Cellemembranen er ikke stiv og fast, men en. tynd, flydende og smidig hinde, der adskiller cellens. indre fra det ydre miljø.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cellemembranen er ikke stiv og fast, men en. tynd, flydende og smidig hinde, der adskiller cellens. indre fra det ydre miljø."

Transkript

1 bran, der er bygget ligesom cellemembranen. å figur 1.17 ses cellemembranens opbygning. et ses, at cellemembranen består af et dobbelt fedtlag indeholdende såkaldte fosfolipider. e består af to tynde haler, der er hydrofobe Cellemembranen er ikke stiv og fast, men en tynd, flydende og smidig hinde, der adskiller cellens indre fra det ydre miljø. I membranen sidder der med jævne mellemrum proteiner, der bl.a. fungerer som kanaler gennem membranen. Her kan cellen optage eller afgive de stoffer, som er for store til at smutte gennem membranen af sig selv. Membrantransport vender vi tilbage til i kapitel roteinerne kan også tjene som såkaldte re- (vandafvisende) og et hoved, der er hydrofilt (vandelskende). Idet der er vand udenfor cellen, vil hovederne på ydersiden vende sig ud mod Fosfolipid Hydrofilt hoved Kulhydratkæder Udenfor cellen (ekstracellulært) vandet. å indersiden vil hovederne vende sig ind mod cytoplasmaet, der også hovedsageligt består af vand. Herved vil de vandafvisende/fedtopløselige haler vende ind mod hinanden i midten af membranen. Man kan tænke på cellemembranen som den Hydrofobe haler Receptorprotein tynde hinde yderst i en sæbeboble, hvor selve boblen er cellen. Man kan også tænke på cellen som en fyldt vandballon. Her vil den yderste, ela- Cytoplasma roteinkanal Inde i cellen (intracellulært) stiske gummihinde (selve vandballonen) svare til cellemembranen. Figur 1.17 Opbygningen af en cellemembran. et ses, at den er opbygget af et dobbelt lag af fosfolipider (fedt), hvor hovederne vender væk fra hinanden ud mod væskefaserne. I membranen sidder proteiner, der fx fungerer som kanaler eller som receptorer. å nogle af proteinerne sidder desuden kulhydratkæder. Kapitel 1: Liv, celler og evolution Yubio Super Light - EMOVERSION 28

2 komme igennem. et er vigtigt i reguleringen af, hvor blodet skal løbe hen (se kapitel 2.4.2). Arteriolerne ender til sidst i små kapillærer Rødt blodlegeme som fx kunne være muskelkapillærer, der omkranser en muskel. Muskler har brug for blodets indhold af O 2 og næringsstoffer for at kunne ar- Muskelkapillær bejde. Ilt falder så at sige af hæmoglobinet i de røde blodlegemer og diffunderer fra blodet og ud i muskelcellerne. Her bruges ilten i cellernes respiration, hvorved der dannes AT til brug for musklens arbejde. Samtidig danner musklen CO 2 som affaldsprodukt fra respirationen, og det diffunderer den modsatte vej af ilt, nemlig tilbage til blodet igen. En mindre del CO 2 binder sig til hæmoglobinet, mens størstedelen af det opløses i blodet. et er alt sammen vist på figur 2.8. Nu ledes det iltfattige, men kuldioxidrige blod Respiration = O 2 = CO 2 Muskel tilbage mod hjertet. et sker først via muskelkapillærerne, der bliver til lidt større venoler, der igen løber sammen i endnu større vener, der til sidst samles i to store vener ( hulvener ), som ender i hjertets højre forkammer (se figur 2.9 på Figur 2.8 Tilførsel af ilt til en muskel via en muskelkapillær. Kapillærens størrelse er her stærkt overdrevet for at lette forståelsen. Røde blodlegemer ankommer fuldt lastet med ilt (hver hæmoglobin har bundet 4 stk.), og ilt afgives ved diffusion til muskelcellerne. e bruger den til respiration, og der dannes kuldioxid. en afgives til blodet igen via diffusion, hvor den dels bindes til de røde blodlegemer (lidt) og dels opløses i blodet (det meste). næste side). Fra højre forkammer ledes blodet ned i højre hjertekammer. et er ikke så muskuløst, som Kapitel 2: Lunger og blod Yubio Super Light - EMOVERSION 62

3 lipase, der spalter fedtstoffer. Bugspytkirtlen har Spiserør altså en meget vigtig rolle i fordøjelsen. esuden er den også vigtig i regulering af blodsukkeret, som gennemgås i kapitel å figur 3.27 ses Galdeblære Mavesæk Galde tolvfingertarmens arbejde. Når føden løber videre til resten af tyndtarmen, er proteinerne nedbrudt til aminosyrer, Tolvfingertarm Bugspytkirtel Amylase Lipase fedtstofferne er nedbrudt til glycerol og fedtsy- eptidase rer, og kulhydraterne er nedbrudt til mono- og disakkarider. Vitaminer, mineraler og kostfibre er der endnu ikke sket noget med. Nedbrudte næringsstoffer I den nederste del af tyndtarmen udskilles Maltase flere kulhydratnedbrydende enzymer (maltase, sukrase og laktase), så de tilbageværende disakkarider nedbrydes til monosakkarider. Nedbrydningen af næringsstofferne er dermed slut Optagelse til blodet e indtagne næringsstoffer er gennem tyndtarmen blevet nedbrudt til de mindste bestand- Figur 3.27 Efter mavesækken ledes den delvist nedbrudte føde til første del af tyndtarmen, der kaldes for tolvfingertarmen. Her tilsættes galde fra galdeblæren, som findeler fedtet, så det får en større overflade. et giver bedre betingelser for de fedtspaltende enzymer. Fra bugspytkirtlen tilsættes enzymer, der spalter fedt, protein og kulhydrat. Herved nedbrydes de sidste 80 % triglycerider til glycerol og fedtsyrer, proteinerne (polypeptiderne) nedbrydes til aminosyrer, og langt de fleste kulhydrater nedbrydes til monosakkarider. e sidste tilbageblevne disakkarider nedbrydes længere nede i tyndtarmen, da der tilsættes endnu et kulhydratspaltende enzym, maltase. Nu er også alle kulhydrater nedbrudt til de mindste bestanddele - monosakkarider. Kapitel 3: Kost, fordøjelse og sundhed Yubio Super Light - EMOVERSION 112

4 4.3 Nervesignaler Nervesignal eller nerveimpuls er en ret upræcis fællesbetegnelse for alle de signaler, der løber i nerveceller og mellem nerveceller. I dette delkapitel skal vi specielt fokusere på det elektriske signal, der kaldes aktionspotentialet (A). et dannes i begyndelsen af neuronets axon, hvis altså neuronet er blevet stimuleret tilstrækkeligt i dendritterne. Na-K-pumpe (protein) Na + K + = K + = Na Aktionspotentialet Cellekrop Axon For at der overhovedet kan dannes et aktionspotentiale, kræves det, at neuronet først har skabt en koncentrationsforskel på hver side af cellemembranen, hvad angår ionerne natrium og Figur 4.5 I hvile sørger Na-K-pumpen for, at der pumpes Na + ud og K + ind i neuronet. erved skabes en koncentrationsforskel mellem inder- og yderside for de to ioner. Samtidig bliver indersiden negativ i forhold til ydersiden. Na-K-pumpens arbejde koster AT, og uden dens konstante pumpen kunne der ikke dannes et aktionspotentiale. kalium. et er vist på figur 4.5. I cellemembranen sidder tusindvis af natrium-kalium-pumper, der hele tiden pumper Na + ud af neuronet og K + ind i neuronet. Herved skabes en kunstig koncentrationsforskel, og da der samlet set bliver flest positive ioner på ydersiden, bliver indersiden af membranen negativt ladet i forhold til ydersiden. et svarer faktisk til et batteri, der bliver ladet op. Natrium vil diffundere ind i neuronet, fordi der er lavere koncentration på indersiden og samtidig negativt, mens kalium vil diffundere den modsatte vej, da der er mindre kalium udenfor. Kapitel 4: Nervesystemet Yubio Super Light - EMOVERSION 142

5 sen) bliver til sædceller. Meiosen er en bestemt type celledeling, hvor der sker en reduktion af stamcellens 46 kromosomer til sædceller med 23 kromosomer. et er vigtigt, at sædcellen kun indeholder halvdelen af kromosomerne, da ægcellen kommer med den anden halvdel. For mere om meiosen henvises til kapitel I testiklerne findes også Sertoliceller, der beskytter stamcellerne, leverer næringsstoffer til sædcellerne og danner et vigtigt receptorprotein (se kapitel 5.6.1). et mandlige kønshormon testosteron bliver produceret i Leydigceller, som er placeret mellem sædrørene i testiklerne. Når sædcellerne er færdigdannede, vil de via sædkanalen blive overført til bitestiklerne, hvor de modnes og lagres, indtil manden har udløsning. Når manden har udløsning, forlader sædcellerne bitestiklerne via sædlederne, som udmunder i urinrøret på spidsen af penis. Urinrøret er en fælles udførselsgang for både urinblære og testikler. Urinrøret er omgivet af svulmelegemer, som bliver fyldt med blod, når manden er seksuelt ophidset, og derved får manden erektion. Erektionen af penis styres via signaler fra hjernen, og det er svært at styre med viljens kontrol! enis (se figur 5.7) er mandens sekundære kønsorgan, selvom de fleste nok vil tro, at den er det primære. Svulmelegemerne minder i struktur om en blød badesvamp, men når hulrummene fyldes med blod, bliver strukturen hård. erved kan mandens penis trænge ind i kvindens skede og levere sæden tættere på kvindens livmoder og dermed på ægget i æggelederen. et øgesr sandsynligheden for befrugtning. Figur 5.7 Øverst ses en slap penis, og nederst ses en stiv (erigeret). et er blod i svulmelegemerne, der sørger for, at penis bliver stiv. Nederst ses et tværsnit af penis med svulmelegemer og urinrør. Både testikler og penishovedet er meget følsomme områder. enishovedet kunne desværre ikke være indenfor rammerne på den nederste figur... Testikel Svulmelegemer Svulmelegemer uden blod Svulmelegemer fyldt med blod Urinrør Urinrør Kapitel 5: Sexologi Yubio Super Light - EMOVERSION 171

6 Nerve nerveimpuls til musklen om at trække sig sammen. Jo mere trænet man er, desto flere muskelfi- Egenskab Kontraktionshastighed Kontraktionskraft Type I (røde) Langsom Lav Type II (hvide) Hurtig Høj bre kan nervesystemet aktivere på samme tid. Mitokondrier Mange Få Utrænet muskel ermed kan man faktisk blive stærkere, uden at musklerne bliver større. Man får dog også større Glykolyseenzymer Kapillærer Myoglobinindhold Få Mange Højt Mange Få Lavt muskler af at træne. et skyldes, at der i de en- Udholdenhed Høj Lav kelte muskelceller kommer mere muskelprotein AT-forbrug pr. sekund Lavt Højt Træning altså myosin og aktin. erved bliver de enkelte Figur 6.5 Udvalgte forskelle mellem de to muskel- muskelceller tykkere og dermed også hele musk- fibertyper. Type I er udholdende, men ikke specielt stærke, mens type II er stærke og eksplosive, men Trænet muskel len. Er man meget stærk, har man derfor typisk store muskler, og samtidig er ens nervesystem i ikke specielt udholdende. Alle mennesker har begge typer i musklerne, men andelen varierer fra muskel til muskel og fra menneske til menneske. stand til at aktivere en stor procentdel af muskelfibrene på en gang. er findes flere typer muskelfibre med for- figur 6.5 ses en tabel, der viser de væsentligste Større muskel Bedre nerveforbindelse Figur 6.4 Effekten af styrketræning. Musklen bliver større, fordi de enkelte muskelfibre vokser. esuden bliver nervesystemet bedre til at aktivere flere fibre på én gang. Begge dele gør musklen stærkere. skellige egenskaber. Traditionelt inddeler man i to overordnede typer. en første er de røde fibre, som er udholdende og også kaldes for type I-fibre. en anden type er de hvide fibre, som er eksplosive og også kaldes for type II-fibre. å forskelle mellem de to fibertyper. Man fødes med en bestemt andel af røde og hvide fibre i hver eneste muskel. et varierer meget fra individ til individ og fra muskel til muskel. Man kan altså godt have flest røde fibre i Kapitel 6: Muskler, træning og doping Yubio Super Light - EMOVERSION 226

7 Kromosom 7.3 NA NA er en forkortelse for eoxyribo-nucleic Celle Cellekerne Acid, hvilket på dansk betyder, at NA er en kernesyre, da den findes i cellekernen hos eukaryote celler. Syreegenskaben gør, at NA kan afgive en proton (H + ), og dermed blive negativt ladet, hvorved NA kan binde sig til histonerne som gennemgået tidligere. NA NA består af 6 forskellige byggesten: kulhy- Histon Nukleosom dratet deoxyribose ( et i NA), fosforsyre samt 4 baser, der alle indeholder nitrogen (kvælstof). å figur 7.4 på næste side er deres kemiske struktur vist. e 4 kvælstofholdige baser hedder henholdsvis adenin, thymin, guanin og cytosin, og man forkorter dem som regel til deres forbogstav: A, T, G og C. Figur 7.3 Strukturen af et kromosom. Kromosomet er placeret i cellekernen og består af en lang snor af nukleosomer, der igen består af 8 histoner hver. Om histonerne er viklet en tynd tråd af NA. Selve NA-strukturen vender vi tilbage til i det følgende. Ud fra disse 6 grundlæggende byggesten kan man lave 4 større molekyler bestående af tre byggesten: 1) deoxyribose, 2) fosforsyre samt Kapitel 7: NA, gener og nedarvning Yubio Super Light - EMOVERSION 256

8 Gel-elektroforese Efter CR kan man stå med mange forskellige NA-enkeltstrenget NA-stykker - hver i mange millioner eksemplarer. em vil man gerne have adskilt fra hinanden. NA-stykkerne er alle negativt ladede pga. NA-polymerase nukleotider 72 C 3 5 rimer fosfatgrupperne, og samtidig har de forskellig længde. et udnyttes ved en gel-elektroforese, hvor man sender NA et gennem en gelémasse ved at sætte strøm til. et overordnede princip er, at små NA-stykker nemmere kan bevæge sig gennem geléen (gelen), end store stykker kan. erfor vil man i løbet af kort tid få adskilt NA-stykkerne efter NA-polymerase rimer størrelse, hvor de små har bevæget sig længst. Fremgangsmåden er vist på figur 8.4 på næste Figur 8.3 rimerens rolle i CR. En primer er et kort enkeltstrenget NA-stykke, der er komplementært til den yderste del af det NA-stykke, man ønsker at opformere i en CR. er er således en primer til hver af de to oprindelige NA-strenge. å figuren ovenfor er kun vist primeren til den ene NA-streng. Når primeren har bundet sig, kan NA-polymerasen komme igang med at lave baseparringer med resten af NA-strengen. rimeren er så at sige "startskuddet" for NA-polymerasen. Nederst på figuren ses, at NA-polymerasen er kommet godt igang og næsten er færdig med at danne den komplementære NA-streng. Samme proces foregår på den anden af de oprindelige NA-strenge. side. I den ene ende af gelen, laver man små huller, som kaldes brønde. Med en mikropipette tilfører man nu sine NA-stykker i disse brønde. Man siger, at gelen "loades". Gelen overhældes Kapitel 8: Bioteknologi Yubio Super Light - EMOVERSION 323

9 Biotiske faktorer Abiotiske faktorer Lys ne proteiner, NA og RNA ud fra den dannede glukose. esuden kræver planterne varme, så deres enzymer fungerer optimalt. Jordbundens opbygning har også betydning for planternes lanteædere lanter Rovdyr Ø K O S Y S T E M Temp. Luft Vand ph mulighed for at danne rødder og for at kunne optage mineraler og vand. e abiotiske faktorer har altså stor betydning for planternes vækst, og da planterne danner fødegrundlag for dyrene, er de abiotiske forhold meget vigtige for økosystemet. Vi vender tilbage Nedbrydere Jord Mineraler til de biotiske forhold og begrebet fødekæder i kapitel Figur 9.1 Opdelingen af et økosystem i de biotiske faktorer til venstre og de abiotiske til højre. Alle økosystemer indeholder både biotiske og abiotiske faktorer. e biotiske faktorer er de levende organismer, mens de abiotiske er de "døde" ting, der påvirker de levende Fotosyntese og produktion Når planter udfører fotosyntese, producerer de vindforhold. å fig. 9.1 ses de abiotiske og biotiske faktorer i et typisk økosystem. lanter er helt grundlæggende for alle økosystemer. For at planterne kan vokse, er de afhængige af forskellige abiotiske faktorer. e skal først og fremmest have lys, CO 2 og vand for at kunne udføre fotosyntese og derved skaffe sig glukose. e skal også bruge mineraler for at kunne dan- glukose. e danner så at sige deres egen føde og er dermed autotrofe organismer (selvnærende). Fotosyntesen foregår i specielle organeller kaldet grønkorn eller kloroplaster, som især er placeret i bladene. Grønkornene kan vha. energi fra sol- Kapitel 9: Økosystemer Yubio Super Light - EMOVERSION 363

10 Type Østrogenlignende Anti-østrogent Testosteronlignende Anti-testosteront A Østrogenlignende Cytoplasma B Anti-østrogent Cytoplasma stof stof Østrogenreceptor Agonist til østrogen Antagonist til østrogen Agonist til testosteron Antagonist til testosteron Østrogen Effekt Udvikling i hunlig retning Udvikling i hanlig retning Udvikling i hanlig retning Udvikling i hunlig retning Østrogenreceptor Østrogen Figur Hormonforstyrrende stoffers virkning. Øverst ses en tabel, der viser de fire grundlæggende typer hormonforstyrrende stoffer. Nederst er virkningerne illustreret på celleniveau. I A ses et østrogenlignende stof, der bindes til østrogenreceptoren. Ligesom tilfældet er med østrogen, medfører det, at bestemte gener aktiveres i cellekernen. Hermed dannes proteiner, som har en eller anden effekt i cellen eller på kroppen. et østrogenlignende stof er dermed agonist til østrogen, dvs. det virker på samme måde. Tilsvarende findes agonister til testosteron. I B ses et anti-østrogent stof, der blokerer østrogenreceptoren, så østrogen ikke kan komme til. Herved stoppes for østrogens virkning, da generne ikke aktiveres. ermed dannes ikke det nødvendige protein. et anti-østrogene stof er altså antagonist til østrogen. Tilsvarende findes antagonister til testosteron. NA NA roteindannelse Kernemembran Kernemembran steron-receptorerne uden at aktivere dem. Herved blokeres for testosterons virkning. et udnyttes fx i behandlingen af prostatakræft. Her stimuleres kræftcellernes vækst af testosteron, så ved at blokere testosteron-receptorerne, hæmmes deres vækst. Man kan selv gøre noget for at forsøge at undgå de farlige stoffer. Et godt udgangspunkt kunne være at købe produkter, der er Svanemærkede (se figur på næste side). Et meget stort problem mht. hormonforstyrrende stoffer er, at vi ikke kender deres samlede Kapitel 10: Forurening Yubio Super Light - EMOVERSION 427

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1 Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi C

Interaktiv ebog til biologi C Interaktiv ebog til biologi 2016 Figur 1.4 Livets træ - et bud på, hvordan de leven- EUKRYOTER DYR Frøer Hajer Fugle Fisk Pattedyr Snegle Søstjerner Edderkopper Insekter de organismer er beslægtet. Overordnet

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

ARNE BJERRUM ELISABETH DANNESBOE FINN SANDBY HANSEN MOGENS RIIS

ARNE BJERRUM ELISABETH DANNESBOE FINN SANDBY HANSEN MOGENS RIIS ind i biologien Biologi håndbogen 7. - 9. klasse ARNE BJERRUM ELISABETH DANNESBOE FINN SANDBY HANSEN MOGENS RIIS Indhold DEN GRUNDLÆGGENDE ENHED Cellen 13 Cellekerne................................. 14

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2013/2014 Institution Herning HF og VC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI December 2015 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Menneskets krop og sundhed Gennem millioner af år har

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby Hfe (e-learning) Biologi B Bjarne Sveegaard

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 16/17 Institution EUC Syd Uddannelse Fag og niveau Htx Biologi B Lærer(e) Rasmus Grønfeldt (forløb

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi B

Interaktiv ebog til biologi B Interaktiv ebog til biologi B 2016 mer er opbygget af eukaryote celler, der i modsætning til prokaryoterne har en cellekerne, der indeholder arveegenskaberne. Nogle eukaryoter længere. Fælles for alle

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi C

Interaktiv ebog til biologi C Interaktiv ebog til biologi C 2016 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 V 1.1 Der var engang... 10 1.1.1 Den tidlige Jord 10 1.1.2 Livet opstår på Jorden 12 Resume 49 1.5.4 Stamtræer 45 1.5.5 Kreationisme 47

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle Cellelære En celle kan defineres som den mindste levende organisme i kroppen Og man kan inddele cellerne i 5 grundtyper som epitel-støtte-muskel-flydende og nerve celler Der findes specialiseret celle

Læs mere

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne. Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Boline Albæk Ravn Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Plantecellen. Plantecellen

Plantecellen. Plantecellen Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

En virus ligger på grænsen mellem liv og ikke-liv: Har ikke stofskifte og er ikke i stand til at formere sig uden hjælp fra en levende celle.

En virus ligger på grænsen mellem liv og ikke-liv: Har ikke stofskifte og er ikke i stand til at formere sig uden hjælp fra en levende celle. Hvad er liv? Levende organismer: (biotiske faktorer) Består af celler Deres celler er afgrænset fra resten af verden ved hjælp af cellemembraner Er i stand til at optage næring Har et stofskifte Kan udskille

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2015 B1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Indledning Mennesket - krop og sundhed Mennesket er tilpasset livet på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C Odd Frederiksen biocu

Læs mere

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Eksaminator VUC Lyngby Hf/hfe hold 15bioc21 Biologi C Christian

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du: 1 Søens onde cirkler Eksamensspørgsmål 3bbicfh1 Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres organisk stof eller store mængder af næringssalte

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere