del af aktiviteterne i ressourceforløbet - samt hvor stort behovet er. Teamet bør desuden vurdere, hvilke fokusområder der bør være en del af mentorens samarbejde med borgeren. Lovgivningen De centrale pointer vedr. brug af mentorer i den nye førtidspensionsreform findes i 68 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i tilknyttede bemærkninger til loven: At målgruppen primært er borgere under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed At mentorstøtte kan indgå som en del af aktiviteterne i et ressourceforløb At rehabiliteringsteamet skal vurdere behovet for et mentortilbud At den koordinerende sagsbehandler løbende vurderer behovet for og omfanget af mentorindsatsen At mentorindsatsen særligt bør overvejes, når borgeren ikke deltager aktivt i forløbet Mentoren bevilliges efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), og mentorindsatsen tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov. Mentoren skal hjælpe borgeren med at realisere mål for 8

9 uddannelse eller beskæftigelse i rehabiliteringsplanen. Det er mentorens opgave at hjælpe borgeren til at deltage aktivt og derigennem opnå målene i ressourceforløbet. I perioder, hvor borgeren ikke deltager aktivt i konkrete tilbud, er det mentorens opgave at understøtte borgerens fortsatte motivation for og fokus på målet med ressourceforløbet. Den løbende justering og koordinering af rehabiliteringsplanen mellem kommunens forskellige tilbud og aktiviteter varetages af en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler vurderer løbende behovet for omfanget og indholdet af en fortsat mentorindsats i ressourceforløbet. Rehabiliteringsplanen og ressourceforløbet skal sammen med en øget brug af mentorer sikre, at langt færre borgere ender på førtidspension men i stedet opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. Rammer for mentorer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Find viden om: Lovgivningens rammer for brugen af mentorer i beskæftigelsesindsatsen Med udgangspunkt i lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan et jobcenter vælge at bruge mentorordningen, når en borger har behov for ekstra støtte til at opnå eller fastholde job, uddannelse, praktik, løntilskud eller et andet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Mentorordningen kan bruges til alle borgere i alle matchgrupper, som har brug for ekstra støtte for at kunne opnå eller fastholde et tilbud. Med førtidspensionsreformen skal mentorens støtte sikre tilknytning og fastholdelse i de aktiviteter og tilbud, som er fastlagt i rehabiliteringsplanen. Mentoren kan dermed være med til at styrke en lang række aktiviteter, som tilsammen vil være beskæftigelsesrettet, men hvoraf en del til bud vil være med hjemmel uden for lovgivningen om beskæftigelse. Mentorer for borgere tættere på arbejdsmarkedet (match 1 og 2) er ofte ansat i en virksomhed eller på en uddannelsesinstitution, mens mentoren i ressourceforløb ofte vil være ansat i jobcentrets mentorkorps. Mentoren i ressourceforløbet kan følge borgeren hele vejen ud på virksomheden eller uddannelsesinstitutionen, når borgeren er klar. Jobcentret får 50 procent refusion fra staten til udgifter for mentorer, herunder også mentoruddannelse. Refusionen udbetales ved godtgjorte mentortimer fordelt på specifikke borgere i kommunen og refusionen gives udenfor rådighedsloftet. Lovgivningen De centrale pointer vedr. brug af mentorer i lov om aktiv beskæftigelse findes i Det overordnede formål med mentoren er at hjælpe borgeren til at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse For personer under 30 år kan mentorordningen bruges ved overgangen til ordinær uddannelse Mentorfunktionen kan placeres på uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser under forudsætning af, at mentoren udfører et stykke arbejde, som man ikke forventer, at institutionen eller virksomheden normalt ville varetage Der kan bevilliges mentoruddannelse til mentorer Timetal for mentorfunktionen fastsættes ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos borgeren Trin 1 Mentorer til borgere i ressourceforløb rammer og opgaver 9

10 Trin 1 Mentorer til borgere i ressourceforløb rammer og opgaver Mentorers opgaver og roller i ressourceforløb Find viden om: Mentorens overordnede roller og opgaver Mentoren i et ressourceforløb skal understøtte realiseringen af rehabiliteringsplanen. Det sker blandt andet ved at arbejde med motivation og en ekstra håndholdt indsats, der skal sikre borgerens fastholdelse og tilknytning til aktiviteter og tilbud i ressourceforløbet. Der vil naturligvis være store variationer i forhold til, hvad der skal arbejdes med, hvordan der skal arbejdes samt hvilket aktivitetsniveau, der kan forventes af den enkelte borger i ressourceforløbet. Derfor vil mentorens rolle også variere fra borger til borger. Generelt set består mentorens rolle i: At være personlig vejleder og støtte At være en motiverende partner At være systemguide At være indslusningsguide på uddannelse eller arbejdsplads Mentoren kan varetage rollen som personlig vejleder og støtte i forhold til at klare hverdagen, så borgeren kan deltage i aktiviteter og tilbud. Det kan for eksempel handle om økonomi og boligforhold, om at fungere i hjemmet eller i de tilbud, som borgeren skal deltage i under ressourceforløbet. Personlig vejledning og støtte handler ofte om hjælp til at få struktur på hverdagen, så borgeren kan komme op om morgenen og passe aftaler, eller om at bruge offentlig transport. Mentoren varetager rollen som motiverende partner ved at arbejde med borgerens motivation og evne til selv at handle i forhold til konkrete udfordringer i forbindelse med ressourceforløbet. Viden om Mentorens roller kan inddeles i: 1. Den personlige vejleder og støtte Bolig Økonomi Transport Struktur på hverdagen Vækning 2. Den motiverende partner Motivation Evne til at bruge egne ressourcer Handleplaner Finde løsninger i samarbejde med borgeren 3. Systemguide Guide til øvrige fagprofessionelle i kommunens for valtninger, sundhedssystemet og psykiatrien En oversætter i forhold til systemets afgørelser og love, rettigheder og pligter En oversætter i forhold til borgerens behov En fastholdelseskoordinator i forhold til aktiviteterne i ressourceforløbet 4. Indslusningsguide på uddannelse eller arbejdsplads En støtte i at håndtere udfordringer ved opstarten på en uddannelse, en praktik eller et job Endelig varetager mentoren rollen som indslusningsguide ved at understøtte borgerens indslusning i praktikker eller en uddannelse. Det vil i mange tilfælde være ansatte på virksomheden eller uddannelsesinstitutionen, som overtager rollen som mentor, men en mentor fra jobcentret kan være en støtte ved formidling af borgerens særlige behov og en hjælp til at hånd tere de konkrete udfordringer, der kan opstå i relationen til kollegaer eller ledere i opstarts fasen. Mentoren varetager rollen som systemguide i sammenhænge, hvor borgeren har brug for en guide eller oversætter i forhold til professionelle aktører i ressourceforløbene. Som systemguide fungerer mentoren ofte også som oversætter, når borgeren oplever, at systemet er uretfærdigt eller ikke imødekommer de personlige behov. Ved at være med til at formidle borgerens behov i forhold til de aktiviteter, som foranstaltes i ressourceforløbet, har mentoren en opgave med at koordinere fastholdelsesindsatsen på tværs. Fordelingen og vægtningen af forskellige roller og opgaver vil i høj grad variere fra situation til situation og fra borger til borger. 10

11 Forskelle og sammenhænge mellem servicelovens tilbud og mentorordningen Find viden om: Mentorordningens snitflader til indsatser under serviceloven Forskellige formål med beslægtede indsatser under serviceloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Hvordan kommunen kan integrere indsatserne i ressourceforløbet I visse tilfælde kan en række indsatser efter serviceloven og mentorens opgaver i ressourceforløbet være de samme. Derfor beskrives her en række sammenhænge og forskelle særligt mellem støtten i service loven og mentorordningen i lov om en aktiv beskæftigelses indsats (LAB-loven). Servicelovens snitflader til mentorordningen vil særligt kunne forekomme, når der ydes støtte efter servicelovens 83, 85 eller efter 99 til en person, der har behov for mentorstøtte i forbindelse med et ressourceforløb. Erfaringerne viser, at snitfladeproblematikker oftest opstår i forholdet mellem servicelovens 85 (i daglig tale oftest kaldet støttekontaktpersoner) og mentorordningen. Indholdet af støtte efter Servicelovens 85 socialpædagogisk støtte Udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde netværk eller få struktur i dagligdagen. Støtten kan også bestå i, rådgivning i forbindelse med fritids- og kulturaktiviteter, hjælp til administration af personlige forhold og konfliktløsning. Der kan også være hjælp til, at den enkelte kan tilrettelægge og overskue sin egen økonomi, indkøb, ledsagelse til behandling og lægebesøg, rejser og læsning af post. Derudover kan den socialpædagogiske støtte indeholde elementer af oplæring/genoplæring i daglige færdigheder og støtte til udvikling af egne ressourcer og muligheder for at kommunikere og indgå i samvær med andre. Lovgivningen Støtteforanstaltninger i serviceloven med snitflader til mentorordningen: 83 omhandler omsorg og personlig pleje i hjemmet for personer, der ikke selv kan varetage dette på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 85 er en socialpædagogisk støtte til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og omhandler optræning eller vedligeholdelse af færdigheder i hjemmet eller i relation til kommunens øvrige behandlings- eller omsorgstilbud samt støtte i tilgangen til sociale netværk. 99 omhandler støtte til personer med sindslidelser og personer med et stof- eller alkoholmisbrug, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig. Anbefalinger Integrer indsatserne Opret et fælles mentorkorps for socialpædagogiske støttepersoner og mentorer Opkvalificer socialpædagogiske støttepersoner til at arbejde beskæftigelsesrettet Lad en og samme fagperson være mentor og socialpædagogisk støtte, så indsatserne forenkles for borgeren Sørg for, at den koordinerende sagsbehandler specificerer, hvilke opgaver og fokuspunkter hos mentoren, der skal varetages med henvisning til serviceloven henholdsvis lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Trin 1 Mentorer til borgere i ressourceforløb rammer og opgaver Mens formålet med mentorordningen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er at understøtte borgeren i at opnå eller fastholde tilbud i retning af beskæftigelse eller uddannelse, er det overordnede formål med indsatserne efter serviceloven at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse. Herunder at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktionsevne. En væsentlig forskel på støtte efter Servicelovens 85 og mentorordningen er, at den socialpædagogiske støtte kun ydes til borgere med betydelig funktionsnedsættelse, og at der ofte er tale om længerevarende støtte, mens mentorstøtte ydes til træning i en overgangsperiode for at understøtte, at personen kan opnå et tilbud i retning af beskæftigelse eller uddannelse. 11

12 Mentorer Trin 1 Mentorer i ressourceforløb til borgere i ressourceforløb rammer og opgaver 12 Formålet med førtidspensionsreformen er blandt andet at rationalisere og sammentænke kommunens indsat ser på tværs af forvaltningsområder. Kommunerne kan med fordel integrere mentorordningen og servicelovgiv ningens støtte for at opnå en enklere løsning, der kan varetages af én frem for flere af kommunens ansatte. Dette kræver dels, at socialpædagogiske støtteperso ner og mentorer opkvalificeres til øget tværfaglighed, dels, at den koordinerende sagsbehandler specificerer hvilke opgaver, der konkret skal varetages under hvilken lovgivning. Flere kommuner arbejder allerede med en model, hvor det er den samme fagperson, som varetager støtten efter serviceloven, og som fungerer som mentor. En meget svag borger vil typisk starte med at have tilknyttet en socialpædagogisk støtte. Når borgeren er klar til at blive aktiveret uden for eget hjem og har de basale færdigheder på plads, vil støtten ofte kunne blive konverteret til mentorstøtte med et nyt klart mål om den beskæftigelsesrettede træning og støtte men med den samme gennem gående medarbejder. I skemat på næste side listes en række kan og kan-ikke opgaver, som kan være en rettesnor ved sondringen i hvilke opgaver, der tilgår mentorer under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

13 Opgaver: Mentorens fokus og opgaver Mentorens opgave kan ikke være: Praktiske opgaver Kontakt Ressourceafklaring Tillid og motivation Netværk Mentorens fokus: I en overgangsperiode at hjælpe borgeren til at håndtere barrierer, der forhindrer deltagelse i ressourceforløbet Mentorens opgaver kan være: - Vækning og skemalægning af dagligdagen for at kunne møde til tiden ved aktiviteter i ressourceforløbet - Træning i at benytte offentlig transport Mentorens fokus: At støtte borgeren i kontakten til andre fagprofessionelle i ressourceforløbet og den praktiserende læge Mentorens opgaver kan være: - Hjælp til at formidle særlige behov ved opstarten i aktiviteter - Hjælp til at forstå indholdet i og meningen med aktiviteter i ressourceforløbet - Hjælp i dialogen med praktiserende læge som et led i, at borgeren opnår deltagelse i og fastholdelse i ressourceforløbet Mentorens fokus: At hjælpe borgeren med at få fokus på ressourcer og kompetencer og videreformidle disse til den koordinerende sagsbehandler Mentorens opgaver kan være: - Føre en logbog sammen med borgeren Mentorens fokus: At styrke borgerens tillid til systemet og motivere borgeren til at søge ud på arbejdsmarkedet Mentorens opgaver kan være: - At støtte borgerens opnåelse af mål i rehabiliteringsplanen gennem samtaler Mentorens fokus: At støtte borgeren i at bruge og udvide sit personlige netværk for at kunne indgå i ressourceforløbet og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse Mentorens opgaver kan være: - At hjælpe borgeren i gang med en fritidsaktivitet, hvis dette indgår i ressourceforløbet - At støtte borgeren i kontakten til familiemedlemmer eller bekendte, som kan være en støtte i at opnå en praktikplads eller et fleksjob Mentorens opgave kan ikke være: - Stå for den generelle transport til aktiviteter i ressourceforløbet Mentorens opgave kan ikke være: - En permanent støtte i forhold til en varig funk tionsnedsættelse, for eksempel at læse breve fra kommunen - At søge bevillinger for borgeren Mentorens opgaver kan ikke være: - At dokumentere eller vurdere arbejdsevne Mentorens opgaver kan ikke være: - At holde motiverende samtaler med fokus på generel livsforbedring Mentorens opgave kan ikke være: - At være borgerens sociale netværk - At være en generel støtte i borgerens tilgang til fritidstilbud Mentorer Trin 1 Mentorer i ressourceforløb til borgere i ressourceforløb rammer og opgaver Sproglig og kulturel støtte Mentorens fokus: At støtte borgeren i forhold til sproglige og kulturelle udfordringer for at undgå misforståelse og forbedre samarbejde mellem borgeren og indsatsens parter Mentorens opgaver kan være: - At hjælpe med at forstå et brev fra kommunen - Være en støtte ved træning af sproget i relation til aktiviteter i ressource forløbet Mentorens opgaver kan ikke være: - At støtte borgeren i aktiviteter som ikke er en del af ressourceforløbet Personlige udfordringer Mentorens fokus: At hjælpe borgeren med personlige udfordringer, som målrettes med ressourceforløbet. Herunder familiemæssige udfordringer, bolig- og/eller økonomi problemer Mentorens opgaver kan være: - At bistå ved møder i banken - At hjælpe borgeren med at opsøge boligselskaber Mentorens opgaver kan ikke være: - At være en støtte i personlige udfordringer, der ikke optræder som hindringer for borgerens deltagelse i ressourceforløbet 13

