Temadag for hygiejnesygeplejersker
|
|
- Joachim Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Temadag for hygiejnesygeplejersker Den dagkirurgiske patient forholdsregler samt modtagelse og opvågning Brian Kristensen, overlæge, fagchef Helle Amtsbiller, hygiejnesygeplejerske, MPH Central Enhed for Infektionshygiejne, SSI 4. marts Odense
2 DAGENS OPLÆG I UPRIORITERET RÆKKEFØLGE Historie Risiko Evidens grundlag Ventilation FAW/ (Bairhugger) Beklædning Et versus to- korridorsystemer Rengøring Haiba
3 HISTORIEN OM NIR Fra DS til NIR Denne NIR adskiller sig fra tidligere anbefalinger vedrørende peroperative infektionsprofylakse ved også at inddrage det præ- og postoperative forløb. Overordnede tanker Arbejdsgruppens sammensætning Fagspecialister Høringspartnere
4 OPBYGNINGEN AF NIR Præ-operativt, patient-relaterede risikofaktorer Præ-operativ behandling af patienten Per-operativ behandling af patienten Postoperativ observation af patienten Per-operative anbefalinger for operationspersonale Operationer med særlige udfordringer Særlige områder Operationsstuens indretning Fem bilag
5 INFEKTIONSHYGIEJNISK FOREBYGGELSE Forholdsregler man bør vurdere, iagttage og udføre: i forbindelse med forberedelse klargøring af patienten til operation hvilke retningslinjer man bør gøre under og efter operationen for at forebygge sundhedssektorerhvervede infektioner. Anbefalinger er rettet mod organisationer som primært har til formål at udføre invasive indgreb. Udgangspunktet er, at dette foregår i rum som er indrettet til dette formål en operationsstue. For andre procedurer som har karakter af invasiv indgreb og som ikke foregår på operationsstue, bør principperne i NIR følges, dvs. brug af aseptisk teknik og sterile utensilier.
6 PATIENTRELATEREDE RISIKOFAKTORER Underliggende sygdom Alkohol Rygning Overvægt Immunologiske faktorer Infektionsstatus før operation Bærertilstand med Staphylococcus aureus Perioperativ regulering af antithrombotisk behandling (PRAB)
7 ANBEFALINGER EVIDENSGRUNDLAG Infektionshygiejne Patientsikkerhed og kvalitetssikring Litteraturstudier Internationale og nationale guidelines Strukturerede review Metaanalyser Evidensklassifikation iht. sekretariat for referenceprogrammer og guidelines AGREE II Skal og bør Lovmæssigt grundlag NIR kan anvendes som fagligt grundlag på der infektionshygiejneiske område i relation til DDKM
8 HVAD ER RISIKO???? Græsk, rhiza klippe/skær Fare, tab eller uønsket/utilsigtet hændelse At løbe/tage en risiko - en bevidst udsættelse mhp at opnå noget ønsket En risiko er noget, som man ikke kan sige noget med sikkerhed om En risiko er omgærdet af usikker viden og dermed også følelser
9 SNAVS SOM RISIKO Udgangspunktet for hygiejne er tilstedeværelsen af snavs! Urenhed er uorden og truer vores identitet Orden og evnen til at skabe orden er vigtig Kulturelt betinget, hvad der opfattes, som snavset/rent og hvad der er orden! M. Douglas (1997) L.H. Schmidt 1986
10 STYRING AF RISIKOADFÆRD Værdigrundlaget for DS serien: at støtte sundhedssektorens bestræbelser på at opnå en endnu bedre infektionshygiejne og derved reducere risikoen for erhvervelsen af infektion under sygehusophold eller tilsvarende at sikre passende og korrekt adfærd eller fremgangsmåde hos personale, patienter, klienter og/eller pårørende i specifikke situationer
11 HVAD ER EN ACCEPTABEL RISIKO? En risiko der er reduceret til et niveau, som organisationen kan acceptere under hensyntagen til juridiske forpligtelser, moral, værdier og egen politik. (OHSAS 1801: 2001)
12 NIR OPERATIV: NOGLE AF DE UDVALGTE EMNER TIL I DAG Præ-operativ - Patient-risikofaktorer, elektive indgreb, dagkirurgi Peroperativ - Homeostasen, normotermi, oxygenation - Antal kim i luften Adfærd, Ventilation, beklædning - Den rene hud Kropsvask (klorhexidin) Brug af drapes - Antibiotika-profylakse Postoperativ - Evaluering - monitorering CEI 4. marts
13 PER-OPERATIVE PATIENTFAKTORER: HOMEOSTASE Temperatur Oxygen-tension Blodsukker-niveau Alle faktorer påvirker evnen til at præstere et sufficient immun-respons medieret via macrofager (væsentlig celle-komponent mht destruktion af mikroorganismer) CEI 4. marts
14 HVORFOR UNDGÅ HYPOTERMI Hypotermi forårsager thrombocytopeni Hypotermi forlænger uhensigtsmæssigt virkning af anæstesimidler Hypotermi øger sammentrækning af blodkar -> belaster hjertet Øget forbrug af blodtransfusion (i 1. postoperative døgn) Nedsætter antallet af tilfælde med kulderystelser Infektion Colorektal kirurgi (Kurz 1996): Peroperativ opvarmning: reducerer forekomst af SSI (19% vs 6%) Clean surgery (herniotomi, brystkirurgi, varicer) (Melling 2001) Præoperativ opvarmning: reducerer forekomst af SSI (14% vs 4/6%) CEI 4. marts
15 OPVARMNING: METODER Forced air warming Elektrisk varme tæppe CEI 4. marts
16 HYPOTERMI: METODER OG EFFEKT Effekt af forskellige varme-metoder målt på core-temperatur - FAW > almindelig pleje - FAW > reflekterende varmetæpper (reg. anæstesi, 60,120 minutter) - FAW > varmede bomuldstæpper (generel anæstesi) - FAW > elektrisk varme tæppe (120 minutter) - FAW aggresive > FAW conventional - FAW + varm væske vs FAW ikke-opvarmet væske!! (metode usikker) CEI 4. marts
17 FORCED AIR WARMING (FAW) OR NOT! The evidence also does not support the concern that use of a forcedair- warmer may cause an increase in bacteria near or on the patient or cause unwanted airflow disturbances. Kellam et al AORN 2013:353 We recommend consideration of the use of alternative patient warming devices when performing orthopaedic hip and knee implant surgery until a definitive trial can be performed. Wood et al JHI 2014:132 To reviews; som baserer konklusionen på de samme artikler Anbefaling for brug af metoder der sikrer normotermi hos kirurgiske patienter Der bør implementeres plejetiltag, der sikrer at patienter er normoterme under et operativt indgreb. Uanset opvarmningsmetode bør risikoen minimeres for, at operationsfeltet bliver kontamineret. Udstyr til opvarming som genbruges bør dekontamineres imellem hver patient. CEI 4. marts
18 FORCED-AIR-WARMING: PRO ET CON PRO - Hurtig og stabil sikring af temperatur hos patienten CON - Påvirker luftstrømme ved operationsfeltet - Forurening med mikroorganismer inde i FAW, pga. filter effektivitet på max 94% - Forurening også ved udblæsning - Usikker evidens mht. øget forekomst af sår-infektioner McGovern et al 2011: observationsstudie af hofte og knæ-implantat (FAW 3% vs varme-tæppe 0,8%) CEI 4. marts
19 HYPOTERMI: ENGELSKE ANBEFALINGER 2008 The GDG (NICE) concluded that all patients at higher risk of IPH for anaesthesia durations less than 30 minutes and all patients receiving anaesthesia lasting more than 30 minutes should be given warmed fluids and forced air warming. Patients at lower risk of IPH should receive warmed fluids only, if the duration of anaesthesia was expected to be less than 30 minutes. High risk: mindst 2 af : ASA grade greater than I. Preoperative temperature less than 36.0 C. Undergoing combined general and regional anaesthesia. Intermediate or major surgery. Risk of cardiovascular complications. CEI 4. marts
20 OXYGENERING Anbefaling fra NICE 2008: There is evidence to suggest that higher inspired oxygen concentrations in the perioperative period reduce SSI rates when compared with lower oxygen concentrations. [EL = 1+] s Kiurgisk indgreb Colo-rectal Abdominal Colo-rectal Infektions-rate: 8,9 % 21,2% CEI 4. marts
21 CHRISTIAN S. MEYHOFF ET AL JAMA. 2009;302(14): Prospektiv, dobbelt-blind, randomiseret studie Primær mål: 30% O 2 vs 80% O 2 effekt på forekomst af sårinfektioner (14 dages follow-up) Sekundære mål - Forekomst af: Pneumoni, atlektase Indlæggelse på intensiv Abdominal re-operation Postoperativ indlæggelsestid Mortalitet (30 dages follow-up) follow-up 14 dage CEI 4. marts
22 UDVALGTE MÅL FOR INKLUDEREDE PATIENTER KONKLUSION Ingen effekt på forekomsten af sårinfektioner ved at give 80% ilt i forhold til 30% ilt Meyhoff CS et al. JAMA 2009;302: NIR Operativ: Betydningen af hyperoxygenering betragtes som uafklaret CEI 4. marts
23 LUFTKVALITET PÅ OPERATIONSSTUEN Hvilke knapper er der at skrue på? Ventilation m 3 /sek Antal personer Beklædning Adfærd Efter Elsebeth Tvenstrup Jensen CEI 4. marts
24 BETYDER VENTILATION NOGET I DET VIRKELIGE LIV Whyte et al 1982: - hovedparten af implantat-infektioner skyldes luftbåren smitte Knobben et al, JHI 2006 for knæ- og hofteprotese operationer: Intervention: Ingen Udpak i LAF NYT LAF bl.a udpak i forrum % dyb infektion: 7,4 4,5 1,4 Anderson et al, AJIC 2014: - Hver gang døren åbnes, øges kim i luften med 3% - Hver ekstra person på stuen, da øges kim i luften med 13% CEI 4. marts
25 SAMMENHÆNG MELLEM ANTAL PERSONER, BEKLÆDNING, VENTILATION OG KIMTAL? Den svenske tekniske specifikation SIS-TS 39:2012 viser tydeligt den proportionelle sammenhæng, når målet er ultrarene forhold, illustreret ved følgende eksempel baseret på test i en mock-up OP-stue: Tilstræbt kimtal under (cfu/m 3 ) Krav til lufthastighed ( luftskifte ) med 5 personer på operationsstuen Med almindelig arbejdsdragt Med barriere arbejdsdragt 5 5 m 3 /s 1,5 m 3 /s 10 2,5 m 3 /s 0,75 m 3 /s 50 ca. 0,5m 3 /s < ca. 0,5 m 3 /s* 100 < ca. 0,5m 3 /s* < ca. 0,5 m 3 /s* Kilde: Fig. 1a-1d. SIS-TS 39:2012 Mikrobiologisk renhet i operationsrum.. Sadrizadeh S: Journal of Infection and Public Health (2014) 7, *dvs. i teorien under det minimumsflow af friskluft på 0,56 m 3 /s, standarden angiver som nødvendigt af hensyn til komfort og arbejdsmiljø Modificeret efter Elsebeth Tvenstrup Jensen CEI 4. marts
26 ANTAL PERSONER PÅ STUEN Mock-up studie og avanceret computeriseret modellering af antal kim på stue i relation til antal personer i rum CEI 4. marts
27 BEKLÆDNING: BETYDER DET NOGET Sadrizadeh S: Journal of Infection and Public Health (2014) 7, Tid til antal partikler er reduceret med en factor 2: Ved LAF ca 10 minutter Patientens eget tøj: Ambulante og dagkirurgiske skifter til hospitalstøj, hvor det vurderes operationsteknisk nødvendigt eller hvor der er risiko for forurening af tøjet. - Hvordan bedømmes at tøjet er rent - Hvordan styres denne proces CEI 4. marts
28 HELKLÆBENDE PLAST: ØGER RISIKO FOR SÅRINFEKTIONER The Cochrane Library 2011, issue 10 CEI 3. november
29 HELKLÆBENDE PLAST-AFDÆKNING ELLER EJ Primære mål - effekt på frekvensen af post-operative sårinfektioner Sekundære mål - Effekt vedr. Mortalitet Indlæggelsesvarighed Omkostninger Genindlæggelser Bivirkninger (fx allergi) Andet Webster & Alghamdi 2007 CEI 3. november
30 PLAST VS NON PLAST: RELATIV RISIKO FOR SÅRINFEKTION Kiurgisk indgreb Almen Abdominal Kejsersnit Hoftefraktur Kejsersnit Favoriserer brug af helklæbende plast Favoriserer ikke brug af helklæbende plast Webster & Alghamdi 2007 CEI 3. november
31 JOD-IMPRÆGNERET PLAST VS NON PLAST: RELATIV RISIKO FOR SÅRINFEKTION Kiurgisk indgreb Almen Hjerte Favoriserer brug af jodimprægneret plast Favoriserer ikke brug af jodimprægneret plast Webster & Alghamdi 2007 CEI 3. november
32 BRUG AF HELKLÆBENDE PLAST Kommentar Gamle studier Kun delvis randomisering Ikke ensartede kriterier for sårinfektion Variation i opfølgning Og ikke kontrolleret for brug af antibiotika KONKLUSION Helklæbende plast øger risiko for sårinfektion Imprægnering med jod ændrer ikke på risiko for sårinfektion Anbefaling for patientafdækning hos kirurgiske patienter Operationsafdækning skal være CE-mærket Patienten skal afdækkes i et passende stort område så aseptisk teknik kan overholdes Selvklæbende incisionsfilm bør ikke anvendes, da risikoen for postoperativ sårinfektion øges. Hvis der af afdækningstekniske grunde overvejes at anvende selvklæbende incisionsfilm bør der foretages en risikovurdering. CEI 3. november
33 KORRIDORSYSTEMER (NYBYGNING) 1- gangs korridorsystem 2- gangs korridorsystem operationsstue Udfordringer: Opretholdelse af overtryk på OP-stuen. Det stiller større krav til personalets efterlevelse operationsstue når trafikken er blandet Højere kimtal / partikler i korridoren/de rum der støder op til op-stuen Osv osv osv operationsstue fx krydser gangbanerne hinanden? fx kan døråbninger undgås? Affaldshåndtering Sterilt gods Urent gods Stort problem hvis det også bliver gennemgangsområde, lidt mindre hvis det er endestation = dedikeret OP
34 RENGØRING PÅ OPERATIONSSTUEN På en operationsstue er der øget risiko for at mikroorganismer kan overføres til patienten og resultere i infektion, da eksempelvis: Hud- og/eller slimhindebarrieren er brudt Der er direkte adgang til sterilt område Der er påvirket blodforsyning (evt. afbrudt karforsyning) Der er generelle faktorer peroperativt
35 RENGØRING Smitterisikoen på en operationsstue kan enten være luftbåren eller ske ved direkte eller indirekte kontakt via humanbiologisk materiale støv eller løst snavs Denne risiko kan minimeres ved hjælp af bl.a. rengøring. Rengøring med vand og egnet rengøringsmiddel er tilstrækkelig Alkoholbaseret overfladedesinfektion af rene overflader kan dog vælges som alternativ til fugtig overtørring, når der er behov for at overfladerne tørrer umiddelbart.
36 RENGØRINGSAFTALE Udførelse af rengøring hyppighed metode personalets kvalifikationer lokaler der er omfattet kontrol af rengøringskvalitet m.m. Skal fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af rengøringsaftale og skal være godkendt af den lokale infektionshygiejniske enhed
37 RENGØRING En operationsstue er vurderet til at skulle rengøres efter den højeste hygiejneprofil 5 Mikroorganismernes antal skal reduceres så ophobning, ophvirvling og opformering undgås Overfladerne skal fremstå synligt rene, og derudover skal risikoen for indirekte kontaktsmitte via kontaktpunkter minimeres
38 RISIKOVURDERING I FORHOLD TIL PATIENTTYPE Patient med kendt eller mistænkt resistent mikroorganisme Patienten kan sættes til når som helst på operationsprogrammet, med mindre andet er aftalt med infektionshygiejnisk enhed. Efter operation foretages slutrengøring som ovenfor beskrevet, efterfulgt af desinfektion med egnet desinfektionsmiddel af patientnære områder og kontaktpunkter. Patient med smitsom sygdom Infektion må normalt ikke betyde, at indgreb udsættes. Enkelte infektioner kan dog betyde behov for særlige forholdsregler, eksempelvis TB pga. risiko for luftbåren smitte. Placering på operationsprogrammet, øvrige forholdsregler samt slutrengøring efter indgreb aftales med infektionshygiejnisk enhed.
39 ANBEFALINGER FOR RENGØRING Anbefaling generelt Operationsstuer, der ikke er anvendt inden for de sidste 24 timer, skal inspiceres og rengøres, så lokalet overholder hygiejne-og kvalitetsprofil 5 Udstyr, som berøres mange gange af hænder, som er i stor risiko for at blive kontamineret med blod eller andet humanbiologisk materiale og/eller som er vanskeligt at rengøre kan med fordel tildækkes med beskyttelsesovertræk inden operation Forberedelse til operation bør inkludere visuel inspektion inden sterile utensilier bringes ind i rummet Inden dagens første procedure rengøres alle horisontale overflader med fugtig overtørring, herunder skærme i henhold til producentens anvisninger Anbefaling inden mellem- og slutrengøring Spild og forurening med humanbiologisk materiale optørres /fjernes straks eller snarest muligt. Oprydning og fjernelse af affald og snavsetøj bør ske inden rengøring. Anbefaling for mellemrengøring Det patientnære område og kontaktpunkter på operationsstuen rengøres efter hver kirurgisk eller invasiv procedure, dvs. mellem hver patient. Der foretages våd rengøring med vand og egnet rengøringsmiddel, alternativt engangsrengøringsklud. Eventuelt foretages eftertørring med en tør klud. Gulvet rengøres, hvor der er synlig forurening. Anbefaling for slutrengøring Slutrengøring udføres dagligt af operationsstuer, når dagens procedurer er slut, eller en gang i hver 24 timers periode på arbejdsdage. Alt inventar på operationsstuen rengøres. Vægge og lofter ses efter og rengøres ved forekomst af urenheder. Gulvet vaskes.
40 INFEKTIONER I HAIBA: Bakteriæmier Urinvejsinfektioner Udvalgte dybe sårinfektioner efter operationer Efter hofte-alloplastik Efter knæ-alloplastik Efter cholecystektomi Efter kejsersnit Clostridium difficile CEI 3. november
41 AUTOMATISK HAIBA BRUGERGRÆNSEFLADEN DATAFANGST Brugere Landspatientregistret LPR Medicinmoduler (regioner) Informationssøgere (f.eks. borgere) HAIBA Import Region H. SSI brugere Konsolideret HAIBA Database Import Region N. Sundhedsprofessionelle Anvendersystem Import EPI MiBA Mikrobiologi-databasen. Osv. CEI 3. november
42 HVOR ER INFEKTIONERNE HOHA: detekteret på hospital COHA: detekteret hos patienter der ikke er indlagt CEI 4. marts
Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen
Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for
Læs mereDagkirurgi. - Har de nye Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer givet os svar på alle vores spørgsmål?
Dagkirurgi - Har de nye Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer givet os svar på alle vores spørgsmål? v/hygiejnesygeplejerske Kirsten Pedersen Konference med fokus på infektionshygiejne den 17.
Læs mereStyring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse
Dansk standard DS 2451-5 2. udgave 2014-05-14 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs mereOverskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:
1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere
Læs mereAfholdt d. 30. marts 2017
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny
Læs mereVentilation på operationsstuer/dagkirurgiske operationsstuer
Ventilation på operationsstuer/dagkirurgiske operationsstuer # 1 Hans-Ulrik Rasmussen projektleder DNU/Skejby (På Skejby fra 2006) til og med 2014, herefter seniorkonsulent i DNU Arbejdet som rådgiver
Læs mereCPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?
INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte
Læs mereHvad skal bære os igennem bogstav-sygen?
Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente
Læs mereMRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Læs mereHospitalserhvervede infektioner Kan vi nedbringe dem, og hvordan monitorerer vi dem?
Hospitalserhvervede infektioner Kan vi nedbringe dem, og hvordan monitorerer vi dem? JENS YDE BLOM AFSNITSLEDER, PHD ÍNFEKTIONSHYGIEJNEN I REGION NORDJYLLAND SYGEHUSINFEKTIONER ER BARE GODT STOF! HVORFOR
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Læs mereAnne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk
* Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk Agenda *Officielle Krav til Infektionshygiejne i lægepraksis *Den Danske Kvalitetsmodel og lægepraksis *Eksempler på Infektionshygiejnearbejde
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte infektioner/bærertilstande
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereForebyggelse af utilsigtet perioperativ hypotermi - en vejledning i individuelt tilpasset forebyggende sygepleje til operationspatienten
Forebyggelse af utilsigtet perioperativ hypotermi - en vejledning i individuelt tilpasset forebyggende sygepleje til operationspatienten FSAIO efterårsfagdag 6. Oktober 2017 Lars Holm, Klinisk Sygeplejespecialist,
Læs mereAntibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne
Infektionshygiejnisk Enhed, 6901 Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne Lisbeth Kyndi Bergen, Hygiejnesygeplejerske, MPH Seminar- De nationale antibiotikamål 17. november 2017 R0*=Det antal
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereHandleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Afdeling: Kvalitet og Forskning Journal nr.: 16/34204 Dato: 24. maj 2017 Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner I forlængelse af et stigende fokus på infektionshygiejne og antibiotikaresistens
Læs mereÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING
ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG
Læs mereRETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)
PLEJE AF IV ADGANGE RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1) https://pri.rn.dk/sider/16238.aspx Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner
Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
NIR SOM FUNDAMENT Elsebeth Tvenstrup Jensen Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut etj@ssi.dk NIR SOM FUNDAMENT FOR Retningsgivende instrukser Dialog-redskab med afdeling/hospital,
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende
Læs mereAfholdt d. 4. december 2018
HAIBA - STORT POTENTIALE OG MANGE UDFORDRINGER HAIBA temadag Sophie Gubbels HAIBA ansvarlig gub@ssi.dk 4. december 2018 STORT POTENTIALE Aktiv brug af data - Statistisk Proces Kontrol, antal dage mellem
Læs mereEtablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet
Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal
Læs mereAt forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation Anne Kjerulf Statens Serum Institut NIR OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME
Læs mereFærdselsregler på C-op
Personaleinformation Færdselsregler på C-op Normer for påklædning/adfærd Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og Operationsafdelingen Normer for påklædning/adfærd Alt personale, der arbejder på C-op, skal tage
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereGenerelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper
. Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile
Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt
Læs mereSterilitet og kirurgisk opdækning. Sygeplejerske Ghita Back Rasmussen Kæbekirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Sterilitet og kirurgisk opdækning Sygeplejerske Ghita Back Rasmussen Retningslinjer omkring operationspatienten Dansk Standard udarbejder standarder på nationalt niveau ex tandklinikker. (tandlæger, hygiejnesygeplejerske,
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Læs mereNATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR DET PRÆ-, PER- OG POSTOPERATIVE OMRÅDE
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR DET PRÆ-, PER- OG POSTOPERATIVE OMRÅDE Central Enhed for Infektionshygiejne 1.1. udgave 2015 Indholdsfortegnelse Forord 4 Indledning 6 Definitioner/ordliste
Læs mereSygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Læs mereCase. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har
Læs mereAt spredning af Clostridium difficile forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereIsolationsregimer og resistente bakterier
Isolationsregimer og resistente bakterier HOC Fokus Netværk 4. September 2017 Infektionshygiejnisk Enhed Præsentation Navn/afsnit Hvilke afsnit har du været på tidligere? Erfaring med isolationspatienter
Læs mereResultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
< Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt
Læs mereRengøring og hygiejne på hospitaler
Rengøring og hygiejne på hospitaler Har det betydning for den tekniske drift og det tekniske personale? Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference 3. oktober 2019 Carsten Holmer, Rengøring og
Læs mereHygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard
Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper
Læs mereGenerelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Temaeftermiddag 5. september Dagens program 12.30 12.40: Velkommen 12.40 13.15: Quiz 13.15 13.45: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler 13.45 14.15:
Læs mereHygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010
Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets
Læs merePROCEDURE Nefrostomikateter
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt
Læs mereAnæstesi. Indholdsfortegnelse. Godkendelse
Anæstesi Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 2 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KIRURGISKE FORLØB... 3 6.1.1 Sikker kirurgi:... 3 6.1.2
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereVedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation
Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation Jens Kjølseth Møller Specialechef, Professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Rådet for Bedre Hygiejne DTU, Mødelokale 1,
Læs mereKursus i infektionshygiejne oktober Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH
Kursus i infektionshygiejne 28. 29. oktober 2013 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk Praktiske oplysninger Toiletter Kaffe/frokost Kursusbeviser Præsentationer Hospitalserhvervede infektioner
Læs mereSupplerende forholdsregler ved diarré
Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!
Læs mereInstruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.
Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det
Læs mereMikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereHåndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?
Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereHygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling
Hygiejne ABC Kæbekirurgisk Afdeling Indledning En sygehusafdeling skal være så ren som overhovedet muligt for at minimere risikoen for sårinfektioner. Derfor er der visse forholdsregler, som skal overholdes.
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NYBYGNING AF SYGEHUSE - LÆRING OG ERFARINGER HOS CEI Elsebeth Tvenstrup Jensen Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Fagligt Forum for Infektionshygiejne 22. maj 2015 OVERSIGT Historik
Læs mereDesinfektion - overordnet set
Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereVejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området
Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereInfektionshygiejniske principper for hindring af smitte
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer
Læs mereFokuseret rengøring på sengestuer
Fokuseret rengøring på sengestuer Et clean BED Projekt 2014 2015 Rie Mikkelsen, hygiejnesygeplejerske Indhold clean BED projektet Hypotese Metode Resultater Konklusion Opsummering Referencer clean BED
Læs mereBilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID
Forudsætninger Håndhygiejne Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale, Retningsgivende principper (Actioncard skal anvendes sammen med tilhørende hoveddokument.) Sundhedspersonale
Læs mereNYE RETNINGSLINJER, ET VÆRKTØJ TIL AT FASTHOLDE KVALITETEN VED GENBEHANDLING AF STERILISERBART MEDICINSK UDSTYR
NYE RETNINGSLINJER, ET VÆRKTØJ TIL AT FASTHOLDE KVALITETEN VED GENBEHANDLING AF STERILISERBART MEDICINSK UDSTYR HVORDAN KAN KVALITETEN I GENBEHANDLINGSENHEDEN FASTHOLDES OG ØGES UDEN DDKM? Elsebeth Tvenstrup
Læs mereLuftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske
Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte
Læs mereOpdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region
Læs mereNoro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:
Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereNår borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereHåndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Klinisk retningslinje for nonfarmakologisk forebyggelse af perioperativ utilsigtet hypotermi. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: 4. April 2014 Revisionsdato: 4. Oktober 2016 Udløbsdato:
Læs mereNATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR RENGØRING I HOSPITALS- OG PRIMÆRSEKTOREN, HERUNDER DAGTILBUD OG SKOLER
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR RENGØRING I HOSPITALS- OG PRIMÆRSEKTOREN, HERUNDER DAGTILBUD OG SKOLER Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2015 Indholdsfortegnelse 1 Forord...
Læs mereRekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.
Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereBorgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.
BRØNDBY KOMMUNE F2.7 Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby Kommune Revideret:
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereFSTA Energiforbedringer og lavtemperatur sygehuse & klinikker
FSTA Energiforbedringer 08.10.2015 og lavtemperatur sygehuse & klinikker Hygiejne og opvarmning HAI og krydskontaminering Fænomenerne krydskontaminering og HAI (Hospital Acquired Infections), dvs. infektioner
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereJordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
Læs mereTeknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016
Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk Infektionshygiejne i et historisk perspektiv
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereHospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden
Hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden 218-6- Indhold Oversigt 2 Sengedage................................................
Læs mereBrian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDTERING AF TEKSTILER TIL FLERGANGSBRUG I SUNDHEDSSEKTOREN Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne AGENDA Infektionshygiejne
Læs mereLektion 3: Kriterier til adskillelse af det acceptable fra det uacceptable inden for styring af infektionshygiejne
Lektion 3: Kriterier til adskillelse af det acceptable fra det uacceptable inden for styring af infektionshygiejne teori og praksis Kursus i intern survey i Torben Abildgaard Pedersen TAPFREELANCE ApS
Læs mereHYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Resume Titel: Nonfarmakologisk forebyggelse af perioperativ utilsigtet hypotermi Forfattergruppe Anæstesiologisk Afdeling Z, Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospitaler står for opdatering og revidering
Læs mere