Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Transkript

1 Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016

2 Multiresistente mikroorganismer Af verdenssundhedsorganisationen, WHO, udråbt som en af de største trusler mod menneskets sundhed (World Health Day 2011)

3 Forebyggelse af infektioner Infektionsforebyggelse Infektionshygiejne

4 Infektionshygiejne Generelle, grundlæggende, infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID! Skal sikre arbejdsrutiner i situationer som kan indebære smitte Supplerende, forstærkede, ekstra, yderligere, forholdsregler anvendes, når vi har mistanke om eller viden om specifik smitterisiko diagnoserelaterede sygdomme (supplement til de generelle)

5 Smitteveje Smittecirkel Smitte kilde Udskillelser, hoste/nys, sekret, diarré, opkast Smittevej Hænder, instrumenter, tøj, legetøj, håndklæder, håndtag Smittemodtager Indgangsport Øjne, næse, mund, urinveje, i.v.

6 Vi er en del af økologien Mennesker smider partikler i minuttet - i hvile! 1/10 af disse partikler indeholder bakterier Vi bevæger os rundt i hinandens støv, men det skal vi ikke være bange for

7 Normalfloraen beskytter os Resident flora - Koagulase-negative stafylokokker (KNS, hvide stafylokokker) - Mikrokokker - Propionebakterier - Corynebakterier Transient flora - Staphylococcus aureus - Klebsiella - Norovirus - Rotavirus - Adenovirus - Rhinovirus - Enterobacteriaceae - Enterokokker - Pseudomonas aeruginosa - m.fl.

8 Hvordan smitter det? Det er vigtigt at kende smittemåder og smitteveje for at kunne forebygge smitte!

9 Generel, grundlæggende hygiejne Menneskelige udskillelser -fra allepatienter -skal altid betragtes som smittefarlige Den almindelige hygiejniske standard skal være på et niveau, som hindrer kontaktsmitte mellem patienter mellem patienter og personale Stik-/skæreuheld skal undgås

10 Håndhygiejne -hold hænderne rene

11 5 Håndhygiejne-situationerdefinerer hvornår sundhedspersonale bør udføre håndhygiejne 1. Før pleje- og behandlingsopgaver 2. Før kontakt med katetre, dræn, tube, sår, slimhinde, rene/aseptiske procedurer 3. Efter kontakt med pt s udskillelser, efter handskebrug 4. Efter pleje- og behandlingsopgaver 5. Efter kontakt med patientens nære omgivelser Ref: WHO, Clean care is safer care, 2010

12 Ref: WHO

13

14 Rene og urene procedurer Rene procedurer: Hvor der er risiko for forurening FRApersonalets hænder Urene procedurer: Hvor der er risiko for forurening AF personalets hænder

15 Forudsætninger for håndhygiejne At intet på hænder og håndled forhindrer en ordentlig håndvask/hånddesinfektion Det betyder: Ingen lange ærmer Ingen håndsmykker Ingen håndskinner, armstrømper eller lignende Ingen lange negle, neglelak eller kunstige negle Hel hud

16 Arbejdsdragt -Vejledning juni 2011

17 Fra Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) ved Statens Serum Institut (SSI) Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for almen praksis, 1. udgave 2015 I daglig tale NIR for almen praksis Kilde: ssi.dk

18 Beklædning Beklædning til arbejdsbrug kan blive forurenet under brug og dermed være en mulig smittekilde. Smittespredning kan begrænses ved følgende tiltag: Beklædningen skiftes daglig og skal være ren ved arbejdstidens begyndelse. Det anbefales at gå med korte ærme, da lange ærmer hindre korrekt håndhygiejne. Ved synlig forurening af tøjet i løbet af arbejdsdagen skiftes beklædningen. Vask foretages på vaskeri eller i vaskemaskine på klinikken eller i hjemmet. Kilde: ssi.dk, NIR for almen praksis

19 Beklædning fortsat Arbejdsbeklædning (uniformer) kan være pænt og kulørt tøj, fx kortærmet skjorte eller T-shirt, når blot den opfylder krav til design og genbehandling jf. retningslinjer (se Vejledningen om arbejdsdragt og NIR om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren). Ved brug af klinikbeklædning, skal kitlen være kortærmet. Håndtering og opbevaring af ren arbejdsdragt og andre tekstiler skal foregå på en sådan måde, at de ikke kontamineres. Rene og urene tekstiler holdes adskilt og opbevares hver for sig i lukkede rene skabe/beholdere/plastikposer.

20 Handsker Plastforklæde Overtrækskittel Maske Visir Briller Værnemidler

21 Værnemidler generelt Værnemidler er engangs Værnemidler tages på til formålet og aftages straks Der udføres altid håndhygiejne efter brug af værnemidler Værnemidler aftages i rolige bevægelser og uden risiko for kontaminering

22 Generelle forholdsregler Gennemført håndhygiejne herunder brug af handsker Plastforklæde ved risiko for forurening af arbejdsdragt Beskyttelse af ansigt ved risiko for stænk og sprøjt Spild af menneskelige udskillelser tørres straks op og stedet rengøres og desinficeres Rengøring/desinfektion/sterilisation af udstyr der genbruges i patientpleje og behandling Forsvarlig håndtering af og transport af affald, snavsetøj og prøvemateriale

23 Rengøring Rengøring, desinfektion og sterilisation Proces -flytter bakterier -fortynder -minus drab (vand og sæbe/detergent eller mikrofiberklud) Desinfektion Inaktivering, drab/fjernelse af patogene mikroorganismer (varme, kemi) Sterilisation Inaktivering og drab af ALLE mikroorganismer (bakterier, virus, svampe og andre encellede mikroorganismer) (autoklavering/stråling/gas)

24 Infektionshygiejnens ABC Afor adskil rent og urent B for bakterier og behandling brug antibiotika målrettet Cfor celsius vask altid ved rette temperatur D for dress-code hold arbejdsdragten ren, lad juveler blive hjemme Efor engangsudstyr brug det kun én gang! F for forklæde brug værnemidler ved risiko for forurening G for genbehandling hold udstyr og omgivelser rene Hfor hænder husk nu den håndhygiejne! I,J, K, L, M

25 Husk Degenerelle, grundlæggende, infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID! Bliver de overholdt så er vi nået rigtigt langt!

26 Tak for opmærksomheden

27 MRSA oversigt og hverdagseksempler Hygiejnesygeplejerske Helle Pries Kristiansen KMA, OUH Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016

28 Staphylococcus aureus Staphylococcus aureus Normalflora hos ca. 50% (transient eller persisterende) Infektioner Overfladiske hud-og sårinfektioner, furunkler, dybereliggende bløddelsinfektion, fremmedlegemeinfektioner, bakteriæmi, endocarditis. MSSA = Methicillin sensitive Staphylococcus aureus MRSA* = Methicillin resistent Staphylococcus aureus *)Resistent over for alle betalaktamer(dicloxacillin, Cefuroxim, Tazocin, Meropenem)

29 Smittevej -stafylokokker Direkte og indirekte kontaktsmitte Dråbesmitte hvis nys/host Støvsmitte fx i en stald Smittevejen er ens for følsomme og resistente stafylokokker

30 EARS-Net: Antimicrobial resistance surveillance in Europe

31 Antal nye tilfælde af MRSA, Danmark Kilde: Statens Serum Institut -::: EPI-NYT uge

32 MRSA førstegangsfund Fyn Imported (Imp) Hospital acquired (HA) Total Community acquired (CA) Health care ass, comm-onset (HACO)

33 Rådgivning Gives ud fra Sundhedsstyrelsens vejledning Vejledningen er under revision

34 Kilde: Retningslinjer, klinikker

35 Kilde: Retningslinjer, klinikker

36 Kilde: Retningslinjer, klinikker

37 MRSA bærerbehandling 5 dage 1. Fjernelse af bakterien fra næsen 2. -fra hud og hår med klorhexidinsæbe 3. -fra boligen Hele husstanden behandles samtidigt Gratis behandling MRSA behandlingspakke -se på Sundhed.dk

38 Hvem skal bærerbehandles? Patienter som er bærere af MRSA i: Næse og/eller Svælg og/eller Perinæum Hvis der også er sår eller hudproblemer fx eksem først behandling når huden er hel

39 Hvem skal ikke bærerbehandles? Patienter som udelukkende er MRSA positive i sår, øre, eksem m.v. Kontrolpodes 6 måneder efter opheling af sår m.v.

40 MRSA case 1: svine-mrsa Patient beder om podning arbejder i svinelandbrug Type CC 398 besked fra hygiejnesygepl. efter 1 2 uger Patienten ikke bærerbehandles årlig podning anbefales Information om MRSA af svinetype, evt. SSI informationstjeneste MRSA i dyr Resten af husstanden podes Nogen som arbejder i sundhedsvæsenet? Nogen positive? da bærerbehandling af de i husstanden som er positive, hvis de ikke færdes i stald Kontrolpodning 1 (og 6 de som var positive) måneder efter behandling

41 MRSA case 2 -gravid Pt arbejder i en svinebesætning nu gravid Podes ved 1. kontakt findes positiv i næse og svælg Fortsætter arbejde i svinebesætningen Genpodes 4 uger før termin. Hvis fortsat positiv gennemgå bærerbehandling, hvis hun samtidig ophører med at færdes i stalden Vil blive podet og isoleret ved indlæggelse til fødsel

42 MRSA case 3 -sår Pt findes m. MRSA i sår på foden Podes næse og svælg bærer i svælget Nogen i husstanden som arbejder i sundhedsvæsenet? nej bor alene Da bærer gennemgår bærerbehandling da såret er helet op efter 2 måneder. Får måske hjælp af pårørende til miljødelen eller behov for hjemmehjælp.. Egenbetaling? Kontrolpodning (hele husstanden) 1 måned efter: Fortsat MRSA. Plan: Ny bærerbehandling afklare: er der sår igen? Hvis sår: Først bærerbehandling når såret er helet Kontrolpodning 1 og 6 måneder efter behandling Ved langvarige sår podning hver 6. måned

43 MRSA -Sundhedspersonale Test efter arbejde i udlandet. Findes positiv i næsen Vejledes direkte af hygiejnesygeplejerske. Der skal hygiejneinstrueres før arbejde igen Kan gennemgå bærerbehandling, sammen med resten af husstanden, hvis huden er hel Må arbejde 1 døgn efter behandling er påbegyndt Hvis sår eller håndeksem vurdering om han/hun må arbejde Forudsætning for håndhygiejne ok? Kontrolpodning dag 1,7,14,21 og 6 måneder efter endt behandling

44 Gode råd Ved svigt af behandling gentag bærerbehandling OBS mulige årsager til svigt hel hud? tandprotese? piercinger? cremer/kosmetik? rekolonisering, miljøet? Efter 2. svigt evt. systemisk behandling efter samråd med Mikrobiologisk Afd. samt fortsat OBS - årsager? Børn under 2 år behandles ikke

45 Mikrobiologi - normalvisning

46 MRSA-undersøgelse af sår på arm

47 MRSA spørgsmål MRSA spørgsmål

48 Tak for opmærksomheden