Skriftlig opgave. Dokumentar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriftlig opgave. Dokumentar"

Transkript

1 Skriftlig opgave Dokumentar Materiale Tekst 1. Kim Ege Møller: Stegt direktør til aftenkaffen (Kommunikationsforum, ) Tekst 2. Vibeke Borberg: Brugen af skjult kamera er gået over gevind (Politiken, ) Tekst 3. Lise Søgaard: Hører skuespil hjemme i en dokumentarfilm (Kristeligt Dagblad, ) Opgaver Vælg en af følgende opgaver: 1. Skriv en kronik om tekst 1 Kronikken skal indeholde en redegørelse for hovedsynspunkterne i artiklen, en karakteristik af argumentationen samt en kritisk stillingtagen til synspunkterne i den. Overskrift: Stegt direktør til aftenkaffen. 2. Skriv et essay, hvor du med baggrund i konkrete eksempler gør rede for din holdning til de samfundsmæssige og moralske konsekvenser af anvendelsen af henholdsvis skjulte optagelser og rekonstruktioner i dokumentarfilm. Essayet kan evt. være udformet som et læserbrevssvar på enten tekst 2 eller tekst 3. Overskrift: Vælg selv overskrift. Tekst 1. Kim Ege Møller Stegt direktør til aftenkaffen Kim Ege Møller Chefkonsulent Mannov Yes, endelig er det torsdag! I aften er der Operation X på TV2, frem med kaffekanden og hindbærsnitterne. TV 2, aviserne og online-medierne har

2 varmet op hele ugen. Det er vist noget med en kristen børnefamilie, der har købt en sofa, nogle mink og nogle illegale indvandrere. Og nu vil ham direktøren hverken reparere eller sige undskyld. Sådan et svin! Nu skal han steges for åben skærm. Undskyld, men er det ikke på tide at overveje, om firmaerne uden videre skal deltage i underholdningen? Annonce: Operation X er ligesom sin fætter og kusine - Kontant på DR og Basta på TV2 - blevet en gigantisk seermagnet. Danskerne elsker underholdningen og spændingen og sætter os helt ud på kanten af stolen, når det skal afgøres, om studieværten lykkes med at afsløre og korsfæste ham den onde. Journalisterne elsker udsendelserne, fordi de gode afsløringer altid fører gode historier med sig - uanset om de er sande eller ej. Og vi kommunikationsfolk elsker dem, for der altid er en eller anden skurk, som håndterer kommunikationen helt forkert - og havde de bare ofret de 10, 20 eller 50 tusinde på en gang medietræning og en Q&A, ville det helt sikkert ikke være gået så galt. Frivillighed og forsoning er kedelig Men prøv så at forestille dig en aften med Operation X, Basta eller Kontant, hvor skurkene helt frivilligt stiller op til interview og giver en god forklaring. Eller at de mennesker, der oprindeligt klagede til butikken, Forbrugerstyrelsen eller Naturklagenævnet, accepterer forklaringen fra firmaet, og sagen bare løser sig selv. Ville det være en god historie? Ja! Ville det være godt fjernsyn? Nej! Er redaktionerne og i produktionsselskaberne klar over det? You bet. Værten på TV2s Operation X, Morten Spiegelhauer er sjældent et behageligt møde for de personer, han interviewer. Det ses da også ofte at de påståede syndere og skyldnere skynder sig væk, når de ser Spiegelhauer og kamerahold nærme sig Det er ikke mange år siden, at vi som kommunikationskonsulenter nærmest

3 per refleks svarede: "Medmindre det er Ekstra Bladet, B.T., Information eller Se og Hør, bør du som udgangspunkt altid stille op til interview". Prisen for at lade påstande og anklager stå ubesvarede hen er større end risikoen ved at stille op. Man kan kun vinde ved at deltage. Men gælder det stadigvæk? Nu siger vi oftere: "Hold dig væk!" Forbrugeroplysning er blevet til tv-dramatik Programmer som Operation X, Basta og Kontant ændrer billedet af, hvornår man får en fair og reel behandling. De tre programmer har masser af seere, fordi forbrugerunderholdning er blevet hot. Men programmerne har ændret sig. Hvor fokus før var at lave oplysende og afslørende forbrugerprogrammer, er de blevet til dramatiserede underholdningsprogrammer, hvis formål er at indfange seere, underholde dem og føre dem videre til nyhedsudsendelserne. Plottet er det samme. Programmet skal finde og afsløre den onde direktør eller bagmand. I nogle af programmerne er det en væsentlig del af konceptet, at direktørerne skal findes og have en mikrofon i hovedet, gerne på en parkeringsplads eller i en gymnastiksal - alene for dramaets skyld. Og så er det, journalisterne undrer sig over, at vi kommunikationsfolk ofte siger, at man bør lade være med at deltage, fordi chancen for, at du får en fair behandling, er blevet nærmest usynlig. De fleste er enige om, at Dells direktør Stig Jørgensen ikke klarede interviewet med DRs Kaare Quist godt. Men han stillede dog op, og han svarede undervejs på alle spørgsmålene. Ikke så præcist og ikke så skarpt, men han svarede. Alligevel mener DR, at det er vigtigt, at vi seere kan følge med i, at direktørens mobiltelefon ringer, og at han lidt forfjamsket forsøger at undslippe. Kønt var det ikke, men var det virkelig nødvendigt at vise det? Kunne man ikke lige så godt have klippet dette lille uheldige stunt ud, ligesom man formentlig har klippet utallige andre fejl begået af værten og journalisterne ud? Jo, det kunne man, men det gjorde man ikke. For telefonen var endnu et dramatisk og negativt indslag, ligesom det er dramatisk at se kunder forsøge at få penge tilbage hos Dell. Og det er det dramatiske, der tiltrækker seere, fordi det skaber et godt show. Nu skal det retfærdigvis siges, at det jo ikke er alle journalister og alle programmer, der opfører sig som Kontant, Operation X og Basta, men der er tale om en tendens - en udvikling i forbrugerjournalistikken, der sikkert er god underholdning, men som fjerner sig mere og mere fra den lødige journalistik. Nu er journalistikken ofte blevet reduceret til underholdning. Ja, man kan godt lade være med at stille op Langt de fleste topchefer synes egentlig, at det er ok at stille op til de tæv, man nu engang får, når man laver fejl. For fejl følger med, når man driver en stor virksomhed, og så påtager man sig et ansvar. Derfor tager de fleste også stadig telefonen når Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Børsen, Politiken eller lokalavisen ringer. Og er det TV-Avisen eller TV 2 Nyhederne, siger man ja. Også til at blive grillet. Men de fleste, ikke bare topcheferne, men også alle andre, hader at blive aktører i et show, hvor man ikke kender sin rolle, og hvor man ikke ved, hvad resultatet er.

4 Og hvad er konsekvensen så ved ikke at stille op? I de fleste tilfælde: Til at overse! For det er ikke bare forbrugerprogrammerne, der har ændret spillereglerne - det har virksomhederne også. I gamle dage stillede man også op i programmerne for at give sine kunder, forretningsforbindelser og medarbejdere en forklaring eller en undskyldning i programmet. Nu behøver man ikke længere at stille op i redigerede og castede underholdningsshows for at forklare sig - man kan bare gøre det direkte til kunderne i det næste nyhedsbrev, på hjemmesiden eller på de sociale medier. Og man kan gøre det lige så tjekket og professionelt som Operation X, og man kan endda indlede en dybere dialog med sine kunder, så sagen bliver løftestang til et endda bedre kundeforhold, hvis man altså gør det virkelig godt. Kampen mellem forbrugerunderholdningsprogrammerne og virksomhederne er i gang -let the best story win. Tekst 2 Vibeke Borberg: Brugen af skjult kamera er gået over gevind Skjult kamera efterlader personer i mediernes søgelys med ringe retsbeskyttelse. METODE. Skjult kamera-optagelse fra DR's udsendelse 'Skattely', del 3. Henrik Löve, Jyske Bank. - Foto: Skærmdump/ DR FacebookTwitter VIBEKE BORBERG ER ADJUNKT, PH.D., FORSKNINGSOMRÅDET, CENTER FOR INFORMATIONS- OG INNOVATIONSRET, KU. Der har den senere tid været sendt en række udsendelser i tv, som har benyttet sig af skjult kamera som dokumentationsmetode: DR har netop sendt fire udsendelser om placering af danske formuer i skattely, hvor der med skjulte optagelser fokuseres på den rådgivning, der ydes af

5 advokater, revisorer og banker. I september sendte TV 2 Operation X: Sort hjemmehjælp, der bl.a. med skjult kamera afslørede sort arbejde og anden snyd hos private aktører i hjemmehjælpsbranchen. I sommer viste TV 2 skjulte optagelser af en plejemor i et meget voldsomt skænderi med et plejebarn, og nogenlunde samtidig blev DR 1 indklaget for Pressenævnet i en sag om brug af skjulte optagelser som baggrundsdokumentation for et indslag om hashmisbrug på en ungdomsinstitution. Der er flere eksempler end de nævnte, og antallet af tvudsendelser med skjulte optagelser alene i 2013 tyder på, at brugen af skjult kamera er stigende. Der er ikke tvivl om, at afsløring af snyd, svigt og ulovligheder med skjulte optagelser har en betydelig evne til at tiltrække seere og skabe opmærksomhed om de emner, der tages op. Programmer som Kontant og Operation X har høje seertal, og skjulte optagelser giver ofte anledning til opfølgende research og omtale. Formatets popularitet og den lette adgang for både professionelle og private til at optage begivenheder i det skjulte giver grund til at tro, at tendensen til stigende brug af skjult kamera i nyheds-, magasin- og dokumentarudsendelser vil fortsætte og måske brede sig til andre programtyper, herunder underholdningsprogrammer. Men skjult kamera er et kontroversielt format, som i mange tilfælde overskrider både presseetiske og retlige grænser og tilsidesætter de medvirkendes retssikkerhed. Det er derfor ikke tilfældigt, at skjulte optagelser anses som en betænkelig dokumentationsmetode, og der er mange grunde til, at mediernes brug af skjult kamera bør begrænses. Her kommer 10: 1. Det er integritetskrænkende at blive fotograferet i det skjulte. Denne fremgangsmåde er særlig betænkelig, når formålet med fotograferingen er at tilvejebringe dokumentation til brug for negativ eller afslørende omtale. Medvirkende i skjulte optagelser forklarer, at det er et alvorligt tillidsbrud at blive filmet i en sådan hensigt af (fiktive) kolleger og personer, man selv inviterer ind i sit hjem. Personer, der filmes uden at være klar over det, risikerer desuden at optræde og udtale sig anderledes, end de ville have gjort i en aftalt optagelse, og dermed at udlevere sig selv og den dokumentation, som medierne er på udkig efter. 2. Optagelser med skjult kamera involverer ofte et element af iscenesættelse eller egentlige undercovermetoder. De seneste domstolsafgørelser på området er illustrative: I den ene sag blev de skjulte optagelser foretaget af journalister, som foregav at ville lade sig indskrive på et behandlingshjem for alkoholikere, og i den anden havde journalist og fotograf fået adgang til den private hundeforhandlers hjem under påskud af at ville købe en hund. I sagen om plejecentret Fælledgården lod en journalistpraktikant sig ansætte i et plejemedhjælpervikariat med det formål at indhente dokumentation om forholdene på stedet med skjult kamera.

6 Belastende udsagn eller adfærd er redigeret ud af en kontekst og giver derfor et fejlagtigt indtryk Problemet med denne form for dokumentationstilvejebringelse er for det første, at det ikke er sikkert, at de fotograferede ville udvise den dokumenterede adfærd uden journalisternes intervention. Af samme grund må politiet kun anvende agenter, når visse grundbetingelser er opfyldt, og som udgangspunkt kun efter retskendelse. For det andet indebærer dokumentationsfremskaffelse gennem iscenesættelse en risiko for, at nyheden eller historien bygges op om den iscenesatte dokumentation og ikke omvendt. I stedet for at formidle begivenheder, som finder sted uafhængigt af mediet, skaber mediet selv den nyhed eller historie, der rapporteres. 3. Medvirkende i skjulte optagelser er ikke omfattet af kildebeskyttelsen. I modsætning til personer, der medvirker frivilligt, men anonymt i en tvudsendelse, er personer, som er fotograferet med skjult kamera, ikke omfattet af kildebeskyttelsen. Det betyder, at tv-mediet under visse omstændigheder kan pålægges at udlevere råbånd m.v. fra de skjulte optagelser til brug for politimæssig efterforskning, mens de frivilligt medvirkende er beskyttet mod et sådant indgreb. Denne forskel er begrundet i, at der ikke etableres et fortrolighedsforhold mellem journalist og den skjult fotograferede på tidspunktet for fotograferingen. Medvirkende i skjulte optagelser kan derfor heller ikke bringe sig ind under kildebeskyttelsen ved efterfølgende at etablere et samarbejde med journalisten. Beskyttelsesbehovet for personer, som er optaget med skjult kamera, er imidlertid ikke mindre end for frivilligt anonymt medvirkende. 4. Skjulte optagelser kan efter omstændighederne være i strid med forbuddet mod selvinkriminering. I det omfang, skjulte optagelser anvendes for at tilvejebringe dokumentation for ulovlige forhold, risikerer de overvågede personer at fremstå eller udtale sig på en måde, som senere vil kunne anvendes som bevis mod dem under en straffesag. 5. Offentliggørelse af skjulte optagelser er som udgangspunkt i strid med god presseskik. Efter de presseetiske regler må offentliggørelse af optagelser med skjult kamera kun ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde. Disse regler er formuleret på grundlag af Pressenævnets langvarige faste praksis på området. 6. Optagelse og offentliggørelse af skjulte optagelser finder i mange tilfælde sted i strid med straffelovens privatlivsbeskyttelse. Det er som udgangspunkt strafbart at fotografere personer, der befinder sig på ikke-frit tilgængelige steder som f.eks. private hjem, arbejdspladser og institutioner, og hvis der med offentliggørelsen kommer følsomme eller tavshedsbelagte oplysninger frem, kan det være en strafbar videregivelse af sådanne oplysninger.

7 7. Belastende klip kan være taget ud af en kontekst. Medvirkende i skjulte optagelser fortæller, at belastende udsagn eller adfærd er redigeret ud af en kontekst og derfor giver et fejlagtigt indtryk. Selv om de i forbindelse med kontradiktion påpeger dette, har det sjældent nogen gennemslagskraft over for de viste optagelsers effekt. 8. De viste optagelser er et uddrag af et større materiale. Som regel har mediet indsamlet mange timers optagelse med skjult kamera, som redigeres ned til et kort indslag. I en af udsendelserne om skattely var 11 timers skjulte optagelser af en skatterådgiver fra Jyske Bank klippet ned til 10 minutters udsendelse, og i sagen om Fælledgården var omkring 30 dages optagelser redigeret ned til et indslag på 20 minutter. I retten forklarede journalistpraktikanten, at hun efter endt vagt tog hen til filmselskabet og redigerede optagelserne. I praksis kan tv-medierne nu lovligt anvende skjult kamera som dokumentationsmetode, hvis det emne, som de ønsker at belyse, kan få sendetid i en nyheds-, magasin- eller dokumentarudsendelse, og de holder sig til krænkelser af privatlivets fred Hun noterede, hvad der var relevant (dvs. belastende), og resten blev slettet. Denne dokumentationsform indebærer en nærliggende risiko for, at den redigerede udsendelse giver et unuanceret og misvisende billede af de begivenheder, der gengives, og at de viste optagelser er ude af proportion med virkeligheden. Hvis kameraerne kører længe nok, er der en vis sandsynlighed for, at der på et tidspunkt kommer noget i kassen, der kan bruges. 9. Konsekvenserne for medvirkende i skjulte optagelser er ofte ude af proportioner med udsendelsens informationsværdi. For mange medvirkende i skjulte optagelser har offentliggørelsen store konsekvenser, herunder suspension og afskedigelse, chikane og trusler, social marginalisering, helbredsmæssige og psykiske problemer m.v. I mange tilfælde forhindrer sløring ikke genkendelse i lokalmiljø eller blandt venner og familie, og udbredelsen af skjulte optagelser i tv med gentagne visninger kan virke som en stempling eller en offentlig domstol. Når emnet, der belyses, er af begrænset offentlig interesse som f.eks. privat forhandling af hunde uden fornøden tilladelse står de personlige omkostninger for de medvirkende ikke mål med udsendelsens informationsværdi. 10. Skjult kamera anvendes, selvom det ikke er nødvendigt. Skjult kamera bør kun tages i anvendelse, efter at mulighederne for at skaffe dokumentation på anden måde er udtømt. Den efterfølgende research, som skjulte optagelser ofte følges op af, viser imidlertid, at det i mange tilfælde er muligt at skaffe dokumentation uden brug af skjult kamera. Der bør være et effektivt værn mod brugen af skjult kamera, som begrænser anvendelsen af dokumentationsmetoden til situationer, hvor væsentlig

8 information ellers ikke kan skaffes. Det er der imidlertid ikke, som retstilstanden er i dag. I mangel af særlig lovgivning om mediernes brug af skjult kamera, sker retsdannelsen på grundlag af domstolenes anvendelse af straffelovens almindelige privatlivsbeskyttelse i sager om mediernes optagelse og offentliggørelse af skjulte optagelser. Selv om domstolene anerkender, at fotografering med skjult kamera er forbundet med væsentlige betænkeligheder, er der de senere år indført en praksis, der i vidt omfang tillader mediernes brug af skjult kamera. Hvor det tidligere var udgangspunktet, at skjulte optagelser kun kunne sendes i tv med de medvirkendes tilladelse, afgøres sådanne sager nu efter en afvejning mellem hensynet til informations- og ytringsfriheden på den ene side og hensynet til beskyttelsen af den fotograferedes bolig og privatliv på den anden side. I denne afvejning skal det tillægges særlig vægt, at medierne skal have mulighed for at udfylde rollen som offentlig vagthund, og domstolene har derfor fastslået, at medierne kun er forhindret i at anvende skjult kamera, når fotograferingen indebærer en krænkelse, der overstiger hensynet til pressens ytringsfrihed. Ved afgørelsen heraf skal der på den ene side lægges vægt på, om det emne, de skjulte optagelser skal belyse, er af væsentlig samfundsmæssig interesse, og på den anden side foretages en bedømmelse af intensiteten af den skete krænkelse. Der skal ikke ret meget til, for at et emne anses for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, mens der omvendt skal en hel del til, for at krænkelsen betragtes som grov. Den nye praksis er udviklet på grundlag af tre sager, som kort beskrives her: Der bør være et effektivt værn mod brugen af skjult kamera, som begrænser anvendelsen af dokumentationsmetoden til situationer, hvor væsentlig information ellers ikke kan skaffes I en kendelse fra 2010 afviste Højesteret at nedlægge forbud mod udsendelse af skjulte optagelser om overtrædelse af retningslinjerne for medicinuddeling på et privat behandlingshjem for alkoholikere. Højesteret konkluderede, at emnet var af væsentlig samfundsmæssig interesse, og at krænkelsen af de medvirkende var beskeden, fordi optagelserne vedrørte deres arbejde på institutionen og ikke indeholdt situationer, der i sig selv var krænkende for dem. I en dom fra 2012 idømte Højesteret en journalist og en redaktør dagbøder for at have videregivet fortrolige oplysninger om beboerne på Fælledgården i skjulte optagelser, der blev vist i en udsendelse om forholdene på plejehjemmet. Højesteret lagde vægt på, at videregivelsen ganske vist var sket til brug for en tv-udsendelse om spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse, men at beboerne blev vist i meget intime situationer i deres hjem, herunder afklædte, under toiletbesøg og under plejepersonalets bistand med intimhygiejne, uden at have givet samtykke til det. I en anden dom fra 2012 frifandt Højesteret en journalist og en fotograf, der til brug for en tv-udsendelse om ulovlig handel med hunde havde filmet en privat forhandler af hunde i hendes hjem med skjult kamera.

9 Højesterets flertal (tre dommere) lagde vægt på, at udsendelsen rejste spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig betydning, og at fotograferingen havde fokus på den erhvervsmæssige handel med hunde og ikke på forhandlerens bolig eller private forhold, hvorfor krænkelsen var beskeden. Mindretallet (to dommere) var derimod af den opfattelse, at det forhold, der ønskedes belyst med de skjulte optagelser, var af beskeden samfundsmæssig interesse, og at optagelsen med skjult kamera i forhandlerens hjem indebar en grov krænkelse af hendes privatliv og hjem. Det er især det forhold, at barren er sat så lavt for, hvornår et emne er af væsentlig samfundsmæssig interesse, og så højt for, hvornår der foreligger en grov krænkelse af privatlivets fred, der udvider spillerummet for lovlig anvendelse af skjult kamera. I praksis kan tv-medierne nu lovligt anvende skjult kamera som dokumentationsmetode, hvis det emne, som de ønsker at belyse, kan få sendetid i en nyheds-, magasin- eller dokumentarudsendelse, og de holder sig til krænkelser af privatlivets fred, som ikke involverer meget intime situationer eller fokuserer på de medvirkedes private forhold. I sammenligning med de retssikkerhedsgarantier, der gælder, hvis politiet vil iværksætte en overvågning i efterforskningsøjemed, ydes personer i mediernes søgelys en meget ringe retsbeskyttelse. De presseetiske regler om skjult kamera afbalancerer på en mere tilfredsstillede måde hensynet til beskyttelsen af de medvirkende over for informationshensynet til medierne. Her begrænses mediernes mulighed for at anvende skjulte optagelser til tilfælde, hvor de medvirkende har givet samtykke, eller den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde. Tilsvarende kriterier ville uden at komme i konflikt med den menneskeretlige ytringsfrihedsbeskyttelse kunne implementeres i retspraksis. Derved kunne man imødegå en del af de betænkeligheder, som brugen af skjult kamera er forbundet med, og forbedre de medvirkendes retsbeskyttelse betydeligt. Alternativt må det overvejes at indføre regler, som etablerer en retstilstand, der fører til samme resultat. Tekst 3 Lise Søgaard: Hører skuespil hjemme i en dokumentarfilm Lise Søgaard, Cand. comm. i Journalistik og Filosofi & Videnskabsteori fra Roskilde Universitet. Journalist ved Kristeligt Dagblad siden En ny generation af dokumentarister mener, at man fint kan iscenesætte dele af en dokumentarfilm. Branchen trænger til en redelighedsdebat og måske en helt ny genrebetegnelse, mener kritikere

10 I studieordningen for Den Danske Filmskole står der, at dokumentarinstruktørerne uddannes til at skabe...oplevelserige og indsigtsfulde film om virkeligheden. Men når dette års afgangselever på dokumentarlinjen på søndag viser deres afgangsfilm for offentligheden, vil der samtidig være skruet op for både iscenesættelse, instruktion og filmiske virkemidler. For eksempel i Maria Bäcks Mamma är Gud der viser Marias forhold til sin egen psykisk syge mor gennem fuldt ud planlagte optagelser, og Theis Mølstrøm Christensens Dissonans, hvor instruktøren har skabt et særligt rum til et kræftramt par, hvori de kan udtrykke deres dødsangst. Og det er helt i tråd med udviklingen i dansk dokumentarfilm. En af de mere garvede dokumentarister herhjemme, Eva Mulvad, der blandt andet står bag den anmelderroste The Good Life om en velhavende families fald fra tinderne, rekonstruerer gerne hele scener i sine film. I The Good Life er der for eksempel en scene, hvor mor og datter sidder med en urne og venter på at kunne komme til at sprede deres afdøde mand og fars aske. Men da Eva Mulvad optog filmen, var asken i virkeligheden for længst spredt Jeg følte, at den scene manglede for at forstå en række andre scener, jeg havde optaget. Så gik jeg selv ned og lånte en urne hos den lokale bedemand, og så tog vi den igen, fortæller Eva Mulvad og tilføjer: Jeg beder af og til mine karakterer om at gentage eller genspille en scene, som de selv har oplevet og som er vigtig for historien. Så går jeg omkring karaktererne, indtil de ligesom er klar og i den samme stemning, som de var, da det virkelig skete. Og så spiller vi den igen. Men selve handlingen synes jeg stadig er lige virkelig, selvom vi lader som om, for mine medvirkende er jo ikke skuespillere, og kan kun spille det, de kender fra deres eget liv. Men her har Eva Mulvad klart overskredet grænsen for, hvornår en film er dokumentar, mener Henrik Kastenskov, dokumentarproducent og underviser på Danmarks Medie -og Journalisthøjskole: At indsætte fiktive elementer i en dokumentar er i den grad en fejl i min verden, og jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor man har brug for det. Hvis vi ikke kan stole på, at et ord som dokumentation henviser til en virkelighed, der ikke er konstrueret til lejligheden, mener jeg, man skal holde sig fra at kalde sin film en dokumentar, siger han. Han kunne godt tænke sig en ny kategori, der ikke sætter den journalistiske dokumentars troværdighed over styr. Der begynder at melde sig et behov for en mellemgenre til disse film, selvom de kan være nok så fantastiske. Man kunne kalde det hybrid-dokumentar for eksempel, siger han. Også Mads Kastrup, journalist på Berlingske, har følt sig holdt for nar af

11 nyere danske dokumentarfilm, for eksempel Armadillo fra 2010, der også brugte rekonstruktion. Problemet er, at de nye instruktører gerne vil lukrere på rollen som journalistisk sandhedsvidne uden at forpligte sig på at fortælle sandheden, mener han: Det er meget bekvemt, at de kan sige: Vi kan ikke kritiseres, for vi har ingen regler. Som journalister har vi en gennemsigtighed omkring, hvornår vi rekonstruerer, som jeg mener er vigtig. Og derfor synes jeg, mange dokumentarfilm i dag bærer en falsk varebetegnelse, fordi de gør sig til som dokumentarisme a la fluen på væggen men i virkeligheden er de noget helt andet. Dokumentarbranchen bør derfor tage en afklarende debat, mener Mads Kastrup. Jeg savner blot en etisk redelighedsdiskussion i dokumentarfilmbranchen. Og den får vi desværre ikke, hvis den branche bare sejler videre under den bekvemmelighedsmetode, der hedder, at vi har ingen regler for omgang med og videreformidling af virkeligheden.

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

Mediernes brug af skjult kamera på privat område

Mediernes brug af skjult kamera på privat område Menneskerettigheder 1.4 og 1.5 Presse og Radio 2 Strafferet 22.2 Mediernes brug af skjult kamera på privat område Ny retspraksis udvider mediernes muligheder for lovligt at optage og offentliggøre skjulte

Læs mere

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle KNR's programetik KNRs programetik - retningslinier for programetik og god presseskik Det er grundlæggende, at KNR som led i sin public service forpligtelse tager et afgørende hensyn, der underbygger ytrings-

Læs mere

TV 2 er en uafhængig og selvstændig medievirksomhed, som arbejder ud fra et publicistisk udgangspunkt.

TV 2 er en uafhængig og selvstændig medievirksomhed, som arbejder ud fra et publicistisk udgangspunkt. TV 2s programetik Programetiske værdier og journalistisk etik på TV 2 TV 2 er en uafhængig og selvstændig medievirksomhed, som arbejder ud fra et publicistisk udgangspunkt. TV 2s programmer skal være troværdige,

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely PRESSEMEDDELELSE Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 (Omstilling) jyskebank@jyskebank.dk www.jyskebank.dk Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely DR1 bringer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. april 2012 Sag 181/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 og T2 (advokat Peter Lambert) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Herning den 4. oktober 2010

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed

Læs mere

ÅRET DER GIK 2012 DOMME, AFGØRELSER OG KENDELSER INDENFOR MEDIE- OG ENTERTAINMENTRET

ÅRET DER GIK 2012 DOMME, AFGØRELSER OG KENDELSER INDENFOR MEDIE- OG ENTERTAINMENTRET ÅRET DER GIK 2012 DOMME, AFGØRELSER OG KENDELSER INDENFOR MEDIE- OG ENTERTAINMENTRET BIRGITTE KREJSAGER, STUDIELEKTOR/PH.D.- STIPENDIAT JURIDISK INSTITUT, AAU BEMÆRKELSESVÆRDIGE OPHAVSRETLIGE EU-DOMME

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold!

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Generelt Reglerne i Danmark er forholdsvis skrappe, men vurderes oftest i

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED INDHOLD FORORD............................. 15 KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED 1.1 Indledning.......................... 17 1.2 Grundrettigheder....................... 18 1.2.1 Konventioner og

Læs mere

Advokat Michael Hopp Plesner Advokatfirma. mho@plesner.com. Kære Michael Hopp,

Advokat Michael Hopp Plesner Advokatfirma. mho@plesner.com. Kære Michael Hopp, Advokat Michael Hopp Plesner Advokatfirma mho@plesner.com GENERALDIREKTØREN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040 www.dr.dk Maria Rørbye Rønn D +45 3520 8012 E mrr@dr.dk 08.07.2014

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET Radio og TV 7. december 2011 Sagsnr: 2011-010742 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle.

Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle. Pressenævnet Gyldenløvesgade 11, 4. 1600 København V 25. marts 2008 Klage over afslag på anmodning om genmæle Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle.

Læs mere

Når journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier!

Når journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier! Når journalisten ringer en tjekliste Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier! Kan jeg udtale mig til medierne? Energinet.dk er en offentlig virksomhed som varetager en række vigtige

Læs mere

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse Z - Kommune 11. marts 2008 Z Kommune har under et møde med direktøren for Statsforvaltningen Nordjylland den 28. februar 2008 spurgt statsforvaltningen, om kommunen lovligt vil kunne betale for sagsomkostninger

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Dansk Byggeri, Nyhussektionen Nørre Voldgade 106 1015 København K. Att.: Svend Pedersen. Vejledende udtalelse om Nyhussektionens salgsstatistik

Dansk Byggeri, Nyhussektionen Nørre Voldgade 106 1015 København K. Att.: Svend Pedersen. Vejledende udtalelse om Nyhussektionens salgsstatistik Dansk Byggeri, Nyhussektionen Nørre Voldgade 106 1015 København K Att.: Svend Pedersen Dato: 5. marts 2015 Sag: BITE-14/08045-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Nyhussektionens salgsstatistik

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

GODE RÅD OM BRUG AF PRIVATDETEKTIVER

GODE RÅD OM BRUG AF PRIVATDETEKTIVER GODE RÅD OM BRUG AF PRIVATDETEKTIVER De fleste mennesker har en eller anden form for opfattelse af privatdetektivbranchen fra pressen, film, TV mv. I den virkelige verden er det som i alle brancher professionelle

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

III. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik. med i en arbejdsgruppe, som søgte Filminstituttet om støtte til at udvikle projektet.

III. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik. med i en arbejdsgruppe, som søgte Filminstituttet om støtte til at udvikle projektet. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik Af Jakob Høgel og Allan Berg Nielsen I Det handlede om politik, det begyndte med politikerne, stedet var Folketinget, hvor det blev vedtaget at lade magtforholdene

Læs mere

Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut

Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut Et overblik De almindelige ansvarsregler gælder også for medierne dog med forskellige modifikationer efter

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så?

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så? Indhold Medier og journalistik m m 1. Indledning Velkommen på forsiden og hva så? 4 2. 3. TEMA 1 Layout 7 Avistyper og pressehistorie En avis er ikke bare en avis 10 TEMA 2 Webaviser 18 Avisens indhold

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX DMJX 9 Uddannelser, 2 campusser, 1800 heltidsstuderende: Aarhus: Journalist, Fotojournalist, Kommunikation København: Kommunikation, Medieproduktion og ledelse,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres - 1 Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når iværksætterdrømmen føres ud i livet og lønmodtagertilværelsen udskiftes med

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201

København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201 København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201 VPE/JML 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København V. Advokat A har den 25.

Læs mere

1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune

1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune 1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune "Kan det jeg skriver på Facebook, om kommunen, mine chefer og mine kollegaer, få konsekvenser for min ansættelse?"

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SBS Radio H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V. Att.: Anne Schyum. Klage over reklamer for 3F sendt på NOVA fm og på Radio 100

SBS Radio H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V. Att.: Anne Schyum. Klage over reklamer for 3F sendt på NOVA fm og på Radio 100 SBS Radio H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Anne Schyum Radio- og tv-nævnet 21. marts 2013 Sagsnr: 2012-017748 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

Medier og kvalitetsdata! læring eller gabestok? Kristian Lund DSKS s Fætter-Kusinefest 2014

Medier og kvalitetsdata! læring eller gabestok? Kristian Lund DSKS s Fætter-Kusinefest 2014 God morgen Medier og kvalitetsdata! læring eller gabestok? Kristian Lund DSKS s Fætter-Kusinefest 2014 Min konklusion: Gabestok Altså i en tid. Derefter bliver det til læring. Lidt om mig selv Cand. polit.

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0077 li. København, den 11. oktober 2012 KENDELSE. ctr. DanBolig Horsens A/S Løvenørnsgade 3 8700 Horsens

Klagerne. J.nr. 2012-0077 li. København, den 11. oktober 2012 KENDELSE. ctr. DanBolig Horsens A/S Løvenørnsgade 3 8700 Horsens 1 København, den 11. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. DanBolig Horsens A/S Løvenørnsgade 3 8700 Horsens Ifølge retsbogsudskrift af 16. april 2012 fra Retten i Horsens blev den mellem parterne verserende

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013

Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013 Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013 Indledning og formål Dansk Handicap Forbund (DHF) arbejder i Asien, Afrika og Latinamerika i lande, som alle har store problemer

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

- Årets vigtigste begivenheder inden for medie- og entertainmentretten. Søren Sandfeld Jakobsen 2010 1

- Årets vigtigste begivenheder inden for medie- og entertainmentretten. Søren Sandfeld Jakobsen 2010 1 - Årets vigtigste begivenheder inden for medie- og entertainmentretten Søren Sandfeld Jakobsen 2010 1 Ændring af radio/tv-loven: implementering af AVMS-direktivet (2007/65/EF, jf. U2008B.68) Gælder nu

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn.

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. Sikker Surf 10 Tips - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. I folderen finder du: 10 tips til sikker adfærd på internettet Tjekliste til dialog i familien Netikette regler Forklaring

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere