Vejledning - til tolkning af dyrkningsdeklarationer. Gældende fra

Transkript

1 Notat Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: PSJ Sekretariat v/ Aalborg Forsyning, Vand A/S Sønderbro Aalborg Vejledning - til tolkning af dyrkningsdeklarationer. Gældende fra Til ejere og forpagtere af jordarealer med en dyrkningsdeklaration for grundvandsbeskyttelse fra Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse Indledning. Denne vejledning er til dig, der ejer eller forpagter arealer med en dyrkningsdeklaration fra Vandsamarbejde Aalborg. Det er forsøgt forklaret, hvordan Grundvandssamarbejdet tolker teksten i de forskellige deklarationer. Vejledningen er i høj grad baseret på de spørgsmål, der er kommet fra lodsejere med tinglyste deklarationer, og vil derfor løbende blive udbygget. Den nyeste version af denne vejledning findes på Vandsamarbejde Aalborgs hjemmeside Der findes mere end 30 forskellige dyrkningsdeklarationer. Det er derfor ikke sikkert, at de emner, der er nævnt i denne vejledning, er at finde i din deklaration. Husk derfor at: Det er altid den tinglyste deklaration, der er gældende. Denne tekst er kun en vejledning. Kommer du i tvivl, så kontakt Vandsamarbejde Aalborg. Vandsamarbejde Aalborg kontaktes ved at ringe eller skrive til Aalborg Forsyning, Vand A/S, Sønderbro 53, 9000 Aalborg, telefon nummer eller mailadresse vand@aalborgforsyning.dk.

2 Afgræsning: Hvis flere marker med forskellige deklarationer lægges sammen, er det den deklaration, der tillader færrest dyr pr. ha., der er gældende. Dette gælder også, hvis en af de sammenlagte marker slet ikke har en deklaration. Bar/sort jord: 1. Definition Bar/sort jord er arealer uden plantevækst, det vil sige arealer, der er ødelagt af græssende dyr, pløjning, fræsning, harvning, oversvømmelse m.v. 2. Maksimal andel af bar jord På den enkelte mark skal andelen af bar jord holdes på et absolut minimum, hvilket Grundvandssamarbejdet tolker til 1,5 %, med mindre andet er anført i dyrkningsdeklarationen. Hvor reetablering af sort jord vil have en blivende effekt, skal sort jord hurtigst muligt forsøges reetableret. 3. Græsmarker og retablering på arealer, der oversvømmes Skader på græssværen skal begrænses mest muligt Der hvor reetablering af græssværen/sort jord vil have en blivende effekt, skal sort jord hurtigst muligt hegnes fra og reetableres med græs. Dette gælder også selv om de ovennævnte 1,5 % ikke er overskredet. Hvis der søges herom, vil Grundvandssamarbejdet med baggrund i en konkret vurdering kunne give dispensation fra kravet vedrørende andelen af bar jord på følgende arealer: Arealer med siv, kogleaks, dunhammer, tagrør, marehalm, hjælme o.l. Arealer, hvor normalt plantedække ikke kan opretholdes, f.eks. på grund af oversvømmelse store dele af året. Bekæmpelsesmidler og sprøjtemateriel: 1. Bekæmpelsesmidler I denne vejledning er bekæmpelsesmidler synonym med sprøjtemidler, plantebeskyttelsesmidler, pesticider og biocidmidler. Det er produkter, der bruges til at bekæmpe ukrudt, insekter, skadedyr og svampesygdomme eller til vækstregulering. Det er også f.eks. desinfektionsmidler, konserveringsmidler og beskyttelsesmidler. Bekæmpelsesmidler skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må markedsføres eller sælges i Danmark, men betegnelsen bekæmpelsesmidler omfatter i forbindelse med dyrkningsdeklarationer alle midler, der bruges til at bekæmpe ukrudt, insekter og svampesygdomme m.v. Det vil sige, at det også omfatter naturlige eller ikke godkendte midler som f.eks. rapsolie, salt, hvidløgsvand eller gæreddike. I bilag 1 ( ) til kemikalieloven (Lov om kemiske stoffer og produkter, p.t. lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010) er det defineret, hvad der skal forstås ved bekæmpelsesmidler (bilag 1 er vedlagt). Side 2 af 12

3 2. Acceptable bekæmpelsesmidler Der må ikke anvendes nogen former for kemiske og biologiske bekæmpelsesmidler, med mindre andet fremgår af dyrkningsdeklarationen. Der kan søges om dispensation til: - Bekæmpelsesmidler til indendørs bekæmpelse (også forebyggende) af skadedyr, svampeangreb m.v. Det er f.eks. myregift, fluespray m.v. - Bekæmpelsesmidler til udendørs bekæmpelse af skadedyr omkring bygninger og på havearealer i det omfang, midlet ved anvendelse placeres i beholdere, fælder eller lignende og opsamles efterfølgende. Det er f.eks. gift i rottekasser, sneglefælder m.v. - Midler, der anvendes til almindelig udendørs og indendørs vedligeholdelse af bygninger. Det er f.eks. træimprægneringsmidler, algefjernere m.v. Der kan endvidere søges dispensation til anvendelse af midler, der er godkendt til anvendelse i økologisk jordbrug efter lovgivningen herom. Der søges dispensation ved kontakt til Grundvandssamarbejdet. Med hensyn til brug af bekæmpelsesmidler på havearealer henvises til afsnittet Havearealer. 3. Sprøjtemateriel Sprøjtemateriel omfatter alt materiel til udsprøjtning, forstøvning eller fordeling af bekæmpelsesmidler 1 typisk traktorsprøjter, rygsprøjter, tågesprøjter, pulverspredere m.v. En tryksprøjte med et rumindhold på op til 5 liter, der anvendes til andet end bekæmpelsesmidler, accepteres dog af Grundvandsamarbejdet. 4. Hvad sker der, hvis andre stiller sprøjtemateriel på mine marker? Der må ikke være sprøjtemateriel på de arealer, der er omfattet. Deklarationen kan imidlertid omfatte arealer, der er offentligt tilgængelige, og hvor udenforstående, som ikke har kendskab til deklarationen, af en eller anden årsag kan henstille sprøjtemateriel. Grundvandsamarbejdet vil ikke opkræve bod, hvis andre midlertidigt og uden ejerens viden henstiller sprøjtemateriel på markveje eller lignende. I sådanne sager er det imidlertid ejerens ansvar at foranstalte, at materiellet flyttes straks. Grundvandsamarbejdet accepterer ikke, at der henstår materiel ud over 24 timer. 5. Spild/uheld Ved spild eller uheld, skal der omgående tages hånd om forureningen ved kontakt til Beredskabscenter Aalborg på telefonnummer Bekæmpelsesmidler er defineret i punkt 1 i afsnittet Bekæmpelsesmidler og sprøjtemateriel. Side 3 af 12

4 6. Bjørneklo m.v. Ejerne skal være opmærksomme på, at forbuddet mod brug af bekæmpelsesmidler også gælder i forhold til problematiske arter som flyvehavre, bjørneklo, engbrandbæger o.lign. Disse arter skal bekæmpes manuelt eller ved afgræsning. Bjørneklo: Se Bekæmpelsesmidler og sprøjtemateriel, punkt 6. Brak: Se Overdrev, brak og vedvarende græs. Dyreenheder (DE): I langt de fleste deklarationer benyttes begrebet dyreenheder (DE). DE er en enhed, der fortæller, at et bestemt antal dyr udskiller 100 kg N (kvælstof) pr. år (se bekendtgørelse nr fra 19/ med senere ændringer). Tallet antal DE benyttes til at afgøre, hvor mange af de aktuelle dyr, man må have græssende på et areal. Hvis der eksempelvis står, at arealet må afgræsses med 0,7 DE/ha, betyder det, at man må have det antal dyr, der på et år udskiller 0,7 x 100 kg N = 70 kg N, græssende pr. hektar. Dyrene må så græsse på arealet i den/de periode(r), som er angivet i deklarationen. I den forbindelse skal du være meget opmærksom på, hvad der står i din deklaration. Hvis der står: 1. Et antal DE som gennemsnit for de arealer, der er omfattet af deklarationen så kan du frahegne noget af arealet og slå hø eller ensilage der, mens dyrene græsser på den resterende del af området. Til gengæld står der sandsynligvis, at du skal føre logbog (dagbog) over hvilke dyr, der græsser hvor og hvor længe. 2. Græsningstrykket må maksimalt være et antal DE, så betyder det, at hvis du hegner noget fra til høslæt, skal antallet af dyr reduceres tilsvarende! Græsningstryk: Se Overdrev, brak og vedvarende græs, punkt 3. Gødningsregnskab: 1. Er det et krav, at der årligt udarbejdes et gødningsregnskab? I forhold til grundvandsbeskyttelsen, er det kun nødvendigt, hvis det står i deklarationen. Side 4 af 12

5 Gødningstildeling samt kalk og mikromineraler: Ved gødningstilførsel forstår man normalt N-, P- og K-gødning (Nitrogen/kvælstof), phosphor (fosfor) og kali (kalium), men også jordbrugskalk og mikromineraler er aktuelle. På nuværende tidspunkt er følgende tildelinger afklaret: 1. Nitrogen (kvælstof): Her bliver der ikke slækket på kravene til landbrugsjord. Haveejere, der er begrænset, kan søge dispensation (se punkt 1 under Havearealer). 2. Fosfor (phosphor): Er ikke tilladt. 3. Kali (kalium): Er ikke tilladt. 4. Jordbrugskalk: Der er mulighed for at søge dispensation. Det kræver en ansøgning med angivelse af kalktype og kalkmængde pr. hektar. Der kan desuden stilles krav om jordbundsanalyse/reaktionstal fra det aktuelle areal. 5. Magnesiumtildeling: Der er mulighed for at søge dispensation. Det kræver en ansøgning med angivelse af magnesiumtype og mængde pr. hektar. Der kan desuden stilles krav om jordbundsanalyse med det aktuelle areas magnesiumtal. 6. Mikromineraler: Hvis du har ønsker om tildeling af andre mineraler end de ovennævnte vil Vandsamarbejdet se på muligheden, hvis du udfærdiger en dispensationsansøgning. Havearealer: 1. Kan jeg grave og gøde min have som normalt? Det fremgår af den enkelte deklaration, om der på bygningslodden må etableres og dyrkes have. Kan der det i henhold til deklarationen, betyder det, at der kan graves, omlægges og gødes i henhold til lovgivningens almindelige regler. HUSK at der under ingen omstændigheder må anvendes bekæmpelsesmidler. For arealer, der er pålagt en deklaration uden mulighed for etablering og dyrkning af have, kan der søges dispensation hertil (se også Gødningstildeling, punkt 1). 2. Sneglebekæmpelse på havearealer Det er acceptabelt at anvende Ferramol/jernphosphat til bekæmpelse af tilstedeværende snegle (på havearealer til en ejendom). Side 5 af 12

6 3. Øvrige acceptable bekæmpelsesmidler på havearealer Bekæmpelsesmidler, der er godkendt til økologisk jordbrugsproduktion, kan accepteres, jf. bilag 2 i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Kløver: Se Overdrev, brak og vedvarende græs, punkt 2. Knust asfalt: Prøver fra asfaltindustrien viser, at der kan udvaskes giftige stoffer (phenoler, PAH og tjære) fra knust eller opbrudt asfalt. Derfor må ingen former for knust eller opbrudt asfalt bruges til etablering og forbedring af grusveje, gårdspladser, parkeringspladser m.v. Læhegn: Der står mange læhegn omkring og/eller i de matrikler, som er pålagt dyrkningsdeklarationer. Hvis disse læhegn ønskes fjernet eller nyplantet, så kontakt Grundvandssamarbejdet, inden I går i gang. Det kræver ofte en dispensation, hvis projektet skal gennemføres. Møddinger: Møddinger reguleres ikke af deklarationen. Det er således de generelle regler, der gælder. Det må forventes, at Aalborg Kommune ved landbrugstilsyn vil have særlig fokus på, at møddingerne overholder gældende lovkrav. Det skal samtidig bemærkes, at restriktionerne i deklarationen vedrørende udbringning af husdyrgødning på dyrkningsarealer, skal overholdes. Det vil sige, at ved en tinglyst 25 mg-deklaration skal husdyrgødning fra stalde køres væk. Muldvarpe: Muldvarpe må ikke bekæmpes kemisk. Nødsituationer ekstraordinære hændelser: Hvis der opstår nødsituationer eller ekstraordinære hændelser, så kontakt Grundvandssamarbejdet for at finde den bedste løsning på problemet - Det vil sige, så grundvandet beskyttes bedst muligt. Omlægning: Se under Overdrev, brak og vedvarende græs, punkt 1. Side 6 af 12

7 Opmåling af marker: Det er ejeren, der er ansvarlig for den korrekte opmåling i forbindelse med beregning af græsningstrykket. Grundvandsamarbejdet kan som påtaleberettiget efterprøve opmålingen af arealer, jf. deklarationen. Markarealerne formodes at være kendte ved aftalens indgåelse, og selve opmålingen foretages i praksis ikke minutiøst. Overdrev, brak og vedvarende græs: 1. Græsudlæg Såning af græs Såning af græs er en handling, hvis succes er afhængig af mange faktorer. Disse faktorer er såbedstilberedningen, årstiden, sortsvalget, jordtypen, mængden af nedbør, såteknik, renbestand, dæksæds valg osv. På grund af de mange muligheder, anbefaler vi, at I kontakter en lokal planteavlskonsulent, og får vedkommende til at foreslå en landbrugsfaglig korrekt fremgangsmåde. Der må blot ikke indgå kvælstoffikserende planter, sprøjtemidler og gødning i planen. Vi anerkender således alle former for dæksæd af korn, hvis det udsås i den mængde, som tilgodeser græsudlægget mest muligt. 2. Omlægning Det fremgår af den enkelte deklaration, om og hvornår arealerne må omlægges. Som udgangspunkt accepteres det, at arealerne omlægges ved deklarationens ikrafttræden. Der er i visse deklarationer skrevet, at der ekstraordinært må omlægges, dog højest hvert 5. år. Ordet ekstraordinært er i efterfølgende deklarationer slettet, da det vurderes at være acceptabelt at omlægge hvert 5. år. Nogle ejere ønsker at omlægge mindre arealer ad gangen, f. eks %, så udnyttelsen af jorden bedre kan samordnes med det græsningstryk, der er til rådighed eller høstning af den mængde hø/wrap/ensilage, der er brug for. Hvis du har brug for en sådan dispensation, så kontakt Vandsamarbejdet, og få klarlagt mulighederne. 3. Selvsået kløver Det fremgår af 25 mg-deklarationen, at der ikke må etableres kløver eller andre kvælstoffikserende planter. Selvom der benyttes en græsblanding uden kløver, kan det ikke helt garanteres, at der ikke er enkelte kløverfrø med i blandingen. Dette skyldes forurening i forbindelse med opblandingsprocessen hos frøproducenten. Selvsået kløver forekommer i næsten alle græsmarker. Kløverfrøene er meget små og derfor spredes disse let. Spredningen kan forekomme enten ved fugle eller andre græssende dyr, yderligere kan landbrugsmaskiner bidrage til spredning af kløverfrø. Side 7 af 12

8 Der er ikke udviklet nogen egentlige retningslinjer for kontrol af kløverandelen eller for afgørelse af, om kløver er udsået med forurenet udsæd eller selvsået. I forbindelse med udarbejdelsen af dette notat blev der taget kontakt til Plantedirektoratet, der udfører arealkontrol. Plantedirektoratets kontrollører angiver kløverandelen i form af skøn. En landbrugskonsulent eller anden landbrugskyndig konsulent vil være i stand til at afgøre ved skøn, om der er tale om selvsået/forurenet udsædsmateriale eller egentlig etablering af kløver. Nedenfor er en principskitse over henholdsvis etableret, selvsået og kløverforurenet udsædsmateriale. 4. Græsningstryk I deklarationer, hvor græsningstrykket er fastsat til X dyreenheder (DE)/ha, eller hvor græsningstrykket ikke må overstige Y DE/ha som gennemsnit, gælder kravet til græsningstrykket som et gennemsnit for samtlige arealer, der er omfattet af deklarationen, og som ejeren/forpagteren råder over. I deklarationer, hvor der stilles krav til det maksimale græsningstryk, må græsningstrykket på det enkelte areal ikke på noget tidspunkt overstige det fastsatte krav. 5. Græsningstryk om natten Græsningstrykket må ikke overstige de angivne DE/ha på det areal, der er til rådighed for dyrene. Side 8 af 12

9 6. Ensilage og hø Det viser sig, at oplagring af hø, ensilage eller indpakkede (wrap) baller på de dyrkningsdeklarerede arealer altid giver sort/bar jord. Ensilage og indpakkede (wrap) baller har desuden stor risiko for ud- og nedsivning af ensilagesaft, der kan have et stort indhold af kvælstof/nitrat. Denne praksis kan derfor ikke accepteres og den høstede afgrøde, der samles i bunker eller baller, skal derfor fjernes fra arealet senest 30 dage efter slåning. Oversvømmede arealer: Se Bar/sort jord, punkt 2. Skov: Der kan søges dispensation til iplantning af nåletræer. Ved ansøgninger om dispensation skal der vedlægges en beplantningsplan. Der accepteres ikke etablering af energiafgrøder, juletræer og pyntegrønt. Sort jord: Se Bar/sort jord. Sprøjtemateriel. Se Bekæmpelsesmidler, sprøjtemidler og sprøjtemateriel. Sprøjtemidler: Se Bekæmpelsesmidler, sprøjtemidler og sprøjtemateriel. Vedvarende græs: Se Overdrev, brak og vedvarende græs. Virksomhed/aktivitet, der kan give anledning til grundvandsforurening: 1. Hvad er virksomhed/aktivitet, der kan give anledning til grundvandsforurening? Virksomhed/aktiviteter, der kan give risiko for grundvandsforurening, omfatter eksempelvis håndtering af stoffer eller materiel, der enten i en drifts- eller en ulykkessituation kan sive ned og forurene grundvandet. Der lægges vægt på, om virksomheden/aktiviteten indebærer, at der håndteres potentielt forurenende stoffer på arealerne. En maskinstation med brændstoftanke samt anvendelse af knust asfalt til etablering af en vej er eksempler på virksomhed/aktiviteter, der vurderes at kunne give anledning til grundvandsforurening. Kontorer og servicevirksomheder er typisk ikke forurenende, ligesom oplag af campingvogne heller ikke vurderes at være en potentiel risiko for forurening af grundvandet. Side 9 af 12

10 Bilag 1 LISTE OVER STOFFER OG PRODUKTER, SOM ER OMFATTET AF LOVENS KAPITEL 7 Bekæmpelsesmidler er plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler. 1. Plantebeskyttelsesmidler Ved plantebeskyttelsesmidler i kapitel 7 forstås kemiske stoffer og produkter eller mikroorganismer, der har et eller flere af følgende formål: at beskytte planter eller planteprodukter mod skadegørere eller at forebygge sådanne skadegøreres angreb, at øve indflydelse på planters livsprocesser på anden måde end som ernæring (f.eks. som vækstregulerende midler), at bevare produkter, som stammer fra planter, der er uforarbejdede eller er forarbejdede ved simple metoder såsom formaling, tørring eller presning, og for hvilke der ikke findes særlige Fællesskabsbestemmelser om konserveringsmidler, at ødelægge uønskede planter, at ødelægge plantedele, eller at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter. Ved biocidmidler i kapitel 7 forstås: 2. Biocidmidler Aktive stoffer og produkter, som indeholder ét eller flere aktive stoffer i den form, hvori de overdrages til brugeren, og som er bestemt til at kunne ødelægge, hindre, uskadeliggøre, hindre virkningen af eller på anden vis bekæmpe virkningen af skadegørere kemisk eller mikrobiologisk. Aktive stoffer er kemiske stoffer eller mikroorganismer, herunder vira eller svampe, med generel eller specifik virkning på eller imod skadegørere. Godkendelsespligten efter lovens kapitel 7 gælder kun for biocidmidler inden for de 23 produkttyper, som nævnes i bilag V i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter, og kun i det omfang biocidmidlerne ikke er defineret i eller falder inden for anvendelsesområdet af de direktiver (med senere ændringer), der er nævnt under afsnit 4 i dette bilag. Hovedoverskrifter over de 23 produkttyper: HOVEDGRUPPE 1: Desinfektionsmidler og biocidmidler generelt Produkttype 1: Biocidmidler til hygiejne for mennesker. Produkttype 2: Desinfektionsmidler til privat brug og brug i det offentlige sundhedsvæsen og andre biocidmidler. Produkttype 3: Biocidmidler til veterinærhygiejne. Produkttype 4: Desinfektionsmidler til brug i forbindelse med levnedsmidler og fodringssteder. Produkttype 5: Desinfektionsmidler til drikkevand. HOVEDGRUPPE 2: Konserverings- og beskyttelsesmidler Produkttype 6: Konserveringsmidler til anvendelse i beholdere. Konservering af industriprodukter, bortset fra levnedsmidler og foder. Produkttype 7: Konserveringsmidler til overfladefilm. Produkttype 8: Træbeskyttelsesmidler. Produkttype 9: Beskyttelsesmidler til fibermaterialer, læder, gummi og polymeriserede materialer. Produkttype 10: Midler til beskyttelse af byggematerialer. Produkttype 11: Konserveringsmidler til væske i køle- og processystemer. Produkttype 12: Midler mod slim. Produkttype 13: Konserveringsmidler til væsker, der anvendes ved metalbearbejdning. Side 10 af 12

11 Produkttype 14: Rodenticider. Produkttype 15: Fuglebekæmpelsesmidler. Produkttype 16: Sneglebekæmpelsesmidler. Produkttype 17: Fiskebekæmpelsesmidler. HOVEDGRUPPE 3: Skadedyrsbekæmpelse Produkttype 18: Insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr. Produkttype 19: Afskræknings- og tiltrækningsmidler. HOVEDGRUPPE 4: Andre biocidmidler Produkttype 20: Konserveringsmidler til levnedsmidler eller foder. Produkttype 21: Antifoulingsmidler. Produkttype 22: Balsamerings- og præserveringsvæsker. Produkttype 23: Bekæmpelse af andre hvirveldyr. Et basisstof skal ikke godkendes efter kapitel 7. Et basisstof defineres som: 3. Basisstof Et stof, der er optaget i bilag I B til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter, og hvis væsentligste anvendelse ikke er som pesticid, men som i begrænset omfang og uden direkte at markedsføres til denne anvendelse anvendes som biocid enten direkte eller i et produkt bestående af stoffet og et ublandet fortyndingsmiddel, som ikke i sig selv er et stof, der giver anledning til bekymring. 4. Anden EF-regulering a) Rådets direktiv 65/65/EØF af 26. januar 1965 om tilnærmelse af lovgivning om medicinske specialiteter. b) Rådets direktiv 81/851/EØF af 28. september 1981 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om veterinærmedicinske præparater. c) Rådets direktiv 90/677/EØF af 13. december 1990 om udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 81/851/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om veterinærmedicinske præparater og om fastsættelse af yderligere bestemmelser for immunologiske veterinærmedicinske præparater. d) Rådets direktiv 92/73/EØF af 22. september 1992 om udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 65/65/EØF og 75/319/EØF om tilnærmelse af lovgivning om farmaceutiske præparater og om fastsættelse af supplerende bestemmelser for homøopatiske lægemidler. e) Rådets direktiv 92/74/EØF af 22. september 1992 om udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 81/851/EØF om indbyrdes tilnærmelse af lovgivning om veterinærmidler og om fastsættelse af supplerende bestemmelser for homøopatiske veterinærlægemidler. f) Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93 af 22. juli 1993 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk agentur for lægemiddelvurdering. g) Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktive, implantable medicinske anordninger. h) Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger. i) Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler, Rådets direktiv 88/388/EØF af 22. juni 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aromaer, som må anvendes i levnedsmidler, og om udgangsmaterialer til fremstilling af disse og Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer. j) Rådets direktiv 89/109/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler. k) Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for produktion af afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter. l) Rådets direktiv 89/437/EØF af 20. juni 1989 om hygiejne- og sundhedsproblemer i forbindelse med produktion og markedsføring af æggeprodukter. m) Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer. n) Rådets direktiv 90/167/EØF af 26. marts 1990 om fastsættelse af betingelser for tilberedning, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler i Fællesskabet. Side 11 af 12

12 o) Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer, Rådets direktiv 82/471/EØF af 30. juni 1982 om visse produkter der anvendes i foderstoffer og Rådets direktiv 77/101/EØF af 23. november 1976 om markedsføring af ublandede foderstoffer. p) Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler. q) Rådets direktiv 95/5/EF af 27. februar 1995 om ændring af direktiv 92/120/EØF om betingelser for indrømmelse af midlertidige og begrænsede undtagelser fra Fællesskabets specifikke sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af visse produkter af animalsk oprindelse. r) Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Side 12 af 12