Regionplan 2001 for Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionplan 2001 for Københavns Kommune"

Transkript

1 Regionplan 2001 for Københavns Kommune november 2001

2 Regionplan 2001 for Københavns Kommune Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Vedtaget Udgivet af Telefon Trykning Oplag Kort ISBN Københavns Kommune Økonimiforvaltningen Rådhuset 1599 København V 26. juni 2001 af Hovedstadens Udviklingsråd Hovedstadens Udviklingsråd Gl. Køge Landevej Valby Vester Kopi 5000 Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright

3 Regionplan 2001 for Københavns Kommune

4 Indhold REGIONPLAN 2001 Forord Fælles regionplanretningslinier for hovedstadsområdet Det fælles grundlag for regionplanlægningen i Hovedstadsområdet Det fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen Fælles retningslinier for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding Fælles retningslinier for råstofforsyning og indvinding Fælles retningslinier for affaldsbehandling og deponering Fælles retningslinier for jorddeponering Redegørelse Regionplanretningslinier for Københavns Kommune Regionale mål for Københavns Kommune Københavns byudviklingsstrategi Lokaliseringsstrategi - erhverv Lokaliseringstrategi - boliger Retningslinier for detailhandel Retningslinier for regionale trafikanlæg Retningslinier for regionale tekniske anlæg Retningslinier for virksomheder med særlige beliggenhedskrav Retningslinier for regionale naturområder Retningslinier for vandområdernes kvalitet Redegørelse Regionplan 2001

5 Forord Det glæder mig hermed på at kunne Udviklingsrådets den vegne endelige at kunne udgave præsen- af præsentere Regionplan tere den endelige 2001 udgave for Hovedstadsregionenplan 2001 for af Region- Hovedstadsregionen. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) (HUR) overtog overtog den 1. juli den juli regionplanlægningen fra de fem fra amtslige de femen- amtslige heder: Københavns enheder: Københavns Kommune, 2000 regionplanlægningen Kommune, Frederiksberg Frederiksberg Kommune, Kommunehavns Amt, Københavns Roskilde Amt, Amt Roskilde og Fre- Køben- Amt deriksborg og Frederiksborg Amt, med henblik Amt, med på at henblik udarbejde på en at samlet udarbejde regionplan en samlet for regionplan hele Hovedstadsregionen. for hele Hovedstadsregionen. overdraget HUR fem politisk fik overdraget vedtagne fem HUR fik politisk forslag til vedtagne Regionplan forslag 2001 til til videre Regionplan behandling Det blev til videre vurderet, behandling. det ikke inden Det blev for en vurderet, rimelig at tid det var at ikke muligt inden at sammenfatte for rimelig planforslagene til ét at samlet sammenfatte forslag planforsla- Hoved- tid var muligt gene stadsregionen, til ét samlet og forslag det blev for derfor Hovedstadsregionen, besluttet at offentliggøre og det de blev fem derfor forslag besluttet uden ændringer, at offentliggøre sådan som de fem de var forslag vedtaget uden i ændringer, enhederne. sådan som de var vedtaget i enhederne. HUR HUR gennemførte gennemførte en en høring høring af af de de fem fem regionplanforslag regionplanforslag i begyndelsen begyndelsen af I offentlighedsperioden holdt HUR en lang række af I offentlighedsperioden holdt HUR en lang række møder møder med borgere og kommunalpolitikere. Desuden modtog HUR med borgere og kommunalpolitikere. Desuden modtog HUR omkring 500 breve med indsigelser og omkring 500 breve med indsigelser og bemærkninger, som gav anledning til en række justeringer af pla- bemærkninger, som gav anledning til en række justeringer af planen. nen. En omfattende indsigelse fra En omfattende indsigelse fra miljøog energiministeren gav desuden miljø- og energiministeren gav desuden anledning til et længere anledning til et længere forhandlingsforløb, forhandlingsforløb, som betød, at der blev nedlagt som veto betød, mod at en forskellige række fremsatte af de indsigelser oprindelige blev arealudlæg, trukket som tilbage derfor og derfor ikke fremgår ikke fremgår af den af endelige den endelige plan. plan. Der foreligger nu en vedtaget Regionplan Der foreligger 2001 nu for en vedtaget Hovedstadsregioneonplan 2001 bestående for Hovedstadsregio- af 5 delplaner, Regi- som nen bestående på fleste af områder 5 delplaner, er harmoniseret. på de fleste De områder fem enheders er harmonise- som regionplanforslag byggede på et aftalt fælles planlægningsgrundlag, som indeholder en fælles hovedstruktur og fælles lokaliserings- ret. principper. De fem Der enheders har desuden regionplanforslag gjort en byggede særlig indsats på et aftalt for at fælles har- været planlægningsgrundlag, monisere retningslinierne som for indeholder række en fælles temaer, hovedstruktur som nødvendigvis og fæl- en les må lokaliseringsprincipper. vurderes på tværs af amtsgrænserne ikke været alene gjort inden særlig for ind- Der har desuden sats Hovedstadsregionen, for at harmonisere men retningslinierne tilfælde for en også række i forhold temaer, til som det nød- i visse vendigvis øvrige Sjælland. må vurderes Det gælder på tværs f.eks af amtsgrænserne detailhandelsplanlægningen, - ikke alene inden for grundvandsbeskyttelsen, Hovedstadsregionen, men råstofforsyningen tilfælde samt også affalds- i forhold og til jordde- det øv- i vissrigponeringen. Sjælland. Temaerne Det gælder vedrørende f.eks detailhandelsplanlægningen, natur- og miljøforholdene grundvandsbeskyttelsen, kunnet koordineres råstofforsynin- i samme grad, har ikke gen og en samt tilpasning affalds- på og disse jorddeponeringen. må afvente Temaerne den næste vedrørende regionplan- na- områder tur- revision. og miljøforholdene har ikke kunnet koordineres i samme grad, og Med en Regionplan tilpasning på 2001 disse har områder HUR må sikret afvente et godt den udbud næste af regionplanrevisiongende boliger og erhvervsarealer i velbelig- hele Hovedstadsregionen. Derved Med får også Regionplan de mindre 2001 bysamfund har HUR sikret rundt et omkring godt udbud i regionen af velbeliggende mulighed for lokaludviklng. boliger og erhvervsarealer Regionplanen i hele styrker Hovedstadsregionen. endvidere Derved Hovedstadsregionen i samarbejdet får også de mindre bysamfund såvel i forhold til hele rundt omkring i regionen mulighed Øresundsregionen, som i forhold for lokal udviklng. Regionplanen til det øvrige Sjælland og styrker endvidere Hovedstadsregionen i samarbejdet såvel i forhold Danmark. Det samlende princop for byudviklingen i til hele Øresundsregionen, som i Hovedstadsregionen er en udvikling af den såkaldte Fingerplan, forhold til det øvrige Sjælland og Danmark. Det samlende princip for som er bygget op om S-bane- og byudviklingen i Hovedstadsregionen regionalbanenettet. Regionplan er en udvikling af den såkaldte 2001 bygger videre på det princip Fingerplan, ved at sikre som muligheder er bygget for op byudvikling om S- bane- og i regionalbanenettet. tilknytning til nye stationer i St. Regionplan 2001 Rørbæk bygger ved videre Frederikssund og på det princip ved mellem at sikre Hillerød muligheder og for byudvikling Allerød samt i tilknytning omkring Trekroner til nye stationer station i St. ved Rørbæk Roskilde ved Universitet. Frederikssund Disse og arealudlæg mellem Hillerød vigtige og Allerød for at samt kunne omkring tilgodese Trekroner den stigende station efterspørgsel i Universitet. regionen på Disse arealer areal- til ved Roskilde medico-, IT- og kontor- /servicevirksomheder. udlæg Med Regionplan er vigtige for 2001 at kunne er der tilgodese endvidere den stigende skabt et efterspørgsel planlægningsmæssigt på grundlag arealer for til medico-, de aktuelle IT- i regionen og store kontor- trafikinvesteringer /servicevirksomheder. i regionen, herunder udvidelserne af motorringvejen Regionplan og Køge 2001 Bugt er der motorvej- endvi- Med dere en etablering skabt planlægningsmæssigt af ringbane på grundlag S-togsnettet for de og aktuelle metro samt store trafikinvesteringer baneudlægget i regionen, mellem København herunder udvidelserne og Ringsted. af Motorringvejen og Køge Bugt Motorvejen etablering af ringbane Det er således på S-togsnettet, min klare Metro en opfattelse, samt at Regionplan baneudlægget 2001 mellem udgør et København grundlag og Ringsted. for regionens videre godt udvikling og for det videre arbejde Det med er Regionplanrevision således min klare opfattelse, at Regionplan 2001 udgør et godt grundlag for regionens videre udvikling Kristian og for Ebbensgaard det videre arbejde med Regionplanrevision Med venlig hilsen Kristian Ebbensgaard Foto. Michael Daugaard Regionplan

6 4 Regionplan 2001

7 Regionplanretningslinier 2001 for hovedstadsområdet Regionplan

8 Det fælles grundlag for regionplanlægningen i hovedstadsområdet Hovedstadsområdet er i dag Danmarks eneste storbyområde af international klasse. Det er afgørende, at denne position videreudvikles. Området har i disse år fået en række nye muligheder, som kan udnyttes til at styrke positionen: Samarbejdet med Malmö og Skåne om en fremtidig Øresundsregion, Øresundsbroen, udbygning af Københavns lufthavn og den trafikale infrastruktur, som skaber et knudepunkt med alle trafikarter af international klasse. Adgangen til landene øst og syd for Østersøen åbner for samarbejde af økonomisk og miljømæssig betydning, som det er politisk vigtigt at udbygge. Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende byområde med 1/3 af landets befolkning. Området står over for store udviklingsopgaver, bl.a. i lyset af den faste forbindelse over Øresund. Udviklingen vil også stille store krav til planlægningen, som skal medvirke til, at storbyområdet fortsat kan fungere på et sammenhængende og bæredygtigt grundlag. Fingerbystrukturen er grundlaget for byudviklingen i hele hovedstadsområdet. Fingerbystrukturen fastlægger principperne for opdeling af hovedstadsområdet i by og land samt principperne for en integreret lokaliserings- og trafikplanlægning. Fingerbystrukturen omfatter det samlede Fingerbyområde, som strækker sig fra det centrale København til de fem købstæder: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge. Fingerbyområdet rummer ca. 85% af hovedstadsområdets befolkning. De kvaliteter og det helhedssyn på hovedstadsområdets udvikling, som kendetegner fingerbystrukturen, udgør det fælles overordnede planlægningsgrundlag for de fem regionplanenheder. Den helt specielle form, som hovedstadsregionens fysiske udvikling har fået, er resultatet af 50 års kontinuerlig planlægning. Fingerplanen blev introduceret i 1948 og har siden haft afgørende indflydelse på storbyens vækst. Boligområderne skulle samles i byfingrene forbundet med de centrale erhvervsområder af radiale baner og veje. Det stærkt stigende arealforbrug i efterkrigstiden resulterede i en forlængelse og fortykkelse af fingrene, og udflytning af arbejdspladser fra de centrale byområder til byfingrene medførte et behov for styrkede trafikale forbindelser på tværs af fingrene. Principskitsen fra 1961 og Regionplan 1973 var mellemstadier på vej til Hovedstadsrådets Regionplan 1989, som i forbindelse med Hovedstadsrådets nedlæggelse i 1989 med et landsplandirektiv blev tillagt retsvirkning som regionplan i de fem enheder i hovedstadsområdet, det vil sige Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. I hovedstadsområdet gennemføres regionplanlægningen i et samarbejde mellem de fem amtskommunale enheder. En koordinering har fundet sted i forbindelse med udarbejdelsen af 1993-planerne, og samarbejdet blev videreført ved regionplanrevisionerne i I forbindelse med regionplanrevisionen i 2001 sker der en yderligere udvidelse af det fælles regionplangrundlag for hovedstadsområdet, herunder en koordinering af tidsplanerne for gennemførelsen. Baggrunden for udarbejdelsen af Regionplan 1993 og 1997 i hver af de fem enheder var en fælles hovedstruktur og fælles overordnede lokaliseringsprincipper suppleret med specifikke principper for de enkelte enheder, afhængigt af deres beliggenhed i det samlede hovedstadsområde samt af den enkelte regionplanmyndigheds målsætning. Det fælles planlægningsgrundlag, som videreføres og suppleres ved revisionerne i 2001 er følgende: - Der forudsættes en kontinuitet i planlægningen i forhold til Hovedstadsrådets Regionplan 1989 og de fem enheders og 1997-planer, og det forudsættes, at der alene fremlægges regionplanforslag, som fastholder eller udvikler den fælles hovedstruktur og de dertil knyttede principper. Den fremtidige byudvikling skal knyttes til den eksisterende/under anlæg værende infrastruktur for at få størst muligt udbytte af foretagne investeringer. Arbejdspladser inden for kontor- og serviceerhverv bør koncentreres på stationsnære arealer med højfrekvent banebetjening. Tæt boligbebyggelse bør ligeledes placeres stationsnært. Enhedernes regionplaner skal støtte det overordnede trafikpolitiske mål om at styrke den kollektive trafik i hovedstadsområdet, for at fastholde og om muligt udvide den kollektive trafiks andel af den totale persontrafik. Det skal desuden sikres, at de nye muligheder, som kommer til udtryk ved, at hovedstadsområdet tillægges øget betydning nationalt og internationalt, udnyttes positivt. I lyset af beslutningen om den faste Øresundsforbindelse bør det regionale samarbejde på tværs af Øresund om fysisk planlægning og miljøbeskyttelse styrkes. Integrationen i Øresundsregionen bør fremmes ved etableringen af en højklasset kollektiv trafikbetjening, et fælles takstsystem og direkte forbindelser uden skift fra Skåne til hovedstadsområdets overordnede kollektive trafiksystem. Endvidere bør lokaliseringen af byud- 6 Regionplan 2001

9 Retningslinier viklingen understøtte det kollektive trafiksystem. Det overordnede banesystem på Sjælland planlægges udbygget på strækningen København H - Ringsted. En sådan udbygning vil reducere rejsetiderne både mod vest via Storebæltsforbindelsen og mod syd til Tyskland. Med baggrund i den forventede udbygning bør der ske en koordinering med regionplanlægningen i Vestsjællands og Storstrøms amter med henblik på at fremme et langsigtet bæredygtigt transport- og byudviklingsmønster. (København-Ringsted projektet blev skrinlagt af regeringen sidst i 1999 efter fastlæggelsen af det fælles grundlag for regionplanlægningen). Regionplanerne i de fem enheder vil blive baseret på de fælles aftalte lokaliseringsprincipper, der prioriterer stationsnærhed. Ved udlæg af nye områder til byformål skal afgrænsningen mod det åbne land fastlægges under særlig respekt for de bevaringshensyn, som knytter sig til disse ikke-bymæssige områder som en fælles naturressource for alle borgere i hovedstadsområdet. Heri indgår som et væsentligt led de regionale friluftsområder. Med regionplanerne i 2001 er det ønsket at videreføre det samarbejde på tværs af administrative grænser mellem de fem enheder, som har været lagt til grund for og 1997-planerne. Samarbejdet omfatter - foruden arbejdet med fælles overordnede lokaliseringsprincipper - bl.a. en koordinering af planernes retningslinier for tekniske anlæg, for kvalitetskravene til områdets søer og vandløb samt for vandindvinding og grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet om fælles retningslinier for vandindvinding og grundvandsbeskyttelse har udgangspunkt i Vandplan Sjælland. Som forberedelse til regionplanrevision 2001 udarbejdede de fem enheder i 1999 i fællesskab en beretning om det fælles plangrundlag samt en række plantemaer, hvor der har vist sig behov for at fastlægge fælles regionplanmæssige retningslinier på tværs af administrative grænser. Det drejer sig om i alt fem temaer: Detailhandelsstruktur Vandforsyning og grundvandsbeskyttelse Råstofforsyning og -indvinding Affaldsbehandling og -deponering Jorddeponering. Der er siden udarbejdet et fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen i hovedstadsområdet og forslag til fælles regionplanretningslinier for de øvrige 4 temaer. Regionplan

10 Fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen i hovedstadsområdet Hovedstadsområdets detailhandel Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende byområde med 1/3 af landets befolkning, hvoraf 85% bor inden for Fingerbyområdet, hvor befolkningstætheden mange steder er større end i det øvrige Danmark. Indkøbsmønstret i hovedstadsområdet går - især inden for udvalgsvarehandlen - på tværs af de administrative grænser mellem kommuner og amter, ligesom dele af omsætningen, specielt i City, hidrører fra borgere bosat udenfor Hovedstadsområdet og fra turister. Center- og indkøbsstrukturen, den sammenhængende bebyggelse i Fingerbyområdet samt det store antal borgere, der pendler imellem byområderne, gør det vanskeligt at fastlægge de enkelte centres handelsoplande. De gennemførte detailhandelsanalyser i Hovedstadsområdet har vist, at dagligvarehandel og udvalgsvarehandel er forskellig med hensyn til indkøbsmønstre, oplandsstørrelse og centerorientering. Der må derfor lægges forskellige principper til grund for den fremtidige planlægning for de to hovedtyper af butikker. I hovedstadsområdet findes stadig et fintmasket net af indkøbsmuligheder for dagligvarer. Detailhandelsanalyserne viser, at relativt få centre - herunder centrene med lavprisvarehuse - har en dagligvareomsætning, som har regional betydning for dagligvarehandlen. Udvalgsvarehandelen er koncentreret i færre centre med et bredt udvalgsvaresortiment samt i store udvalgsvarebutikker med særlige varer. De fastlagte regionale detailhandelscentre, der tegner sig for knap 40% af den samlede udvalgsvareomsætning, er velbeliggende i Fingerbyen og har god tilgængelighed med såvel kollektiv som individuel trafik. Udvalgsvarebutikkernes oplande er meget varierende og afhænger ikke kun af butikkens størrelse, men også af hvor specialiseret butikkernes varesortiment er. En lille butik med et specielt udvalg kan således have det meste af regionen som opland, mens en langt større butik med et mere almindeligt vareudbud kan have et meget mindre opland. På baggrund af de af detailhandelsanalyserne vurderes det, at butikker under m 2 bruttoareal i Fingerbyområdet normalt ikke har nogen større regional betydning. De regionale enheder i Hovedstadsområdet ønsker, at der også i den forestående planlægning - begrundet i befolkningstætheden og den sammenhængende bystruktur - bliver mulighed for at fastlægge butiksstørrelser i Fingerbyområdet, som er større end planlovens anbefalede maksimale størrelser på m 2 bruttoareal for dagligvare- og m 2 bruttoareal for udvalgsvarebutikker. Lokalisering af detailhandel i hovedstadsområdet Fingerbystrukturen og den dertil knyttede opdeling af Hovedstadsområdet i by og land samt det fælles overordnede regionplangrundlag, med en integreret lokaliserings- og trafikplanlægning med vægt på stationsnærhedsprincippet, er udgangspunktet for detailhandelsplanlægningen. Det fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen, tager udgangspunkt i centerstrukturen i de gældende regionplaner, samt resultaterne af de detailhandelsanalyser, der er gennemført i De fem enheder fastlægger den fremtidige centerstruktur, tilladte butiksstørrelser samt afgrænser centrene og fastlægger deres udvidelsesmuligheder i regionplan-/ kommuneplantillæg efter principperne i det fælles plangrundlag. Det skønnes, at den forventede forbrugsudvidelse, turisthandelen og de muligheder Øresundsforbindelsen giver samt strukturudviklingen i detailhandelen kan begrunde, at der i de kommende region- og kommuneplaner sikres arealmæssige muligheder for opførelse af op til m 2 bruttoareal til butiksformål i Hovedstadsområdet. Denne ramme vil også give mulighed for at bevare en dynamisk konkurrence i detailhandelen, - inden for de enkelte brancher og centrene imellem. Som det fremgår af bilaget, Foreløbigt skøn over restrummelighed samt udbygningsønsker til detailhandel, kan der inden for de gældende lokalplaner m.v. inden for centre i niveau 1 og 2 etableres ca m 2, og der er (foråret 1999) aktuelle planer om at udlægge yderligere ca m 2. Herudover udarbejder de 5 enheder særskilte retningslinier for udlæg af mindre arealer til butikker, der alene betjener en begrænset del af en by eller bydel (lokalcentre m.m.), samt for arealer til butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper og for mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Nyt detailhandelsareal placeres i eller i tilknytning til eksisterende centre og der etableres ikke nye decentrale centerdannelser i hovedstadsområdet. Den regionale centerstruktur i hovedstadsområdet Den regionale centerstruktur inden for detailhandlen omfatter 3 niveauer: Niveau 1 omfatter de regionale detailhandelscentre i hovedstadsområdet: Det nationale center i City, de regionale detailhandelscentre Ørestad City, Høje Tåstrup, Kgs. Lyngby, Hundige Centret og købstæderne Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør. Centrene forsyner større oplande på tværs af amts- og kommunegrænser med et bredt udbud af især udvalgs- 8 Regionplan 2001

11 Retningslinier varer, der tilgodeser alle eller næsten alle behov for indkøb. Niveau 2 omfatter kommunecentre ved trafikknudepunkter i den regionale hovedstruktur (bydelscentre Københavns kommune) og et kommende center ved Flintholm station. Endvidere indgår følgende detailhandelscentre Amagerbrogade /Amagercentret, Frederiksberg (primære butiksstrøg og Frederiksberg Centret), Rødovre, Hørsholm, Helsinge og Frederiksværk - som på grund af deres nuværende størrelse har regional betydning. Centrene forsyner oplande med muligheder for større dagligvareindkøb og indkøb af udvalgsvarer ud over det daglige behov. Niveau 3 omfatter øvrige kommune- og bydelscentre. Disse centre forsyner næroplande med muligheder for indkøb, der dækker det daglige behov. Fælles grundlag for planlægning af dagligvarehandelen For at begrænse trafikarbejdet i forbindelse med indkøb og tilgodese befolkningsgrupper uden bil, vil der i de enkelte enheders detailhandelsplanlægning blive lagt vægt på at sikre gode bolignære indkøbssteder for dagligvarer i kommune-, bydels- og lokalcentrene. I de regionale detailhandelscentre (niveau 1) - som i et større regionalt opland skal være et kvalitativt supplement til andre centre med den bredest mulige variation i indkøbsmulighederne med hensyn til butikker og sortiment m.m. - kan der på baggrund af særlige planlægningsmæssige begrundelser placeres enkelte dagligvarebutikker med over m 2 bruttoareal. I detailhandelscentre ved knudepunktsterminaler og de øvrige udpegede centre med regionalt orienteret detailhandel (niveau 2) hvor der skal være mulighed for varierede indkøbsmuligheder, som kan dækker de fleste typer af dagligvareindkøb - kan der på baggrund af særlige planlægningsmæssige begrundelser placeres enkelte dagligvarebutikker med over m 2 bruttoareal, dog maks m 2. I de øvrige kommune- og bydelscentre hvor butikkerne primært dækker det daglige behov for dagligvareindkøb - kan der placeres butikker med op til m 2 bruttoareal. Fælles grundlag for planlægning af udvalgsvarehandelen I de enkelte enheder vil der blive lagt vægt på at sikre varierede indkøbsmuligheder for udvalgsvarer, lokaliseret i et hierakisk opbygget net af centre, der er kollektivt såvel som biltrafikalt velbeliggende. Der lægges særlig vægt på, at nye store udvalgsvarebutikker placeres i eller med direkte tilknytning til bykerner og med den bedste trafikale tilgængelighed. I de regionale detailhandelscentre (niveau 1) hvor der skal være mulighed et bredt udbud af udvalgsvarebutikker, der kan dække behovet for alle eller næsten alle typer af udvalgsvareindkøb - kan der efter særlig planlægning placeres enkelte udvalgsvarebutikker med over m 2 bruttoareal. I detailhandelscentre ved knudepunktsterminaler og i de øvrige udpegede centre med regionalt orienteret detailhandel (niveau 2) - hvor de skal være mulighed for et varieret udbud af udvalgsvarebutikker, der kan dække de fleste typer af udvalgsvareindkøb- kan der på baggrund af særlige planlægningsmæssige begrundelser placeres enkelte udvalgsvarebutikker med over m 2, dog maks m 2. I øvrige kommune- og bydelscentre (niveau 3) med butikker der dækker de mest almindelig behov for udvalgsvareindkøb kan der placeres butikker med op til m 2 bruttoareal. Regionplan

12 Fælles retningslinier for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding Regionplanen skal angive retningslinier for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresse, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder, indsatsområder, samt en prioritering af indsatsområderne. Retningslinier for grundvandsbeskyttelse Områder med særlige drikkevandsinteresser. Særligt grundvandstruende aktiviteter, virksomheder og anlæg må ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser jf. kortbilag 1. Kildepladszoner/beskyttelsesnærzoner, sårbare områder. Inden for kildepladszoner/beskyttelsesnærzoner og i det omfang, der er udpeget følsomme/sårbare områder, hvor den naturlige beskyttelse af grundvandet er ringe må der ikke etableres nye grundvandstruende aktiviteter, virksomheder eller anlæg må der som hovedregel ikke gives tilladelse til nedgravning af tanke til olie eller kemikalier, der kan true grundvandet må der ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand, medmindre det kan dokumenteres, at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet. Indsatsområder og nitratfølsomme områder. Der er udpeget indsatsområder og nitratfølsomme områder, jf. kortbilag 2 og 3. Retningslinier for vandindvinding Anvendelsen af den begrænsede vandressource prioriteres efter følgende formål: 1. Vand til befolkningens almindelige drikkevandsforsyning. 2. Vand til opretholdelse af vandføring og vandstand i vådområder med henblik på at opfylde målsætninger for vandkvalitet og naturbeskyttelse. 3. Vand til øvrige formål, herunder erhvervsmæssige formål, markvanding og lignende. Vand fra afværgepumpninger, grundvandssænkninger og saltholdigt vand o.l., der er uegnet til drikkevandsformål, skal under afvejning af lokale forhold søges udnyttet til erhvervsmæssige formål e.l., hvor en ringere vandkvalitet kan accepteres. Enhedsforbrug til drikkevandsformål I Københavns Kommune er der for 2010 sat følgende mål for enhedsforbrug på årsbasis: Boliger 50 m 3 pr. person Sommerhuse 60 m 3 pr. stk. Kolonihaver 30 m 3 pr. stk. Institutioner 55 m 3 pr. ansat Byerhverv 20 m 3 pr. ansat Landbrug 24 m 3 pr. dyreenhed Det anbefales som udgangspunkt at bruge de samme enhedsforbrug, som Københavns, Roskilde og Frederiksberg amter bruger ved meddelelser af indvindingstilladelser i disse amter. I Københavns Kommune angives enhedsforbruget på årsbasis på følgende måde: Husholdning 40,2 m 3 pr. indbygger Institutioner 2,9 m 3 pr. indbygger Erhverv 12,4 m 3 pr. indbygger Fritidsformål 0,7 m 3 pr. indbygger Umålt forbrug 3,3 m 3 pr. indbygger Enhedsforbrug til vandingsformål Ved meddelelse af tilladelser til mark- og gartnerivanding benyttes følgende enhedsforbrug angivet som afgrødebetinget markvandingsbehov i mm/år: leret sandjord sandet lerjord Kartofler Frøafgrøder 50 0 Græs uden for omdrift 25 0 Græs og grøntfoder Specialafgrøder Bær- og frugtavl 100 Containerkulturer 800 Væksthuse Ved meddelelse af tilladelser til vanding af golfbaner benyttes følgende enhedsforbrug angivet i mm/år: Tee-steder 100 Greens 275 For-greens 125 (maks. 1,5 x areal af greens) Øvrige baner 0 Vandindvinding og naturinteresser Målsætninger for tilstanden i vandløb og hensynet til værdifulde vådområder skal indgå i vurderingen af ansøgninger om vandindvindingstilladelser. Der vil normalt ikke blive meddelt tilladelse til vandindvinding, hvis det kan medføre væsentlige forringelser i naturtilstanden i de berørte vandløb eller vådområder. Der kan kun undtagelsesvis meddeles nye tilladelser til indvinding af overfladevand fra søer og åer ligesom gamle tilladelser kun kan forlænges, hvis den naturmæssige påvirkning er ubetydelig. 10 Regionplan 2001

13 Retningslinier 1: DRIKKEVANDSINTERESSEOMRÅDER Kort 1 af 3 Kildepladszoner/beskyttelseszoner Områder med drikkevandsinteresser Områder med særlige drikkevandsinteresser Områder med begrænsede drikkevandsinteresser Regionplan

14 INDSATSOMRÅDER Indsatsområder med prioritering 1: Fælles retningslinier for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding 12 Regionplan 2001 Kort 2 af 3 1

15 Retningslinier 1: Kort 3 af 3 NITRATFØLSOMME OMRÅDER Nitratfølsomme områder Regionplan

16 Fælles retningslinier for råstofforsyning og indvinding Regionplanen skal udpege arealer til råstofindvinding. I hovedstadsområdet indvindes sand, grus og sten, der primært anvendes til bygge- og anlægsvirksomhed, samt i mindre omfang ler til teglværksbrug. 1. Råstofindvinding skal som hovedregel foregå indenfor indvindingsområderne i de udlagte graveområder. Indvindingsområderne kan ikke udlægges til andre formål der vanskeliggør senere råstofindvinding. 2. Tilladelse til råstofindvinding under grundvandsspejlet kan i visse tilfælde gives på baggrund af konkret vurdering. 3. Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner. 4. Der kan gives tilladelse til råstofindvinding udenfor de udlagte graveområder, hvis det ikke støder på væsentlige regionplanmæssige interesser. 5. Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening bør færdiggravede arealer som udgangspunkt efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift, eller skov der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvand skal der efterbehandles til natur eller rekreativ anvendelse. 6. Der er udlagt en række områder til indvinding af ler, disse områder er omfattet af anmeldte rettigheder efter råstofloven fra Der er udlagt 12 graveområder til indvinding af sand og grus i hovedstadsområdet. Graveområderne er endelig kortlagt med undtagelse af Alsønderup og Ølsted graveområder i Frederiksborg Amt. Graveområderne blev oprindeligt udlagt af Hovedstadsrådet i 1985 som planlægningsområder indenfor hvilke den videre råstofkortlægning forudsattes at ske. Efterhånden som graveområderne er blevet kortlagt er der udpeget indvindingsområder indenfor graveområderne. Råstofindvindingen foregår i al væsentlighed indenfor indvindingsområderne. 14 Regionplan 2001

17 Retningslinier Tikøb Alsønderup Ølsted Frederikssund Lynge Kyndby Gundsø Kyndeløse Himmelev Vasby Svogerslev Hedeland RÅSTOFINDVINDING 1: : Indvindingsområder for sand, grus og sten Ler- og kalkindvinding Sand-, grus- og stenindvinding uden for graveområde Ikke endeligt kortlagt regionalt graveområde Regionplan

18 Fælles retningslinier for affaldsbehandling og -deponering Regionplanens retningslinier skal sikre arealer der muliggør etablering af tilstrækkelig kapacitet til behandling og deponering af de forventede affaldsmængder. Det skal samtidig sikres, at nye affaldsanlæg og udvidelser af eksisterende anlæg sker, hvor dette er mest hensigtsmæssigt. Retningslinier 1. Følgende anlæg og aktiviteter må ikke lokaliseres i områder med væsentlige regionplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor:- deponeringsanlæg - anlæg for biologisk behandling af organisk affald- nedknusningsanlæg, sorteringsanlæg, omlastestationer o.lign. affaldsanlæggenanvendelse af slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding- genanvendelse af klasse 2 eller 3 -jord til bygge- og anlægsarbejder. 2. Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer således at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og nedennævnte affaldsanlæg bliver mindre end anført i nedenstående skema, med mindre det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed. Deponeringsanlæg Biogasanlæg Regionale komposteringsanlæg for haveaffald Komposteringsanlæg for andet end haveaffald Nedknusningsanlæg Komposteringsanlæg for haveaffald Affaldsforbrændingsanlæg Slamforbrændingsanlæg Slammineraliseringsanlæg Slamtørringsanlæg 500 m 500 m 500 m 500 m 500 m 300 m 150 m 150 m 100 m 100 m 3. I det omfang, at slagger fra affaldsforbrænding, bund- og flyveaske fra kulfyrede kraftværker og jord efter en konkret vurdering må anses for at kunne overholde kravene i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000, "Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder", gælder bekendtgørelsens regler. I tilfælde af, at bekendtgørelsens krav ikke kan overholdes, eller at den aktuelle situation ikke omfattes af bekendtgørelsen - fx flyveaske fra affaldsforbrænding og jord forurenet med andet end hvad der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 4 - vil den enkelte sag, med udgangspunkt i nedenstående retningslinier, blive vurderet konkret på grundlag af lokale forhold samt bygge- og anlægsarbejdets art og omfang. Retningslinierne vil endvidere blive lagt til grund i spørgsmålet om, hvorvidt en nærmere konkret vurdering kan være nødvendig i henhold til bekendtgørelsens 11, stk. 3. Med det formål at beskytte grundvandet gælder, at der i områder med særlige drikkevandsinteresser ikke må placeres deponeringsanlæg for eller udføres bygge/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 3, at der i indvindingsoplandet omkring kildepladser og i sårbare områder ikke må lokaliseres affaldsdeponeringsanlæg, anlæg for biologisk behandling af organisk affald eller udføres bygge/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 3, at der i sårbare områder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser ikke må udlægges/genanvendes slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding med mindre det kan godtgøres, at dette kan ske uden risiko for forurening af grundvandet, at der i kildepladszoner som hovedregel ikke må udføres bygge/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 2, og at kulslagge samt slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding ikke må udlægges i kildepladszoner. 4. Havneslam, der ikke kan klappes eller nyttiggøres, skal i videst mulig omfang deponeres i umiddelbar nærhed af oprensningsstedet. Mobile nedknusningsanlæg for bygningsaffald, som anvendes midlertidigt i forbindelse med nedrivningsprojekter, er ikke omfattet af retningslinie 1 og 2. Affaldsanlæg omfatter anlæg som modtager, behandler, omlaster eller deponerer affald og som er godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Deponeringsanlæg omfatter anlæg for deponering af ikke-forbrændingsegnet affald og specialdepoter. Endvidere omfatter deponeringsanlæg depoter for forurenet jord. Vedr. forureningsklasser for jord henvises til: Vejledning i håndtering af forurende jord på Sjælland, juli Anlæg for biologisk behandling af organisk affald omfatter anlæg, hvor organisk affald omsættes ved mineralisering, kompostering eller bioforgasning. 16 Regionplan 2001

19 Retningslinier Skibstrup losseplads 220/580 Frederiksværk losseplads 155/- Toelt losseplads 50/- I/S Nordforbrænding 70 Kyndby losseplads -/400 Ørnestenen losseplads -/40 I/S Vestforbrænding 500 I/S Amagerforbrænding 400 I/S VEGA 50 I/S KARA Forbrændingsanlæg 160 Kalvebod Miljøcenter -/2600 Affaldsdeponi af /- I/S KARA Hedeland 500/- AV Miljø / AV Specialdepot 40/360 I/S KARA Køge 240/- AFFALDSBEHANDLING OG AFFALDSDEPONERING 1: Forbrændingsanlæg, planlagt kapacitet i 100 ton, pr Eksisterende losseplads Ny losseplads 220/550 Eksisterende losseplads, som kan udvides Restkapacitet/udlagt, men ikke anlagt kapacitet i 1000m 3 pr Regionplan

20 Fælles retningslinier for jorddeponering Regionplanen skal sikre, at der reserveres arealer til etablering af en tilstrækkelig kapacitet til behandling og deponering af affald, herunder forurenet jord. Med henblik på reduktion af mængden af forurenet jord til deponering er fastsat retningslinier for behandling og genanvendelse af forurenet jord. 1. Ren jord må ikke deponeres på miljøgodkendte deponeringsanlæg samt på specialdepoter. 2. Ren og lettere forurenet jord skal som udgangspunkt genanvendes til bygge og anlægsarbejder. 3. Forurenet jord skal anvises til rensning, med mindre det af tekniske/økonomiske årsager ikke kan renses og defor skal anvises til et miljøgodkendt deponeringsanlæg. 4. Deponeringsanlæg for forurenet jord lokaliseres i overensstemmelse med retningslinierne for lokalisering af affaldsanlæg. 5. Der udlægges areal til deponering af forurenet jord, jf. kortbilag. 18 Regionplan 2001

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt «Efternavn» «Firma» «Adresselinje1» «Adresselinje2» «Postnummer» «By» Jordforureningskontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/03-0007 Ref.: KAJ/14 Den 22. januar 2004 Afslag på at tilføre

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR RAMMEOMRÅDE EO.E.11 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation HEDENSTED KOMMUNE ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1 INDHOLD

Læs mere

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Dato: 09-08-2013 J.nr.: 2013313 Bemærkning til debatoplæg vedrørende Detailhandel i Rønne (med fokus på etablering

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Rammeområde 8.EB10 ændres fra erhverv til boligformål (område 8.EB10 samt en del af det tilgrænsende friareal område 8.F124). Rammeområde 8.EB10

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Forhold til anden planlægning

Forhold til anden planlægning Forhold til anden planlægning Redegørelse - Forhold til anden planlægning Landsplanredegørelsen Landsplanredegørelse 2009 er stadig under udarbejdelse. Det er derfor Landsplanredegørelse 2006 der er gældende

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

SUSÅ KOMMUNE. vandforsyningsplan 2006-2016

SUSÅ KOMMUNE. vandforsyningsplan 2006-2016 SUSÅ KOMMUNE vandforsyningsplan 2006-2016!! TYVELSE VANDVÆRK! ENGELSTOFTE VANDVÆRK! ÅSØ VANDVÆRK! NÆSBY VRÅ VANDVÆRK! GLUMSØ VANDVÆRK! TYBJERG VANDVÆRK! AVERSI VANDVÆRK HERLUFLILLE-TORPE E VANDVÆRK!! TYBJERGLILLE

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Kommuneplan 2014-2026 Høje-Taastrup Kommune. Bilag 2 Ekstra oplysninger

Kommuneplan 2014-2026 Høje-Taastrup Kommune. Bilag 2 Ekstra oplysninger Kommuneplan 2014-2026 Høje-Taastrup Kommune Bilag 2 Ekstra oplysninger Kommuneplan 2014-2026, for Høje-Taastrup Kommune Kommuneplan 2014-2026 er vedtaget af Høje-Taastrup Kommunes byråd d. 16.09.2014 Planen

Læs mere

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Dato Sagsbehandler J.nr. 30. juni 2014 dmikk 003184-2014 Tilladelse til indvinding af grundvand fra boring DGU nr. 199.1641 og 199.1640 beliggende matr. nr. 1b

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

F I N G E R P L A N 2 0 0 7. Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

F I N G E R P L A N 2 0 0 7. Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning F I N G E R P L A N 2 0 0 7 1 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning 2 F I N G E R P L A N 2 0 0 7 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Kommentar Kommuneplan 2014. Arealerne er allerede i Kommuneplan 2006 overført til Byområdet. Aflyses. Ikke HTK-relevant. Områder uden for HTK.

Kommentar Kommuneplan 2014. Arealerne er allerede i Kommuneplan 2006 overført til Byområdet. Aflyses. Ikke HTK-relevant. Områder uden for HTK. Endelig oversigt over retningslinjer i Regionplan 2005 der afløses af Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2010 Kommuneplan 2014 HTK-relevant Videreført og evt justeret i Kommuneplan 2014 Intet af HTK relevans

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Bymidte detailhandel bydelscenter. butikker pladskrævende butikker entydige regler bymidteafgrænsning objektive

Bymidte detailhandel bydelscenter. butikker pladskrævende butikker entydige regler bymidteafgrænsning objektive Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 469 Offentligt Bymidte detailhandel bydelscenter klare regler større butikker pladskrævende butikker entydige regler bymidteafgrænsning objektive kriterier

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen

Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen TVÆRBANEN Højt prioriteret trafikprojekt RING 5 Højt prioriteret trafikprojekt Sep. 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor en fælles strategi? 3

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab

15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab 15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab 2 2 Nr. Broby Vandværk Nr. Broby Vandværk Hjemmeside: http://www.nrbrobyvand.dk Indvindingstilladelse Tilladelsesdato: 15. april 1986, 25. oktober 1999 og 24. maj 2006

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Skovvænget 96, 7540 Haderup

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Skovvænget 96, 7540 Haderup TEKNIK OG MILJØ Staulund ApS Karupvej 4A 7540 Haderup Att.: Preben Jensen E-mail: mail@staulund.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf. 9628 8065 bjgtg@herning.dk www.herning.dk

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen Sidenr. 114 Protokol Mødedato: 24. januar 2011 Mødetidspunkt: 16:45 Sluttidspunkt: 17:15 Mødelokale: Fraværende: Borgmesterens mødelokale Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen GODKENDELSE AF FORSLAG TIL

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

Vojens Kommune. Vandforsyningsplan 2003-2014 Forudsætningsdel

Vojens Kommune. Vandforsyningsplan 2003-2014 Forudsætningsdel Vojens Kommune Vandforsyningsplan 2003-2014 Forudsætningsdel Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Vojens Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuscentret 7 6500 Vojens Søndergade 53 DK-8000 Århus C Tlf.: +45 87 32

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Hvidbog for Redegørelse for revision af Råstofplan 2012 og idéoplæg for Råstofplan 2016

Hvidbog for Redegørelse for revision af Råstofplan 2012 og idéoplæg for Råstofplan 2016 Hvidbog for Redegørelse for revision af Råstofplan 2012 og idéoplæg for Råstofplan 2016 Maj 2015 De indsendte høringssvar findes på nedenstående link: http://rh.viewer.dkplan.niras.dk/responsive/index

Læs mere

Værebro Erhvervsområde

Værebro Erhvervsområde Værebro Erhvervsområde Værebro Erhvervsområde Attraktivt beliggende grundarealer i erhvervsområde tæt på hovedvej 6 og den fremtidige Frederikssundsmotorvej. Centralt beliggende i aksen mellem Hillerød

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Region Nordjylland vurdering/indstilling:

Region Nordjylland vurdering/indstilling: B 138 Vesthimmerlands Kommune Region Nordjylland har i brev dateret 18. maj 2011 indkaldt ideer og forlag vedr. anvendelse af interesse området ved Blære. Dette medfører ikke nye bemærkninger fra Vesthimmerlands

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Område til offentlige- og rekreative formål og blandet bolig og erhverv, Vestergade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 8 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Område til offentlige- og rekreative formål og blandet bolig og erhverv, Vestergade, Ikast Kommuneplantillæg nr. 8 Område til offentlige- og rekreative formål og blandet bolig og erhverv, Vestergade, Ikast FORSLAG Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a.

Læs mere