Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100"

Transkript

1 Kapitel 6 side 100 Fiskeri med bundgarn Bundgarnsfiskeri er en helt speciel form for fiskeri. Et bundgarn er en fælde, som fisken svømmer ind i, men ikke kan komme ud af igen. Bundgarnsfiskeri er udviklet til de lavvandede danske kystområder. Alle bundgarn er opbygget på samme måde, men vil være tilpasset den enkelte lokalitet. Størrelsen af bundgarnet afhænger af vanddybde og lokalitet. I bundgarnsfiskeriet er ålen den økonomisk vigtigste fiskeart. Et historisk tilbageblik Bundgarn hører til de faststående redskaber. Det er i al sin enkelhed en fælde, som fisken ledes ind i. Bundgarn bruges til fangst af fisk, der trækker eller vandrer langs kysterne på deres yngle- og næringsvandringer. Bundgarnsfiskeriet stammer fra det tidligste ålegårdsfiskeri. Det blev udført med et risgærde som rad og en vidjekurv som ruse. Bundgarnsfiskeri, som vi kender i dag, startede i begyndelsen af 1900-tallet. Før år 1900 blev bundgarn mest brugt til fangst af»blankfisk«dvs. sild, makrel, torsk og hornfisk. Omkring århundredeskiftet gik saltet sild af mode. Samtidig steg prisen på ål. Derfor blev bundgarnet forsynet med ruser og målrettet til fangst af ål. Det var efter sigende brødrene Koch Jensen i Korsør, der fandt på at sy ruser på bundgarnene. Til at begynde med var fiskeri med bundgarn noget, man drev ved siden af sit landbrug. En landbrugsbedrift kunne have fiske- eller ålegårdsretten til et lokalt kystområde,»så langt ud en stage kunne række bund«. Bundgarnsfiskeriet opstod derfor som et bierhverv til landbrugsdrift. Fiskeretten kunne også lejes ud til andre. På godserne havde man fiskere ansat. Op gennem 1900-tallet blev det et mere og mere selvstændigt erhverv. Godtfred Larsen fra Avnø ved Vordingborg var blandt dem, der udviklede bundgarnsfiskeriet i Danmark. Han opfandt bl.a. et ramslagsspil til at banke bundgarnspæle ned i havbunden. Det gav mulighed for at fiske med større bundgarn på dybere vand. Bundgarnsfiskeri blev til et økonomisk vigtigt erhverv. Især i områder med fjorde og vige. Dette holdt indtil slutningen af 1950 erne. Fra omkring 1960 begyndte bundgarnsfiskeriet at stagnere. Det skyldtes flere ting. Fangsten af makrel gik voldsomt tilbage. Samtidig skulle man vænne sig til de mere holdbare, men også dyrere nylonnet. Derudover skete der en udvikling i samfundet, der betød, at der var brug for øget arbejdskraft i industrien. I industrien kunne man give mere i løn end i fiskeriet. Desuden fik bundgarnsfiskeriet færre opbevarings- og tørrepladser til bundgarnspæle og redskaber. Bundgarnsfiskeri er på mange måder forskelligt fra almindeligt søgående fiskeri. Mange af de tidligste bundgarnsfiskere havde forbindelse til landbruget. Derfor landede man fangsten på de åbne kyster. I dag er bundgarnsfiskeri stadig ikke koncentreret om egentlige fiskerihavne. Nogle fiskere lander i den nærmeste havn, mens andre selv har bygget en havn. Mange bundgarnsfiskere har selv landingsfaciliteteter, der er indrettet til kort opbevaring af fiskene. Bundgarnsfiskeriet har haft forskellige problemer at slås med. Der har været tilbagegang ålefangster og priser gennem mange år. Ingen ved præcist hvorfor.

2 Kapitel 6 side En bundgarnsfisker i aktion Det er et fiskeri, hvor nogle arbejdsopgaver kan udføres alene, mens andre kræver arbejdskraft fra flere personer. Foto: Siz Madsen.

3 Kapitel 6 side 102 Øget algevækst og iltsvindsproblemer er gået særligt hårdt ud over bundgarnsfiskeriet. Det er især fjorde og vige, der har været ramt af dette. Et andet problem er, at der er kommet mange skarver. Skarverne bruger bundgarnene som spisekammer. Man kan ofte finde skader på fisk, der er fanget med bundgarn. Det er bidemærker fra skarver. For at undgå skarver i bundgarnene har man forsøgt at overdække bundgarnet. Men det har indtil videre ikke fungeret særligt godt. Det overdækkende garn danner skygger, der skræmmer fisken. Skarverne kan desuden lære at svømme ind gennem åbningen af bundgarnet under vandet. Forbrugerne har fået mere og mere fokus på, at den fisk, de køber, skal være fanget uden at skade naturen. Bundgarnsfiskeri anses for at være en meget skånsom fiskemetode, der leverer fisk af høj kvalitet. Et bundgarn er et redskab, der ikke ødelægger bunden eller fisken. Fisk, der er under mindstemålet, kan genudsættes uden at have lidt skade. I fremtiden vil den»politisk bevidste«forbruger efterspørge fisk, der er fanget på en måde, som bundgarnsfiskeriet kan levere. Bundgarnstyper Bundgarnene er blevet bedre med tiden. Samtidig er udviklingen gået mod større bundgarn og fiskeri på dybere vand. I princippet er alle bundgarn opbygget på samme måde (se senere under afsnittet»opbygning af bundgarn«), men er tilpasset lokaliteten. Det betyder, at selvom opbygningen er den samme, vil størrelsen være forskellig alt efter vanddybden. Hvert enkelt bundgarn passer derfor præcis til det sted, hvor det står. Traditionelle bundgarn Indtil 1940 blev der kun fisket med bundgarn. Hver rad var ophængt på en enkelt pælerække med m mellem pælene. Omkring 1940 fandt man på et nyt system, hvor raden hang mellem pæle i en dobbeltrække. Det betød, at der skulle bruges dobbelt så mange pæle. Men til gengæld er bundgarn med dobbeltrad virkelig godt til de steder, hvor vind og hård strøm sled raden mod pælene. Omkring 1980 kom der et nyt system flyderaden. Raden blev forsynet med flåd, der holdt garnet flydende i overfladen. Den dobbelte pælerække blev erstattet af fire styrepæle. Svenske garn Svenske- eller flydegarn stammer fra det traditionelle bundgarn. Svenske garn er bundgarn, hvor man ikke bruger pæle til at holde garnene. Derimod store flydere eller bøjer, der er forankret til bunden. Grunden til, at de kaldes»svenske«er, at den slags bundgarnsfiskeri opstod ved svenske kyster med klippegrund. Her er det ikke muligt, at banke pæle ned i havbunden. Det var omkring 1975, svenskerne fik den idé. Idéen var dog ikke helt ny. Allerede sidst i 1940 erne brugte man en type bundgarn uden pæle ved Grønland. Her brugte man tomme olietønder som flåd.

4 Kapitel 6 side Bundgarn I dag bruger man ofte en blanding af pæle og flydere. Billedet viser et bundgarn, hvor det kun er hovedgarnet, der holdes på plads af pæle. Raden er sat med store flydere/bøjer (svenskerad). Foto: Siz Madsen. Bundgarn, der er opbygget efter det svenske system, har vist sig at have flere fordele. Man kan spare penge. Man skal ikke købe nye pæle og man undgår det krævende arbejde, der er med pælene. Derudover kan skarverne ikke sidde og tørre på flyderne. Det kan være med til at begrænse deres fiskeri i bundgarnene. I fjorde og vige på lavt vand er størrelsen på hovedgarnene omkring 20 m armene har samme længde. Radgarnene er 100 til 130 m lange. Pælene er ofte gran- eller fyrretræ. Jo mere åbne kyster og jo dybere vand jo større er bundgarnene. Store bundgarn på åbne kyster kan føres ud til vanddybder på m. Her kan radgarnet være 400 m langt. Pælene er af bøg- og egetræ. Gran- og fyrtræ er for lette træsorter og kan derfor ikke sættes på de store vanddybder. De største hovedgarn er omkring 80 m i omkreds med arme på m. Maskestørrelsen er større (24 mm) end på de mindre bundgarn (16 mm).

5 Kapitel 6 side 104 Sådan drives bundgarnsfiskeri Det er omfattende at drive et bundgarnsfiskeri. Der er brug for masser af plads på land bygninger, maskiner og en traktor eller lastbil. Pladsen skal bruges til at opbevare og tørre bundgarnspæle og redskaber. Der bruges traktor til at køre redskaber fra hus til båd eller tørreplads og til at tage pæle i land. Desuden har man ofte flere fartøjer, der alle kaldes joller. De bruges til forskellige funktioner. Ligesom i landbruget bruger man også ordet»bedrift«i bundgarnfiskeriet. Størrelsen og sammensætningen af en bundgarnsbedrift afhænger af, om fiskeriet foregår i fjorde og vige eller fra åbne kyster. En bundgarnsbedrift kan spænde fra en enkelt mand og måske en hjælper - til større selskaber med 5-10 ansatte. I princippet kan man fiske med bundgarn hele året. Men risikoen for isdannelse i årets tre første måneder gør, at fiskeriet normalt starter sidst i marts først i april. De ydre rammer er de samme for alle typer bundgarnsfiskeri: Reparation og syning af garn om vinteren, pæleslåning om foråret og derefter montering af garnene. Senere kommer røgtning af garnene. Sent på efteråret hjemtages garn og som regel også pæle. Klargøringen består i, at pælene spidses, evt. afbarkes og nummereres. Pælene nedrammes Nedramning af pæle foregår med en rambuk. Rambukken er forskellig i størrelsen afhængig af pælene. Klodsen eller loddet, som slår pælene ned, kan veje flere hundrede kilo. Rambukken eller ramslaget drives af et spil. Det er monteret på en båd, der ofte kun bruges til dette formål. Pælene transporteres enten på fartøjet, eller trækkes efter båden i vandet. Nedramning af pæle kræver stille vejr. Så sejler man ud til sit bundgarnsstade, hvor pæl efter pæl bankes ned i havbunden. Når alle pæle er på plads fastgøres garnene. 6.3 Nedramning af pæle Mange bundgarnsfiskere har andre former for fiskeri i de perioder, hvor der ikke er så meget arbejde med bundgarnene. Når man er bundgarnsfisker, kan man have et afvekslende arbejde. Forberedelser Som bundgarnsfisker går meget af tiden med forberedelse og klargøring. Det er vigtigt for en bundgarnsfisker at kunne sy sine garn selv - og være god til det. I vintermånederne repareres de gamle garn, og måske syes der nye. Ethvert bundgarn er specialsyet til det sted, hvor det skal stå. Indtil for nylig har alt syarbejdet foregået i hånden, og det tager selvfølgelig meget tid. I fremtiden vil en del af syningen blive lavet på symaskiner. Pælene skal klargøres, før de kan bruges. Bundgarnspæle bankes ned i havbunden ved hjælp af en rambuk, der er monteret på et af de fartøjer, der er en del af bundgarnsbedriften. Foto: Siz Madsen. Garnene udsættes Når garnet skal sættes, kræver det også godt vejr. Arbejdet er svært, hvis der er for meget strøm. Til udsætning og optagning af garn anvender man hydrauliske ruller. Rullerne har gummibelægning og specielle gribespor, så trækkraften bliver optimal. Mange har et eller flere fartøjer, der kun bruges til dette formål. Flere bundgarn kan stilles i forlængelse af

6 Kapitel 6 side 105 hinanden. Så danner de en lang kæde flere kilometer ud i vandet. Der sættes flest garn ud i efteråret. Garnet røgtes For at bevare en god kvalitet af fisken skal garnene røgtes mindst hver anden dag. De fleste bundgarn røgter man ved at tømme ruserne for fangst. Rusen løftes op (evt. med en kran) og tømmes. Det arbejde kan klares af én mand. Fangsten opbevares i hyttefade. Senere bliver de hentet af en tankbil. Hvis fangsten består af makrel, sild og/eller hornfisk røgtes hovedgarnet også. Det sker ved, at man sejler ind i ringen og begynder at hale nettet i bunden op. Efterhånden som garnet hales op, søger fiskene hen i den anden ende og fangsten kan tages. Dette arbejde kræver flere personer. Pælene tages op Hvis pælene af en eller anden grund er skadet eller ødelagt, må de tages op og måske udskiftes. Mange bundgarnsfiskere tager alle pælene op inden vinter. Så undgår de, at pælene ødelægges ved isdannelse og vinterstorme. Optagning af pæle kan kun foregå i stille vejr. Man bruger noget specielt grej til optagning trækgrejet. Trækgrejet monteres ved hjælp af en bom over to fartøjer. Det kræver mere trækkraft at hive pælen op, end et enkelt fartøj kan klare. Pælen hives op ved, at den gribes med en særlig tang, der ved hjælp af et spil trækkes op, så pælen frigøres fra bunden. Fiskerikontrollen kan også kræve, at pælene bliver taget op i perioder, hvor de ikke bliver brugt. Forårsfiskeri Forårsfiskeriet starter i slutningen af marts eller begyndelsen af april. Det varer til midten af juni. Det er hovedsageligt sild og hornfisk, der fanges især på de åbne kyster. I fjorde og vige fanger man mest ål. Der fiskes ikke om sommeren, fordi det er umuligt at holde garnene rene for algevækst (fedtemøg). 6.4 Røgtning af bundgarn Rusen i bundgarnet røgtes. Den primære fangst er ål. Foto: Siz Madsen.

7 Kapitel 6 side Arbejdsgangen i en bundgarnsbedrift kan se sådan ud. JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL Syning af nye net Ferie Syning af nye net Ferie Syning af net Nedramning af pæle Nedramning af pæle Forårsgarn udsættes og røgtes Afbarkning Klargøring af nye pæle MAJ JUNI JULI AUGUST Forårsfiskeri Tørring af garn, der er tilgroet med alger Nedramning af pæle til efterårsfiskeriet Klargøring af nye pæle Kølhaling af fartøjer Forårsfiskeri Nedramning af pæle Optagning af garn Joller kølhales og males Ferie Nedramning af pæle Kølhaling Evt. sættes de første efterårsgarn efter blankål De sidste pæle nedrammes Flere garn sættes, røgtes og de første tages op til tørring SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER De sidste garn sættes Efterårsfiskeriet er på sit højeste Efterårsfiskeri Alle garn tages hjem Der røgtes og tørres garn Evt. skader på De dårligste garn redskaber repareres tages i land Pælene tages op

8 Kapitel 6 side 107 Efterårsfiskeri Det vigtigste fiskeri foregår i efteråret. Efterårsfiskeriet starter i august og varer til sidst i november. På åbne kyster helt hen i december. I fjorde og vige kan man være nødt til at stoppe allerede i oktober pga. risikoen for isdannelse. Blankål er den største fangst i efteråret, men også hornfisk og torsk kan fanges. Opbygning af bundgarn Alle bundgarn er opbygget på samme måde, men størrelsen er forskellig alt efter vanddybde og geografisk placering. Helt tæt på land sænkes et langt garn lodret ned til bunden. Dette lange garn kaldes raden og er placeret vinkelret på kysten. Den øverste kant af radgarnet kaldes overlægget eller overlig og bæres oppe af flåd. Flåd er store luftfyldte plastickugler. På den nederste kant, underlægget eller under-lig, sidder der blylodder eller en jernkæde, der kan holde garnet ned mod bunden. Højden af garnet passer til vanddybden. Raden skal få de fisk, der svømmer langs kysten, til at dreje udad for at komme udenom forhindringen. For enden af raden står selve fangstnettet. Det består af to arme, der inviterer fisken til at svømme videre ind i systemet. Fra mundingen ledes de ind i en tragtlignende opstilling, kalven. Den forhindrer fisken i at svømme ud igen og så er den inde i hovedgarnet eller ringen. Hovedgarnet har netbund. Der er syet en eller flere ruser på hovedgarnet. Dem søger ålene gerne ind i. Princippet i bundgarnet er, at fisken hele tiden ledes videre ind i en mindre og mindre åbning. Til sidst ender de i ruserne. Antallet af ruser er forskelligt fra bundgarn til bundgarn. Hele systemet holdes oppe af rebstropper, som sidder fast på nedrammede pæle eller flydere. Antallet af pæle afhænger af størrelsen på bundgarnet. 6.6 Rusen En ruse er en netpose, der holdes udspilet af ringe. De kan være lavet af spanskrør eller metal. Indgangen er tragtformet og inde i rusen er der endnu flere kalve, der fører ind til det inderste rum. Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg

9 Kapitel 6 side Bundgarnets opbygning Bundgarnene sidder fast på pæle, der er banket ned i havbunden. Tæt på kysten ledes fisken ud langs netraden/radgarnet, der står vinkelret på kysten. For enden af raden ledes de gennem kalven og ind i ringen/hovedgarnet og videre ind i rusen. Systemet er lavet sådan, at fisken ikke kan svømme ud igen. Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg UDSÆTNING AF GARN Det første, der sættes, er hovedgarnet. Det er ordnet i forvejen og lagt til rette på dækket. Alle stropper er kvejlet op, så de er lette at få fat i, når de skal fastgøres til pælene. Først fastgøres den strop (det stykke tovværk), der går fra garnet til hovedpælen. Hovedpælen er den yderste pæl i bundgarnet. Derfor er den forsynet med et gennemsejlingsmærke for den trafik, der går på tværs af bundgarnsrækkerne. Når stroppen til hovedpælen er fastgjort, føres noget af hovedgarnet ud i vandet og stropperne til bovpælene gøres fast. Så fortsætter man med krydsstropperne, der afslutter selve bundgarnsringen. Herefter er det forgarnets tur dvs. armene. Efter det er fastgjort, strammes alle de andre stropper. Rusen er syet fast i bundgarnsringen, og de sættes derfor samtidig. Rusen holdes udspændt af rusetovet, der sidder på rusepælen. Et bærereb holder rusen oppe fra havbunden, for at den ikke skal slides. Til sidst sættes den lange bundgarnsrad. Raden gøres fast i yderpælen, der står imellem forgarnets arme. Så føres den udover det fartøj, man bruger til udsætningen. Hvis det er en flyderad med kæde, fastgøres den med kæder. Kæderne fører ud til fire styrepæle. Hvis det er en svenskerad, fastgøres raden hver 20. meter med tove, der fører ud til bøjerne.

10 Kapitel 6 side 109 Det er bundgarn lavet af Pælene er ofte lavet af gran- eller fyrtræer, men til de rigtig store bundgarn på dybt vand må man bruge bøg- eller egetræ. Der er meget arbejde med pælene, og det er dyrt at anskaffe nye pæle bl.a. fordi stammerne skal være helt lige. Derfor bruges pæle heller ikke så meget som tidligere. I stedet bruger man store forankrede flydere - enten til raden eller hele garnet. Flyderne kræver ikke så meget arbejde som pælene. De skal ikke klargøres, slåes i eller tages op igen. Så man sparer ikke kun pæle men også arbejde og dermed mange penge. Garn og tovværk var før i tiden lavet af naturmaterialer, der rådnede af at være i havvand. Garnene var lavet af bomuld og skulle behandles med kultjære for at holde længere. I dag er tovværk og garn lavet af nylon eller andet kunstfibermateriale, der ikke rådner af at være i havvand. Man skal stadig passe på, at garnerne ikke ligger for længe i sollys. Det kan de ikke tåle, så skørner de og går i stykker. Garnene skal derfor opbevares tildækket eller indendørs. Tidligere var alle garn håndsyet. Det har været med til at gøre et bundgarn ret kostbart. I dag kan en del syes på symaskine. Noget, der i fremtiden vil vinde mere frem. Bundgarnsfartøjer Røgtejollen, der som regel er det største fartøj, er det fartøj, der bruges, når man tømmer bundgarnene. Dammen bruges til opbevaring af fangsten. Fisken opbevares levende i dammen. Der sidder ofte en spilkop i stævnen af røgte - jollen. Den bruges til at dreje fartøjet, når der arbejdes ved bundgarnene. Ombordtagning af fangsten foregår enten manuelt eller med en lille kran. Arterne sorteres på sorterbordet. Bagefter kommer de i dammen eller i fiskekasser. Man genudsætter de bifangster, der ikke bringes i land. Til at slå de kraftige pæle ned i havbunden anvendes et ramslag. Nogle steder spules pælene ned ved hjælp af en kraftig vandstråle. Slæbejollen til transport af bundgarnene, når de skal udsættes eller tages op. Den slæbes efter røgtejollen. Som synk på garnet kan man bruge kæder, blylodder eller noget andet tungt materiale. De fleste bundgarnsfiskere anvender blysynk til deres garn. På et bundgarn er der 5-6 synk eller lodder pr. meter hvert synk vejer 500 g. Synkene pakkes ind i gummi. Det gør sliddet på bly og garn mindre og skåner miljøet.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48

Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48 Kapitel 3 side 48 Fiskeri med not Fiskeri med not kom temmelig sent ind i den danske fiskerflåde. Fiskeriet kræver meget store fartøjer og redskaber, og foregår kun efter pelagiske fisk og stimefisk som

Læs mere

Instruktør Kapitel 8.5

Instruktør Kapitel 8.5 Paddlefloatredning Denne redningsteknik er beregnet på at roeren selv skal kunne komme op i kajakken efter at være kæntret og have foretaget wet exit. Teknikken diskuteres ofte i litteraturen som sidste

Læs mere

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har sammen med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, udarbejdet denne logbog.

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

Fiskeri med Snurrevod

Fiskeri med Snurrevod Kapitel 4 side 64 Fiskeri med Snurrevod Snurrevodsfiskeri har været meget udbredt i Danmark, men er nu tildels på retur. Det er i et vist omfang blevet afløst af en anden form for snurrevodsfiskeri»flyshooting«-

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere: Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som

Læs mere

CYKELHOLDER TIL MONTAGE PÅ TRÆKKROG

CYKELHOLDER TIL MONTAGE PÅ TRÆKKROG BRUGERMANUAL CYKELHOLDER TIL MONTAGE PÅ TRÆKKROG ART NR 17500955 EAN NR 5709133170271 LÆS VENLIGST DENNE MANUAL FØR BRUG! 1 INDHOLD 1. Sikkerhed 2. Godkendelse 3. Værktøj til samling 4. Leveringsomfang

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund

Bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund BEK nr 391 af 16/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 2010-00997 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

INSTRUKTIONER TIL SIKKERHEDSNET TIL TRAMPOLIN.

INSTRUKTIONER TIL SIKKERHEDSNET TIL TRAMPOLIN. INSTRUKTIONER TIL SIKKERHEDSNET TIL TRAMPOLIN. KUN TIL PRIVAT, UDENDØRS BRUG. Sikkerhedsnettets specifikationer: 183 cm 244 cm 305 cm 366 cm 396 cm 427 cm 457 cm Ben: 3 4 5 6 1 FIG. MONTERINGSVEJLEDNING

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Penalhus med stramaj. 1) Tæl nu hvor mange sting der kan være på dit stof. På højden og. bredden. Skriv det ned du får brug for det senere.

Penalhus med stramaj. 1) Tæl nu hvor mange sting der kan være på dit stof. På højden og. bredden. Skriv det ned du får brug for det senere. Materialer Til broderiet: 1 stykke stramajstof 4.0 ca. 8 x 10 cm. Garn i forskellige farver efter eget valg. Prøv at finde nogle farver du syntes passer rigtig godt til dit mønster. Ternet papir, tusch

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING Nr.3418 Alder: 7-10 år - Tid: 5 min. Nr.2888 Alder: 5-6 år - Tid: 5 min. Bobler med ballade Enkeltvis Deltagern dykker ned på bunden og laver følgende: vanddybder alt efter deltagernes niveau. vejrtrækning,

Læs mere

Instruktioner for Kænguru Slyngen

Instruktioner for Kænguru Slyngen Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!

Læs mere

Skælskør Amatør-Sejlklub

Skælskør Amatør-Sejlklub Information til nye sejlere og forældre i Skælskør Amatør-Sejlklubs juniorafdeling (SAS) Som ny sejler og forældre til en ny sejler i Skælskør Amatør-Sejlklubs juniorafdeling, er der mange ting der er

Læs mere

Korsør Sejlklubs Juniorafdeling

Korsør Sejlklubs Juniorafdeling Korsør Sejlklubs Juniorafdeling Information til nye sejlere og forældre i Korsør Sejlklubs Juniorafdeling Som ny sejler og forældre til en ny sejler i Korsør Sejlklubs juniorafdeling, er der mange ting

Læs mere

Franskbrød. Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Margarine 100 g Hvedemel 1900 g. Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød.

Franskbrød. Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Margarine 100 g Hvedemel 1900 g. Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød. Franskbrød Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Sukker 30 g Salt 30 g Gær 75 g Margarine 100 g Hvedemel 1900 g Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød. Alle ingredienser kommes i en kedel/skål

Læs mere

Der findes ikke dårligt vejr

Der findes ikke dårligt vejr Der findes ikke dårligt vejr HAKITEC beskytter din arbejdsplads mod dårligt vejr! Regn og rusk, kulde og blæst. Der findes ikke dårligt vejr. HAKITEC beskytter din arbejdsplads og det lønner sig. I dag

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

Beskrivelse af Tangspærre

Beskrivelse af Tangspærre Beskrivelse af Tangspærre Baggrunden I 2012 deltog vi i DM i Entrepreneurship med en ide om at holde tang og brandmænd væk fra strandene. Ideen vandt DM og fik så stor efterfølgende respons, at grundlaget

Læs mere

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens.

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Om anker, kæder og ankring Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Der er fire elementer der har indflydelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) Lovtidende A Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) I medfør af 30, stk. 1, 31-32, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Denne spand vil frem i verden

Denne spand vil frem i verden Denne spand vil frem i verden Med sin store slidstyrke, mange anvendelsesmuligheder og sit hygiejniske design er denne 20-liter-spand en rigtig god investering. En alsidig problemløser, uanset hvordan

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet. Lyst- og fritidsfiskere NY.PP 28/07/03 9:06 Side 17

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet. Lyst- og fritidsfiskere NY.PP 28/07/03 9:06 Side 17 Lyst- og fritidsfiskere NY.PP 28/07/03 9:06 Side 17 2003 Statens Information. Juni 2003. Grafisk tilrettelægning: Finn Andersen IDD. Tryk: Herrmann & Fischer, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Anlæg løfter fiskekasserne

Anlæg løfter fiskekasserne Anlæg løfter fiskekasserne Thyborøn-trawler har været med til at udvikle et løfte-anlæg, der gør det let at stable 50 kilo tunge fiskekasser i lasten. Hermed slipper besætningen for de tunge løft, som

Læs mere

KOMPAKT transportbure

KOMPAKT transportbure KOMPAKT transportbure den logiske løsning KOMPAKT transportbure er en modulopbygget transportløsning med et stort tilbehørs program. Alle elementer er standard og kan udskiftes eller tilføjes i takt med

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Bekendtgørelse om fiskeredskaber (bundgarn mv.) i saltvand

Bekendtgørelse om fiskeredskaber (bundgarn mv.) i saltvand BEK nr 1552 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-7400-000066 Senere

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben October 29 Bornholmerklubben [3. Sæson, update nr. 1] Update Årets lystfisker 29-21 Der er nu ca. 5 måneder tilbage af konkurrencen. Nogen har været meget ihærdige, mens andre skal til at spænde hjelmen

Læs mere

Nyt fra Søværnet: Stern launching.

Nyt fra Søværnet: Stern launching. Nyt fra Søværnet:. Ingen erfaring i SVN inden for sternlaunching nedsættelse af arbejdsgruppe. 3 principper: VESTKYSTEN HAVØRNEN DAMEN Redningsskibet VESTKYSTEN Fiskeriinspektionsskibet HAVØRNEN DAMEN

Læs mere

Private badebroer Vejledning og retningslinjer

Private badebroer Vejledning og retningslinjer Etablering af Private badebroer i Helsingør Kommune Vejledning og retningslinjer Denne vejledning og disse retningslinjer er til brug for borgerne og Teknisk Forvaltning. Vejledningen og retningslinjerne

Læs mere

Instruktionbog. Winches

Instruktionbog. Winches Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK Instruktionbog Winches Index: VILKÅR:... 3 BRUGSOMRÅDE:... 3 SIKKERHED OG SUNDHED:... 4 FORHOLDSREGLER VED STRØMSVIGT:... 5 OPBEVARING OG

Læs mere

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Reb Indholdsfortegnelse Besnøringer... 2 Filippinerbesnøring... 3 Japansk krydsbesnøring... 4 Krydsbesnøring... 5 Ottetalsbesnøring... 6 Simpel besnøring... 7 Vinkelbesnøring... 8 Rebpleje... 9 Splejsninger...

Læs mere

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets

Læs mere

Opstillingsvejledning

Opstillingsvejledning Opstillingsvejledning Fortelt Wecamp til Opus campingvogne model 295 og 365 Opstillingsvejledning Opus fortelt; 295/365. Ver. 2015-05- 01_01 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... side 3 Stangoversigt...

Læs mere

Afdækningsprodukter til byggeri, industri og hjem

Afdækningsprodukter til byggeri, industri og hjem Afdækningsprodukter til byggeri, industri og hjem 1 Støvdør med lynlås Hurtig at montere Nem gennemgang Minimerer byggestøv Enkel og smidig plastfolie med lynlås for dækning af fx døråbninger ved renovering.

Læs mere

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE 30. MAJ 2002 2 TILLÆG TIL DE INTERNATIONALE SPILLEREGLER OMFATTER: 2.11.1. a) og b) ET SÆT 2.13.3. a) og b) VALG

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet 2000 Indledning Denne brochure indeholder oplysninger som enhver lystfisker og fritidsfisker kan have gavn af. Den fortæller om det store

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Nokia Holder Easy Mount HH-12 & Nokia Mobile Holder CR-81 9254826/1

Nokia Holder Easy Mount HH-12 & Nokia Mobile Holder CR-81 9254826/1 Nokia Holder Easy Mount HH-12 & Nokia Mobile Holder CR-81 1 2 3 4 9254826/1 5 7 6 8 9 10 DANSK 2006 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Nokia og Nokia Connecting People er registrerede varemærker tilhørende

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

ADVARSEL Læs dette materiale, før du monterer og anvender trampolinen og sikkerhedsnettet.

ADVARSEL Læs dette materiale, før du monterer og anvender trampolinen og sikkerhedsnettet. Brugervejledning til rektangulært sikkerhedsnet til trampolin Vejledning til samling, installation, pleje, vedligeholdelse og anvendelse. ADVARSEL Læs dette materiale, før du monterer og anvender trampolinen

Læs mere

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN? TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

Instruktionsmanual. Kidzone ECE R44 / 04. Fremadvendende med sikkerhedssele 9-18 kilo. Bagudvendende med sikkerhedssele 9-25 kilo

Instruktionsmanual. Kidzone ECE R44 / 04. Fremadvendende med sikkerhedssele 9-18 kilo. Bagudvendende med sikkerhedssele 9-25 kilo Instruktionsmanual Kidzone Bagudvendende med sikkerhedssele 9-25 kilo Fremadvendende med sikkerhedssele 9-18 kilo Fremadvendende med sikkerhedssele for voksne 15-25 kilo Testet og godkendt i henhold til

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Vejledning i kæntringsøvelse

Vejledning i kæntringsøvelse Vejledning i kæntringsøvelse Denne vejledning er lavet ud fra de erfaringer, jeg har fra Rungsted Roklub og de steder, jeg har været med til at gennemføre en kæntringsøvelse suppleret med den viden jeg

Læs mere

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri 2 Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Vejledning

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

Knuder af Anders Toft Jensen

Knuder af Anders Toft Jensen Knuder af Anders Toft Jensen Alle typer af monofile kunststofliner har ikke den samme brudstyrke i våd og tør tilstand. Linens brudstyrke angives i lbs (pund) eller kilogram, og er et udtryk for den dødvægt

Læs mere

RUNGSTED HAVN. Efterår 2011 12 33,2E 55 53,2N

RUNGSTED HAVN. Efterår 2011 12 33,2E 55 53,2N RUNGSTED HAVN Efterår 2011 12 33,2E 55 53,2N Råd og vejledning for både i havnens faste stativer og private stativer på land Vi håber at alle, der i år ønsker at deres båd skal stå i havnens stativ på

Læs mere

Instruktioner for Skildpadden

Instruktioner for Skildpadden Instruktioner for Skildpadden Vuggestilling Mave mod mave Den lette og enkle slynge! Masser af muligheder passer alle størrelser voksen og barn! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn! På hoften

Læs mere

Mulige aktiviteter i lodshuset på Albuen

Mulige aktiviteter i lodshuset på Albuen Fiskeri: Mad af fisk: Fang aftensmaden ved at sætte garn, ruser, ålekroge og røgte fiskeredskaberne dagen efter. Udførlig vejledning er udarbejdet. Der findes intet bedre mad end nyfangede fjordrejer.

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 13. december 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 13. december 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 13. december 2008 11. december 2008. Nr. 1200. Bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand I medfør af 10, stk. 1 og 2, 10 e,

Læs mere

Spinnefiskeri - vælg den metode, som er mest skånsom mod fiskene

Spinnefiskeri - vælg den metode, som er mest skånsom mod fiskene BILAG 1 Spinnefiskeri - vælg den metode, som er mest skånsom mod fiskene Gennem de sidste par år er der udviklet flere helt nye spinnefiskemetoder, som er optimeret til anvendelse af de mest skånsomme

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

OM OVERSEJL. Carlo. side 2. Kano- og kajakklubben S.B.B.U.

OM OVERSEJL. Carlo. side 2. Kano- og kajakklubben S.B.B.U. OM OVERSEJL. Denne lille pjece er lavet til et kursus i Kanoog kajakklubben, om hvordan du kan spare på selv at sy dit over sejl. Det skal inden du går igang pointeres, at du ikke kan låne en andens oversejl,

Læs mere

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as QAQORTOQ Registreringer Qaqortoq Registrering foretaget den 30. august 2006 1) Registrering

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

O R D S Ø M U S E E T AKVARIUM - & OCEANARIUM

O R D S Ø M U S E E T AKVARIUM - & OCEANARIUM Projekt - en undersøgelse af overlevelsen hos fisk der undslipper gennem maskerne i trawl. N O R D S Ø M U S E E T AKVARIUM & OCEANARIUM survival.da.indd 1 16/05/06 13:51:23 SURVIVAL et forskningsprojekt

Læs mere

TROLLA Gødning og saltspreder 36 l

TROLLA Gødning og saltspreder 36 l TROLLA Gødning og saltspreder 36 l Artikel nr.: 12006 DK montagevejledning 2010/01 Kære kunde, Tillykke med dit nye Trolla produkt. Vi håber du vil få stor glæde af det. Kassen med dit nye Trolla produkt

Læs mere

Rungsted Havn Efterår 2005 55 53,2N 12 33,2E. Optagning og søsætning

Rungsted Havn Efterår 2005 55 53,2N 12 33,2E. Optagning og søsætning Rungsted Havn Efterår 2005 Optagning og søsætning 55 53,2N 12 33,2E 1 Bådoptagning 2005 og Søsætning 2006 På tegningen kan det ses hvilke områder af p-pladserne der fyldes op i de angivne tidsperioder,

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

TB-009D3 Manual. Brugsanvisning. Cykelplatform f/anhængertræk

TB-009D3 Manual. Brugsanvisning. Cykelplatform f/anhængertræk TB-009D3 Manual Brugsanvisning Cykelplatform f/anhængertræk -Plads til 3 cykler. -Nem samling og montering. -Cyklerne anbringes nemt i holderne, grundet platformens lave højde. Indholdsfortegnelse 1. Sikkerhed.....

Læs mere

Flot stubmølle til haven

Flot stubmølle til haven SPÆNDENDE MODELARBEJDE: Flot stubmølle til haven Møllen her er en tro kopi af en rigtig stubmølle, og du kan selv bygge den for 1000 kroner. Sammen med dette nummer af Gør Det Selv får du nemlig en komplet

Læs mere

2Level 1600. Frontmonteret jordpakker. Brugervejledning Overensstemmelseserklæring Reservedelsliste

2Level 1600. Frontmonteret jordpakker. Brugervejledning Overensstemmelseserklæring Reservedelsliste 2Level 1600 Frontmonteret jordpakker Brugervejledning Overensstemmelseserklæring Reservedelsliste Vigtigt: Før maskinen tages i brug er det vigtigt at gennemlæse denne brugervejledning og forstå sikkerhedsanvisningerne.

Læs mere

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen erer dit rig- og sejltrim l trim af bådens rig. EN gør for at sejle hurtigt. Trimning handler bare i lige så høj grad om at få en komfor- tabel sejlads i al slags vejr. Når jeg er med familien på sommertur,

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Vejledning til opsætning af Tipi-én

Vejledning til opsætning af Tipi-én Vejledning til opsætning af Tipi-én Her finder du en udførlig beskrivelse af opsætning af tipi. Afsæt god tid til den første gang, da der er mange erfaringer at gøre sig. At finde det præcise mål til trefoden

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag. HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk

Læs mere

Danish Spring Cup 2016 for 2 mandshold. d. 16 17 April 2016 i Gudenåen ved Stevnstrup og Vasen.

Danish Spring Cup 2016 for 2 mandshold. d. 16 17 April 2016 i Gudenåen ved Stevnstrup og Vasen. Danish Spring Cup 2016 for 2 mandshold d. 16 17 April 2016 i Gudenåen ved Stevnstrup og Vasen. Gudenåen v/stevnstrup Indledning: Det er nu 7 år i træk, at der arrangeres Danish Spring Cup i Gudenåen. I

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere