Faglige standarder for forsikringsdækkede psykologydelser
|
|
- Kaj Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faglige standarder for forsikringsdækkede psykologydelser Opsummering Der er i dag bred forskningsmæssig konsensus om, at psykoterapi virker. Formålet med faglige standarder for forsikringsdækkede psykologydelser er at sikre, at klienten modtager en psykologfaglig ydelse af høj kvalitet. Psykologydelser udført for forsikringsselskaber bør kun ydes af en psykolog, der som minimum er autoriseret. Valg af psykologfaglige metoder bør i et samarbejde mellem klient og psykolog alene besluttes ud fra klientens problematik, behov og præferencer. Klienten bør have mulighed for at vælge, hvilken psykolog, der skal stå for samtaleforløbet. Psykologiske ydelser opdeles overordnet set i psykologbehandling og andre psykologiske ydelser. Det er vigtigt, at psykologen får mulighed for at udrede klienten, og at behandlingslængden kan afhænge af denne psykologfaglige udredning inden for de aftalte rammer. I korterevarende psykologisk behandling og i psykologisk krisebehandling bør psykologen have råderet over 12 sessioner, som i visse tilfælde kan forlænges med yderligere 12 sessioner. I længerevarende psykologisk behandling bør psykologen have råderet over 25 sessioner, som i visse tilfælde kan forlænges med yderligere 25 sessioner. Råderetten for andre psykologiske ydelser er på fem sessioner; disse fem indgår i råderetten på 12 sessioner ifm. psykologbehandling og psykologisk krisebehandling. Psykoterapiforskningen viser, at gennemsnitligt 12,7 sessioner forbedrer mellem 58% og 67% af klienterne med klinisk signifikans. Hovedparten af de effektundersøgelser, som har givet tidsbegrænset psykoterapi sin stærke evidens, baserer sig på forløb med en varighed på under 20 sessioner (i gennemsnit 14 sessioner). Den største forbedring ses typisk i starten af et behandlingsforløb, hvorefter klientens udvikling almindeligvis fortsætter i udviklingsmæssige spring og tilbagegange, indtil et godt nok niveau nås, og forløbet afsluttes. Undersøgelser viser, at langt de fleste klienter trækker sig tilbage fra yderligere behandling, når de har opnået en væsentlig bedring. Dette mønster genfindes i statistikken over psykologordningen, hvor der i snit anvendes otte ud af de 12 samtaler, som er til rådighed. Klienter med komplekse psykiske lidelser (multiple psykiske lidelser/kroniske problemstillinger/personlighedsforstyrrelse) har typisk behov for længere behandlingsforløb, end hvad der kan rummes inden for korttidsterapiens ramme på op til 25 sessioner. En del almindelige klienter med angst eller depression kan have bagvedliggende komorbiditet i form af fx personlighedsforstyrrelse, som måske først dukker op ifm. grundig psykologisk udredning eller i løbet af behandlingsforløbet. Det er vigtigt for psykolog og klient nogenlunde at kende behandlingslængden, da dette ellers kan umuliggøre en hensigtsmæssig planlægning af forløbet. Forskning viser, at de fleste klienter, som tilbydes psykoterapi gennem deres arbejds- eller studiemæssige tilhørsforhold, bliver tilbudt for korte behandlingsforløb (under fem sessioner), og at det derfor kun er 20% af disse klienter, som profiterer tilstrækkeligt af behandlingen. Jo mere belastet en klient er ved psykoterapiens opstart, jo længere terapeutisk forløb vil det typisk kræve at bringe klienten tilbage til sit normale funktionsområde. Såfremt man begrænser behandlingslængden til eksempelvis fem eller 10 sessioner, vil man favorisere de mest velfungerende klienter på bekostning af dårligere klienter. Side 1 af 11
2 Indhold Dette notat beskriver en række forhold, som er relevante for faglige standarder for psykologiske ydelser udført for forsikringsselskaber. Først beskrives formålet med at have faglige standarder for psykologiske ydelser samt nogle generelle forhold omkring psykologydelser udført for forsikringsselskaber. Dernæst følger en oplistning af, hvilke psykologiske ydelser, der er tale om, inkl. en sondring mellem psykologbehandling og andre psykologiske ydelser. Efterfølgende angives standarderne for de relevante psykologydelser med hovedvægt på de anbefalede behandlingslængder for hver af ydelserne. Endelig gennemgås den relevante forskningslitteratur på området, som har ligget til grund for de faglige standarder. Indledning Der har gennem en længere årrække været forskningsmæssig konsensus omkring, at den generelle effekt af psykoterapi er betragtelig, og at der er større effekt af psykoterapi end af placebobehandling (Lambert, 2013). I 1980 viste en metaanalyse af 475 effektundersøgelser, at psykoterapi var klart mere effektivt end ingen behandling, og at gennemsnitsklienten i psykoterapi klarede sig bedre end 80% af de klienter, der ikke modtog behandling (Smith og kolleger, 1980). I 1991 viste en anden undersøgelse, at 15 sessioners psykoterapi har den samme gunstige virkning på den gennemsnitlige klient som to års spontan remission 1 (McNeilly og Howard, 1991). Psykoterapi har ikke bare vist sig at have god effekt i kontrollerede studier, men også i naturalistiske undersøgelser af almindelig klinisk praksis (Stiles og kolleger, 2006; 2008), dog forudsat at psykoterapien har den fornødne længde (Hansen og kolleger, 2002). Formål med faglige standarder De faglige standarder sætter rammerne for indholdet af de psykologydelser, som Dansk Psykolog Forenings privatpraktiserende psykologer udfører for forsikringsselskaber Formålet med at formulere faglige standarder for forsikringsdækkede psykologydelser er: At klienten modtager en psykologfaglig ydelse af høj kvalitet At der mellem forsikringsselskab og psykolog er en fælles forståelse af indhold og forventeligt omfang af de enkelte psykologydelser At klienten klart kan se forskellen i indhold og forventet omfang og forløb af forskellige typer af psykologydelser. At klienten tildeles den relevante ydelse ift. sit behov og policens dækning. Generelt om psykologiske ydelser udført for forsikringsselskaber Psykologydelser udført for forsikringsselskaber bør kun ydes af en psykolog, der som minimum er autoriseret. Herudover gælder det etiske princip, at psykologen må have de rette kompetencer/viden for at udføre opgaven med tilstrækkelig faglig tyngde. Den initiale fase af et psykologisk samtaleforløb omfatter altid elementer af klinisk afklaring og vurdering af klientens problematik og behov for behandling. Denne psykologfaglige vurdering vil ofte ske sideløbende med, at selve interventionen/behandlingen påbegyndes. I løbet af de første samtaler vil psykologen derfor kunne give tilbagemelding til forsikringsselskabet/netværket om, hvorvidt den visiterede ydelse svarer til klientens behov, og om klienten forventes at ville profitere af den givne ydelse. Det er psykologens ansvar, at psykologydelsen er relevant ift. klientens behov og policens dækning, som psykologen derfor skal kende. 1 Begrebet spontan remission dækker over det fænomen, at klienten bedres over tid uden behandling. Side 2 af 11
3 Gennem hele samtaleforløbet har psykologen i samarbejde med klienten ansvar for og frihed til at vælge, hvilke psykologfaglige metoder, der skal anvendes. Forsikringsselskabet/netværket kan således ikke diktere metodevalget, som i stedet altid bør besluttes ud fra klientens problematik, behov og præferencer. Det er desuden psykologens ansvar i dialog med klienten at afslutte samtaleforløbet, når det er relevant; naturligvis senest inden for den aftalte tidsramme. Det er tilsvarende psykologens ansvar at søge om ændring eller udvidelse af rammen, når der er faglig begrundelse for det, og policen muliggør det. Det anbefales, at klienten får mulighed for at vælge, hvilken psykolog, der skal forestå samtaleforløbet, da dette alt andet lige vil give en bedre kvalitet i rådgivningen/behandlingen og sandsynligvis medføre et mere effektivt forløb med færre konsultationer. Hvis klient og psykolog allerede kender hinanden, kan der således bygges oven på en allerede etableret arbejdsalliance, ligesom psykologens kendskab til klientens livssammenhæng kan lette processen. Såfremt klienten ikke har personligt kendskab til en bestemt psykolog, men har fået vedkommende anbefalet eller blot vælger ud fra præference omkring køn/alder/metodeudgangspunkt kan det tilsvarende være en fordel at imødekomme dette. En væsentlig del af en succesfuld psykologbehandling/-rådgivning skyldes således en effektiv arbejdsalliance, som styrkes, når klienten får lov til at vælge væsentlige forhold ved forløbet (Kwan og kolleger, 2010; Wampold, 2007). Psykologiske ydelser Ved psykologiske ydelser skelnes almindeligvis mellem tre kategorier (DP og KL, 2011): psykologisk rådgivning/konsultation/coaching psykologisk undersøgelse (evt. mhp. efterfølgende psykologisk behandling) psykologisk behandling. Ved psykologisk rådgivning/konsultation/coaching forstås samtaler, hvor psykologen på baggrund af sin faglige viden og indsigt hjælper klienten med at klarlægge sit problem og konsekvenserne af mulige tiltag. Målet er, at personen selv bliver i stand til at beslutte sig for den rette løsning og handle derefter. Klientens relation til psykologen adskiller sig derfor i væsentlig grad fra den forpligtende kontakt, som forudsættes etableret ved en egentlig psykologisk behandling (DP og KL, 2011). Ved en psykologisk undersøgelse forstås en udredning uden en egentlig behandling. En sådan undersøgelse kan foretages, når der er tvivl om en persons generelle eller specifikke funktionsniveau. Undersøgelsen kan fx afdække en persons forældreevne, begavelsesniveau, konsekvenser af en hjerneskade eller personlighed i forhold til behov for behandling eller terapi. En psykologisk undersøgelse skal begrundes, og det skal præciseres, hvad undersøgelsen skal bruges til. Der skal vælges metoder, som matcher afdækning af problemstillingen. Udredningen består typisk af kliniske samtaler samt administration af et psykologisk testbatteri. I den psykologiske undersøgelse skal testningen underbygge det kliniske indtryk og kan derfor ikke stå alene (DP og KL, 2011). Ved psykologisk behandling forstås et klinisk samtaleforløb af kortere eller længere varighed, hvor der er enighed mellem psykolog og klient om samtalernes formål. En klient kan således ikke meningsfuldt psykologisk behandles mod sin vilje, hvilket indebærer, at en klient ikke normalt bør henvises til psykolog med et problem, som klienten ikke selv mener at have. Psykologen anvender forskellige terapeutiske metoder afstemt efter den konkrete problemstilling. Den centrale forudsætning for at iværksætte enhver psykologisk behandling er imidlertid den kontakt, der kan etableres til klienten, og den motivation, som haves eller skabes hos klienten for et samarbejde om bedring og ændring af egen situation (DP og KL, 2011). Side 3 af 11
4 Faglige standarder for psykologbehandling og andre psykologiske ydelser Som det fremgår af den grafiske fremstilling i Bilag 1, screener forsikringsselskabet sine kunder inden viderehenvisning til de psykologer, som forsikringsselskabet samarbejder med. Forsikringsselskabet har pba. screeningen mulighed for at sende kunden direkte til en række psykologydelser, inkl. rådgivning/konsultation/coaching, akut krisehjælp, psykologisk udredning mhp. behandling eller psykologisk udredning. Når kunden har behov for psykologisk behandling eller psykologisk krisebehandling, sendes vedkommende først til psykologisk screening/udredning, hvorefter behandlingen udføres i umiddelbar forlængelse af og indimellem endda sideløbende med udredningen. Et væsentligt formål med den akutte krisehjælp er netop at screene for evt. behov for mere intensiv psykologisk krisebehandling, hvilket kan være med til at forebygge posttraumatisk lidelse (Dyregrov, 2002). Tilsvarende med en psykologisk udredning før/samtidig med behandlingen, som har vist sig at øge sandsynligheden for et optimalt og holdbart resultat (Hansen og kolleger, 2002) bl.a. på baggrund af planlægning ud fra den relevante behandlingslængde (korttidsterapi/længerevarende terapi) (Leichsenring og Rabung, 2011). Rammer for psykologbehandling: Psykologisk ydelse: Råderet: Typiske format: Psykologisk krisebehandling: sessioner individuel Psykologisk behandling/korttidsterapi: sessioner individuel Udvidet psykologbehandling/langtidsterapi: sessioner individuel Rammer for andre psykologiske ydelser: Psykologisk ydelse: Råderet: Typiske format: Rådgivning/konsultation/coaching: 5 sessioner individuel Akut krisehjælp, inkl. screening: 5 sessioner individuel/gruppe Psykologisk udredning mhp. behandling: 5 sessioner individuel Psykologisk udredning 5 sessioner individuel Råderet vil i denne sammenhæng sige, at psykologen råder over det angivne antal sessioner, og at det derfor bliver en psykologfaglig vurdering naturligvis i samråd med klienten om alle eller blot en del af sessionerne skal tages i brug. Samme princip fungerer i øvrigt hensigtsmæssigt under den regionale psykologordning, hvor lægens henvisning giver klienten mulighed for op til 12 sessioner (ved angst og depression kan der genhenvises til en samlet behandlingslængde på 24 sessioner), men hvor gennemsnittet ligger på 8,1 sessioner 2 (Fjeldsted og Christensen, 2011, side 8). Angivelsen af sessioner for psykologisk krisebehandling og psykologisk behandling indebærer, at psykologen først får råderet over 12 sessioner og efterfølgende kan ansøge om råderet på yderligere 12 sessioner, såfremt dette er fagligt hensigtsmæssigt og i tråd med klientens ønsker og motivation. Endelig bør det bemærkes, at de forudgående fem sessioner ifm. screening/udredning indgår i råderetten over de 12 behandlingssessioner, således at forsikringsselskabet enten kan sende klienten til akut psykologisk krisehjælp (råderet: 5 sessioner) eller til en fuld psykologisk krisebehandling (råderet: 12 sessioner), som indebærer akut psykologisk krisehjælp, screening og evt. fortsættelse med psykologisk krisebehandling, såfremt screeningen viser, at dette er fagligt hensigtsmæssigt. Tilsvarende kan en klient sendes til psykologisk behandling (råderet: 12 samtaler), som indebærer psykologisk udredning + psykologisk behandling i op til 12 sessioner. Såfremt udredningen viser, at der er behov for en længerevarende 2 For henvisningskategorierne 1-9 (dækker, at klienten har været udsat for traumatisk hændelse, evt. som pårørende) er gennemsnittet af samtaler pr. forløb endda tættere på seks (Fjeldsted og Christensen, 2011, side 8). Side 4 af 11
5 psykologisk behandling 3 (råderet: 25 sessioner; i visse tilfælde mulighed for op til 50 samtaler), kan psykologen ansøge forsikringsselskabet om at måtte foretage en sådan. Kortere psykologbehandling hvad siger forskningen? Ovenstående rammer for psykologiske ydelser udført for forsikringsselskaber baserer sig på litteraturen inden for psykoterapiforskningen, som den bl.a. opsummeres i Bergin og Garfields opdaterede referenceværk om psykoterapi (Lambert, 2013) samt i adskillige forskningsartikler (se litteraturlisten bagerst). Data fra dosis-effekt-forskningen 4 har vist, at en stor del af klienterne uden for behandlingspsykiatrien profiterer af kortere psykologbehandling (Kopta og kolleger, 1994). Korttidspsykoterapi med en gennemsnitslængde på 12,7 sessioner har således i rigoristiske metaundersøgelser vist sig at kunne skabe klinisk signifikans 5 for mellem 58% og 67% af klienterne (Hansen og kolleger, 2002). Andre undersøgelser har fundet, at psykoterapeutiske sessioner er nok til opnå en forbedring i 50% af klienterne (Barkham og kolleger, 1996; Anderson og Lambert, 2001), mens yderligere 25% af klienterne først opnår denne forandring efter ca. 50 sessioner (Lambert, 2013). Til sammenligning er hovedparten af de studier, som gennem tiden har undersøgt de empirisk understøttede psykoterapeutiske tilgange (særligt i USA), udført på baggrund af korttidsterapi med en varighed på under 20 sessioner; i gennemsnit baserer disse studier sig på 14 psykoterapeutiske sessioner (Lambert, 2013). I en ældre metaanalyse af 2431 klienters psykoterapeutiske forløb fandt Ken Howard og kolleger, at 14% af de undersøgte klienter havde opnået målbar bedring inden deres første psykoterapisession; 30% havde opnået målbar bedring efter to ugentlige samtaler; 41% efter fire samtaler; 53% efter otte samtaler; 75% efter 26 samtaler, mens 83% havde opnået målbar bedring efter 52 ugentlige sessioner (Howard og kolleger, 1986). På denne baggrund anbefalede forskergruppen 26 samtaler som retningsgivende, da 75% af klienterne profiterede af denne behandlingslængde. En senere undersøgelse fandt, at det krævede 21 psykoterapeutiske samtaler at opnå en klinisk signifikant forandring hos 50% af klienterne, mens det krævede 35 samtaler at rykke 70% af de samme klienter (Lambert og kolleger, 2001). Ken Howards forskergruppe fandt desuden, at effekten af hver individuel session tilsyneladende var faldende hen ad vejen, således at den største bedring sås i starten af det psykoterapeutiske forløb (Howard og kolleger, 1986). Dette er senest genfundet i en population bestående af klienter i ambulant behandling, som i snit oplevede en hurtigere bedring i starten af deres psykoterapeutiske forløb sammenlignet med senere i forløbet. Det gennemsnitlige psykoterapeutiske forløb var desuden præget af pludselige udviklingsmæssige kvantespring og tilbagegange ind imellem perioder med mere jævn fremgang (Stulz og kolleger, 2013). Disse fund er sideløbende blevet suppleret med forskning, som viser, at klienten bliver ved med at bedres hen over en række sessioner, indtil der nås et godt nok niveau, og klient og terapeut derfor afrunder 3 En længerevarende psykologisk behandling vil ofte være nødvendig, når klientens problematik viser sig at være kompleks, dvs. indeholdende multiple psykiske lidelser, kroniske problemstillinger og/eller personlighedsforstyrrelse, som ifølge psykoterapiforskningen ofte kræver et længere behandlingsforløb (Leichstenring og Rabung, 2011). 4 Dosis-effekt-forskningen beskæftiger sig med, hvilke doser (dvs. antallet af psykoterapeutiske samtaler), som giver hvilke effekter (dvs. udfaldet af psykoterapien). 5 Klinisk signifikans indebærer, at klienten bevæger sig hen over grænsen mellem en funktionel og en dysfunktionel population som målt på og at denne udvikling er både klinisk og statistisk signifikant (Hansen og kolleger, 2002). Side 5 af 11
6 forløbet. I praksis betyder dette, at nogle klienter vil opnå en tilstrækkelig bedring tidligt i forløbet, og at de derfor får et kortere psykoterapeutisk forløb, mens andre klienter først bedres gradvist hen over en længere række sessioner, førend de når et godt nok niveau (Barkham og kolleger, 1996; 2006; Baldwin og kolleger, 2009). Forskningen understøttes af andre studier, som viser, at langt de fleste klienter af sig selv trækker sig tilbage fra yderligere psykoterapeutisk behandling, når de har opnået en væsentlig bedring (Lambert, 2013). Samme tendens ses i øvrigt ifm. den danske psykologordning, hvor lægens henvisning giver klienten mulighed for op til 12 samtaler, men hvor gennemsnittet ligger på 8,1 samtaler (Fjeldsted og Christensen, 2011, side 8). Længerevarende psykologbehandling hvad siger forskningen? Det antages, at de klienter, som ikke blev hjulpet i de refererde undersøgelser, var belastede af komplekse psykiske lidelser i form af multiple psykiske problemer, kroniske psykiske lidelser og/eller personlighedsforstyrrelse; problemstillinger, som har vist sig at kræve længere behandlingsforløb end de sessioner, som ellers hjælper en del klienter (Lambert, 2013; Leichsenring og Rabung, 2011). Flere eksperter definerer langttidsterapi som et terapeutisk forløb med en varighed på mere end 50 sessioner eller en behandlingslængde på over et år (Crits-Christoph og Barber, 2000). Andre eksperter definerer imidlertid langtidsterapi som forløb med en varighed over 25 sessioner (Lambert, 2013). I en undersøgelse af Kopta og kolleger (1994) fandt man således, at ca. 40% af klienterne med komorbiditet i form af personlighedsforstyrrelse bedredes efter 25 sessioner, men at de resterende 60% havde brug for længere tids behandling. I en anden undersøgelse fandt man, at halvdelen af klienterne med personlighedsforstyrrelse kunne erklæres fri for deres personlighedsforstyrrelse efter 1,3 års psykoterapeutisk behandling eller 92 sessioner, mens det tog 2,2 års behandling (216 sessioner) at få tre ud af fire klienter i en sådan bedring, at de ikke længere levede op til diagnosen personlighedsforstyrrelser (Perry og kolleger, 1999). Personlighedssforstyrrelser er udbredte i både kliniske grupper og i baggrundsbefolkningen (inklusiv på arbejdsmarkedet), og de viser en høj grad af komorbiditet med udbredte psykiske lidelser såsom depression og angst (Leichsenring og Rabung, 2011). Hvis en depressiv klient lider af en personlighedsforstyrrelse, har dette vist sig at have en negativ prognostisk virkning på depressionen, hvorfor eksperter anbefaler psykoterapeuten primært at fokusere på personlighedsforstyrrelsen frem for depressionen og at have mulighed for et længerevarende psykoterapeutisk forløb (Gunderson og kolleger, 2004). På samme måde forlænges behandlingstiden, når klienten belastes af mere end én psykisk lidelse, og/eller når lidelserne er helt eller delvist kronificerede (Leichsenring og Rabung, 2011). Det betyder, at en person med en nyligt opstået affektiv lidelse, som sendes til privatpraktiserende psykolog af sin læge eller sit forsikringsselskab, kan have en bagvedliggende og uopdaget kronisk problematik, fx personlighedsforstyrrelse, og/eller multiple psykiske problemer, som måske først dukker op ifm. en grundig psykologisk udredning eller undervejs i behandlingsforløbet. Denne person vil sandsynligvis ikke profitere tilstrækkeligt af korttidspsykoterapi, men vil have behov for længerevarende psykologbehandling i størrelsesordenen sessioner (Knekt og kolleger, 2008). Langtidspsykoterapi har i en nyere metanaalyse vist sig at være mere effektiv end korterevarende psykoterapi ifm. kompleks psykisk sygdom (personlighedsforstyrrelse, kroniske psykiske lidelser, multiple psykiske problemstillinger). Langtidspsykoterapien blev i metaanalysen defineret som psykoterapi af min. et års varighed eller min. 50 sessioner (Leichsenring og Rabung, 2011). Flere eksperter anbefaler desuden Side 6 af 11
7 at øge behandlingstiden for lidelser, hvor behandlingensraten ikke er tilfredsstillende i dag, fx ifm. socialfobi (Zaider og Heimberg, 2003). Endelig viser forskningen, at det både for terapeut og for klient og både ifm. korttids- og langtidsterapi er vigtigt nogenlunde at kende behandlingslængden, da dette ellers kan umuliggøre en hensigtsmæssig planlægning af forløbet (Knekt og kolleger, 2008). Situationen kan sammenlignes med løbere, som disponerer deres løb forskellligt, afhængigt af, om de skal løbe 100 eller meter: The runners will adapt their speed to the short or long distance they are going to face. This is true for patients in psychotherapy as well. Psychotherapy is not a drug that works equally under different conditions, but a psychosocial process (Leichsenring og Rabung, 2011). Selvom der i dag eksisterer en generel forskningsmæssig konsensus omkring behandlingslængden for hhv. kort- og langtidspsykoterapi, er det desværre langt fra altid tilfældet, at klienter i den virkelige verden tilbydes tilstrækkeligt lange psykoterapeutiske forløb. Hansen og kolleger undersøgte i 2002 mere end klienter, som havde gennemgået psykologbehandling; størsteparten gennem en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring (3.269 klienter) eller en universitetsrelateret rådgivningsinstans (1.188). Pga. ressourcemæssig limitering fik den gennemsnitlige klient i denne undersøgelse tilbudt under fem psykologsamtaler, hvilket afspejlede sig i, at kun ca. 20% af populationen opnåede klinisk forbedring af deres tilstand. These results suggest that patients, on average, do not get adequate exposure to psychotherapy, nor do they recover from illness at rates observed in clinical trial research (Hansen og kolleger, 2002, s. 329). Konklusion Siden 1980erne er der foretaget en række videnskabelige dosis-effekt-undersøgelser af, hvor lang psykoterapeutisk behandling er nødvendig for at skabe klinisk signifikante forbedringer for hovedparten af klienterne (Lambert, 2013). De metodologisk set stærkeste af disse undersøgelser har vist, at det i gennemsnit kræver 12.7 sessioner at flytte mellem 58% og 67% af klienterne klinisk signifikant (Hansen og kolleger, 2002). Der er desuden overvejende enighed om, psykoterapiens længde bør afhænge af, om der er tale om en mere eller mindre kompleks psykisk tilstand, og at denne afgørelse bør afhænge af en grundig psykologisk udredning (Leichsenring og Rabung, 2011, 2013). Mange undersøgelser viser således, at jo mere belastet en klient er ved psykoterapiens opstart, jo længere terapeutisk forløb vil det kræve at bringe klienten tilbage til sit normale funktionsområde. Såfremt man begrænser behandlingslængden til eksempelvis fem eller 10 sessioner, vil man favorisere de mest velfungerende klienter på bekostning af dårligere klienter (Lambert, 2013). Den nyere psykoterapiforskning taler altså imod et fastlagt antal sessioner til alle klienter, som i givet fald vil medføre en suboptimal effekt for klienter med mere komplekse problemstillinger: ( ) investigations into how much therapy is enough suggests that fixed durations of treatment may not be the best way of allocating valuable resources (Lambert, 2013, side 108). I stedet anbefales det, at psykologen får mulighed for at foretage en psykologfaglig vurdering af kompleksiteten af klientens problemstillinger, og at forløbets længde tilrettelægges ud fra denne men stadig inden for rammen af sessioner for korttidsterapi eller sessioner for langtidsterapi. En løsning, som tager højde for forskningen på området, vil altså involvere en professionel udredning af, hvor velfungerende/dårlig klienten er, inden en kortere eller længere psykologisk behandling igangsættes (se Bilag 1 for en grafisk fremstilling af dette). Side 7 af 11
8 Bilag 1: forløbsmodel for psykologbehandling og andre psykologiske ydelser ANDRE PSYKO- LOGISKE YDELSER PSYKOLOG- BEHANDLING Rådgivende / konsulterende / coachende psykologydelser (råderet: 5 sessioner) Forsikringsselskabets screening *Råderetten på 12/25 sessioner indbefatter de fem sessioner, som er gået forud ifm. screening mhp. krisebehandling/psykologisk udredning mhp. behandling, således at en fuld psykologisk krisebehandling eller en psykologisk behandling begge rummer både screening/udredning + behandling inden for de 12 eller 25 sessioner. Akut psykologisk krisehjælp + screening mhp. evt. krisebehandling (råderet: 5 sessioner) Psykologisk udredning mhp. behandling (råderet: 5 sessioner) Psykologisk udredning (råderet: 5 sessioner) Psykologisk krisebehandling (råderet: 12* sessioner, evt. forlængelse til 24 sessioner) Psykologisk behandling / korttidsterapi (råderet: 12* sessioner, evt. forlængelse til 24 sessioner) Udvidet psykologisk behandling / langtidsterapi (råderet: 25* sessioner, evt. forlængelse til 50 sessioner) Side 8 af 11
9 Arbejdsgruppe: De faglige standarder er udarbejdet af en arbejdsgruppe i Dansk Psykolog Forening. - Formand for arbejdsgruppen: Dansk Psykolog Forenings næstformand Rie Rasmusen - Medlem af arbejdsgruppen: Privatpraktiserende psykolog Kirsten Bjerregaard Kristiansen - Medlem af arbejdsgruppen: Privatpraktiserende psykolog Iben Busk - Sekretær for arbejdsgruppen: Paul Georges De Visme Side 9 af 11
10 Litteratur Anderson, E.M., & Lambert, M.J. (2001). A survival analysis of clinically significant change in outpatient psychotherapy. Journal of Clinical Psychology 57, Baldwin, S.A., Berkeljon, A., Atkins, D.C. og kolleger (2009). Rates of change in naturalistic psychotherapy: Contrasting dose-effect and good-enough level models of change. Journal of Consulting and Clinical Psychology 77, Barkham, M., Rees, A., Stiles, W.B. og kolleger. (1996). Dose-effect realtions in time-limited psychoterhapy for depression. Journal of Consulting and Clinical Psychology 64, Barkham, M., Connell, J., Stiles, W.B. og kolleger. (2006). Dose-effect relations and responsive regulation of treatment duration: The good enough level. Journal of Consulting and Clinical Psychology 74, Crits-Christoph P., & Barber J.P. (2000). Long-term psychotherapy. In Handbook of Psychological Change: Psychotherapy Processes and Practices for the 21st Century (eds R.E. Ingram, & C.R. Snyder): , New Jersey:Wiley. Dansk Psykolog Forening og Kommunernes Landsforening. (2011). Det socialt-psykologiske samarbejde. Rapport. Dansk Psykolog Forening og Kommunernes Landsforening. Dyregrov, A. (2002). Psykologisk Debriefing. København:Psykologisk Forlag. Fjeldsted, R., & Christensen, K.S. (2011). Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet. Gunderson, J.G., Morey, L.C., Stout, R.L. og kolleger. (2004). Major depressive disorder and borderline personlaity disorder revisited: longitudinal interactions. Journal of Clinical Psychiatry 65, Hansen, N.B., Lambert, M.J., & Forman, E.M. (2002). The psychotherapy dose-response effect and its implications for treatment delivery services. Clinical Psychology-Science and Practice 9(3), Howard, K.I., Kopta, S.M., Krause, M.S., & Orlinsky, D.E. (1986). The Dose-Effect Relationship in Psychotherapy. American Psychologist 41(2), Knekt, P., Lindfors, O., Härkänen, T. og kolleger (2008). Randomized trial on the effectiveness of long and short-term psychodynamic psychotherapy and solution-focused therapy on psychiatric symptoms during a 3-year follow-up. Psychological Medicine 38, Kopta, S.M., Howard, K.I., Lowry, J.L., & Beutler, L.E. (1994). Patterns of symptomatic recovery in psychotherapy. Journal of Consulting and Clinical Psychology 62, Kwan, B.M., Dimidjian, S., & Rizvi, S.L. (2010). Treatment preference, engagement, and clinical improvement in pharmacotherapy ver-sus psychotherapy for depression. Behaviour Research and Therapy 48, Lambert, M.J. (ed.; 2013). Bergin and Garfield s Handbook of Psychotherapy and Behavior Change. Sixth Edition. New Jersey:Wiley. Lambert, M. J., Hansen, N. B., & Finch, A. E. (2001). Patient-focused research: Using patient outcome data to enhance treatment effects. Journal of Consulting and Clinical Psychology 69, Side 10 af 11
11 Leichsenring, F., & Rabung, S. (2011). Long-term psychodynamic psychotherapy in complex mental disorders: update of a meta-analysis. The British Journal of Psychiatry 199, McNeilly, C.L, & Howard, K.I. (1991). The effects of psychotherapy: A reevaluation based on dosage. Psychotherapy Research 5, Perry, J. Banon, E, & Floriana, I. (1999). Effectiveness of psychotherapy for personality disorders. American Journal of Psychiatry 156, Smith, M.L., Glass, G.V., & Miller, T.I. (1980). The benefits of psychotherapy. Baltimore: Johns Hopkins University Press. Stiles, W.B., Barkham, M., Twigg, E., Mellor-Clark, J., & Cooper, M. (2006). Effectiveness of cognitive-behavioural, person-centred and psychodynamic therapies as practised in UK National Health Service settings. Psychological Medicine, 36, Stiles, W.B., Barkham, M., Mellor-Clark, J., & Connell, J. (2008). Effectiveness of cognitive-behavioural, person-centred, and psychodynamic therapies in UK primary-care routine practice: replication in a larger sample. Psychological Medi-cine, 38, Stulz, N., Lutz, W., Kopta, S.M og kolleger (2013). Dose Effect Relationship in Routine Outpatient Psychotherapy: Does Treatment Duration Matter? Journal of Counseling Psychology 60(4), Wampold, B.E. (2007). Psychotherapy: The humanistic (and effective) treatment. American Psychologist, 62(8), Zaider, T., & Heimberg, R.G. (2003). Non-pharmacologic treatments for social anxiety disorder. Acta Psychiatrica Scandinavica Supplement 417, Side 11 af 11
Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011
TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.
Læs mereTUBA effekt for 2011. januar 2012
TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress
Læs mereMBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det
MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for
Læs mereFeedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014
- Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den
Læs mereVÆRD AT VIDE OM PSYKO LOG HJÆLP. Dansk Psykolog Forening I MED- ARBEJDERNES SUNDHEDS- ORDNING
VÆRD AT VIDE OM Dansk Psykolog Forening PSYKO LOG HJÆLP I MED- ARBEJDERNES SUNDHEDS- ORDNING HAR I STYR PÅ JERES MEDARBEJDERES SUNDHEDSORDNING? Mange arbejdsgivere tilbyder i dag deres medarbejdere en
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereFordybende FIT træning
08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært
Læs mereVejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk
Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter
Læs merePsykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereLØSNINGSFOKUS OG RECOVERY
LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY Henrik Vesterhauge-Petersen SOLUTION www.solutionfocus.dk - de virksomme ingredienser i et samarbejde som lykkes Klientfaktorer / ekstraterapeutiske faktorer (alt hvad der har
Læs mereLedelse af FIT. implementering WORKSHOP SOCIALSTYRELSEN JANUAR Loop 3: Sager og organisation. Loop 2: Behandler og sagen
Loop 3: Sager og organisation Loop 2: Behandler og sagen Ledelse af FIT Loop 1: Klient og behandler implementering WORKSHOP SOCIALSTYRELSEN JANUAR 2018 Feedbackkultur: Implementeringsloops Loop 3: Sager
Læs mereHvad gør en god behandler god?
Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært
Læs mereFeedback Informed Treatment
31/03/16 Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Scott D. Miller, Ph.D. Director, International Center for Clinical Excellence Susanne Bargmann, Psychologist ICCE Chief
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016
Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs merePSYKODYNAMISK TERAPI. og evidens!
PSYKODYNAMISK TERAPI og evidens! 8 Psykolog nyt 14 2009 Psykodynamisk terapi er for tiden helt dømt ude fra officiel side i Danmark, medens kognitiv terapi er inde i varmen. En europæisk konference har
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereRORET. Med klienten ved
Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereRelation Af Carsten René Jørgensen. Behandlings- relationen i centrum
Relation Af Carsten René Jørgensen Behandlings- relationen i centrum 10 Nr. 16. 2002 Der er behov for at udforske effekten af længerevarende psykoterapi (se bl.a. Fonagy et al. 2002b) og ikke mindst for
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereYderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse
Læs mereAcceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereInternetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder
Internetpsykiatrien Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Hvad er Internetpsykiatri? Internetpsykiatrien er et nyt behandlingsformat til at levere psykologisk behandling til depression
Læs mereLæsning som mental sundhed. Mette Steenberg Læseforeningen
Læsning som mental sundhed Mette Steenberg Læseforeningen Læseforeningen Social frivillig forening PUF Stærke læsende fællesskaber gennem fælles læsning Væresteder, ældresektoren (kommunalt), psykiatrien,
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereRedegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen
Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Resumé Psykologbehandling er den behandlingsform, som har bedst dokumenteret effekt
Læs merePSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE
PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereFIT i den rehabiliterende indsats. v/ Helle Obbekær Ergoterapeut, Master i Rehabilitering Mail:
FIT i den rehabiliterende indsats v/ Helle Obbekær Ergoterapeut, Master i Rehabilitering Mail: obbeloekke@hotmail.com Tlf: 27202188 Program * Præsentation * Hvad er FIT? * Hvorfor er FIT relevant? Hvad
Læs mereGRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017
GRAFISK PENSION Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 Nye ydelser fra 2017 Sundhedstest og anbefaling (screeningsværktøj) Rådgivning ved sygefravær Guide i sundhedssystemet Indsats mod længerevarende
Læs mereInformationsmøde om faglige standarder for forsikringsdækkede psykologydelser. Aarhus, 10. september 2015
Informationsmøde om faglige standarder for forsikringsdækkede psykologydelser Aarhus, 10. september 2015 Velkomst og præsentation Merete Strømming, næstformand Mikkel Hesselbæk Andreasen, konsulent Program
Læs mereHenvisning til psykolog
Henvisning til psykolog V. Patricia Hammershøj Binggeli, aut. psykolog og praksiskonsulent for psykologi i Region Hovedstaden Patricia.Binggeli@regionh.dk Psykologer 5- årig teoretisk universitetsuddannelse
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Dagens program 1. Introduktion / præsentation af FIT 2 FIT og Familiebehandling - brug af collateral raters. 3. SRS og negativ
Læs mereOverblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Læs mereEt eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag
TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge
Læs mereVi glæder os til at se dig! Henrik Appel, landsleder i TUBA. Når unge har det svært: Viden, hjerteblod og hårdt arbejde
Arbejder du med udsatte unge eksempelvis som psykolog, terapeut, behandler, pædagog eller leder for et behandlingssted og vil du gerne opgradere dine professionelle kompetencer? På årets store TUBA-konference,,
Læs mereEN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Læs mere- Hvad er familieterapiens
Systemisk og narrativ terapi i en forandret verden - Hvad er familieterapiens Psykolog fremtid? Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien
Læs mereHvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling
Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Morten Fenger. Projektleder: Internetbaseret selvhjælpsterapi (www.e-psykiatri.dk)
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereFOKUS PÅ INDDRAGELSE OG EFFEKT MED FIT I FAMILIEAFDELINGEN
FOKUS PÅ INDDRAGELSE OG EFFEKT MED FIT I FAMILIEAFDELINGEN - Et forsknings- og udviklingsprojekt Institut for Socialt Arbejde PROJEKTET ER ET SAMARBEJDE MELLEM: Gladsaxe Kommune, Institut for Socialt Arbejde,
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse
National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk
Læs mere- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og
Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter
Læs mereAFFEKTFORVALTNING HOS AVOIDANT PERSONALITY DISORDER
AFFEKTFORVALTNING HOS AVOIDANT PERSONALITY DISORDER Christina Kjær Frederiksen Psykolog, ph.d. studerende Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri Brønderslev Psykiatriske Sygehus Agenda Hvor findes
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereInternetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder
Internetpsykiatrien Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Definition af I-KAT a therapy that is based on self-help books, guided by an identified therapist which gives feedback and answers
Læs mereår har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske
Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten
Læs mereFeedback Informed Treatment
10/09/16 Psykolog Susanne Bargmann 2016 www.susannebargmann.dk 1 FIT NEWS SFI følgeforskning Silkeborg Familiecenter, 2016: Arbejdet med FIT vurderes positivt af familier og behandlere Behandlere fremhæver
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereogså med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse
COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereHvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virk
Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virk Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter i Danmark har ændret sig markant indenfor de sidste 10 år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet,
Læs mereValg af Interventionsformer
Valg af Interventionsformer Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi
Læs mereVejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde
Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos
Læs mereOplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014
Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs mereEvidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe.
Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores forståelse af evidensbegrebet. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. I sidste nummer af Systemisk Forum
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED Quick guide Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling til personer med alkoholafhængighed med en familie.
Læs mereStatusrapport for TUBA
Statusrapport for TUBA Aalborg Kommune Hermed fremsendes det årlige regnskab samt statusrapport i henhold til vores kontrakt. Først og fremmest vil jeg gerne takke Aalborg Kommune for det gode samarbejde
Læs mereFunktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark
Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse
Læs mereKompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition
MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse
Læs merePakkeforløb for traumatiserede flygtninge
Pakkeforløb for traumatiserede flygtninge Antal og varighed af klinisk handling Indledende samtale og KRAM og somatisk sygdom Psykoterapi, herunder indledende undersøgelse forud for behandlingsstart Stabiliserende
Læs mereØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING
ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mere2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe
2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs merePakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013
Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereSpørgsmål og svar - ny sundhedsordning
Notatark Sagsnr. 88.00.00-Ø54-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 27.11.2014 Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning 1. Kan der gives en nærmere beskrivelse af hvad der ligger i ydelsen psykomotorisk terapi,
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs mereKun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?
Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer
Læs mere