Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Transkript

1 Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere i denne del af processen. Termin maj/juni 2017 Institution VUC Aarhus, 648 Uddannelse STX Holdnr: Fag og niveau Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Bi6sjB BIOLOGI B Kursistnummer: Navn: Adresse: Telefon: Faglig vejleder Navn: Side 1 af 13

2 Oversigt over temaer Titel 1 Cellen og livets opståen Titel 2 Energi til arbejdet Titel 3 Kroppens signalveje - nervesystemet Titel 4 Kroppens signalveje - hormoner Titel 5 DNA, arv og miljø Titel 6 Genteknologi i praksis Titel 7 Naturen i grundtræk Titel 8 Laboratoriekursusøvelser Kompendium til Biologi B: Hent materiale her Side 2 af 13

3 Beskrivelse af det enkelte tema Titel 1 Cellen og livets opståen Indhold Kernestof: Biologi i fokus, Nucleus 2011: side 7-19, , + side 118 supplerende stof: Noterne: diffusion og osmose, cellecyklus Figur af overkrydsning Figur af ægcelle og sædcelleproduktion Særlige fokuspunkter Formålet med modulet er at få viden om: Forskellige cellers opbygning (Cellens organeller, Cellemembranens opbygning, Transport af stoffer gennem cellemembranen) Celledelingen (Mitosen - vækstdelingen, Meiosen - dennelsen af kønsceller) Livsformer/Livets opståen (Det første liv, Livet uden og med ilt, Endosymbiont teorien) Du skal kunne gøre rede for: de forskellige celletyper og for organellerne i den eukaryote celle. I gennemgangen af den eukaryote celle skal du kunne gøre rede for hvilke organeller der deltager i dannelsen af proteinerne, hvor de færdiggøres og indpakkes og hvordan de udskilles gennem cellemembranen. I afsnittet om cellemembranen er det vigtigt, du kan gøre rede for de forskellige transportformer. meiose og mitose: Du skal vide hvad der sker med kromosomerne undervejs i løbet af celledelingerne. Du skal lære navnene på de forskellige faser i celledelingen. Du skal have dannet dig et indtryk af de mange forskellige livsformer der findes, forstå begreberne autotrof og heterotrof, samt fototrof og kemotrof. Have kendskab til endosymbiontteorien. Side 3 af 13

4 Titel 2 Energi til arbejdet Indhold Kernestof: Biologi i fokus, Nucleus 2011: side 21-41, Supplerende stof: Hæftet "Diabetes og insulin", Novo 2008: side Figuren: Insulins aktivering af glukosetransportørerne figuren: optagelse af glukose over tyndtarmen Animationen om muskelbevægelse Artiklen: Aktuel Naturvidenskab 3, På enzymjagt i Ikka-søjlerne. Særlige fokuspunkter Formålet med modulet er at få viden om: Hvordan kulhydrater, fedtstoffer og proteiner er opbygget - herunder detaljer om proteiners struktur (4 niveauer) Hvordan næringsstofferne fordøjes i fordøjelsessystemet Kroppens energistofskifte - herunder de tre delprocesser i respirationen Enzymers funktion og virkemåde Du skal kunne: Forklare hvordan muskler er opbygget og hvordan de kan skaffe energi til arbejde (kontraktion) Gøre rede for inddelingen af de forskellige typer af kulhydrater, i hvilken form de kan oplagres/gemmes samt i hvilke fødevarer man finder dem. Du skal ikke kunne opskrive formlerne for de forskellige kulhydrater og du skal ikke kunne gøre rede for den kemiske baggrund for dannelsen af ringstrukturen ud fra det lineære molekyle (aldehydformen). Hormonerne, insulin og glucagon, samt gøre rede for leverens rolle i blodsukkerreguleringen. Du skal også kunne forklare hvordan det Glykæmiske index (GI) beregnes og hvordan dette kan bruges til at forudse blodsukkerstigningen under forskellige forhold. Samt relatere dette til indholdet af kostfibre i kosten. Forklare hvordan triglycerider er opbygget. Du skal kunne skelne mellem begreberne fedtstoffer og fedtsyrer. Du skal kunne gøre rede for opbygningen af de tre typer af fedtsyrer og give eksempler på, hvor i kosten de findes. Endvidere skal du Side 4 af 13

5 kunne gøre rede for hvordan typen af fedtsyrer og kolesterol tilsammen har indflydelse på risikoen for hjertekarsygdom (blodpropper). Gøre rede for hvordan muskelcellerne kan skaffe sig energi under forbrug af oxygen (aerobt arbejde) og uden oxygen (anaerobt arbejde). Du skal kunne forstå princippet i de tre delprocesser, der ligger bag det vi i daglig tale kalder respirationen. Du skal ikke kunne opskrive reaktioner eller andet i de tre delprocesser. Vide hvordan en aminosyre er opbygget og hvordan aminosyrerne bindes sammen ved hjælp af peptidbindinger. Aminosyrekædens foldning og den rummelige struktur, der har betydning for proteinets egenskaber. Gøre rede for hvordan enzymer er afgørende for cellens kemiske processer og hvilke forhold, der har betydning for enzymernes aktivitet. Du skal kunne gøre rede for fordøjelsen af de tre næringsstoffer, hvor den foregår og hvilke enzymer der indgår i de enkelte nedbrydningsprocesser. Inddrage viden om enzymer i forhold til surhedsgraden i de enkelte fordøjelsesafsnit (mund, mavesæk, tyndtarm, tyktarm). Side 5 af 13

6 Titel 3 Indhold Kroppens signalveje - nervesystemet Kernestof: Biologi i fokus, Nucleus 2011: side 43-49,50-55 Supplerende stof: Animationerne under supplerende materialer: multipel sklerose, depression, cystisk fibrose, nervecellen Særlige fokuspunkter Du skal: -have et indtryk af hvordan nervesystemet inddeles. Kende navnene på de forskellige dele af nervecellencellen (cellekroppen med cellekernen, dendritterne, aksonet og endeknoppen samt myelinskeder -forstå hvordan en nerveimpuls opstår. -kende funktionen og betydningen af: Na+/K+ pumpen, calciumkanaler. Side 6 af 13

7 Titel 4 Kroppens signalveje - hormoner Indhold Biologi i fokus, Nucleus 2011: side Hæftet "Diabetes og insulin", Novo 2008: side 4-7,11-13,17-20 Økotoksikologi, Nucleus 2010: side 7-14 Artiklen: Biokemisk forening "Når mor producerer sæd" Særlige fokuspunkter Formålet med modulet er at få viden om: Nervesystemets opdeling i centralnervesystemet, det perifere nervesystem og det autonome nervesystem Nervecellens opbygning Hvordan der etableres en spændingsforskel over membranen (hvilepotentialet) Hvordan nerveimpulsen opstår (aktionspotentialet) Hvordan impulsen spreder sig ned gennem axonet Hvordan signalet overføres til en ny celle (synapsen) Transmitterstoffernes funktion (fremmede og hæmmende synapser) At anvende ovenstående teori på eksempler Du skal: Gøre dig klart hvordan hormonsystemet adskiller sig fra nervesystemet. Kende hormonernes inddeling i to hovedgrupper: Steroidhormonerne der produceres enten i binyrebarken eller i kønskirtlerne hos mand og kvinde -og som dannes ud fra fedtstoffet kolesterol. Den anden gruppe af hormoner er opbygget af aminosyrer. Disse kan igen inddeles i flere typer: polypeptidhomonerne som er kortere eller længere kæder af aminosyrer samt hormoner som er dannet ud fra en enkelt aminosyre - kaldet aminosyre derivater. Side 7 af 13

8 Forstå begreberne homeostase og du skal ud fra eksempler forklare hvad der forstås ved negativ og positiv feedback (i kvindens menstruationscyklus). Kunne gøre rede for de forskellige former for respons hormonerne kan udløse i målcellen. Du skal kunne forklare forskellen i den måde de fedtopløselige- og de vandopløselige hormoner påvirker cellen på vide hvordan udskillelsen af insulin fra betacellerne foregår. kende glukoseoptagelsen via glukosetransportørerne trin for trin. vide hvordan hormonforstyrrende stoffer kan gribe ind i mandens frugtbarhed. Det forventes at du, ud fra det læste, kan gøre rede for mandens kønshormoner. Side 8 af 13

9 Titel 5 Indhold DNA, arv og miljø Kernestof: Biologi i fokus, Nucleus 2011: side 81-93, Supplerende stof: Animationen "proteinsyntesen" Særlige fokuspunkter Formålet med modulet er at få viden om: DNA's opbygning og funktion Det centrale dogme Proteinsyntesen og genregulering Genmutationer og kromosommutationer Samspillet mellem arv og miljø Du skal: kunne forklare hvordan DNA er opbygget, kende navnene på baserne og gøre rede for hvordan deoxyribose og fosfatgruppen er koblet sammen. Endvidere skal du kunne forklare hvorfor det er vigtigt at kunne identificere 3' og 5' enden på DNA. I proteinsyntesen skal du, i detaljer, kunne gøre rede for de enkelte trin i processen og gøre rede for, hvordan man når frem til den færdige m-rna. Du skal kunne gøre rede for genmutationer og give eksempler på hvilke konsekvenser genmutationer kan have for den enkelte organisme og for den næste generation (afkommet). Kende de centrale begreber som man bruger i genetikken. Du skal kunne anvende disse begreber: f.eks. kunne forklare hvordan egenskaber nedarves fra forældre til børn. Om forældrene har været homozygote eller heterozygote og hvor mange allele gener der findes for en bestemt egenskab. Side 9 af 13

10 Kende Mendels love. Kende begrebet epistasi. Forstå hvordan et samspil mellem arv og miljø afgør om en person udvikler en fænotype (fx sygdom). Kende eksempler på genetiske sygdomme og deres nedarvningsmønster. kunne skelne mellem kromosomtalsmutationer, hvor der sker en ændring i individets kromosomtal og kromosommutationer, hvor der er tale om at større dele af kromosomet tabes eller ændres på anden vis. Titel 6 Genteknologi i praksis Indhold Biologi i fokus, Nucleus 2011: side Noterne: nedarving af kræft, gelelektroforese og restriktions- enzymer, viden om stamceller, c-dna teknikken, sortering af transformerede celler Artiklen: Aktuel Naturvidenskab Planter og gensplejsning Animationen: DNA fingerprinting Side 10 af 13

11 Særlige fokuspunkter Formålet med modulet er at få viden om: Hvad dækker begrebet genteknologi over Hvordan vores viden om DNA kan anvendes i forskellige sammenhænge Få indblik i forskellige teknikker, hvor man anvender DNA analyser Principperne i gensplejsning Hvilke etiske dilemmaer man kan komme til at stå over for. Du skal kende til nedarving af kræftgener ifbm. den såkaldte "two hits" model. Du skal kunne: forklare princippet i PCR DNA sekventering. Principperne i elektroforesen. Du skal have kendskab til stamceller Forstå principperne i DNA fingeraftryk. princippet i gensplejsning: skal du kunne forklare hvordan man skaffer sig de gener man gerne vil sætte ind i et plasmid, copy- DNA metoden. Endvidere skal du kunne forklare hvad restriktionsenzymerne bruges til, hvor plasmiderne stammer fra og hvilke værtsceller man oftest bruger i produktionen af enzymer eller medicin. sortering af transformerede celler: hvordan man kan genfinde de celler der har optaget plasmidet. Side 11 af 13

12 Titel 7 Indhold Naturen i grundtræk Kernestof: Biologi i fokus, Nucleus 2011: side ,( ), , Supplerende stof: Økologibogen, Nucleus 2009: klimaforandringer og drivhuseffekt side 32-33, Jordbundsøkologi side Vandmiljøplan III - opslagsværk Artikler: Aktuel Naturvidenskab 1, Ammoniak- kan ødelægge naturen. Aktuel Naturvidenskab 4, Iltsvind og kvælstof i Kattegat. Noten: Randers regnskov STj - Er regnskoven verdens lunge? Noten: oversigt over processerne i nitrogens kredsløb. Særlige fokuspunkter Formålet med modulet er at få viden om: En mere detaljeret beskrivelse af fotosyntese og respiration Planternes opbygning og deres optagelse af næringssalte Økosystemets opbygning, herunder energistrømmen gennem økosystemet C- og N-kredsløbet samt succession i udvalgte økosystemer Hvordan man undersøger og beskriver et økosystem Herunder: skoven som økosystem, regnskoven, klimaforandringer og i forbindelse med nitrogens kredsløb: miljøproblemer, der ses i forbindelse med landbrugets forbrug af gødning. I forhold til fotosyntesen skal du kunne give en detaljeret beskrivelse af grønkornets opbygning, også kaldet kloroplasten. Du skal vide, at fotosyntesen består af flere uafhængige processer kaldet lysprocesserne og mørkeprocesserne. herunder, at det er i lysprocessen der skabes O2 og det er i mørkeprocessen - det vil sige i den ikke lysafhængige proces at CO2 indgår i opbygningen af glukose. Forstå ved hvilke bølgelængder planterne kan udnytte sollyset planternes respiration og optagelse af næringssalte: princippet om ionbytning. mykorrhizas betydning for planternes adgang til næringssalte. Side 12 af 13

13 Græsningsfødekæden / Nedbryderfødekæden energiens strømning fra led til led i fødekæden. respirationstabet kvælstoffets og kulstoffets kredsløb N-kredsløbets fire processer: Ammonifikation, Nitrifikation, Denitrifikation, N-fikseringen forhold der er karakteristiske i forskellige typer af skovbund. Herunder hvad det såkaldte C:N forhold har af betydning for nedbrydningshastigheden. Titel 8 Laboratoriekursusøvelser Indhold Øvelser udført på laboratoriekurset 2015 miljøproblemer, hvor landbruget spiller en rolle. Miljøproblemer der påvirker vandmiljøet. B%20øv.vejl.%20forår% pdf Øvelsesvejledninger: Øvelse nr. 1: Bestemmelse af primærproduktionen Øvelse nr. 2: Forsøg med osmose i kartofler Øvelse nr.3: Undersøgelse af skovbunden som et levende system Øvelse nr. 4: Metode til påvisning af stivelse og maltose Øvelse nr. 5: Forsøg med enzymet spytamylase Øvelse nr. 6: Bestemmelse af kondital Øvelse nr. 7: Måling af blodglukose ved indtagelse af kulhydrater Øvelse nr. 8: Diagnosticering af sygdommen seglcelleanæmi Øvelse nr. 9: Mitosen - den almindelige celledeling Særlige fokuspunkter De tilhørende teoriafsnit i øvelsesvejledningerne en del af undervisningsbeskrivelsen Side 13 af 13