EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Budgetudvalget MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Gennemførelse af Europa-Parlamentets budget for regnskabsåret 2008 Anmodning om overførsel C 14 - Parlamentet Vedlagt fremsendes supplerende oplysninger om installationen af fotovoltaiske solcellepaneler i Strasbourg og Bruxelles. CM\ doc PE v01-00

2 Ref.: D(2008)51470 Notat til Harald RØMER, generalsekretær Om: Anmodning om overførsel C 14 Undersøgelse af installationen af fotovoltaiske solcellepaneler i Strasbourg og Bruxelles Jeg henviser til mit notat af 19. maj 2008, ref. D(2008)30330, og til Budgetudvalgets afgørelse af 16. juli 2008 om ikke at godkende anmodningen om overførsel C 14 under budgetpost 2024 i sin helhed. Budgetudvalget har godkendt overførslen af et beløb på euro til post 2024, men har hverken godkendt overførslen af euro til post 2007 eller de overskydende euro til post 2024 før modtagelsen af en mere fyldestgørende undersøgelse af installationen af fotovoltaiske solcellepaneler. Det er disse supplerende oplysninger, der gives her og i bilagene. Der er tale om konklusionerne af de ajourførte gennemførlighedsundersøgelser, der er blevet foretaget af Kontoret for Ejendomsforvaltning i Strasbourg og Bruxelles i forbindelse med installationen af fotovoltaiske solcellepaneler. Strasbourg (se den fulde undersøgelse i bilag 1) Gennemførlighedsundersøgelserne giver to mulige alternativer (A og B). Udgifterne til denne installation anslås til at være i alt euro (alternativ A) eller euro (alternativ B) for en årlig el-produktion på kwh (alternativ A) eller kwh (alternativ B), hvilket svarer til 0,41 euro/kwh 1. Til sammenligning beløber det nuværende elforbrug sig til (gennemsnitsværdi for 2008) 0,053 euro/kwh. Det er vanskeligt at vurdere den videre udvikling i energiregningen. Eksempelvis lå den gennemsnitlige kwh-pris i 2007 på 0,056 euro/kw. Installationen af m 2 (alternativ A) eller m 2 (alternativ B) fotovoltaiske solceller vil årligt kunne nedbringe CO 2 -udslippet med 18 t (alternativ A) eller 39 t (alternativ B), og der vil efter 2,9 år kunne opnås en miljøeffekt. 1 Beregningen er foretaget på basis af en levetid på 30 år for de fotovoltaiske paneler. PE v /13 CM\ doc

3 Bruxelles (se den fulde undersøgelse i bilag 2) Bygningernes arkitektur og placering i byområder gør det vanskeligt at beklæde store flader med fotovoltaiske solceller. Eksempelvis er der plads på visse tagpartier af ASP-bygningen, men de overskygges af tårn E og G, hvis terrasser er beklædt med tekniske installationer. Ifølge gennemførlighedsundersøgelsen kan vi installere 770 m 2 fotovoltaiske solceller, hvilket svarer til en årlig produktion på kwh. Udgifterne til denne installation er anslået til i alt euro, svarende til 0,22 euro/kwh 1. Der er i dette beløb ikke taget hensyn til afstivningen af nogle af de tagstrukturer, der skal beklædes med disse solceller. Til sammenligning koster det aktuelle elforbrug (gennemsnitsværdi for 2008) 0,13 euro/kwh. Det er vanskeligt at vurdere den videre udvikling i energiregningen, men en betydelig stigning i de kommende år kan ikke udelukkes. Eksempelvis lå den gennemsnitlige kwh-pris i 2007 på 0,08 euro/kwh. Installationen af 770 m 2 fotovoltaiske solceller vil i løbet af deres samlede levetid nedbringe CO 2 -udslippet med 580 t, hvilket svarer til 19,33 t årligt, og der vil efter 3,21 år kunne opnås en miljøeffekt. Det skal i lyset af ovenstående bemærkes, at bygningerne i Strasbourg har en mere hensigtsmæssig udformning i forbindelse med placeringen af fotovoltaiske solceller end bygningerne i Bruxelles. Nogle vil måske fremføre, at Europa-Parlamentets bygninger i Strasbourg og Bruxelles allerede forsynes med grøn elektricitet, og at det derfor ikke er nødvendigt at investere i fotovoltaiske solceller. Argumentet holder dog ikke, da Europa-Parlamentet med installationen af fotovoltaiske solceller vil kunne øge produktionen af grøn energi i stedet for at forbruge den energi, der produceres andre steder. Hvad angår rentabiliteten, kan det altså konkluderes, at den på det miljømæssige plan vil være tjent ind efter ca. tre år, selv om den ikke helt er det på det økonomiske plan. Bilag: 1. Undersøgelse for Bruxelles 2. Undersøgelse for Strasbourg Costas STRATIGAKIS 1 ib. CM\ doc 3/13 PE v01-00

4 Fotovoltaisk energi Resumé Ejendomsforvaltningen i Bruxelles har med hjælp fra sin ingeniørvirksomhed LVS undersøgt installationen af fotovoltaiske solcellepaneler på Europa-Parlamentets bygninger i Bruxelles. Bygningernes arkitektur og placering i byområder gør det vanskeligt at beklæde store flader med fotovoltaiske solcellepaneler. Ifølge vores undersøgelser kan vi installere 770 m 2 fotovoltaiske solceller, hvilket svarer til en årlig produktion på kwh. Udgifterne til denne installation er anslået til i alt euro, svarende til 0,22 euro/kwh, men dette beløb tager ikke højde for afstivningen af nogle af de tagstrukturer, der skal beklædes med disse solceller. Til sammenligning beløber det aktuelle elforbrug sig til (gennemsnitsværdi for 2008) 0,13 euro/kwh. Det er vanskeligt at vurdere den videre udvikling i energiregningen, men vi forventer en betydelig stigning over de kommende år. Eksempelvis lå den gennemsnitlige kwh-pris i 2007 på 0,08 euro/kwh. Installationen af 770 m 2 fotovoltaiske solceller vil i løbet af deres samlede levetid nedbringe CO 2 -emissionen med 580 t, hvilket svarer til 19,33 t årligt, og der vil efter 3,21 år kunne opnås en miljøeffekt. Selv om den økonomiske rentabilitet ikke er sikret, vil der meget hurtigt kunne opnås en miljøeffekt. PE v /13 CM\ doc

5 Indledning Europa-Parlamentet er siden 2007 blevet forsynet med elektricitet af 100 % grøn oprindelse, fortrinsvist fra vandkraftværker. Enhver produktion af grøn energi fra dette område vil således frigive en tilsvarende mængde grøn energi, som vil være tilgængelig for andre af leverandørens kunder. Det skal understreges, at produktionen af grøn energi fra fotovoltaiske solceller af den nuværende teknologiske generation ikke vil være økonomisk rentabel uden disse subsidieringsmekanismer. Indførelsen af en lokal grøn elproduktion vil ikke desto mindre være et vigigt tiltag for miljøet. Definitioner Fotovoltaisk effekt Den fotovoltaiske effekt blev opdaget af Alexandre Edmond Becquerel i Den fotovoltaiske effekt opnås ved absorberingen af fotoner i et halvledermateriale, der herefter afgiver en elektrisk spænding. De fotovoltaiske celler producerer ved hjælp af solens stråler jævnstrøm, der kan bruges til at forsyne apparater eller genoplade batterier. Kilowatt (kw) = elektrisk effekt En watt (symbol: W) svarer til den effekt, der ydes i et energisystem, når der hvert sekund omsættes en energi på 1 joule. 1 W (effekt) = 1 J (energi) / 1 s (tid) En kilowatt (symbol: kw) svarer til 1000 W, altså 1000 joule i sekundet. Eksempel: en 60 watt pære. Kilowatt-time (kwh) = energi En kilowatt-time (symbol: kwh) svarer til den energi målt i kilowatt (1000 watt), som et apparat forbruger på en time (1 kilowatt 1 time). En kilowatt-time er en praktisk måleenhed for energi, der svarer til 3,6 megajoule. Eksempel: En 60 watt pære forbruger 60 Wh, hvis den er tændt i en time. Den samme 60 watt pære forbruger 60 kwh, hvis den er tændt i 1000 timer. Kilowatt peak (kwp) = Effekt under normale forhold Et fotovoltaisk systems spidseffekt (peak performance) svarer til den elektriske effekt, som leveres af samme system under normale solstrålingsforhold (1000 W/m²), temperaturforhold (25 C) og ved en standardiseret af spredning af lys (AM 1,5). CM\ doc 5/13 PE v01-00

6 Sollys i Belgien For at kunne vurdere den potentielle produktion af solelektricitet fra et fotovoltaisk projekt er det nødvendigt at have et godt kendskab til anlæggets solressourcer. En installation på 1 kwp vil med det gennemsnitlige antal af årlige solskinstimer i Belgien producere omkring 850 kwh elektricitet om året. Disse værdier kan opnås med en sydlig orientering og en hældningsvinkel på 35. Ved andre orienteringer eller hældningsvinkler skal der tages højde for en justeringsfaktor. Generelle økonomiske aspekter Dimension Et areal på 10 m² svarer til en effekt på 1,25 kwp, hvilket svarer til en årlig produktion på omkring 1000 kwh. En installation (uden hensyntagen til arkitektoniske krav) koster i dag omkring 750 euro per m² (eksklusive moms). Til orientering forbruger en husstand på tre personer omkring 3500 kwh om året. Der skal således et areal på 35 m² til for at dække hele deres elforbrug. Europa-Parlamentet forbruger næsten MWh, hvilket svarer til husstande. Grønne certifikater For at tilskynde producenterne til at producere grøn elektricitet har hovedstadsregionen Bruxelles indført en ordning med grønne certifikater ved en bekendtgørelse af 19. juli Denne bekendtgørelse blev yderligere præciseret i en anordning af 6. maj 2004 og i den belgiske lov om måling af elektricitet af 12. oktober Princip Sideløbende med planen for eldistribution (producenter, transmissionssystemoperatører, PE v /13 CM\ doc

7 distributionssystemoperatører, leverandører, forbrugere) er der blevet etableret et marked for grønne certifikater. Markedet forvaltes af en tilsynsenhed (BRUGEL for hovedstadsregionen Bruxelles). Idéen er enkel: De anlæg, der er blevet godkendt, og som opfylder kriteriet om miljøkvalitet, får tildelt grønne certifikater hvert kvartal. BRUGEL vurderer, om dette kriterie overholdes, og kriteriet svarer for tiden til en nedbringelse af CO 2 -udslippet på 5 % i forhold til de produktionsanlæg, der fungerer som referenceramme, i dette tilfælde drejer det sig om de bedste klassiske anlæg for separat produktion af elektricitet, varme og kulde. På grundlag af denne ordning får de godkendte anlæg helt konkret tildelt et grønt certifikat, for hver gang de undgår at udsende 217 kg CO 2. Forvaltningen af grønne certifikater foregår via EDB og varetages af BRUGEL, som afstemmer den samlede balance for hver tildeling, hvert køb eller hver tilbagelevering (inden for rammerne af de tilladte kvoter). Fotovoltaiske installationer Brugel tildeler grønne certifikater per MWh elektricitet, der produceres i fotovoltaiske anlæg på mindre end 20 m² i 10 år efter deres idriftsættelse. Antallet af grønne certifikater, der tildeles pr. producerede MWh, falder gradvist i takt med anlæggets størrelse. Figuren nedenfor viser antallet af grønne certifikater tildelt per MWh i forhold til arealet af solceller. Leverandører Leverandørerne er underlagt en kvote for grønne certifikater i hovedstadsregionen Bruxelles. Leverandørerne af elektricitet i Bruxelles er forpligtede til at levere grønne certifikater i forhold til den kvantitet, de sælger til deres støtteberettigede kunder. Hvis ikke de holder sig inden for den kvote, som de årligt har fået tildelt, kan de få pålagt administrative bøder (100 CM\ doc 7/13 PE v01-00

8 euro for hvert manglende certifikat). Disse kvoter er stigende. Priserne på grønne certifikater I takt med de stigende kvoter er efterspørgslen på grønne certifikater konstant stigende. Hvis udbuddet ikke stiger, vil priserne på videresalget af grønne certifikater stige. Denne mekanisme tilskynder markedsaktørerne til at investere i grøn energi. Oprindelsesgarantier Åbningen af EU's elektricitetsmarked giver slutbrugerne mulighed for selv at vælge elleverandør. Valget kan være truffet på grundlag af pris, kvalitet og forsyningssikkerhed, men kan også være forbundet med karakteristika ved produktionen af elektricitet. For at muliggøre dette valg blev det med direktiv 2003/54/EF obligatorisk for leverandørerne at præcisere brændselssammensætningen (fuel mix) og miljøvirkningen af den elektricitet, de sælger til slutbrugerne (klausul om gennemsigtig anvendelse af energikilder). Der er fire målsætninger for de offentlige serviceforpligtelser: gøre markedet mere gennemsigtigt ved at sikre en let adgang til relevante oplysninger, handle i overensstemmelse med forbrugernes ret til information om produkterne, give forbrugerne mulighed for at foretage kvalificerede valg af leverandører på grundlag af karakteristika ved produktionen af den leverede elektricitet, oplyse forbrugerne og fremme produktionen af elektricitet, der bidrager til et sikkert og bæredygtigt elektrisk system. For at leverandørerne skal kunne opfylde disse målsætninger, er der med direktiv 2001/77/EF og 2004/8/EF blevet indført en europæisk ordning til mærkning af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder og/eller ved højeffektiv kraftvarmeproduktion. Regeringen for hovedstadsregionen Bruxelles har med kendelsen af 14. december 2006 om fremme af grøn elektricitet iværksat denne mærkningsordning i henhold til EU-direktiverne ved at indføre begrebet "oprindelsesgarantimærke". Når disse mærker er blevet tildelt, skal medlemstaterne kunne handle med dem for at garantere vedvarende energikilder og/eller højeffektiv kraftvarmeproduktion ved den elektricitet, der leveres til slutbrugerne i EU. Miljøaspekter Hespul har i samarbejde med ADEME (Det franske agentur for miljø og energiforvaltning) foretaget en undersøgelse af miljøaspekterne for OECD-landene. Undersøgelsen støttes i øvrigt af følgende europæiske organer: IEA-PVPS Task 10 Den europæiske teknologiplatform for solceller EPIA (European Photovoltaic Industry Association) PE v /13 CM\ doc

9 I undersøgelsen beregnes energitilbagebetalingstiden ("energy pay-back time"), der defineres som det antal år, det tager for et fotovoltaisk anlæg at "tilbagebetale" sit oprindelige energiindhold. Undersøgelsen indeholder også en beregning af energitilbagebetalingsfaktoren, der defineres som det antal gange et fotovoltaisk anlæg tilbagebetaler sit energiindhold i løbet sin levetid. De vigtigste resultater: Energitilbagebetalingstiden for et komplet fotovoltaisk system (ikke kun selve modulerne, men også kabler, rammer og elektronisk udstyr) er, afhængig af solbestrålingen på det pågældende sted, mellem 19 og 40 måneder for et tagmonteret system og mellem 32 og 56 måneder for et system monteret på en facade (lodret). Med udgangspunkt i den generelle enighed om en levetid på 30 år ligger energitilbagebetalingsfaktoren på mellem 8 og 18 for et tagmonteret system og mellem 5,4 og 10 for installationer monteret på en facade. Afhængig af brændselssammensætningen i de enkelte lande vil en installation på 1 kwp fotovoltaiske solceller (mere eller mindre 10 m²) kunne nedbringe CO 2- emissionen med op til 40 t i hele sin levetid for en tagmonteret installation og op til 23,5 t for en installation monteret på en facade. I Belgien: I Belgien er energitilbagebetalingstiden beregnet til 3,21 år for et system på taget og 4,68 år for et system monteret på en facade. Energitilbagebetalingsfaktoren er 8,4 for et tagmonteret system (5,4 for et system på en facade). Endelig vil et fotovoltaisk system på 1 kwp i løbet af hele sin levetid begrænse CO 2 - emissionen med op til 5,8 t (4 t CO 2 for et system på en facade). Specifikke undersøgelser af installeringen af fotovoltaiske solceller i Bruxelles Ejendomsforvaltningen i Bruxelles har med hjælp fra sin ingeniørvirksomhed LVS undersøgt installationen af fotovoltaiske solcellepaneler på Europa-Parlamentets bygninger i Bruxelles. Ingeniørvirksomheden LVS foretog først en undersøgelse (se bilag 1) for en produktionsenhed på 240 m² for at beregne enhedsomkostningerne ved en sådan installation (720 euro/ m²) samt den forventede produktion (112,5 kwh/m²). Herefter blev der i Bruxelles foretaget en undersøgelse af, hvilke bygningsflader der kunne beklædes med fotovoltaiske solceller. Denne undersøgelse var baseret på tre afgørende faktorer for produktionen af fotovoltaisk CM\ doc 9/13 PE v01-00

10 energi: fladernes anvendelsesmuligheder deres orientering manglen på skygge fra andre bygninger. Overflader, der kan beklædes med fotovoltaiske installationer Følgende overfladetyper kan beklædes med fotovoltaiske celler (se vedlagte planer i bilag 2): PHS-Bygningen (overflade SA1) 295 m² ASP-Bygningen 590 m² fordelt på tre enheder (overflade SG3 og SG4) 195 m² (overflade SE1, SE2 og SE3) 195 m² (overflade SF1) 200 m² ATR-Bygningen (overflade SK1) 295 m² MOY-Bygningen (overflade ST1) 125 m² WAY-Bygningen (overflade SW1) 235 m² Ovenstående udgør en samlet overflade på m² eller ca. 770m² fotovoltaiske solcellepaneler. Resultatet er ikke overvældende, men bygningernes arkitektur og beliggenhed i byområder spiller en væsentlig rolle. Eksempelvis er der ledig plads på ASP-Bygningens tag, som desværre ligger i skygge fra Tårn E og G. Produceret energi For solcellepaneler, der dækker en overflade på 700 m², dvs. en installation på 100 kwp, vil den forventede årlige produktion være kwh, hvilket svarer til 0,15 % af det årlige forbrug i Bruxellesområdet eller det samlede årlige forbrug for 25 husstande. Omkostninger Det er en del af overvejelserne, at der tages højde for det faktum, at Europa-Parlamentet ikke bør drage fordel af de forskellige støtteordninger for vedvarende energikilder på nationalt og regionalt plan, som beskrives i det følgende. Disse ordninger er blevet oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet. Omkostningerne for installationen af 770 m 2 fotovoltaiske solcellepaneler er anslået til mindst euro, hvilket svarer til 0,22 euro/kwh med en beregnet levetid på 30 år. PE v /13 CM\ doc

11 Denne beregning tager ikke højde for de meromkostninger, der må være i forbindelse med overfladernes mangler, da disse som oftest ikke er konstrueret med henblik på store vægtbelastninger. Som eksempel kan nævnes taget på vuggestuen Wayenberg, som havde plads til 117m 2 solcellepaneler, men hvor tagkontruktionen skulle styrkes forud for installationen af solpanelerne. Til sammenligning ligger den nuværende elektriske kwh på 0,13 euro/kwh (gennemsnitsværdi for 2008). Det er vanskeligt at vurdere den videre udvikling i energiregningen, men vi forventer en let stigning i de kommende år. Eksempelvis var gennemsnitsprisen for en kwh i ,08 kwh. Det er ikke usandsynligt, at gennemsnitsomkostningerne for produktion af elektricitet via fotovoltaiske solpaneler om tre til fem år er de samme eller lavere end dem, markedets øvrige leverandører tilbyder. Kulstofaftryk Installationen af 770 m 2 fotovoltaiske solceller vil i løbet af deres samlede levetid nedbringe CO2-emissionen med 580 t, hvilket svarer til 19,33 t årligt. Der vil efter 3,21 år kunne opnås en miljøeffekt. Konklusioner Bygningernes arkitektur og placering i byområder gør det vanskeligt at beklæde store flader med fotovoltaiske solceller. Ifølge vores undersøgelser kan vi installere 770 m² fotovoltaiske solceller, hvilket svarer til en årlig produktion på kwh. Udgifterne til denne installation er anslået til en værdi af i alt euro, svarende til 0,22 euro/kwh, men dette beløb tager ikke højde for afstivningen af nogle af de tagstrukturer, der skal beklædes med disse solceller. Til sammenligning beløber det aktuelle elforbrug sig til (gennemsnitsværdi for 2008) 0,13 euro/kwh. Det er vanskeligt at vurdere den videre udvikling i energiregningen, men vi forventer en betydelig stigning i de kommende år. Installationen af 770 m² fotovoltaiske solceller vil i løbet af deres samlede levetid nedbringe CO 2 -emissionen med 580 t, hvilket svarer til 19,33 t årligt. Der vil efter 3,21 år kunne opnås en miljøeffekt. CM\ doc 11/13 PE v01-00

12 PE v /13 CM\ doc

13 x CM\ doc 13/13 PE v01-00