Regionplan 2001 for Københavns Kommune

Transkript

1 Regionplan 2001 for Københavns Kommune november 2001

2 Regionplan 2001 for Københavns Kommune Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Vedtaget Udgivet af Telefon Trykning Oplag Kort ISBN Københavns Kommune Økonimiforvaltningen Rådhuset 1599 København V 26. juni 2001 af Hovedstadens Udviklingsråd Hovedstadens Udviklingsråd Gl. Køge Landevej Valby hur@hur.dk Vester Kopi 5000 Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright

3 Regionplan 2001 for Københavns Kommune

4 Indhold REGIONPLAN 2001 Forord Fælles regionplanretningslinier for hovedstadsområdet Det fælles grundlag for regionplanlægningen i Hovedstadsområdet Det fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen Fælles retningslinier for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding Fælles retningslinier for råstofforsyning og indvinding Fælles retningslinier for affaldsbehandling og deponering Fælles retningslinier for jorddeponering Redegørelse Regionplanretningslinier for Københavns Kommune Regionale mål for Københavns Kommune Københavns byudviklingsstrategi Lokaliseringsstrategi - erhverv Lokaliseringstrategi - boliger Retningslinier for detailhandel Retningslinier for regionale trafikanlæg Retningslinier for regionale tekniske anlæg Retningslinier for virksomheder med særlige beliggenhedskrav Retningslinier for regionale naturområder Retningslinier for vandområdernes kvalitet Redegørelse Regionplan 2001

5 Forord Det glæder mig hermed på at kunne Udviklingsrådets den vegne endelige at kunne udgave præsen- af præsentere Regionplan tere den endelige 2001 udgave for Hovedstadsregionenplan 2001 for af Region- Hovedstadsregionen. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) (HUR) overtog overtog den 1. juli den juli regionplanlægningen fra de fem fra amtslige de femen- amtslige heder: Københavns enheder: Københavns Kommune, 2000 regionplanlægningen Kommune, Frederiksberg Frederiksberg Kommune, Kommunehavns Amt, Københavns Roskilde Amt, Amt Roskilde og Fre- Køben- Amt deriksborg og Frederiksborg Amt, med henblik Amt, med på at henblik udarbejde på en at samlet udarbejde regionplan en samlet for regionplan hele Hovedstadsregionen. for hele Hovedstadsregionen. overdraget HUR fem politisk fik overdraget vedtagne fem HUR fik politisk forslag til vedtagne Regionplan forslag 2001 til til videre Regionplan behandling Det blev til videre vurderet, behandling. det ikke inden Det blev for en vurderet, rimelig at tid det var at ikke muligt inden at sammenfatte for rimelig planforslagene til ét at samlet sammenfatte forslag planforsla- Hoved- tid var muligt gene stadsregionen, til ét samlet og forslag det blev for derfor Hovedstadsregionen, besluttet at offentliggøre og det de blev fem derfor forslag besluttet uden ændringer, at offentliggøre sådan som de fem de var forslag vedtaget uden i ændringer, enhederne. sådan som de var vedtaget i enhederne. HUR HUR gennemførte gennemførte en en høring høring af af de de fem fem regionplanforslag regionplanforslag i begyndelsen begyndelsen af I offentlighedsperioden holdt HUR en lang række af I offentlighedsperioden holdt HUR en lang række møder møder med borgere og kommunalpolitikere. Desuden modtog HUR med borgere og kommunalpolitikere. Desuden modtog HUR omkring 500 breve med indsigelser og omkring 500 breve med indsigelser og bemærkninger, som gav anledning til en række justeringer af pla- bemærkninger, som gav anledning til en række justeringer af planen. nen. En omfattende indsigelse fra En omfattende indsigelse fra miljøog energiministeren gav desuden miljø- og energiministeren gav desuden anledning til et længere anledning til et længere forhandlingsforløb, forhandlingsforløb, som betød, at der blev nedlagt som veto betød, mod at en forskellige række fremsatte af de indsigelser oprindelige blev arealudlæg, trukket som tilbage derfor og derfor ikke fremgår ikke fremgår af den af endelige den endelige plan. plan. Der foreligger nu en vedtaget Regionplan Der foreligger 2001 nu for en vedtaget Hovedstadsregioneonplan 2001 bestående for Hovedstadsregio- af 5 delplaner, Regi- som nen bestående på fleste af områder 5 delplaner, er harmoniseret. på de fleste De områder fem enheders er harmonise- som regionplanforslag byggede på et aftalt fælles planlægningsgrundlag, som indeholder en fælles hovedstruktur og fælles lokaliserings- ret. principper. De fem Der enheders har desuden regionplanforslag gjort en byggede særlig indsats på et aftalt for at fælles har- været planlægningsgrundlag, monisere retningslinierne som for indeholder række en fælles temaer, hovedstruktur som nødvendigvis og fæl- en les må lokaliseringsprincipper. vurderes på tværs af amtsgrænserne ikke været alene gjort inden særlig for ind- Der har desuden sats Hovedstadsregionen, for at harmonisere men retningslinierne tilfælde for en også række i forhold temaer, til som det nød- i visse vendigvis øvrige Sjælland. må vurderes Det gælder på tværs f.eks af amtsgrænserne detailhandelsplanlægningen, - ikke alene inden for grundvandsbeskyttelsen, Hovedstadsregionen, men råstofforsyningen tilfælde samt også affalds- i forhold og til jordde- det øv- i vissrigponeringen. Sjælland. Temaerne Det gælder vedrørende f.eks detailhandelsplanlægningen, natur- og miljøforholdene grundvandsbeskyttelsen, kunnet koordineres råstofforsynin- i samme grad, har ikke gen og en samt tilpasning affalds- på og disse jorddeponeringen. må afvente Temaerne den næste vedrørende regionplan- na- områder tur- revision. og miljøforholdene har ikke kunnet koordineres i samme grad, og Med en Regionplan tilpasning på 2001 disse har områder HUR må sikret afvente et godt den udbud næste af regionplanrevisiongende boliger og erhvervsarealer i velbelig- hele Hovedstadsregionen. Derved Med får også Regionplan de mindre 2001 bysamfund har HUR sikret rundt et omkring godt udbud i regionen af velbeliggende mulighed for lokaludviklng. boliger og erhvervsarealer Regionplanen i hele styrker Hovedstadsregionen. endvidere Derved Hovedstadsregionen i samarbejdet får også de mindre bysamfund såvel i forhold til hele rundt omkring i regionen mulighed Øresundsregionen, som i forhold for lokal udviklng. Regionplanen til det øvrige Sjælland og styrker endvidere Hovedstadsregionen i samarbejdet såvel i forhold Danmark. Det samlende princop for byudviklingen i til hele Øresundsregionen, som i Hovedstadsregionen er en udvikling af den såkaldte Fingerplan, forhold til det øvrige Sjælland og Danmark. Det samlende princip for som er bygget op om S-bane- og byudviklingen i Hovedstadsregionen regionalbanenettet. Regionplan er en udvikling af den såkaldte 2001 bygger videre på det princip Fingerplan, ved at sikre som muligheder er bygget for op byudvikling om S- bane- og i regionalbanenettet. tilknytning til nye stationer i St. Regionplan 2001 Rørbæk bygger ved videre Frederikssund og på det princip ved mellem at sikre Hillerød muligheder og for byudvikling Allerød samt i tilknytning omkring Trekroner til nye stationer station i St. ved Rørbæk Roskilde ved Universitet. Frederikssund Disse og arealudlæg mellem Hillerød vigtige og Allerød for at samt kunne omkring tilgodese Trekroner den stigende station efterspørgsel i Universitet. regionen på Disse arealer areal- til ved Roskilde medico-, IT- og kontor- /servicevirksomheder. udlæg Med Regionplan er vigtige for 2001 at kunne er der tilgodese endvidere den stigende skabt et efterspørgsel planlægningsmæssigt på grundlag arealer for til medico-, de aktuelle IT- i regionen og store kontor- trafikinvesteringer /servicevirksomheder. i regionen, herunder udvidelserne af motorringvejen Regionplan og Køge 2001 Bugt er der motorvej- endvi- Med dere en etablering skabt planlægningsmæssigt af ringbane på grundlag S-togsnettet for de og aktuelle metro samt store trafikinvesteringer baneudlægget i regionen, mellem København herunder udvidelserne og Ringsted. af Motorringvejen og Køge Bugt Motorvejen etablering af ringbane Det er således på S-togsnettet, min klare Metro en opfattelse, samt at Regionplan baneudlægget 2001 mellem udgør et København grundlag og Ringsted. for regionens videre godt udvikling og for det videre arbejde Det med er Regionplanrevision således min klare opfattelse, at Regionplan 2001 udgør et godt grundlag for regionens videre udvikling Kristian og for Ebbensgaard det videre arbejde med Regionplanrevision Med venlig hilsen Kristian Ebbensgaard Foto. Michael Daugaard Regionplan

6 4 Regionplan 2001

7 Regionplanretningslinier 2001 for hovedstadsområdet Regionplan

8 Det fælles grundlag for regionplanlægningen i hovedstadsområdet Hovedstadsområdet er i dag Danmarks eneste storbyområde af international klasse. Det er afgørende, at denne position videreudvikles. Området har i disse år fået en række nye muligheder, som kan udnyttes til at styrke positionen: Samarbejdet med Malmö og Skåne om en fremtidig Øresundsregion, Øresundsbroen, udbygning af Københavns lufthavn og den trafikale infrastruktur, som skaber et knudepunkt med alle trafikarter af international klasse. Adgangen til landene øst og syd for Østersøen åbner for samarbejde af økonomisk og miljømæssig betydning, som det er politisk vigtigt at udbygge. Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende byområde med 1/3 af landets befolkning. Området står over for store udviklingsopgaver, bl.a. i lyset af den faste forbindelse over Øresund. Udviklingen vil også stille store krav til planlægningen, som skal medvirke til, at storbyområdet fortsat kan fungere på et sammenhængende og bæredygtigt grundlag. Fingerbystrukturen er grundlaget for byudviklingen i hele hovedstadsområdet. Fingerbystrukturen fastlægger principperne for opdeling af hovedstadsområdet i by og land samt principperne for en integreret lokaliserings- og trafikplanlægning. Fingerbystrukturen omfatter det samlede Fingerbyområde, som strækker sig fra det centrale København til de fem købstæder: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge. Fingerbyområdet rummer ca. 85% af hovedstadsområdets befolkning. De kvaliteter og det helhedssyn på hovedstadsområdets udvikling, som kendetegner fingerbystrukturen, udgør det fælles overordnede planlægningsgrundlag for de fem regionplanenheder. Den helt specielle form, som hovedstadsregionens fysiske udvikling har fået, er resultatet af 50 års kontinuerlig planlægning. Fingerplanen blev introduceret i 1948 og har siden haft afgørende indflydelse på storbyens vækst. Boligområderne skulle samles i byfingrene forbundet med de centrale erhvervsområder af radiale baner og veje. Det stærkt stigende arealforbrug i efterkrigstiden resulterede i en forlængelse og fortykkelse af fingrene, og udflytning af arbejdspladser fra de centrale byområder til byfingrene medførte et behov for styrkede trafikale forbindelser på tværs af fingrene. Principskitsen fra 1961 og Regionplan 1973 var mellemstadier på vej til Hovedstadsrådets Regionplan 1989, som i forbindelse med Hovedstadsrådets nedlæggelse i 1989 med et landsplandirektiv blev tillagt retsvirkning som regionplan i de fem enheder i hovedstadsområdet, det vil sige Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. I hovedstadsområdet gennemføres regionplanlægningen i et samarbejde mellem de fem amtskommunale enheder. En koordinering har fundet sted i forbindelse med udarbejdelsen af 1993-planerne, og samarbejdet blev videreført ved regionplanrevisionerne i I forbindelse med regionplanrevisionen i 2001 sker der en yderligere udvidelse af det fælles regionplangrundlag for hovedstadsområdet, herunder en koordinering af tidsplanerne for gennemførelsen. Baggrunden for udarbejdelsen af Regionplan 1993 og 1997 i hver af de fem enheder var en fælles hovedstruktur og fælles overordnede lokaliseringsprincipper suppleret med specifikke principper for de enkelte enheder, afhængigt af deres beliggenhed i det samlede hovedstadsområde samt af den enkelte regionplanmyndigheds målsætning. Det fælles planlægningsgrundlag, som videreføres og suppleres ved revisionerne i 2001 er følgende: - Der forudsættes en kontinuitet i planlægningen i forhold til Hovedstadsrådets Regionplan 1989 og de fem enheders og 1997-planer, og det forudsættes, at der alene fremlægges regionplanforslag, som fastholder eller udvikler den fælles hovedstruktur og de dertil knyttede principper. Den fremtidige byudvikling skal knyttes til den eksisterende/under anlæg værende infrastruktur for at få størst muligt udbytte af foretagne investeringer. Arbejdspladser inden for kontor- og serviceerhverv bør koncentreres på stationsnære arealer med højfrekvent banebetjening. Tæt boligbebyggelse bør ligeledes placeres stationsnært. Enhedernes regionplaner skal støtte det overordnede trafikpolitiske mål om at styrke den kollektive trafik i hovedstadsområdet, for at fastholde og om muligt udvide den kollektive trafiks andel af den totale persontrafik. Det skal desuden sikres, at de nye muligheder, som kommer til udtryk ved, at hovedstadsområdet tillægges øget betydning nationalt og internationalt, udnyttes positivt. I lyset af beslutningen om den faste Øresundsforbindelse bør det regionale samarbejde på tværs af Øresund om fysisk planlægning og miljøbeskyttelse styrkes. Integrationen i Øresundsregionen bør fremmes ved etableringen af en højklasset kollektiv trafikbetjening, et fælles takstsystem og direkte forbindelser uden skift fra Skåne til hovedstadsområdets overordnede kollektive trafiksystem. Endvidere bør lokaliseringen af byud- 6 Regionplan 2001

9 Retningslinier viklingen understøtte det kollektive trafiksystem. Det overordnede banesystem på Sjælland planlægges udbygget på strækningen København H - Ringsted. En sådan udbygning vil reducere rejsetiderne både mod vest via Storebæltsforbindelsen og mod syd til Tyskland. Med baggrund i den forventede udbygning bør der ske en koordinering med regionplanlægningen i Vestsjællands og Storstrøms amter med henblik på at fremme et langsigtet bæredygtigt transport- og byudviklingsmønster. (København-Ringsted projektet blev skrinlagt af regeringen sidst i 1999 efter fastlæggelsen af det fælles grundlag for regionplanlægningen). Regionplanerne i de fem enheder vil blive baseret på de fælles aftalte lokaliseringsprincipper, der prioriterer stationsnærhed. Ved udlæg af nye områder til byformål skal afgrænsningen mod det åbne land fastlægges under særlig respekt for de bevaringshensyn, som knytter sig til disse ikke-bymæssige områder som en fælles naturressource for alle borgere i hovedstadsområdet. Heri indgår som et væsentligt led de regionale friluftsområder. Med regionplanerne i 2001 er det ønsket at videreføre det samarbejde på tværs af administrative grænser mellem de fem enheder, som har været lagt til grund for og 1997-planerne. Samarbejdet omfatter - foruden arbejdet med fælles overordnede lokaliseringsprincipper - bl.a. en koordinering af planernes retningslinier for tekniske anlæg, for kvalitetskravene til områdets søer og vandløb samt for vandindvinding og grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet om fælles retningslinier for vandindvinding og grundvandsbeskyttelse har udgangspunkt i Vandplan Sjælland. Som forberedelse til regionplanrevision 2001 udarbejdede de fem enheder i 1999 i fællesskab en beretning om det fælles plangrundlag samt en række plantemaer, hvor der har vist sig behov for at fastlægge fælles regionplanmæssige retningslinier på tværs af administrative grænser. Det drejer sig om i alt fem temaer: Detailhandelsstruktur Vandforsyning og grundvandsbeskyttelse Råstofforsyning og -indvinding Affaldsbehandling og -deponering Jorddeponering. Der er siden udarbejdet et fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen i hovedstadsområdet og forslag til fælles regionplanretningslinier for de øvrige 4 temaer. Regionplan

10 Fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen i hovedstadsområdet Hovedstadsområdets detailhandel Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende byområde med 1/3 af landets befolkning, hvoraf 85% bor inden for Fingerbyområdet, hvor befolkningstætheden mange steder er større end i det øvrige Danmark. Indkøbsmønstret i hovedstadsområdet går - især inden for udvalgsvarehandlen - på tværs af de administrative grænser mellem kommuner og amter, ligesom dele af omsætningen, specielt i City, hidrører fra borgere bosat udenfor Hovedstadsområdet og fra turister. Center- og indkøbsstrukturen, den sammenhængende bebyggelse i Fingerbyområdet samt det store antal borgere, der pendler imellem byområderne, gør det vanskeligt at fastlægge de enkelte centres handelsoplande. De gennemførte detailhandelsanalyser i Hovedstadsområdet har vist, at dagligvarehandel og udvalgsvarehandel er forskellig med hensyn til indkøbsmønstre, oplandsstørrelse og centerorientering. Der må derfor lægges forskellige principper til grund for den fremtidige planlægning for de to hovedtyper af butikker. I hovedstadsområdet findes stadig et fintmasket net af indkøbsmuligheder for dagligvarer. Detailhandelsanalyserne viser, at relativt få centre - herunder centrene med lavprisvarehuse - har en dagligvareomsætning, som har regional betydning for dagligvarehandlen. Udvalgsvarehandelen er koncentreret i færre centre med et bredt udvalgsvaresortiment samt i store udvalgsvarebutikker med særlige varer. De fastlagte regionale detailhandelscentre, der tegner sig for knap 40% af den samlede udvalgsvareomsætning, er velbeliggende i Fingerbyen og har god tilgængelighed med såvel kollektiv som individuel trafik. Udvalgsvarebutikkernes oplande er meget varierende og afhænger ikke kun af butikkens størrelse, men også af hvor specialiseret butikkernes varesortiment er. En lille butik med et specielt udvalg kan således have det meste af regionen som opland, mens en langt større butik med et mere almindeligt vareudbud kan have et meget mindre opland. På baggrund af de af detailhandelsanalyserne vurderes det, at butikker under m 2 bruttoareal i Fingerbyområdet normalt ikke har nogen større regional betydning. De regionale enheder i Hovedstadsområdet ønsker, at der også i den forestående planlægning - begrundet i befolkningstætheden og den sammenhængende bystruktur - bliver mulighed for at fastlægge butiksstørrelser i Fingerbyområdet, som er større end planlovens anbefalede maksimale størrelser på m 2 bruttoareal for dagligvare- og m 2 bruttoareal for udvalgsvarebutikker. Lokalisering af detailhandel i hovedstadsområdet Fingerbystrukturen og den dertil knyttede opdeling af Hovedstadsområdet i by og land samt det fælles overordnede regionplangrundlag, med en integreret lokaliserings- og trafikplanlægning med vægt på stationsnærhedsprincippet, er udgangspunktet for detailhandelsplanlægningen. Det fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen, tager udgangspunkt i centerstrukturen i de gældende regionplaner, samt resultaterne af de detailhandelsanalyser, der er gennemført i De fem enheder fastlægger den fremtidige centerstruktur, tilladte butiksstørrelser samt afgrænser centrene og fastlægger deres udvidelsesmuligheder i regionplan-/ kommuneplantillæg efter principperne i det fælles plangrundlag. Det skønnes, at den forventede forbrugsudvidelse, turisthandelen og de muligheder Øresundsforbindelsen giver samt strukturudviklingen i detailhandelen kan begrunde, at der i de kommende region- og kommuneplaner sikres arealmæssige muligheder for opførelse af op til m 2 bruttoareal til butiksformål i Hovedstadsområdet. Denne ramme vil også give mulighed for at bevare en dynamisk konkurrence i detailhandelen, - inden for de enkelte brancher og centrene imellem. Som det fremgår af bilaget, Foreløbigt skøn over restrummelighed samt udbygningsønsker til detailhandel, kan der inden for de gældende lokalplaner m.v. inden for centre i niveau 1 og 2 etableres ca m 2, og der er (foråret 1999) aktuelle planer om at udlægge yderligere ca m 2. Herudover udarbejder de 5 enheder særskilte retningslinier for udlæg af mindre arealer til butikker, der alene betjener en begrænset del af en by eller bydel (lokalcentre m.m.), samt for arealer til butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper og for mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Nyt detailhandelsareal placeres i eller i tilknytning til eksisterende centre og der etableres ikke nye decentrale centerdannelser i hovedstadsområdet. Den regionale centerstruktur i hovedstadsområdet Den regionale centerstruktur inden for detailhandlen omfatter 3 niveauer: Niveau 1 omfatter de regionale detailhandelscentre i hovedstadsområdet: Det nationale center i City, de regionale detailhandelscentre Ørestad City, Høje Tåstrup, Kgs. Lyngby, Hundige Centret og købstæderne Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør. Centrene forsyner større oplande på tværs af amts- og kommunegrænser med et bredt udbud af især udvalgs- 8 Regionplan 2001

11 Retningslinier varer, der tilgodeser alle eller næsten alle behov for indkøb. Niveau 2 omfatter kommunecentre ved trafikknudepunkter i den regionale hovedstruktur (bydelscentre Københavns kommune) og et kommende center ved Flintholm station. Endvidere indgår følgende detailhandelscentre Amagerbrogade /Amagercentret, Frederiksberg (primære butiksstrøg og Frederiksberg Centret), Rødovre, Hørsholm, Helsinge og Frederiksværk - som på grund af deres nuværende størrelse har regional betydning. Centrene forsyner oplande med muligheder for større dagligvareindkøb og indkøb af udvalgsvarer ud over det daglige behov. Niveau 3 omfatter øvrige kommune- og bydelscentre. Disse centre forsyner næroplande med muligheder for indkøb, der dækker det daglige behov. Fælles grundlag for planlægning af dagligvarehandelen For at begrænse trafikarbejdet i forbindelse med indkøb og tilgodese befolkningsgrupper uden bil, vil der i de enkelte enheders detailhandelsplanlægning blive lagt vægt på at sikre gode bolignære indkøbssteder for dagligvarer i kommune-, bydels- og lokalcentrene. I de regionale detailhandelscentre (niveau 1) - som i et større regionalt opland skal være et kvalitativt supplement til andre centre med den bredest mulige variation i indkøbsmulighederne med hensyn til butikker og sortiment m.m. - kan der på baggrund af særlige planlægningsmæssige begrundelser placeres enkelte dagligvarebutikker med over m 2 bruttoareal. I detailhandelscentre ved knudepunktsterminaler og de øvrige udpegede centre med regionalt orienteret detailhandel (niveau 2) hvor der skal være mulighed for varierede indkøbsmuligheder, som kan dækker de fleste typer af dagligvareindkøb - kan der på baggrund af særlige planlægningsmæssige begrundelser placeres enkelte dagligvarebutikker med over m 2 bruttoareal, dog maks m 2. I de øvrige kommune- og bydelscentre hvor butikkerne primært dækker det daglige behov for dagligvareindkøb - kan der placeres butikker med op til m 2 bruttoareal. Fælles grundlag for planlægning af udvalgsvarehandelen I de enkelte enheder vil der blive lagt vægt på at sikre varierede indkøbsmuligheder for udvalgsvarer, lokaliseret i et hierakisk opbygget net af centre, der er kollektivt såvel som biltrafikalt velbeliggende. Der lægges særlig vægt på, at nye store udvalgsvarebutikker placeres i eller med direkte tilknytning til bykerner og med den bedste trafikale tilgængelighed. I de regionale detailhandelscentre (niveau 1) hvor der skal være mulighed et bredt udbud af udvalgsvarebutikker, der kan dække behovet for alle eller næsten alle typer af udvalgsvareindkøb - kan der efter særlig planlægning placeres enkelte udvalgsvarebutikker med over m 2 bruttoareal. I detailhandelscentre ved knudepunktsterminaler og i de øvrige udpegede centre med regionalt orienteret detailhandel (niveau 2) - hvor de skal være mulighed for et varieret udbud af udvalgsvarebutikker, der kan dække de fleste typer af udvalgsvareindkøb- kan der på baggrund af særlige planlægningsmæssige begrundelser placeres enkelte udvalgsvarebutikker med over m 2, dog maks m 2. I øvrige kommune- og bydelscentre (niveau 3) med butikker der dækker de mest almindelig behov for udvalgsvareindkøb kan der placeres butikker med op til m 2 bruttoareal. Regionplan

12 Fælles retningslinier for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding Regionplanen skal angive retningslinier for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresse, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder, indsatsområder, samt en prioritering af indsatsområderne. Retningslinier for grundvandsbeskyttelse Områder med særlige drikkevandsinteresser. Særligt grundvandstruende aktiviteter, virksomheder og anlæg må ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser jf. kortbilag 1. Kildepladszoner/beskyttelsesnærzoner, sårbare områder. Inden for kildepladszoner/beskyttelsesnærzoner og i det omfang, der er udpeget følsomme/sårbare områder, hvor den naturlige beskyttelse af grundvandet er ringe må der ikke etableres nye grundvandstruende aktiviteter, virksomheder eller anlæg må der som hovedregel ikke gives tilladelse til nedgravning af tanke til olie eller kemikalier, der kan true grundvandet må der ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand, medmindre det kan dokumenteres, at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet. Indsatsområder og nitratfølsomme områder. Der er udpeget indsatsområder og nitratfølsomme områder, jf. kortbilag 2 og 3. Retningslinier for vandindvinding Anvendelsen af den begrænsede vandressource prioriteres efter følgende formål: 1. Vand til befolkningens almindelige drikkevandsforsyning. 2. Vand til opretholdelse af vandføring og vandstand i vådområder med henblik på at opfylde målsætninger for vandkvalitet og naturbeskyttelse. 3. Vand til øvrige formål, herunder erhvervsmæssige formål, markvanding og lignende. Vand fra afværgepumpninger, grundvandssænkninger og saltholdigt vand o.l., der er uegnet til drikkevandsformål, skal under afvejning af lokale forhold søges udnyttet til erhvervsmæssige formål e.l., hvor en ringere vandkvalitet kan accepteres. Enhedsforbrug til drikkevandsformål I Københavns Kommune er der for 2010 sat følgende mål for enhedsforbrug på årsbasis: Boliger 50 m 3 pr. person Sommerhuse 60 m 3 pr. stk. Kolonihaver 30 m 3 pr. stk. Institutioner 55 m 3 pr. ansat Byerhverv 20 m 3 pr. ansat Landbrug 24 m 3 pr. dyreenhed Det anbefales som udgangspunkt at bruge de samme enhedsforbrug, som Københavns, Roskilde og Frederiksberg amter bruger ved meddelelser af indvindingstilladelser i disse amter. I Københavns Kommune angives enhedsforbruget på årsbasis på følgende måde: Husholdning 40,2 m 3 pr. indbygger Institutioner 2,9 m 3 pr. indbygger Erhverv 12,4 m 3 pr. indbygger Fritidsformål 0,7 m 3 pr. indbygger Umålt forbrug 3,3 m 3 pr. indbygger Enhedsforbrug til vandingsformål Ved meddelelse af tilladelser til mark- og gartnerivanding benyttes følgende enhedsforbrug angivet som afgrødebetinget markvandingsbehov i mm/år: leret sandjord sandet lerjord Kartofler Frøafgrøder 50 0 Græs uden for omdrift 25 0 Græs og grøntfoder Specialafgrøder Bær- og frugtavl 100 Containerkulturer 800 Væksthuse Ved meddelelse af tilladelser til vanding af golfbaner benyttes følgende enhedsforbrug angivet i mm/år: Tee-steder 100 Greens 275 For-greens 125 (maks. 1,5 x areal af greens) Øvrige baner 0 Vandindvinding og naturinteresser Målsætninger for tilstanden i vandløb og hensynet til værdifulde vådområder skal indgå i vurderingen af ansøgninger om vandindvindingstilladelser. Der vil normalt ikke blive meddelt tilladelse til vandindvinding, hvis det kan medføre væsentlige forringelser i naturtilstanden i de berørte vandløb eller vådområder. Der kan kun undtagelsesvis meddeles nye tilladelser til indvinding af overfladevand fra søer og åer ligesom gamle tilladelser kun kan forlænges, hvis den naturmæssige påvirkning er ubetydelig. 10 Regionplan 2001

13 Retningslinier 1: DRIKKEVANDSINTERESSEOMRÅDER Kort 1 af 3 Kildepladszoner/beskyttelseszoner Områder med drikkevandsinteresser Områder med særlige drikkevandsinteresser Områder med begrænsede drikkevandsinteresser Regionplan

14 INDSATSOMRÅDER Indsatsområder med prioritering 1: Fælles retningslinier for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding 12 Regionplan 2001 Kort 2 af 3 1

15 Retningslinier 1: Kort 3 af 3 NITRATFØLSOMME OMRÅDER Nitratfølsomme områder Regionplan

16 Fælles retningslinier for råstofforsyning og indvinding Regionplanen skal udpege arealer til råstofindvinding. I hovedstadsområdet indvindes sand, grus og sten, der primært anvendes til bygge- og anlægsvirksomhed, samt i mindre omfang ler til teglværksbrug. 1. Råstofindvinding skal som hovedregel foregå indenfor indvindingsområderne i de udlagte graveområder. Indvindingsområderne kan ikke udlægges til andre formål der vanskeliggør senere råstofindvinding. 2. Tilladelse til råstofindvinding under grundvandsspejlet kan i visse tilfælde gives på baggrund af konkret vurdering. 3. Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner. 4. Der kan gives tilladelse til råstofindvinding udenfor de udlagte graveområder, hvis det ikke støder på væsentlige regionplanmæssige interesser. 5. Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening bør færdiggravede arealer som udgangspunkt efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift, eller skov der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvand skal der efterbehandles til natur eller rekreativ anvendelse. 6. Der er udlagt en række områder til indvinding af ler, disse områder er omfattet af anmeldte rettigheder efter råstofloven fra Der er udlagt 12 graveområder til indvinding af sand og grus i hovedstadsområdet. Graveområderne er endelig kortlagt med undtagelse af Alsønderup og Ølsted graveområder i Frederiksborg Amt. Graveområderne blev oprindeligt udlagt af Hovedstadsrådet i 1985 som planlægningsområder indenfor hvilke den videre råstofkortlægning forudsattes at ske. Efterhånden som graveområderne er blevet kortlagt er der udpeget indvindingsområder indenfor graveområderne. Råstofindvindingen foregår i al væsentlighed indenfor indvindingsområderne. 14 Regionplan 2001

17 Retningslinier Tikøb Alsønderup Ølsted Frederikssund Lynge Kyndby Gundsø Kyndeløse Himmelev Vasby Svogerslev Hedeland RÅSTOFINDVINDING 1: : Indvindingsområder for sand, grus og sten Ler- og kalkindvinding Sand-, grus- og stenindvinding uden for graveområde Ikke endeligt kortlagt regionalt graveområde Regionplan

18 Fælles retningslinier for affaldsbehandling og -deponering Regionplanens retningslinier skal sikre arealer der muliggør etablering af tilstrækkelig kapacitet til behandling og deponering af de forventede affaldsmængder. Det skal samtidig sikres, at nye affaldsanlæg og udvidelser af eksisterende anlæg sker, hvor dette er mest hensigtsmæssigt. Retningslinier 1. Følgende anlæg og aktiviteter må ikke lokaliseres i områder med væsentlige regionplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor:- deponeringsanlæg - anlæg for biologisk behandling af organisk affald- nedknusningsanlæg, sorteringsanlæg, omlastestationer o.lign. affaldsanlæggenanvendelse af slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding- genanvendelse af klasse 2 eller 3 -jord til bygge- og anlægsarbejder. 2. Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer således at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og nedennævnte affaldsanlæg bliver mindre end anført i nedenstående skema, med mindre det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed. Deponeringsanlæg Biogasanlæg Regionale komposteringsanlæg for haveaffald Komposteringsanlæg for andet end haveaffald Nedknusningsanlæg Komposteringsanlæg for haveaffald Affaldsforbrændingsanlæg Slamforbrændingsanlæg Slammineraliseringsanlæg Slamtørringsanlæg 500 m 500 m 500 m 500 m 500 m 300 m 150 m 150 m 100 m 100 m 3. I det omfang, at slagger fra affaldsforbrænding, bund- og flyveaske fra kulfyrede kraftværker og jord efter en konkret vurdering må anses for at kunne overholde kravene i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000, "Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder", gælder bekendtgørelsens regler. I tilfælde af, at bekendtgørelsens krav ikke kan overholdes, eller at den aktuelle situation ikke omfattes af bekendtgørelsen - fx flyveaske fra affaldsforbrænding og jord forurenet med andet end hvad der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 4 - vil den enkelte sag, med udgangspunkt i nedenstående retningslinier, blive vurderet konkret på grundlag af lokale forhold samt bygge- og anlægsarbejdets art og omfang. Retningslinierne vil endvidere blive lagt til grund i spørgsmålet om, hvorvidt en nærmere konkret vurdering kan være nødvendig i henhold til bekendtgørelsens 11, stk. 3. Med det formål at beskytte grundvandet gælder, at der i områder med særlige drikkevandsinteresser ikke må placeres deponeringsanlæg for eller udføres bygge/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 3, at der i indvindingsoplandet omkring kildepladser og i sårbare områder ikke må lokaliseres affaldsdeponeringsanlæg, anlæg for biologisk behandling af organisk affald eller udføres bygge/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 3, at der i sårbare områder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser ikke må udlægges/genanvendes slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding med mindre det kan godtgøres, at dette kan ske uden risiko for forurening af grundvandet, at der i kildepladszoner som hovedregel ikke må udføres bygge/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 2, og at kulslagge samt slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding ikke må udlægges i kildepladszoner. 4. Havneslam, der ikke kan klappes eller nyttiggøres, skal i videst mulig omfang deponeres i umiddelbar nærhed af oprensningsstedet. Mobile nedknusningsanlæg for bygningsaffald, som anvendes midlertidigt i forbindelse med nedrivningsprojekter, er ikke omfattet af retningslinie 1 og 2. Affaldsanlæg omfatter anlæg som modtager, behandler, omlaster eller deponerer affald og som er godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Deponeringsanlæg omfatter anlæg for deponering af ikke-forbrændingsegnet affald og specialdepoter. Endvidere omfatter deponeringsanlæg depoter for forurenet jord. Vedr. forureningsklasser for jord henvises til: Vejledning i håndtering af forurende jord på Sjælland, juli Anlæg for biologisk behandling af organisk affald omfatter anlæg, hvor organisk affald omsættes ved mineralisering, kompostering eller bioforgasning. 16 Regionplan 2001

19 Retningslinier Skibstrup losseplads 220/580 Frederiksværk losseplads 155/- Toelt losseplads 50/- I/S Nordforbrænding 70 Kyndby losseplads -/400 Ørnestenen losseplads -/40 I/S Vestforbrænding 500 I/S Amagerforbrænding 400 I/S VEGA 50 I/S KARA Forbrændingsanlæg 160 Kalvebod Miljøcenter -/2600 Affaldsdeponi af /- I/S KARA Hedeland 500/- AV Miljø / AV Specialdepot 40/360 I/S KARA Køge 240/- AFFALDSBEHANDLING OG AFFALDSDEPONERING 1: Forbrændingsanlæg, planlagt kapacitet i 100 ton, pr Eksisterende losseplads Ny losseplads 220/550 Eksisterende losseplads, som kan udvides Restkapacitet/udlagt, men ikke anlagt kapacitet i 1000m 3 pr Regionplan

20 Fælles retningslinier for jorddeponering Regionplanen skal sikre, at der reserveres arealer til etablering af en tilstrækkelig kapacitet til behandling og deponering af affald, herunder forurenet jord. Med henblik på reduktion af mængden af forurenet jord til deponering er fastsat retningslinier for behandling og genanvendelse af forurenet jord. 1. Ren jord må ikke deponeres på miljøgodkendte deponeringsanlæg samt på specialdepoter. 2. Ren og lettere forurenet jord skal som udgangspunkt genanvendes til bygge og anlægsarbejder. 3. Forurenet jord skal anvises til rensning, med mindre det af tekniske/økonomiske årsager ikke kan renses og defor skal anvises til et miljøgodkendt deponeringsanlæg. 4. Deponeringsanlæg for forurenet jord lokaliseres i overensstemmelse med retningslinierne for lokalisering af affaldsanlæg. 5. Der udlægges areal til deponering af forurenet jord, jf. kortbilag. 18 Regionplan 2001