CLUB ADIOGRAFEN JOURNAL TAG ANSVAR. Bente Sorgenfrey kom til kaffe. En investering i fremtiden. Portugal RADIOGRAF RÅDET 40.

Transkript

1 ADIOGRAFEN RADIOGRAF RÅDET 40. ÅRGANG - MAJ 2012 JOURNAL CLUB TAG ANSVAR I DETTE NUMMER: 7 Bente Sorgenfrey 16 kom til kaffe En investering i fremtiden 20 Portugal

2 EMNEORD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. REDAKTION: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer IND HOLD FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på FORMAND: Charlotte Graungaard Tlf PRODUKTION: RADIOGRAF RÅDETS KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax kontakt@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis Radiograf Rådets holdninger. KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt DEN NYE NÅL Hovedbestyrelsen har vedtaget udformningen af den nye nål. Få her svar på hvordan og hvornår du kan få en ny nål, og hvad der skal blive af den gamle. BENTE SORGENFREY KOM TIL KAFFE HOS RADIOGRAF RÅDET Bente Sorgenfrey havde bedt om at komme forbi til en uformel drøftelse af Radiograf Rådets forventninger til FTF og hvad vi gerne vil bruge vores hovedorganisation til. Det blev til et godt uformelt møde, med synlighed som omdrejningspunkt. TEORI, PRAKSIS OG KULTUR PÅ TR ÅRSKURSUS Igen i år var radiografernes tillidsrepræsentanter (TR) fra hele Denmark samlet i Odense til fire intensive og spændende dage med afveksling mellem hardcore teori og teambuilding aktiviteter. Læs Omars beretning fra årskurset. TAG ANSVAR! HVAD ER VIGTIGST FOR DIG SOM RADIOGRAF Ala Ali, Fizan Shaukat og Yasin Seker har skrevet bacheloropgave om ansvarsområder for en radiograf. Har vi det rette fokus, og hvad skal vi prioritere højst? Læs artiklen og brug de bud på redskaber der gives. OVERSKUD AF RADIOGRAFER Den nyeste fremskrivning af behovet for radiografer viser tydeligt, at med de tiltag, der er kendt i dag, så ser det umiddelbart ud til, at der over en ganske lang tidshorisont, vil blive uddannet flere radiografer end sektoren kan absorbere. EN INVESTERING I FREMTIDEN I starten af 2011 greb Radiograf Rådets hovedbestyrelse en enestående chance og erhvervede nabolejligheden til de nuværende kontorer. Læs om visionen bag investeringen. DEADLINES PORTUGAL FATTIG PÅ EURO, RIG PÅ OPLEVELSER måneders studieophold i Portugal giver mulighed for, at komme ind under huden på den portugisiske befolkning og landets sundhedssystem. Det billede, der tegner sig, har langt flere dimensioner, end hvad den gennemrejsende turist vil opdage. Leveringsfrister Stof og annoncer til redaktionen Udkommer ca ÅRGANG Juni Juli Ingen udgivelse August I HVERT NUMMER LEDER 3 KORT NYT 4 KURSUSKALENDEREN 22 STUDIESIDEN 23 2 RADIOGRAFEN MAJ 2012

3 FORMANDEN HAR ORDET FREMTIDEN FOR RADIOGRAFERNE Af Charlotte Graungaard, Formand Det er svært at spå især om fremtiden. Storm P s udødelige citat holder hele vejen igennem. Også når det drejer sig om at spå om de næste 10 års behov for radiografer. Alligevel har vi siden 2005 med jævne mellemrum forsøgt at give et godt bud på, hvordan jobsituationen tager sig ud i fremtiden. Og vi har faktisk i de fremskrivninger vi har udarbejdet ramt plet, når det drejer sig om, hvornår mængden af uddannede radiografer overgår behovet. Historisk set blev den første fremskrivning i 2005 udarbejdet med henblik på at vise sundhedsstyrelsen, at der ikke var behov for en permanent uddannelse af betjeningspersonale til mammografiscreeningen. Uddannelsen blev da også, meget imod det daværende Amtsrådsforeningens, og i særdeleshed mod Bent Hansens vilje, gjort midlertidig. Vi fik udarbejdet en ny fremskrivning i 2007 for at holde den gamle ajour og korrigere for de ændrede forhold der måtte være. I 2009 blev fremskrivningen igen revideret på baggrund af Region Hovedstadens ønske om at uddanne radiografassistenter. Vi havde i de to tidligere fremskrivninger forudsagt et mætningspunkt omkring , og vi ønskede ikke at skulle afgive stillinger og funktioner på den baggrund. Fremskrivningen blev taget al- vorlig, og Regionen droppede idéen. Desværre viste det sig også i løbet at 2010, at vores spådom holdt. Og nu har vi fået udarbejdet seneste skud på stammen. Der er sådan set ikke noget nyt under solen, andet end det der i 2005 og 2007 var fremtid, nu er nutid. Og hvordan vil vi så håndtere det faktum, at vi uddanner flere radiografer end der er brug for? Først og fremmest, så øger det jo kravene til jer, radiografer. Der er konkurrence blandt mange radiografer om jobsene, og ikke blandt mange jobs om radiograferne. Den situation er vi som bekendt ikke helt vant til i Danmark. Det er en situation, som de har måttet forholde sig til i Norge gennem længere tid, og erfaringer derfra er, at der skal kæmpes på mange fronter for at holde antallet af ledige nede. I Norge er den seneste prognose at der i 2035 vil være 973 radiografer i overskud, hvilket vores søsterorganisation selvfølge også arbejder hårdt og med en vis succes for at nedbringe. Der er faktisk sket et markant fald siden forrige norske prognose, der lød på i overskud i Vi følger udviklingen i Norge tæt, og er i dialog om problematikken, selvom mange forhold i de to lande ikke er direkte sammenlignelige. Vi skal under alle omstændigheder sørge for at vi nu får skærpet fokus på at radiografi udføres af radiografer. Også udenfor røntgenafdelingerne. Vi skal genvinde tabt land i mammografiscreeningen og på operationsstuerne og vi skal have fokus på, hvor der opstilles nyt apparatur, fx hos kardiologerne. Vi skal derudover forsætte den gode udvikling med funktion og uddannelse af beskrivende radiografer og indenfor forskningen. Vi vil efterhånden også få uddannet radiografer til at varetage funktioner indenfor stråleterapi og nuklearmedicin. Den udvikling skal støttes og de radiografer, der tager disse uddannelser skal opmuntres til at være gode ambassadører for faget. Vi kan i fremtiden også skimte opgaver i de kommunale Sundhedscentre, hvor der vil blive opstillet røntgenapparater. Også der vil vi have en opgave i, at få radiografer til at betjene disse. Vi kan også varetage de plejeopgaver, der måtte ligge sådan et sted, vi kan som radiografer være mennesker i relation til mennesker. Der er al mulig grund til at tro, at vi som radiografer har en mængde af opgaver vi kan varetage i det danske sundhedsvæsen opgaver som i dag måske ikke lige ligger til højrebenet, men ikke desto mindre opgaver som er relevante, interessante og nødvendige for radiografer at varetage. Men det kommer ikke af sig selv. MAJ 2012 RADIOGRAFEN 3

4 KORT NYT EFTERLØNSMILLIONERNE RULLER UD Fra 2. april 2012 har det været muligt at melde sig ud af efterlønsordningen og få sine indbetalte efterlønsbidrag retur. 17 pct. af DSAs medlemmer har 14. april 2012 valgt efterlønnen fra. Men mange er fortsat i tvivl om, hvad de skal gøre. Der er forholdsmæssigt flest radiografer (23 pct.) og jordemødre (19 pct.), der ønsker pengene retur og færrest bioanalytikere, ergoterapeuter og fysioterapeuter (15 pct.). En anelse flere sygeplejersker (17 pct.) har sendt en anmodning. Der er flest blandt de årige, der ønsker pengene retur. Kurven knækker over de 45-årige, hvor markant færre beder om at få pengene ud. Der er fortsat god tid til at tænke sig om. Muligheden for at få penge ud skattefrit fortsætter indtil 1. oktober REGIONER: SLUT MED KRÆFT-VENTETID Danske Regioners formand, Bent Hansen, lægger nu et stort pres på sine politikerkolleger i regionerne for at få styr på kræftventetiderne. Ikke alene har vi problemer med at opfylde forløbstiderne i enkelte kræftpakker. Vi har også set eksempler på, at vi ikke overholder de maksimale ventetider. Det er for dårligt. De problemer skal vi have løst. Og det skal alle I regionspolitikere, som er til stede her i salen i dag, være garanter for sker, lød det fra Bent Hansen på Danske Regioners generelforsamling i Nyborg torsdag den 12. april. Hvordan regionerne regionerne vil følge op på Bent Hansens opfordring er der endnu ikke noget bud på. STATEN OPGIVER ERSTATNINGSSAG MOD OMNISCAN-PRODUCENT Den danske stat vil ikke prøve muligheden for at søge regres hos producenten for erstatningerne til de nyrepatienter, der har fået alvorlige skader efter undersøgelser med MR-kontrastmidlet Omniscan. For anden gang inden for tre år har statens advokat Kammeradvokaten frarådet den siddende sundhedsminister at anlægge sag mod GE Healthcare. Det skriver Dagens Medicin. Dermed bortfalder muligheden for den danske stat for at få dækket de erstatninger på ca. 24 mio. kr., som Patientforsikringen har udbetalt til de danske nyrepatienter, der har fået alvorlige skader efter undersøgelser med Omniscan. Problemerne med dokumentation for årsagssammenhæng forstærkes yderligere af, at journalføringen i en række sager har været mangelfuld hvilket Sundhedsstyrelsen også har påtalt over for de pågældende radiologer og at det derfor ikke direkte kan ses, om patienterne har fået Omniscan eller et andet kontraststof, og heller ikke i hvilke doser. I Kammeradvokatens indstilling til sundhedsministeren ligger også en vurdering af, at det vil være vanskeligt for den danske stat at hjælpe Omniscan-ofrene med at føre deres sag for en amerikansk domstol, bl.a. fordi de allerede er tilkendt en erstatning efter dansk lovgivning. Ifølge Dagens Medicins oplysninger bunder Kammeradvokatens anbefaling især i to konkrete forhold: For det første er en stor del af sagerne forældede, og det vil kun være muligt at føre regressag svarende til et krav om ca. 7,5 mio.kr. ud af 24 mio. kr. For det andet vil en domstols krav til dokumentation for en klar årsagssammenhæng mellem brugen af Omniscan og patienternes skader være markant større, end de krav Patientforsikringen stiller. I USA har over 400 nyrepatienter, der har fået den invaliderende eller dødelige sygdom nefrogen systemisk fibrose (NSF) efter én eller flere undersøgelser med Omniscan, anlagt retssager mod GE Healthcare. Alene i Danmark lever 67 nyrepatienter med bivirkningen nefrogen systemisk fibrose, og et lignende antal er formodentlig afgået ved døden uden at have fået stillet diagnosen. 4 RADIOGRAFEN MAJ 2012

5 ÆNDRING AF FERIELOVEN Der er nu udvidet mulighed for erstatningsferie ved sygdom under ferie også hvis du bliver syg under ferien. Fra 1. maj 2012 får ansatte mulighed for at kræve erstatningsferie, hvis de bliver syge under ferien. De nye regler er en konsekvens af EU-domstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet. Efter ferieloven har en ansat hidtil kun kunnet få erstatningsferie, hvis den pågældende blev syg, før ferien startede. Hvis en ansat skulle blive syg efter ferien var påbegyndt gav de regionale ferieaftaler herudover mulighed for, at ferien i særlige tilfælde helt eller delvist kunne suspenderes, hvis arbejdsgiveren skønnede, at særlige omstændigheder talte for det. Ændringen af ferieloven betyder, at ansatte der har optjent fuld ferie og som bliver syge under ferie har, mod lægelig dokumentation, ret til erstatningsferie efter 5 sygedage. Ansatte der ikke har optjent ret til fuld ferie, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Den ansatte skal sygemelde sig hos arbejdsgiveren efter arbejdspladsens sædvanlige regler og skal fremvise lægelig dokumentation. Den ansatte betaler selv den lægelige dokumentation. Danske Regioner vil snarest med organisationerne drøfte tilpasning af de regionale ferieaftaler på baggrund af ændring af ferieloven. UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSPULJE I REGIONERNE Danske Regioner og Sundhedskartellet har etableret en pulje til fremme af faglig og professionsret-tet udvikling til gavn for patienterne. Har du og dine kolleger et udviklingseller forskningsprojekt, som mangler økonomisk støtte, kan du senest den 1. september 2012 søge midler i Danske Regioners og Sundhedskartellets fælles pulje. Puljen støtter klinisk udvikling og forskning, som har fokus på den konkrete, praksisnære effekt. Overordnet set gives der støtte til projekter, der har hovedfokus på: Gode patientforløb og patientoverdragelse. Patientforløb går i stigende grad på tværs af flere enheder i sygehusvæsenet samt sektorer. Puljen ønsker at støtte projekter, der bidrager med ny viden om, hvordan der udvikles gode patientfor-løb, med inddragelse af patient og pårørende, samt sikker og kvalificeret overdra-gelse af patienter på tværs af afdelinger/ sygehuse/sektorer. Fælles akutmodtagelser. Fælles akutmodtagelser er et nyt grundelement i sygehusene. Fonden ønsker at støtte udviklings- og forskningsprojekter, der un-derstøtter god klinisk praksis og arbejdsgange i det akutte arbejde. Vurdering af ansøgninger Der er nedsat et ekspertudvalg, som vurderer alle ansøgninger og de vil tilgodese ansøgninger, som fokuserer på: udvikling af ny viden eller implementering af eksisterende viden, forbedring af kvaliteten i ydelserne styrkelse af de fagprofessionelles faglige udvikling i forhold til sundhedsvæsenets udvikling styrker videndelingen HVORNÅR OG HVORDAN KAN DER SØGES? Lederen og de relevante ansatte inden for Sundhedskartellets område skal i fællesskab indsende ansøgningen. Du kan hente ansøgningsskema på Danske Regioners hjemmeside: Har du spørgsmål vedrørende udviklings- og forskningspuljen er du velkommen til at kontakte Charlotte Vinderslev, Sundhedskartellet, CharlotteVinderslev@dsr.dk, tlf eller Lene Viinberg, Danske Regioner, lev@regioner.dk, tlf MAJ 2012 RADIOGRAFEN 5

6 DEN NYE NÅL Hovedbestyrelsen har godkendt den endelige udformning af radiografernes fremtidige nål. Siden kongressen vedtog at der med navneskiftet også skulle følge en udskiftning af nålen, har hovedbestyrelsen arbejdet på det endelige design. Nålen, som tog sin endelige form på hovedbestyrelsesmødet i april 2012, har både været forbi en grafiker og udformet i flere testversioner inden den kunne godkendes. Resultatet er blevet en stilren og let genkendelig gengivelse af foreningens nye bomærke, holdt i den gamle nåls form med en flot hvid og grå emaljering. Hovedbestyrelsen har ligeledes valgt at bibeholde den fremhævede skrift under logoet men nu med foreningens nye navn Radiograf Rådet. Nålen har desuden en dobbeltlås og er udført i et ikke-magnetisk materiale, af hensyn til MR-folkene. Hvordan kan jeg få en ny nål? De der har en gammel nål kan få en ny, hvis de ønsker det. Har du ikke en nål, så kan du betale et depositum for at få den nye nål. Tillidsrepræsentanterne vil være tovholdere på uddelingen af de nye nåle og du beholder det samme nålenummer. Hvad med den gamle nål? Hvis du vælger at få en ny nål, så må du beholde den gamle nål. Depositummet følger den nyeste nål du har. Kan jeg stadig nå at få en gammel nål? Nej, der vil ikke længere være mulighed for at erhverve de gamle nåle. Hvornår kan jeg få en ny nål? Nålene er bestilt hos leverandøren og er planlagt til levering i uge 21. Dog er det endnu for tidligt at sige, hvornår du kan få den i hænderne. Først skal nålene sorteres og derefeter sendes til tillidsrepræsentanterne. Men arbejdet med at koordinerer med tillidsrepræsentanterne er allerede påbegyndt. Hvis du ikke allerede har en nål, men ønsker en, så kan du henvende dig til kontoret på kontakt@radiograf.dk. 6 RADIOGRAFEN MAJ 2012

7 POLITIK BENTE SORGENFREY KOM TIL KAFFE HOS RADIOGRAF RÅDET Bente hvem? - spørger du måske dig selv. Bente Sorgenfrey er formand for FTF, som er hovedorganisation for Radiograf Rådet. Og som du derfor også repræsenteres af, fx i trepartsforhandlingerne med arbejdsgivere og regering. Bente Sorgenfrey havde bedt om at komme forbi til en uformel drøftelse af Radiograf Rådets forventninger til FTF og hvad vi gerne vil bruge vores hovedorganisation til. Op til mødet havde Radiograf Rådets hovedbestyrelse drøftet disse forventninger og der udfra havde Charlotte Graungaard en liste af emner vi ønskede at drøfte. Trepartsdrøftelser Under trepartsdrøftelsen er der, ifølge Bente Sorgenfrey, en del udfordringer, blandt andet at lønmodtagerne på forhånd skal have 4 milliarder op af lommen til en forlængelse af arbejdstiden. Det er i det hele taget noget op ad bakke for FTF, da de goder der er i spil lige nu mest berører kortuddannede, som er medlemmer hos LO, eller akademikere, som er medlemmer af Akademikernes Landsorganisation (AC). Der var kritik af, at FTF på forhånd havde lagt sig ned i forhandlingerne, hvilket vi havde en drøftelse af med Bente Sorgenfrey. Radiograf Rådet mener ikke umiddelbart, at vi kan indgå en aftale som vi ikke er tilfredse med. Organisationerne skal overveje det meget grundigt, når og hvis vi står med et resultat. Kendskabet til FTF Radiograf Rådet synes at det er en magtfaktor, når FTF taler for medlemmer af 81 meget forskellige fagforeninger. Men hvor mange af disse ved, at der bliver talt for dem? Ved du det? Ellers så ved du det nu. Men i det hele taget, så taltes der også om synlighed i forhold til medlemmerne. Bente Sorgenfrey pointerede, at FTF jo ikke som sådan er medlemmernes organisation, men snarere organisationernes organisation. Dit tilknytningsforhold til FTF ligger i dit tilknytningsforhold til Radiograf Rådet. Derved er Radiograf Rådets medlemmers kendskab til FTF i høj grad også Radiograf Rådets opgave. Gør brug af FTF Men du kan også bruge FTF. Især er FTF på informationssiden god at gøre brug af. Der kommer dagligt nyheder af den ene eller anden karakter, ligesom FTF er primus motor i en del undersøgelser af medlemmernes arbejdsforhold. Senest er kommet en undersøgelse af medlemmernes psykiske arbejdsmiljø, hvorfra vi også i Radiografen vil bringe resultaterne, når disse er analyserede. Til den undersøgelse svarede blandt andet 159 radiografer ca. 10 % af vores medlemmer. Og der var blandt de adspurgte stor interesse for undersøgelsen, da det var 72 % af de adspurgte der svarede. Endelig bruger vi også FTF s instruktører til udarbejdelsen af vores egne kurser især for TR. FAKTA OM FTF FTF er hovedorganisation for offentligt og privat ansatte. 81 forskellige faglige organisationer arbejder i FTF sammen i forhold til arbejdsgivere, politikere og offentligheden. Deriblandt Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, BUPL, Dansk Politiforbund og Finansforbundet. FTF er partipolitisk uafhængig. Tre ud af fire FTF'ere arbejder i det offentlige. FTF blev oprettet i RADIOGRAFEN MAJ 2012 MAJ 2012 RADIOGRAFEN 7

8 TEORI, Igen PRAKSIS OG KULTUR i år var radiografernes tillidsrepræsentanter (TR) fra hele Denmark samlet i Odense til fire intensive og spændende dage med afveksling mellem hardcore teori og teambuilding aktiviteter. Da 2011 var et valgår, var der en del nyvalgte TR, og sådan et kursus er altid en god mulighed for TR at mødes, udveksle erfaringer og på den måde lære hinanden bedre at kende. Af Omar Muharemovic, TR PÅ TR ÅRSKURSUS 8 RADIOGRAFEN MAJ 2012

9 HCA i kobberbad. Kim og Anita. Ledelse uden ord. Den første dag som var vores egen dag, byggede i høj grad på netværksdannelse og erfaringsudveksling. Vi blev budt velkommen af formanden for TRU, Lars Jensen, og formanden for Radiografrådet, Charlotte Graungaard, som fortalte om optakten til OK13 forhandlingerne og de fagpolitiske aktiviteter i forbindelse med dem. Vi introducerede os grundigt for hinanden i den såkaldte TR runde, hvor vi også præsenterede et oplæg som vi havde forberedt hjemmefra. Vi udvekslede medlemmernes forventninger til OK13, hvor vi talte om vores trivsel som TR og hvor vi drøftede de problemstillinger vi oplever i dagligdagen. Efterfølgende gik vi i grupper bestående af TR med forskellige erfaring og geografisk tilhørsforhold, hvor vi diskuterede emner som fx netværksmøder for TR rundt omkring i regionerne, og de muligheder der er for tilegnelse af færdigheder, som en TR bør besidde og udvikle hele tiden. Derudover blev der også her drøftet frit fra hjertet. Endelig blev der også afholdt valg til TRU for region Midtjylland, hvor valget faldt på TR fra Viborg Birgit Balle. Tillykke med det Birgit! Kunstnerbesøg Dagen sluttede med et sociokulturelt arrangement med besøg på galleri Galschiøt. Galleri Galschiøt er billedhuggeren Jens Galschiøts værksted på m 2. Galschiøt er kendt for sine internationale kunsthappenings omkring humanismen, bl.a. opstillingen af 20 tonstunge Svinehunde overalt i Europa og den 8 meter høje Skamstøtte der er opstillet i Hongkong, Mexico og Brasilien. Galschiøt laver også meget æstetiske skulpturer, bl.a. har han samarbejdet med nu afdøde modedesigner Erik Mortensen fra Balmain i Paris. I en hyggelig atmosfære viste kunstneren, hvordan de tunge bronze skulpturer blev til, og på en meget karakteristisk og humoristisk måde fortalte kunstneren om hans syn på verden og hans måde at kæmpe for et bedre og mere retfærdigt samfund. Inden vi slukkede lyset for den aften, skulle de fodboldglade selvfølgelig se afgørelsen af Champions League kampen. Din indre leder På anden og tredje dagen tog vi for alvor fat i nogle kommunikations og konfliktstrategier med Glahn og Guldager, som var vores undervisere i de to dage. Der er blevet talt om magt og autoritet, og om hvordan de to kan bruges i både den MAJ 2012 RADIOGRAFEN 9

10 Interviews. Selvbærende bro. Vi er blevet gjort opmærksomme på, hvor vigtig non-verbal kommunikation er i vores interaktion med mennesker, og at ansigtsudtryk og kropsholdning kan sige mere end tusind ord. Tryk og træk. positive og negative kontekst. Vi er blevet gjort opmærksomme på, hvor vigtig nonverbal kommunikation er i vores interaktion med mennesker, og at ansigtsudtryk og kropsholdning kan sige mere end tusind ord. Med udgangspunkt i disse teorier og med eksempler fra vores egen virkelighed, gik vi i grupper og interviewede hinanden. Efter denne øvelse var vi blevet mere kloge på, hvilke personlige egenskaber, hver enkelt af os kunne tænke sig at udvikle. Særlig sjov var teambuilding øvelsen Lederolympiade en udendørsaktivitet med fokus på lederskab og teamarbejde. Der kom en rigtig konkurrenceånd frem, da de fire hold skulle løse tre ikke helt nemme opgaver. Efter vi skulle navigere hinanden med bind på øjnene, binde knuder på et reb, som syv mennesker skulle holde fast i hele tiden, og bygge en selvbærende bro alene af træpinde, var vi lidt stolte af, at alle fire hold havde løst opgaverne. Holdet med den bedste tid fik overrakt prisen en æske kattetunger af Charlotte. Scenarier Meget spændende var teorien om de fem konfliktstrategier, som tog udgangspunkt i forskellige dyrs karakteristikker. En haj vil altid vinde og derfor er den konkurrerende, hvor en skildpadde ikke vil risikere noget og den er derfor undvigende. Vi lærte, at vi selvfølgelig godt kan være uenige med hinanden, men det vigtigste er, at der er tillid mellem os. Mistillid i et kollektiv er destruktivt for samarbejdet, og man bør hurtig gør noget ved det. I den sidste øvelse blev vi præsenteret for de fire adfærdsformer assertivitet, aggressivitet, submissivitet og indirekte aggressivitet. Vi gik i grupper og valgte en historie fra vores dagligdag, som vi også skulle sætte scenen for. Rollerne blev fordelt og hver enkelt af os skulle grave den skjulte skuespiller frem i sig selv. Under vejledning fra vores undervisere blev scenen spillet om og om igen, indtil tilskuerne mente at aktørerne opnåede en assertiv adfærd i situationen dvs. at have respekt for begge parter. Årets TR Traditionen tro blev der afholdt en festmiddag på sidste aften. Her viste radiograf tillidsrepræsentanterne, at vi også kan være kreative og der kom en del sjove indslag. Årets tillidsrepræsentant blev kåret, og i år blev det Jørgen Nørris fra SVS. Efter 41 år i tjeneste som radiograf og adskillige år som TR er Jørgen en af det mest erfarne TR. Jørgen har altid været klar til at hjælpe andre TR og uselvisk at dele sin viden. På den fjerde og sidste dag debatterede vi diverse emner i den såkaldte Højlunds Forsamlingshus, hvor vi alle sad i en cirkel og kun måtte sige noget, da vi fik overrakt appelsinen af ordstyreren. Roland fortalte også om køreplanen for OK13 og aktiviteterne i forbindelse med det. Endelig blev hele forløbet grundigt evalueret. Og så var det på tide at sige på gensyn til hinanden - indtil årskursus i 2013, som bliver i Vejle. 10 RADIOGRAFEN MAJ 2012

11 Klar til et første kig? Hele kroppen på én gang molekylær MR er landet! For første gang er 3T MR og MI fuldt integreret i en enkelt scanner: Biograph mmr De fantastisk skarpe billeder åbner innovative muligheder for forskning og sætter ny dagsorden for måden at visualisere, diagnosticere og behandle på. Med muligheden for imponerende præcise billeder åbnes der op for nye veje inden for forskning. Udvid forståelsen om livet og få indflydelse på hvordan sundhed leveres. Hvad vil du gøre først? Læs mere på Answers for life

12 TAG ANSVAR! HVAD ER VIGTIGST FOR DIG Der er mange ansvarsområder for en radiograf. Har vi det rette fokus, og hvad skal vi prioritere højst? Udfordringerne er mange, men vi skal holde fast i de etiske og moralske aspekter som indgår i radiografien og dermed kendetegner vores profession. Af Ala Ali, Fizan Shaukat og Yasin Seker, Hold 65, Professionshøjskolen Metropol 12 RADIOGRAFEN MAJ 2012

13 FAGLIGT SOM RADIOGRAF? Vi har i vores bacheloropgave koncentreret os om emnet professionsidentitet for radiografer. Dette da vi igennem vores uddannelsesforløb har erfaret at den stigende effektivisering i det danske sundhedsvæsen, har sat sit præg på røntgenundersøgelserne i form af mindre tid til de enkelte undersøgelser. Dette har resulteret i, at det er blevet sværere at udføre undersøgelserne med fokus på de etiske og moralske aspekter, som indgår i radiografien. I studieordningen for radiografuddannelsen fremgår det at: Radiografi er at forene og anvende viden om menneske og teknologi, så mennesket er i centrum ved billeddiagnostisk undersøgelser Denne studieordning ligger til grund for radiografuddannelsen, som de studerende socialiseres ind i og er med til at danne professionsidentiteten. Vi har gennem vores kliniske moduler oplevet at der ikke altid er tid til at have mennesket i centrum ved de billeddiagnostiske undersøgelser. Derfor har vi tit fået af vide, at vi som studerende godt kan anvende den nødvendige tid på vores undersøgelser, som der er behov for, men når vi bliver færdiguddannede, kan vi ikke altid regne med at have den nødvendige tid, da der er et dagsprogram som skal overholdes. Som færdiguddannet radiograf er der ikke altid tid til at have patienten i centrum og dette strider imod det, som vi bliver socialiseret ind i fra skolens side. Derfor har vi valgt at undersøge, hvordan lederne på røntgenafdelingerne samt formanden for Radiograf Rådet opfatter professionsidentiteten, og hvilke væsentlige faktorer der har indflydelse på denne. Den studerendes synsvinkel Problemstillingen kan betragtes fra flere forskellige synsvinkler. Fra vores synsvinkel som studerende var det tydeligt, at det blev sværere og sværere, at udøve vores praksis forsvarligt med fokus på etik og moral. Når vi var ude på afdelingerne kunne vi møde kommentarer som: Du kan bruge alt den tid på undersøgelsen du vil som studerende, men hvis du anvender samme tid, når du er færdiguddannet, får du godt nok lange arbejdsdage Dette MAJ 2012 RADIOGRAFEN 13

14 og lignende kommentarer blev vi alle tre mødt med gennem vores uddannelsesforløb. Men radiografer er autoriserede sundhedspersoner, derfor indgår vi som mange andre faggrupper under autorisationsloven, og dermed er vi som radiografer til enhver tid forpligtede til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af vores fag. Derfor skal vi som radiografer sige fra, hvis forholdende ikke er i orden og at man derfor ikke kan udøve sit fag på forsvarlig vis. Men vi valgte i vores opgave at koncentrere os om lederne, da det er lederens ansvar, at rammerne og forudsætningerne er til stede, for at radiografens etiske og moralske værdier kan bibeholdes ved de billeddiagnostiske undersøgelser. Ledernes synsvinkel De ledere som vi interviewede vurderede at forholdene var i orden, da de mente, at der var tid og plads til at kunne udføre den nødvendige undersøgelse med fokus på at have patienten i centrum. Derfor mente de klart at forudsætningerne og rammerne var til stede på de forskellige afdelinger, for at kunne udføre de forskellige billeddiagnostiske undersøgelser ved at have patienten i centrum. Formandens synsvinkel I forbindelse med vores kvalitative interviews med formanden for Radiograf Rådet gjorde formanden os opmærksom på, at der på det seneste havde været en stigende tendens til indberetninger fra radiografer, om at det etisk og moralsk er blevet sværere at være menneske i relation til menneske. Dette bekræfter den førnævnte problemstilling, som vi har beskæftiget os med. For at arbejde på en løsning til problemstillingen er det vigtigt at emnet debatteres og derigennem skabes harmoni mellem det, skolen socialiserer de studerende ind i, samt de arbejdsvilkår der venter den færdiguddannede radiograf på afdelingen, så rammerne og forudsætningerne er til stede for at kunne udøve radiografien på forsvarlig vis. Ved mangel på harmonien kan det bl.a. udmønte sig i en identitetskrise for de studerende og færdiguddannede. På Dimissionsdagen blev vi indstillet af PH Metropol til at arbejde videre med vores bachelorprojekt. Tør vi tage debatten I det arbejde vi udfører, er der som nævnt mange faktorer at tage hensyn til. Disse faktorer er en del af hverdagen for en radiograf, og derfor bliver vi som radiografer nødt til at prioritere noget frem for noget andet. Men det interessante spørgsmål man kan stille sig selv er: HVAD ER VIGTIGST? Er det at overholde dagsprogrammet inden for den givne arbejdstid, så kollegaerne ikke bliver pressede af flere undersøgelser? Er det at udføre så mange undersøgelser som muligt, så budgettet kan overholdes? Eller er det at opretholde essensen for radiografprofessionen, som er at have AGENDA FOR PERSONALEMØDE (CA. 45 MIN) mennesket i centrum ved de billeddiagnostiske undersøgelser? Er det muligt at forene det øgede arbejdspres med samtidig at have patienten i fokus? Vi mener at en hver afdeling bør diskutere, hvilke værdier og rammer de arbejder efter, for på den måde at sætte fokus på det arbejde vi udfører. Vi har derfor udarbejdet en agenda, som fx kan bruges til et personalemøde, hvor I kan tage hul på diskussionen Rigtig god fornøjelse. Vi stiller naturligvis gerne op, hvis jeres afdeling er interesseret i at høre et oplæg om vores projekt. Hvad mener vi professionsidentiteten er for en radiograf? (15 min) herunder hvilke værdier er vigtige for radiografprofessionen? Hvordan er rammerne og forudsætningerne på vores afdeling, i forhold til disse værdier? (15 min) Herunder tid, øget patientantal, patientomsorg etc. Hvad synes vi at vores patienter skal gå herfra med? (15 min) herunder vores betydning for patientens oplevelse. Referencer til artiklen: Danielsen, Marie 2009, Sundhedsvæsenet på tværs, Academica, Århus. National studieordning for radiografuddannelsen april Travelbee, Joyce 2010, Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, Munksgaard Danmark, København. Wackerhausen, Steen 2004, Professionsidentitet, sædvane og akademiske dyder, Syddansk Universitetsforlag. Odense. Har du en kommentar til debatoplægget, kan du skrive et læserbrev til redaktion@radiograf.dk 14 RADIOGRAFEN MAJ 2012

15 OVERSKUD AF RADIOGRAFER I april måned fik Radiograf Rådet resultatet af fremskrivningen version 4.0. Fremskrivningen viser tydeligt, at med de tiltag, der er kendt i dag, så ser det umiddelbart ud til, at der over en ganske lang tidshorisont, vil blive uddannet flere radiografer end sektoren kan absorbere. Altså en udsigt til en vis grad af arbejdsløshed Sygeplejersker 2020 Personale i alt Radiografer Behov 2021 Radiograf Rådet har også denne gang fået fremskrivningen udarbejdet af økonom Torben Schneider, og vi har stor tillid til tallenes validitet på baggrund af de tidligere fremskrivningers uhyre præcise estimater. I forhold til de seneste fremskrivninger (2007 og 2009) har tilgangen, som ventet, været større end afgangen af allerede uddannede radiografer (og røntgensygeplejersker) så manglen gradvist er faldet og i 2011 har der været balance mellem behovet og det til rådighed værende personale. Den nye radiografuddannelses struktur med tre specialer (der, udover den eksisterende radiografuddannelse har speciale i stråleterapi og i nuklearmedicin) regulerer kurven lidt, da det vurderes, at radiografer årligt optages af stråleterapi og nuklearmedicin. Usikkerheden Der er naturligvis stor usikkerhed forbundet med fremskrivningen, og der må forventes også fremover at opstå nye behov udover den generelt stigende efterspørgsel, som der ikke er taget højde for i dag. Nye behandlingsmuligheder, større tilgængelighed af skannere samt nye teknologiske muligheder vil kunne medføre et større behov for tilførsel af både teknologi og personale, ligesom behovet evt. kan mindskes ved at uddanne øvrige personalegrupper, som eksempelvis i forbindelse med implementeringen af screening, eller radiografassistenter, som tidligere har været på tale. Med denne nye fremskrivning, og ikke mindst den forventede restriktive offentlige budgetpolitik, må det dog forventes, at større ekspansive tiltag, også indenfor sundhedsvæsenet, vil være begrænsede, udover de, som allerede er kendt, så der derfor vil blive uddannet flere radiografer end behovet tilsiger. Hele rapporten kan ses på radiograf.dk/ fag-forskning MAJ 2012 RADIOGRAFEN 15

16 EN INVESTERING I I starten af 2011 greb Radiograf Rådets hovedbestyrelse en enestående chance og erhvervede nabolejligheden til de nuværende kontorer. Visionen: tilknyt en kursusvirksomhed til foreningens faglige virksomhed og styrk den faglige position. Af Troels Jeppesen Den nye lejlighed ligger på H.C. Ørsted Vej 70, 2th, lige overfor de nuværende kontorer. Flere medlemmer, nye strukturer og dermed flere medarbejdere og aktiviteter stiller krav til kvadratmeterne Samtidig har der i foreningen været overvejelser om, hvordan man kunne styrke den faglige position. I den forbindelse har værdien af at tilknytte en kursusafdeling til det faglige fællesskab foreningen repræsenterer, efter Norsk forbillede, flere gange været på tale. Det har imidlertid været en rent teoretisk overvejelse, blandt andet fordi Radiograf Rådets lokaler ikke var store nok. Valget har enten været at leje de nødvendige lokaler eller at erhverve helt nye lokaler på ny adresse til foreningen. Begge upraktiske og dyre løsninger. Radiograf Rådets lokaler strækker sig nu over hele 2. etage. Kursuslokaler Kontorer 16 RADIOGRAFEN MAJ 2012

17 RADIOGRAF RÅDET KU KO FREMTIDEN Nord Trapperum Rum nr. 14 Køkken/spis Rum nr. 11 Bad Rum nr. 13 Kontor 1 Rum nr. 1 Kontor 2 Rum nr. 2 Radiograf Rådet er, og skal fortsæt være, både en fagforening og et fagligt fællesskab. Trappe Rum nr. 32 Toilet Rum nr Køkken Kontor Rum nr. 30 Rum nr. 29 Kursus 1 Rum nr. 21 Billede 3 Toilet Rum nr. 26 Forrum Rum nr. 27 Billede 2 Foldevæg, 47dB 6730 Billede 1 Ophold/spis Rum nr. 25 Mødelokale/ Kursus 2 Rum nr. 22 El-tavle B Trapperum Rum nr. 41 Forbindelsesgang/ garderobe Rum nr. 24 Forberedelseskontor/ kopi og print Rum nr. 23 Toilet Rum nr. 12 El-tavle A Reception Rum nr. 6 Gangareal Rum nr. 9 Ophold Rum nr. 7 Teknik Rum nr. 8 Kontor 3 Rum nr. 3 Kontor 4 Rum nr. 4 Kursuskontor Rum nr. 5 Adolphs Steens Allé KU KO H.C. Ørstedsvej Foreningen af Radiografer i Danmark Fremtidige forhold Dato : Indretning af kontor- og kursuslokaler Mål : 1:100 Emne : Plan, ventilation Sign : OJ Godk. : OJ H ARKITEKT MAA APS OLE JUSTESEN GODTHÅBSVEJ 6, BAGHUSET 2000 FREDERIKSBERG C TL En enestående chance Men da nabolejligheden pludselig blev sat til salg, opstod en enestående mulighed for at udvide foreningens lokaler, oven i købet uden at skulle flytte location. Prisen var favorabel, men vinduet for at springe til var imidlertid smalt. Ejeren havde bebudet at lejligheden enten ville blive solgt til erhverv inden for få måneder eller videresolgt til beboelse, hvorfra vejen tilbage til erhverv er næsten umulig i Frederiksberg Kommune. Hovedbestyrelsen trådte sammen og fik belyst potentialet, mulighederne og økonomien i at tilknytte en kursusvirksomhed til foreningens faglige virksomhed visionen var, og er, at understøtte og fremtidssikre foreningens position som fagets faglige forankring. Radiograf Rådet er, og skal fortsæt være, både en fagforening og et fagligt fællesskab. Hovedbestyrelsen besluttede derfor at erhverve lejligheden for 3 ½ million kroner. Kort efter påbegyndtes arbejdet med at planlægge renoveringen og indretningen af de nye lokaler, så de kunne fungere som kursus og mødelokaler. Hovedbestyrelsen besluttede endvidere, at de nuværende kontorlokaler også skulle renoveres og moderniseres, så de også i fremtiden kunne imødekomme foreningens behov. Det samlede ombygningsbudget for de to lejligheder ville ligge på lige knapt 3 millioner, finansieret ud af foreningens egenkapital, dels ved en kontantbeholdning og delvist finansieret ved et favorabelt variabelt lån med lav rente og garanti i foreningens værdipapirer, så det kunne straksindfries hvis rente skulle blive for høj. En løsning og investering som vores revisor finder helt rigtig. Godt i gang De sidste detaljer faldt på plads med udgangen af Ombygningen blev sendt i udbud og den hovedentreprenør med det bedste tilbud, som samtidig levede op til foreningens krav og specifikationer, blev valgt. POSITIVE PROGNOSER: Da Hovedbestyrelsen begyndte at undersøge mulighederne i en kursusvirksomhed, viste det sig hurtigt, at der var et reelt potentiale og behov for relevante faglige praksisnære kurser, både inde for fagets nicheområder, som stråleterapi, nuklearmedicin og strålehygiejne, men også inden for omdrejningspunkter som ledelse, samarbejde og arbejdsmiljø. Det blev afklaret med skolerne, at en kursusvirksomhed ikke ville udgøre den store konkurrence for fagets nuværende kursusudbydere. Endelig ville foreningens egenkapital været med til at sikre priserne kunne koldes på et rimeligt niveau, på trods af at kursuslokalerne både skulle købes og renoveres. Derfor besluttede hovedbestyrelsen at opstarte foreningens egen kursusvirksomhed, der skal udbyde fagligt relevante og praksisorienterede kurser. MAJ 2012 RADIOGRAFEN 17

18 Arbejdet begyndte i midten af marts og har kørt på højtryk lige siden. Den samlede tidsplan er sat til 22 uger, fordelt med 12 ugers intensivt arbejde på 2th og efterfølgende 10 ugers på 2tv. De nye lokaler Ombygningen er i fuld gang og vi vil løbende bringe udvalgte billeder fra processen. Her kan du se billeder fra ombygningens start. Billede 2. Indgangsparti Billede 1. Det nye mødelokale Billede 3. Mellemgang LÆSERBREV Kommentar til referatet fra generalforsamling i region hovedstaden. Det var med stor skuffelse at jeg læste referatet fra generalforsamlingen i region hovedstaden, og det undrer, at der ikke var nævnt beløbet på investeringen i nabolejligheden på 3 millioner + 3 millioner til istandsættelse - det synes jeg burde have været nævnt, bl.a. fordi det jo ikke var en enig hovedbestyrelse som havde truffet afgørelsen, om så markant en investering. Jeg synes ikke at drage en 20 år gammel sag ind i diskussionen er rimelig, det drejer sig om en 6 millioners investering af medlemmernes penge, og jeg synes at det ville have klædt HB at informere medlemmerne om det og lavet analysen inden købet evt. startet kursusvirksomheden op for at se lønsomhed- interesse- og dækningsgrad inden. John Ortmann Nielsen Grunden til at man havde lavet denne store investering var/er at foreningen agter at drive kursusaktivitet. KÆRE JOHN Der var en lang og god diskussion om bl.a.: 1. Om der var lavet analyse om behov for dette (nej). 2. Om hvem der skulle kunne deltage i kurserne (andre faggrupper). Det er rigtig ærgerligt, at du oplever ikke at være ordentligt informeret. Købet af lejligheden har ellers været berørt flere gange, både her i radiografen og i HB s nyhedsbrev, så de interesserede har fået muligheden for at læse Hovedbestyrelsens beslutningsreferat, som ligger på hjemmesiden under Hovedbestyrelsen. 3. Om det ville være i direkte konkurrence med metropolskolen og de hospitaler som selv arrangerer kurser. 4. Om foreningen forventede at tjene penge på aktiviteten. 5. Hvilken type kurser man ville holde. I dette nummer bringer vi en større artikel om erhvervelsen af netop kursuslokalerne og jeg håber, at du kan finde dine spørgsmål besvaret der. Der vil selvfølgelig også blive fulgt op på udviklingen og udbuddet af kurser her i Radiografen, i takt med at kursusudbuddet vokser. Troels Jeppesen Faglig redaktør 18 RADIOGRAFEN MAJ 2012

19 STUDIEOPHOLD PORTUGAL FATTIG PÅ EURO, RIG PÅ OPLEVELSER 3 måneders studieophold i Portugal giver mulighed for, at komme ind under huden på den portugisiske befolkning og landets sundhedssystem. Det billede, der tegner sig, har langt flere dimensioner, end hvad den gennemrejsende turist vil opdage. Af Ditte Marie Døssing og Malene Fjordside Nielsen, radiografstuderende Den opmærksomme læser har muligvis opdaget, at turen gik til Portugal. Mere præcist gik turen til Lissabon, hvor det faglige fokus hovedsageligt var på MR. Da vi begge er tidligere globetrottere, ved vi hvordan mødet med en anderledes kultur sætter hverdagen i lille Danmark i perspektiv. Det var derfor naturligt for os at vælge et udlandsophold som en del af uddannelsen for derved at sætte radiograffaget i perspektiv. Valget af Portugal som destination blev truffet på baggrund af overvejelser omkring større kulturelle og sproglige forskelle end f.eks. andre» MAJ 2012 RADIOGRAFEN 19

20 nordiske lande. Med denne artikel vil vi forsøge at sætte jer ind i det billede, som vi har fået tegnet af eminente Portugal. Portugal in general Portugiserne er et meget udadvendt folkefærd, hvilket vi hurtigt erfarede. På trods af sproglige barrierer er de altid imødekommende og villige til at finde en løsning på et givent problem. Dette er også tilfældet, selvom de er nødsaget til at inddrage andre portugisere for at komme frem til en løsning og formidle denne. Imidlertid leder deres imødekommende sind op til en åbenlys fascination, der er let at mærke for lyshårede kvinder med blå øjne. Derudover er begrebet tid også en kulturel forskel, der kræver tilvænning. For portugisere er et klokkeslæt et udtryk for plus/minus 30 minutter til et par timer. Dette gælder ligeledes for besvarelse af s, planlægning og lignende. Udfordringen lå her i at få aftalerne imellem University College Nordjylland og uddannelsesinstitutionen i Portugal til at gå op i en højere enhed. Radiografi med et twist Organisatorisk I løbet af opholdet oplevede vi 3 forskellige hospitaler, hvor vi fik et indblik i både Portugiserne er et meget udadvendt folkefærd. På trods af sproglige barrierer er de altid imødekommende og villige til at finde en løsning på et givent problem. den offentlige og private sektor. Oplevelserne var vidt forskellige på de pågældende hospitaler. Generelt oplevede vi, at radiografen havde en højere status i afdelingen, hvilket resulterede i at dennes arbejdsopgaver ikke omhandlede bløde områder heriblandt patientkontakt. Til dette var der ansat assistenter, som havde forskellige gøremål. Udover at tage sig af de bløde værdier omkring patientkontakten oplevede vi, at assistenten ligeledes var radiografens personlige assistent, som bl.a. kunne sætte P-skiven samt hente kaffe. Dette kendetegner hierarkiet i sundhedssystemet, hvor læger tiltales Doktor, og lavere rangerende flytter sig fra siddepladser til fordel for højere rangerende. Efter 7 uger gik det op for os, at vi burde have tiltalt vore vejledere som Teacher, hvilket vi dog fik dispensation for. Udstyr Portugal er ikke lige så langt fremme med det udstyr, der anvendes, som vi er i Danmark. Den udbredte CT scanner i Portugal er 16-slice, mens den supplerende scanner, i tilfælde af 2 scannere, som oftest er 6-slice. Konventionel røntgen består af CR systemer, hvor nogle af de tilhørende brugerflader har mest tilfældes med en museumsgenstand. I et land der er fattig på euro, er PACS ikke højest på ønskelisten. Derfor er vi nu udlært i Window Width og Level efter at have produceret film i massevis. Do you speak English? Den sprogbarriere vi oplevede generelt i Portugal, gjorde sig naturligvis også gældende på de enkelte afdelinger. Vores sprogbrug skulle vælges med omhu, da vejlederne kun kunne et lille udvalg af specifikke ord, hvilke det så gjaldt om at ramme for at blive forstået. Her kan bl.a. nævnes, at not good og good er gode fraser at anvende, idet ord som bad og fine ikke indgår i vejledernes ordforråd. Det har derfor været en hård kamp at lære MR, men takket være anatomien, som foregik på latin samt MR terminologier 20 RADIOGRAFEN MAJ 2012