Økologisk svineproduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk svineproduktion"

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005

2 2 Økologisk svineproduktion, FØI

3 Indholdsfortegnelse: Forord... 5 Abstrakt...7 Sammendrag Indledning Metode og beregningsgrundlag Ø-plan Svin Forudsætninger De tre systemer Investering i produktionsanlæg til svin Søer på friland og slagtesvin på stald med udeareal (system I) Sohold med smågrise og slagtesvin på friland (system II) Enhedsstien (system III) Foderblandingsanlæg Vedligehold Besætning Gødningsproduktion Effektivitet Dyrlæge Diverse Foderplan Priser Foderpriser Svinepris Markarbejde Jord Forrentning og afskrivning Arbejdsbehov Sædskifte Udbytter Tørring Økologisk svineproduktion, FØI 3

4 3.18. Tilskud Resultater Markbruget Svineproduktionen Følsomhed Godkendte grise og arbejdsforbrug Produceret slagtesvin pr. årsso Lønomkostninger Fodereffektivitet Afgrøde- og foderpriser Halmpris Størrelse af udeareal Rente Jordpris Investeringens størrelse Afskrivningsperiode Tilskud Konklusion Litteraturliste Appendiks Økologisk svineproduktion, FØI

5 Forord Målgruppen for rapporten er svineavls- samt økonomikonsulenter, der beskæftiger sig med økologi. Ligeledes henvender rapporten sig til landmænd, der praktiserer eller overvejer økologisk svineproduktion. Rapporten er også af interesse for de myndigheder, der regulerer det økologiske jordbrug, idet den beskriver driftsøkonomien ved et noget strammere regelsæt. Endelig beskrives en model (Ø-plan Svin), der er velegnet til fremtidige konsekvensanalyser for ændrede rammevilkår i den økologiske svineproduktion. Man kan henvende sig til Niels Tvedegaard, hvis man er særligt interesseret i Ø-plan modellen. Der skal rettes en tak til Karin Strudsholm, Danmarks Jordbrugsforskning, som har været sparringspartner ved opstilling af mange af forudsætningerne i rapporten. Rapporten er udarbejdet af Niels Tvedegaard, Afdeling for Produktion og Teknologi. Fra afdelingen har Johannes Christensen medvirket ved redigeringen. I rækken af analyser inden for de økologiske driftsformer har instituttet tidligere udsendt Rapport no. 137, der beskriver økologisk mælkeproduktion, Working Paper no. 12/2000 der beskriver økologisk slagtekyllingeproduktion, Working Paper no. 2/2000, der beskriver økologisk planteavl samt Working Paper no. 16/1999, der beskriver omlægning til økologisk svineproduktion. Fødevareøkonomisk Institut, Juni 2005 Søren E. Frandsen Økologisk svineproduktion, FØI 5

6 6 Økologisk svineproduktion, FØI

7 Abstrakt Omkostningen ved at producere et kilo økologisk svinekød varierer imellem 14,5 kr. og 19 kr. Omkostningen afhænger af produktionssystemet og belægningsgraden (DE pr. ha). Det er ca. 50 øre pr. kg dyrere at producere økologiske grise på friland sammenlignet med systemer, hvor slagtesvin holdes i stald med løbegård. Den øgede omkostning i systemer på friland skyldes et større arbejdsforbrug. Den isolerede omkostning ved at udvide grisenes udearealer i marken er meget begrænset. Det skyldes en kombination af lave økologiske kornpriser samt det forhold, at græsmarker fra år 2005, som følge af CAP reformen, opnår samme tilskud som kornmarkerne. Enhedsstien med grise opstaldet i telte viser sig at være en noget dyrere produktionsform. Dette skyldes ikke mindst et meget stort halmforbrug, som medfører betydelige omkostninger både mht. indkøb, presning og udmugning. Det forudsættes i analyserne, at der ikke kan anvendes konventionelt husdyrgødning, foder eller halm. Når der ikke kan importeres husdyrgødning til bedriften, så skal belægningen ned på ca. 0,40 DE pr. ha for at bedriften bliver selvforsynende med foder. Økologisk svineproduktion, FØI 7

8 8 Økologisk svineproduktion, FØI

9 Sammendrag De økonomiske analyser i rapporten omhandler tre forskellige produktionssystemer i økologisk svineproduktion. System I: System II: System III: Sohold på friland og slagtesvin på stald med løbegård Både sohold og slagtesvin på friland Enhedssti, svinene opstaldes i telte med adgang til udeareal De økonomiske analyser tager udgangspunkt i modelbrug. I hvert system beregnes økonomien ved seks forskellige belægninger rækkende fra 0,20 DE pr. ha til 1,40 DE pr. ha. Besætningen holdes konstant på 100 årssøer med tilhørende produktion af i alt slagtesvin. Besætningsstørrelsen svarer til knap 84 DE. De forskellige belægningsgrader opnås ved at ændre det tilhørende areal på modelbedrifterne fra ca. 60 ha op til 419 ha. De nødvendige bygninger bygges op fra grunden og alt inventar indkøbes. Alt markarbejde foretages til maskinstationstakster. Det betyder, at arbejdsløn, investering og afskrivning samt vedligehold mm. vedrørende markbruget ikke er udspecificeret. I analyserne er der pålagt modelbedrifterne hårde restriktioner. Det er forudsat, at der ikke kan anvendes konventionelt foder, halm samt husdyrgødning. Disse begrænsninger pålægger produktionen ekstra omkostninger, men meromkostningerne begrænses dog af de lave priser på økologiske afgrøder, som der tages udgangspunkt i. Samtidig hentes der andre økonomiske fordele, idet det forudsættes, at der investeres i hjemmeblanding af foderet. Et nyt element i analyserne er, at græsarealer modtager samme tilskud som marker dyrket med kornafgrøder. Dette medfører, at bedrifterne med store andele græs modtager betydeligt mere i tilskud. Som økonomisk resultatmål anvendes den nødvendige pris pr. kg svinekød (nulpunktsprisen), når alle produktionsfaktorer er aflønnet. Da det krævede arbejdsforbrug aflønnes med en fastsat timeløn, indgår der ikke noget privatforbrug. Skat, moms og finansieringsforhold er ligeledes holdt uden for beregningerne. Dette giver mulighed for direkte at sammenligne de økonomiske resultater mellem de forskellige produktionssystemer. Med den valgte besætningsstørrelse betyder 10 øre ekstra i afregning pr. kg svinekød en ekstra indtægt på kr. De beregnede omkostninger pr. kg produceret svinekød er vist i tabel 1. Økologisk svineproduktion, FØI 9

10 Tabel. 1. Omkostning pr. kg produceret svinekød, kr. DE pr. ha ha System I System II System III 0,20 419,0 16,8 16,8 19,0 0,40 209,5 15,0 15,3 17,6 0,60 139,7 14,7 15,2 17,3 0,80 104,8 14,6 15,0 17,2 1,00 83,8 14,5 15,0 17,2 1,20 69,8 14,5 14,9 17,2 1,40 59,9 14,6 15,1 17,3 Beregningerne viser, at system I, hvor slagtesvin holdes på stald med løbegård, er den billigste produktionsform. Det koster omtrent 50 øre mere at producere slagtesvinene på friland. I system III (enhedsstien) er omkostningerne noget større. Tabel 1 viser, at der er betydelige omkostningsforskelle imellem højeste og laveste belægning. Omkostningen pr. produceret kg svinekød er dog inden for samme system næsten uændret fra 1,4 DE pr. ha og ned til 0,60 DE pr. ha. Det skyldes, at inden for dette interval, er markbruget en økonomisk neutral faktor. Ved disse belægninger anvendes avlen til foder i svineproduktionen. Når arealet øges til 419 ha (0,20 DE pr. ha), så skal omtrent halvdelen af avlen sælges ud af bedriften. Med de forudsatte afgrødepriser ab gård på ca. 100 kr. pr. hkg korn, kan maskinomkostninger og kapacitetsomkostninger ikke dækkes af indtægten fra salg af afgrøder, og derfor kommer svineproduktionen til at betale for underskuddet i markbruget. Det giver sig udslag i en højere beregnet nulpunktspris. Tages der udgangspunkt i, at der kan indkøbes konventionelt halm til strøelse samt 20 pct. konventionelt foder, så reduceres omkostningerne pr. kg produceret svinekød med henholdsvis 58 øre, 63 øre og 117 øre i system I, II og III. Dette er gældende ved en belægning på 0,80 DE pr. ha. Den økonomiske betydning af at kunne supplere gødningstilførslen i marken med konventionelt husdyrgødning er ikke beregnet, men vil sænke omkostningerne yderligere. Jordprisen er sat til kr. pr. ha, og den forrentes med en realrente på 4 pct. Tilskuddet til markbruget udgør i alt kr. pr. ha. Dette beløb består af et miljøbetinget tilskud på 870 kr. pr. ha samt den almindelige hektarpræmie på kr. pr. ha til alle arealer. Der indgår ikke brak på de opstillede modelbedrifter. 10 Økologisk svineproduktion, FØI

11 Til gennemførelse af de økonomiske analyser er modellen Ø-plan Svin blevet udviklet yderligere. Ø-plan er et regnearksprogram til økologiplanlægning. Fødevareøkonomisk Institut har igennem de senere år opbygget Ø-plan modellen til konsekvensanalyser inden for økologisk jordbrug. Modellen Ø-plan Svin er et dynamisk planlægningsprogram, der kan beregne de fremtidige økonomiske resultater under varierende forudsætninger som foderpriser, tilskud og afsætningspriser i de enkelte planlægnings år. I Ø-plan indgår fx et modul beregnet til foderplanlægning på bedriften. Modellen indeholder også en optimeringsfunktion til fordeling af den begrænsede husdyrgødning på økologiske bedrifter. Tidligere versioner af programmet har været tilbudt landbrugskonsulenter, og der har været afholdt kurser i anvendelse af programmet. Økologisk svineproduktion, FØI 11

12 12 Økologisk svineproduktion, FØI

13 1. Indledning Økologisk svineproduktion udgør under en halv pct. af den samlede svineproduktion i Danmark. Slagteriet Friland, som hører under Danish Crown, aftager den største del af produktionen. Tabel 1.1. Antal økologiske svin slagtet, stk. Slagteri 2000/ / / /2004 Friland Kilde: Nannerup, Den begrænsede produktion afsættes på et lille marked, og noteringen på økologisk svinekød er derfor følsom over for små ændringer i efterspørgslen på få markeder. Dette har også resulteret i et svingende tillæg på afregningspriserne for økologisk svinekød. Samtidigt har stykomkostninger varieret meget, hvilket primært skyldes svingende foderpriser. Traditionelle systemer til produktion af konventionelle svin er normalt uegnede til økologisk svineproduktion. Det kræver derfor betydelige investeringer at omlægge produktionen. Ved omlægning fra konventionel til økologisk svineproduktion kan der produceres væsentlig færre grise i de samme bygninger pga. øgede pladskrav (Tvedegaard, 1999). Til sammenligning kan nævnes, at konventionelle løsdriftsstalde til malkekvæg umiddelbart kan opfylde de økologiske regelsæt uden behov for ombygninger eller reduktion af besætningen (Tvedegaard, 2002). Endelig optager kreaturer modsat svin en meget væsentlig mængde grovfoder, hvilket passer bedre ind i det økologiske sædskifte. Ovennævnte forhold er formentlig nogle af de primære grunde til, at økologisk svineproduktion i omfang er langt efter den økologiske mælkeproduktion. Produktionsreglerne for økologisk produktion ændrer sig løbende. Anno 2005 er det tilladt at anvende 20 pct. konventionelt foder i den daglige foderration til svin. Ligeledes kan der importeres 70 kg konventionel husdyrgødning pr. ha når den samlede mængde husdyrgødning på ejendommen ikke overstiger 140 kg N pr. ha. Endeligt er det i dag tilladt at anvende konventionelt halm til strøelse. I Danmark er det normalt, at økologiske slagtesvin produceres i stald med adgang til løbegård. Det er usikkert om det i fremtiden bliver et krav, at også slagtesvinene skal Økologisk svineproduktion, FØI 13

14 på friland. Analyserne i rapporten beskriver omkostningerne i de forskellige produktionssystemer. Da både de økonomiske og tekniske forudsætninger i den økologiske sektor hele tiden ændrer sig, er der fundet behov for at udvikle en fleksibel model, der kan håndtere disse forhold. Opgaven har også været at opbygge modellen således, at den dynamiske omlægningsperiode kan beskrives. Den udviklede model benævnes Ø-plan Svin og er anvendt til de økonomiske analyser i rapporten. Rapporten koncentrerer sig om følgende problemstillinger: Økonomien i forskellige produktionssystemer Økonomisk betydning af forskellige belægningsgrader Økonomisk følsomhed ved ændrede forudsætninger Sigtet er, at det udviklede modelapparat og rapportens analyser skal understøtte de økologiske svineproducenters fremtidige strategiske beslutninger med hensyn til valg eller fravalg af produktionsmetode. I analyserne er det forudsat, at der ikke kan anvendes konventionelt foder, husdyrgødning og halm. Læsningen af rapporten forudsætter, at de almindelige regler for økologisk jordbrugsproduktion er kendte. Ligeledes forudsættes et grundlæggende kendskab til de økologiske produktionsformer. 14 Økologisk svineproduktion, FØI

15 2. Metode og beregningsgrundlag I dette kapitel gives en kort beskrivelse af modelværktøjet Ø-plan Svin samt valg af beregningsgrundlag Ø-plan Svin Figur 2.1. Forsidebillede til programmet Ø-plan Svin Modellen Ø-plan Svin er udviklet specielt til analyser inden for økologisk svineproduktion, og er en del af det modelapparat, som Fødevareøkonomisk Institut har opbygget til økonomiske analyser inden for økologisk jordbrug. Modellen kan belyse økonomien over en seks årig periode, inden for hvilken den økonomiske betydning af fx prisændringer og regelændringer kan vurderes. I modellen er der således mulighed for at vise økonomien fra omlægningens start til udløbet af tilsagnsperioden, der lovgivningsmæssigt strækker sig over fem år. Økologisk svineproduktion, FØI 15

16 Figur 2.2. Skærmbillede; Resultatoversigt for slagtesvin Ø-plan Svin er et planlægningsværktøj, der på grundlag af de produktionstekniske sammenhænge inden for økologisk svineproduktion, kan beregne de forventede økonomiske konsekvenser under og efter omlægningen til økologisk drift. Hvert år udvides eller ændres de økologiske avlsregler, og modellen dækker dermed et behov for en nemmere tilgang til at analysere konsekvensen af de gennemførte eller planlagte ændringer. Ligeledes er det tiltænkt, at modellen skal anvendes til udredningsarbejde vedrørende økologisk svineproduktion. Modellen er således både egnet som et rådgivningsværktøj og til myndighedsopgaver. Den økologiske produktionsmetode er meget kompleks, da markbruget er meget afhængig af husdyrholdet og omvendt. Modellen er derfor opbygget med en udbyttemodel (se figur 2.3), som kan estimere afgrødernes udbytte afhængigt af afgrødernes placering i sædskiftet og den tildelte husdyrgødning. Udbyttemodellen er en deloptimeringsfunktion i den samlede model, og optimerer placeringen af den begrænsede 16 Økologisk svineproduktion, FØI

17 husdyrgødning. Afgrødernes udbytterespons for kvælstof er estimeret ud fra data fra Studielandbrugene. Udbyttemodellen er tidligere blevet indbygget i modellen Ø-plan Mark, som er beskrevet i et Working Paper om økologisk planteavl (Tvedegaard, 2000). Figur 2.3. Skærmbillede; Udbyttemodellen Selvom Ø-plan Svin er opbygget i et Excel regneark, kræves der ikke større indsigt i brug af regneark for at anvende modellen. Regnearket er sikret imod utilsigtede ændringer af formler, ligesom programmet indeholder mange makroer til udførelse af de ellers mere komplicerede beregninger og analyser. Regnearket er opdelt i underliggende ark (i alt 42 ark), således at mellemresultater alt efter ønske kan hentes frem. Langt de fleste underliggende ark anvendes dog ikke ved en almindelig brug af modellen. Da modellen er så omfattende, er der i et appendiks til rapporten givet en kort oversigt og beskrivelse af de forskellige ark, og deres specifikke funktion. Formålet med appendiks er at give et indtryk af Ø-plan modellens betydelige detaljeringsgrad. Økologisk svineproduktion, FØI 17

18 Skematisk ser de væsentligste sammenhænge ud, som vist i figur 2.4. De firkantede bokse i figuren er moduler i Ø-plan, hvor der indtastes data for den aktuelle bedrift. De runde bokse er derimod moduler, der som udgangspunkt beregnes automatisk. Figur 2.4. Modelopbygning MARK Afgrødespecifikationer Sædskifte Afgrødeavl Udbyttemodel Maskin operationer Tilskud Husdyrgødning Pris afgrøder Rest til risiko og ledelse Svineproduktion Svineproduktion Effektivitet Foderplan Kapacitetsomk. Løn Salgspriser Svinekød Husdyrgødning Rest til risko og ledelse 18 Økologisk svineproduktion, FØI

19 Som økonomisk resultatmål i Ø-plan anvendes resultatet efter arbejds- og kapitalaflønningen, der kan fortolkes som Rest til ledelse og risiko. Det er valgt at foretage aflønning af alle produktionsfaktorer for bedre at kunne lave produktionsøkonomiske sammenligninger og udlede mere generelle konklusioner. Derfor indgår privatforbruget og andre privatøkonomiske forhold heller ikke i beregningerne, idet der i stedet er gennemført en fuld aflønning af den anvendte arbejds- og kapitalindsats. Ligeledes er der set bort fra skat, moms og finansiering i modelberegningerne. Beregningen af lønomkostningerne er en tilnærmelse, idet der ikke tages hensyn til delelighedsproblemer. Det forudsættes herved, at arbejdskraften kan finde alternativ anvendelse uden for bedriften, når dette er nødvendigt for at udfylde hele arbejdsåret. De økonomiske beregninger er lavet i faste priser, hvilket betyder, at der regnes med en realforrentning af den investerede kapital. Økologisk svineproduktion, FØI 19

20 20 Økologisk svineproduktion, FØI

21 3. Forudsætninger I dette kapitel beskrives de vigtigste beregningsforudsætninger. Det er ikke muligt at gengive det samlede bilagsmateriale fra Ø-plan Svin. Hovedvægten i de gennemførte modelberegninger er lagt på at analysere økonomien i de tre forskellige produktionssystemer ved forskellige belægningsgrader (DE pr. ha). Belægningsgraden udtrykker her besætningsstørrelsen i forhold til hele bedriftens areal og ikke kun belægningen på grisenes udearealer. Der tages udgangspunkt i en fast besætningsstørrelse på 100 søer med tilhørende produktion af i alt slagtesvin (83,8 DE), mens det tilhørende jordtilliggende varieres. De anvendte cases opstilles som modelbrug. Det betyder, at der forudsættes bygget nyt på bar mark. Økonomien beregnes for følgende modelbrug: Tabel 3.1. Cases DE pr. ha Antal årssøer Jord, ha 0, ,0 0, ,5 0, ,7 0, ,8 1, ,8 1, ,8 1, ,9 I beregningerne er der opsat en række forudsætninger inden for henholdsvis svineproduktionen og markbruget. Da den eksakte viden inden for økologisk svineproduktion er temmelig begrænset, er nogle forudsætninger noget usikre. Det gælder fx arbejdsforbrug i de forskellige produktionssystemer og forventning til økologiske foderpriser. På alle vigtige grundforudsætninger beregnes derfor den økonomiske følsomhed. Forudsætningerne tager udgangspunkt i et strammere økologisk regelsæt. Der anvendes 100 pct. økologisk foder Der anvendes kun økologisk gødning fra egen besætning. Der anvendes kun økologisk halm, som dog kan importeres. Som nævnt i ovenstående, er det forudsat, at der kun anvendes økologisk gødning fra egen besætning til markbruget. Der importeres eller eksporteres altså ikke gødning Økologisk svineproduktion, FØI 21

22 uanset belægningsgraden. Hvis det var forudsat, at der kunne sælges og købes økologisk gødning, så ville forskellene i markbruget imellem de forskellige belægningsgrader blive udlignet, da husdyrgødningen ville blive flyttet imellem bedrifterne således, at den marginale udnyttelse var omtrent den samme. Når der ikke kan flyttes husdyrgødning betyder dette dog samtidigt, at bedrifterne med høje belægningsgrader har et overskud af næringsstoffer, som dermed går glip af indtægter fra alternativt salg af husdyrgødning. Følgende grundforudsætninger adskiller sig også fra den almindeligt praktiserede økologiske svineproduktion anno 2005: Udearealerne til grise rokeres rundt i 4-marks sædskifte Der opstilles blandingsanlæg til foder på bedriften Der gives enhedspræmie til alle arealer 3.1. De tre systemer Som tidligere nævnt tager analyserne udgangspunkt i tre forskellige systemer Frilandssohold året rundt med slagtesvineproduktion i stalde med løbegårde (system I) Frilandssohold og slagtesvin på friland hele året (System II) Enhedstikonceptet baseret på teltanlæg (System III) De tre systemer er i analyserne forskellige hvad angår: Investeringsbehov Nødvendigt udeareal til grise Arbejdsbehov i slagtesvineproduktionen Halmforbrug Opsamlet mængde husdyrgødning System I er i dag det mest almindelige system, hvor slagtesvinene holdes på stald med adgang til løbegård. Denne driftsform giver mulighed for at minimere arbejdsforbruget i forhold til de andre systemer. Produktionsformen er dog følsom over for strammere økologiregler, hvis det indføres, at fx også slagtesvin skal være på friland. I dag skal søerne som minimum være på friland 150 dage om året (Plantedirektoratet, 2003). Slagterierne kræver dog, at søer med smågrise skal gå på friland hele året (gri- 22 Økologisk svineproduktion, FØI

23 sene skal være født på friland). System II, hvor både søer og slagtesvin holdes på friland, er mindre følsomt over for ændringer i de økologiske avlsregler. Systemet er dog mere arbejdskrævende og kræver et noget større areal i markplanen. I system III (enhedsstien) er grisene opstaldet i telte på dybstrøelse med en bund af strandskaller. Teltene placeres i sæt af to telte med ca. 50 meters mellemrum, og fra teltene er der adgang til marken. Størrelsen af udearealet til grise samt andelen af opsamlet husdyrgødning påvirker sammensætningen af sædskifterne på ejendommene I de tre forskellige systemer forudsættes der at være den samme effektivitet (fx FE pr. kg tilvækst, grise pr. årsso m.m.). Denne forudsætning skyldes primært det meget begrænsede datamateriale systemerne imellem Investering i produktionsanlæg til svin Investeringerne omfatter et nyt anlæg i de tre systemer til 100 søer med tilhørende produktion af slagtesvin. Den samlede investering i de tre systemer beregnes til følgende beløb: Tabel 3.2. Investering i produktionsanlæg, kr. Søer med smågrise Slagtesvin Foderblandingsanlæg I alt System I System II System III Med hensyn til udendørsmekaniseringen (traktor, motorcykel m.v.) er der nogen usikkerhed på investeringernes størrelser i de forskellige systemer Søer på friland og slagtesvin på stald med udeareal (system I). Soholdet Prisen pr. stiplads beregnes til ca kr. (Landsudvalget for svin, 2004). Denne pris er ekskl. stipladser til smågrise fra fravænning og op til 30 kg. Udgifterne fordeles på følgende poster: Økologisk svineproduktion, FØI 23

24 Hytter: Hegn: Vogne: Motorcykel Traktor med frontlæsser: Faciliteter til foder og vand Løbeafdeling I alt kr kr kr kr kr kr kr kr. Udgifterne er beregnet ved at lave en forholdsmæssig reduktion af udgifterne fra en besætning på 160 søer (Landsudvalget for svin, 2004) og ned til 100 søer. Det er altså forenklet antaget, at prisen pr. stiplads vil være den samme ved 100 søer med slagtesvin som ved 160 søer med slagtesvin. Smågrisestalden koster kr. pr. stiplads (Landsudvalget for svin, 2004). Der forudsættes at være to kuld pr. so eller i alt 200 kuld. Smågrisene forventes jævnt fordelt således, at der er ca. fire kuld pr. uge. Ved fravænning vejer smågrisene ca. 18. kg. De skal gå i smågrisestalden indtil 30 kg, hvilket forudsættes at svare til fire uger. Tilførslen af smågrise er ca. 40 stk. pr. uge. Da de opholder sig i smågrisestalden i fire uger er der behov for 160 smågrisepladser. Her ud over er der behov for sygepladser samt ekstra stier til de grise, der ikke når at veje 30 kg indenfor de fire uger. Der budgetteres derfor med i alt 180 smågrisepladser á kr. I alt kr. Som for slagtesvinestalden forudsættes det, at råbygningens andel er 65 pct. og at gulve og inventar udgør 35 pct. (Landsudvalget for svin, 2004). Kr. i alt Afskrivningsperiode Råbygning: 959 kr. * kr. 20 Gulve og inventar: 516 kr. * kr. 10 Slagtesvin Slagtesvinestalden anvendes fra smågrisene vejer 30 kg og indtil slagtetidspunktet hvor grisene vejer ca. 100 kg. Det forudsættes, at der skal etableres 500 stipladser. En stiplads til slagtesvin (fra kg) koster kr. (Landsudvalget for svin, 2004) Heraf udgør råbygningen kr. (65 pct.). Dvs. at gulv og inventar udgør 35 pct. af anlægsomkostningen eller kr. pr. stiplads. I anlægsinvesteringen er der 24 Økologisk svineproduktion, FØI

25 indregnet 12 måneders opbevaringskapacitet til gødning fordelt på 50 pct. ajle og 50 pct. fast gødning og med udgangspunkt i 20 m 3 pr. DE pr. år. 500 stipladser kr. i alt Afskrivningsperiode, år Råbygning: * 500 = kr. 20 Gulve og inventar: * 500 = kr Sohold med smågrise og slagtesvin på friland (system II) Soholdet Opstillingen mht. soholdet ligner meget system I. Den eneste forskel er, at smågrisene ikke kommer på stald fra fravænning og indtil 30 kg. Der skal i stedet bruges nogle ekstra hytter til smågriseafdelingen: Afskrivningsperiode, år Hytter til søer: kr. 10 Hegn: kr. 10 Vogne: kr. 10 Motorcykel: kr. 10 Traktor med frontlæsser: kr. 10 Faciliteter til foder og vand: kr. 10 Løbeafdeling: kr. 10 Smågriseafdeling: kr. 10 I alt kr. Slagtesvin System II, hvor alle slagtesvin er på friland, er det mest ekstensive system. Investeringerne er markant lavere end i system I. Afskrivningsperiode, år Hytter (ca. 40 stk.): kr. 10 Vogne: kr. 10 Motorcykel: kr. 10 Traktor med frontlæsser: kr. 10 Hegn og faciliteter til foder og vand: kr. 10 I alt kr. Økologisk svineproduktion, FØI 25

26 Enhedsstien (system III) Der skal anvendes i alt 30 telte til de 100 søer med slagtesvin. Anlægsprisen er kr. pr. telt. Omkostningen fordeles på følgende måde: Tabel 3.3. Omkostning til etablering af en enhedssti Antal Enhed Pris, kr. Total. Kr. Telt 1 Stk Mast 1 Stk Pæle 32 Stk Muslinger 70 M Tovværk 1 Stk Trævægge 194 Lbm Vandkopper 4 Stk Anlæg af vand Elhegn Vej Montering 14 Timer Diverse 500 I alt Kilde: Hindrup, Der anvendes 14 telte til søer med smågrise og 16 telte til slagtesvin. Investeringen i maskiner forudsættes at være den samme som i system II: Soholdet Afskrivningsperiode, år 14 telte á kr.: kr. 10 Vogne: kr. 10 Motorcykel: kr. 10 Traktor med frontlæsser: kr. 10 I alt kr. 26 Økologisk svineproduktion, FØI

27 Slagtesvin Afskrivningsperiode, år 16 telte á kr. 10 Vogne: kr. 10 Motorcykel: kr. 10 Traktor med frontlæsser: kr. 10 I alt kr Foderblandingsanlæg De tre systemer forudsættes at investere i det samme anlæg til blanding af foder. Det forudsættes, at de samlede omkostninger til hjemmeblanding af foderet udgør 20 øre pr. FE (Vils, 2004). Foderforbruget i besætningen er FE (ca FE) ekskl. grovfoder. Den årlige omkostning til hjemmeblanding af foderet er således ca kr. Investeringen i anlægget forudsættes at være kr., som afskrives over 10 år. Omkostningen på kr. fordeler sig som vist i tabel 3.4. Tabel 3.4. Omkostninger til foderblandingsanlæg, kr. I alt Pris pr. FE Afskrivning og forrentning ,08 Vedligehold, 4 pct ,03 Energi og diverse ,05 Løn ,04 I alt ,20 Omkostninger til løn er beregnet med udgangspunkt i et tidsforbrug på i gennemsnit ca. 30 minutter om dagen Vedligehold Det forudsættes, at der ikke er forskel på de almindelige udgifter til vedligehold imellem de tre systemer. I system III er der dog en ekstra udgift til udskiftning af strandskaller. I system III er halmen til strøelse placeret direkte på en bund af muslingeskal- Økologisk svineproduktion, FØI 27

28 ler. Der muges ud 2 gange om året i hvert telt, og hver gang skal der udskiftes ca. 1/3 af muslingeskallerne. Udgiften til muslingeskaller svarer til ca kr. pr. telt pr. år. I system III er der 30 telte, så den samlede årlige udgift til muslingeskaller udgør ca kr. Tabel 3.5. Udgifter til vedligehold, kr. Svineproduktion Foderblandingsanlæg Muslingeskaller I alt System I System II System III Besætning Besætningen i de tre systemer ligger fast på 100 søer med slagtesvineproduktion. Der produceres i alt slagtesvin om året. Besætningen er omregnet til antal dyreenheder efter følgende tabel. 1 dyreenhed svarer til: 4,3 årssøer med pattegrise til fravænning ved fire uger (7,2 kg) 175 smågrise opdrættet fra 7,2 kg til 30 kg 36 slagtesvin opdrættet fra kg Besætningen kan omregnes til følgende dyreenheder: 100 søer med pattegrise: 23,3 DE 1840 smågrise 10,5 DE 1800 slagtesvin 50,0 DE I alt 83,8 DE 3.6. Gødningsproduktion Besætningen på 100 søer med produktion af slagtesvin udgør 83,8 dyreenheder. Normproduktionen af kvælstof er som vist i tabel Økologisk svineproduktion, FØI

29 Tabel 3.6. Kvælstof i husdyrgødning, kg Søer med pattegrise 16,4 kg pr. årsso * 100 søer Smågrise 0,57 kg pr. smågris * grise Slagtesvin 2,73 kg pr. slagtesvin * slagtesvin I alt Kilde: Håndbog for Driftsplanlægning, N I udbyttemodellen i Ø-plan antages det, at en kløvergræsmark til grøngødning har samme forfrugtsvirkning som et udeareal anvendt til grise. Herefter er det den opsamlede gødning i form af fast møg eller gylle, som er vigtig i forhold til sammensætning af det optimale sædskifte samt til estimeringen af udbytter i planteavlen. Det antages, at følgende mængder kvælstof opsamles og udnyttes i de tre systemer: Tabel 3.7. Opsamlet kvælstof, kg Total N Udnyttelses pct. 1) Udnyttet N, kg System I System II System III ) Udnyttelses pct. er 1. års virkning plus eftervirkning. Den opsamlede husdyrgødning i system I stammer udelukkende fra smågrise og slagtesvin på stald. Husdyrgødningen består primært af gylle, og udnyttelsen er derfor højere end i system III. I system III opsamles den største mængde husdyrgødning, idet også søerne er placeret i telte med dybstrøelse. Udnyttelsen af husdyrgødningen er dog lavere, da der er tale om fast møg. Den samlede udnyttede kvælstof svarer stort set til, hvad der opnås i system I. I system II hvor alle grise er på friland, opsamles der ikke husdyrgødning Effektivitet Tabel 3.8 viser effektiviteten i svineproduktionen. Effektiviteten antages at være den samme i de tre produktionssystemer. Økologisk svineproduktion, FØI 29

Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels

Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels university of copenhagen Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels Publication date: 2005 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Tvedegaard,

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologisk svineproduktion Udfordringer, muligheder og begrænsninger John E. Hermansen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Formålet med FØJO

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Kan dansk svineproduktion være økologisk?

Kan dansk svineproduktion være økologisk? SAMFUND OG MILJØ 5. semester Aalborg universitet Kan dansk svineproduktion være økologisk? Linn K. Øverland Anders P. V. Sørensen Camilla Harkjær Hansen Marie Hoelgaard 2011 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION...

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Erfagruppen som motivator Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Dagsorden Hvad er en erfagruppe? Hvorfor være i en gruppe? Hvad kræves? Den gode gruppe! Hvordan får du det fulde udbytte? Hvad er

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere