Arbejdsmiljø i Fiskeriet

Transkript

1 Arbejdsmiljø i Fiskeriet - specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen er foretaget om bord på en bundgarnsjolle. Søren O. Stage Preben E. Noer Olaf C. Jensen Nr. 2 september 2000

2 Forord Under udfærdigelsen af denne rapport har Søren Stage og Preben Noer foretaget flere medsejladser i løbet af perioden april 1999 maj Der skal rettes en tak til bundgarnsfiskerne Svend Nielsen, Hemming Nielsen og Michael Nielsen for god og velvillig medvirken til undersøgelsen og for deres relevante kommentarer og forslag. Preben Noer og Søren Stage har systematiseret og udarbejdet materialet og ligeledes indhentet de relevante oplysninger ang. fiskernes egne erfaringer med ulykker og nærved-ulykker til søs ved henvendelse til aktive fiskere i Københavns Sydhavn, Skagen og Skærbæk. Olaf Jensen har stået for den overordnede koordinering af arbejdet gennem regelmæssige møder på Søfartsmedicinsk Institut, og han har gennemlæst og givet feedback på materialet. Vibeke Nygaard har igen været en uvurderlig hjælp ved redigering og udarbejdelse af layout.

3 Indholdsfortegnelse Resume...5 Formål...7 Fremgangsmåde... 7 Arbejdsopgaver... 9 Beskrivelse af fiskerimetode...10 Generelt Metode Ramning af pæle...13 Analyse Udvælgelse af plads til radpæl...15 Påsætning af pælholder...16 Påsætning af pælring...16 Pæl hives på plads...17 Ramning...17 Afmontering af pælholder og pælring...17 Klargøring af ny pæl...18 Bjærgning af varp...18 Risiko Konsekvenser Arbejdssikkerhedsanalyse...23 Udsætning af garn...24 Analyse Udsætning af radgarn...26 Opstramning af mundreb...26 Udsætning af hovedgarn/arme...28 Risiko Konsekvenser Arbejdssikkerhedsanalyse...33 Røgtning og losning af blankfisk...34 Analyse Løft af bundgarnshovedet...35 Indhaling af fisk...37 Losning af fisk...39 Risiko Konsekvenser Arbejdssikkerhedsanalyse

4 Røgtning af åleruser...48 Analyse Risiko Konsekvenser Arbejdssikkerhedsanalyse...55 Optagning af garn...56 Analyse Afmontering af de opstrammede tampe og sidestropper...59 Hive bundgarn ind og deponering af dette i lasten...60 Hive raden ind...61 Risiko Konsekvenser Arbejdssikkerhedsanalyse...65 Optagning af pæle...66 Analyse Skubning...69 Ophaling...72 Risiko Konsekvenser Arbejdssikkerhedsanalyse...76 Fiskernes erfaringer med fald og glid...77 Fald over bord til havs Fald på dæk samtidig nærved fald over bord Fald på dæk uden samtidig nærved fald over bord Fiskernes angivelser af hvor der især er risiko for fald og glid om bord Fiskernes egne forslag til forbedringer Konklusion...95 Ramning af pæle Udsætning af garn Røgtning og losning af blankfisk Røgtning af åleruser Optagning af garn Optagning af pæle Litteratur Bilag Bilag 1: Fotooversigt Bilag 2: Ordliste

5 Resume Rapporten er nummer fire i rækken af arbejdssikkerhedsanalyser efter dette koncept på danske fiskefartøjer. Undersøgelsen er foretaget i tidsrummet april 1999 til maj 2000 fra en bundgarnsbedrift i Skagen. Den svenske analysemetode (ASA), der blev modificeret til den seneste undersøgelse, til systematisk at beskrive og analysere arbejdsprocesserne på dæk med den overordnede titel fald og glid er blevet bibeholdt. Ifølge vore sideløbende evalueringer blev det hævdet, at skemaet nu var mere brugervenlig, så det bedre kunne benyttes i undervisningssituationer og lettere delagtiggøre personerne i forståelsen af skemaet. Der er ikke blevet gennemført så systematiske tidsstudier som i forbindelse med snurrevod og garn, idet bundgarnfiskernes arbejdsrytme er noget anderledes end det havgående fiskeri, hvor man forlader hjemmet flere dage i træk. Desuden foregår der en masse arbejde i land med reparation af redskaber, som rapporten ikke beskriver. Tiden blev dog noteret ved hjælp af et almindeligt armbåndsur ved de fleste arbejdsoperationer, der foregik på havet. Bundgarnfiskernes arbejdscyklus er langt mere vidtgående og opdelt i flere funktioner, end det har været tilfældet med de hidtidige analyserede fiskerier (industrifiskeri, snurrevod, garn). Derfor er observationerne og analyserne blevet fordelt på et helt år for at kunne være i stand til at beskrive alle enkelte arbejdsfunktioner på havet. Det starter om foråret med nedramning af pæle. Dette foregår altid i magsvejr, så risikofaktoren dårligt/hårdt vejr kan udelukkes. Det er ofte nødvendigt at arbejde stående på lønningen for at kunne nå op til de høje pæle, og derved udsættes fiskeren for en risiko. Udsætning af garn foregår også for det meste i godt vejr. På den ene jolle findes alle redskaberne, så pladsen her er trang, hvilket kan udgøre risiko for fald og snublen. Hjælpejollen, der trækker redskaberne ud, skal fastgøre linerne til pælene, og det er derfor ofte nødvendigt at stå op på lønningen for at fastsurre rebet korrekt. Som det fremgår af ovenstående, foregår en del arbejde stående på lønning. Det udgør en risiko for overbordfald. 5

6 Der arbejdes ofte med 2 joller i nærheden af hinanden, så det vil være muligt at komme en evt. nødstedt hurtigt til hjælp. I tilfælde, hvor én mand befinder sig alene på en jolle, vil det være relevant at foreslå brug af opdriftsmiddel enten indbygget i gummiblusen eller i form af redningsvest. Både ved fiskeri efter blankfisk og ål er det især risikoen for glid i fisken eller fiskens slim og skæl, der er indlysende. Jollernes størrelse gør, at gangarealet og arealet til opbevaring/indtackling af fisk ofte er den samme. Mange af arbejdsprocesserne foregår stadig med håndkraft, hvilket gør meget arbejde i denne fiskeritype drøjt og tungt. Ved røgtning af åleruser er der risiko for varige knæskader under sortering af fisken. Inden vinteren sætter ind sidst på efteråret, skal pælene tages op, og det er igen en af de arbejdsprocesser, der foregår under meget rolige vejrforhold. Der findes ikke de store risici for fald og glid. Sidst i rapporten findes en systematisk katalogisering af spørgeskemaundersøgelsen, der gik på fiskernes egne erfaringer med fald og glid om bord på jollerne. 6

7 Formål Denne rapport er en del af en serie, hvor de forskellige fiskeriformer i dansk fiskeri tænkes undersøgt efter den samme metode. Det overordnede formål er at bidrage til, at fartøjerne kan holdes som gode og sikre arbejdspladser - ikke bare med hensyn til risikoen for fald og glid, men også for de andre vigtige risikofaktorer. Formålet er at give fiskeren et redskab og inspiration til at foretage en risikovurdering på eget fartøj. Det er samtidig formålet at give andre, som arbejder med fiskeriets arbejdsmiljø og sikkerhed, en indsigt i fiskeriarbejdet til havs og dermed forhåbentlig være med til at øge nytten af den ydede arbejdsmiljøbistand. F.eks. kan materialet. bruges i undervisningen af kommende fiskere og erfarne fiskere på efteruddannelse, hvor der bl.a. undervises i arbejdspladsvurderinger (APV). Desuden er det et bidrag til forskningen at beskrive området og foretage de nødvendige klassifikationer af arbejdsprocesserne til havs. Det har som udgangspunkt været formålet at inddrage fiskerne så meget som muligt i arbejdet. Undersøgelsen tager derfor udgangspunkt i fiskernes hverdag. Beskrivelsen og analysen er lavet på deres præmisser og skildrer netop deres fiskerimetode med de risici for fald og glid, som den evt. kan indeholde. Samarbejdet med fiskerne falder godt i tråd med WHO s Ottawa-charter 2 fra 1987, som var resultatet af den første internationale konference om Sundhed for alle år Dette dokument påpeger, at forebyggende arbejde altid må foregå i et nært samarbejde med målgruppen og eksperterne inden for forebyggelse. Derfor er det vigtigt, at eksperterne har indgående kendskab til målgruppens arbejdsmæssige vilkår, for at dette samarbejde kan eksistere. Udgangspunktet for eksperterne må derfor være at erhverve sig viden om målgruppen, hvilket denne rapport og video forhåbentlig kan være medvirkende til. Fremgangsmåde Undersøgelsen er foretaget hos en bundgarnsbedrift fra Grenå med Skagen som basishavn. Fiskeriet foregår i havområderne omkring Grenen, hvilket betyder, at de anvendte redskaber er meget store, hvis de sammenlignes med de redskaber, der bruges i en gennemsnitlig bundgarnsbedrift i de indre danske farvande. Der er foretaget flere medsejladser i løbet af et helt år for at dække de forskellige arbejdsopgaver, bundgarnsfiskeriet omfatter. Ud fra de videoklip, fotos og kommentarer, der er indsamlet under medsejladserne, er der lavet en præcis beskrivelse af, hvad fi- 7

8 skerne foretager sig under de forskellige arbejdsprocesser og en vurdering af, hvilke risici der findes for fald og glid i denne type fiskeri. Observationerne er foretaget af forfatterne. (Preben Noer og Søren Stage). Selvom der specielt i bundgarnsfiskeriet foregår meget arbejde på land med reparation og klargøring af fiskeredskaber, omfatter denne og tidligere undersøgelser (industritrawl, snurrevod og garn) kun arbejdet på dækket af fartøjerne. Opmærksomheden vil blive lagt i fald og glid. Også situationer, hvor der er andre risici end fald og glid, er medtaget, hvor det naturligt hænger sammen med risiko for fald og glid. Rapporten er opdelt efter de forskellige arbejdsopgaver, der foregår på et bundgarnsfartøj. Baggrunden for at fokusere på fald og glid på dæk skyldes en tidligere dansk undersøgelse 1, som viser at 25-30% af ulykker på fiskeskibe hører under kategorien "Fald og Glid". Samtidig må det påpeges, at andre risikofaktorer såsom "at blive ramt af noget" og "klemskader" kunne gennemgås systematisk på samme måde. Bundgarnsfiskeriets årscyklus er kort beskrevet i afsnittet Fiskerimetode, hvor de arbejdsopgaver, der omfatter arbejde på selve fartøjet, er medtaget under de følgende analyser i rapporten. Efter hvert afsnit er der indsat et skema til at foretage en arbejdssikkerhedsanalyse. Skemaet, der anvendes, foretager en afgrænsning til en bestemt arbejdsopgave og kortlægger risici med årsager og konsekvenser. Samtidig er der mulighed for læseren at foreslå forholdsregler og endelig henvisning til, hvor yderligere oplysninger kan findes om pågældende arbejdsopgave i form af videoklip og fotos. Da ulykker ofte indtræffer på grund af en hel række af sammenhængende årsager, er det vigtigt, at læseren ved brug af skemaet prøver at finde så mange årsager som muligt, da det giver flere indgangsvinkler til at foreslå forholdsregler. Vi har noteret fra de interviews, der er blevet gennemført med fiskerne i projekterne omkring industritrawl, snurrevod og garnfiskeri, at en del beskriver hændelsen, hvor de kom til skade, "at de var på vej fra en arbejdsfunktion til en anden. I forbindelse med industrifiskeriprojektet berettes om 1 tilfælde af overbordfald og 1 tilfælde af fald på dæk i relation til færdsel. 8

9 I snurrevodsprojektet fortæller 1 person, at han er faldet overbord i forbindelse med færdsel, 1 har været nær ved at falde overbord og der var 3 tilfælde af fald på dæk i relation til færdsel. I garnrapporten beretter 1 person, at han er faldet overbord i tilknytning til færdsel, og 2 personer er faldet på dæk i forbindelse med færdsel fra én arbejdsfunktion til en anden. Det giver os grund til at vurdere, at begrebet færdsel om bord spiller en betydelig rolle, når man skal beskrive og analysere arbejdsprocesserne om bord og de risici, der eksisterer, for at eventuelle faldulykker kan opstå. Imidlertid kan det kun i denne forbindelse komme ind i projektet som endnu en risikofaktor, der bør beskrives og dokumenteres. Selve tiden, der går med begrebet færdsel, vil stadig høre under den arbejdsfunktion, man lige har været ved eller på vej til. Det vil være en umulighed at foretage noget effektivt tidsstudie over disse forløb, idet det givet kun vil dreje sig om få sekunder imellem arbejdsprocesserne. I denne rapport omkring bundgarnsfiskeriet vil vi derfor vise begrebet færdsel om bord en større opmærksomhed end tidligere. Ud over de fotos, der er indarbejdet i rapporten, findes der som bilag 1 en fotooversigt. Disse fotos kan lånes hos Forskningsenheden for Maritim Medicin i A4-format. De vil bl.a. være velegnede til fremstilling af overheads. Der findes en ordliste bagest i rapporten med forklaring til de væsentligste faglige begreber. (Bilag 2). Arbejdsopgaver De forskellige arbejdsopgaver, som rapporten omfatter, er følgende: 1. Ramning af pæle 2. Udsætning af garn 3. Røgtning og losning af blankfisk 4. Røgtning af åleruser 5. Optagning af garn 6. Optagning af pæle 9

10 Beskrivelse af fiskerimetode Generelt Bundgarnsfiskeriet er i forhold til andre former for fiskeri kendetegnet ved en langvarig arbejdsproces, en form for årscyklus. Arbejdet med montering og reparation af grejer foregår over en stor del af året, mens selve fangsten er intensiveret i nogle få måneder, alt efter hvilken art der fiskes. Vinteren er den tid, hvor alle redskaberne er på land og skal efterses og repareres. Ramning af pæle til forårsfiskeri efter blankfisk begynder, så snart der ikke længere er fare for isdannelser i farvandene - som regel i marts måned. Så tager fiskeriet efter sild, makrel og hornfisk for alvor fat fra april til august, og herefter gøres der klar til efterårets fiskeri efter blankål. De garn, der har stået i vandet hele sommeren, skal på land, hvor de tørres og efterses. Der skal rammes pæle til efterårsgarnene senest ved udgangen af juli måned, og dette fiskeri starter som regel i august og varer til omkring december alt afhængig af vejret. Når vinteren stopper fiskeriet, skal garnene hjem og vedligeholdes. Pælene skal trækkes op og lægges på land. Bundgarnsfiskeriet kræver god og langsigtet planlægning, da bundgarnsfiskerne må være klar de korte perioder, fisken befinder sig langs kysten, fordi de ikke har samme mulighed for at drive opsøgende fiskeri som ved andre fiskeriformer. Det gør også bundgarnsfiskeriet sårbart overfor ændringer i lokale forhold, såsom forurening, algeforekomster, iltsvind, etablering af skarvkolonier og ændringer i fiskenes trækruter. Der er desuden en meget stor variation i størrelse og sammensætning af danske bundgarnsbedrifter. Principielt er det ligegyldigt, om garnene står på lavt eller dybt vand. Fiskerimetoden er den samme, men det vil fremgå i analyseafsnittene, at denne bedrift skiller sig ud fra den gennemsnitlige bundgarnsbedrift i Danmark ved at bruge meget store redskaber. Nogle driver udelukkende efterårsfiskeri, andre udelukkende forårsfiskeri. Nogle kombinerer de to sæsoner, mens andre kombinerer bundgarnsfiskeri med andre fiskeriformer. Der findes mange variationer, men fælles for dem alle er, at bundgarnet er et passivt redskab, der skal være på plads og i orden på netop det tidspunk, fisken er på stadepladsen. 10

11 Metode Selve bundgarnet er en form for fiskefælde, der består af et rad, der står vinkelret ud fra kysten, og selve fælden. Raden leder de fisk, der kommer langs kysten, udad for at slippe uden om. I stedet fanges de i fiskefælden, der typisk består af arme, forgård og bundgarnshoved. Hvis der fiskes ål, er bundgarnshovedet forsynet med en eller flere ruser. (Se figur 1). Figur 1. Tegning, der viser opbygning af et bundgarn. Det område, der afgrænses af de to arme, kaldes forgården. Det område, der dannes ved at de to arme føres ind i hovedet, kaldes kalven. Hele bundgarnet er som regel ophængt ved pæle. Raden kan være ophængt ved en enkelt pælerække eller imellem en dobbelt pælerække. Nogle steder anvendes også flyderad, som er forsynet med flåd og udspændt imellem 2 pæle. En anden metode, der har vundet indpas i dansk bundgarnsfiskeri, er bundgarn, der er forankrede i bunden og holdt oppe af flydere de såkaldte svenskergarn. Pælene rammes ned, så de kun stikker lige over havbunden, og det er derfor kun nødvendig at ramme dem ned denne ene gang. De benyttes flere år i træk uden at blive taget op hver vinter. Herved undgår fiskerne risikoen for brækkede pæle pga. storm eller is. Og man slipper for væsentlige investeringer i bundgarnspæle. Spørgsmålet er så, om disse garn fisker lige så godt som traditionelle bundgarn. Altså, kan man få dem til at stå lige så godt i vandet som de kendte typer. Selve røgtningen af bundgarnet foretages på forskellige måder, alt afhængig af om der fiskes blankfisk eller ål. 11

12 Ved fiskeri efter blankfisk er der ikke ruser isat bundgarnshovedet. I stedet sejler man ind i bundgarnshovedet og løfter bunden på bundgarnshovedet op, så fiskene samles i et hjørne og de keses om bord. (Se afsnit om røgtning og losning af blankfisk). Ved ålefiskeri søger ålene fra hovedet af bundgarnet ud i ruserne, og derfor kan man nøjes med at tømme ruserne. Rusen trækkes op til lønningen, og ålene rystes ud i snutten (bagenden). Snutten løftes indenbords og tømmes. (se afsnit om røgtning af åleruser). Ud over selve fiskeredskaberne kræver denne form for fiskeri meget andet materiel. Røgtejoller, joller der kan bære store redskaber; rambuk og optrækningsspil til pæle; bygninger, hvori der kan repareres grejer; traktor eller lastbil til transport af grejer på land; jordlodder til tørrepladser og sorteringsanlæg til blankfisk. Alt i alt mange store investeringer og materiel der skal vedligeholdes. Prisen og mængden af fisk i de korte fangstperioder er derfor alfa og omega. Fisk fra bundgarn er af en meget høj kvalitet, da det er dagfanget fisk, der har opholdt sig levende i fangstredskaberne. Følgelig er det vigtigt for bundgarnsfiskeriet, at den forholdsmæssig beskedne mængde fisk, der bliver landet herfra, honoreres højt. 12

13 Ramning af pæle 2 mand er om bord på rambukken, mens der på slæbejollen er 1 mand. Slæbejollen lægger de 4 varp ud fra rambukken, hvor de gøres fast ved hjælp af tovklemmer. Herefter kan rambukken trækkes og fires ind på den nøjagtige position for pælens placering. 13

14 Ramning af pæle Tilhørende videoafsnit fra Ramning består af 8 arbejdsfunktioner: 1. Udvælgelse af plads til radpæl 2. Påsætning af pælholder 3. Påsætning af pælring 4. Pæl hives på plads 5. Ramning 6. Afmontering af pælholder og pælring 7. Klargøring af ny pæl 8. Bjærgning af varp Ramning af pæle foregår altid i magsvejr, idet fremgangsmåden med at holde de m. lange pæle fastholdt til en rambuk, samtidig med at der bliver banket på dem, ville være umulig i frisk vind eller dårligt vejr. Jollen ville gynge og rambukken vrides skæv. Før selve ramningen udvælger man pæle på opmagasineringspladsen i havnen. De er blevet trukket op det foregående efterår, og måske har man også i mellemtiden indkøbt nye til formålet. Pælene ligger tilspidset på rad og række med bestemte numre i træet, så det er let at udvælge dem til netop det bundgarn, man skal ud at ramme ned til. Det er således, at bundgarnet sættes ud efter en nøje skitseret tegning, hvor hver pæl har sin bestemte position (se figur 2). 1 mand i land står for udvælgelsen af stammerne, og 2 mand i en jolle fastgør disse til agterpullerten af denne (video 2.21). Slæbejollen trækker de udvalgte pæle klar af ophalerstedet og begiver sig af sted til fiskepladsen (video 3.06). Samtidig er 1 mand på vej i en anden jolle med en opstillet rambuk langs den ene side. 14

15 Figur 2. Luftfoto af bundgarn. Venligst udlånt af Svend Nielsen. 1. Hovedpæl 2. Hjørnepæle (4) 3. Rusepæle (2) 4. Sidepæle(6) 5. Mundpæle (2) 6. Udvendige armpæle (2) 7. Armpæle (6) 8. Indvendige armpæle (2) 9. Indløbspæle (2) 10. Yderste radpæl 11. Mundreb 12. Kalvestrækker 13. Hovedreb Analyse Udvælgelse af plads til radpæl Den udvalgte plads er allerede aftalt. Som regel bruger fiskerne de samme fiskepladser år efter år. Slæbejollen forankrer først pælene et sted i nærheden. På jollen findes GPS-navigator og en bøje med anker smides fra jollen på nøjagtig det sted, man ønsker den yderste radpæl skal placeres. Ud fra denne pæl bankes resten af bundgarnspælene til hovedgarnet ned efter nøjagtig vinkel- og afstandsmåling i forhold til den præcise skitse, man har med om bord på rambukken (se figur 2). Rambukken placerer sig herefter tæt op ad bøjen (video 4.44). 15

16 Med slæbejollen trækker man fra rambukken 4 varp ud i en næsten 90 o vinkel (video 3.14). Ankerstropperne ligger på dæk, og ved hjælp af en spilkop midskibs, en i SB-side og tovklemmer (låsemekanismer) til ankerstropperne for/agter og SB/BB, trækkes jollen med rambukken op på den nøjagtige position ved bøjen (video 4.11). Når man ligger nøjagtig på stedet, sættes der fast ved alle tovklemmer, og man er parat til at ramme radpælen ned. 2 mand foretager dette, mens en tredje i slæbejollen gør pælene klar til ramning. Påsætning af pælholder 1 mand slår en krog i den udvalgte pæl, og over spilkoppen hiver han pælen hen langs siden af jollen, så man kan få monteret pælholderen, der kører i en skinne på rambukken (video 4.49). Når pælholderen er blevet monteret, spændes den mest muligt ved hjælp af et gevind på ydersiden af holderen. Om nødvendigt kravler 1 mand op i rambukken for at få bedre hold på gevindet (video 5.13). Han står på et trin af vinkeljern på hver sin side af bukken, holder med en arm og spænder med den anden arm. Ved foden af rambukken har man helt fjernet skanseklædningen for bedre at kunne komme til at udføre arbejdet. Ifølge erfarne bundgarnsfiskere giver dette en større sikkerhed i udførelsen af arbejdet, idet mange arbejdsfunktioner foregår på ydersiden af rambukken. Havde man ikke brugt denne foranstaltning, ville det blot medføre akavede arbejdsstillinger stående på lønningen. Man noterer, at fiskeren under denne proces står på det yderste af dækket og er meget tæt på vandoverfladen (video 5.32). Denne arbejdsopgave varer ca. 3-5 min. Påsætning af pælring Der findes flere forskellige størrelser pælringe. Man udvælger den, som næsten passer med tykkelsen af toppen på pælen og banker den løst fast med en mukkert eller økse. Pælringens funktion er at undgå, at selve klodsen, som har en vægt på 350 kg. skal ødelægge pælen, når ramningen går i gang. Dette arbejde tager ikke mere end ½ -1 minut (video 5.52). Under dette arbejde står man ligeledes tæt op ad lønningen og det stykke, hvor skanseklædningen er skåret bort. 16

17 Pæl hives på plads Efter at pælringen er kommet på plads, sætter 1 mand en krog i glideren på rambukken, og gennem en blok øverst på rambukken og spilkop i BB-side hiver han pælen lodret op (video 6.16). Samtidig svinger 1 mand en line rundt om pælen og via spilkop midtskibs tvinges pælen fremefter og ind mod rambukken (video 7.00). En tredje mand skubber på for ligesom at lirke pælen på plads. Når man er fuldstændig sikker på, at pælen står lodret over den udvalgte position, lader fiskeren ved BB-spilkop gå, og pælen synker i havbunden, og ramningen kan påbegyndes (video 8.06). Dette arbejde strækker sig jævnt over 3-5 min. Det kan forekomme, at bundgarnspælene skønnes for lange, hvorfor man bliver nødt til at korte dem af en smule. Dette foregår ved brug af almindelig kædesav, hvorved en del savsmuld falder på dæk. Ramning (Alt efter bundforhold fra ca. 5 min. til ca. 60 min. pr. pæl). 1 mand kravler op på maskinruffet, hvorfra han med et håndtag betjener en mekanisk tromle midtskibs (video 8.28). Denne tromle er forbundet med et kraftig tov, som gennem en blok øverst på rambukken løfter og firer på klodsen til rambukken. Medens dette foregår, gør 1 mand den næste pæl klar. Tredje mand holder en pause. På forhånd har man med en økse slået et mærke i pælen, så man hele tiden er klar over, hvor langt den bliver banket ned i havbunden. Det blev bemærket, at der langs BB-side op ad rambukken var et rør med en slange påsat. I tilfælde af særlig grov grusbund og hård sandbund benyttes dette arrangement til at spule bundgarnspælene i bunden ved hjælp af en pumpe. Under ramningen (video 8.46) kan det i sjældne tilfælde hænde, at klodsen vil slå flig af bundgarnspælene, hvorfor 1 mand må op i rambukken med en sav for at fjerne træstumpen. Herved kan det ske, at der drysser savsmuld ned på dækket. Afmontering af pælholder og pælring Når pælen er blevet rammet tilstrækkelig ned i havbunden, hives klodsen igen op i toppen af rambukken og låses fast. Man er hermed klar til en ny pæl (video 9.53). 1 mand tager herefter en mukkert eller økse og banker pælringen af pælen. 17

18 Dette arbejde varer ca. 1-2 min. 1 mand monterer en krog til glideren på rambukken og tager tørn om BB-slipkop, mens en anden placerer sig ved rambukken og løsner pælholderen. Denne trækkes herefter over pælen og sættes atter parat på rambukken (video 10.05). Klargøring af ny pæl Ved brug af nøje afmålte tampe, de 4 varp og skitse over bundgarnets ønskede stilling, hives jollen vha. spilkoppene og de 4 tovklemmer for/agter og SB/BB frem til den nye, ønskede position, og processen gentages (video 9.24). 2 mand på rambukken foretager dette, som generelt tager 6-8 min. pr. pæl. 1 mand holder hele tiden den nye pæl klar. Bjærgning af varp Efter endt ramning hentes varpene op af slæbejollen. Der er koblet en løftetamp med flyder (hund) til varpene. 1 mand samler flyderen op med en bådsmandshage, og over selvhaleren hiver han hele tampen til borde (video 11.22). (Tid ca. 5 min.). Ankeret (ca. 35 kg.) løftes med håndkraft om bord. Det noteres, at han er alene om bord til dette arbejde. Ligeledes bemærkes en del forskellige redskaber (liner og varp) liggende på dæk, hvilket ikke giver fiskeren meget område at bevæge sig på (video 11.08). Risiko Under udvælgelsen af pælene i havn er fiskerne ikke i nogen umiddelbar risiko for fald og glid, idet arbejdet foregår under rolige forhold. Man fortøjer de udvalgte pæle agter og slæber af sted mod bestemmelsesstedet. Det skal derfor atter fremhæves, at netop under denne specielle arbejdsfunktion, ramning, arbejdes der til havs kun under meget gunstige vejrforhold, hvor vandet er så godt som spejlblankt. Altså kan risikofaktoren dårligt/hårdt vejr udelukkes. 18

19 Hvilket igen vil sige, at fyrretræsdækket ikke på noget tidspunkt under processen bliver speciel vådt eller glat af havvand og således kommer til at give forøget risiko for glid og fald. Ved udsætning af varp kunne man til nogen grad formode, at fiskerne vil være udsat for en mindre risiko for fald og glid på dæk under transport af de relative tunge og stumpe arbejdsredskaber. Man kunne også nemt forestille sig, at klemskader under tranport af ankrene eller ved snublen mod lønning i forbindelse med lempning af varp overbord ville forekomme (video 3.14). Ved arbejde med varpene og ved placering af rambukken så tæt op ad den nøjagtig udsatte bøje vil der være en del færdsel frem og tilbage over dækket. Først skal varpene hentes op fra lastrummet og lægges klar langs lønning, hvorved fiskerne bevæger sig en del frem og tilbage og tværs over dæk. Dernæst skal ankerstropperne gøres klar til at kunne køres ud. Under besværet med at få placeret rambukken korrekt efter skitsen betjenes spilkoppene flittigt, og der vil derfor forekomme en del hurtig trafik frem og tilbage over dæk. Men det er endnu engang værd at bemærke, at denne arbejdsfunktion kun foretages under meget gunstige vejrforhold. De høje bundgarnspæle er vanskelige at håndtere, og ved påsætningen af pælringen arbejdes der tæt op ad pælen, så klemskader kan forekomme ved den mindste overbalance eller glid på dæk. Fiskeren må undertiden også op i rambukken for at få et bedre tag på gevindet af pælholderen, eller hvis der skal skæres en flig af bundgarnpælen, hvorved han udsætter sig selv for nogen risiko for fald fra mindre højde (video 8.46). (Se eks. 2 side 80). Skanseklædningen er fjernet på et bestemt stykke af jollen. Ifølge fiskerne er risikoen for overbordfald mindre sandsynlig, end hvis det nødvendige arbejde skulle udføres stående på lønningen. Tværtimod mener man, at risikoen for ulykker er blevet mindsket ved denne foranstaltning, idet arbejdet kan foretages mere gnidningsfrit. Når pælen hives på plads via BB og midtskibs spilkop (video 7.00) er der mindre risiko for at komme i klemme i spilkoppene, hvis man skulle komme til at tage overtørn. 1 mand arbejder tæt ved rambukken med at få pælen til at stå lodret. Jollen vil uvægerligt komme til at vugge en smule, endskønt den er stramt fortøjret med de 4 varp, og det er ikke utænkeligt, at klemskader i forbindelse med fald, snublen eller overbalance kan optræde. 19

20 Når pælholderen igen skal afmonteres, kravler 1 mand muligvis op i rambukken for at foretage dette, og fald fra mindre højde og klemskader synes relevante at nævne igen som en mindre risiko. En pælholder med hydraulisk lukkemekanisme er at foreslå i stedet for den manuelle, så man sikrer, at folk arbejder så kort tid som muligt på trinene af rambukken. Foto 1 og 1A. Fotoene viser 2 eksempler på hydrauliske pælholdere. Deltagerne i denne undersøgelse havde forsøgt at få konstrueret en hydraulisk pælholder, men deres problem var, at det ikke havde været muligt at få fremstillet en pælholder, hvor leverandøren kunne garantere dens evne til at fastholde de meget kraftige pæle, der bruges omkring Skagens gren. Derfor benyttede fiskerne stadig løsningen med manuel fastspænding. I bestræbelsen på at trække jollen op på den nye position vha. varp og afstandsliner, er der ingen synlig forekommende risiko for fald og glid på dæk. Under ramningen er der muligvis faldet bark eller savsmuld af pælene. Disse kunne repræsentere et mindre risikoforhold for ulykkestilfælde ved glid og derved klemning i spilkoppe. Denne risikofaktor kunne dog næsten elimineres ved brug af en stiv kost eller spuleslange til fjernelse af savsmuldet. 20

21 Under håndteringen af bundgarnspælene i BB-side og under selve ramningen foregår ligeledes en del færdsel frem og tilbage fra agter til midtskibs. Pladsen er knap, og undertiden vil der blive arbejdet i forøget tempo, for at det hele skal være så funktionelt som muligt. Under bjærgningen af varp arbejder 1 mand alene. Han kører linerne ind automatisk gennem en selvhaler på fordækket og løfter varpene ind over lønning manuelt. Det anses for sandsynligt, at faldulykker ved karambolage med de mange liner og andet grej under gang frem og tilbage over dækket kan forekomme. Klemskader og overbordfald ved håndtering af de relativ tunge varp skønnes at være mulig. Det skal dog bemærkes, at de 4 varp kun sættes ud og tages op én gang i forbindelse med ramning af alle pæle til et bundgarn. Fiskeren arbejder altså kun i få øjeblikke med denne arbejdsfunktion til sammenligning med f.eks. røgtning af redskaber, som foretages omtrent hver dag i sæsonen. Konsekvenser Under arbejdet med ramning af pæle må fiskeren tit og ofte op i rambukken af den ene eller den anden årsag (se beskrivelse oven for), hvorved han er udsat for at falde ned på dækket selv under gunstige vejrforhold. Konsekvenserne ved fald fra mindre højde er beskrevet i en dansk undersøgelse omhandlende fiskeriskader 1. Det kan resultere i kvæstelser, blå pletter, hjernerystelser (44 %), brud (25,9 %) og forvridning, forstuvning (18,5 %) som de hyppigste tilfælde. Skulle glid, fald eller snublen på dæk forekomme, vil den direkte konsekvens sikkert være minimal. Men hvis det sker i forbindelse med håndtering af de tunge pæle klos op ad rambukken, kan den resulterende følge blive klemskader og brud på fingre, hænder og ben. Ligeledes kunne klemskader i spilkoppe eventuelt forekomme, hvis man mister balancen. Risikoen for overbordfald under ramning af pæle vurderes som lille. Konsekvensen anses ikke at kunne blive fatal. Jollen ligger støt forankret, og vejret er godt. Man kan snart komme den uheldige til undsætning. 21

22 Overbordfald i forbindelse med bjærgning af varp kan derimod blive langt farligere, idet fiskeren under denne proces arbejder alene og vil i det beskrevne eksempel have svært ved at komme om bord i jollen igen. En lille sammenklappelig rebstige under lønningen kan derfor anbefales, så den nødstedte får lettere ved at bjærge sig selv om bord igen. Den skal kunne udløses ved træk i en snor på ydersiden af jollen. For jollen med rambukken vil det også være vanskeligt at komme den nødstedte til undsætning hurtigt, da man først skal frigøre sig fra de fire varp og pælen, der er placeret i pælholderen. Under bjærgning af varp alene forekommer det relevant at anbefale brug af sikkerhedsudstyr af en eller anden art, som kan holde den uheldsramte flydende i tilfælde af overbordfald. 22

23 Arbejdssikkerhedsanalyse Fiskemetode: Bundgarn Fartøj: Risikoanalyse Afgrænsning: Ramning af pæle Bundgarnsjolle Arbejdsopgave Hvordan kan man komme til skade? (risiko) Hvorfor kan man komme til skade? (årsag) Hvad slags skade kan man få? (konsekvens) Forslag til forholdsregler (udfyldes af læseren) Henvisning til video og figurer Udsætning af varp Falde/snuble. Håndtering af tunge varp. Ofte mange liner på dækket. Blå pletter, forvridning og forstuvning. Video 3.14 Kravle op i rambuk Fald fra mindre højde. Mister balancen. Hjernerystelse, brud på lemmer. Video 8.46 Bjærgning af varp Falde/snuble. Håndtering af tunge varp. Ofte mange liner på dækket. Meget færdsel over dækket. Blå pletter, forvridning og forstuvning. Video Bjærgning af varp Fald over bord Håndtering af tunge varp. Ofte mange liner på dækket. Meget færdsel over dækket. Arbejder alene. Drukning

24 Udsætning af garn Både ved udsætning af radgarn, arme og hovedgarn foretages dette hen over en højtsiddende tromle i styrbords side. På jollen med redskaberne er der som regel 2 mand, der sørger for, at bundgarnet kommer klart i vandet. 24

25 Udsætning af garn Tilhørende videoafsnit Udsætningen består af 3 arbejdsfunktioner: 1. Udsætning af radgarn 2. Opstramning af mundreb 3. Udsætning af hovedgarn/arme Før udsætningen af garn har man afsluttet nedramningen af bundgarnspæle efter den nøje skitse, der er udarbejdet i land (Figur 2). Radpælene er sat i 2 rækker ud fra land således, at de står vinkelret på kysten, og radgarnet skal placeres midt imellem. Formålet er at undgå, at fisken, der bevæger sig langs land, får mulighed for at slippe fri men at tvinge den til at søge langs radgarnet, hvorefter den til sidst ender op i selve hovedgarnet, hvor den ikke kan slippe ud af fælden. Garnet kan herefter røgtes. Hovedgarnet og armene skal monteres pælene efter et bestemt mønster. Når hovedgarnet og armene skal sættes ud, rigges først armene til på dækket af en jolle med en hydraulisk tromle om bord. Denne tromle er belagt med et lag gummi, så man har godt styr på garnene under udsætningen. Dernæst placeres hovedgarnet oven på armene, og man er klar til at sætte redskaberne ud. Til allersidst, når alle hjørnerne på bundgarnet er spændt op på begge sider af bundgarnshovedet, udspændes kalvestrækkeren (se figur 2). Først da står garnet korrekt (video 15.15). Udsætningen af radgarn foretages typisk fra en jolle med 2-3 mand om bord. Udsætningen af hovedgarn og arme foretages fra 2 joller generelt med hver 2 mand om bord. 25

26 Analyse Udsætning af radgarn Når radgarnet skal sættes ud, er garnet pænt stakket op på en jolle, så det er meget let at køre i havet, når man kommer ud på pladsen. Jollen er som omtalt udstyret med en højtsiddende tromle i styrbord side, hvor garnet skal køre over. Når man er fremme, sætter de 2 fiskere radgarnet fast ved den yderste radpæl. Forsigtigt sejler man derefter fremad, mens garnet trækkes i vandet, og der fires tilpas på tromlen. Radpælene er sat med ca. 90 meters afstand på hver side, og på tværs af radpælene er der ca. 28 meter. Ved hver pæl bliver radgarnet forankret ved undertællen med en almindelig stump kæde og et stykke 16 mm. vodtov. Overtællen surres fast til de parallelle bundgarnspæle med et lignende vodtov. Man sikrer herved, at radgarnet bliver stående på plads under alle vind- og strømforhold. Der vil ikke være megen færdsel frem og tilbage over dæk under denne arbejdsfunktion, idet dækket er fyldt med redskaber overalt. 2 mand står forholdsvis stationært på hver side af redskaberne, indtil hele raden er kørt ud og sat fast ved bundgarnspælene. Opstramning af mundreb Inden hovedgarnet og armene kan sættes ud, skal man først have strammet en tværgående line, mundreb, op mellem de to mundpæle til bundgarnet (Figur 2). Denne specielle arbejdsproces er kun nødvendig i forbindelse med udsætning af store bundgarn. Den ene jolle med redskaberne fastgør linen til den ene pæl, og samtidig gør den anden jolle sig klar til at modtage en slæbetamp (video 12.54). 26

27 Foto 2. Opstramning af mundreb. Sammen slæber de 2 joller herefter for fuld kraft den tværgående line tot mod den modsatte mundpæl, og der sættes fast om denne pæl (foto 2, video 13.34). Nu påmonteres denne pæl og rebet en talje, og med al kraft hives rebet nu ekstra tot, og det sidste slæk på rebet kan hives ind (video 13.40, foto 3). Når der efterfølgende slækkes på taljen, kan denne afmonteres, og linen vil være ultimativt opstrammet. 27

28 Foto 3. Foto viser, hvordan opstramning af mundrebet foregår. Det noteres, at folkene arbejder tæt op ad garnpælene for at få sat fast, og en del af tiden foregår det stående på lønning (video 13.42). Denne operation tager fra minutter at udføre. Så vidt muligt foretager man kun dette arbejde i magsvejr, idet dårligt vejr med urolig søgang gør det noget vanskeligt at håndtere de store redskaber. Men for at blive klar til den relativ korte sæson kan det blive nødvendigt for fiskerne at skulle sætte garnene ud under forhold, de ikke bryder sig om. Herved øges risikoen naturligvis for, at der skal opstå ulykker. Udsætning af hovedgarn/arme På foto 4 (video 14.03) er man i gang med at fire midten af hovedgarnet i vandet. Det bemærkes, at jollen med redskaberne har monteret midten af hovedgarnet til en ring på mundrebet (se pil, foto 4). Fra hjælpejollen tager man derefter fat i et hjørne af garnet (video 14.33), og forsigtigt begynder man at hive den i modsat retning, medens der fires gelinde på tromlen. Hele vejen bestræber de 2 fiskere i jollen med redskaberne sig på at holde overtællen klar. 28

29 Det noteres (video 14.03), at der arbejdes stille og målbevidst, idet hastværk under denne operation nemt kan bevirke, at redskaberne kommer uklare i vandet, hvilket kun vil betyde yderligere besvær. Manøvremulighederne for jollerne inde blandt bundgarnspælene er relativ begrænsede. Foto 4. Udsætning af midten af hovedgarnet. Når hjørnet af garnet er kørt i vandet, sættes fast ved pullert på hjælpejollen og med al kraft køres der fremefter, indtil man er klar over, at garnet er fuldt strakt ud. Så surres det til den udvalgte bundgarnspæl, og det noteres, at man igen arbejder tæt ved de kraftige pæle og måske også skal op på lønningen for at få opspændningstampen rigtig fortøjet (Foto 5). Dette arbejde tager ca min. pr. pæl, men under dårlige vejrforhold givet længere. 29

30 Foto 5. Fastsurring af opstramningstamp til bundgarn. Derefter vender man tilbage til jollen med redskaberne, og processen gentages, indtil hele hovedgarnet er kørt ud fra jollen, og alle hjørner er sat fast ved hjørnepælene. Endelig findes der mellem hjørnerne af bundgarnet sidestropper, som bliver strammet op på samme vis ved hver sin sidepæl. Dette foretages af hjælpejollen, mens jollen med redskaberne er begyndt at sætte armene til bundgarnet i vandet (video15.36). Det noteres, at armene ikke ligner det almindelige småmaskede garn, man ser i hovedgarnet. Det er lange, lodrette tråde eller liner de såkaldte funkisarme men udspændt fungerer de fint efter formålet, nemlig at virke skræmmende og er med til at lede fisken ind gennem kalven (fælden) og ind i hovedgarnet. Yderligere har funkisarmene den fordel, at de ikke så let bliver fyldt med skidt eller brandmænd, som de småmaskede redskaber. Derfor er der en mindre renligholdelse af dem. 30

31 Det konstateres også, at de 2 fiskere under denne proces, der tager ca. 40 min. pr. arm, hele tiden står meget foroverbøjet langs lønning og følger redskaberne løbe ud. Det er en ergonomisk akavet arbejdsstilling. Til slut tager hjælpejollen fat i hovedrebet, som er tilkoblet kalvestrækkeren, og spænder denne meget tot op. Nu er bundgarnet klar til brug. Risiko Risikoen under udsætning af rad og hovedgarn kan først og fremmest være, at man kommer i klemme mellem jollen og de kraftige bundgarnspæle, som der arbejdes tæt op ad. Som omtalt tidligere bliver dette arbejde som regel udført i meget godt vejr, men det kan være nødvendigt at sætte garnet ud under betydelige ringere forhold, hvorefter risikoen for fald og glid om bord vil være øget og i den forbindelse også risikoen for klemskader ved pælene. Som det blev registreret, arbejdede folkene tit og ofte under dette forløb på lønningen af den simple grund, at man ellers ikke var i stand til at få opstramningstampene ordentlig surret fast. Dette kunne under alle omstændigheder være ensbetydende med forøget risiko for overbordfald eller fald på dæk. (Se eks. 1 side 78 "fald overbord til havs"). Der blev noteret, at ingen at jollerne havde fået lønning behandlet med noget skridsikkert materiale. Udenforstående vil måske undre sig over, at jollerne ikke er udstyret med kraftige fenderlister langs lønningen, og således være i stand til at optage de mange uundgåelige stød mod bundgarnspælene. Det ville være en omsonst foranstaltning, idet listerne bliver flået af jollerne ved den mindste flig eller knast på pælene. Man kan også anføre, at under udkøring af redskaberne vil der være en mindre risiko for overbordfald, hvis man får fingre, arme eller fødder i klemme i noget, som er på vej i vandet. Det vurderes dog som en minimal risiko, idet denne proces foregår i meget roligt tempo over en tromle, så man hele tiden har godt hold på redskaberne. 31

32 Dog vil urolige vejrforhold naturligvis forstørre denne risiko, hvor jollerne hopper og danser uophørligt i bølgerne. Den relativ begrænsede plads, der er på de små joller, som tit og mange gange er fyldt med nødvendige redskaber af enhver art, vil under alle forhold øge risikoen for snublen eller fald over et eller andet, hvis man skyndsomt skal fra den ene ende af jollen til den anden. Der forekommer alt i alt en del færdsel om bord under denne arbejdsproces, både når mundrebet skal strammes op, og der arbejdes på lønning. Men også når hjørnerne af garnet skal køres ud og sættes fast til bundgarnspælene. Der blev ligeledes noteret, at begge jollerne var udstyret med fyrretræsdæk, hvilket i våd tilstand vil udgøre en risikofaktor for glid på dæk. Især under ustadige vejrforhold. Konsekvenser Konsekvensen ved fald, glid eller snublen om bord ved arbejde tæt op ad bundgarnspælene kan betyde kvæstelser, blå mærker, hjernerystelse, forstuvninger eller forvridninger 1. Konsekvensen ved overbordfald vurderes som ubehagelig, men ikke fatal. Jollerne ligger så tæt ved hinanden, at hjælp til den uheldige er nær. Under alle forhold vil brug af redningsvest altid være relevant at foreslå og gøre det lettere at hjælpe den nødstedte tilbage i jollen. Ved fald ned på dæk i forbindelse med glid på lønning kan dette bevirke kvæstelser, blå mærker, hjernerystelse, forstuvninger eller forvridninger og brud. 1 32

33 Arbejdssikkerhedsanalyse Fiskemetode: Bundgarn Fartøj: Risikoanalyse Bundgarnsjolle Afgrænsning: Udsætning garn Arbejdsopgave Hvordan kan man komme til skade? (risiko) Hvorfor kan man komme til skade? (årsag) Hvad slags skade kan man få? (konsekvens) Forslag til forholdsregler (udfyldes af læseren) Henvisning til video og figurer Udkøring rad Falde/snuble. Fyldt med redskaber på dækket. Blå mærker, forstuvning, forvridning. Fastsurring af tove Fald overbord eller på dæk. Står på lønning. Blå mærker, brud, hjernerystelse. Video Foto Udkøring hovedgarn og arme Falde/snuble. Fyldt med redskaber på dækket. Blå mærker, forstuvning, forvridning. Video Foto 4

34 Røgtning og losning af blankfisk Røgtning af bundgarnshoved med 2 joller. Den ene jolle samler fiskene i et hjørne af bundgarnshovedet. Det sker ved at løfte bunden ved hjælp af røgtestropper, der hales til borde over spilkoppene. Den anden jolle lejrer sig på ydersiden af bundgarnshovedet på det sted, hvor fisken bliver samlet. Fisken keses om bord. 34

35 Røgtning og losning af blankfisk Tilhørende videoafsnit fra Røgtning og losning af blankfisk består af 3 arbejdsfunktioner: 1. Løft af bundgarnshovedet 2. Indhaling af fisk 3. Losning af fisk Røgtning af blankfisk foretages i en åben jolle med en meget lav motorkasse, hvor nedgangen til maskinafsnittet befinder sig. Det optager så lidt plads som muligt på det åbne dæk, da der skal være en del areal til rådighed under indtagning af fisken. Overbygningen til maskinrummet skal være så lav som muligt, når der manøvreres ind i selve hovedet af bundgarnet, idet mundrebet er spændt op på tværs af mundpælene. Jollen skal sejle under mundrebet for at komme ind i bundgarnshovedet. Samtidig løsnes kalvestrækkeren, og kalven lukkes. Kalven strækkes først op igen, når røgtningen er overstået. Det er ligeledes muligt at afmontere udstødningen til maskinen (bemærk håndtag på udstødning på foto 7), når man skal sejle ind under mundrebet. Bunden af garnet bliver systematisk løftet op og vendes samtidig, så slæk garn glider tilbage i vandet. Fisken samles til sidst i et hjørne af bundgarnet, og den kan tømmes over i jollen. Røgtningen af fisk foregår stort set på 2 forskellige måder, efter hvor meget fisk der er at hente. Hvis der ikke er synderligt meget, da fra en enkelt jolle med 3-4 mand om bord. Men hvis fiskeriet er godt, da fra 2 joller med tilsammen 5-6 mand, hvor den ene jolle lejrer sig ved den fjerneste ende af hovedet på bundgarnet og sætter fast i overtællen på bundgarnet. Der er 1 mand om bord. Den anden jolle sejler hen mod mundpælene og foretager overhalingen af bunden efter nedenstående anvisning. Her er resten af folkene om bord. Analyse Løft af bundgarnshovedet Røgtningen foretages sædvanligvis af 3-5 mand, der arbejder sammen i et fasttømret team uden at ytre mange ord til hinanden, idet alle kender deres opgaver fuldt ud. 35

36 Skipperen styrer røgtejollen frem mod de kraftige mundpæle til bundgarnet, og en mand i forenden af jollen svinger en tamp rundt om den ene pæl og sætter fast. Skipperen agter gør det samme. En operation, der ikke tager mere end 10 sek. (video 16.52, foto 6). Samtidig løsner en anden fisker kalvestrækkeren, der er strammet meget tot op over den tværgående line mundrebet - ved mundpælene. Herved lukkes garnet eller kalven. Kalven er en tragtlignende anordning (se figur 1), der er beregnet til at lede fisken ind i selve hovedet på bundgarnet. Når der er sat fast for og agter griber de to ved hver pæl en løsthængende tamp (ophaleren), som har forbindelse til mundingen af bundgarnet, og ved hjælp af spilkop hives mundingen op til jollens lønning, og over mundrebet mellem de to indgangspæle surrer de to mand mundingen fast. Denne operation tager ca. 1 minut (video 17.01). Foto 6. På billedet er fiskeren i gang med at sætte fast ved mundpælene til garnet. Selve røgtejollen er ca. 32 fod lang med fyrretræsdæk, der ikke har undergået nogen behandling i skridsikker henseende. Når mundingen er godt fortøjret over mundrebet, løsner man fortøjningen for og agter rundt om mundpælene, og systematisk begynder man fra forenden og agterenden af jollen at løfte bunden af garnet op over spilkoppene. Der findes røgtestropper flydende i vandet, som efter tur kommer til overfladen, eftersom ophalingen skrider frem (video 17.17). 36

37 Langsomt skifter fiskeren ved spilkop tampene ud, hiver forsigtigt linerne til borde gennem plasticringe (briller), og stille og roligt trækkes skibet rundt langs hele bunden af garnet, til fisken bliver samlet i et hjørne af bundgarnshovedet (video 20.11, foto 7). Eller hvis røgtningen sker fra 2 joller, da fortøjer man de 2 joller til hinanden, når overhalingen af bunden er overstået, og indhalingen af fisk kan begynde (video 19.58). Hele vejen rundt samler de øvrige fiskere slækket på garnet op og lader det glide ind under jollen igen, så man til sidst har fisken placeret der, hvor man ønsker det (video ). Bemærk udtrykket i ansigtet på fiskerne under ophalingen (video 18.42, foto 7). Før indhalingen løftes den kraftige bundkæde med det sidste garn manuelt om bord. Hele denne operation tager ca. 24 min. Foto 7. 6 mand arbejder med at hive garnet op og få samlet fisken. Indhaling af fisk Indhalingen af fisk foregår stort set på 2 forskellige måder, alt efter hvor meget fisk der er at røgte. Hvis der ikke er meget fisk at hale indenbords, tager 2 mand fat i hver sin side af en basket, bøjer sig ud over rælingen, stemmer knæene mod lønningen og skovler fisken ind manuelt. (Denne procedure behøver ikke at tage mere end 1-2 min.). 37

38 Er der derimod en stor mængde fisk at bjærge, arbejder den ene jolle sig fra mundpælene op mod den anden jolle, der ligger forankret ved overtællen langs det fjerneste hjørne af bundgarnet, og sammen hjælpes man ad med at hale fisken ind. Man opstiller midtskibs en galgelignende aluminiumsbom med et snoretræk til en såkaldt maskinkes (se bilag 1, foto F), der er fabrikeret med en snild lukkeanordning. A) Denne betjenes af 1 mand, der lukker kesen ved et håndtag på skæftet, hvorved nettet snøres sammen. Herefter bøjer han sig ud over rælingen og stikker kesen dybt i fisken (video 20.20). En anden tager slæk hjem på garnet. B) 1 mand sidder på lønningen, tager fat i den lodretgående tamp fra bommen til kesen, og med et kraftigt træk presser han kesen gennem fisken, og løftet fyldes med ca. 120 kg. fisk (video 20.55). C) 1 mand tager tørn om spilkop på fordækket og hiver løftet/kesen indenbords i bagbord side, og samtidig løsner første mand sit tag på lukkemekanismen, og kesen tømmes på dækket (video 20.55, foto 8). Alt efter mængden af fisk gentager processen sig, indtil garnet et tømt, eller jollen fuld. Operationen kan tage fra ca. 10 minutter til ca. 45 min. Når den ene jolle er fyldt, flytter man bommen over på den anden, og processen fortsætter, indtil garnet er tømt. Bliver jollerne imidlertid fyldt op, før garnet er tømt, må man forlade bundgarnet og sejle ind og losse fisken og herefter vende tilbage til garnet igen. Samtidig med at fisken hives ind på dæk, sorteres stenbidere fra, idet de ikke kan løbe gennem sorteringsanlægget i havn. Resten lukkes under dæk. Det bemærkes ligeledes, at der i sommersæsonen kan være mange brandmænd at hale indenbords. 38

39 Foto 8. Man ser fiskerne i gang med at hive fisken om bord. Når fisken er halet ind, smides det løse garn atter i vandet, og 1 mand fanger med bådsmandshagen kalvestrækkeren, og ved hjælp af spilkoppen tvinger han jollen rundt, så man igen kan forlade bundgarnshovedet (video 22.05) (tidsrum ca. 2 min.). Ved mundpælene løsnes mundingen til bundgarnshovedet for og agter, og bunden synker ned. (Tidsrummet er ca. 20 sek.). 1 mand på fordækket griber kalvestrækkeren og strammer den tot på spilkoppen. Når den er tottet tilstrækkeligt, tager 2 mand med al deres kraft fat i tampen og holder igen på den, mens første mand piller den af spilkoppen og svinger den over mundrebet og sætter fast. De 2 mand slipper deres tag, og nu er kalven atter blevet rejst, og bundgarnet på ny strammet op og kan fiske. Jollen forlader bundgarnet. (Operationen tager ca. 3 min.). (Video 22.29). Losning af fisk I havn kan losningen foregå på flere forskellige måder. 1) Er der ingen andre hjælpemidler til stede, da manuelt om bord ved fyldning kurve, der over en hydraulisk kran hives op på kajen til videre sortering. 2) En metode, hvor der opstilles et transportbånd fra kajen og ned til jollen. 1 mand står i jollen og keser fisk hen til båndet, mens 2-3 mand står langs båndet og sorterer fisk (foto 9). 39

40 3) Eller, som vi i forbindelse med denne undersøgelse var vidne til, ved hjælp af et suge- og sorteringsanlæg på kajen (foto 10 og 12, video 22.55). Foto 9. Eksempel på losseanlæg med transportbånd. Foto 10. Losning i havn med suger. 40

41 2 mand bliver på skibet og fjerner dørkpladerne, så man kan komme til med sugeren. De to mand går systematisk til værks og bevæger sig rundt i fisken overalt på jollen, indtil denne er tømt. (Dette varer ca. 20 min., hvis hele jollen er fuld). 1 mand passer anlægget på kaj og fylder samtidig rigeligt med frisk vand i fisken, så den ikke beskadiges under tranporten fra jollen op gennem sugeanlægget, hvor den fjerde mand deltager i sortering af konsumfisken i art og størrelse. Risiko Den færdsel, der vil komme til at udspille sig under denne proces, vil stort set foregå i BB-side, når bunden skal løftes op af alle mand. Ved stort fiskeri og røgtning fra 2 joller skal der transporteres 2-3 mand fra den ene jolle til den anden, når indhalingen af fisk skal foregå. Under indhalingen vil 1 eller 2 mand som regel springe frem og tilbage over dæk for at fjerne dørkplader. Jollen er som omtalt med fyrretræsdæk og temmelig glat at arbejde på, når det bliver vådt og fyldt med fisk, hvilket i realiteten vil sige det meste af tiden, så fald og glid på dæk er sandsynlig i forbindelse med alle forskellige arbejdsfunktioner og i særdeleshed, når søen er krap eller høj. I sommersæsonen plages man ofte meget af brandmænd under arbejdet. Disse kan under alle forhold give anledning til glid og fald på dæk og i yderste konsekvens fald overbord. Når der skal arbejdes med fastgøring af liner op ad de kraftige bundgarnspæle, hvor jollen hugger og banker op af pælene, er klemskader i forbindelse med fald og glid på dæk eller snublen i den krappe sø sandsynlig. Om bord på jollerne med den relativ flade overbygning er der ikke meget at gribe fat i, når skibet krænger over, eller man kommer til at glide eller snuble. Man røgter ofte garnene i meget frisk vejr, og jollerne hopper og danser uafladeligt i søen. Et umiddelbart forslag til forbedring af de arbejdsmiljømæssige forhold om bord på en bundgarnsjolle kan være at foreslå dæk og lønning belagt med et skridsikkert materiale. Taget jollernes fyrretræsdæk og de små forhold i betragtning, må disse forhold antages at være ensbetydende med forøget risiko for besætningen for enten fald og glid på dæk og konsekvenserne heraf, men også i yderste konsekvens risiko for fald overbord. 41

42 Flere bundgarnsfiskere bemærker netop i skema om risiko for fald og glid side 93, at i sommersæsonen er dækket specielt meget glat pga. brandmænd. Og i ålesæsonen er det samme gældende pga. åleslim. I en undersøgelse fra Søfartsmedicinsk Institut har man dokumenteret virkningen af et epoxy-produkt på en 50 tons snurrevodskutter med fyrretræsdæk. 4 Man konkluderer gennem tests og udtalelser fra besætningen, at dækket i skridsikker henseende kan bevises at være langt mere sikkert at arbejde på, samtidig med at folkene ikke følte sig nær så trætte og udslidte i benene, når der var megen fisk at behandle. Risikoen for klemning af fingre og hænder, f.eks. under besværet med at sætte fast ved mundpælene til bundgarnet, er svær at afhjælpe. Jollen vugger og hugger i søen og banker op af pælene. Men denne operation er nødvendig for at få fat i selve bunden af garnet, få det hevet op og sat fast over mundrebet, så man kan begynde at løfte bunden op. I forbindelse med løftning af garn (tage slækket hjem), hvor der arbejdes frem mod tømning af garnet med knæene stemt mod lønningen for at holde garnet, kan fald overbord formodentlig forekomme. Fiskerne står i denne situation og bøjer sig ud over rælingen i en krumbøjet stilling og udøver mange gentagne tunge løft (video 18.42, foto 7). Bemærk ansigtsudtrykkene. Kunne man imidlertid mindske skibets bevægelser væsentligt, ville det antageligt give en langt sikrere arbejdsplads at være på, samtidig med at risikoen for fald og glid ville blive betydeligt mindre. I en svensk rapport fra Lindholmen 5, sammenligner man i en arbejdsstillingsanalyse to bundgarnsjoller. Den ene var en konventionel bundgarnsjolle. Den anden en nybygning i trimarantypen med stort fladt dæk og lodret skanseklædning (se figur 3). Samtidig iagttog man rulningsenergien på de to både. 42

43 Figur 3. Skematisk fremstilling af arbejde på en trimaran og traditionel bundgarnsjolle. Man udleder, at belastningerne på kroppen ikke er nær så tunge på trimaranen, idet mandskabet her har mulighed for at stå i opretstående stilling og foretage det nødvendige. På den traditionelle båd må man i højere grad stå foroverbøjet og stemme knæene mod lønningen, når garnet skal bjærges. Ligeledes var rulningsenergien markant højere at måle på den traditionelle jolle end hos trimaranen. I en rapport fra Arbejdsmedicinsk klinik ved Ålborg Sygehus fastslår Jens Peter Johansen, at det øger den fysiske belastning på kroppen med mere end 70%, at arbejdet foregår, mens fartøjet er i bevægelse 6. Det må derfor være rimeligt at antage, at trimaranen til sammenligning med en traditionel bundgarnsjolle vil være en ergonomisk bedre arbejdsplads. Det må lige så vel være forsvarligt at ræsonnere, at den iøjnefaldende lavere målte rulningsenergi de to fartøjer imellem, kun kan have en gunstig indvirkning på antallet af skader i relation til fald og glid på dæk og risiko for klemskader ved arbejde op ad pælene. Ved sammenligning mellem de 2 jolletyper kan det diskuteres, hvorvidt trimaranen har de samme sejl- og bæreegenskaber som den traditionelle bundgarnsjolle ved fuldt lastet skib. 43

44 Erfarne bundgarnsfiskere udtaler, i forbindelse med vores undersøgelse, at man netop tvivler på dette. Før indhalingen af fisk skal 2-3 mand fra jollen, der har overhalet bunden af garnet, springe over på den assisterende jolle, hvortil fisken skal hales ind. Det foregår ved et spring fra den ene lønning til den anden, hvorved der kan eksistere en sandsynlig risiko for overbordfald, da begge joller altid bevæger sig en smule, selvom vejret skulle være fint. I forbindelse med denne undersøgelse var observatørerne vidner til, at 1 mand forfejlede sit spring og faldt i vandet mellem jollerne. Redningsudstyr i form af arbejdsveste med opdrift eller gummibluser med indbygget selvoppustelig anordning i kraven vil være meget relevant at foreslå. Dog skal de være konstrueret således, at fiskerne ikke føler ubehag ved at arbejde i dem. Redningsudstyret må ikke hæmme arbejdet. Da mister fiskerne interessen for det. I tilfælde af overbordfald under selve røgtningen kunne en rebstige forefindes om bord, sammenklappet under lønningen enten SB eller BB på et sted i jollen, hvor den ikke var i vejen for det nødvendige arbejde. Men således, at det altid vil være nemmere at komme om bord igen, og i givet fald være nemmere for folk om bord at redde den uheldige op. Se skema side 94. I forbindelse med indhaling af fisk vil glid og fald på dæk sandsynligvis ofte forekomme, da i hvert tilfælde 2 af fiskerne (vedkommende, der betjener kesen, og den anden der trækker løftet gennem fisken) står oven i fisken det meste af tiden og arbejder (video 20.55). Igen kan brandmænd være en faktor, der her giver yderligere risiko for glid og fald (se skema om fiskernes angivelser af, hvor der især er risiko for fald og glid, side 93). Under ophalingen af bundgarnshovedet foregår der en del tungt løftearbejde i en akavet stilling over en relativ kort periode. Det vil være relevant at undersøge denne arbejdsfunktion nærmere for at finde løsninger, der kan lette belastningerne. Konsekvenser En tidligere dansk undersøgelse klargør, at 25 30% af ulykker på fiskeskibe kan rubriceres under fald og glid. 3 44

45 Fald og glid på dæk i forbindelse med de forskellige arbejdsfunktioner kan betyde brækkede lemmer, forstuvninger, knubs, lemlæstelse af vitale dele af kroppen, og klemninger af fingre og arme ved mundpælene til bundgarnet. 1 Det bemærkes desuagtet, at de erfarne bundgarnsfiskere aldrig placerer deres fingre på ydersiden af lønningen, hvis man ikke kan undgå at skulle have et eller andet at støtte sig til under krap søgang. Nej, man placerer håndfladen vendt 180 o på indersiden af lønningen, så man altid kan undgå at få fingrene i klemme mellem lønning og bundgarnspælene. Foto 11 A. Korrekt placering af hånd på lønning Foto 11 B. Forkert placering af hånd på lønning. Den fatale konsekvens af overbordfald i forbindelse med røgtning af garn og ved transport af personer fra en jolle til en anden vurderes som usandsynlig, idet jollen (eller jollerne) under hele operationen ligger på samme position. Den øvrige besætning vil have forholdsvis let ved at komme den uheldige til hjælp, især hvis der om bord forefindes ovennævnte rebstige. Når røgtningen foregår, står sædvanligvis 2-5 mand langs lønningen og løfter slækket på garnet op. Man stemmer knæene mod skanseklædningen og bøjer sig ud over lønningen for at løfte garnet. Dette kan på sigt være ensbetydende med ryglidelser og skader på bentøjet. Og det må være rimeligt at antage, at på joller, hvor man ikke hiver bundgarnet op vha. spiltræk, som vi var vidner til under denne undersøgelse, da udfører man et relativt tungt, manuelt arbejde i en ergonomisk kejtet arbejdsstilling. 45

46 Under den manuelle losning i havn arbejder fiskerne i upraktiske stillinger og skovler fisken eller bevæger sig springende fra en del af dækket til en anden. Fald og glid på skibet i samme niveau eller fald til lavere plan er ej heller usandsynlig, og konsekvenserne heraf kan være hudafskrabninger, forstuvninger, slag, blå mærker og i værste tilfælde brud på lemmer. 1 Det tunge arbejde under losningen og risikoen for fald og glid under denne håndtering kan næsten elimineres ved at foretage en vigtig investering, som vi iagttog under denne undersøgelse. Man havde erhvervet sig en IRAS pumpe til privat eje. Den var placeret således på kajen, at så snart jollen kom i havn, var man parat til at losse, hvilket maksimalt kunne tage 20 min. ved fyldt skib (foto 12). Det tunge arbejde var erstattet, og herved havde man også sikret sig en yderligere forvisning om, at fisken blev landet så hurtigt og så frisk som muligt. I tilfælde af flere laster samme dag havde man sparet dyrebar tid, og fiskerne var ikke blevet yderligere overbebyrdet (video 22.55). Foto 12. Iras-pumpe på land. 46

47 Arbejdssikkerhedsanalyse Fiskemetode: Bundgarn Fartøj: Risikoanalyse Bundgarnsjolle Afgrænsning: Røgtning og losning af blankfisk Arbejdsopgave Hvordan kan man komme til skade? (risiko) Hvorfor kan man komme til skade? (årsag) Hvad slags skade kan man få? (konsekvens) Forslag til forholdsregler (udfyldes af læseren) Henvisning til video og figurer Løfte bundgarnshoved Glid. Står foroverbøjet ud over lønning. Blå mærker, forstuvninger, forvridninger. Video Foto 7 Indhaling fisk Glid. Står oven i fisk. Blå mærker, forstuvninger, forvridninger. Losning fisk Glid. Står oven i fisk. Blå mærker, forstuvninger, forvridninger. Video Foto 8 Video 22.55

48 Røgtning af åleruser Røgtning af ruser foretages som regel af 2 mand. Rusen hives til borde ved hjælp af en spilkop. Fiskene rystes ud i snutten og de løftes indenbords. 48

49 Røgtning af åleruser Tilhørende videoafsnit fra mand foretager dette i en jolle med et godt rummeligt dæksareal, hvor der er rigelig plads til at arbejde på. Nogle bundgarn har flere ruser, og de tømmes hver for sig. (Se i øvrigt afsnit om fiskerimetode). Modsat røgtning af hovedgarn, hvor hele bunden af garnet skal hales op før indhaling af fisk (se afsnit om røgtning af blankfisk), er røgtning af ruser ikke så kompliceret og med relativ få arbejdsfunktioner. Jollen, der bliver anvendt til dette arbejde, er udstyret med dam, hvilket vil sige, at der på et bestemt afsnit af skibets skrog er boret huller. Det betyder igen, at denne dam altid vil være forsynet med rigelig frisk, gennemstrømmende vand, så den fangede ål vil kunne deponeres der uden problemer. Al anden konsumfisk sorteres fra under røgtningen og landes til auktionen ved ankomst til havn. Analyse Skipperen styrer jollen op til ca. midten på et opstramningsreb eller sidestrop. Over dette opstramningsreb kan rusen strammes op vha. en line, der har fat i snutten på rusen (video 24.56). 1 mand sætter fast i stævnen over dette reb. 49

50 Foto 13. Fiskerne i gang med at hive rusen til borde over spilkop på fordækket. Set fra agter mod stævn. Når fiskeren på fordækket har sat fast i stævnen, løsner han rusens opstramningsline. Fiskeren binder den løst fast om omstramningsrebet. Til opstramningsrebet er der også monteret en løftetamp, der er tilkoblet ringene på rusen. Fordækket er forsynet med en spilkop, og han tager 3-4 tørn om spilkoppen med løftetampen og hiver, indtil han har hevet rusen op til første ring og sætter fast (foto 13, video ). Samtidig har skipperen på agterdækket vha. rusens opstramningsline fået fat i snutten af rusen, som han slæber hen midtskibs. Den ene fisker løsner herefter linen om snutten, mens den anden ryster fisken ud fra ringene på rusen og ud i enden af snutten. Begge fiskere står bøjet ud over lønningen til dette arbejde, og på et aftalt signal tager begge hårdt fat og smider posen indenbords. Den ene lader gå om sit tag om snutten, og fisken løber ud på dækket i SB-side (video 26.00). I tilfælde af så meget fisk, at 2 mand ikke kan løfte det indenbords, deles portionen op i 2 eller flere dele, og processen gentager sig (video 27.36). Ål smides i dammen, og den gode konsumfisk lægges til side og bliver renset inden landing. 50

51 Foto 14. Posen bliver smidt indenbords og tømt på dækket. Set fra BB mod SB. På foto 14 noteres det, at fiskerne lige har halet posen med indhold indenbords. Efter posen er tømt, bindes der igen forsvarligt for den (bilag 1 Foto C, video 26.36), og den smides blot i søen. Herefter strammer de 2 fiskere af al kraft igen rusen op over opstramningsrebet, surrer linen fast og lader gå ved stævnen. Løftetampen bindes løst fast til opstramningsrebet (video 28.30). Eller man har blot en tung kædeklump ved enden af snutten, som med sin vægt holder rusen på plads på havbunden (video 26.47). Hvis der ikke er megen fisk i rusen, tager hele denne operation ikke mere end 4-7 minutter, fra man sætter fast ved opstramningslinen, til rusen er tømt, og man atter forlader bundgarnet. Men hvis rusen er godt fyldt med ål og andet fisk, skal posen naturligvis tømmes adskillige gange. De fleste røgtejoller er udstyret med enten kran eller bom til maskinkes. Disse hjælpemidler bruges, når ruserne er fyldt op med fisk eller brandmænd. Da vil snutten være alt for tung at løfte ind med håndkraft. 51

52 Risiko Risikoen under røgtning af åleruser kan i første instans være, at man under manøvreringen af jollen kommer til at arbejde tæt op ad de kraftige bundgarnspæle. Klemning af fingre og hænder er ikke usandsynlig, og når denne arbejdsfunktion foretages i noget uroligt vejr, hvor jollen hopper og danser i bølgerne, vil den åbenbare risiko være mere indlysende. Det forholder sig nemlig sådan, at ruserne altid bliver tømt mindst hver tredje dag, da ålen ikke vil gå i ruserne, hvis der i forvejen er for mange andre forskellige fiskearter derinde. Derfor passes og tømmes de meget ofte, da ålesæsonen er relativ kort (se afsnit om fiskerimetode). Imidlertid blev vi under denne undersøgelse af de deltagende fiskere informeret om, at den erfarne bundgarnsfisker altid ubevidst ved, at han netop pga. faren for klemning ved bundgarnspælene aldrig skal gribe om lønningen, hvis han får brug for lidt støtte af den ene eller anden årsag. Han vender derimod sin håndflade 180 o ind mod dækket, så han kun støtter til lønningen og griber om undersiden ad denne. Herved risikere han ikke klemning, hvis jollen banker i en pæl, eller han skulle glide eller falde på dæk. (Foto 11A + B). Under indhalingen af fisken står begge mand med knæene mod lønning og bøjer sig ud over rælingen for at komme til at få ordentlig fat om posen til det aftalte signal. Herved er man i mindre grad udsat for fare for overbordfald, hvis søen en ganske krap, og man glider på dæk. Man kunne også forestille sig en situation, hvor det ikke var tilstrækkeligt at tømme posen én gang, men flere. Da vil de to mand stå oven i fisken, der lige er kommet ind på dækket, og foretage det nødvendige arbejde ud over rælingen (video 27.36). Herved er der forøget risiko for fald og glid på dæk eller overbord. Og igen hvis vejret er frisk, da yderligere skærpet risiko. Der henvises atter til skemaet om fiskernes egne angivelser af, hvor der især er fare for fald og glid om bord. Flere angiver, at dækket i ålesæsonen tit og ofte er fyldt med åleslim, som vil give dækket en sæbeagtig konsistens. Risiko for fald og glid på dæk under røgtning vil vel altid eksistere i mere eller mindre grad under færdsel fra stævn mod agter, hvilket foregår relativ meget under røgtning af 52

53 ruser, men på undersøgte jolle fremstod dækket meget ryddeligt, og der fandtes ikke diverse genstande, der kunne give anledning til at snuble eller glide i. Dækket var helt fladt med en overbygning midtskibs, hvor dammen befandt sig. Og på fordækket var der konstrueret en hydraulisk tilkobling til spilkop. Dækket var af fyrretræ, og som sådan ikke speciel skridsikker, men man var meget påpasselig med at få det spulet af hele tiden ved given lejlighed. Konsekvenser Konsekvensen ved karambolage med bundgarnspælene kan være klemning af fingre og hænder eller brud og åbne sår, som kan være ret alvorlige. Men taget de deltagende fiskeres egne oplysninger til indtægt, at den erfarne bundgarnsfisker har en latent respekt og indgroet evne i kroppen til at omgås disse farlige pæle med omhu, må risikoen nok vurderes som relativ lille. Konsekvensen ved overbordfald under indhaling af fisk vil næppe være fatal. Jollen ligger relativ stille, og hjælpen til den uheldige er lige ved hånden, så man hurtigt kan komme om bord igen. Dog bemærkes det på foto 14, at folkene grundet årstiden er temmelig godt klædt på for at holde varmen. Den almindelige bevægelsesfrihed vil derfor givet være noget forringet og vægten forøget, hvis man skulle falde udenbords. Problemet kunne minimeres væsentligt ved installation af en fast rebstige om bord på jollen, så man under alle forhold vil have lettere ved at komme om bord igen. Rebstigen skal konstrueres således, at den skal sidde sammenklappet på undersiden af lønningen, men kan udfoldes ved et træk i en snor på ydersiden af skroget. Konsekvensen ved fald og glid på dæk under røgtning af åleruser kan være knubs, forstrækninger og blå mærker. En del af risikoen kunne fjernes ved at påføre dækket et eller andet egnet skridsikringsprodukt, som vil give søstøvlerne større bindeevne til dækket og samtidig fiskerne en bedre følelse af sikkerhed. 4 Flere erfarne bundgarnsfiskere har dog påpeget, at netop i forbindelse med ålefiskeriet vil det indebære store problemer, hvis dækket blev belagt med et eller andet skridsikringsmateriale. 53

54 Ålen skal bevare sit naturlige slimlag for at overleve i dammen. Derfor mener fiskerne, at et meget effektivt skridsikringsprodukt på dæk vil bevirke, at ålene vrider dette slimlag af, hvorefter de ikke vil være i stand til at overleve. Endvidere oplyses det, at fiskerne under sorteringen af fisk fra ruserne tit og ofte sidder på knæene for at udføre dette arbejde. Et meget ru dæk vil derfor ødelægge deres olietøj og sikkert også give gener i knæene. 54

55 Arbejdssikkerhedsanalyse Fiskemetode: Bundgarn Fartøj: Risikoanalyse Bundgarnsjolle Afgrænsning: Røgtning af ruser Arbejdsopgave Hvordan kan man komme til skade? (risiko) Hvorfor kan man komme til skade? (årsag) Hvad slags skade kan man få? (konsekvens) Forslag til forholdsregler (udfyldes af læseren) Henvisning til video og figurer Løfte snutten ind Glid pga. åleslim eller brandmænd. Står oven i fisk. Blå mærker, forvridninger, forstuvninger. Video Foto 14

56 Optagning af garn Optagning af garn foregår over en hydraulisk tromle i styrbords side. En mand betjener tromlen, og to mand haler bundgarnet over tromlen og ned i det åbne lastafsnit. 56

57 Optagning af garn Tilhørende videoafsnit fra til Optagning af garn består af 3 arbejdsfunktioner: 1. Afmontering af de opstrammede tampe og sidestropper. 2. Hive bundgarn ind og deponering af dette i lasten. 3. Hive raden ind. Til dette formål benytter man 2 joller. Den ene er den samme hjælpejolle, som bliver benyttet under udsætning af garn og ramning af pæle (se i øvrigt disse afsnit side 24 og 13). Den anden er en relativ stor ca. 34 fods jolle, hvor lasten bliver anvendt til opmagasinering af de store bundgarn og rad. Man har fjernet dækket over lastrummet, som kun fremstår som et bredt hul, hvori garnene kan anbringes. Rundt om hullet er der en lugekarm i samme højde som lønningen, hvilket giver folkene god gangareal både i SB og BB side og på midtdæk. Midt i bunden af lasten er der fastspændt 2 ben til en kraftig hydraulisk tromle, som med et stempeltræk kan skubbes frem og tilbage fra SB til BB, så det bliver muligt at få placeret garnene helt præcist i lasten (video 33.34). Det medfører den fordel, at megen af det tunge hivearbejde på garnene bliver gjort væsentligt lettere. Rundt om selve tromlen er der viklet bast eller tov, som giver spolen en god ru karakter, der igen vil gøre det lettere for folkene at hive garnene ind på grund af den forøgede friktion. Tromlen kan betjenes fra såvel styrehus som fra et hydraulisk udtag på forkanten af styrehuset. Hjælpejollen føres af 1 mand, som lidt i forvejen sejler ud til fiskepladsen og begynder at afmontere opstramningstampene og sidestropperne til bundgarnet og raden. (Se fig. 2). Samtlige tampe og stropper til bundgarnet bliver løsnet på nær de to ved mundpælene og den ene ved hovedpælen, hvor selve optagningen skal begynde og slutte med mundpælene. Det er nødvendigt, at man hele tiden har styr på redskaberne, så de ikke pga. af vind og strøm bliver viklet ind i bundgarnspælene, når de øvrige tampe og stropper blive løsnet, og man begynder at hive garnet ind. 57

58 Med hensyn til raden bliver alle stropper løsnet på nær en i den ene ende. Den anden ende monteres blot en flyder. Da der mange tampe og stropper at ekspedere, deltager optagerjollen ligeledes i arbejdet med at afmontere tampe og stropper, før den egentlige optagning begynder. Man går systematisk til værks, og det noteres på video og fra personlige iagttagelser, at der ikke er megen plads at manøvrere på inde mellem bundgarnspælene. Man starter optagningen ved hovedpælen (se fig. 2), så man kan få et godt hold i redskaberne, før man sluttelig hiver det baglæns ud fra bundgarnets oprindelige placering efter at have løsnet de sidste to opstramningstampe ved mundpælene. Det kan tit og ofte være et drilsk og nervepirrende arbejde, idet både vind og strøm kan være meget plagsomme faktorer. Garnet kan blive viklet rundt om pælene og ødelagt, når man hiver på det. 58

59 Analyse Afmontering af de opstrammede tampe og sidestropper Foto 15. Opstramningstampe afmonteres. Set fra agter mod stævn i BB side. På jollen er der foruden skipperen 2 mand til arbejdet. Skipperen fører jollen tæt op til en bundgarnspæl, og 1 mand sætter hurtigt fast omkring pælen (ca. ½ min). En anden begynder herefter systematisk at afmontere opstramningstampen, der er meget stramt surret fast til pælene. (se i øvrigt afsnit om udsætning af redskaber). Efter afmontering lader han blot tampen falde i vandet, og første mand lader gå fra pullert. Man sejler herefter videre til næste pæl (video 29.55) (ca. 2 min.). Når alle tampe og sidestropper er afmonteret på nær de 2 ved mundpælene og den ved hovedpæl, er man klar til den egentlige optagning af garn. 59

60 Under denne del af undersøgelsen var der temmelig frisk vind, hvilket også noteres på videofilmen (29.55). Man arbejder ganske tæt op ad de kraftige bundgarnspæle, og jollen hugger og vugger i søen og banker jævnligt til pælene. Det blev iagttaget, at folkene var meget omhyggelige med at undgå at komme i klemme mellem lønning og pæle. Det er normalt en arbejdsproces, man kun udfører i godt vejr, fordi strøm og vindforhold kan spille meget generende ind på arbejdets udførelse i almindelighed. Men hvis det handler om udskiftning af garn, og man har indtryk af, at garnene på grund af årstiden er vokset til med alger og brandmænd og altså ikke længere fisker efter hensigten, kan det blive nødvendigt at trodse almindelig planlægning, hvis ikke man er i stand til at få godt vejr i en længere periode. Med henvisning til afsnit om beskrivelse af fiskerimetode (side 10) er det netop nødvendigt, at bundgarnsfiskerne har deres redskaber optimalt fiskende i den relativ korte sæson, hvor fisken trækker tæt på kysten. Før man begynder at hive garnet ind, skal man have løsnet og transporteret opstramningstampen ved hovedpælen over på tromlen. Den bliver afmonteret af 1.mand, som må op på lønningen for at udføre sit arbejde (video 32.04). Det ser noget hasarderet ud men er nødvendigt for at nå op til de høje pæle. Hive bundgarn ind og deponering af dette i lasten Foto 16. Bundgarn hives om bord. Skipperen betjener tromlen fra styrehuset. 60

61 Det blev noteret, at det pga. vind og strøm er meget svært for skipperen at få jollen placeret så godt, at optagningen kan forløbe uden problemer. Hele tiden bliver jollen forsat af vinden, og med strømmen i tværgående retning er det nødvendigt for fiskerne at fastgøre jollen ved en af bundgarnspælene. Samtidig monteres et slæbetov til hjælpejollen, og denne assisterer nu med at få optagejollen vendt rigtigt i forhold i vind og strøm. Man har nu bedre styr på begivenhederne. Der startes med at hive en del af bundgarnet omkring tromlen (video 32.57). Dette fires igen af for så atter at blive kørt tilbage over tromlen og ned i lasten, hvor der nu er 2 mand placeret til at hive. Skipperen befinder sig nu enten i styrehuset eller ved forkanten af styrehuset og betjener tromlen (video 34.28). Det noteres, at de 2 mand hiver af al kraft på bundgarnet, som er pakket af alger og brandmænd (video ). Folkene er totalt dækket ind i gummitøj for at undgå de generende brandmænd. Det er et fysisk hårdt arbejde, idet de store mængder brandmænd og alger gør bundgarnet meget tungt at drage ind. Dog har den hydrauliske tromle afløst megen af det hårde slid for fiskerne. Med den specielle konstruktion, hvor tromlen kan køres frem og tilbage fra SB til BB i lasten, er det muligt for fiskerne at få anbragt bundgarnet nøjagtig der, hvor der er bedst plads. Altså megen unødig slid på kroppen er afskaffet. Den hydrauliske tromle gør, at folkene til dette arbejde i lastrummet trods det hårde slid står relativ godt og sikker med opret ryg. Inden man haler det sidste garn om bord, skal stropperne ved mundpælene også afmonteres. Dette bliver udført af fiskeren på hjælpejollen, ligeledes stående på lønning, da han ikke kan nå derop på grund af pælens højde. Men han er nu i nærheden af kollegerne på optagerjollen (video 35.52). Når bundgarnet er inde, er man straks klar til at tage raden op (ca. 80 min.). Hive raden ind Man har nu forankret hjælpejollen ved en af bundgarnspælene, så den 4. mand kan deltage i denne funktion. 61

62 Med henvisning til afsnit om udsætning af garn (side 25) skal de stropper, som holder raden på plads, først afmonteres. Raden står vinkelret ud fra kysten, og den yderste strop undlader man at afmontere. Den inderste monteres med en flyder. Skipperen fører nu jollen hen langs de øvrige pæle, og som ved optagning af bundgarn sætter en mand fast omkring pælen ved agterpullert. En anden begynder at afmontere stropperne, som han blot smider i søen (video 38.22). Raden er forankret ved bundgarnspæle med et stykke kæde ved havbunden. Det skal ligeledes frigøres, hvilket gøres ved at en mand over en spilkop agter hiver kæden op til lønningen og afmonterer stroppen. Kæden sænkes til bunden og surres løst fast til bundgarnspælen. Til sidst afmonteres stroppen ved den yderste radpæl og sættes på tromlen, hvorefter man begynder at hive raden ind. Under indhaling af rad er der 3 mand i lasten, som rykker af al kraft. Dette garn er ligeledes fyldt med alger og brandmænd (video 39.25). Foto 17. Indhaling af rad. Set fra BB mod SB. 62

63 Denne funktion er en del lettere end optagning af bundgarnet, idet det er muligt for skipperen hele tiden af føre jollen i den retning, raden står og altså tage trykket af det værste hivearbejde. De 3 fiskere skal blot tage slækket ind på raden, hvilket også kan være hårdt nok endda, idet raden er meget tung på grund af den kraftige kæde, der bruges som undertælle og bevoksningen af alger og brandmænd (ca. 45 min.). Når raden er inde, sejler man i havn. Her er man i besiddelse af en lastbil ligeledes udstyret med tromle og alle redskaber hives op på ladet af bilen (video 41.33) og transporteres ud på marken til tørring (ca. 20 min.). Risiko I relation til risiko for fald og glid på dæk vurderes der ikke at være den store sandsynlighed for ulykker i forbindelse med optagning af garn, idet alle redskaber bliver opmagasineret i last. Der forbliver derfor ikke noget på dæk, man kan komme til at glide i eller falde over. Dækket fremstår under hele processen aldeles ryddelig og ren. Kun i området under tromlen vil der naturligvis falde en del brandmænd og alger af og således udgøre en risiko for glidulykker. Men folkene bevæger sig ikke derunder. Man går den anden vej rundt. Dog vil vi ræsonnere, at i de arbejdsfunktioner, hvor folkene arbejder tæt op ad de kraftige bundgarnspæle, kan man komme i risikosituationer for ulykker af forskellig art. Risiko for klemskader på arme og hænder er åbenbar, men bundgarnsfiskerne er meget opmærksomme på at placere deres hænder på den rigtige side af lønning, hvis man har behov for støtte (foto 11A og B). Sandsynligheden for ulykker vurderes som lille, men dårlige vejrforhold vil igen skærpe denne risiko. Som omtalt tidligere foregik undersøgelsen under forhold, hvor der var ganske frisk vind, hvilket gjorde det relativt vanskeligt at manøvrere inde mellem bundgarnspælene. En del af arbejdet med at få afmonteret opstramningstampene og sidestropperne foregår stående på lønning (video ), som kan udgøre en rimelig risiko for overbordfald. Under normale forhold er færdslen på dæk relativ begrænset. Skipperen opholder sig det meste af tiden i styrehuset eller ved forkanten og betjener tromlen. 63

64 De to medhjælpere befinder sig enten ret stationært på fordækket med at afmontere opstramningsstropper eller i last med at hale bundgarn om bord. Konsekvenser Konsekvensen ved klemskader mellem lønning og bundgarnspæl forårsaget af fald eller glid på dæk kan være ret alvorlig som brud på fingre, hænder og ben. Forholdsreglerne til undgåelse af tænkte ulykker er nævnt flere gange, at bundgarnsfiskerne har en latent evne til altid at placere deres hænder korrekt på lønning (se foto side 45. Den fatale konsekvens ved overbordfald vurderes som minimal. Hjælpen er lige ved hånden, og man kan hurtigt komme den uheldige til hjælp. 64

65 Arbejdssikkerhedsanalyse Fiskemetode: Bundgarn Fartøj: Risikoanalyse Bundgarnsjolle Afgrænsning: Optagning garn Arbejdsopgave Hvordan kan man komme til skade? (risiko) Hvorfor kan man komme til skade? (årsag) Hvad slags skade kan man få? (konsekvens) Forslag til forholdsregler (udfyldes af læseren) Henvisning til video og figurer Optagning garn og rad Glid på dæk Søgang Brud på hænder, arme, fingre, ben. Video Foto 15 Optagning garn og rad Overbordfald Arbejde på lønning Drukning Video Foto 5

66 Optagning af pæle Optagning af pæle foretages med 2 joller, hvor optrækkergrejet er fastspændt på tværs af jollerne. Der er 3 mand til dette arbejde. Efterhånden som pælene trækkes op, gøres de fast ved den agterste pullert. 66

67 Optagning af pæle Tilhørende videoafsnit fra til Optagning af pæle består af 2 arbejdsfunktioner: 1. Skubning 2. Ophaling Foretages af 3 mand på 2 joller, hvorover der er fastspændt optrækkergrej på tværs af jollerne. Vægt af optrækkergrej ca. 1.5 tons (foto 18 og video 42.37). Optrækkergrej er sammensat af 2 meget kraftige stålbjælker, der lægges tværs over jollerne og spændes fast vha. forskellige liner og tampe. Afstand mellem jollerne cm. Foto 18. Jollerne med optrækkergrejet på tværs af skibene i aktion mellem bundgarnspæle. Set fra stævn mod agter. Imellem jollerne og bjælkerne er monteret selve pæltrækket (foto 18, video 42.37), som består af adskillige tandjul, hvis formål er at give trækket en meget lav udveksling på tromlen, der løber på langs af jollerne. Tromlen er forsynet med en 24 mm. stålwire. Til stålwiren kobles en særdeles kraftig kæde med tilsvarende krog (bilag 1, Foto I). Kædens og krogens dimensioner begrundes deri, at man under alle omstændigheder skal undgå at ødelægge pælene, når ophalingen begynder. 67

68 Mindre dimensioner ville medføre, at kæden ville gnave sig ind i pælene. Ophalingen af pæle foretages kun i magsvejr. Det ville være umuligt i urolig sø, idet pælene enten ville brække under forsøget, eller pælhaleren og jollerne ville blive ødelagt. Bundgarnsfiskerne vil altid have en forpligtigelse over for den øvrige trafik og fiskeri i området til at sørge for, at eventuelle brækkede pæle eller pælestumper bliver fjernet hurtigst muligt. Analyse Når man er ved at være fremme på stadepladsen styrer en mand de to fastspændte joller ind på hver sin side af en pæl (video 43.00). C A B Foto 19. Der sættes fast. Kæde og krog fastkobles, og afmærkningen foretages. Set fra stævn mod agter. 68

69 En fisker på den ene jolle svinger en line rundt om pælen og sætter fast ved pælhaleren ( Foto 19, pil A), mens kollegaen på den modsatte jolle (Foto 19, pil B) svinger en line med den kraftige kæde og krog rundt om pælen. (Denne operation varer ca. 1 minut). Sammen med makkeren på modsatte jolle skal man nu have krogen til at fange kæden, som herefter har fået en tørn om pælen (video 43.09). Det kan være et lidt drilsk og enerverende arbejde, og samtidig arbejder man tæt op ad pæltrækket og bundgarnspælen, som kurer op og ned af hinanden, skønt søen er næsten spejlblank. Skipperen (Foto 19, pil C) springer op på lønning med en nummerhammer, hvori der er fastklemt et bestemt nummer. Han banker nummeret i toppen af pælen, så man herefter har fuldstændig styr på dens bestemte placering næste forår. (Henvisning til analyseafsnit om ramning af pæle). (Video 45.15). (Denne operation varer ca. 1 minut). Når man har fået krogen til at fange kæden i vandoverfladen, lader man den synke ned, samtidig med at skipperen firer på wiretromlen. Skubning Er der i løbet af sæsonen vokset muslinger på pælene, skal kæden skubbes ned, hvilket foretages med 2 lette ragere, som på enden er udstyret med en speciel gribeanordning, der skal være særlig velegnet til at gribe fat om kæden. (Se bilag 1, Foto E). (Video 43.30). De 2 mand står placeret på hver side af pælen og skubber kraftig på. (alt efter bevoksning af muslinger på bundgarnspælene kan dette arbejde vare fra 2 15 minutter pr. pæl) (foto 20). 69

70 Foto 20. Kæden skubbes på plads, og der gøres klar til at hale. Set fra stævn mod agter. Når man kan mærke, at havbunden er nået, lægger man ragerne til side, og skipperen gør klar til at slå pæltrækket til. Der fastgøres en lang slæbeline til toppen af pælen. Denne line har via en løkke forbindelse til en tamp, der løber på langs af jollen (foto 21, video 44.51). 70

71 Foto 21. Slæbelinen gøres fast. Tovenden sømmes fast, så fastsurringen ikke løsner sig under slæbning. Set fra BB mod SB. De 2 på fordækket hviler herefter ud, da der ikke er andet forfaldent arbejde at foretage sig. Det kan imidlertid ske, hvilket vi var vidner til under denne undersøgelse (video 43.57), at bevoksningen af muslinger var så kraftig på pælene, at ragerne ikke kunne klare arbejdet. Hertil havde man et specielt redskab en noget kraftigere rager i aluminium med en stålfod og en vægt på ca. 30 kg, som blev taget i anvendelse. Denne specielle funktion er et meget tungt arbejde, som kun udføres af folk med en ganske stærk fysik. 71

72 Ophaling Ophalingen sker forsigtig og kan alt efter bundforhold vare fra 25 minutter til 2 timer pr. pæl. Der hives yderst kraftig på hydraulikken, således at de 2 joller presses helt ned med skanseklædningen lige i overfladen (video 46.10). Jollerne vugger altid en lille smule, og den svage søgang hjælper med til at lirke pælene op af bunden. Hvis pælene er rammet meget langt i bunden, kan det blive nødvendigt endnu engang at skulle i gang med ragerne for at få tag i pælen så tæt på bunden som muligt. Det er et meget enerverende og tungt arbejde. Foto 22. Pælen er næsten oppe og væltes nu fremad af jollen. Bemærk slæbelinen i mandens hånd. Set fra BB mod SB. 72

73 Når pælen er halet næsten helt op, stopper ophalingen, og skipperen kører frem med jollerne for fuld kraft for at vælte den fremover. Nogle gange er stammen stadig godt forankret i bunden, og der skal derfor bakkes lidt og tages tilløb. Når pælen vælter forover (video 46.30), tager den ene mand på fordækket fast om spilkoppen og hiver kæden og krogen til borde (video 46.47). Den anden passer slæbelinen med løkken (foto 21 samt Bilag 1 foto J) og ser til, at bundgarnspælen snildt og planmæssigt glider agterud, hvor den er gjort fast ved agterste pullert. Den slæbes nu efter jollerne (video 47.00). Denne operation varer generelt fra 2-5 minutter. Risiko Der er risiko ved at arbejde tæt op ad de kraftige bundgarnspæle, når der skal sættes fast til ophaling og besværet med ragerne. Det foregår samtidig så nær selve optrækkergrejet, at klemskader i forbindelse med glid eller fald på dæk synes mulig. Der foregår en del færdsel under denne specielle arbejdsfunktion. Skipperen befinder sig bag ophalergrejet og står for ophalingen, gerne stående på lønning af de 2 joller, samtidig med at han afmærker pælene med nummerhammeren (video 45.57). 1 mand i SB-jolle ser til at pælene efter ophaling planmæssigt glider agterud og bliver slæbt ved agterpullert. Herved skal han nogle gange frem og tilbage over dækket. 1 mand i BB-jolle betjener spilkoppen på fordækket og hiver den kraftige kæde og krog til borde. Han bevæger sig herved nogle gange fra ophalergrejet og frem til spilkoppen på fordækket. Dækket fremstår meget rent og ryddeligt, og der er ikke noget, man uheldigvis kan komme til at glide i eller falde henover. Dækket er af fyr og som tidligere nævnt ikke specielt skridsikkert at færdes på, men da denne arbejdsprocedure med ophaling af pæle udelukkende foregår under godt vejrlig, vurderes risikoen for glid på dæk som lille. Risikoen kunne eventuelt reduceres yderligere ved at påføre dækket et egnet skridsikringsprodukt. 73

74 Fiskeren, der passer optrækkergrejet, og som i de fleste tilfælde er skipperen, arbejder en stor del af tiden stående på lønning. (Foto , video 45.57). Både når han skal banke nummermærket på pælen, og mens han overvåger ophalingen, er det afgjort nødvendigt, han opholder sig der for at kunne betjene maskineriet. Han udstiller sig derved for risiko for overbordfald i forbindelse med glid på lønning, men da vejrforholdene som før omtalt altid er gode under disse arbejdsprocesser, skønnes risikoen at være relativ lille. Under alle omstændigheder kan risikofaktoren dårligt/hårdt vejr udelukkes. Det blev samtidig noteret under denne undersøgelse, at lønningen på den ene jolle var anlagt i træ og derfor rimeligt skridsikkert, hvis den blev holdt ren. Lønning på den anden jolle var af aluminium og ganske glat at betræde. En ulykkessituation i forbindelse med glid på lønning resulterende i overbordfald, hvis tingene pludselig skal ske hurtigere end normalt, er derfor ikke utænkelig. Risikoen kan minimeres væsentligt ved at påføre lønning et velegnet skridsikringsprodukt, som uden tvivl vil give søstøvlerne en lang bedre binding. 4 Deltagerne i undersøgelsen var også bevidst om dette problem og havde gjort sig overvejelser over, hvilket skridsikringsprodukt lønningen skulle behandles med for at sikre den bedste virkning. Arbejdet med de meterlange ragere er hårdt og enerverende. Man er ikke i nogen umiddelbar risiko for glid eller fald på dæk, da skibet ligge stille under forløbet, og man står godt oprejst til det. Men det synes relevant igen at påpege det drøje slid, der er med at løfte og skubbe disse redskaber op og ned. Og i særdeleshed hvis den specielle, tunge rager tages i brug. Konsekvenser Konsekvensen af at blive påført klemskader ved arbejde tæt op ad bundgarnspæl og optrækkergrejet kan være brækkede fingre, blå mærker eller eventuel i værste tilfælde brud på arme. Arbejde på lønning kan pga. glid medføre overbordfald, men risikoen vurderes ikke som fatal. Hjælpen er ved hånden. Imidlertid kan det afstedkomme knubs og klemskader på krop, arme og ben, hvis den uheldige i faldet falder ned mellem de to joller. 74

75 Det hårde slid med ragerne kan muligvis medføre akutte ryglidelser for fiskerne. På video kan man tydelig fornemme det hårde pukkelarbejde, da folkene af og til er nødt til at stoppe op under arbejdet og få vejret igen. Og hvis muslingebevoksningen på pælene er særlig slem, og den specielle kraftige og tunge rager må tages i brug, da bliver denne kun betjent af folk, der har fysik til det. Og selv her kan man på video konstatere, at vedkommende efterfølgende må bøje sig ind over rageren og snappe efter vejret. Vi skønner, at der arbejdes med dette ca. 20 arbejdsdage om året. 75

76 Arbejdssikkerhedsanalyse Risikoanalyse Fiskemetode: Bundgarn Fartøj: Bundgarnsjolle Afgrænsning: Optagning pæle Arbejdsopgave Hvordan kan man komme til skade? (risiko) Hvorfor kan man komme til skade? (årsag) Hvad slags skade kan man få? (konsekvens) Forslag til forholdsregler (udfyldes af læseren) Henvisning til video og figurer Nummerere pæle Glide/falde Står på lønning Blå mærker, brud Video Foto 19 Fastgøre slæbetamp Glide/falde Står på lønning Blå mærker, brud Foto 21

77 Fiskernes erfaringer med fald og glid I Skagen, Skærbæk og Sydhavnen, København har vi interviewet nogle tilfældigt udvalgte fiskere angående deres egne erfaringer med risici for fald og glid. Vores udvælgelseskriterium var, at disse fiskere havde en bred erfaring med bundgarnsfiskeri. Efterhånden som vi mødte fiskere på havnene, spurgte vi, om de ville medvirke. Vi havde på forhånd ingen kendskab til nogen af de medvirkendes holdning om arbejdsmiljø. Alle, vi henvendte os til, sagde ja til at deltage. Interviewet foregik dels i bundgarnsfiskernes redskabshuse og dels hjemme privat. Der blev brugt et på forhånd udarbejdet skema, hvorfra der blev stillet en række spørgsmål, om man nogensinde var faldet overbord, været nærved at falde overbord, eller var faldet på dæk i det hele taget. Hvis den interviewede havde været ude for nogen af de tre tilfælde, blev de nærmere omstændigheder beskrevet i skemaerne. De adspurgte fiskere var i alderen fra 27 til 59 år, og gennemsnitsalderen var 43 år. Deres erfaring som fiskere var fra 9 til 37 år og gennemsnittet var 23 år. Af de 12 personer havde 5 været udsat for at falde over bord. Der var 6 tilfælde af fald på dæk, hvor man samtidig var nærved at falde overbord. Og der var 3 tilfælde af fald på dæk, hvor man samtidig kom til skade. Samtlige fiskere havde prøvet at falde på dækket. Ud over at berette om deres egne erfaringer, gav fiskerne deres vurdering af, hvor der især er risiko for fald og glid om bord på en bundgarnsjolle. Samtidig fik de mulighed for at komme med deres egne forslag til tekniske forbedringer og forandringer af arbejdsmetoden i det hele taget. Da mange fiskere har haft beskæftigelse indenfor flere forskellige fiskeriformer, kan der forekomme eksempler fra andre fiskeriformer end bundgarnsfiskeri. 77

78 Fald over bord til havs Nr. 1 (Svarperson 6) Tidspunkt April Omstændigheder Bundgarnsjolle (10 BRT). Udsætning af bundgarn. Direkte årsag Tovenden han holder i, smutter fra ham. Medvirkende årsag Han står på lønningen og arbejder samtidig med begge hænder. Skibets bevægelser. Fodtøj Støvler Hændelsen Fiskeren stiller sig op på lønningen for at surre en tovende fast i toppen af en bundgarnspæl. Da han står og arbejder med begge hænder smutter tovenden fra ham, og han får overbalance og falder i havet. I faldet Rammer vandet. Hvordan kom du op? Makkeren hjalp ham op. Skaden Ingen. Efter skaden. Ingen behandling og ingen fraværsdage. 78

79 Forslag til forbedringer Ingen, man har foretaget denne arbejdsoperation 1000 gange før. Det skyldes et øjebliks ubetænksomhed. 79

80 Nr. 2 (Svarperson 7) Tidspunkt Maj Omstændigheder Bundgarnsjolle med ramslag (ca. 10 BRT). Under nedramning af pæle. Direkte årsag Gled på lønningen. Medvirkende årsag Arbejdede med begge hænder. Fodtøj Støvler. Hændelsen Fiskeren står op på lønningen for at stramme pæleholderen på ramslaget. Idet han træder op, smutter benene under ham og han falder i vandet. Hvordan kom du op? Makkeren hjalp ham op. I faldet Rammer vandet. Skaden Ingen. Efter hændelsen Ingen fraværsdage. Forslag til forbedringer Ingen, det kan ske, når det skal gå stærkt. 80

81 Nr. 3 (Svarperson 9) Tidspunkt Juni Omstændigheder Bundgarnsfartøj (ca. 20 BRT). Fartøjet lå ved kaj og var ved at blive gjort klar til kølhaling. Direkte årsag Bådsmandshage smutter. Medvirkende årsag Arbejdede med begge hænder. Fodtøj Træsko. Hændelsen Ramslaget er lige blevet afmonteret ved kajen, og fiskeren vil skubbe fartøjet ud fra kajen med en bådsmandshage. Bådsmandshagen smutter, og fiskeren falder forover ned i vandet. Hvordan kom du op? Kom op ved egen hjælp. I faldet Rammer vandet. Skaden Ingen. Efter hændelsen Ingen fraværsdage og ingen behandling. Forslag til forbedringer Fiskeren betegner det som en tanketorsk. 81

82 Nr. 4 (Svarperson 10) Tidspunkt Marts 1979 Omstændigheder Pram (ca. 10 fod). Bjærgning af redskaber. Direkte årsag For lille fartøj. Medvirkende årsag Står op ude ved lønningen. Fodtøj Støvler. Hændelsen Der skulle tages et bundgarn op. Fiskerne havde fået den ide, at de kunne løsne stropperne hurtigere ved brug af en lille pram. Da fiskeren går over til lønningen for at løsne en strop ned, kæntrer prammen. Makkeren der var ved siden af i en større bundgarnsjolle kommer til undsætning. Hvordan kom du op? Min makker hjalp mig op. I faldet Synker sammen med prammen. Skaden Ingen. Efter hændelsen Ingen fraværsdage og ingen behandling. Forslag til forbedringer Lad være med at bruge så små fartøjer. 82

83 Nr. 5 (Svarperson 12) Tidspunkt Maj 1980 Omstændigheder Bundgarnsjolle. Under udsætning af redskaber. Direkte årsag Står på ankerline. Medvirkende årsag Ingenting at holde fast i. Fodtøj Støvler. Hændelsen Under udsætning af torskeruser skal ankerlinen strammes op. Fiskeren står og holder ankerlinen fast ved at træde på den. Pludselig får ankeret fat, ankerlinen slår en tørn om benet og fiskeren trækkes udenbords. Skipperen slækker øjeblikkeligt op, og fiskeren i vandet får sig viklet fri af ankerlinen. Hvordan kom du op? Min makker hjalp mig op. I faldet Rammer vandet. Skaden Ingen. Efter hændelsen Ingen fraværsdage og ingen behandling. Forslag til forbedringer Stå aldrig på en ankerline. Lav gelænder henne agter som man kan holde i. 83

84 Fald på dæk samtidig nærved fald over bord Nr. 1 (Svarperson 2) Tidspunkt Oktober Omstændigheder Bundgarnsjolle (9 BRT). Bjærgning af redskaber. Direkte årsag Skibet fik en sø. Medvirkende årsag Dårligt vejr. Tovværk der knækker. Fodtøj Søstøvler. Hændelsen Under bjærgning af redskaber får skibet en sø og et tov på bundgarnet knækker. Derved mister fiskeren balancen men når at gribe fat i lønningen, så han undgår at falde i havet. I faldet Undgår at falde ved at gribe fat i lønningen. Skaden Ingen. Efter skaden Ingen fraværsdage og ikke uarbejdsdygtig. Forslag til forbedringer Der er mange gode ideer, men man skal kunne arbejde med det. F.eks. skal måtter blive liggende, ellers kan vi ikke arbejde. Det er svært at opfinde noget nyt, der kan bruges. Men man prøver altid at gøre det der er mest fornuftigt. 84

85 Nr. 2 (Svarperson 3) Tidspunkt Efteråret Omstændigheder Bundgarnsjolle (10 BRT). Under sejlads fra fiskepladsen til havnen. Direkte årsag Forkert sø. Medvirkende årsag Styrehusdøren stod åben. Fodtøj Støvler. Hændelsen Under sejlads fra fiskepladsen til havnen står fiskeren i styrehuset. Jollen får en forkert sø, og fiskeren bliver kastet over mod den åbne styrehusdør. Rent instinktivt gør han sig bred og undgår derved at falde over mod lønningen. I faldet Rammer dørkarmen. Skaden Ingen. Efter skaden Ingen fraværsdage. Forslag til forbedringer Man kunne dele styrehusdøren i to ligesom en stalddør. Så kunne man nøjes med at åbne øverste halvdel, når der var behov for at få noget frisk luft ind. 85

86 Nr. 3 (Svarperson 5) Tidspunkt Oktober Omstændigheder Bundgarnsjolle (11 BRT). Under sejlads i krap sø. Direkte årsag Urolig sø. Søen kan være meget krap i afgrænsede farvande. Medvirkende årsag Garn og tovværk på dækket. Fodtøj Søstøvler. Hændelsen Under sejlads i krap sø snubler fiskeren over noget tovværk på dækket. Han når at gribe for sig, men slår sit knæ. I faldet Slår knæet. Skaden Blå mærker og hævelse. Efter skaden Ingen behandling og ingen fraværsdage. Forslag til forbedringer Skridsikring af dæk. Mere påpasselighed. 86

87 Nr. 4 (Svarperson 7) Tidspunkt Oktober Omstændigheder Bundgarnsjolle (ca. 10 BRT). Under udsætning af bundgarn. Direkte årsag Fiskeren kan ikke holde en tovende. Medvirkende årsag Holder igen med begge hænder. Fodtøj Støvler. Hændelsen Fiskeren skal stramme et tov fra bundgarnet op omkring en pæl, men han kan ikke holde det, og tovet, der ligger på dækket, smutter omkring benene og hiver ham omkuld. I faldet Rammer lønningen. Skaden Blå mærker på låret (trælår). Efter skaden Behandling hos læge og uarbejdsdygtig i 8 dage. Forslag til forbedringer Ingen. 87

88 Nr. 5 (Svarperson 8) Tidspunkt November Omstændigheder Trawler (ca. 14 BRT). Under bjærgning af redskaber. Direkte årsag Rammes i hovedet af SB-skovl. Medvirkende årsag Urolig sø. Bærer på tovende. Fodtøj Støvler. Hændelsen Fiskeren skal have agtertrækket fra BB-skovl om til tromlen, og tovet skal uden-om SBskovl. Idet han tager tovet udenom skovlen, gynger skibet uroligt, og han rammes i hovedet af SB-skovl. Han bliver uklar men når at gribe for sig, inden han falder. I faldet Når at gribe fat, inden han falder. Skaden Slag i hovedet og han er uklar nogle få minutter. Efter skaden Ingen behandling og ingen uarbejdsdygtighed. Forslag til forbedringer Se sig bedre for. 88

89 Nr. 6 (Svarperson 10 Tidspunkt September 1983 Omstændigheder Bundgarnsjolle (ca. 3,2 BRT). Under udsætning af redskaber. Direkte årsag Fanges af garnet. Medvirkende årsag Stormende kuling. Fodtøj Støvler Hændelsen Under udsætning af bundgarn i meget dårligt vejr fanges fiskeren af garnet og trækkes med ud. Garnet strammes op over vandet imellem bundgarnspælen og jollen. Garnet står så stramt at det kan bære fiskeren og han undgår at komme i vandet. Han ruller sig tilbage over garnet og ind på jollen. I faldet Rammer garnet. Skaden Ingen. Efter skaden Ingen behandling og ingen uarbejdsdygtighed. Forslag til forbedringer Måske arbejde under bedre vejrforhold. 89

90 Fald på dæk uden samtidig nærved fald over bord Nr. 1 (Svarperson 1) Tidspunkt Oktober Omstændigheder Bundgarnsjolle (11 BRT). Under røgtning af ruser. Direkte årsag Gled i vandmand. Medvirkende årsag Ingen. Fodtøj Søstøvler. Hændelsen Under røgtning af ruser glider fiskeren i en vandmand på dækket. I faldet Rammer dækket. Skaden Blå mærker på albuen. Efter skaden Ingen behandling og ingen fraværsdage. Forslag til forbedringer Skridsikring af dækket. Det er svært at undgå, at dækket nogen gange flyder med vandmænd. 90

91 Nr. 2 (Svarperson 5) Tidspunkt Oktober Omstændigheder Bundgarnsjolle (11 BRT). Under røgtning af garn. Direkte årsag Glat lønning. Medvirkende årsag Forkert sø. Fodtøj Støvler. Hændelsen Under røgtning af garn står fiskeren op på lønningen tæt ved en bundgarnspæl. Han glider på lønningen og falder ned på en paunestøtte. I faldet Rammer en paunestøtte med knæet. Skaden Forslået knæ. Efter skaden 4 dages uarbejdsdygtighed, men ingen behandling. Forslag til forbedringer Fiskeren betegner det som tilfældig uheld. Dog mener han, at paunestøtten kunne afrundes, så skaden ikke blev så omfattende. 91

92 Nr. 3 (Svarperson 8) Tidspunkt December Omstændigheder Trawler (ca. 20 BRT). Bjærgning af redskaber. Direkte årsag Glat dæk pga. mudder. Medvirkende årsag Ingen skridsikring. Fodtøj Støvler. Hændelsen Under indhaling af tove står fiskeren ved tromlen og styrer tovene på. Der er meget mudder på tovene, som falder ned på dækket. Fiskeren glider i mudderet og falder ned på et paunebræt, som rammer ham i brystkassen. I faldet Rammer et paunebræt. Skaden Trykkede ribben. Efter skaden 30 dages uarbejdsdygtighed, og behandling ved egen læge. Forslag til forbedringer Have en spuleslange kørende eller forsyne dækket med skridsikring. 92

93 Fiskernes angivelser af hvor der især er risiko for fald og glid om bord Type skib Bundgarnsjolle (1) Bundgarnsjolle (2) Bundgarnsjolle (3) Bundgarnsjolle (4) Bundgarnsjolle (5) Bundgarnsjolle (6) Garnkutter (7) Bundgarnsjolle (8) Bundgarnsjolle (9) Bundgarnsjolle (10) Bundgarnsjolle (11) Bundgarnsjolle (12) Steder på dæk, hvor der især er risiko I SB-side hvor der arbejdes. Der er ingen forskel. Hvor fisken tages ind. Midtskibs i SB-side. Hovedsageligt i SB-side. SB-dæk. Slim efter ål. Når man står op på lønningen. Ved rensepaune. Der, hvor fisken tages ind, bliver det slimet. Når man går over paunebrædder i dårligt vejr. Når der arbejdes på lønning. Når man står på lønning. Ingen, måske fra lønningen. Hvilke arbejdsprocesser er især farlige Optagning ruser. Dækket bliver ofte glat, eks. vandmænd. I søgang under sejlads til og fra havn. Indtagning fangst. Man kan kun holde balancen med benene. Ved røgtning af ruser ligger der vandmænd og fisk på dækket. Røgtning af ruser i dårligt vejr. Ikke nogen specielt. Ved rensning, hvis der kommer tarme på dæk. Indtagning af fisk. Ingen Når der arbejdes på lønning ved pæloptrækning og opstramning af garn. Ingen Ingen Andre ting der kan give risiko for fald og glid Lav lønning. Glat dæk. Ingen For lidt plads. Ved lossebroen pga. ålesnot. Ingen Ingen Hvis der spildes hydraulikolie. Ingen Når der vandmænd og fisk på dækket. Ingen Større fare ved dårligt vejr. 93

94 Fiskernes egne forslag til forbedringer (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) Forbedring af arbejdsmåden Andet der kunne forhindre lignende skader Tekniske forbedringer Skridsikring. Nej. Svært at undgå, at dækket nogen gange flyder med vandmænd Der er mange gode ideer, men man kan ikke arbejde med dem. Svært at opfinde nyt, man prøver at gøre det mest fornuftigt. Ingen. Skridsikring dur ikke. Det slider oliebukserne på knæene. Skridsikring. Bedre plads omkring spilkop. Skridsikring. Paunestøtter kunne afrundes, så skader ikke bliver så omfattende. Ingen. Ingen. Spule dækket og skrubbe med en kost. Hold dækket rent. Ingen. Mere påpasselighed. Nej. Skridsikker belægning. Ingen. Nej. Have spuleslange kørende. Ingen. Nej. Se sig godt for. Ingen. Sand i malingen. Skridsikring Faldsikring når der arbejdes i rambuk. Ingen. Lille stige til at sætte på lønning ved overbordfald. Gelænder. Ingen. Skylle ofte. Ingen Stå aldrig i tove. Ingen. Ingen. Ingen. Ingen.

95 Konklusion Der er under udarbejdelsen af denne rapport omkring bundgarnsfiskeriet ikke foretaget et nøje tidsstudie vedrørende arbejdsfunktionerne, som det var tilfældet med snurrevodsprojektet og garnprojektet. Det skyldes, at bundgarnsfiskerne arbejder i dagintervaller fra morgen til aften, hvorefter man går hjem og møder op igen næste morgen. Desuden foregår der i bundgarnsfiskeriet en masse arbejde i land, som ikke er beskrevet i denne rapport, der kun omfatter arbejdet på dækket af fartøjerne. Under dette projekt er der blevet foretaget 1 eller 2 medsejladser af en dags varighed til hver arbejdsfunktion. Det ville være for lidt dokumentation til at foretage noget reelt tidsstudie. Tiderne, som alligevel er blevet indskrevet i rapporten under de forskellige arbejdsforløb, er omtrentlige tider taget med et armbåndsur for at læseren kan danne sig et indtryk af, hvor lang tid de forskellige arbejdsoperationer tager. Ramning af pæle Når der skal rammes pæle i foråret, bliver dette arbejde altid udført på dage, hvor vejret er optimalt, hvilket vil sige, når det er næsten vindstille. Andet ville være umuligt, idet rambukken ville blive vredet skæv under forsøget med at få placeret de ca. 20 m. høje bundgarnspæle korrekt efter den meget nøje skitse, man opererer efter (se fig. 2). Det betyder igen i relation til projekt fald og glid, at risikofaktoren dårligt/hårdt vejr kan udelukkes. Jollen ligger næsten helt stille på vandet, og fiskernes færden frem og tilbage over dæk vil ikke blive generet af søgang. Der arbejdes i et team på 4, hvor 1 mand står for udvælgelsen af pæle i land og tilser, at de nummererede pæle bliver trukket ud fra ophalerstedet efter et bestemt mønster. 1 mand arbejder noget af tiden på hjælpejollen med at gøre nye pæle klar til nedramning, samtidig med at han også deltager i selve nedramningen på rambukken. Til sidst sørger han for at hente varpene op, når nedramningen er overstået. 2 mand befinder sig konstant på rambukken, hvor de først arbejder med at få sat varpene ud, så man kan få placeret rambukken helt præcist til nedramning af den første pæl. 95

96 Herefter sørger de for, at de nye pæle hele tiden bliver trukket hen til rambukken, gjort klar med montering af pælholder og påsætning af pælring. Man hiver så pælene op af rambukken og placerer dem helt korrekt i havbunden. Herefter rammes der ned. Til sidst afmonterer de igen pælholder og pælring, og rambukken kan trækkes hen til en ny position for den næste pæl. Under processen foregår der en del færdsel frem og tilbage og på tværs af dæk, når varpene skal ud, og når rambukken skal hives videre til en ny position vha. afstandstampe og tovklemmer i lønning for-agter og SB-BB. I relation til projekt fald og glid og risikoen for ulykker, vurderes denne som lille. Håndteringen af de tunge og høje bundgarnspæle foregår i BB-side, hvor folkene arbejder relativt stationært. Risikoen for arbejdsulykker vil sandsynligvis mest være som klemskader ved karambolage med bundgarnspælene. Under ramning arbejder en mand noget af tiden alene, hvorfor den fatale konsekvens ved overbordfald er mere sandsynlig. Der anbefales derfor altid brug af redningsvest eller gummibluse med indbygget opdrift. Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har på det seneste udviklet en sådan gummibluse. Udsætning af garn Der arbejdes ud fra 2 joller med hver 2 mand om bord. På den ene har man alle redskaber opmagasineret, og dette grej bliver forsigtigt firet i vandet over en højtsiddende tromle i SB-side. Raden bliver først sat ud fra en jolle med 2 mand, som fastgør enden på raden til den yderste radpæl og herefter forsigtigt sejler fremad, medens der fires stille på tromlen. Ved hver par radpæle bliver raden forankret i bunden med en stålkæde og et stykke vodtov. Derefter skal mundrebet strammes op, hvilket bliver foretaget af de 2 joller i fællesskab, som strammer mundrebet tot fra den ene mundpæl over mod den anden i modsatte side af pælopstillingen (figur 2). 96

97 Hovedgarnet trækkes ud fra den ene jolle, og hvert hjørne af bundgarnet bliver strammet tot og fastsurret til hver sin hjørnepæl af den anden jolle, som ligeledes sørger for, at alle sidestropper bliver strammet op. Jollen med redskaberne om bord sætter herefter armene ud de såkaldte funkisarme -, mens den assisterende jolle gør sig færdig med sidestropperne og kalvestrækkeren. Man foretager sædvanligvis dette arbejde i magsvejr, men man kan dog blive tvunget til skulle sætte redskaberne ud under noget dårligere vejrforhold, hvilket naturligvis gør arbejdet mere risikofyldt, idet der meget af tiden arbejdes klos op ad de kraftige bundgarnspæle. Man færdes om bord på jollen med redskaberne noget besværet, idet jollen er ganske fyldt op med grej. Der bliver følgelig passet meget på ikke at få arme eller ben i noget, når garnet kører ud over tromlen. På den assisterende jolle er der derimod rigelig plads til at bevæge sig på, idet man kun skal slæbe og fastgøre stropperne til bundgarnspælene. Imidlertid ligger riskoen under denne proces i, at færdslen en del af tiden vil komme til at foregå stående på lønning tæt op ad pælene. Der er sandsynlighed for overbordfald eller klemskader pga. fald og glid. Røgtning og losning af blankfisk Foregår stort set på 2 forskellige måder alt efter mængden af fisk, der skal hentes. Hvis fiskeriet ikke er specielt godt, da fra 1 jolle med 3-4 mand om bord. Hvis fiskeriet derimod er godt, da fra 2 joller med tilsammen 5-6 mand, hvor den ene jolle lejrer sig ved den fjerneste ende af bundgarnshovedet, og den anden med alle mand om bord foretager overhalingen af bunden og får placeret fisken tæt mellem de 2 joller, så indtacklingen kan komme til at foregå gnidningsfrit. Når der er sat fast ved mundpælene, og mundingen af bundgarnshovedet er blevet surret godt fast i mundrebet, hiver 1 mand på fordækket og 1 mand agter bundstropper til borde via. spilkop. Samtidig sørger 4 mand for, at slækket på garnet bliver løftet op, vendt og firet tilbage under jollen igen. Således bliver fisken til sidst samlet der, hvor man ønsker indtacklingen skal foregå. 97

98 Det er et meget drøjt og hårdt arbejde, hvor fiskerne står langs BB-lønning og stemmer knæene mod skanseklædningen, mens man hiver af alt kraft i garnet. Indtacklingen sker enten ved hjælp af en basket, hvis der ikke er meget at hente ind. Men ellers bliver der opstillet en bom midtskibs, og med en såkaldt maskinkes tackles fisken ind over lønningen og lukkes ud på dækket, hvor dørkpladerne fjernes, så fisken kan løbe i lasten. Der fortsættes til garnet er tømt, jollen fuld eller begge joller fulde, hvorefter bundgarnet må forlades, så fisken kan blive losset. Røgtningen foregår tit og ofte i ret frisk vejr, så færdslen frem og tilbage over dæk kan være noget risikofyldt, især når man arbejder tæt op ad de kraftige pæle. Det påstås ikke desto mindre, at erfarne bundgarnsfiskere sjældent bliver pådraget klemskader under dette arbejde, idet man aldrig tager greb om lønningen med hænderne vendt ud af. De bliver vendt 180 o ind mod dæk, så der ikke pådrages nogen klemskader, hvis man behøver noget at støtte sig til. Losning i havn kan foregå på mange forskellige måder, både fra det relativt primitive til det, undersøgelsen her kunne erfare, ved hjælp af en IRAS-pumpe, som sugede fisken direkte fra lasten op til et sorteringsbord på kajen. Meget af det hårde og fysisk belastende arbejde er hermed blevet sparet fiskerne, og man har vundet uvurderlig tid, samtidig med at fisken bliver landet så frisk, det lader sig gøre. Der foregår ikke megen færdsel på dæk under røgtning af fisk. Det meste af arbejdet foregår ret stationært på fordæk og agter og langs BB-side. Kun når der skal tackles ind, skal der transporteres folk fra den ene jolle til den anden, hvilket foregår ved spring fra lønning til lønning. Under selve indtacklingen bevæger 2 mand sig dog noget rundt på dækket, når de forskellige dørkplader skal fjernes og lægges på igen. Røgtning af åleruser Røgtning af åleruser er den mindst komplicerede arbejdsproces, bundgarnsfiskerne beskæftiger sig med. 98

99 Det foretages fra en jolle med 2 mand om bord, og hvor man ved røgtning af blankfisk skal have hele bunden overhalet, før fisken kan hales ind, sejler man her blot op til bundganshovedet og haler rusen op til ringene, hvorefter snutten (enden) af rusen smides manuelt indenbords og tømmes. Eller hvis der er mange ål eller brandmænd i ruserne, da hiver man snutten ind ved hjælp af en kran eller over en bom. Der foregår en del færdsel frem og tilbage over dæk, og i frisk vejr vil risikoen for ulykker i relation til fald og glid være mere indlysende. Men alt i alt en proces, der tidsmæssigt fylder mindst i en bundgarnsfiskers arbejdsmæssige årscyklus. Under sorteringen af fisken fra ruserne foregår der en del arbejde siddende på knæ. Det kan være relevant i forhold til de nyligt indførte helbredsundersøgelser for fiskere, at knæskader undersøges specielt ved bundgarnsfiskere. Hvis det er et problem, vil det være relevant at overveje foranstaltninger til at forebygge sådanne skader, f.eks. med en form for knæbeskyttelse. Optagning af garn Foretages fra 2 joller. Hjælpejollen med 1 mand ombord sejler i forvejen og begynder at afmontere opstramningstampe og sidestropper til bundgarnet og raden. En optagerjolle med 3 mand. Dækket over lasten er fjernet, og kun et stort lastrum fremstår, hvori redskaberne skal placeres. Midt i lasten er opstillet en hydraulisk tromle, som ved et stempeltræk kan fires fra SB til BB efter behov. Meget af det tunge og slidsomme arbejde er hermed blevet afløst. Alle opstramningstampe og sidestropper på nær den ved hovedpælen og de 2 ved mundpælene afmonteres først. Skipperen sejler tæt op af bundgarnspælene, og 1 mand sætter hurtigt fast omkring pælen ved en pullert, medens en anden systematisk begynder at afmontere stropperne, som blot bliver kastet i vandet. Derefter videre til næste pæl. Man begynder optagningen af garn ved hovedpælen. 2 mand befinder sig i lasten og hiver af al kraft, mens skipperen styrer tromlen enten fra styrehuset eller på dæk. Samtidig skal han sørge for, at jollen ligger korrekt for vind og strøm, så det tunge ophalerarbejde bliver så skånsomt som muligt. 99

100 Det kan nogle gange være så vanskeligt, så hjælpejollen må have tag i optagerjollen og hive den på plads, så ophalingen kan komme i gang, og man samtidig ikke risikerer at ødelægge garnene. Under ophaling af rad deltager 4 mand i arbejdet med 3 i lasten og skipperen i styrehuset. Han sejler roligt frem, i den retning raden står, så halearbejdet for de 3 i lasten bliver så let som muligt. Under alle omstændigheder vil det om foråret være således, at både bundgarnet og raden er dækket til af alger og brandmænd, hvilket gør garnene meget tunge og slibrige at hale ind. I relation til risikoen for fald og glid under denne arbejdsproces vurderes risikoen som lille, idet der ikke findes nogle genstande eller redskaber på dæk, man enten kan falde over eller i. Alle garn bliver ført direkte i lasten, og her står folk godt og sikkert til arbejdet. På dæk er forholdene altid ryddelige. En del afmontering af stropper foregår stående på lønning, hvilket under dårligt eller frisk vejrlig nok kunne repræsentere en risiko for overbordfald. Den fatale konsekvens synes imidlertid at være minimal, idet hjælpen er ganske nær. Optagning af pæle Foretages fra 2 joller, hvor ophalergrejet er spændt på tværs med ca cm. mellemrum. 1 mand befinder sig i SB og 1 mand i BB jolle, mens tredje mand er i begge, samtidig med at han meget at tiden opererer stående på lønningen mellem jollerne og betjener wire-tromlen. Skipperen styrer jollerne, så der placeres en bundgarnspæl midt imellem dem. SB-mand svinger en tamp om pælen og sætter fast ved ophalergrejet. BB-mand trækker en kraftig kæde med krog rundt om pælen, og sammen med SB-mand skal han nu have kæde og krog til at fæstne sig til hinanden rundt om pælen. I enden af kæden sidder en 24 mm. stålwire, som har kontakt op til wiretromlen. 1 mand springer op på lønning med en nummerhammer og banker et bestemt nummer i bundgarnspælen. 100

101 De to mand på hver sin jolle skal herefter skubbe kæden ned langs bundgarnspælen med ragere, samtidig med at tredje mand firer på wire-tromlen. Når havbunden er nået, slås tromlen til, og ophalingen begynder. Når pælen er blevet trukket næsten helt op, stoppes ophalingen, og skipperen kører frem med jollen for fuld kraft. Bundgarnspælen vælter forover, glider fint hen langs de 2 joller og bliver herefter slæbt bag efter jollerne ved agterpullert. Igen kan risikofaktoren dårligt/hårdt vejr udelukkes under denne proces. Den bliver kun foretaget i fint vejrlig. Enkelte gange har man forsøgt i frisk vejr, men opgivet, idet det var umuligt at få hold på tingene med blot den mindste søgang. Der foregår nogen færdsel på fordækket af de 2 joller. Begge fiskere står relativ stationært ved bundgarnspælen og arbejder med ragerne eller de forskellige tampe, men i relation til risikoen for ulykker i forbindelse med fald og glid, er sandsynligheden lille. På agterdækket af jollerne og på lønning springer skipperen imidlertid en del rundt, både når han skal have givet bundgarnspælen et nummer, og når han betjener ophalergrejet. Ulykker ved glid på lønning med efterfølgende fald på dæk eller fald overbord mellem de 2 joller synes at være sandsynlig. Nogle gange skal tingene foregå hurtigere end normalt. Risikoen kunne dog minimeres væsentligt ved at påføre lønning et velegnet skridsikringsprodukt. 101

102 Litteratur 1. Jensen OC. Forebyggelse af faldulykker på fiskeskibe. Master of Public Health, Aarhus Universitet Udgivelse nr Ottawa Charter for Health Promotion. Health Promotion Vol. 1, No Jensen OC. En analyse af skadestuebehandlede fiskeriulykker fra 5-by projektet i Esbjerg Sydjysk Universitetsforlag. Notat 6/ Noer PE, Jensen OC, Stage SO. En undersøgelse af et skridsikringsprodukt foretaget om bord på en snurrevodskutter. Sydjysk Universitetsforlag. Notat 18/ Bilde G, Eriksson H, Kadefors R, Karlsson R, Petersén I, Törner M. Arbetsbelastning och Tekniska Åtgärder. Göteborg Johansen JP. Rygbelastninger i fiskeriet. Arbejdsmedicinsk klinik, Ålborg Sygehus. Ålborg

103 Bilag 103

104 Bilag 1: Fotooversigt Foto A. Røgtning af åleruser. Ringene hives til borde. Jollen ligger fortøjret i stævnen. Foto B. Ringene hives til borde på fordækket, mens snutten løftes ind midtskibs. Foto C. Ålerusen er tømt, og der bindes igen forsvarligt for snutten. Foto D. Undermålsfisk keses ud under sejlads mellem ruserne. Foto E. Et eksempel på en rager. Foto F. Et eksempel på maskinkes. 104

105 Foto G. Et eksempel på en hydraulisk pælholder. Foto H. Et eksempel på en fisketransportør. Bemærk sildesorteringsanlæg i baggrunden. Foto I. Den meget kraftige krog (m.kæde) der benyttes til ophaling af pæle. Foto J. Ophalergrejet surres på tværs af 2 joller. En pæl er på vej agterud. Foto K. Der hales kraftigt på ophalergrejet. Folkene holder en pause imens. Foto L. Der skubbes kraftigt på kæden, mens skipperen firer på wiretromlen. 105

106 Foto M. Mundreb strammes op. Foto N. Udsætning af bundgarnshoved. Foto O. Udstrækning af bundgarn. Foto P. Indtackling af fisk. Foto Q. Maskinkes indeholdende ca. 120 kg makrel. Foto R. Sortering i havn. Foto S. Afmontering af opstramningstampe med hjælpejolle. Foto T. Eksempel på tromle, der kan justeres fra SB til BB. 106