Selvmedicinering i det skjulte
|
|
- Signe Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOF nr. 16, 2010 Selvmedicinering i det skjulte Cannabisdyrkere fortæller om bevæggrunde og anvendelse i CRF s anonyme undersøgelse om hjemmedyrkning. AF HELLE VIBEKE DAHL & VIBEKE ASMUSSEN FRANK I sidste nummer af STOF (nr. 15) præsenterede vi formålet med den internetbaserede undersøgelse samt udvalgte resultater, bl.a. at deltagerne helt overvejende var ikke-kommercielle små-dyrkere (mellem 1 og 20 planter). Alders- og beskæftigelsesmæssigt repræsenterede de et bredt udsnit af befolkningen, om end med en stærk overvægt af mænd. 94 % af de 401 undersøgelsesdeltagere dyrkede primært til eget brug og for at dele med andre, 24 % dyrkede af medicinske årsager, mens 12 % afkrydsede rubrikken dele ud til medicinsk brug. Inden resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen var gjort op, havde vi gennemført interview med 20 af de 150 personer, der havde sagt ja til en uddybende samtale om deres dyrkning, brug osv. Blandt disse var 7, som beskrev deres dyrkning som helt eller delvist medicinsk motiveret. Vi havde ikke på forhånd haft særlige intentioner om at fokusere på de medicinske aspekter ved cannabis, men valgte ikke desto mindre at gribe muligheden for at få indblik i, hvad der ligger bag dyrkning til medicinsk brug og mere specifikt, hvad der ifølge denne gruppe respondenter begrunder og kendetegner medicinsk brug. Derfor besluttede vi at udvælge de resterende interviewpersoner fra den gruppe, der angav medicinske årsager som et af motiverne for at dyrke cannabis (flere afkrydsningsmuligheder var til stede). Alt i alt endte vi op med 42 kvalitative, semi-strukturerede interview. Langt de fleste havde hørt om eller kendte personligt til folk, der havde (haft) gavn af cannabis i forbindelse med sygdom eller helbredsskavanker. Der var dog kun 28, der beskrev deres dyrkning som helt eller delvist medicinsk motiveret, heraf havde 9 ikke egne erfaringer med brug af cannabis til medicinske formål, men havde alene forsynet eller forsynede aktuelt andre med cannabis typisk nære venner eller slægtninge med forskellige periodiske eller kroniske helbredsproblemer, heriblandt sclerose, osteoporose, cancer, migræne, menstruationssmerter og depression. Hvem dyrker til medicinsk brug? I det følgende vil vi udelukkende fokusere på de 15 mænd og 4 kvinder, i alderen år, som betegnede deres dyrkning og eget forbrug som helt eller delvist medicinsk betinget. Vi kommer ind på, hvilke lidelser og sygdomme cannabis anvendes til at lindre og med hvilke erfaringer, samt hvordan undersøgelsespersonerne selv definerer medicinsk brug. Samtlige var begyndt at ryge hash i teenage-årene, og alle opfattede sig som erfarne rekreative cannabisbrugere. Selvom enkelte var tilbøjelige til at mene, at deres brug formodentlig altid havde været medicinsk begrundet, var der ingen, der fra begyndelsen havde betragtet det som sådan. Forskellene i interviewpersonernes forbrugsmønster over tid var ret betydelige. De fleste var gået fra sjældent til regelmæssigt eller dagligt, men kontrolleret forbrug. En mindre gruppe havde (haft) 1
2 perioder med hyppigt - og ifølge enkeltes egen opfattelse - problematisk eller afhængigt forbrug. Flere havde haft perioder i deres liv uden brug af stoffet for derefter at genoptage det af rekreative og nydelsesmæssige årsager og for en enkelt persons vedkommende af rent medicinske årsager. På interviewtidspunktet var de fleste af de 19 hjemmedyrkere i store træk selvforsynede. Nogle havde dog af og til behov for at supplere deres egen høst med hjælp fra andre hjemmedyrkere eller fra pushere på det illegale marked. De fleste indtog deres cannabis med eller uden iblandet tobak, en havde anskaffet en vaporizer (et fordampningsinstrument, hvorigennem cannabis inhaleres), og en enkelt fremstillede selv drikke-mikstur med udtræk af cannabis og lægeurter af forskellig slags og til forskellige formål. Samtlige 19 informanter led af i adskillige tilfælde kroniske sygdomme, som var diagnosticerede, og næsten alle var i regelmæssig kontakt med egen læge og/eller speciallæge. Enkelte brugte cannabis som hjælp mod flere forskellige medicinske problemer, og de fleste brugte det som alternativ til eller supplement til sovemedicin; men bortset fra en ældre mand, som for nylig havde påbegyndt kemoterapi efter en cancer-operation, begrundede interviewpersonerne deres selvmedicinering med cannabis som behandling af fysiske smerter og/eller psykiske lidelser. Cannabis som smertestillende medicin Den gruppe, der betegnede deres medicinske brug af cannabis som smertebehandling, omfattede personer med nakke-, ryg- og piskesmældsskader efter fald- og trafikulykker, diskusprolaps, (slid)gigt og sclerose. I deres beskrivelser af de positive erfaringer med cannabis til smertelindring lagde interviewpersonerne typisk vægt på følgende forhold: at der var tale om en forholdsvis hurtig virkning, at den smertedæmpende effekt betød en god og ubrudt nattesøvn, samt at det havde hjulpet dem til ofte i betydeligt omfang at reducere eller endog helt erstatte brugen af lægeordineret medicin. Det var i det hele taget et gennemgående træk, at cannabis i udstrakt grad blev fremhævet på bekostning af erfaringerne med morfinholdige præparater, hvilket blandt andet kom til udtryk på følgende vis: det virker bare bedre end de smertestillende, altså det har en mindre effekt på mit normale liv i forhold til morfinstoffer, som gør mig sløv og træt, og min mave holder op med at virke, og jeg er en anden person De ting oplever jeg ikke med min egen pot Nu sover jeg, og jeg kan virke i hverdagen. Før var det sådan noget med, at jeg sov i en time, og hver gang jeg skulle vende mig, så vågnede jeg. Det stod på næsten to år, så jeg var virkelig splittet ad til sidst, altså ingen appetit, ingen overskud og rimelig sur og gnaven hele tiden. (Mandlig håndværker i 40 erne, brækkede ryggen i en arbejdsulykke med efterfølgende komplikationer). Jeg har aldrig fået så meget smertestillende i mit liv, som i de 3 ½ år, og det var med røde trekanter på. Jeg rendte oppe om natten og fik ingen ro, jeg kunne vandre hvileløst rundt og havde bare ondt i mine muskler, fordi jeg ikke kunne slappe af. Nu spiser jeg smertestillende måske to gange om ugen, og det er ganske almindelige håndkøbs. Førhen var det hver eneste dag. Jeg gik faktisk rundt i en lille pillerus, og om morgenen var jeg tung i hovedet. (Kvindelig førtidspensionist i 50 erne, gigtpatient). 2
3 En yngre mand, der havde haft et stort dagligt forbrug af cannabis, fortalte, at hans brug ikke bare var blevet mere målrettet, men også kraftigt reduceret, efter at han fik sclerose: Det lyder måske underligt, men hvis jeg ryger en joint, så har jeg mere styr på mine motoriske bevægelser, og så kan jeg fx få vasket op. Så det blev mere nødvendigt i kraft af sygdommen Den medicin, jeg tager mod sclerosen [en gang om ugen], giver mig nogle vanvittige bivirkninger, såsom feberkramper og muskelsmerter, og dér virker det bedøvende, og dér ryger jeg som regel lige efter, jeg har taget det, og eventuelt også dagen efter. (Mandlig studerende i starten af 30 erne, sclerosepatient). En fælles erfaring blandt de deltagere, der beskriver deres medicinske brug som smerterelateret, er, at de oplever afslappende og bedøvende virkninger ved indtagelsen af cannabis. Hvad vi har fundet særligt påfaldende i disse beretninger er imidlertid, at der i så udstrakt grad er tale om at reducere, modvirke eller undgå de oplevede bivirkninger ved den medicin, som de får ordineret. Cannabis som medicin mod psykiske lidelser Blandt dem, der betegner deres brug af cannabis som et middel til at dæmpe eller afhjælpe forskellige psykiske lidelser, såsom depression, angst, ADHD og posttraumatisk stress, havde de fleste ud over et periodevist intensivt brug af cannabis - også haft perioder i deres liv, hvor de brugte andre illegale stoffer. Med diagnosen oplevede de dog at få en slags forklaring på hvorfor. Til gengæld fandt de ikke i hvert fald ikke i længden den samme lindring i den medicin, der blev ordineret i forlængelse af diagnosen, som cannabis gav dem, eller de fandt bivirkningerne for indgribende og ubehagelige. Således oplevede to unge mænd i tyverne, som begge havde fået stillet diagnosen ADHD nogle år før interviewet, at den ritalin, der blev ordineret, gjorde dem inaktive og nedsatte livskvaliteten. Mens den ene, som havde fået fast job som renovationsarbejder, havde valgt at fortsætte ritalinbehandlingen, men fundet en rytme med at ryge en joint (uden tobak), inden han tog på arbejde om morgenen, valgte den anden efter et halvt års tid at selvmedicinere udelukkende med cannabis og var for nylig begyndt at læse: [Ritalin] gør mig passiv, jeg har ikke lyst til noget og holder op med at være nysgerrig, og det er ganske modbydeligt Fordi jeg er blevet bevidst om, at jeg havde et problem og har accepteret det, så har jeg fået et helt andet forhold til det at ryge cannabis. Du kan jo lige pludselig træffe nogle valg i stedet for bare at famle i blinde. Jeg kan sidde stille og koncentrere mig, men jeg er stadig rastløs, hvis jeg ikke ryger. Så flyver jeg rundt, og det hele er kaos, og jeg kan ikke koncentrere mig. Det er svært at sætte ord på, men det får mig til at kunne være mere i nuet på den måde, at jeg kan lære noget og følge med i undervisningen. (Mandlig studerende med ADHD, 28 år). Flere andre fortæller, at diagnosticering af lidelser som depression og angstproblematikker har medvirket til, at de har fået større bevidsthed om eller redefineret formålet med deres cannabisforbrug hvormed de har opnået (bedre) kontrol med deres forbrug. De fleste har efterfølgende valgt at betragte deres brug som medicinsk betinget. En valgte dog efter udskrivning fra en psykiatrisk indlæggelse og med udsigt til en livslang behandling med bl.a. antidepressiva at rydde op i sine 3
4 misbrugstendenser. Han stoppede med sin medicin og redefinerede sin brug af cannabis fra medicinsk til rekreativt brug: Jeg har været slem til at bruge cannabis som angstdæmpende medicin, men det her med selv at begynde at dyrke har gjort, at jeg ikke på samme måde bruger det til at tackle stress-situationer, det skal kun være rekreativt (30 årig mand på sygeorlov efter stressudløst depression). De oplevede negative bivirkninger ved farmaceutiske præparter spiller en særlig rolle for flere af undersøgelsesdeltagernes selvmedicinering med cannabis, hvilket blandt andet forklares således: Jeg har søvnproblemer og får noget psykofarmaka, som hedder Truxsal, fordi det også har en søvndyssende virkning. Og det er modbydeligt at være vågen, mens man er påvirket af det Jeg spiser sådan to hver aften, og så går jeg ud og ryger. Så når jeg at falde i søvn, inden de når at virke... Når jeg ryger, vågner jeg ca. 3 gange om natten, og hvis jeg ikke har røget, så vågner jeg 6-8 gange eller sådan noget. Så det hjælper mig rigtig meget. (Mand i 40 erne, førtidspensionist på grund af diverse lidelser, heriblandt PTSD). Undersøgelsesdeltagernes fortællinger om deres brug af cannabis med henblik på at behandle og lindre forskellige sygdomssymptomer og -tilstande illustrerer en praksis, der ifølge deres erfaringer er både meningsgivende og ofte betydeligt mere hjælpsom end de konventionelle medicinske behandlingsformer, som de har afprøvet eller stadig får udskrevet. De fleste, vi interviewede, er klar over - og mange har erfaret - at cannabis også har sine negative sider ved overdrevent brug; men for netop denne gruppe mennesker er det største problem, at cannabis er forbudt. Det betyder, at de fleste holder deres brug skjult for omgivelserne, det være sig både pårørende og de læger, som de behandles af. Hvad dækker betegnelsen medicinsk brug? I og med, at de fleste, vi interviewede, har et rekreativt brug af cannabis ud over det medicinske, og at kun ganske få betegnede deres nuværende brug som rent medicinsk, var vi interesserede i at forstå, hvad de enkelte mere præcist omfattede med betegnelsen medicinsk brug, herunder hvordan de skelnede mellem medicinsk og rekreativt brug. Mens de fleste er af den opfattelse, at cannabis indeholder stoffer med terapeutiske egenskaber, var der ingen, der anså cannabis for at være helbredende i sig selv: Det fjerner bare symptomerne. Så hvis du kan fjerne symptomerne med cannabis, så bruger du det vel medicinsk, som en yngre mand konstaterede. I forsøget på at præcisere medicinsk brug tyede de fleste til sammenligninger eller angivelse af forskelle mellem det rekreative og nydelsesbetonede brug - og indtagelse med det formål at lindre smerte, ubehag, spændinger og uro, som de følgende eksempler viser: Jeg kalder det medicinsk, fordi jeg ryger, og så går jeg direkte hen og sover bagefter. Jeg sidder ikke og får nogen rar følelse ud af det bagefter. (Mand, 38 år). Jeg skal jo ikke være påvirket, det er simpelthen, for at kroppen kan dæmpe sig. Det giver en ro i muskulaturen og en ro i kroppen. Man falder sådan lidt sammen klar til at gå op og sove. Jeg bruger det ikke som rusmiddel længere. (Mand, 59 år). 4
5 Mens nogle altså så at sige vælger at lukke rusen ude, betragter andre den som et led i selvmedicineringen det være sig som forudsætning eller som bivirkning: Jamen, rusen er jo en del af det, den kan du jo ikke rigtig undgå. Det er jo det, der får dig til at slappe af. Det spreder sig til kroppen og løsner spændingerne, så du kan trække vejret frit igen. (Kvinde, 47 år). Tidligere var det jo bare, for at man skulle være skæv Nu, når jeg døjer med min lænd, så er det derfor, jeg ryger en pind, og så er der jo så den bivirkning, at man også bliver skæv. (Mand, 43 år). Som det fremgår, ligger definitionen af medicinsk cannabis ikke lige for. Snarere er der tale om individuelle tolkninger udsprunget af de enkeltes sygdoms- og behandlingserfaringer med såvel konventionel medicin som selvmedicinering med cannabis. Deltagerne har forskellige bud på, hvilke cannabissorter der er bedst til terapeutisk brug og hvilke til rekreativt brug, mens der er generel enighed om, at medicinsk cannabis først og fremmest betegner den måde, det bruges på, og ikke blot er et spørgsmål om kemiske/farmakologiske virkninger, som det blandt også formuleres her: Du kan ikke bare tage en type cannabis og sige, at det er medicinsk cannabis, fordi det kommer lige så meget an på, hvordan du bruger det. Der er typer, der påvirker hundrede mennesker på nøjagtig samme måde, men om det er medicinsk cannabis for dem eller ej, det afgøres vel af, hvordan de bruger det, og hvad de vil have ud af det (Mand, 26 år). Mere præcist synes definitionen således, set fra brugernes perspektiv, at afhænge af hvem, der bruger det, inklusive vedkommendes tidligere og aktuelle oplevede erfaringer med stoffet, til hvilket formål og med hvilke forventninger det anvendes, samt i hvilken kontekst det foregår. På denne måde lægger de erfaringer og perspektiver, som deltagerne i denne undersøgelse har bidraget med, sig i klar forlængelse af de sociologiske teorier, som blandt andet Becker og Zinberg (se litteraturlisten) er fremkommet med, og hvor de demonstrerer, at rus ikke blot skal betragtes som et spørgsmål om farmakologisk påvirkning, men at det i ikke ringe omfang er et spørgsmål om, hvordan forventede effekter af indtagelsen spiller sammen med situation, tillærings- og fortolkningsprocesser. Illegal selvmedicinering illegitime formål? Alt afhængig af personlige holdninger og faglig tilgang kan de ovenstående eksempler på medicinsk cannabisbrug fordømmes og afvises med henvisning til, at denne praksis i bund og grund er illegal, at der er tale om misbrug eller slet og ret en undskyldning for at opnå en rus. Man kunne også på grundlag af de anvendte metoder og det begrænsede antal undersøgelsesdeltagere anfægte undersøgelsen for at hvile på et spinkelt grundlag. Denne form for kritik ville naturligvis være berettiget, såfremt vi havde givet udtryk for at ville producere repræsentative og generaliserbare resultater, hvilket imidlertid hverken har været tilfældet, endsige intentionen. Vores primære drivkraft har været båret af forskningsmæssig nysgerrighed efter at få indblik i et omdebatteret og stærkt politiseret emne, der i den grad har formået at skille vandene blandt politikere, medicinske eksperter, forskere, offentlighed og for den sags skyld også brugere indbyrdes. Som led i denne proces har vi valgt at 5
6 undersøge, hvordan brugere selv skaber mening i forhold til deres brug af cannabis, med hvilke motiver for øje og med hvilke erfaringer. Adgangen til at fokusere på emnet har været en lille gruppe mennesker, der dyrker cannabis, og som selv har valgt at deltage i undersøgelsen, hvilket i sig selv indeholder en skævhed, en bias. Der er i alle tilfælde tale om personer med lægeligt anerkendte lidelser og diagnoser, som har ført til, at de er blevet behandlet med konventionel medicin. Blandt de fællestræk, mønstre og tendenser, vi har afdækket, vil vi især fremhæve to forhold, som falder i øjnene: Det drejer sig for det første om selvmedicineringsstrategien, som antager forskellige former alt efter formål, og hemmeligholdelsen, der betegner den diskretion, de fleste føler sig nødsaget til at opretholde omkring deres brug. Som det er fremgået, har selvmedicineringen for alle deltagerne i et eller andet omfang været forbundet med den medicin, de har fået udskrevet legalt. Cannabis er i den forbindelse blevet anvendt til på den ene side at reducere eller endog helt at erstatte morfinpræparater, nerve-sovemedicin, antidepressiva, ritalin m.m. inklusive håndkøbsmedicin og på den anden side anvendt til at lindre eller eliminere bivirkninger fra de pågældende lægemidler. For de fleste har dette været forbundet med eksperimenter for at finde et indtagelsesniveau (dosis, indtagelseshyppighed og -tidspunkt m.m.), der passer ind i den enkeltes hverdag. Flere fortæller, at det også kan indebære justeringer over tid fx i dosis, afhængig af styrken i hver ny høst, men også i forhold til ændringer i dagligdagen, heriblandt arbejdssituation, sociale relationer og forpligtelser m.m. For de fleste i undersøgelsesgruppen har det ikke bare været afgørende at erkende, at cannabis har en positiv effekt på deres forskellige lidelser og dermed deres velbefindende og funktionsniveau. De er også tilfredse med at have nedsat eller erstattet deres brug af syntetisk og i adskillige tilfælde potentielt afhængighedsskabende lægemidler med cannabis, som generelt betragtes som relativt harmløst. Og ikke mindst kan de ved selv at dyrke deres planter sikre sig, at det produkt, de indtager, ikke er sprøjtet eller på anden måde iblandet uønskede vækst- eller giftstoffer. Selvmedicineringsstrategien har dog også sine bivirkninger. Således er den her omtalte gruppe brugere sig særdeles bevidste om, at de ikke bare foretager sig noget forbudt og strafbart, men også bevidste om den fordømmelse og stigmatisering, som de udsætter sig for. Sidstnævnte betyder, at de fleste hemmeligholder deres brug for omverdenen i det hele taget og ofte også for deres nærmeste, herunder deres positive såvel som negative erfaringer med at anvende cannabis til deres helbredsproblemer. Ud over en kvinde, hvis læge har givet en slags stiltiende opbakning til hendes brug som alternativ til de smertestillende præparater, han selv har udskrevet til hende, er de få personer, der ellers har vovet at drøfte deres brug og erfaringer, blevet mødt med en afvisende holdning og/eller løftede pegefingre. De fleste udtrykker i den forbindelse undren over den etablerede medicins og medicinske fagfolks manglende interesse for de (oplevede) terapeutiske virkninger af cannabis på den ene side og den tilsyneladende udbredte accept af bivirkninger forbundet med anerkendte, medicinske behandlingsformer på den anden. De fleste interviewpersoner lægger ikke skjul på, at de går ind for en regulering og lempelse af cannabislovgivningen med hensyn til dyrkning og besiddelse til eget brug i det hele taget, men ikke mindst lægger de vægt på behovet for, at den medicinske brug anerkendes og afkriminaliseres. 6
7 FORFATTERE HELLE VIBEKE DAHL ETNOGRAF, AKADEMISK MEDARB. CRF VIBEKE ASMUSSEN FRANK ETNOGRAF, PH.D., LEKTOR, CENTERLEDER PÅ CRF LITTERATUR Læs mere om den danske cannabis-undersøgelse: Dahl, H.V. & Frank, V.A.: Hjemmedyrket Cannabis dyrkernes egne erfaringer og perspektiver. STOF, 15: Hakkarainen, P., Frank, V. A., Perälä, J., Dahl, H. V.(under udgivelse): Small Scale Cannabis Growers in Denmark and Finland. European Addiction Research. Dahl, H.V. & Frank, V.A.(under udgivelse): Medical Marijuana Exploring the Concept in Relation to Small Scale Cannabis Growers in Denmark. I: Decorte, T., Potter, G. & Bouchard, M.: World Wide Weed: Global Trends in Cannabis Cultivation and Control. Ashgate. London. Mere om emnet: Abel, E.L. (1980). Marijuana The First Twelve Thousand Years. Asmussen, V. & Jöhncke, S., red.: Brugerperspektiver - fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus Universitetsforlag Becker, H.S.: History, culture and subjective experience: an exploration of the social bases of druginduced experiences. Journal of Health and Social Behavior, 8(3), Fankhauser, Manfred: Cannabis as medicine in Europe in the 19th century. In: A cannabis reader: global issues and local experiences. Perspectives on cannabis controversies, treatment and regulation in Europe. EMCDDA monographs Grinspoon, L., & Bakalar, J.B.: Marihuana, the forbidden medicine. New Haven: Yale University Press Russo, E.B.: The Role of cannabis and cannabinoids in pain management. I: Weiner, R.S. (red.) Pain management: A practical guide for clinicians, edited by R. S. Weiner. Boca Raton, FL: CRC Press, Rubin, V.: Cross-cultural perspectives on therapeutic uses of cannabis. I: Cohen, S.& Stillman, R. (red.) The therapeutic potential of marihuana. New York: Plenum Medical, Zinberg, N.E.: Drug, Set, and Setting. The Basis for Controlled Intoxicant Use. New Haven: Yale University Press
Selvmedicinering i det skjulte Cannabisdyrkere fortæller om bevæggrunde og anvendelse i CRF s anonyme undersøgelse af hjemmedyrkning.
rygeren Selvmedicinering i det skjulte Cannabisdyrkere fortæller om bevæggrunde og anvendelse i CRF s anonyme undersøgelse af hjemmedyrkning. AF HELLE VIBEKE DAHL & VIBEKE ASMUSSEN FRANK I sidste nummer
Læs mereDanske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis
STOF nr. 19, 2012 Danske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis Måske er det ikke overraskende, at de fleste cannabisdyrkere går ind for en legalisering af cannabis. Men billedet ser mere broget
Læs mereHjemmedyrket Cannabis
STOF nr. 15, 2010 Hjemmedyrket Cannabis dyrkernes egne erfaringer og perspektiver I 2008 påbegyndte CRF et forskningsprojekt om, hvad der får folk til at trodse forbuddet mod cannabisdyrkning. For første
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereSlip af med hovedpinen
Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller
Læs mereFORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol
FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol PLAN Misbrug og afhængighed Rekreativt og problematisk forbrug af rusmidler. Hvorfor tager unge
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereCANNABISDYRKNING I DANMARK
22. JUNI 2010 CANNABISDYRKNING I DANMARK HELLE VIBEKE DAHL præsen TATION 1 22. JUNI 2010 BAGGRUND OG FACTS Cannabis : Botanisk artsbetegnelse omfattende Indica, Sativa og Ruderalis Samlebetegnelse for
Læs mereApoteket må sælge medicin med cannabis til personer med en recept på medicinen fra lægen.
1. Hvad er cannabis? Cannabis, også kaldet hash, pot, marihuana mv. - kommer ofte fra planten Cannabis sativa. Cannabis indeholder mange forskellige aktive stoffer(cannabinoider). De to stoffer man typisk
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mereLUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.
LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på
Læs mereTænderskæren gør dig syg
Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA
ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereEn ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde
Læs mereDe to stoffer man typisk taler om i forbindelse med medicinsk cannabis er:
1. Hvad er cannabis? Cannabis, også kaldet hash, pot, marihuana mv. - kommer ofte fra planten Cannabis sativa. Cannabis indeholder mange forskellige aktive stoffer(cannabinoider). De to stoffer man typisk
Læs mereCANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk
CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereKroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis
Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereSkema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger
Læs mereUNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED
UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:
Læs mereMåske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget? Gode råd ved spændingshovedpine
Måske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget? Gode råd ved spændingshovedpine Spændingshovedpine er den mest udbredte hovedpine Næsten alle voksne har oplevet at have hovedpine i en eller
Læs mereSØVNPROBLEMER? - EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER BLANDT STOFBRUGERE OG BEHANDLERE
SØVNPROBLEMER? - EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER BLANDT STOFBRUGERE OG BEHANDLERE HVORFOR STUDERE FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER? Borgere med komplekse problemer fx arbejdsløse
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereDiagnosers indvirkning på oplevet identitet
Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs mereHelbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner
Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs mereQ1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?
Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Besvaret: 932 Sprunget over: 0 Ja Nej Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 98,18% 915 1,07% 10 0,75% 7 I alt 932 1 / 12
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et gruppeforløb foråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet august 2012 af Irene Bendtsen og Manja Jurkofsky 1 RESUME.....3 MÅLGRUPPE... 4 FORMÅLET MED KURSET... 4 OPBYGNING
Læs mereHvornår er det brug, og hvornår er det misbrug?
1 STOF nr. 24, 2014 Cannabisrygning Hvornår er det brug, og hvornår er det misbrug? En ny ph.d.-afhandling fra CRF analyserer bl.a., hvilke overvejelser cannabisrygere selv har om forskellen mellem et
Læs mereCannabisrygning Hvornår er det brug, og hvornår er det misbrug?
Cannabisrygning Hvornår er det brug, og hvornår er det misbrug? En ny ph.d.-afhandling fra CRF analyserer bl.a., hvilke overvejelser cannabisrygere selv har om forskellen mellem et rekreativt og et problematisk
Læs mereGAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED
GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og
Læs mereNår diæt, motion og medicin ikke er nok
Når diæt, motion og medicin ikke er nok HAR DU SLIDGIGTSSMERTER I KNÆET? Hvad sker der i mit knæ? Knoglerne i et sundt knæ beskyttes og polstres af brusk og ledvæske, så knæet er let at bøje og bevæge.
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereGode råd om hvordan man kommer af med stress
Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs mereHar du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:
Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereDet gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke
Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det
Læs mereMænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?
Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereAt leve med panikangsten. Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber
At leve med panikangsten Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber Lidt om mig og min angsthistorie Om mit første møde med angsten og om mit liv med panikangst Mig og min historie med ledelse
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereNaturlig hjælp til en god søvn
Naturlig hjælp til en god søvn Forening til oplysning om homøopatiske lægemidler og antroposofisk lægekunst 1 Søvnproblemer Søvnen kaldes også den store helbreder, og en dyb og sund søvn kan udligne mange
Læs mereHVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!
FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Tiden 'forsvinder' for unge hashmisbrugere Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Tiden 'forsvinder'
Læs mereKroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen
Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM
NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG
Læs mereSpørgeskema ved ansøgning om sansestimulerende hjælpemidler efter Servicelovens 112
Spørgeskema ved ansøgning om sansestimulerende hjælpemidler efter Servicelovens 112 Cpr. Nr.: Navn: Adresse: Tlf. nr: Evt. kontaktperson: Hjælpemiddel: Hvilke(t) sansestimulerende hjælpemiddel søges der
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereKommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.
Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereBorgeren skal opleve reel involvering!
Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereFORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk
FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs mereFor at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet
Internetpsykiatrien For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet starter på næste side. Skemaet indeholder kontaktoplysninger, et felt hvor du kan fortælle om dig
Læs mereHvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?
Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet AUDIT konsekvenser Hvor ofte drikkes Genstande typisk
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden
Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereMiddellevetid i Danmark. Mænd Kvinder
Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske
Læs mereKort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer
2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereBare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed
Bare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed CRF s formidlingsdag 2015 Jeanett Bjønness Post.doc. Center for Rusmiddelforskning, Århus Arbejde og tvang < > strategi og kontrol Sexsalg
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%
Område Skanderborgvej Skoler beelser: 349 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1%
Område Skanderborgvej Skoler beelser: 449 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 94,% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3%
Område Viborgvej Skoler beelser: 151 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 69,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 29 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mere