14 Mentorer Trin 1 Mentorer i ressourceforløb til borgere i ressourceforløb rammer og opgaver Den koordinerende sagsbehandlers samspil med mentorerne i ressourceforløb Find viden om: Hvordan der skabes sammenhæng og fokus i mentorernes indsatser Den koordinerende sagsbehandlers indføring af mentorer til nye mentorforløb Trepartsmøder Logbøger Samarbejde om opfølgning og koordinering i ressourceforløbet Alle borgere, der deltager i et ressourceforløb, tilknyttes en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal tage sig af borgerens sag på tværs af kommunens afdelinger og andre involverede aktører i ressourceforløbet og følge op på de aktiviteter, som er udpeget af rehabiliteringsteamet. Det er derfor den koordinerende sagsbehandler, der har myndighedsrollen i forhold til at følge op på de aftaler, der er indgået i ressourceforløbet. Den koordinerende sagsbehandler udpeger indsatsområder for mentoren Med udgangspunkt i rehabiliteringsplanen er det den koordinerende sagsbehandler, der bestiller mentorens indsats til at støtte op om rehabiliteringsplanen. I forlængelse af anbefalingerne fra rehabiliteringsteamet er det en del af den koordinerende sagsbehandlers rolle at udpege periodiske fokusområder i mentorens arbejde med en borger. Det vil sige, at hver mentor har nogle konkrete indsatspunkter at arbejde ud fra. At sætte mål for mentorindsatsen er desuden et godt udgangspunkt for en afstemning af forventningerne til hvilke fokusområder, der bør indgå og eventuelt ikke indgå i samarbejdet mellem mentoren og borgeren. Den koordinerende sagsbehandler kan til dette arbejde bruge et henvisningsskema, som findes i håndbogens eksempler på redskaber. Hvis der i en periode ikke opnås fremdrift i forhold til de mål, der er sat for mentorindsatsen, er det den koordinerende sagsbehandlers opgave at undersøge situationen nærmere i samarbejde med mentoren. I visse tilfælde kan mentorindsatsen afsluttes, hvis det vurderes, at mentorens rolle ikke er understøttende. Anbefalinger Gode råd til samspil med den koordinerende sagsbehandler i ressourceforløb: Sæt mål for mentorforløbet ved bestillingen af mentor, så der er et fælles afsæt for, hvad der skal arbejdes med, og hvilket omfang mentorstøtten skal have Vær sikker på, at oplysninger, der er vigtige for mentorarbejdet udveksles mellem sagsbehandler og mentoren. Det kan eksempelvis være oplysninger om diagnose(r), hvis det har betydning for, hvordan mentoren skal tilrettelægge aktiviteter i støtten til borgeren Sørg for, at mentoren kan videregive observationer om fremdrift og udfordringer i forhold til rehabiliteringsplanens delmål. Brug logbøger og trepartsmøder i opfølgning og koordinering af ressourceforløbet Vær åben omkring de emner, mål og observationer, der noteres i logbogen, så borgeren er klar over, hvad der noteres og kan tilslutte sig indsatsen Husk at indhente samtykke fra borgeren, når der udveksles fortrolige oplysninger mellem sagsbehandler og mentor Den koordinerende sagsbehandler indfører mentor i opgaven Den koordinerende sagsbehandler skal sørge for, at mentoren har de nødvendige oplysninger at arbejde ud fra. Hvis mentoren ikke ved nok om borgerens diagnose eller sygdomsbillede, kan det få uhensigtsmæssige følger. Det er dog ikke altid, at en diagnose er beskrevet, så den klæder mentoren tilstrækkeligt på til opgaven. Det kan for eksempel være ved at give anvisninger til særlige hensyn ved samarbejdet med en borger. Et godt råd er at lade borgeren selv formidle de oplysninger, som er væsentlige for samarbejdet, og at få sagsbehandleren til at supplere, hvis yderligere oplysninger har en positiv betydning for mentorens arbejde. Borgerens samtykke skal indhentes, når der videregives sagsoplysninger mellem kommunens forvaltninger. 14

15 Mentoren kan være et vigtigt led i koordinering og opfølgning under ressourceforløbet Et velfungerende samspil er vigtigt, for at den koordinerende sagsbehandler kan følge op og koordinere indsatserne i ressourceforløbet. Det gælder særligt i forhold til de borgere, som har svært ved selv at holde kontakten til kommunen og informere om egen situation. Mentoren vil ofte få et meget nært kendskab til borgerens udfordringer og behov. Dette er vigtig viden i forhold til den fremadrettede indsats og i forhold til at skulle justere i aktiviteternes indhold, sammensætning og mængde. Mentoren er ofte den, der har det tætteste samarbejde med borgeren og først får indsigt i for eksempel: At borgeren har behov for støtte til at håndtere social angst At borgeren oplever helbredsmæssigt tilbagefald eller fremgang At borgeren har mistet overblikket over ressourceforløbets elementer At borgeren har misforstået hensigten eller formålet med et tilbud/ en aktivitet At borgeren ikke følger en behandling eller medicinering At borgeren oplever øget motivation og parathed Mentorens observationer kan med fordel bruges i den koordinerende sagsbehandlers opfølgende arbejde med at beskrive fremdrift på delmålene i rehabiliteringsplanen. Gennem mentorens samtaler med borgeren vil mentoren ofte have indsigt i: Borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv og realistiske forståelse af egne kompetencer Borgens motivation Borgerens evne til at håndtere sygdom Borgerens evne til at håndtere hverdagen Borgerens evne til at opsøge fagpersoner eller ressourcepersoner Borgerens evne til at bruge eget netværk Mentoren kan sammen med borgeren overlevere viden gennem de opfølgningssamtaler, der er med den koordinerende sagsbehandler i ressourceforløbet. Erfaringen viser, at det ofte gør borgerne bedre til at udtrykke ønsker og bekymringer eller redegøre for egen situation, når mentoren er med ved opfølgningssamtalerne. Det kan umiddelbart være nemt for mentoren at bære spørgsmål og små statusbeskrivelser ind til sagsbehandleren uden om borgeren, men netop samarbejdet med borgeren er et vigtigt redskab i forløbet. For nogle borgere betyder tilknytningen til en mentor store forandringer i synet på og fornemmelsen for egne muligheder. Der kan derfor være behov for, at mentoren kan gå til sagsbehandleren for at foreslå justeringer i rehabiliteringsplanen. Mentoren kan bruge en logbog Når mentoren arbejder med mange borgere på en gang, kan det være nødvendigt, at indføre en logbog. Logbogen følger op på mentorens observationer i forhold til de mål og aktiviteter, der er opstillet i rehabiliteringsplanen og i den koordinerende sagsbehandlers henvisning til mentorindsatsen. Ved brug af logbøger i mentorindsatsen gælder den samme forvaltningsskik som ved øvrig sagsbehandling. Kommunen har notat pligt og skal derfor journalisere de oplysninger, der bruges som grundlag for sagsbehandlingen. Hvis man anvender en logbog, skal indholdet fremlægges for borgeren for at sikre hans/hendes accept af og tilknytning til ressourceforløbet og indholdet i logbogen. Logbogen kan derfor være et nyttigt redskab - så længe den er gennemskuelig for borgeren og let at administrere for mentoren. Borgeren kan til enhver tid bede om aktindsigt. Trin 1 Mentorer til borgere i ressourceforløb rammer og opgaver Redskaber Redskab 1: Eksempel på logbog Redskab 2: Henvisningsskema fra koordinerede sagsbehandler til mentor Læs mere på:

16 Trin 1 Mentorer til borgere i ressourceforløb rammer og opgaver 16 Opgave- og rollefordeling mellem mentorer og andre fagpersoner i ressourceforløbet Find viden om: Mentorens opgaver og roller i samarbejde med andre fagprofessionelle Mentorens arbejde med at sikre overgange mellem tilbud i ressourceforløbet Gode råd til mentorernes balance mellem at formidle borgerens behov og systemets krav Borgere i ressourceforløb har ofte kontakt til en række fagpersoner i relation til de komplekse problemstillinger, som de står over for. Da mentoren ofte er borgerens støtte i forhold til systemet, betyder det, at mentoren også får en mængde samarbejdsflader med andre fagpersoner i kommunen og sundhedssystemet. Opmærksomheden bør være på, at borgeren selv skal føre ordet og være aktiv i at opsøge og gøre brug af hjælpen. Borgeren kan dog have brug for, at en mentor har overblikket og kan guide til de relevante indsatser. Mentorer har derfor brug for kendskab til et stort netværk af fagprofessionelle i kommunens forvaltninger, i sundhedssystemet og i behandlings- eller beskæftigelsesfremmende tilbud. Det er samtidig vigtigt, at mentoren, som guide til andre fagprofessionelle, ikke bliver borgerens advokat og talsperson for opnåelse af forskellige former for bevillinger. God overgang mellem aktiviteter i ressourceforløbet Nogle borgere i ressourceforløb har meget svært ved at formidle konkrete behov og udfordringer. I praksis kan det betyde, at overgange mellem aktiviteter kan Anbefalinger Gode råd til samarbejdet mellem mentor og fagpersoner: Hold fokus på, at mentoren er en guide for borgeren og ikke et talerør eller en advokat Sørg for, at mentoren har en kontaktliste med overblik over andre fagprofessionelle i kommunen og henvis borgeren videre (bolig, uddannelse, økonomi) Lad for så vidt muligt borgeren selv være initiativtager og ordfører, men støt op om borgerens dialog med fagpersonerne i ressourceforløbet Viden om Mentorens opgaver i samarbejdet med andre fagprofessionelle: Ved opstarten af nye tilbud eller aktiviteter i ressourceforløbet kan mentoren spille en vigtig rolle i formidling af borgernes konkrete behov og udfordringer og dermed sikre fastholdelse i overgangen Mentoren spiller ofte en væsentlig rolle som formidler sammen med borgeren ved konsultationer hos egen læge være svære, og at der er behov for lange opstartsfaser, hver gang en ny aktivitet sættes i gang. Mentoren kan være en stor hjælp ved at viderebringe konkrete behov hos borgeren - for eksempel i forhold til små hensyn, som har betydning for borgerens evne til at deltage i aktiviteten. Det kan for eksempel handle om aftaler ved konflikter, beskeder, sociale sammenhænge, mødetider eller transport. Kontakten til arbejdsplads og uddannelsesinstitution Som mentor er der også en opgave i forhold til en kommende arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Det er vigtigt, at mentoren bliver enig med borgeren om, hvad en eventuelt kommende arbejdsplads eller uddannelsesinstitution bør vide om hans/hendes udfordringer og diagnose(r) for bedst muligt at kunne tage hensyn og undgå misforståelser. Mentoren kan også hjælpe med at fortælle dette videre til virksomheden eller studievejlederen. Mentoren varetager dermed en opgave i at være tovholder på den fastholdelsesindsats, som aftales mellem borger, sagsbehandler, studievejleder, virksomhed osv. Borgeren bør så vidt muligt selv have dialogen og kontakten med arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionen, men mentoren kan eventuelt være med i opstarten eller som støtte for borgeren. Samarbejde med praktiserende læger Mentorer er ofte en nødvendig støtte i borgernes dialog med de praktiserende læger. Under konsultationen spiller mentoren ofte en vigtig rolle med at formidle borgerens egen oplevelse af hans/hendes helbredstilstand og evne til at håndtere de helbredsmæssige udfordringer i forbindelse med ressourceforløbet. Mentoren kan være med til at fortælle om indholdet og formålet med de konkrete aktiviteter, som er iværksat i ressourceforløbet. Dermed kan den praktiserende læge bedre vejlede borgeren. Det kan være en god idé at booke tid til en dobbelt konsultation, når mentoren er med hos lægen. Så er der bedre tid til en grundig dialog og vejledning.

17 17 Trin 1 Mentorer til borgere i ressourceforløb rammer og opgaver

18 Mentorer Trin 2 - Etablering i ressourceforløb af mentorkorps Trin 2 - Etablering af mentorkorps Under dette trin beskriver håndbogen en række forslag og gode råd ved rekruttering og opstart af mentorteamet. Erfaringer viser, at en teamleder ofte optræder som hjørnesten ved etableringen af mentorkorps. Afsnittet beskriver derfor koordinatorens funktioner og opgaver og kommer med gode råd og forslag til rekrutteringsprocessen og opstartsprocessen. Koordinatoren i mentorkorpset Rekruttering af mentorer Opstart af mentorkorpset Koordinatoren i mentorkorpset Find viden om: Koordinatorens opgaver Koordinatorens funktion ved opstart og forankring af mentorkorpset Erfaringer fra landets jobcentre viser væsentlige fordele ved at have en koordinator eller en teamleder i jobcentrets mentorkorps. Koordinatoren skal sikre den daglige drift i teamet, men det er også hans/hendes opgave at sikre, at mentorteamet arbejder målrettet, samt at indsatsen kan dokumenteres over for den koordinerende sagsbehandler, jobcentrets ledelse og kommunens politikere. Derudover skal koordinatoren lette mentorernes samarbejde med de koordinerende sagsbehandlere og med de konkrete aktiviteter og indsatser, som borgerne indgår i. Koordinatoren vil ofte være mentorernes daglige sparringspartner i forbindelse med de enkelte borgere og ved mentorernes indgang og kendskab til kommunens øvrige fagprofessionelle. De konkrete opgaver hos koordinatoren vil dels være at sikre den daglige drift af mentorkorpset, dels at sikre teamets faglige forankring gennem sparring med fagkonsulenter i jobcentret og i de øvrige forvaltninger. Anbefalinger Opgaver som kan varetages af en koordinator ved etablering af mentorteamet: Koordinere indslusning af borgere til teamet Koordinere vagtplanen, ferieplan, afspadsering for mentorerne Indhenter tidsregistrering fra mentorerne med henblik på refusion Har indsigt i borgerens sager og matcher borger med mentorer Kender lovgivningen på området og kender de mest brugte tilbud i ressourceforløbene Er sparringspartner for mentorerne Koordinerer mentorernes supervision og sparring med faglige konsulenter og de koordinerende sagsbehandlere i kommunen Er mentorteamets talerør til resten af organisationen Formidler mentorernes arbejdsfelt til den øvrige organisation 18

19 Mentorteamets forankring Ved etablering af mentorteamet spiller koordinatoren en vigtig rolle både i forhold til at sikre teamets forankring i jobcentret og ved teamets tilknytning til socialforvaltningen og sundhedsområdet. Helt generelt kan koordinatoren med fordel: Deltage i jobcentrets personalemøder Deltage i teammøder med de koordinerende sagsbehandlere Arrangere teammøder med jobcentrets fagkonsulenter så teamet får indsigt i lovgivningens tilbud, krav og begrænsninger Afholde introduktionsmøder med de forskellige afdelinger i jobcentret omkring ofte benyttede aktiviteter i ressourceforløbene. Indsigt i de konkrete aktiviteter og tilbud i ressourceforløbet er vigtig i forhold til mentorernes fastholdelsesindsats Mentorteamet er i mange tilfælde adskilt fra det øvrige jobcenter både rent opgavemæssigt men nogle gange også ved den fysiske placering. Det er derfor vigtigt, at koordinatoren formidler mentorernes indsatsområde og særlige faglighed til den øvrige del af jobcentret. Derfor er det også koordinatoren, der repræsenterer teamet til fælles personalemøder og ved teammøder med de koordinerende sagsbehandlere. Det kan være en fordel for koordinatoren at oprette en kontaktliste med navne og kontaktoplysninger på fagpersoner og frivillige, som kan være en støtte i mentorenes arbejde. Den daglige drift af mentorteamet Koordinatoren er den person i mentorteamet med størst viden om mentorernes individuelle kompetencer og kan derfor matche de enkelte borgere med en mentor. Eventuelt med afsæt i en profilbeskrivelse udfyldt af mentorerne. Profilbeskrivelsen kan kort beskrive mentorens erfaringer med specifikke målgrupper og mentorens særlige faglige kompetencer. Det er koordinatorens rolle at stå for teamets vagtplaner og kalenderplanlægning. Ofte registrerer koordinatoren også forbruget af mentortimer for den enkelte borger i ressourceforløbet, så jobcentret kan indhente refusion. Derudover kan en mere detaljeret tidsregistrering af mentorens arbejdsopgaver være kilde til intern debat i mentorteamet omkring fordeling af mentorernes tid mellem: Mentorer Trin 2 - Etablering i ressourceforløb af mentorkorps Viden om Mentorteamets kontaktliste kan blandt andet indeholde kontaktoplysninger på: Psykiatrisk skadestue Frivillige krisecentre Distriktspsykiatrien Socialcentret Udbetalingen Rehabiliteringstilbud Socialpsykiatrien Misbrugscentret SSP SPS-støtte Sundhedsplejen Psykologisk og pædagogisk rådgivning Virksomheder og praktiksteder Statsforvaltningen Herberg Kvindecentre Væresteder i socialpsykiatrien Boligselskaber Bolig anvisningen UU Opfølgning, dialog og undersøgelse med andre fagprofessionelle Transport med borgeren Administration og registrering Personlig kontakt og samtale med borgeren I nogle tilfælde vil mentorerne bruge meget tid på at tale med andre fagprofessionelle. Det kan måske ske uden, at borgeren deltager, hvis muligheder i behandlingssystemet eller distriktspsykiatrien skal undersøges. I kommuner med større geografiske afstande vil mentoren også bruge meget tid på egen transport. 19

20 Mentorer Trin 2 - Etablering i ressourceforløb af mentorkorps Rekruttering af mentorer Find viden om: Kompetencer der bør være i fokus ved rekruttering af mentorer Anbefalinger til rekrutteringsprocessen Rekruttering af mentorer til mentorteamet kan med fordel tage udgangspunkt i målgruppens sammensatte problemstillinger og en formulering af de overordnede mål for mentorkorpset. Det helt overordnede mål med mentorkorpset er at støtte realiseringen af rehabiliteringsplanen som en håndholdt og motiverende indsats. Mentorerne skal støtte borgerne i at klare hverdagen og engagere sig i ressourceforløbet - uden at tage ansvar for problemløsningen og uden at agere behandler. Mentorens rolle som personlig vejleder og støtte, systemguide, motiverende partner og indslusningsguide til uddannelse og job beskrives i håndbogens afsnit om mentorens roller i ressourceforløb. Mentorernes kompetencer En helt central kompetence for mentorer er at kunne arbejde motivationsfremmende og ressourceorienteret med borgere, for hvem sygdom og sociale udfordringer ofte sjæler perspektivet på arbejdsmarkedet. Mange mentorer trækker her på erfaringer med professionelt relationsarbejde fra for eksempel kriminalforsorgen, psykiatrien eller specialskoleområdet. Men også mange mentorer har erfaringer med relationsarbejde fra andre brancher. Flere erfaringer viser, at en uddannelse som coach giver brugbare kompetencer. Gode redskaber kan blandt andet findes inden for ledelsesbaseret coaching, hvor man arbejder med fokuspersonens udfordringer og udviklingsønsker inden for en begrænset ramme. Rammen kan bestå af organisationens politikker og mål eller lovgivningsmæssige rammer, som er tilfældet for borgere i ressourceforløb. Viden om Mentorens kompetencer Mentoren skal forstå systemet og være bindeled mellem sagsbehandleren og borgeren Mentoren skal kunne agere professionelt, selvom dennes personlige vurdering er, at lovgivningen sætter begrænsninger for, hvad der kan gøres, og hvad der måske giver værdi og mening Mentoren skal kunne understøtte arbejdsmarkedsrettede mål Mentoren skal have kendskab til konflikthåndtering og evne at arbejde med flere forskellige og modsatrettede opfattelser af virkeligheden For borgere i et ressourceforløb kan sygdom og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet fylde meget. En del af mentorens opgaver er at få øje på og udvikle konkrete ressourcer i form af evner og kompetencer, der kan sættes i spil Mentoren skal have indsigt i handlemønstre og tankemønstre hos personer med forskellige sygdomsbilleder og diagnoser Indsigt i målgrupperne og en overordnet viden om psykisk sårbarhed og konkrete diagnoser er vigtige kompetencer hos mentorerne, når det gælder, hvordan kommunikationen og mentorrollen bedst varetages. Det gælder for eksempel viden om reaktionsmønstre eller tankemønstre hos en person med social angst, ADHD eller smerter. Det er dog ikke nødvendigt, at mentoren har dybere indsigt i de ofte komplekse sygdomsbilleder, som en borger kan have. Men mentorens evne til at indgå professionelt i relationsarbejdet skal balanceres af kompetencer i rollen som systemguide. For at kunne arbejde professionelt som systemguide trækker mange mentorer på tidligere erfaringer og samarbejde med kommunens sagsbehandlere. Den væsentligste fordel hos den erfarne systemguide er dels kendskabet til kommunens tilbud og centrale dele af lovgivningen, dels at mentoren forstår vigtigheden i at kunne balancere mellem borgernes drømme og motivation og samtidig formidle systemets rammer og krav. I praksis vil det sige, at mentoren skal kunne handle professionelt, selvom lovgivningen sætter begrænsninger. Mentorens opgave er at hjælpe borgeren med at få øje på egne ressourcer. Mentoren skal derved støtte borgeren i selv at tage de skridt, der skal til for at indgå i og gennemføre ressourceforløbet. En del jobcentre benytter deltidsansatte mentorer. Fordelen er, at deres erfaring fra andre brancher kan bruges i arbejdet med borgeren, og at der potentielt kan rekrutteres mange kompetente mentorer, som er deltidsbeskæftiget med egen virksomhed eller løst tilkoblet i et andet ansættelsesforhold. 20

21 Ulempen ved deltidsansatte mentorer kan være, at sparring og vidensdeling hurtigt kommer til at fylde for meget i forhold til den personlige kontakt med borgerne. Dernæst er det som mentor nødvendigt at kunne handle fleksibelt i forhold til borgere med akutte behov, så borgerne kan henvende sig til mentoren uden for de aftalte tider. En sådan fleksibilitet kan være svær at mobilisere i en deltidsansættelse. Rekruttering Erfaring fra landets mentorkorps viser, at ansøgerne ofte består af medarbejdere, der har uddannelse og erfaringer med at indgå professionelt i mentorens relationsarbejde. Fokus ved rekruttering af ansøgerne kan derfor koncentreres mere om ansøgernes evne til at arbejde som systemguide. Særligt ansøgernes evne til at indgå i et samarbejde med jobcentret, hvor lovgivningen rummer krav om aktiv deltagelse for at kunne modtage ydelser, er en vigtig kompetence. For at klarlægge mentorens kompetencer og evne til at udfylde de fire overordnede roller kan det være en god hjælp at bruge cases til jobsamtalen. Eksempler på cases kan være sammenhænge, hvor: Anbefalinger Rekruttering af mentorkorpset Afdæk kandidaternes kompetencer i forhold til de fire overordnede mentorroller ved at bruge dilemmacases ved jobsamtalen Læg vægt på kandidaternes kompetencer som systemguide herunder kandidaternes kompetence som oversætter mellem systemet og borgeren Søg at etablere en kompetencemæssig bredde i teamet, således at teamet tilsammen har indsigt i de forskellige forvaltnings områder, der indkapsler ressourceforløbet Mentorer Trin 2 - Etablering i ressourceforløb af mentorkorps Mentoren skal finde balancen mellem at opnå tillid og samtidig sætte grænser for personlig involvering Mentoren skal afstemme forventningerne til samarbejdets indhold i forhold til rehabiliteringsplanens mål og borgerens behov - for eksempel omkring støtte i hjemmet Mentoren får kendskab til forhold, der bør indberettes som for eksempel kriminalitet, socialt bedrageri eller barnets tarv Mentoren oplever en utilfreds borger, hvor den koordinerende sagsbehandler har givet afslag på personens ønske om en ydelse eller et tilbud. Ved rekruttering af mentorkorpset bør man søge så stor kompetencemæssig bredde som muligt. Erfaringer fra eksisterende mentorkorps tyder på flere fordele ved, at teamet sammensættes af kolleger med baggrund i forskellige forvaltningsområder - herunder sundhedsområdet, socialområdet, socialpsykiatrien, misbrugsområdet, specialskoleområdet og handikapområdet m.m. Herudover kan mentorer med forskellig alder, køn etnicitet, personligheder være en fordel i forhold til den efterfølgende matchning af borger/mentor. Redskaber Redskab 3: Jobannonce Redskab 4: Dilemmacases til jobsamtalen Læs mere på:

22 Mentorer Trin 2 - Etablering i ressourceforløb af mentorkorps Opstart af mentorkorpset Find viden om: Anbefalinger til rammesætning af mentorteamets indsatser Den fysiske placering af mentorteamet Etablering af mentorteamets kriseplan Når mentorteamet er samlet begynder opstartsfasen. Her er det vigtigt, at koordinatoren får klarlagt rammerne for mentorindsatsen i ressourceforløbet og får forankret teamet i forhold til den øvrige kommunale organisation. Er der tale om et helt nyt mentorkorps i jobcentret, er det værd at overveje den fysiske placering. I dette afsnit findes gode råd til de opgaver, der er i opstartsfasen. Derudover indgår anbefalinger til et par af de praktiske foranstaltninger, som er nyttige at have på plads allerede ved opstarten af mentorteamet - herunder mentorens kontaktliste, mentorens kriseplan og en plan for visitering af borgere til teamet. Der kan imidlertid også være fordele ved at placere mentorerne isoleret fra jobcenteret, da det giver mulighed for at indrette rum, der inviterer til relationsarbejde på en anden måde end ved almindelige møderum med dataskærme og skranker. Igennem mentorens rolle som motivationspartner understøttes borgernes evne til at klare forskellige udfordringer. For eksempel ved at stille spørgsmål, der ser på løsninger, drømme, ressourcer, rollemodeller og tidligere eller nuværende ressourcer. Det er derfor vigtigt, at borgeren føler sig tryg og kan afprøve forskellige tænkte situationer i en behagelig atmosfære. Lokalets indretning har altså i høj grad indflydelse på at skabe en sådan atmosfære. Udarbejd en kriseplan Mentorerne arbejder med borgere, som kan være i livskriser og som kan føle sig presset til det yderste ved deltagelsen i ressourceforløbet. Mentorerne arbejder også med personer, som er udad-reagerende og aggressive. Mentorerne arbejder af samme grund i mange situationer, som er konfliktfyldte eller kan have karakter af krisehåndtering. Netop i disse sammenhænge kan mentorerne uvægerligt komme til at tage Rammerne om mentorteamets indsatser For at sætte rammerne for mentorteamets indsats, bør de konkrete målsætninger for arbejdet gennemgås. Ved at have klare formuleringer for målet, sikres balancen mellem at opnå gode relationer og gode resultater. Gode relationer til borgerne er ikke i sig selv et mål for et mentorkorps. På lidt længere sigt har mentorkorpset også brug for at kunne måle sin egen indsats for at kunne dokumentere effekterne af indsatsen over for kommunens chefer og politikere. Med afsæt i målsætningerne kan mentorkorpset drøfte værdier, der kan understøtte de overordnede mål. Ved at drøfte værdier kan mentorerne bedre navigere i konkrete dilemmaer eller udfordrende situationer. Placering af mentorteamet Mentorteamets placering afhænger ofte af konkrete og praktiske muligheder for at stille et passende lokale til rådighed. Skal mentorteamets placering vurderes, kan man eventuelt lade følgende overvejelser indgå. Mentorernes primære samarbejdsparter er de koordinerende sagsbehandlere. En placering af mentorteamet i umiddelbar nærhed af de koordinerende sagsbehandlere vil derfor være godt for samarbejdet og den løbende tilretning og justering i ressourceforløbet. Ofte vil de koordinerende sagsbehandlere også kunne lette mentorens adgang til det øvrige system og de øvrige forvaltninger i ressourceforløbet. Anbefalinger Sæt målbare mål for mentorteamet: For eksempel: At borgerne kan fastholdes i ressource forløbet At borgerne oplever, at rehabiliteringsplane og ressourceforløbet imødekommer behov på vej mod en øget tilknytning til arbejdsmarkedet At borgernes aktiveringsgrad stiger At der sker progression i forhold til opstillede delmål i rehabiliteringsplanen eller i henvisningen fra den koordinerende sagsbehandler Indkreds mentorteamets værdier: For eksempel: Så få drøftelser som muligt om borgeren uden borgeren Vi arbejder med ressourcer og små skridt på vejen til øget tilknytning til arbejdsmarkedet Vis indlevelse i forhold til borgeren og skab tillid, men bevar en professionel relation Undgå at blive borgerens advokat i forhold til systemet Vi arbejder med indsigt i borgernes behov men forsørger at arbejde fordomsfrit Vi er ærlige og synlige omkring vores samarbejde med den koordinerende sagsbehandler 22