Fremtidsperspektiver for Ungdomscenteret i Glostrup Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidsperspektiver for Ungdomscenteret i Glostrup Kommune"

Transkript

1 Fremtidsperspektiver for Ungdomscenteret i Glostrup Kommune Sune Holm Thøgersen Caroline Skov-Carlsen Rebecca Maria B. Jacobsen Juli 2015

2 Rapportens opbygning Rapporten er struktureret sådan, at vi først præsenterer undersøgelsens formål og metode samt en typologi på unge i dag, som vi gør brug af gennem rapporten i form af underskudsunge, overskudsunge og ildsjæle. Derefter præsenterer vi analysens hovedkonklusioner og anbefalinger, hvor vi fremhæver, hvad Glostrup Kommune kan gøre for at forbedre Ungdomscenteret og kommunens ungdomstilbud som sådan for henholdsvis underskudsunge, overskudsunge og ildsjæle. I første del af selve analysen beskriver vi hvordan Ungdomscenteret og Ungdomscenterets tilbud ser ud i dag set fra henholdsvis medarbejdernes, centerets samarbejdspartneres, politikere og ungdomsrådets samt de nuværende og potentielle brugeres synspunkt. Denne del af rapporten afsluttes med en delkonklusion, hvor vi opsummerer de vigtigste indsigter fra interessenterne og brugerne. I anden del af analysen præsenterer vi tre cases fra kommuner, der har prioriteret at nytænke deres ungdomstilbud. Disse cases er fundet via ekspertinterviewene og skal bruges som inspiration til, hvad Glostup Kommune kan gøre af lignende tiltag. Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål og metode Tre typer af unge Hovedkonklusioner Ungdomscenteret i dag Cases fra andre kommuner Fire indsatsområder for et forbedret Ungdomscenter Forbedre de fysiske rammer Skab større kendskab og et forbedret image for Ungdomscenteret Inddrag relevante samarbejdspartnere Inddrag de unge Sidst i rapporten præsenterer vi fire forskellige indsatsområder, hvor Glostrup Kommune kan sætte ind, hvis man ønsker at forbedre Ungdomscenteret. Det gælder at forbedre de fysiske rammer, øge kendskabet og forbedre centerets image, inddrage relevante samarbejdspartnere og inddrage de unge i driften og udviklingen af centeret. For hvert indsatsområde beskriver vi hvorfor det er vigtigt, hvilke udfordringer der er for at forbedre det samt en række konkrete ideer til tiltag, der er foreslået af interessenter, brugere eller eksperter. 2

3 Undersøgelsens formål og baggrund Glostrup Kommune har i foråret 2015 bedt Advice om at gennemføre en analyse af kommunens Ungdomscenter. Baggrunden er, at Ungdomscenterets rammebetingelser ændrer sig. Blandt andet ved at nogle af centerets opgaver er bortfaldet og ved at brugerne i dag har andre behov og har adgang til andre konkurrerende tilbud end tidligere. Glostrup Kommune ønsker derfor en afdækning af den aktuelle situation på Ungdomscenteret, herunder hvilke tilbud, der er, og hvordan brugerne oplever tilbuddene. Derudover skal undersøgelsen give ideer til fremtidens Ungdomscenter. Om Ungdomscenteret Ungdomscenteret er et fysisk hus i Glostrup, der varetager fire funktioner inden for henholdsvis undervisning og fritidstilbud. Undervisning: 789 eren er Glostrup Kommunes specialundervisningstilbud til unge med særlige behov fra skoleår. Der er typisk 8-10 elever tilknyttet tilbuddet. Derudover huser Ungdomscenteret også Glostrups Kommunes 10. klassestilbud, der på nuværende tidspunkt består af tre klasser. 89ti eren 10. klasse Ungdomsskolen Klubben Fritidstilbud: Ungdomsskolen tilbyder strukturerede tilbud for alle Glostrups unge i alderen år. Ungdomsskolen tilbyder både faglige forløb som sprogundervisning samt mere fritidsorienterede aktiviteter som knallertkørekort, dans og ture. Klubben tilbyder mere ustrukturerede aktiviteter og samvær for unge i alderen år. Klubben har pt. åbent mandag-torsdag kl samt 22 søndage om året og har også en tilhørende klub i Hvissinge, der holder åbent en dag om ugen. 3

4 Formål og metode Metodedesign Advice har gennemført en undersøgelse i fire faser, hvor vi sikrer os, at vi får inddraget synspunkter, holdninger og oplevelser fra et bredt felt af aktører og brugergrupper med tilknytning til centeret eller med ekspertise indenfor ungekultur. De fire faser er: Afdækning: Vi afdækker konteksten, som Ungdomscenteret eksisterer i i dag ved at tale med de vigtigste interessenter både internt i kommunen og eksternt. Udsyn: Vi udfordrer det eksisterende og lader os inspirere af, hvilke andre muligheder og ideer, der er udviklet og som fungerer i praksis andre steder ved at inddrage de rigtige eksperter. Indblik: Vi sikrer, at de unges blik er i fokus, da det er dem der ved, hvad der fungerer og ikke fungerer, og ved, hvordan centeret kan passe ind i resten af deres liv som et relevant og spændende tilbud nu og i fremtiden. Vi fokuserer på både at tale med centerets nuværende brugere samt potentielle brugere. Konklusioner: Vi drøfter analysens foreløbige resultater med interessenterne på en workshop, hvor vi i fællesskab arbejder videre med idéudvikling og bud på retninger for centerets fremtid. Vores tilgang har dermed været at give de personer, der ved mest om, hvad der bør kendetegnet centeret i fremtiden, mulighed for at bidrage med deres pointer. Det betyder også, at rapporten pointer og konklusioner baserer sig på disse personers bidrag og ikke på Avdics vurdering af, hvad der er det bedste at gøre. I de tilfælde i rapporten, hvor vi som konsulenter vurderer eller anbefaler noget, vil det fremgå tydeligt. På de følgende sider beskriver vi hvem vi har inddraget og hvordan. Afdækning Udsyn Indsigter Konklusioner Desk research 11 telefoninterviews med interessenter udvalgt af Glostrup Kommune, herunder Ungdomscenterets ledelse (se oversigt på følgende side) Seks telefoninterviews med eksperter og kommuner udvalgt på baggrund af desk research samt input fra interessentinterview (se oversigt på følgende side) Etnografisk besøg på Ungdomscenteret i eftermiddagstimerne i uge 21 To fokusgrupper med ikke-brugere ( klasses elever) samt uformelle skolegårdsinterview i uge 23 Workshop med politikere, interessenter, medarbejdere og repræsentanter for brugerne i uge 26 4

5 Formål og metode Det har vi gjort: Interessenter, eksperter og unge I alt 11 interessenter og seks eksperter blev interviewet. Interessenterne blev udvalgt af Glostrup Kommune, med input fra Ungdomscenterets ledelse. Interessenterne blev interviewet via telefonen i cirka 45 minutter hver. Interessenter Henrik Andersen, leder af Ungdomscenteret Kim Schaumann, overlærer i 10 eren Theis Jønsson, souschef i Klubben Ina-Maria Nielsen, bestyrelsesformand for Ungdomscenteret Marie Wärme, leder af Musikskolen Lars Jonas Jonasson, SSP-konsulent Henrik Pedersen, klubleder af Varmeværket Michelle Vinzentz, leder af Globus Roar Reinert, formand for Ungdomsrådet Tine Juhl, centerchef for Familie og forebyggelse Annette Roland, afdelingsleder for udskoling på Glostrup Skole Eksperterne er blevet udvalgt via desk research og ud fra input og idéer fra interessentinterviewene. Eksperterne blev interviewet via telefonen i cirka 45 minutter hver. Eksperter Helle Josefsen, leder af Helsingør Ungdomsskole Pia Østergaard, konstitueret leder af Fredericia Ungdomshus Stine Engel, chef i Børnekulturens Netværk Nicolai Boysen, formand for Haderslev Ungeråd Anne Skare, fremtidsforsker Future Navigator Lars Trap Olsen, Bryd unges ledighed nu I alt 32 brugere af Ungdomsskolen (hhv. 789 eren, 10. klasse og klubben) blev interviewet i løbet af et besøg på Ungdomscenteret i eftermiddagstimerne. I alt 45 potentielle brugere (folkeskoleelever i klasse på hhv. Søndervang og Nordvang skole blev interviewet gennem uformelle skolegårdsinterview samt to fokusgrupper på skolerne. Unge brugere og potentielle brugere Uformelle interview med ca. 15 elever fra 789 eren og 10. klasse Uformelle interview med ca. 17 brugere af klubben Uformelle interview med ca. 27 potentielle brugere fra hhv. Søndervang og Nordvang skole 2 x fokusgrupper med i alt 18 folkeskoleelever i klasse, hhv. Søndervang og Nordvang skole 5

6 Formål og metode Det har vi gjort: 3 timers workshop med interessenter I den afsluttende del af projektet inviterede Glostrup Kommune i alt 18 interessenter til at deltage i en 3 timers workshop. Blandt deltagerne var politikere, medarbejdere, samarbejdspartnere og repræsentanter fra de unge. Workshoppen foregik på Ungdomscenteret, hvor interessenterne først blev præsenteret for de foreløbige resultater fra undersøgelsen. Derefter arbejdede interessenterne med, hvilke retninger Ungdomscenteret kunne tage samt hvilke fordele og ulemper, der var ved de forskelige retninger. Derefter udviklede interessenterne konkrete ideer til tiltag og handlinger, som Ungdomscenteret eller andre kunne sætte i gang for at forbedre Ungdomscenterets tilbud til de unge i Glostrup Kommune. På baggrund af workshoppen opsamlede Advice ideer og pointer fra deltagerne og omsatte dem til denne afsluttende rapport. De ideer, der er angivet under de fire indsatsområder senere i rapporten, baserer sig i høj grad på input fra interessenterne. Workshop-deltagere Anders Broman, Udviklingskonsulent, Center for Dagtilbud og Skole Annette Normind Thomsen, Forældrerepræsentant, Glostrup Skole og Ungdomscenterets bestyrelse Avi Kremlovski, Ungeguide, Unge- og Uddannelsesenheden Bente Laursen, Sekretær, Ungdomscenteret Hanne Bonde, Leder, Klub Dalvangen Hanne Schultz, Lærer 10'eren, Ungdomscenteret Henrik Andersen, Leder, Ungdomscenteret Henrik Pedersen, Leder, Varmeværket Ina-Maria Nielsen, Formand, Børne- og Skoleudvalget Jannie Bentzen, Ungdomscenteret Karin Buus, Koordinator 10'eren, Ungdomscenteret Kim Schaumann, Lærer 10'eren, Ungdomscenteret Kirsten Balle, Centerchef, Center for Dagtilbud og Skole Kirsten Jungersen, Leder, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Lene Jensen, Formand, Glostrup Lærerforening Lene Magnussen, Direktør, Glostrup Kommune Marie Wärme, Leder, Musikskolen Michael Ingelhardt, Leder, Glostrup Skole Muhammad Ifran, Klubmedarbejder, Ungdomscenteret Niels Nielsen, Lærer 10'eren, Ungdomscenteret Pia Dahlin, Medlem, Børne- og Skoleudvalget Roar Reinert, Formand, Ungdomsrådet Sophie Brohus, Medlem, Børne- og Skoleudvalget Stefan Jensen, Souschef og klubleder, Ungdomscenteret Steven Brandt, Lærer 10'eren, Ungdomscenteret Theis Jønsson, Klubmedarbejder, Ungdomscenteret Tine Juhl, Centerchef, Center for Familie og Forebyggelse Trine Fehmerling, Funktionsleder, Familieafsnittet Vinnie Holst Jensen, Lærer 10'eren, Ungdomscenteret 6

7 Tre typer unge

8 Tre typer unge Baseret på vores interview med eksperter i ungekultur benytter vi i rapporten her en typologi for unge, hvor vi opdeler dem i tre grupper: underskudsunge, overskudsunge og ildsjæle. Fordelen ved denne typologi er, at den ikke tager udgangspunkt i strukturelle forudsætninger som fx social baggrund. I stedet beskriver den forskellige indstillinger og adfærd, som man som ung kan skifte ind og ud af mens man er ung. Den kan bruges til at sætte fokus på, hvad forskellige typer unge har behov for og hvad de efterspørger og dermed også hvad et ungdomstilbud som Glostrup Ungdomscenter skal kunne tilbyde for at være relevant for de tre typer unge. Kategorierne er ikke statistiske. Man kan som ung bevæge sig igennem kategorierne alt efter, hvor meget overskud man har i en given periode. Det er muligt for overskudsunge at udvikle sig til ildsjæle, men de kan også blive ramt af noget, der gør at de i en periode er underskudsunge. Man kan også forestille sig unge, der er underskudsunge derhjemme, men som føler overskud nok til på centeret at indgå i mange forskellige typer aktiviteter og også selv være igangsætter af aktiviteter. De tre typer er beskrevet nedenfor. Underskudsunge er i en periode af deres liv, hvor de har brug for at blive mødt af stabile voksne og kendte omgivelser. De har måske udfordringer med at styre deres egen tid og sætte sig mål for, hvad de vil på kort og lang sigt, som fx at være aktiv i skolen eller have fritidsaktiviteter. De har det således også bedst med at blive støttet og hjulpet i gang med aktiviteter. De følger med i, hvad andre unge laver og deltager gerne i aktiviteter, der bliver arrangeret af andre. Underskudsunge Overskudsunge Ildsjæle Overskudsunge har ingen problemer med at styre deres egen tid. De fylder tiden ud med venner, lektier og fritidsinteresser, og har endda ofte følelsen af at have travlt ofte også for travlt til at tage initiativ til at starte nye ting op selv. De efterspørger heller ikke, at andre tilbyder dem en masse aktiviteter, men deltager gerne, hvis der er en aktivitet, der er fed nok til, at de nedprioritere nogle af deres andre gøremål. Ildsjælene er igangsætterne. De har idéerne, får tingene til at ske og aktiverer de øvrige unge. Denne type unge finder man fx i elevråd og ungdomsråd og de engagerer sig også i frivilligt arbejde. Der er kun brug for få ildsjæle til at starte et projekt op, da de trækker de to andre typer af unge med. 8

9 Konklusioner og anbefalinger Forskellige typer af unge Forskellige behov

10 Forskellige typer af unge - forskellige behov Analysen viser, at Ungdomscenteret generelt fungerer godt i dag med glade brugere samt lærere og pædagoger, der føler, at de gør en forskel. Samtidig oplever særligt medarbejderne, at centeret er presset økonomisk. Centerets samarbejdspartnere efterspørger en større kobling til andre tilbud i og udenfor kommunen, herunder Glostrup Skole, med begrundelse i, at de potentielle brugere enten ikke kender meget til centeret eller har et dårligt indtryk af centeret. Endeligt viser erfaringer fra andre kommuner, at en større inddragelse af de unge i udviklingen og driften af et ungdomscenter kan betyde, at centeret både kan levere et bedre tilbud til de unge og styrke de unges selvfølelse som medbestemmende og handledygtige. Derfor konkluderer vi, at Ungdomscenteret har et uudnyttet potentiale, og at Glostrup Kommune kan gøre noget på et eller flere af fire indsatsområder for at indfri dette potentiale. De fire områder er: Forbedr eller gentænk de fysiske rammer Skab et større kendskab til og et forbedret image for Ungdomscenteret blandt kommunens unge Inddrag relevante samarbejdspartnere i at tilbyde aktiviteter og tilbud til de unge Inddrag de unge i højere grad end i dag og lad dem være med til at forme centeret og centerets tilbud. Ovenfor introducerede vi en typologi for tre typer unge, som Glostrup Kommune med fordel kan bruge i det videre arbejde, nemlig underskudsunge, overskudsunge og ildsjæle. På den baggrund anbefaler Advice, at Glostrup Kommune lægger en strategi for, hvad kommunen vil gøre for hver af de tre typer, da hver type af unge vil lægge forskellig vægt på hver af de fire indsatsområder. Vi anbefaler også, at kommunen nærmere undersøger, hvor mange af hver typer unge, der er i kommunen og hvilke behov, de har. Herunder er det oplagt at sikre en grundig inddragelse af de unge i den fremadrettede proces. På næste side har vi opsummeret vores vurdering af, hvorfor det er vigtigt at tilbyde hver af de tre typer unge et tilbud og hvilke af de fire indsatsområder, de tre typer hver især vil lægge vægt på for at få værdi af Ungdomscenteret. 10

11 Tre typer unge med forskellige behov Underskudsunge Hvorfor er det vigtigt? Underskudsunge har brug for et sted at være og brug for at blive understøttet af stabile voksne, der hjælper dem videre. Og det vurderer interessenterne i undersøgelsen i høj grad sker på centeret i dag overfor de unge, der bruger centeret. Der er dog forventeligt stadig mange underskudsunge i kommunen, som enten ikke kender til centeret eller bare ikke bruger det i dag. De kunne med fordel have brug af centerets tilbud. Hvad kan Glostrup Kommune gøre? Centeret kunne blive mere relevant for underskudsunge både nuværende og potentielle brugere ved at forbedre de fysiske rammer samt ved at øge kendskabet blandt kommunens unge, der i dag ikke bruger centret. Ved at inddrage relevante samarbejdspartnere er der også mulighed for, at de unge kan tilbydes andre aktiviteter, som de vil finde relevante. Underskudsunge vil som udgangspunkt ikke selv ønske større grad af inddragelse, men kan blive inspireret til at søge inddragelse, hvis andre unge typer unge er engagerede. Overskudsunge Hvorfor er det vigtigt? Overskudsunge har styr på livet og fylder selv deres hverdag ud med fritidsaktiviteter og samvær med venner. De efterspørger ikke nødvendigvis et tilbud fra Glostrup Kommune, men er samtidig altid på udkig efter nye tilbud, hvor de kan mødes med deres venner og deltage i fede aktiviteter. Hvis Ungdomscenteret tilbyder aktiviteter af stor værdi, vil de også engagere sig og gøre det muligt for overskudsunge og underskudsunge at deltage i fælles aktiviteter og dermed skabe stærke fællesskaber på tværs af typologierne. Hvad kan Glostrup Kommune gøre? For at gøre centeret mere relevante for denne gruppe er det særligt de fysiske rammer og et øget kendskab, der skal til. Derudover er det centralt, at centerets image forbedres, da der lige nu er unge i Glostrup Kommune, der holder sig væk på grund af centerets image. De vil også kunne tiltrækkes ved at tilbyde nye aktiviteter med samarbejdspartnere, og de vil også sætte pris på et vist niveau af brugerinddragelse. Ildsjæle Hvorfor er det vigtigt? Ildsjælene vil gerne være med til at skabe oplevelser og tilbud til sig selv og andre unge, og hvis det lykkes kommunen at tiltrække ildsjæle til at planlægge og arrangere aktiviteter kan de være med til at øge kvaliteten og udbuddet af aktiviteter til kommunens unge. Samtidig kan de gøre det effektivt, da de gerne bidrager frivilligt, hvis de kan se en mening med det. De kan også virke som inspirationskilder for andre unge, der kan få lyst til og mulighed for selv at prøve kræfter med at være ildsjæle. Ildsjæle kan så at sige skabe spiraler af overskud. Hvad kan Glostrup Kommune gøre? Hvis centeret skal tiltrække flere ildsjæle, er det klart vigtigste, at de føler sig inddraget i meget højere grad end i dag. De skal opleve, at de billedlig talt får overleveret nøglen og får frit spil til at skabe og udvikle fede aktiviteter, som både de og andre unge kan deltage i. 11

12 Ungdomscenteret i dag

13 Ungdomscenteret i dag Medarbejdernes oplevelser Medarbejderne giver udtryk for, at de er glade for, at Ungdomscenteret både indeholder 10. klasses elever og fritidstilbud. Det skaber en god energi i huset og det fungerer godt, at elever fra 10. klasse også deltager i fritidstilbuddene. Det er vigtigt, at vi kan tilbyde ungerne noget der gør dem klar til en ungdomsuddannelse. Dem der ligger på grænsen skal hæves op. Vi skal hjælpe de svage elever med at komme op ad stigen. Kim Shaumann, overlærer i 10 eren Medarbejderne vil gerne levere det bedste tilbud til de unge både i forhold til undervisning og fritidstilbud og gør meget ud af at bruge ressourcerne på den bedst mulige måde. De oplever dog samtidig, at økonomien er presset, og det løbende er nødvendigt at flytte penge mellem de forskellige tilbud med særligt fokus på undervisningstilbuddene på bekostning af fritidstilbuddene, som de oplever bliver skåret ind til benet. I klubregi savner medarbejderne særligt bedre fysiske rammer, hvor huset åbnes op udadtil og hvor der skabes bedre udearealer. Derudover mangler der mindre rum, hvor de unge kan sidde privat og hygge. Medarbejderne oplever, at det særligt er noget som pigerne i centeret ville sætte pris på. Organisatorisk mærker klubmedarbejderne, at der bliver skåret i timerne, og der er ikke længere tid til intern overlevering og sparring imellem pædagogerne. De savner flere penge til efteruddannelse og bedre rammer for vidensdeling internt i huset. Derudover er der et ønske om at kunne udvide åbningstiderne, både i sommeren og i weekenderne. Det er hjerteblod for medarbejderne at hjælpe de unge, som ikke har de bedste forudsætninger for at komme godt videre i livet. De elever, som går i 10. klasse, er typisk ikke vurderet egnede til en ungdomsuddannelse. De har brug for ekstra støtte til at komme videre, og lærerne og ledelsen prioriterer at organisere undervisningen på en måde, som virker mest hensigtsmæssigt for denne gruppe af unge. I klubben vurderer medarbejderne, at cirka 80% af de unge er underskudsunge, og at det er vigtigt for de unge at have et sted, hvor de kan mødes og hænge ud, og hvor de kender hinanden og pædagogerne. Klubmedarbejderne har forsøgt sig med initiativer som ungeråd, men de oplever, at det er svært at få de unge til at deltage. I stedet oplever klubmedarbejderne at det fungerer bedre, hvis de spørger de unge mere uforpligtende, hvad de har lyst til, når de alligevel er der og sidder og drikker en sodavand sammen. Det er en rigtig god kombination, at 10 eren og ungdomsklubben er i samme hus, det fungerer rigtig godt. Det genererer en masse medlemmer hos os, og de unge er glade for at komme her. Der mangler små hyggelige steder for pigerne, eller hvor de unge kan sidde og kysse lidt. Der mangler noget hygge i huset. Her er et stort åbent lokale, hvor der er meget lydt. Theis Jønsson, souschef i Klubben Vi gør meget ud at bruge de ressourcer vi har så godt som muligt uden at enhederne mister deres særkende. Det har været en kunst, og fremadrettet må vi også prioritere ret hårdt. Henrik Andersen, centerleder 13

14 Ungdomscenteret i dag Samarbejdspartneres oplevelser Ungdomscenterets samarbejdspartnere, der arbejder med socialt udsatte unge, giver generelt udtryk for, at der i dag er et godt samarbejde Ungdomscenteret. På bostedet Globus hjælper man ensomme, udsatte unge videre i livet ved at tilbyde dem faste rammer og tryghed. Globus samarbejder med Ungdomscenteret, når nogle af deres beboere går der, enten i 10. klasse eller klubben. Her oplever de, at centermedarbejderne er imødekommende og inddrager Globus medarbejdere i deres beboeres løbende udvikling, og Globus sætter meget pris på dette tætte samarbejde. På Varmeværket hjælper man også unge, der har det svært. Varmeværet har fokus på at lave opsøgende arbejde og møder de unge, hvor de er. De hjælper de unge ved at lægge strategier i fællesskab for, hvordan han/hun skal tackle sine problemer. Varmeværket har et godt samarbejde med Ungdomscenteret om de unge, de begge hjælper. De har også haft gode oplevelser med at låne centerets lokaler til aktiviteter for de unge. Varmeværket har et ønske om, at klubben skal være mere mobil og komme ud og møde de unge, der hvor de selv hænger ud. Endelig indgår Ungdomscenteret, både 10. klasse og klubben, som partner i SSP-netværket, og deltager i SSP-aktiviteter, som har til formål at forebygge kriminalitet. Særligt i forbindelse med knallertundervisning og motorlære har de to parter arbejdet sammen. SSP-konsulenten har tidligere haft gode oplevelser med, at tage på ture og ferie med de unge og Ungdomscenteret, og savner økonomien til at disse aktiviteter kan tages op igen. Udover institutionerne, som henvender sig til udsatte unge, har Ungdomscenteret en naturlig samarbejdspartner i folkeskolen, der også er en naturlig rekrutteringsbase af både elever til 10. klasse og unge til fritidstilbuddene. Udskolingslederen på Glostrup Skole afdeling Søndervang giver dog udtryk for, at der i dag ikke er en stærk kobling mellem udskolingen og centeret. Det beklager hun, og hun så gerne at flere unge fra folkeskolen blev involveret, men hun vurderer også, at det kræver forbedrede fysiske rammer og en nytænkning af fritidstilbuddet. Hvis vi har børn, der skal gå i 10. klasse, så løber jeg derover og siger, I skal samarbejde med os på vegne af Jakob. Hvis det så går dårligt, så indgår vi i et samarbejde. Og der synes jeg de stiller op og er helt fantastiske. De imødekommer vores behov, og jeg har indtryk af at de unge er rigtig glade for at komme der Michelle Vinzents, Globus Jeg støder desværre ikke meget sammen med ungdomscenteret i dag. Det kunne være godt, hvis udskolingsafdelingerne kom tættere på centeret eller omvendt Annette Roland, udskolingsleder, afdeling Søndervang, Glostrup Skole En klub skal efter min mening være noget andet end at sidde i en kasse, hvor de unge kommer og skal være. Det skal være mere ude om de unge. [..] Jeg tror ikke på man kan lokke de unge med at lave nogle aktiviteter. Man skal ikke fratage dem initiativet - man skal selv få dem inddraget i, hvad der skal ske. Henrik Pedersen, Varmeværket 14

15 Ungdomscenteret i dag Politikere og ungdomsrådets oplevelser Formanden for Ungdomscenterets bestyrelse, som også sidder i kommunalbestyrelsen, oplever at især 89tieren og 10. klasse er meget velfungerende. Medarbejderne er gode til at håndtere de unge, som har haft det svært tidligere i deres liv. Fritidstilbuddene vurderer hun til at fungere mindre godt. Ungdomsskolen tilbyder fag, der ikke er stor efterspørgsmål efter. Bestyrelsesformanden så hellere, at de unge selv får mulighed for at skabe det indhold, de gerne vil have på centeret. Det var en styrke for Ungdomscenteret, da Ungdomsrådet sad med i bestyrelsen, og bestyrelsesformanden så gerne dette samarbejde genoprettet. Derudover nævner bestyrelsesformanden, at selvom tilbuddet fungerer godt for underskudsunge, er der en risiko for, at det kan blive på bekostning af overskudsunge. Og denne gruppe er i hendes øjne vigtig også at prioritere og tilbyde gode fritidstilbud til. Mange af de elever der er tilknyttet UCiG er nogen, som ikke altid har haft en god oplevelse i folkeskolen og har haft en svær barndom. De er rigtig gode til den slags unge derovre. Men det kan være svært for de mere ressourcestærke. Jeg tror på en styrkelse af et sted, hvor de kan hænge ud men ikke kun for de svage. Indholdsmæssigt tror jeg man skal skrue lidt ned på det som ungdomsskolen skal tilbyde. Men jeg tror på spørg dem selv. Hvad ville I gå til, hvis der var mulighed for det? Ina-Maria Nielsen, bestyrelsesformand Ungdomsrådet oplever, at økonomien i fritidstilbuddet er for presset til at det kan køre hensigtsmæssigt. Derudover ses det som uhensigtsmæssigt, at økonomien for de faglige tilbud og fritidstilbuddene er blandet sammen, da det betyder, at fritidstilbuddene bliver nedprioriteret. Stod det til ungdomsrådet, skulle de to ting skilles ad, så Ungdomscenterets bestyrelse og de voksne skulle stå for alt det faglige, mens en ungebestyrelse selv skulle stå for fritidstilbuddet. Både bestyrelsesformanden og ungdomsrådet mener, at for at kunne fungere som et optimalt tilbud, har bygningen brug for en opgradering af de indvendige og udvendige rammer. Bygningens placering er god, men der er et potentiale for at bruge de omkringliggende udearealer, som i dag ikke bliver udnyttet optimalt. I ungdomscenteret er det begrænset, hvor meget der kan ske på grund af besparelser, særligt i klubben. Det er lidt kedeligt. Hvis det stod til mig, skulle en bestyrelse stå for alt det faglige. Og så en ungebestyrelse, brugere af ungdomsklubben, der står for alle fritidsaktiviteterne. De har større viden omkring hvad de har lyst til at lave. Roar Reinhardt, formand for Ungdomsrådet 15

16 Ungdomscenteret i dag Nuværende brugers oplevelser Jeg vil bare gerne have mere af det, der er. Dreng i klubben, 16 år Klubben har en stor overvægt af drenge som brugere. Ifølge medarbejdere på centeret er ca. 9 ud af 10 klubmedlemmer drenge. Mange af husets brugere er tilknyttet huset i forvejen fordi de selv går i 10. klasse eller tidligere har gjort det. Mange af brugerne kender hinanden, og kommer der også, fordi dem de kender, kommer der. Mange af Ungdomscenterets brugere kommer fra andre kommuner end Glostrup. I år er det kun 30% af de unge i 10. klasse, som bor i Glostrup Kommune. Der findes ikke tal for fordelingen i klubben, og medarbejderne vurderer, at over 30% af brugerne kommer fra kommunen. Det må dog stadig formodes, at mange af klubbrugerne også er fra nabokommuner. De unge er meget glade for at komme i centeret, og de er glade for de medarbejdere, som arbejder i klubben. For mange af de unge er klubben et tiltrængt frirum fra hjemmet, da de har små værelser eller deler værelser med søskende, eller fordi de ikke må have venner på besøg. I klubben har de et sted, de kan tage hen, i stedet for at hænge i parken. Og om vinteren er det ekstra populært at have et varmt sted. Når de unge er i klubben sætter de mest pris på bare at hænge ud. De spiller Playstation. pool og spiller fodbold udenfor. Brugerne taler positivt om den månedlige fællesspisning, hvor de unge kan komme om aftenen, lave mad og spise sammen. Derudover er der et vægttræningsrum og et musikindspilningslokale, som de unge bruger. Adspurgt om, hvorfor der ikke er flere piger, som kommer, er svaret, at der ikke er nogen aktiviteter, som piger gider lave. Og at pigerne savner små rum, hvor de kan sidde privat og snakke. Hovedparten af de unge giver udtryk for, at de er glade for at hænge ud, og deltager gerne, hvis der er nogen (en medarbejder eller en anden ung), som får en god idé til en aktivitet. Men de sætter ikke nødvendigvis selv ting i gang. De unge har ikke mange forslag til ting, der skal ændres på centeret og foreslår typisk konkrete ting som en ny Playstation eller en tur i Tivoli. Det er et sted for dem, som ellers ikke har et sted at være. Det er vigtigt for dem, som har små værelser, deler værelser med søskende, eller ikke må have venner på besøg, at de har et sted, at gå hen. Klubmedarbejder Jeg hænger ud i klubben, når jeg har spist aftensmad. Det er lige meget, hvor man kommer fra, og hvor gammel man er. Det er bare ekstremt rart at være her. Vi spiller fodbold, pool og FIFA, ryger og ellers sidder vi bare. Der er varmt om vinteren, så det er rart, at være indenfor. Dreng i klubben, 15 år 16

17 Ungdomscenteret i dag Potentielle brugeres oplevelser De potentielle brugere, vi har inddraget i undersøgelsen, var elever på henholdsvis Nordvang og Skovvang Skole. Der var forholdsvis stor forskel på de unges indtryk af Ungdomscenteret på de to skoler. Skovvang Nordvang På Nordvang havde flere elever godt hørt om centeret, men havde ikke et godt indtryk af det. Enkelte havde været til undervisning i et forløb på ungdomsskolen, men der var dårlige erfaringer med, at holdene blev afvist. Eleverne beskrev centeret som nedslidt, og som et sted der ikke var noget for dem. De unge, som gik på centeret, blev beskrevet som hårde unge og nogen, som ikke havde andet at tage sig til. Om Centeret Det har jeg aldrig hørt om Jeg kom der én gang, og det var egentlig meget fedt, men jeg har bare aldrig været der igen Det er det der nede ved Brandstationen Der er ret slidt Det er ikke rigtig noget for mig På Skovvang var kendskabet til Ungdomscenteret betydeligt mindre. Mange unge havde aldrig hørt om Centeret. Dem som havde, beskrev det overvejende positivt og som et sted hvor fx deres storebrødre kom og hang ud. For begge skoler gjaldt det, at eleverne gav udtryk for, at de havde masser at tage sig til. Mange mente endda, at de havde travlt, og ikke havde ekstra tid til at tage i en klub og hænge ud med nogen, de ikke kendte. De unge, vi talte med, vurderer vi som overskudsunge, der selv fylder tiden ud med at passe deres fritidsinteresser, fritidsarbejde og være sammen med deres venner derhjemme. Når de blev spurgt ind til det, var de dog ikke afvisende overfor at komme i et ungdomscenter, men de stillede høje krav til faciliteterne. Om brugerne på Centeret Min storebror og hans venner kommer der Man kan også komme, hvis man vil have hjælp til lektierne Det er de udsatte og lidt sløsede, der kommer der. Og de ryger alle sammen Det er dem, der ikke ved, hvad man ellers skal tage sig til 17

18 Ungdomscenteret i dag Opsamling: Ungdomscenteret i dag Overordnet set fungerer Ungdomscenteret i dag godt for de nuværende brugere. Både eleverne i 89tieren og 10. klasse samt brugerne i klubben er glade for det nuværende sted. Det skaber tryghed for dem at have et kendt sted, og mange af de unge ville ikke have andre steder at tage hen. Personalet i huset har kompetencerne til at støtte de unge, og der er en tæt sammenhæng og tillid mellem stedets voksne og unge. Men Ungdomscenteret har også udfordringer. Interessenter og brugere giver udtryk for, at bygningen er slidt, og det er trængt med pladsen, som skal deles mellem både undervisnings- og fritidslokaler. Udearealerne er ikke udnyttet. Desuden fremstår huset meget lukket udefra, når man går forbi. De ansatte oplever, at centeret er økonomisk presset, og at midlerne, både i penge og personaletid, bliver spredt tyndt ud over de mange tilbud, som Ungdomscenteret tilbyder, så undervisningstilbuddene bliver prioriteret frem for fritidstilbuddene. Selvom de nuværende brugere er glade for tilbuddet, er der stadig en stor gruppe af Glostrups unge, for hvem Ungdomscenteret ikke er på radaren. Et lavt kendskab hos nogen og et decideret dårligt image hos andre, gør, at det svært at rekruttere nye unge til centeret. Der mangler en kobling til udskolingen i folkeskolerne og et tilbud, som også er attraktivt for piger. 18

19 Cases fra andre kommuner

20 Cases fra andre kommuner Haderslev Ungdomsråd Organisering Haderslev Ungdomsråd (HUR) er en frivillig ungdomsorganisation, som er åben for alle Haderslevs unge mellem år. Der er valgt en repræsentant fra hver uddannelsesinstitutions elevråd. De sidste pladser er til åbent valg. Ungdomsrådet har en kontaktperson i Kultur-og fritidsforvaltningen i Haderslev kommune, som hjælper med formalia-relaterede opgaver, men derudover er HUR helt ungestyret. HUR er kendetegnet ved at være en gruppe af ildsjæle, der ved at starte nye initiativer op er med til at aktivere andre overskudsunge i kommunen. Derudover har de også et fokus på at inddrage underskudsunge: primært som deltagere i de arrangementer, de holder, men HUR har også samarbejdet med et socialt bosted i kommunen, hvor de har opfordret de unge til at deltage i rådet. HUR samarbejder derudover med de lokale ungdomsuddannelser samt et lokalt spillested i Haderslev, hvor de holder mange arrangementer. Derudover er HUR s formand, Nicolai Boysen, også formand Netværket af ungdomsråd, som er en paraplyorganisation for ungdomsråd i Danmark. Netværket af ungdomsråd laver kvalificering af ungdomsråd og opstart af nye råd, erfaringer og sparring. Aktiviteter og tilbud HUR har en bevillig på kr. fra Haderslev kommune, som HUR egenhændigt råder over. For disse penge arrangerer HUR sammen med andre interesserede unge arrangementer som musikfestivaler, udflugter og lektiecafé. Derudover er HUR optagede af at være en del af den politiske proces, og holder derfor demokratidage på skoler samt laver indsats ved folketings- og kommunalvalg for at få flere unge til at stemme. 20

21 Cases fra andre kommuner Kaosambassaden i Randers Organisering Kaosambassaden er en del af Randers Ungdomsskole og et socialt samlingssted for unge i Randers, som igangsætter, understøtter og supplerer initiativer samt fremmer og forankrer ungdomskulturer. Kaosambassaden arbejder med en meget høj grad af ungeinvolvering ud fra devisen om, at de unge selv skal skabe et ungdomshus, som de har lyst til at komme i. Da huset blev etableret skete det gennem en række opstartsmøder, hvor unge besluttede, hvad huset skulle tilbyde og hvad det skulle indeholde. De unge blev tilbudt et tomt hus, som de selv måtte bestemme hvad skulle indeholde. Det er også de unge, der har bestemt indretningen af Ungdomscenteret og valgte at opføre malerier på nogle af centerets vægge. Kaosambassaden er placeret tæt på en række andre kulturelle tilbud til både unge og voksne i Randers Kommune som fx teaterskole, balletskole, øvelokaler, politiske ungdomsorganisationer, cafeer, gallerier, og Randers Ungdomsskole. Det sikrer, at mange forskellige typer unge naturligt har sin gang i eller omkring Kaosambassaden. Aktiviteter og tilbud Kaosambassaden har projektrum, som unge kan bruge til at afholde møder eller lave gruppearbejde. Derudover er der en studiecafe, hvor unge kan mødes og lave lektier. Til kreative aktiviteter er der et video- og fotostudie, hvor unge kan låne udstyr og tilbydes redigeringsfaciliteter samt et et musikstudie og øvelokale, hvor unge kan optage og indspille musik. Og til afslapning er der et fællesrum og en lounge, hvor unge kan hænge ud, spille pool, se tv og spille computer. Endeligt er der en sal, der kan bruges til store arrangementer som koncerter, teaterforestillinger, foredrag mm. 21

22 Cases fra andre kommuner Ungdommens Hus i Fredericia Organisering Ungdommens Hus er et kultur- og ungdomshus for alle Fredericias unge i alderen år. Husets bestemmende organ er Brugerrådet, som består af Husets brugere. Brugerne mødes en gang om måneden og planlægger og godkender arrangementer og aktiviteter i samarbejde med personalet. Den daglige drift varetages af pædagogisk personale i fællesskab med de unge ud fra Brugerrådets ideer. Ungdommens Hus har som udgangspunkt, at alle institutioner i Fredericia kan bruge deres hus. De samarbejder med teater, spillesteder og det lokale musicalakademi. Aktiviteter og tilbud Inddragelsen af de unge startede allerede i oprettelsen af huset, hvor de unge selv var med til at bestemme opbygningen af indretningen af lokalerne. Huset har en sal til 200 personer og en cafe, som de unge bruger til at holde forskellige kulturelle arrangementer. Der er bl.a. atelier, øvelokaler, skaterbane, parkourbane, biograf, graffitivæg, computerrum og et kreativt rum. Unge med anden etnisk baggrund end dansk har lavet kulturelle arrangementer, hvor de har lavet mad fra deres egne kulturer og serveret det for de andre unger i fællesskab med deres familier. 22

23 Opsamling: Cases Fredericia, Randers og Haderslev er alle kommuner, som er anerkendt for at have nytænkt deres fritidstilbud. Fælles for de tre kommuner er, at de unge selv er kernen i tilbuddene ud fra en tro på, at dét at inddrage de unge selv i udviklingen af tilbuddet både forbedrer kvaliteten af tilbuddet og giver noget ekstra til kommunens unge i form af personlig udvikling. Alle tre versioner af et ungehus kræver ildsjæle blandt de unge, som engagerer sig og har lyst til at være med til at udvikle tilbuddet. Disse ildsjæle er blevet rekrutteret til at deltage i opbygningen af tilbuddet, men der er også opstået nye ildsjæle blandt brugere, der tidligere har været overskuds- og underskudsunge, fordi de er blevet inspireret og trukket med. I både Randers og Fredericia hører der et fysisk hus med til fritidstilbuddet. Begge steder er der blevet tænkt i en campustilgang, hvor forskellige aktiviteter for forskellige typer af unge samles et fælles sted. I begge kommuner har det været udgangspunktet, at de unge er blevet tilbudt et tomt hus og har været med til at præge det fra starten. Personale og voksne har i både Randers og Fredericia udelukkende til opgave at støtte de unge og facilitere de idéer og initiativer, de unge selv kommer med. I Haderslev er der endnu mindre indblanding fra voksne, og her hjælpes de unge kun med økonomien, men løsningen er her også mindre omfattende, idet der er tale om en mindre pulje, som bruges til enkeltstående aktiviteter, og ikke løbende drift af et fysisk sted. 23

24 Fire indsatsområder for et forbedret Ungdomscenter

25 Fire indsatsområder for et forbedret Ungdomscenter Som vi har beskrevet ovenfor, så fungerer Ungdomscenteret i dag grundlæggende fint. Kommunen tilbyder en 10. klasse og et tilbud som 789 eren med glade elever og lærere, der føler, de gør en forskel. Men analysen viser også, at det nuværende Ungdomscenter har et uudnyttet potentiale for at kunne tilbyde både eksisterende og potentielle brugere et endnu stærkere tilbud. Her kunne Glostrup Kommune lade sig inspirere af de tre eksempler fra andre kommuner, som er lykkedes med at inddrage de unge og skabe tilbud, som giver endnu mere værdi for kommunens unge. På workshoppen for interessenter stod særligt fire indsatsområder frem, som Glostrup Kommune kan sætte ind på, hvis kommunen ønsker at indfri det uudnyttede potentiale: Forbedre eller gentænke de fysiske rammer Skab et større kendskab til og et forbedret image for Ungdomscenteret blandt kommunens unge Inddrag relevante samarbejdspartnere i at tilbyde aktiviteter og tilbud til de unge Inddrag de unge i højere grad end i dag og lad dem være med til at forme centeret og centerets tilbud. Det er Advice s vurdering, at det vil kræve forandringer på et eller flere af følgende indsatsområder, hvis potentialet skal indfries. Samtidig er de fire områder til dels gensidigt afhængige. En måde at gentænke de fysiske rammer på, kunne være at inddrage brugerne i at forbedre rammerne indenfor det eksisterende budget. En måde at skabe større kendskab på kunne være at skabe stærke ambassadører blandt de nuværende brugere, der vidt og bredt fortæller om, at i Ungdomscenteret er du selv med til at bestemme, hvad der skal ske og du kan få hjælp til at realisere dine ideer. En måde at forbedre centerets image på er ved at kunne præsentere konkrete forandringer på f.eks. de fysiske rammer. Hvor mange ressourcer både tidsmæssige og økonomiske der skal bruges på at skabe forandringer på de tre områder afhænger af de konkrete tiltag, der sættes i gang. For eksempel kan der være små tiltag på de fysiske rammer, der kan gøre en kæmpe forskel, men der kan også være ideer om et helt nyt ungemiljø i omkring det gamle Ungdomscenter, der kræver store investeringer. I det følgende præsenterer vi de fire områder ét for ét. For hvert område beskriver vi, hvorfor det er vigtigt, hvilke udfordringer der er for at gøre noget og og hvilke konkrete ideer, interessenter, eksperter og brugere har bidraget med undervejs i processen og på den afsluttende workshop. 25

26 Forbedre de fysiske rammer

27 Forbedre de fysiske rammer Hvorfor er det vigtigt? I dag giver både medarbejdere og brugere udtryk for, at de fysiske rammer begrænser mulighederne for at bruge centeret. Det gælder både den indvendige stand og rumfordeling, husets udvendige fremtoning og imødekommenhed og hvordan arealerne omkring centeret i dag bliver brugt. Derudover angiver de potentielle brugere, at centeret i dag fremstår slidt og ikke særligt attraktivt og at det blandt andet er en af grundene til, at de ikke har lyst til at komme der. Endelig er der nogle potentielle brugere, der oplever at centeret er placeret for langt væk fra der, hvor de selv opholder sig der er simpelthen (mentalt) for langt fra Skovvangskolen til Ungdomscenteret. Ved at forbedre de fysiske rammer bliver det muligt reelt at relancere Ungdomscenteret for Glostrups unge og forbedre Centerets image. Derudover kan det betyde, at flere unge finder centeret relevant og interessant og derfor ønsker at bruge centeret i højere grad. Endeligt kan det forstærke de unges indbyrdes positive fortælling om centeret. Udfordringer: En forbedring af de fysiske rammer vil alt andet lige kræve en ressourcetilførsel til centeret. Dog afhænger det nødvendige ressourceforbrug selv sagt af, hvilke initiativer, der igangsættes. Hvad kan der gøres? Gør noget ved centerets indvendige rammer Brug udearealerne omkring centeret bedre Gør centeret mobilt og tænk mindre i en fast lokalitet 27

28 Konkrete ideer Gør noget ved centerets indvendige rammer Skab flere mindre rum og hyggekroge, der giver bedre muligheder for at forskellige sideløbende aktiviteter. F.eks. et stillerum og et spillerum. Skab rammer, der kan bruges til fritidstilbud, som ikke ligner klasselokaler Skab hyggelige loungeområder med en café-stemning Opgrader køkkenet og brug det til madlavningskurser og til at lave aftensmad til de unge Flere øvelokaler Mal lokalerne evt. med hjælp fra lokale kunstnere Frigør kælderen ved at bruge andre rum i kommunen til opbevaring Flyt 89ti eren til andre lokaler, så der skabes mere plads til de andre tilbud Indret et krea-værksted, f.eks. i salen i kælderen Brug Bibliotekssalen til aktivister i Ungdomscenter-regi (som f.eks. fællessamlinger), så kælderen i centeret kan indrettes til andre formål. Brug udearealerne omkring centeret bedre - Åben bygningen mere op, fx ved at skabe en mere synlig indgang ud til veje og ved at lave en terrasse foran huset - Lav et hegn omkring boldbanen - Ansøg Bygge- og Anlægsfonden om finansiering til opdaterede udearealer - Fjern parkeringspladserne foran centeret - Opret parkour-område på græsarealet mellem centeret og Hovedvejen. - Skab en campus, hvor forskellige aktiviteter mødes Gør centeret mobilt og tænk mindre i en fast lokalitet - Udbyg ideen fra Hvissinge til andre områder, så centeret har satellitter i andre dele af Glostrup - Skab en mobil udgave af centeret, fx en bus, der kan køre derhen, hvor de unge er: i svømmehallen, ved Glostrup Centeret, ved skateparken Andre ideer: Find en ny lokalitet til centeret og byg det op fra bunden

29 Skab større kendskab og bedre image

30 Skab større kendskab og bedre image Hvorfor er det vigtigt? Ungdomscenteret er er i dag udfordret af, at mange unge i kommunen ikke kender til centeret eller ikke kender til centerets konkrete tilbud baseret på de interviews, vi har lavet med interessenter og potentielle brugere. Det skyldes fx, at mange unge i kommunen stopper i klubtilbud tidligere end 7. klasse og at der derfor ikke er en naturlig overgang fra klubaktiviteterne i klasse til Ungdomscenterets aktiviteter. Men det skyldes også, at mange unge i kommunen, ifølge vores analyse, ganske enkelt ikke efterspørger et tilbud og derfor ikke er på udkig efter det. De har travlt med skole, venner, fritidsaktiviteter og er ikke nødvendigvis på udkig efter nye tilbud fra kommunen. Jeg har ikke ret meget tid at gøre godt med. Og jeg har ikke tillid til, at min tid er brugt bedst derhenne Elev, Nordvang Det lave kendskab betyder, at centeret måske har relevante tilbud til de unge, som de bare aldrig hører om. Derudover har centeret en imageudfordring, hvor nogle unge i kommunen har et dårligt indtryk af centeret og centerets brugere, som gør, at de ikke ønsker at bruge centerets tilbud. Jeg hænger ud med mine venner derhjemme, eller tager ind til byen og shopper Elev, Skovvang Udfordringer: Det er en udfordring, at en indsats for at øge kendskabet og forbedre centerets image kun kan gøre en forskel, hvis der sker forandringer på de nogle af de andre indsatsområder fremhævet i denne rapport. En øget kommunikationsindsats vil kun have en effekt, hvis der reelt er noget nyt at kommunikere, og det kræver konkrete forandringer på fx graden af brugerinvolvering eller en forbedring eller gentænkning af de fysiske rammer. Vi er bare blevet for store til en klub Elev, Nordvang Hvad kan der gøres? Kendskabet til centeret kan øges blandt kommunens unge Centerets image kan forbedres 30

31 Konkrete ideer Forbedret image Sørg for, at der sker konkrete ændringer på centeret, så det er troværdigt at kommunikere, at der er kommet et nyt, forbedret tilbud til de unge Opfordre de eksisterende brugere til at dele positive oplevelser blandt venner og i netværket Større kendskab Sats på ung-til-ung-kommunikation. De unge lytter i langt højere grad til, hvad andre unge siger, end hvis skolen eller kommunen kommunikerer Skab større samarbejde mellem Ungdomscenteret og Glostrup Skole, så udskolingens ledere og lærere er naturlige ambassadører for centeret og informerer elever om tilbuddet Tilbyd skolelærere at bruge centeret i undervisningen, så de unge bliver introduceret til centeret ved at besøge det i skolesammenhæng til fx indspilning af musik Hold Åbent-Hus-arrangementer, hvor unge fra kommunen kan se, hvad centeret kan bruges til. Gør det så nemt som muligt for de unge at deltage i arrangementet, fx ved at afhente dem i busser en dag efter skole Skab bedre sammenhæng mellem kommunens junior -klubber for klasse, så de bliver introduceret til Ungdomscenteret tidligt. Se i øvrigt forslaget om at skabe et campus under afsnittet om forbedrede fysiske rammer. Styrk tilstedeværelsen på sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat, så kommunikationen sker på de platforme, som de unge allerede er tilstede på og bruger. Sørg for, at der løbende kommer nyt indhold, og at kommunikationen også er ung-til-ung, fx ved give de unge ansvaret for at styre centerets sociale medieprofil. Skab en mere brugerrettet hjemmeside, der i højere grad beskriver aktiviteter og muligheder frem for det organisatoriske setup.

32 Inddrag relevante samarbejdspartnere

33 Inddrag relevante samarbejdspartnere Hvorfor er det vigtigt? Ungdomscenteret oplever ifølge medarbejdere og ledere et pres på økonomien samtidig med, at der er mange unge i kommunen, der ikke kender til centeret eller oplever centeret som attraktivt for dem. Samtidig er der mange unge i kommunen, der er meget aktive i deres fritid med både sportsaktiviteter, kulturtilbud og frivillige aktiviteter i regi af andre aktører i og udenfor kommunen. Ungdomscenteret samarbejder allerede med en række tilbud i Glostrup Kommune. Det gælder fx Varmeværket, musikskolen og Globus, men der er stadig en række aktører, som Ungdomscenteret kunne samarbejde med. Det gælder andre kommuner, der tilbyder ungdomsskoletilbud men også kulturinstitutioner i og udenfor kommunen som f.eks. Viften i Rødovre, som mange unge i Glostrup allerede bruger. Og endelig gælder det også frivillige organisationer som fx ungdomspolitikere og spejderorganisationer. For særligt de frivillige organisationer kan det have værdi at samarbejde, da de kan få et større rekrutteringsgrundlag blandt brugerne af centeret. Derved ville centeret både kunne øge kendskabet blandt unge i kommunen og forbedre Centerets image ved at koble sig til tilbud, som de unge allerede ser som værdifulde. Derudover giver det centeret mulighed for at prioritere i de tilbud, som centeret stiller til rådighed for de unge, da de ikke behøver at tilbyde det samme som samarbejdspartnerne men kan nøjes med at tilbyde det, som ikke løftes af andre. Potentielle samarbejdspartnere Andre ungdomsskoler (fx i Albertslund Kommune) Kulturtilbud i og udenfor kommune (fx Viften) Frivillige ungdomsorganisationer (fx Ungdommens Røde Kors og politiske ungdomsorganisationer) Sport- og fritidstilbud (fx spejderorganisationer, sportsklubber og svømmehallen) Udfordringer: At afdække mulige samarbejdspartnere og opsøge muligheden for samarbejde ville kræve en indsats og der kan måske også være organisatoriske udfordringer og begrænsninger, der skal overkommes. Hvad kan der gøres? Afdæk potentielle samarbejdspartnere i samarbejde med de unge og indgå i dialog med dem. 33

Fremtidens ungdomscenter

Fremtidens ungdomscenter NOTAT Center for Dagtilbud og Skole Fremtidens ungdomscenter Baggrund I foråret 2015 besluttede administrationen at indhente nye perspektiver på fremtidens 10. klasse, ungdomsskole og ungdomsklub 1. Baggrunden

Læs mere

Scenarier for fremtidens ungdomscenter

Scenarier for fremtidens ungdomscenter NOTAT Center for Dagtilbud og Skole Scenarier for fremtidens ungdomscenter 2. september 2015 15/10718 Fra ungdomscenter til 10. klassecenter I dag er cirka en tredjedel af eleverne i 10. klasse på Ungdomscenteret

Læs mere

exitucig Tids- og procesplan januar 2017

exitucig Tids- og procesplan januar 2017 exitucig Tids- og procesplan januar 2017 10. januar 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 2. Projektorganisering...4 2.1. Styregruppe...4 2.2. Projektgrupper...4 2.2.1. Aftenklub i nærmiljøet for

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009 Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer Januar 2009 Hovedresultater Generelt er der meget høj tilfredshed med Levuk blandt medlemmerne, og 94 % udtrykker at de er glade for at gå i Levuk, hvilket

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Dialogmøde d. 24. november 2015 vedrørende Fremtidens Vendelbohus

Dialogmøde d. 24. november 2015 vedrørende Fremtidens Vendelbohus Hjørring Kommune Dialogmøde d. 24. november 2015 vedrørende Fremtidens Vendelbohus Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Tlf. 72 33 33 33, hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Peder Thøgersen Opsamling

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Det er lysten, der driver værket. Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor

Det er lysten, der driver værket. Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor Det er lysten, der driver værket Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor Ungdommens Røde Kors har kickstartet en række initiativer, der giver børn og unge alle steder i landet mulighed

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen?

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen? KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for nye anlægsprojekter NOTAT Referat af møde i den lokale styregruppe den 22.9.14 Præsentation af ny projektleder fra KEJD Charlotte Møller præsenterede

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Børnekulturens Netværk Att. Stine Engel 9/11 2012. Ansøgning vedr. modelforsøg: Tværæstetisk musical for unge i Odsherred

Børnekulturens Netværk Att. Stine Engel 9/11 2012. Ansøgning vedr. modelforsøg: Tværæstetisk musical for unge i Odsherred Børnekulturens Netværk Att. Stine Engel Ansøgning vedr. modelforsøg: Tværæstetisk musical for unge i Odsherred 9/11 2012 Formål At unge i alderen 12-19 år fra Odsherred opsætter en årligt tilbagevendende

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Årsrapport for tilsyn 2011 psykiatri-og misbrugsområdet

Årsrapport for tilsyn 2011 psykiatri-og misbrugsområdet 1 Oplysninger om tilbuddet: Årsrapport for tilsyn 2011 psykiatri-og misbrugsområdet Tilbuddets navn: Vækststedet og Savværket Tilbudstype: Aktivitets og samværstilbud jf. SEL. 104. Åbent i dagtimerne og

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE

INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE KVANTITATIV OG KVALITATIV UNDERSØGELSE, FORÅR 2014 1 ER DER INFORMATION NOK? Nej Ja 60 40 Savner du generelt mere information om kulturelle tilbud i Viborg

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år Dragør kommune 18+ undersøgelse Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen 18-24 år 17-12-2014 Indholdsfortegnelse Forord...3 Undersøgelsens konklusioner...4 Undersøgelsens fokus...5 Stedet

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Ændringsforslag til Principprogram

Ændringsforslag til Principprogram Haderslev Ungdomsråd Haderslev Kommune Haderslev Ungdomsråd 6100 Haderslev haderslevungdomsraad.dk info@haderslevungdomsraad.dk Ændringsforslag til Principprogram Forslag 1 stiller af Nicolai Boysen Første

Læs mere

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG KICK-OFF KONFERENCE Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG 1 KEND DIN SKOLE Det er et vigtigt udgangspunkt for enhver omdannelse at kende potentialer og udfordringer ved den konkrete skoles rumligheder,

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015?

HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015? HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015? 1. Du er: D P Alle D P Alle 52,6 47,4 100,0 2. Hvilken klasse går du i? 9. klasse 18 18 36 39,1 40,0 39,6 10. klasse 32 27 59 69,6 60,0 64,8 3. Du bor sammen

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Oplæg til ny klubstrategi og struktur

Oplæg til ny klubstrategi og struktur ISHØJ KOMMUNE Oplæg til ny klubstrategi og struktur Oplæg til ny klubstrategi og struktur for klubtilbud i Ishøj Kommune 1 Indholdsfortegnelse En ny strategi for Ishøj Kommunes klubtilbud... 3 Baggrund...

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Dialogmøder. Fokusgruppen Unge. Mål med mødet: Jeres holdninger til udviklingen af klyngen!

Dialogmøder. Fokusgruppen Unge. Mål med mødet: Jeres holdninger til udviklingen af klyngen! Fokusgruppen Unge Om Fokusgruppen: 1 Socialt fællesskab Fælles fysiske faciliteter Aktivitetsmuligheder Andet! Modige / X Nysgerrige X 5 X Optimistiske 1 Kreative / Gode til at samarbejde/ X Videbegærlige

Læs mere

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

Fællesråd. Udpeget repræsentanter for kultur og erhverv for 1 år ad gangen. Brugerforum. 4 x årligt. Består af brugere som byder ind med aktiviteter

Fællesråd. Udpeget repræsentanter for kultur og erhverv for 1 år ad gangen. Brugerforum. 4 x årligt. Består af brugere som byder ind med aktiviteter Fællesråd Udpeget repræsentanter for kultur og erhverv for 1 år ad gangen Kommunal Styregruppe Består af Direktør, Centerchefer, kulturchef, kulturhuskoordinator erforum 4 x årligt Består af brugere som

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Denne årsberetning kommer til at omhandle 2 skoleår, hvor vi, som skole har været i en rivende udvikling. Vi er også

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Notat. Ungdomskulturhus-modeller 2014

Notat. Ungdomskulturhus-modeller 2014 Notat Til: Ungdomskulturhus-styregruppen: Esben Krægpøth, Peter Nielsen, Kim Kristensen, Niels Thåstrup, Katrine West Kopi til: Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget Fra: Katrine West

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Fritids- og ungdomsklub under ungdomsskoleloven

Fritids- og ungdomsklub under ungdomsskoleloven Fritids- og ungdomsklub under ungdomsskoleloven Indledning...2 Hvorfor ungdomsskoleloven...2 Ungdomsskoleloven giver større fleksibilitet:...2 Åbningstider...2 Normering: 3,2 mio. kr. pr. år...3 Børn og

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010

Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010 Referat Dato: 02-02-2010 /FO Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010 Mødedeltagere: Flemming Olsen, Jørgen Sprogøe Petersen, Joan Kamstrup, Kai

Læs mere

Øvelokaler til rytmisk musik i

Øvelokaler til rytmisk musik i Øvelokaler til rytmisk musik i Silkeborg Kommune Afdækning af eksisterende faciliteter og opfyldelse af aktuelle brugerbehov Silkeborg Kommune og Silkeborg Kulturråd Januar 2015 Mette Lerche Sørensen (23532)

Læs mere

Temamøde 1: Samarbejde mellem lærer og pædagoger i skolens ældste klasser

Temamøde 1: Samarbejde mellem lærer og pædagoger i skolens ældste klasser Temamøde 1: Samarbejde mellem lærer og pædagoger i skolens ældste klasser Program for temamøde Velkomst og rammesætning v./kl Oplæg v./ Claus Bülow og Kurt Simonsen Spørgsmål og refleksioner fra deltagerne

Læs mere

Ansøgning om puljemidler

Ansøgning om puljemidler Ansøgning om puljemidler TJEKLISTE Udfyldt budgetskema i den skabelon som er til slut i dette dokument. Vedlagt kopi af ansøgning om støtte fra anden side, samt evt. svar. GENERELLE OPLYSNINGER Projektets

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Taarbæk Skoles Fritidscenter. Fritidsklub og Ungdomsklub

Taarbæk Skoles Fritidscenter. Fritidsklub og Ungdomsklub Taarbæk Skoles Fritidscenter Fritidsklub og Ungdomsklub Hvem er vi? Centerets personale består af 3 uddannede pædagoger, som er: Kristina Hammer Lorentzen Sebastian Andersen Nadja Dellgren Hvor bor vi

Læs mere

Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København

Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København Baggrund På Børne- og Skoleudvalgets møde i april 2014 blev mulige tiltag på undervisningsstedet Vestervang drøftet. Udvalget ønskede yderligere

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund Frydenslund Grønnegade 10 - Silkeborg 1 Frydenslund Nyt og spændende bo- og aktivitetstilbud åbner i efteråret 2013 Nu får du, som er borger med varig funktionsnedsættelse, mulighed for at bo i en top-moderne

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Titel: Formål: Projektbeskrivelse:

Titel: Formål: Projektbeskrivelse: Titel: Ungebyråd. Formål: Ungebyrådet har til formål at tilbyde de unge i Esbjerg Kommune et organ, hvor de kan få medindflydelse på politiske beslutningsprocesser, der vedrører de unge selv. Samtidig

Læs mere

Evalueringsnotat - Ungdomsskolen

Evalueringsnotat - Ungdomsskolen Dato 171215 Dok.nr. 176539-15 Sagsnr. 15-13597 Ref. memn Evalueringsnotat - Ungdomsskolen Indhold Evaluering af mål 1: 3 nye ungdomsklubber etableres i Tistrup, Næsbjerg og Ansager (evaluering udsat)....2

Læs mere