Økologisk svineproduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk svineproduktion"

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005

2 2 Økologisk svineproduktion, FØI

3 Indholdsfortegnelse: Forord... 5 Abstrakt...7 Sammendrag Indledning Metode og beregningsgrundlag Ø-plan Svin Forudsætninger De tre systemer Investering i produktionsanlæg til svin Søer på friland og slagtesvin på stald med udeareal (system I) Sohold med smågrise og slagtesvin på friland (system II) Enhedsstien (system III) Foderblandingsanlæg Vedligehold Besætning Gødningsproduktion Effektivitet Dyrlæge Diverse Foderplan Priser Foderpriser Svinepris Markarbejde Jord Forrentning og afskrivning Arbejdsbehov Sædskifte Udbytter Tørring Økologisk svineproduktion, FØI 3

4 3.18. Tilskud Resultater Markbruget Svineproduktionen Følsomhed Godkendte grise og arbejdsforbrug Produceret slagtesvin pr. årsso Lønomkostninger Fodereffektivitet Afgrøde- og foderpriser Halmpris Størrelse af udeareal Rente Jordpris Investeringens størrelse Afskrivningsperiode Tilskud Konklusion Litteraturliste Appendiks Økologisk svineproduktion, FØI

5 Forord Målgruppen for rapporten er svineavls- samt økonomikonsulenter, der beskæftiger sig med økologi. Ligeledes henvender rapporten sig til landmænd, der praktiserer eller overvejer økologisk svineproduktion. Rapporten er også af interesse for de myndigheder, der regulerer det økologiske jordbrug, idet den beskriver driftsøkonomien ved et noget strammere regelsæt. Endelig beskrives en model (Ø-plan Svin), der er velegnet til fremtidige konsekvensanalyser for ændrede rammevilkår i den økologiske svineproduktion. Man kan henvende sig til Niels Tvedegaard, hvis man er særligt interesseret i Ø-plan modellen. Der skal rettes en tak til Karin Strudsholm, Danmarks Jordbrugsforskning, som har været sparringspartner ved opstilling af mange af forudsætningerne i rapporten. Rapporten er udarbejdet af Niels Tvedegaard, Afdeling for Produktion og Teknologi. Fra afdelingen har Johannes Christensen medvirket ved redigeringen. I rækken af analyser inden for de økologiske driftsformer har instituttet tidligere udsendt Rapport no. 137, der beskriver økologisk mælkeproduktion, Working Paper no. 12/2000 der beskriver økologisk slagtekyllingeproduktion, Working Paper no. 2/2000, der beskriver økologisk planteavl samt Working Paper no. 16/1999, der beskriver omlægning til økologisk svineproduktion. Fødevareøkonomisk Institut, Juni 2005 Søren E. Frandsen Økologisk svineproduktion, FØI 5

6 6 Økologisk svineproduktion, FØI

7 Abstrakt Omkostningen ved at producere et kilo økologisk svinekød varierer imellem 14,5 kr. og 19 kr. Omkostningen afhænger af produktionssystemet og belægningsgraden (DE pr. ha). Det er ca. 50 øre pr. kg dyrere at producere økologiske grise på friland sammenlignet med systemer, hvor slagtesvin holdes i stald med løbegård. Den øgede omkostning i systemer på friland skyldes et større arbejdsforbrug. Den isolerede omkostning ved at udvide grisenes udearealer i marken er meget begrænset. Det skyldes en kombination af lave økologiske kornpriser samt det forhold, at græsmarker fra år 2005, som følge af CAP reformen, opnår samme tilskud som kornmarkerne. Enhedsstien med grise opstaldet i telte viser sig at være en noget dyrere produktionsform. Dette skyldes ikke mindst et meget stort halmforbrug, som medfører betydelige omkostninger både mht. indkøb, presning og udmugning. Det forudsættes i analyserne, at der ikke kan anvendes konventionelt husdyrgødning, foder eller halm. Når der ikke kan importeres husdyrgødning til bedriften, så skal belægningen ned på ca. 0,40 DE pr. ha for at bedriften bliver selvforsynende med foder. Økologisk svineproduktion, FØI 7

8 8 Økologisk svineproduktion, FØI

9 Sammendrag De økonomiske analyser i rapporten omhandler tre forskellige produktionssystemer i økologisk svineproduktion. System I: System II: System III: Sohold på friland og slagtesvin på stald med løbegård Både sohold og slagtesvin på friland Enhedssti, svinene opstaldes i telte med adgang til udeareal De økonomiske analyser tager udgangspunkt i modelbrug. I hvert system beregnes økonomien ved seks forskellige belægninger rækkende fra 0,20 DE pr. ha til 1,40 DE pr. ha. Besætningen holdes konstant på 100 årssøer med tilhørende produktion af i alt slagtesvin. Besætningsstørrelsen svarer til knap 84 DE. De forskellige belægningsgrader opnås ved at ændre det tilhørende areal på modelbedrifterne fra ca. 60 ha op til 419 ha. De nødvendige bygninger bygges op fra grunden og alt inventar indkøbes. Alt markarbejde foretages til maskinstationstakster. Det betyder, at arbejdsløn, investering og afskrivning samt vedligehold mm. vedrørende markbruget ikke er udspecificeret. I analyserne er der pålagt modelbedrifterne hårde restriktioner. Det er forudsat, at der ikke kan anvendes konventionelt foder, halm samt husdyrgødning. Disse begrænsninger pålægger produktionen ekstra omkostninger, men meromkostningerne begrænses dog af de lave priser på økologiske afgrøder, som der tages udgangspunkt i. Samtidig hentes der andre økonomiske fordele, idet det forudsættes, at der investeres i hjemmeblanding af foderet. Et nyt element i analyserne er, at græsarealer modtager samme tilskud som marker dyrket med kornafgrøder. Dette medfører, at bedrifterne med store andele græs modtager betydeligt mere i tilskud. Som økonomisk resultatmål anvendes den nødvendige pris pr. kg svinekød (nulpunktsprisen), når alle produktionsfaktorer er aflønnet. Da det krævede arbejdsforbrug aflønnes med en fastsat timeløn, indgår der ikke noget privatforbrug. Skat, moms og finansieringsforhold er ligeledes holdt uden for beregningerne. Dette giver mulighed for direkte at sammenligne de økonomiske resultater mellem de forskellige produktionssystemer. Med den valgte besætningsstørrelse betyder 10 øre ekstra i afregning pr. kg svinekød en ekstra indtægt på kr. De beregnede omkostninger pr. kg produceret svinekød er vist i tabel 1. Økologisk svineproduktion, FØI 9

10 Tabel. 1. Omkostning pr. kg produceret svinekød, kr. DE pr. ha ha System I System II System III 0,20 419,0 16,8 16,8 19,0 0,40 209,5 15,0 15,3 17,6 0,60 139,7 14,7 15,2 17,3 0,80 104,8 14,6 15,0 17,2 1,00 83,8 14,5 15,0 17,2 1,20 69,8 14,5 14,9 17,2 1,40 59,9 14,6 15,1 17,3 Beregningerne viser, at system I, hvor slagtesvin holdes på stald med løbegård, er den billigste produktionsform. Det koster omtrent 50 øre mere at producere slagtesvinene på friland. I system III (enhedsstien) er omkostningerne noget større. Tabel 1 viser, at der er betydelige omkostningsforskelle imellem højeste og laveste belægning. Omkostningen pr. produceret kg svinekød er dog inden for samme system næsten uændret fra 1,4 DE pr. ha og ned til 0,60 DE pr. ha. Det skyldes, at inden for dette interval, er markbruget en økonomisk neutral faktor. Ved disse belægninger anvendes avlen til foder i svineproduktionen. Når arealet øges til 419 ha (0,20 DE pr. ha), så skal omtrent halvdelen af avlen sælges ud af bedriften. Med de forudsatte afgrødepriser ab gård på ca. 100 kr. pr. hkg korn, kan maskinomkostninger og kapacitetsomkostninger ikke dækkes af indtægten fra salg af afgrøder, og derfor kommer svineproduktionen til at betale for underskuddet i markbruget. Det giver sig udslag i en højere beregnet nulpunktspris. Tages der udgangspunkt i, at der kan indkøbes konventionelt halm til strøelse samt 20 pct. konventionelt foder, så reduceres omkostningerne pr. kg produceret svinekød med henholdsvis 58 øre, 63 øre og 117 øre i system I, II og III. Dette er gældende ved en belægning på 0,80 DE pr. ha. Den økonomiske betydning af at kunne supplere gødningstilførslen i marken med konventionelt husdyrgødning er ikke beregnet, men vil sænke omkostningerne yderligere. Jordprisen er sat til kr. pr. ha, og den forrentes med en realrente på 4 pct. Tilskuddet til markbruget udgør i alt kr. pr. ha. Dette beløb består af et miljøbetinget tilskud på 870 kr. pr. ha samt den almindelige hektarpræmie på kr. pr. ha til alle arealer. Der indgår ikke brak på de opstillede modelbedrifter. 10 Økologisk svineproduktion, FØI

11 Til gennemførelse af de økonomiske analyser er modellen Ø-plan Svin blevet udviklet yderligere. Ø-plan er et regnearksprogram til økologiplanlægning. Fødevareøkonomisk Institut har igennem de senere år opbygget Ø-plan modellen til konsekvensanalyser inden for økologisk jordbrug. Modellen Ø-plan Svin er et dynamisk planlægningsprogram, der kan beregne de fremtidige økonomiske resultater under varierende forudsætninger som foderpriser, tilskud og afsætningspriser i de enkelte planlægnings år. I Ø-plan indgår fx et modul beregnet til foderplanlægning på bedriften. Modellen indeholder også en optimeringsfunktion til fordeling af den begrænsede husdyrgødning på økologiske bedrifter. Tidligere versioner af programmet har været tilbudt landbrugskonsulenter, og der har været afholdt kurser i anvendelse af programmet. Økologisk svineproduktion, FØI 11

12 12 Økologisk svineproduktion, FØI

13 1. Indledning Økologisk svineproduktion udgør under en halv pct. af den samlede svineproduktion i Danmark. Slagteriet Friland, som hører under Danish Crown, aftager den største del af produktionen. Tabel 1.1. Antal økologiske svin slagtet, stk. Slagteri 2000/ / / /2004 Friland Kilde: Nannerup, Den begrænsede produktion afsættes på et lille marked, og noteringen på økologisk svinekød er derfor følsom over for små ændringer i efterspørgslen på få markeder. Dette har også resulteret i et svingende tillæg på afregningspriserne for økologisk svinekød. Samtidigt har stykomkostninger varieret meget, hvilket primært skyldes svingende foderpriser. Traditionelle systemer til produktion af konventionelle svin er normalt uegnede til økologisk svineproduktion. Det kræver derfor betydelige investeringer at omlægge produktionen. Ved omlægning fra konventionel til økologisk svineproduktion kan der produceres væsentlig færre grise i de samme bygninger pga. øgede pladskrav (Tvedegaard, 1999). Til sammenligning kan nævnes, at konventionelle løsdriftsstalde til malkekvæg umiddelbart kan opfylde de økologiske regelsæt uden behov for ombygninger eller reduktion af besætningen (Tvedegaard, 2002). Endelig optager kreaturer modsat svin en meget væsentlig mængde grovfoder, hvilket passer bedre ind i det økologiske sædskifte. Ovennævnte forhold er formentlig nogle af de primære grunde til, at økologisk svineproduktion i omfang er langt efter den økologiske mælkeproduktion. Produktionsreglerne for økologisk produktion ændrer sig løbende. Anno 2005 er det tilladt at anvende 20 pct. konventionelt foder i den daglige foderration til svin. Ligeledes kan der importeres 70 kg konventionel husdyrgødning pr. ha når den samlede mængde husdyrgødning på ejendommen ikke overstiger 140 kg N pr. ha. Endeligt er det i dag tilladt at anvende konventionelt halm til strøelse. I Danmark er det normalt, at økologiske slagtesvin produceres i stald med adgang til løbegård. Det er usikkert om det i fremtiden bliver et krav, at også slagtesvinene skal Økologisk svineproduktion, FØI 13

14 på friland. Analyserne i rapporten beskriver omkostningerne i de forskellige produktionssystemer. Da både de økonomiske og tekniske forudsætninger i den økologiske sektor hele tiden ændrer sig, er der fundet behov for at udvikle en fleksibel model, der kan håndtere disse forhold. Opgaven har også været at opbygge modellen således, at den dynamiske omlægningsperiode kan beskrives. Den udviklede model benævnes Ø-plan Svin og er anvendt til de økonomiske analyser i rapporten. Rapporten koncentrerer sig om følgende problemstillinger: Økonomien i forskellige produktionssystemer Økonomisk betydning af forskellige belægningsgrader Økonomisk følsomhed ved ændrede forudsætninger Sigtet er, at det udviklede modelapparat og rapportens analyser skal understøtte de økologiske svineproducenters fremtidige strategiske beslutninger med hensyn til valg eller fravalg af produktionsmetode. I analyserne er det forudsat, at der ikke kan anvendes konventionelt foder, husdyrgødning og halm. Læsningen af rapporten forudsætter, at de almindelige regler for økologisk jordbrugsproduktion er kendte. Ligeledes forudsættes et grundlæggende kendskab til de økologiske produktionsformer. 14 Økologisk svineproduktion, FØI

15 2. Metode og beregningsgrundlag I dette kapitel gives en kort beskrivelse af modelværktøjet Ø-plan Svin samt valg af beregningsgrundlag Ø-plan Svin Figur 2.1. Forsidebillede til programmet Ø-plan Svin Modellen Ø-plan Svin er udviklet specielt til analyser inden for økologisk svineproduktion, og er en del af det modelapparat, som Fødevareøkonomisk Institut har opbygget til økonomiske analyser inden for økologisk jordbrug. Modellen kan belyse økonomien over en seks årig periode, inden for hvilken den økonomiske betydning af fx prisændringer og regelændringer kan vurderes. I modellen er der således mulighed for at vise økonomien fra omlægningens start til udløbet af tilsagnsperioden, der lovgivningsmæssigt strækker sig over fem år. Økologisk svineproduktion, FØI 15

16 Figur 2.2. Skærmbillede; Resultatoversigt for slagtesvin Ø-plan Svin er et planlægningsværktøj, der på grundlag af de produktionstekniske sammenhænge inden for økologisk svineproduktion, kan beregne de forventede økonomiske konsekvenser under og efter omlægningen til økologisk drift. Hvert år udvides eller ændres de økologiske avlsregler, og modellen dækker dermed et behov for en nemmere tilgang til at analysere konsekvensen af de gennemførte eller planlagte ændringer. Ligeledes er det tiltænkt, at modellen skal anvendes til udredningsarbejde vedrørende økologisk svineproduktion. Modellen er således både egnet som et rådgivningsværktøj og til myndighedsopgaver. Den økologiske produktionsmetode er meget kompleks, da markbruget er meget afhængig af husdyrholdet og omvendt. Modellen er derfor opbygget med en udbyttemodel (se figur 2.3), som kan estimere afgrødernes udbytte afhængigt af afgrødernes placering i sædskiftet og den tildelte husdyrgødning. Udbyttemodellen er en deloptimeringsfunktion i den samlede model, og optimerer placeringen af den begrænsede 16 Økologisk svineproduktion, FØI

17 husdyrgødning. Afgrødernes udbytterespons for kvælstof er estimeret ud fra data fra Studielandbrugene. Udbyttemodellen er tidligere blevet indbygget i modellen Ø-plan Mark, som er beskrevet i et Working Paper om økologisk planteavl (Tvedegaard, 2000). Figur 2.3. Skærmbillede; Udbyttemodellen Selvom Ø-plan Svin er opbygget i et Excel regneark, kræves der ikke større indsigt i brug af regneark for at anvende modellen. Regnearket er sikret imod utilsigtede ændringer af formler, ligesom programmet indeholder mange makroer til udførelse af de ellers mere komplicerede beregninger og analyser. Regnearket er opdelt i underliggende ark (i alt 42 ark), således at mellemresultater alt efter ønske kan hentes frem. Langt de fleste underliggende ark anvendes dog ikke ved en almindelig brug af modellen. Da modellen er så omfattende, er der i et appendiks til rapporten givet en kort oversigt og beskrivelse af de forskellige ark, og deres specifikke funktion. Formålet med appendiks er at give et indtryk af Ø-plan modellens betydelige detaljeringsgrad. Økologisk svineproduktion, FØI 17

18 Skematisk ser de væsentligste sammenhænge ud, som vist i figur 2.4. De firkantede bokse i figuren er moduler i Ø-plan, hvor der indtastes data for den aktuelle bedrift. De runde bokse er derimod moduler, der som udgangspunkt beregnes automatisk. Figur 2.4. Modelopbygning MARK Afgrødespecifikationer Sædskifte Afgrødeavl Udbyttemodel Maskin operationer Tilskud Husdyrgødning Pris afgrøder Rest til risiko og ledelse Svineproduktion Svineproduktion Effektivitet Foderplan Kapacitetsomk. Løn Salgspriser Svinekød Husdyrgødning Rest til risko og ledelse 18 Økologisk svineproduktion, FØI

19 Som økonomisk resultatmål i Ø-plan anvendes resultatet efter arbejds- og kapitalaflønningen, der kan fortolkes som Rest til ledelse og risiko. Det er valgt at foretage aflønning af alle produktionsfaktorer for bedre at kunne lave produktionsøkonomiske sammenligninger og udlede mere generelle konklusioner. Derfor indgår privatforbruget og andre privatøkonomiske forhold heller ikke i beregningerne, idet der i stedet er gennemført en fuld aflønning af den anvendte arbejds- og kapitalindsats. Ligeledes er der set bort fra skat, moms og finansiering i modelberegningerne. Beregningen af lønomkostningerne er en tilnærmelse, idet der ikke tages hensyn til delelighedsproblemer. Det forudsættes herved, at arbejdskraften kan finde alternativ anvendelse uden for bedriften, når dette er nødvendigt for at udfylde hele arbejdsåret. De økonomiske beregninger er lavet i faste priser, hvilket betyder, at der regnes med en realforrentning af den investerede kapital. Økologisk svineproduktion, FØI 19

20 20 Økologisk svineproduktion, FØI

21 3. Forudsætninger I dette kapitel beskrives de vigtigste beregningsforudsætninger. Det er ikke muligt at gengive det samlede bilagsmateriale fra Ø-plan Svin. Hovedvægten i de gennemførte modelberegninger er lagt på at analysere økonomien i de tre forskellige produktionssystemer ved forskellige belægningsgrader (DE pr. ha). Belægningsgraden udtrykker her besætningsstørrelsen i forhold til hele bedriftens areal og ikke kun belægningen på grisenes udearealer. Der tages udgangspunkt i en fast besætningsstørrelse på 100 søer med tilhørende produktion af i alt slagtesvin (83,8 DE), mens det tilhørende jordtilliggende varieres. De anvendte cases opstilles som modelbrug. Det betyder, at der forudsættes bygget nyt på bar mark. Økonomien beregnes for følgende modelbrug: Tabel 3.1. Cases DE pr. ha Antal årssøer Jord, ha 0, ,0 0, ,5 0, ,7 0, ,8 1, ,8 1, ,8 1, ,9 I beregningerne er der opsat en række forudsætninger inden for henholdsvis svineproduktionen og markbruget. Da den eksakte viden inden for økologisk svineproduktion er temmelig begrænset, er nogle forudsætninger noget usikre. Det gælder fx arbejdsforbrug i de forskellige produktionssystemer og forventning til økologiske foderpriser. På alle vigtige grundforudsætninger beregnes derfor den økonomiske følsomhed. Forudsætningerne tager udgangspunkt i et strammere økologisk regelsæt. Der anvendes 100 pct. økologisk foder Der anvendes kun økologisk gødning fra egen besætning. Der anvendes kun økologisk halm, som dog kan importeres. Som nævnt i ovenstående, er det forudsat, at der kun anvendes økologisk gødning fra egen besætning til markbruget. Der importeres eller eksporteres altså ikke gødning Økologisk svineproduktion, FØI 21

22 uanset belægningsgraden. Hvis det var forudsat, at der kunne sælges og købes økologisk gødning, så ville forskellene i markbruget imellem de forskellige belægningsgrader blive udlignet, da husdyrgødningen ville blive flyttet imellem bedrifterne således, at den marginale udnyttelse var omtrent den samme. Når der ikke kan flyttes husdyrgødning betyder dette dog samtidigt, at bedrifterne med høje belægningsgrader har et overskud af næringsstoffer, som dermed går glip af indtægter fra alternativt salg af husdyrgødning. Følgende grundforudsætninger adskiller sig også fra den almindeligt praktiserede økologiske svineproduktion anno 2005: Udearealerne til grise rokeres rundt i 4-marks sædskifte Der opstilles blandingsanlæg til foder på bedriften Der gives enhedspræmie til alle arealer 3.1. De tre systemer Som tidligere nævnt tager analyserne udgangspunkt i tre forskellige systemer Frilandssohold året rundt med slagtesvineproduktion i stalde med løbegårde (system I) Frilandssohold og slagtesvin på friland hele året (System II) Enhedstikonceptet baseret på teltanlæg (System III) De tre systemer er i analyserne forskellige hvad angår: Investeringsbehov Nødvendigt udeareal til grise Arbejdsbehov i slagtesvineproduktionen Halmforbrug Opsamlet mængde husdyrgødning System I er i dag det mest almindelige system, hvor slagtesvinene holdes på stald med adgang til løbegård. Denne driftsform giver mulighed for at minimere arbejdsforbruget i forhold til de andre systemer. Produktionsformen er dog følsom over for strammere økologiregler, hvis det indføres, at fx også slagtesvin skal være på friland. I dag skal søerne som minimum være på friland 150 dage om året (Plantedirektoratet, 2003). Slagterierne kræver dog, at søer med smågrise skal gå på friland hele året (gri- 22 Økologisk svineproduktion, FØI

23 sene skal være født på friland). System II, hvor både søer og slagtesvin holdes på friland, er mindre følsomt over for ændringer i de økologiske avlsregler. Systemet er dog mere arbejdskrævende og kræver et noget større areal i markplanen. I system III (enhedsstien) er grisene opstaldet i telte på dybstrøelse med en bund af strandskaller. Teltene placeres i sæt af to telte med ca. 50 meters mellemrum, og fra teltene er der adgang til marken. Størrelsen af udearealet til grise samt andelen af opsamlet husdyrgødning påvirker sammensætningen af sædskifterne på ejendommene I de tre forskellige systemer forudsættes der at være den samme effektivitet (fx FE pr. kg tilvækst, grise pr. årsso m.m.). Denne forudsætning skyldes primært det meget begrænsede datamateriale systemerne imellem Investering i produktionsanlæg til svin Investeringerne omfatter et nyt anlæg i de tre systemer til 100 søer med tilhørende produktion af slagtesvin. Den samlede investering i de tre systemer beregnes til følgende beløb: Tabel 3.2. Investering i produktionsanlæg, kr. Søer med smågrise Slagtesvin Foderblandingsanlæg I alt System I System II System III Med hensyn til udendørsmekaniseringen (traktor, motorcykel m.v.) er der nogen usikkerhed på investeringernes størrelser i de forskellige systemer Søer på friland og slagtesvin på stald med udeareal (system I). Soholdet Prisen pr. stiplads beregnes til ca kr. (Landsudvalget for svin, 2004). Denne pris er ekskl. stipladser til smågrise fra fravænning og op til 30 kg. Udgifterne fordeles på følgende poster: Økologisk svineproduktion, FØI 23

24 Hytter: Hegn: Vogne: Motorcykel Traktor med frontlæsser: Faciliteter til foder og vand Løbeafdeling I alt kr kr kr kr kr kr kr kr. Udgifterne er beregnet ved at lave en forholdsmæssig reduktion af udgifterne fra en besætning på 160 søer (Landsudvalget for svin, 2004) og ned til 100 søer. Det er altså forenklet antaget, at prisen pr. stiplads vil være den samme ved 100 søer med slagtesvin som ved 160 søer med slagtesvin. Smågrisestalden koster kr. pr. stiplads (Landsudvalget for svin, 2004). Der forudsættes at være to kuld pr. so eller i alt 200 kuld. Smågrisene forventes jævnt fordelt således, at der er ca. fire kuld pr. uge. Ved fravænning vejer smågrisene ca. 18. kg. De skal gå i smågrisestalden indtil 30 kg, hvilket forudsættes at svare til fire uger. Tilførslen af smågrise er ca. 40 stk. pr. uge. Da de opholder sig i smågrisestalden i fire uger er der behov for 160 smågrisepladser. Her ud over er der behov for sygepladser samt ekstra stier til de grise, der ikke når at veje 30 kg indenfor de fire uger. Der budgetteres derfor med i alt 180 smågrisepladser á kr. I alt kr. Som for slagtesvinestalden forudsættes det, at råbygningens andel er 65 pct. og at gulve og inventar udgør 35 pct. (Landsudvalget for svin, 2004). Kr. i alt Afskrivningsperiode Råbygning: 959 kr. * kr. 20 Gulve og inventar: 516 kr. * kr. 10 Slagtesvin Slagtesvinestalden anvendes fra smågrisene vejer 30 kg og indtil slagtetidspunktet hvor grisene vejer ca. 100 kg. Det forudsættes, at der skal etableres 500 stipladser. En stiplads til slagtesvin (fra kg) koster kr. (Landsudvalget for svin, 2004) Heraf udgør råbygningen kr. (65 pct.). Dvs. at gulv og inventar udgør 35 pct. af anlægsomkostningen eller kr. pr. stiplads. I anlægsinvesteringen er der 24 Økologisk svineproduktion, FØI

25 indregnet 12 måneders opbevaringskapacitet til gødning fordelt på 50 pct. ajle og 50 pct. fast gødning og med udgangspunkt i 20 m 3 pr. DE pr. år. 500 stipladser kr. i alt Afskrivningsperiode, år Råbygning: * 500 = kr. 20 Gulve og inventar: * 500 = kr Sohold med smågrise og slagtesvin på friland (system II) Soholdet Opstillingen mht. soholdet ligner meget system I. Den eneste forskel er, at smågrisene ikke kommer på stald fra fravænning og indtil 30 kg. Der skal i stedet bruges nogle ekstra hytter til smågriseafdelingen: Afskrivningsperiode, år Hytter til søer: kr. 10 Hegn: kr. 10 Vogne: kr. 10 Motorcykel: kr. 10 Traktor med frontlæsser: kr. 10 Faciliteter til foder og vand: kr. 10 Løbeafdeling: kr. 10 Smågriseafdeling: kr. 10 I alt kr. Slagtesvin System II, hvor alle slagtesvin er på friland, er det mest ekstensive system. Investeringerne er markant lavere end i system I. Afskrivningsperiode, år Hytter (ca. 40 stk.): kr. 10 Vogne: kr. 10 Motorcykel: kr. 10 Traktor med frontlæsser: kr. 10 Hegn og faciliteter til foder og vand: kr. 10 I alt kr. Økologisk svineproduktion, FØI 25

26 Enhedsstien (system III) Der skal anvendes i alt 30 telte til de 100 søer med slagtesvin. Anlægsprisen er kr. pr. telt. Omkostningen fordeles på følgende måde: Tabel 3.3. Omkostning til etablering af en enhedssti Antal Enhed Pris, kr. Total. Kr. Telt 1 Stk Mast 1 Stk Pæle 32 Stk Muslinger 70 M Tovværk 1 Stk Trævægge 194 Lbm Vandkopper 4 Stk Anlæg af vand Elhegn Vej Montering 14 Timer Diverse 500 I alt Kilde: Hindrup, Der anvendes 14 telte til søer med smågrise og 16 telte til slagtesvin. Investeringen i maskiner forudsættes at være den samme som i system II: Soholdet Afskrivningsperiode, år 14 telte á kr.: kr. 10 Vogne: kr. 10 Motorcykel: kr. 10 Traktor med frontlæsser: kr. 10 I alt kr. 26 Økologisk svineproduktion, FØI

27 Slagtesvin Afskrivningsperiode, år 16 telte á kr. 10 Vogne: kr. 10 Motorcykel: kr. 10 Traktor med frontlæsser: kr. 10 I alt kr Foderblandingsanlæg De tre systemer forudsættes at investere i det samme anlæg til blanding af foder. Det forudsættes, at de samlede omkostninger til hjemmeblanding af foderet udgør 20 øre pr. FE (Vils, 2004). Foderforbruget i besætningen er FE (ca FE) ekskl. grovfoder. Den årlige omkostning til hjemmeblanding af foderet er således ca kr. Investeringen i anlægget forudsættes at være kr., som afskrives over 10 år. Omkostningen på kr. fordeler sig som vist i tabel 3.4. Tabel 3.4. Omkostninger til foderblandingsanlæg, kr. I alt Pris pr. FE Afskrivning og forrentning ,08 Vedligehold, 4 pct ,03 Energi og diverse ,05 Løn ,04 I alt ,20 Omkostninger til løn er beregnet med udgangspunkt i et tidsforbrug på i gennemsnit ca. 30 minutter om dagen Vedligehold Det forudsættes, at der ikke er forskel på de almindelige udgifter til vedligehold imellem de tre systemer. I system III er der dog en ekstra udgift til udskiftning af strandskaller. I system III er halmen til strøelse placeret direkte på en bund af muslingeskal- Økologisk svineproduktion, FØI 27

28 ler. Der muges ud 2 gange om året i hvert telt, og hver gang skal der udskiftes ca. 1/3 af muslingeskallerne. Udgiften til muslingeskaller svarer til ca kr. pr. telt pr. år. I system III er der 30 telte, så den samlede årlige udgift til muslingeskaller udgør ca kr. Tabel 3.5. Udgifter til vedligehold, kr. Svineproduktion Foderblandingsanlæg Muslingeskaller I alt System I System II System III Besætning Besætningen i de tre systemer ligger fast på 100 søer med slagtesvineproduktion. Der produceres i alt slagtesvin om året. Besætningen er omregnet til antal dyreenheder efter følgende tabel. 1 dyreenhed svarer til: 4,3 årssøer med pattegrise til fravænning ved fire uger (7,2 kg) 175 smågrise opdrættet fra 7,2 kg til 30 kg 36 slagtesvin opdrættet fra kg Besætningen kan omregnes til følgende dyreenheder: 100 søer med pattegrise: 23,3 DE 1840 smågrise 10,5 DE 1800 slagtesvin 50,0 DE I alt 83,8 DE 3.6. Gødningsproduktion Besætningen på 100 søer med produktion af slagtesvin udgør 83,8 dyreenheder. Normproduktionen af kvælstof er som vist i tabel Økologisk svineproduktion, FØI

29 Tabel 3.6. Kvælstof i husdyrgødning, kg Søer med pattegrise 16,4 kg pr. årsso * 100 søer Smågrise 0,57 kg pr. smågris * grise Slagtesvin 2,73 kg pr. slagtesvin * slagtesvin I alt Kilde: Håndbog for Driftsplanlægning, N I udbyttemodellen i Ø-plan antages det, at en kløvergræsmark til grøngødning har samme forfrugtsvirkning som et udeareal anvendt til grise. Herefter er det den opsamlede gødning i form af fast møg eller gylle, som er vigtig i forhold til sammensætning af det optimale sædskifte samt til estimeringen af udbytter i planteavlen. Det antages, at følgende mængder kvælstof opsamles og udnyttes i de tre systemer: Tabel 3.7. Opsamlet kvælstof, kg Total N Udnyttelses pct. 1) Udnyttet N, kg System I System II System III ) Udnyttelses pct. er 1. års virkning plus eftervirkning. Den opsamlede husdyrgødning i system I stammer udelukkende fra smågrise og slagtesvin på stald. Husdyrgødningen består primært af gylle, og udnyttelsen er derfor højere end i system III. I system III opsamles den største mængde husdyrgødning, idet også søerne er placeret i telte med dybstrøelse. Udnyttelsen af husdyrgødningen er dog lavere, da der er tale om fast møg. Den samlede udnyttede kvælstof svarer stort set til, hvad der opnås i system I. I system II hvor alle grise er på friland, opsamles der ikke husdyrgødning Effektivitet Tabel 3.8 viser effektiviteten i svineproduktionen. Effektiviteten antages at være den samme i de tre produktionssystemer. Økologisk svineproduktion, FØI 29

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels

Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels university of copenhagen Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels Publication date: 2005 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Tvedegaard,

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1127 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Driftsøkonomiske forhold ved omlægning til økologisk slagtekyllingeproduktion Tvedegaard, Niels; Fisker, Camilla; Lund, Mogens

Driftsøkonomiske forhold ved omlægning til økologisk slagtekyllingeproduktion Tvedegaard, Niels; Fisker, Camilla; Lund, Mogens university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske forhold ved omlægning til økologisk slagtekyllingeproduktion Tvedegaard, Niels; Fisker, Camilla; Lund, Mogens Publication date: 2000 Document

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter.

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Omlægning til økologisk planteavl. -analyse af de økonomiske konsekvenser på udvalgte planteavlsbedrifter. Niels Tvedegaard

Omlægning til økologisk planteavl. -analyse af de økonomiske konsekvenser på udvalgte planteavlsbedrifter. Niels Tvedegaard Omlægning til økologisk planteavl -analyse af de økonomiske konsekvenser på udvalgte planteavlsbedrifter Niels Tvedegaard SJFI Working Paper no. 2/2000 - 3 - )RURUG Dette Working Paper har til formål,

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere